Redegørelse for livredning i Bagsværd Svømmehal og Gladsaxe Svømmehal

Relaterede dokumenter
Rådet for Større Badesikkerhed. Revideret oplag Udsendt marts 2014

Sikkerhed i svømmeanlæg. Tilsynet med sikkerheden.

Beredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato>

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

EN BEREDSKABSPLAN KAN REDDE LIV

Standart Operating Procedure (SOP ) for: (Vandhalla Svømmehal Svømmefag og svømmeundevisning)

Voldspolitik Korskildeskolen

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen

Lov om Politiets virksomhed Ordensbekendtgørelsen

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Beredskabsplan. 2. Beredskabsplan / Søndre Skole...

Beredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato>

Varmtvandssal i Borup Aktivitetshuset Møllevej Borup. Sikkerhedsplan 2017

ERHVERVSLIVREDDERPRØVEN

BEREDSKABSPLAN. Er jeres svømmeklub parat, hvis der sker en kritisk hændelse?

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

MILJØ OG SIKKERHED MUEHLHAN A/S. Firma: Muehlhan A/S Udarbejdet af: Jan Tofte Henriksen

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Korskildeskolens voldspolitik

Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole.

Bilag 6 Beredskabsplan

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

Beredskab for krisehjælp i Viften

Vold og trusler om vold

Beredskabsplan. Milnersvej 48

Der er etableret omklædningsfaciliteter til både svømme- og varmtvandssal. Saunaer forefindes i svømmehallens omklædningsafsnit.

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Lolland Kommunes retningslinjer for børn og unges. SVØMMEUNDERVISNING BADNING SEJLADS og ANDRE VANDAKTIVITETER

Sikkerhed. ved strand Baderåd. Bad aldrig alene Bad kun hvor det er tilladt

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp.

At bidrage til at situationer/konflikter ikke udvikler sig til uønsket fysisk kontakt og truende

PLOV BEREDSKABSPLAN -

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ FREDERICIA

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

BEREDSKABSPLAN for Teknisk Skole Silkeborg

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

Beredskabsplan for Outrup Skole

Omsorgsplan for Jerne Børnehave

BRUG AF SVØMMEBANER I KILDESKOVSHALLENS SVØMMEHAL

Spring og svøm. Rådet for Større Badesikkerhed

Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

ACTION CARDS. Beredskabsplaner Dagtilbud. Daginstitutionen Tuen

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Beredskabskabsplan Industrivej 29, Frederiksværk

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov

Beredskabsplan. Peder Oxes Alle 4

Voldspolitik for Lind skole

Retningslinjer for brandvagter

Voldspolitik for Timring Læringscenter

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Guide for håndtering af vold og trusler.

ACTION CARDS. Beredskabsplaner Dagtilbud. Daginstitutionen Kløvermarken

Beredskabsplan. Carlsbergvej 34

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov. Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd MEDARBEJDERE

Socialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks

Definition af alenearbejde Hvad er alenearbejde?

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Beredskabsplan. 10. KlasseCenter Bornholm. Førstehjælp. 1. Stands ulykken

3.7 Alarmering ved svømmebassinet

C. Begravelse - Skolens ( klassens ) deltagelse aftales med de pårørende. Præsten inviteres evt. op i klassen inden.

Balletskolen Odense OMSORGSPLAN

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen.

Generel. vejledning. til. DGI - Bassinprøven

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

Livredningsinstruktørens. vejledning. til. DGI - Bassinprøven

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Socialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Opgaver Den primære opgave er så vidt muligt at forhindre at nogen kommer til fysisk eller psykisk skade. Anråbe overfaldsmanden om at stoppe.

Definition på vold Fysisk: Slag Bid Spark Kast med ting Osv.

