16. september 2014 Dansk minkavl klar til nye erobringer Efter afslutningen på en dramatisk salgssæson, hvor priserne først faldt omkring 50 procent, for så at stige igen på årets sidste auktion, står det klart, at den danske minkbranche befinder sig i et konkurrencemæssigt stærkt udgangspunkt båret af en højkvalitetsproduktion, der giver baghjul til konkurrenterne. Gennemsnitsprisen på minkskind er på Kopenhagen Furs pelsauktioner faldet omkring 50 procent på de første 4 auktioner. På sæsonens 5. og sidste auktion vendte billedet 180 grader, og prisen på mink steg med 18 procent. En del af prisstigningen skyldes den styrkede dollar, så den egentlige markedsstigning vurderes at ligge på 7-8 procent. Med september-auktionen er sæsonen sluttet, og Kopenhagen Fur kan melde alt udsolgt. Der er udbudt næsten 25 millioner minkskind, og omkring 2/3 er produceret i Danmark. Gennemsnitsprisen på danske minkskind endte på 324 kr., mens gennemsnitsprisen på udenlandske minkskind endte på 241 kr. Prisudviklingen i årene frem mod den netop afsluttede sæson var drevet af en meget stor efterspørgsel på minkskind, der pressede både minkprisen og verdensproduktionen op på et hidtil uset niveau. Der var i bund og grund tale om en prisboble, som især skyldtes en meget hurtig udbygning af den kinesiske pelsbranche i produktions- og detailleddet. Det førte til overefterspørgsel på minkskind. Det var et spørgsmål om tid, før boblen ville briste. De fleste med stort branchekendskab havde ventet, at det ville ske i starten af 2013, men der skete det modsatte med en fortsat oppustning af boblen i resten af 2013. Kopenhagen Fur, de danske minkavleres andelsejede pelsauktionshus, har brugt de foregående år på at gøre klar til nogle år i stormvejr, og det er Kopenhagen Furs klare vurdering, at dansk minkavls konkurrenceevne er bedre end nogensinde før. De danske minkavlere har haft en høj indtjening i de foregående år med gode muligheder for konsolidering. Dansk mink er et upmarket-produkt, og de danske minkavlere får nu 34 % mere for deres skind end deres kollegaer i udlandet. Sammenligner man gennemsnitsprisen på danske minkskind med gennemsnitsprisen på udenlandske skind solgt på Kopenhagen Furs auktioner gennem de seneste år, får man et tydeligt billede af en stærk, dansk produktion.
Tabel 1: Merpris i % på dansk mink sammenlignet med udenlandsk mink solgt på Kopenhagen Furs auktioner 2010 2011 2012 2013 2014 Danske minkskind, gennemsnitspris i kr. 336 401 503 612 324 Udenlandske minkskind, gennemsnitspris i kr. 284 332 418 498 241 Merpris i % til danske minkavlere 18 21 20 23 34 I løbet af salgssæsonen 2014 er prisforskellen på gode og dårlige kvaliteter/skindstørrelser udvidet. Når priserne generelt falder, så bliver de bedste kvaliteter tilgængelige for større køberskarer. Købekraften samles derfor om de bedste kvaliteter, og det skaber et endnu større pristryk i nedadgående retning på de dårlige minkkvaliteter. Det giver en massiv konkurrencefordel i et marked, hvor der må forventes tilpasninger i produktionens størrelse. Udviklingen har givet Kopenhagen Fur en tilgang af nye kunder, som nu har fået mulighed for at købe Kopenhagen Furs gode minkkvaliteter og store skind. Verdensproduktionen af minkskind er fordoblet i løbet af knap 10 år, og i 2013 nåede produktionen op på ca. 82 millioner skind. Det er disse skind, som er udbudt til salg i 2014. Den kinesiske minkproduktion, som udgør over 30 millioner skind om året, sælges uden om de fire internationale pelsauktionshuse. Foreløbige tal for minkproduktionen i år viser, at den forventede produktionstilpasning først for alvor kommer til at ske i 2015. Dog ventes et mindre produktionsfald i Kina. Tallene er dog foreløbige og behæftet med stor usikkerhed. Tabel 2: Verdensproduktion af mink i mio. 2011 2012 2013 2014* Danmark 15,0 15,8 17,2 17,9 Norden (inkl. Danmark) Vesteuropa (excl. Norden) 18,5 19,4 21,1 22,0 6,2 6,3 6,7 6,9 Østeuropa 9,9 10,9 13,7 14,0 Nordamerika 5,6 5,8 5,6 6,1 Kina 15,5 17,0 35,0 32,0 Totalt 56,7 59,3 82,1 80,9 * Produktionstallene for 2014 er behæftet med en ganske stor usikkerhed 2/7
