Dansk industri står toptunet til fremgang

Transkript

1 Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige og Tyskland, så stikker den danske produktivitetsudvikling af. Den enorme produktivitetsfremgang i Danmark forklarer, hvorfor beskæftigelsen er faldet så mærkbart mere i Danmark end i udlandet. Opgørelsen af Danmarks produktivitetsudvikling og lønkonkurrenceevne peger klart på, at dansk industri står toptunet og parat til fremgang. Af kommunikationschef Mikkel Harboe og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 9. marts 21 Analysens hovedkonklusioner Fra er den danske produktivitet steget med mere end 3 Det er en langt højere stigning end i EU, hvor produktiviteten er steget med knap 1 Vores nabolande Sverige og Tyskland har haft en udvikling i produktiviteten på henholdsvis 11 og 4 i samme periode. Også set i et længere perspektiv har dansk industri leveret en toppræstation, hvad angår produktivitetsvækst. Det er den enorme produktivitetsfremgang, der forklarer, at industribeskæftigelsen i Danmark er faldet mærkbart mere end i andre lande. Den danske udvikling er en stærkt medvirkende årsag til, at dansk konkurrenceevne i dag står utroligt stærkt. Ifølge de nyeste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet er industriens lønkonkurrenceevne forbedret med 18½ siden krisen indtraf. Sammenlignet med år 2 er konkurrenceevnen faktisk forbedret med knap 8 Opgørelsen af Danmarks produktivitetsudvikling og lønkonkurrenceevne viser, at dansk industri står toptunet og parat til fremgang. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Dansk produktivitet giver vores nabolande og EU baghjul Siden krisen indtraf, er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med udviklingen i EU og flere andre lande, herunder Sverige og Tyskland, så er den danske udvikling meget markant. Figur 1 viser udviklingen i produktiviteten i Danmark og en række andre lande. Fra er den danske produktivitet steget med mere end 3 Det er en langt højere stigning end i EU, hvor produktiviteten er steget med knap 1 Vores nabolande Sverige og Tyskland har haft en stigning i produktiviteten på henholdsvis 11 og 4 Finland har haft en meget negativ udvikling, hvor produktiviteten er faldet med næsten 13 siden 28. Dermed slår Danmark ikke bare vores nabolande, men også EU som helhed, når man måler på produktivitet i industrien efter krisen. Figur 1. Udviklingen i produktivitet i industrien Danmark Sverige EU Holland Euro UK Tyskland Finland Produktivitet Anm.: Tallene er opgjort d. 18. februar 214 Produktivitetsvæksten i et erhverv opgøres traditionelt ud fra egenproduktionen (bruttoværditilvæksten) i faste priser og beskæftigelsen 1. Dekomponeres produktivitetsvæksten således i (1) væksten i bruttoværditilvæksten (BVT) i industrien i faste priser og (2) væksten i beskæftigelsen i industrien finder man billederne i figur 2 og figur 3. Figur 2 viser, at bruttoværditilvæksten i faste priser i Danmark og Tyskland har haft en positiv udvikling fra Sverige, Holland, Storbritannien og EU som helhed har derimod oplevet fald, og som det fremgår, styrtbløder Finland. 1 Eventuelt opgjort i timer. En opgørelse i timer vil ikke ændre resultaterne mærkbart, og vi har her fokus på opgørelsen af beskæftigelsen, fordi det er den, der har været i fokus i konkurrenceevnediskussionen. 2

3 Figur 2. Bruttoværditilvæksten (faste priser) i industrien fra Danmark Sverige EU Holland Euro UK Tyskland Finland Real BVT Anm.: Tallene er opgjort d. 18. februar 214 Figur 3 viser beskæftigelsesudviklingen i industrien gennem krisen. Her fremgår det, at samtlige lande har haft fald i industribeskæftigelsen på nær Tyskland, hvor beskæftigelsen har ligget stort set uændret. I Danmark er beskæftigelsen i industrien faldet med mere end 2 markant mere end i vores nabolande og EU som helhed. Figur 3. Beskæftigelsesudviklingen i industrien Danmark Sverige EU Holland Euro UK Tyskland Finland -2 Beskæftigelse Anm.: Tallene er opgjort d. 18. februar 214 Tyskland har på trods af en kun lidt større bruttoværditilvækst sammenlignet med Danmark stort set uændret beskæftigelse i perioden. Mellem Danmark og Tyskland er der således en forskel i bruttoværditilvæksten på kun 1,4 enheder i perioden, mens der på beskæftigelsen er en forskel på ikke mindre end 21½ enheder. 3