DET TALTE ORD GÆLDER

Indsatsplan ved vold, trusler og anden krænkende adfærd på Odder Rådhus

Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed

Plan for. Badesikkerhed

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Transkript:

GLADSAXE KOMMUNE Kultur, Fritid og Unge 21. oktober 2016 Nina Elizabeth Nielsen Redegørelse for livredning i Bagsværd Svømmehal og Gladsaxe Svømmehal På Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets møde 06.09.2016 ønskede udvalget en redegørelse for regler og formalia vedrørende livredningsfunktionen i de kommunale svømmehaller. Lovgivning og regelsæt omkring livredning i en offentlig svømmehal Der findes ingen lov om livredning, men sikkerheden reguleres efter de anbefalede retningslinjer for sikkerhed ved offentlige badeanlæg (Rådet for større Badesikkerhed) (Bilag 1). Retningslinjerne her foreskriver bl.a.: Det er op til ejeren af badeanlægget, der er ansvarlig for, at sikkerheden for de badende er så høj som mulig. Der skal foretages en risikovurdering af badeanlægget for at forhindre ulykker, samt hvis en ulykke skulle ske skal dennes omfang begrænses mest muligt. Politiet har i henhold til Ordensbekendtgørelsen til opgave at vurdere badeanlæggets sikkerhedsforhold og eventuelt stille yderligere krav, hvis dette skønnes nødvendigt. Det er den lokale politimester, som er ansvarlig og skal foranledige en rutinemæssig inspektion af sikkerheden i den/de lokale svømmehaller. Inspektionen indeholder en undersøgelse af normeringen, sikkerheden for brugerne og svømmehallens procedurer. Sidste rutinemæssige inspektion er foretaget af politiet i 2015. I retningslinjerne anføres tillige, at badeanlæggene skal udarbejde skriftlig sikkerhedsplan, der skal indeholde: 1. Organisationsstruktur (Bilag 2) 2. Risikovurdering (Bilag 3) 3. Alarmerings- og evakueringsplaner (Bilag 4 og 4A) 4. Sikkerhedsmæssige arbejdsprocedurer for den daglige drift. (Bilag 5) Der er tillige udarbejdet en plan i forhold til håndtering af ulykker (Bilag 6) (Bilagene 2-6 vedrører Bagsværd Svømmehal. Der er tilsvarende dokumenter for Gladsaxe Svømmehal). Livreddernes opgave og uddannelse Livredderens opgaver er delt op i tre hovedgrupper. - Livredning - som omfatter bassinvagter der er altid i svømmehallens offentlige åbningstid en livredder på kanten, hvis primære opgave er at forhindre, at der sker ulykker. Skulle indtræffe en ulykke, skal livredderen gribe ind og stoppe ulykken og udøve førstehjælp og om nødvendig rekvirere ambulance. J. nr. 04.04.00G01 1 Sag: 2016/07404 001