Status på udvalgte lande Under opbygningen af prisboblen kunne stort set enhver starte en minkproduktion og tjene penge. Den nye markedssituation betyder, at en stor del af verdensproduktionen er urentabel. Kina: Den kinesiske minkproduktion er vokset eksplosivt de senere år. Der har nærmest været tale om et gold rush, hvor spekulanter har set muligheder for at score kassen. De kinesiske minkskind er imidlertid af en ganske ringe kvalitet og størrelse, og de er især brugt til billigere pelsvarer møntet på salg til det russiske marked. Kinesiske minkskind kan nu fås til under 100 kr., og det er langt mindre end produktionsprisen. Det må forventes, at store dele af den kinesiske pelsbranche kommer til at indkassere betydelige tab, og at produktionen vil falde betragteligt næste år. En tilsvarende udvikling så man i årene op til 2007, hvor den kinesiske minkproduktion også ekspanderede voldsomt i løbet af kort tid. Det satte finanskrisen en stopper for, og de kinesiske minkavlere var tvunget til en lynhurtig reduktion, fordi produktionen blev urentabel. En parallel udvikling forventes nu. Grækenland: Det gældsplagede sydeuropæiske land er ny på minkkortet. Landet har en lang tradition for buntmageri, men i de senere år er en primærproduktion af mink skudt op. Den er for en stor dels vedkommende finansieret af EU-midler, og gælden er høj. Den græske minkkvalitet og skindstørrelser er i lighed med den kinesiske ikke særligt god, og produktionspris og skindpris er tæt på hinanden. De græske avlere er stærkt udfordrede og deres overlevelseschancer vurderes som vanskelige. Finland: I lighed med Danmark er Finland et land med stolte pelstraditioner. Ikke desto mindre er den finske minkproduktion præget af dårligere kvalitet og dermed lavere produktionsværdi. En del ældre avlere forventes at forlade branchen ret hurtigt. Holland: Landet er verdens 4. største producent af minkskind. De hollandske avlere får en væsentlig lavere pris for deres skind end danske avlere, men de er begunstiget af lavere foderomkostninger og en rationelt tilrettelagt produktion i gennemgående store enheder. Polen: Basen i polsk minkavl er mindre, familiedrevne farme uden større gældsætning og med en stigende kvalitet i produktionen. I de seneste år har nogle farme ekspanderet voldsomt for lånte penge. Gælden vurderes her at være tårnhøj, men det samme har indtjeningen været. Nu er billedet vendt med væsentlig lavere indtjening, og dele af branchen må forventes at blive urentabel med lukninger til følge. Polen bliver en fremtidig væsentlig spiller som producent af minkskind på trods af de aktuelle udfordringer i dele af polsk minkavl. 3/7
Tabel 3: Gennemsnitlig minkpris i kr. opnået på Kopenhagen Furs auktioner fordelt på lande. Gennemsnitspris opnået på Kopenhagen Furs auktioner i 2014 i kr. Danmark 324 Polen 231 Holland 248 Grækenland 179 Finland 236 Som det fremgår af Tabel 3 får danske minkavlere væsentligt mere for deres skind end avlere i Polen, Holland, Grækenland og Finland. Der er betydelige variationer i produktionsprisen på et minkskind fra land til land og fra farm til farm, men danske minkfarme er lønsomme med den opnåede gennemsnitspris i 2014. På grund af de danske minkavleres konkurrencedygtighed har de historisk været i stand til at erobre markedsandele i krisetider. Efter den seneste store krise omkring 1990 endte Danmark med en verdensmarkedsandel på 40 % i årene efter. I 2013 var den på 21 %. Figur 1: Udviklingen i minkproduktionen fordelt på Danmark og øvrige lande (1960-2012) 4/7