4 I forhold til at Danmark målt på bruttoværditilvæksten har klaret sig næsten lige så godt som Tyskland, kan det forekomme overraskende, at vi i Danmark har oplevet det absolut største fald i beskæftigelsen i industrien oven i købet større end i Finland, der har haft markant nedgang i produktionen. Det er således den markante stigning i industriens produktivitet, der er årsag til, at beskæftigelsen er faldet mærkbart mere i Danmark sammenlignet med de andre lande. Tabel 1 viser de konkrete størrelser og dekomponering af produktivitetsvæksten. Tabel 1. Uviklingen i produktivitet og dekomponering fra Produktivitet Real BVT Beskæftigelse vækst i procent Danmark 31,3 2,6-21,9 Sverige 11,1-4,6-14,1 EU 9,3-2,7-1,9 Holland 7, Euro,3-3,1-8 UK 4,8,3-9,6 Tyskland 4,3 4 -,2 Finland -12,4-28, -17,8 Anm.: Tallene er opgjort d. 18. februar 214. Vækstraterne kan ikke bare lægges sammen, da vi er langt fra nul. Derfor skal produktivitetsvækst regnes som =(1+realv bvt vækst)/(1+beskæftigelse vækst)-1 Hvor meget produktivitetsvæksten betyder for beskæftigelsen kan illustreres på denne måde: Havde vi med vores reale bruttoværditilvækst på 2,6 fra i stedet for en produktivitetsfremgang på 31,3 haft en stigning svarende til Sveriges (der er næststørst med 11,1 ), ville beskæftigelsen i dansk industri kun være faldet med 7,6 i stedet for knap 22 Det betyder, at vi med den svenske produktivitetsudvikling ville have haft ca.. flere beskæftiget i dansk industri i 213, end tilfældet er i virkeligheden. Dansk industri er toptunet til fremgang Ser man længere tilbage i tid, har dansk industri fortsat en relativ høj produktivitetsvækst. Det gælder både i den traditionelle opgørelse i faste priser, men det gælder især, hvor man måler produktivitet ud fra værdiskabelsen i løbende priser. Det er bl.a. Produktivitetskommissionen, der har sat fokus på værdiskabelsen frem for den klassiske produktivitet, der ellers er i fokus ovenfor. Værdiskabelsen (i løbende priser) handler både om den klassiske produktivitet, altså, hvor mange flere enheder den enkelte kan producere, men også om hvilken pris, der kan tages for det, der produceres. I Danmark producerer og sælger vi i modsætning til mange andre lande prisstærke produkter. Vores eksportpriser stiger. IT-producerende lande har som følge af den teknologiske udvikling typisk stor klassisk produktivitetsfremgang, men samtidig faldende priser. Den kombination bliver man ikke nødvendigvis rig af. 4

5 Det er især i et længere perspektiv, at denne pointe træder frem og er relevant. I figur 4 sammenlignes den klassiske produktivitetsvækst med produktivitetsvæksten opgjort ved værdiskabelsen i industrien fra Figur 4. Produktivitet opgjort efter den klassiske måde og den ny måde målt på værdiskabelsen vækst vækst Danmark Sverige Holland EU UK Tyskland Euro Finland Realt BVT per beskæftiget Værdiskabelse per beskæftiget Anm.: Tallene er opgjort d. 18. februar 214 Kilde: AE pba. Eurostat. Som det fremgår, har Sverige (61 ) den højeste produktivitetsvækst målt på den klassiske produktivitet, mens Danmark (med knap 49 ) ligger nummer 2. Tager man, som anbefalet af Produktivitetskommissionen, prisudviklingen med i ligningen og måler produktivitet ud fra værdiskabelsen ændres billedet imidlertid markant. Danmark har nu den højeste produktivitetsvækst (knap 68 ), mens Sverige (43 ) falder tilbage. At produktivitetsvæksten målt på værdiskabelsen er mindre end målt på den klassiske måde for Sverige skyldes, at de svenske priser er faldet. Det omvendte er tilfældet for Danmark, fordi de danske priser er steget. Faldende priser gør sig også gældende for Finland. For UK og Tyskland spiller en positiv prisudvikling også en mærkbar rolle. UK går fra en 3. til 2. plads mellem de to mål, hvormed de overhaler Sverige. Tyskland går fra en 7. plads til en. plads i vores opgørelse. Faktum er således, at dansk industri fortsat leverer en toppræstation, hvad angår produktivitetsvækst. Faktisk præsterer vi en produktivitetsvækst, der er 7-9 højere end den tyske i perioden. Der er næppe nogen, der vil påstå, at tysk industri ikke er konkurrencedygtig. Der er rigtig mange tegn på, at konkurrenceevnen for dansk industri er forbedret markant gennem krisen. Men industriens beskæftigelse har indtil sidste år været faldende, og det har fået nogle til at sætte spørgsmålstegn ved, om vores konkurrenceevne nu også virkelig var så stærk endda. Faktum er imidlertid, at det er en enorm produktivitetsfremgang i Danmark, der forklarer, at beskæftigelsen er faldet så mærkbart mere end i udlandet.

6 Samlet er der ikke tvivl om, at den enorme produktivitetsvækst og det fald, der er set i dansk industris beskæftigelse, er en stærkt medvirkende årsag til, at konkurrenceevnen i dag er så stærk. Ifølge de nyeste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet er industriens lønkonkurrenceevne forbedret med 18½, siden krisen indtraf. Sammenlignet med år 2 er konkurrenceevnen faktisk forbedret med knap 8 Som det fremgår af figur 4, har den relative lønkvote siden krisen satte ind udviklet sig markant. Da den relative lønkvote netop afspejler den udenlandske lønkvote relativt til den danske, vil et fald i den relative lønkvote betyde en forværring af den danske lønkonkurrenceevne. Omvendt vil en stigning i den relative lønkvote betyde en lønkonkurrenceevneforbedring. Figur 4. Lønkonkurrenceevnen målt ved den relative lønkvote i vis ændring ift. vis ændring ift relativ lønkvote Anm.: Tallene er opgjort d. 18. februar 214. Den relative lønkvote er beregnet ved at dividere den udenlandske lønkvote med den danske. Kilde: AE pba Økonomi- og Indenrigsministeriet Opgørelsen af Danmarks produktivitetsudvikling og lønkonkurrenceevne peger klart på, at dansk industri står toptunet og parat til fremgang. Det betyder, at presset vil aftage på industriens beskæftigelse i Danmark (hvis ellers der kommer mere gang i dansk og international økonomi som ventet), og/eller at de andre lande vil komme efter os, hvad angår fald i industribeskæftigelse. 6