- Service fra kassen Servicere kunder i svømmehallens billetsalg, sælge billetter samt øvrige varer og ved personlige henvendelser og på telefonen - svare på diverse spørgsmål fra kunder. - Rengøring Rengøre alle områder i svømmehallen løbende gennem dagen. Arbejdet er organiseret sådan, at der er rotation hver halve time mellem ovenstående tre hovedopgaver, så livredderen ikke trættes under bassinvagten. Livredningsteknisk skal alle livreddere have en erhvervslivredderprøve. Desuden har en stor del af livredderne en toårig badeassistentuddannelse. Livredderne skal til prøveaflæggelse en gang årligt for at forny deres bevis. Deres færdigheder trænes løbende hele året. Information om opsyn og ansvar til svømmehallernes brugere Der er fysisk tilstedeværelse af en livredder på kanten, hvis primære opgave er at forhindre, at ulykker sker, men badning sker på eget ansvar. Der er i Bagsværd svømmehal skiltning, der gør opmærksom på, at vores kunder har et ansvar på at sikre egen sikkerhed. På billetterne, på væg ved indgang til svømmehal og inde i selve hallen er følgende skiltning: Vi holder opsyn. Badning sker på eget ansvar. Børn på 7 år og derunder har iflg. svømmehallens ordensregler kun adgang i følgeskab med en badende voksen. Svømmehallernes opsyn indebærer, at bassiner fysisk overvåges af den livredder, der har bassinvagten, og at denne skal placere sig, så der er så godt et opsyn med bassinerne som muligt. Livredderen skal ligeledes bevæge sig rundt, så vedkommende skifter positioner ved de forskellige bassiner for at dække så meget opsyn som muligt. Livreddernes opgave er også at anvise god adfærd, fx hindre løbende børn i hallen, svare på spørgsmål fra brugerne og tilse saunaerne. Særligt om opsyn og ansvar i forbindelse med skolers og institutioners besøg i svømmehallerne Forældre, som afleverer deres børn i en institution, overdrager ansvaret og opsynspligten til institutionen, også selv om institutionen tager på ekskursion til eksempelvis en svømmehal. Svømmehallernes ledelse gør løbende de besøgende skolers og institutioners personale opmærksomme på, at de har opsynspligten over for de børn, de har med. Der er en forventning om, at skole- og institutionsledere gør det samme. Svømmehallernes personale kender ikke færdighederne på hvert enkelt barn; hvem kan svømme, og hvor kan de svømme (lavt eller dybt vand). Denne visitering eller anvisning skal foregå hos de medfølgende pædagoger og svømmelærere, som også skal sikre et ordentligt opsyn med børnene under hele besøget i svømmehallen. Skoleafdelingen har tilkøbt en særlig livredningsfunktion hos svømmehallerne, således at der ved svømmeundervisning er en livredder til at varetage livredningsfunktionen for klassen/gruppen. Svømmeundervisningen foretages af uddannede svømmelærere fra skolerne. Ved skolesvømning i Blaagaard og Gladsaxe Skoles svømmesale varetages livredderfunktionen af svømmelæ- J. nr. 04.04.00G01 2 Sag: 2016/07404 001

rerne, der i tillæg til svømmelærerkompetencerne også har uddannelse i livredning og gældende bevis. Skoleafdelingen har udfærdiget orienteringer og vejledninger om opgaver, ansvar og skærpet tilsyn i forbindelse med svømmeundervisning. Disse orienteringer og vejledninger bliver netop nu opdateret og tilsendt alle skoleledelser. Fremover vil orienteringer og vejledninger blive fremsendt til skolerne én gang årligt. Skoleafdelingen vil i samarbejde med Dagtilbudsafdelingen opdatere orienteringer og vejledninger om opgaver, ansvar og skærpet tilsyn i forbindelse med skolers og institutioners besøg i svømmehallen. Disse orienteringer og vejledninger vil efterfølgende blive udsendt til de pågældende institutioners ledelser samt svømmehallernes ledelse. Når der er tale om ekskursioner vil det fremgå, at tilsynet med børnene/eleverne påhviler de medfølgende lærere og pædagoger, men at der er det almindelige livredningsopsyn i svømmehallerne. Særligt om regler og praksis i forhold til handicappede Handikappede, som IKKE er selvhjulpne, får ikke adgang uden en medfølgende ledsager, dette gælder såvel fysisk som psykisk handikappede. Begrundelsen for dette er, at personalet ikke kender deres status. Enkelte brugere er så dårlige, at de ikke ville kunne klare sig alene uden hjælp og opsyn. Dette gælder i høj grad badegæster med et psykisk handikap. Normeringen af livreddere i Bagsværd Svømmehal før og efter etableringen af Poseidon I sagen om anlægsbevilling til etablering af livredningssystem i Bagsværd Svømmehal (Byrådet 29.09.2010, punkt 128) indgik en reduktion af svømmehallens driftsbudget svarende til 1½ stilling. Timereduktionen var 1 fastansat + ½ stilling i form af vikartimer. Afhængig af antallet af badende er der i Bagsværd Svømmehal altid mindst én livredder på bassinkanten ved offentlig åbent. Normeringen vurderes fagligt forsvarlig. Selv med en fordobling af livredderne i Bagsværd Svømmehal kan man ikke garantere, at drukneulykker kan undgås. Ved Poseidons etablering blev sikkerheden øget, idet systemet har en detektionsrate på 90 %, hvorimod det er dokumenteret*), at der kun er 16 % chance for at en livredder opdager en drukneulykke og påbegynder førstehjælp inden for 1 minut. *) Jeff Ellis & Associates Lifeguard Vigilance Studies, US, 2002 Normeringen af livreddere i Gladsaxe Svømmehal efter etablering af elektronisk overvågning Der er på nuværende tidspunkt ikke taget beslutning om reduktion i Gladsaxe Svømmehal i forbindelse med indføringen af elektronisk overvågning. Sker en reduktion, vil det IKKE være på bekostning af det nuværende sikkerhedsniveau. J. nr. 04.04.00G01 3 Sag: 2016/07404 001