Det er på bjergetaperne, at vinderen af Tour de France findes, og billedligt talt er opstigningen netop begyndt i minkbranchen. Den gule førertrøje tilhører de danske minkavlere og deres fælles virksomheder. Kopenhagen Fur har igennem de seneste 5 år fastholdt sin procentvise andel af minkskind solgt gennem auktionssystemet og dermed konsolideret positionen som verdens største pelsauktionshus. Tabel 4: De fire internationale pelsauktionshuses udbud af minkskind i millioner i perioden 2010 til 2014. 2010 2011 2012 2013 2014 Kopenhagen Fur 19,9 19,1 20,5 21,3 25 Saga Furs 6,7 6,4 6,3 6,4 7,3 NAFA 5,4 5,1 6,4 7,7 9,9 ALC 3,4 3,5 3,5 3,9 3,1 Totalt auktionsudbud af minkskind i millioner 35,4 34,1 36,7 39,3 45,3 Der arbejdes kontinuerligt med effektivisering og øget skindtilgang. Jo større udbud af mink, jo flere kunder er auktionshuset i stand til at tiltrække, og markedspositionen er så stærk, at et stigende antal kunder kun handler hos Kopenhagen Fur. Det har den effekt, at Kopenhagen Fur får en højere skindpris end de øvrige auktionshuse. Det er igen med til at øge skindtilgangen. Rygraden i Kopenhagen Furs minkudbud udgøres af store danskproducerede mink som type- og kvalitetsmæssigt opnår toppriser. Den rolle har traditionelt været de nordamerikanske avleres, men som det fremgår af Tabel 5 er det billede nu vendt. Tabel 5: Gennemsnitspriser på totaludbuddet af minkskind opnået på de fire internationale pelsauktioner i perioden 2012-2014 2012 2013 2014 Kopenhagen Fur 475 kr. 574 kr. 295 kr. Saga Furs 415 kr. 482 kr. 221 kr.* NAFA 504 kr. 526 kr. 240 kr. ALC 523 kr. 510 kr. 265 kr. * Tallet er opgjort før afholdelsen af Saga Furs september-auktion. Her udbydes minkskind af dårlig kvalitet, som vil betyde en lavere gennemsnitspris end 221 kr. for hele salgssæsonen. 5/7
I år har Kopenhagen Fur udbudt 25 millioner minkskind, og skindtilgangen næste år estimeres konservativt at nå 27 millioner minkskind. Skindtilgangen har strakt auktionshusets fysiske kapacitet til sit yderste. Etablering af lagerfaciliteter i Hongkong og tilsvarende lagerfaciliteter under opbygning i Kina har taget noget af presset, men byggeri af nye lager- og skindsorteringsfaciliteter er netop igangsat i hovedsædet i Glostrup, så auktionshusets fysiske rammer er rustet til den forventede større markedsandel. Kopenhagen Fur har i de seneste 10 år udviklet sig fra primært at være råvareleverandør til at være involveret i hele værdikæden. Kopenhagen Fur har for eksempel etableret egen shippingafdeling, som sikrer en effektiv transport af skind. Virksomheden er også dybt engageret i produkt- og brandudvikling. I Danmark sker det i regi af KiCK, Kopenhagen internationale Center for Kreativitet, og producentvirksomheden Oh! By Kopenhagen Fur, mens datterselskabet FurWard tilbyder branding- og marketingydelser til pelsvirksomheder i Kina. Alt i alt, oplever kunder Kopenhagen Fur som helhedsorienteret, effektiv og en god samarbejdspartner. Dette er igen med til at tiltrække auktionskunder. En stor del af auktionshusets indtjening kommer fra salgsafgifter fra kunder og leverandører. Denne indtjening kommer de danske avlere til gode i form af finansiering af de fælles virksomheder, erhvervspolitiske aktiviteter og udlodning af virksomhedens overskud. Dette er igen med til at give en konkurrencemæssig fordel. Kopenhagen Fur finansierer minkavlere i ind- og udland med udbetaling af hvalpe- og skindforskud. Disse forskud er betinget af, at skindene indleveres til salg hos Kopenhagen Fur. På trods af det bratte fald i minkprisen, har auktionshuset ikke lidt tab. Igen skyldes det, at den aktuelle markedsudvikling var ventet, og denne del af virksomheden er også drevet med rettidig omhu. Rammebetingelserne i Danmark er en væsentlig parameter i erhvervets konkurrenceevne. Auktionshusets beliggenhed i København giver adgang til effektiv infrastruktur, gode hoteller og en generel høj tilgængelighed for udenlandske gæster. Udstedelsen af visum til for eksempel kinesiske auktionskunder er ligeledes effektiv med et højt serviceniveau fra den danske udenrigstjeneste. De danske minkavleres organisering er effektiv. Den nyeste viden er tilgængelig for alle, og ethvert medlem kan til enhver tid få rådgivning og assistance til at optimere på sin produktion. Minkavlerne ser ikke hinanden om konkurrenter, men som kollegaer. Man hjælper hinanden og understøtter et fælles mål om at bevare førertrøjen. Den målsætning gennemsyrer hele organiseringen og gør, at produktionen hele tiden udvikles og optimeres med henblik på at producere de bedst betalte skind. Sammensætningen af den danske minkproduktion er i dag meget anderledes end for ti år siden. Andelen af brune minkskind er faldet til fordel for lysere minktyper, og produktionen er omlagt til minkskind med korte hår. Det er faktorer, som øger værdien af produktionen væsentligt. Evnen til at omlægge og udvikle produktionen, så den hele tiden bevæger sig hen, hvor kunderne er klar til at betale mest, er dansk minkavls store styrke. Det kræver viden og ekspertise, som giver udenlandske konkurrenter baghjul. Uagtet den høje konkurrencedygtighed forventes en del danske avlere at stoppe deres produktion. De senere års høje priser har fået mange ældre minkavlere til at tage nogle 6/7
ekstra år for at få fyldt pensionskontoen godt op. De er på vej ud af erhvervet nu. De estimerede produktionstal for i år viser, at det ikke påvirker produktionens størrelse tværtimod vil vi se en lille stigning. Der er i de senere år kommet nye avlere til, og mange har udvidet deres produktion. De fleste vurderes at være velkonsoliderede, og der er investeret ganske meget i farmene, så produktionsapparatet er toptunet. Der ligger ikke nogen nævneværdig investeringsbyrde foran, som så at sige kan vælte læsset for branchen. Konklusion: Historisk har danske minkavlere erobret markedsandele i krisetider. Konkurrenceevnen er høj med en væsentlig merpris på danskproducerede minkskind, og de gode tider er blevet brugt fornuftigt til at konsolidere og forberede branchen og de fælles virksomheder på en nedtur. Der findes ikke modeller, som kan forudsige minkprisen og markedsudviklingen. Moden, vejret og dollarkursen er usikkerhedsfaktorer, som alle påvirker markedet for minkskind. En kold vinter i Kina kan være dynamoen, der får gang i et væsentligt mersalg, men vejret er som bekendt umuligt at forudsige. Efterspørgslen på mink er generelt god og pels er ekstremt synligt i modebilledet. Prisnedgangen bunder ikke i en efterspørgselskrise, men i en overproduktion. De danske minkavlere har ikke ligget på den lade side i opgangstiderne. Tiden og det økonomiske overskud er brugt på at udvikle og konsolidere. Væksten i verdensproduktionen har især været i udlandet, hvor spekulanter har øjnet muligheden for en hurtig gevinst. Gælden er her ofte høj, produktionsomkostningerne forholdsvis høje og skindkvaliteten og skindstørrelser ringe. Den uundgåelige tilpasning i produktionsstørrelsen vil derfor finde sted i udlandet, mens den danske produktion må forventes at holde sig nogenlunde stabil. Danske minkavlere har i tidligere krisetider vundet markedsandele, og det ventes også at ske i de kommende år på baggrund af branchens åbenbare styrker. *** 7/7