Rådet for Større Badesikkerhed Revideret oplag Udsendt marts 2014

Rådet for Større Badesikkerhed er en almennyttig og humanitær organisation Rådets for Større Badesikkerheds overordnede vision er at det skal være sikkert at færdes i og omkring vand antallet af druknede personer skal reduceres igennem øget sikkerhed Rådets formål er desuden: At koordinere medlemsorganisationernes indsats for at øge sikkerheden omkring såvel naturlige som kunstige vandområder. At tage initiativer til forebyggelse af ulykker i forbindelse med de nævnte områder At vejlede lovgiverne omkring fritidsulykker og deres forebyggelse indenfor området herunder også såvel offentlige som private badeanlæg At fremstille oplysningsmateriale samt gennemføre andre initiativer til opfyldelse af Rådets formål Sikkerhed ved offentlige badeanlæg er udarbejdet af arbejdsgruppen BADESIKKERHED i september 1995 Materialet er revideret i 2005, 2009 samt 2014.

Følgende retningslinier anbefales for SIKKERHED VED OFFENTLIGE BADEANLÆG Et offentligt badeanlæg er et badeanlæg, der er alment tilgængeligt. Det er uden betydning, om der er adgangskontrol samt om adgangen sker mod eller uden betaling. Et badeanlæg der alene anvendes til en nærmere bestemt kreds af personer, betragtes ikke som offentligt. Det er ejeren af badeanlægget, der er ansvarlig for, at sikkerheden for de badende er så høj som muligt. Der skal foretages en risikovurdering af badeanlægget for at forhindre ulykker, samt hvis en ulykke skulle ske - skal dennes omfang begrænses mest muligt. Politiet har i henhold til Ordensbekendtgørelsen til opgave at vurdere badeanlæggets sikkerhedsforhold og eventuelt stille yderligere krav, hvis dette skønnes nødvendigt. Alle badeanlæg skal udarbejde en skriftlig sikkerhedsplan, der skal indeholde: 1. Organisationsstruktur. 2. Risikovurdering. 3. Alarmerings- og evakueringsplaner. 4. Sikkerhedsmæssige arbejdsprocedurer for den daglige drift. 1. Organisationsstruktur Organisationsstrukturen skal indeholde arbejds- og ansvarsområder for de enkelte medarbejdere. 2. Risikovurdering Risikovurderingen har til formål at kortlægge forhold, der kan være til fare for badets gæster. Risikoen ved de enkelte forhold vurderes og der fastlægges procedurer og instrukser, der kan reducere de konstaterede risici. Vurderingen foretages en gang årligt samt, når et uheld er konstateret. Ved ethvert uheld, der sker i forbindelse med benyttelse af badeanlægget, skal der udfyldes en uheldsrapport, der dagligt indrapporteres til Rådets for Større Badesikkerheds hjemmeside www.badesikkerhed.dk. Uheldsrapporterne skal opbevares på anlægget i mindst 5 år. På baggrund af rapporterne udarbejdes der periodisk en uheldsoversigt, der danner baggrund for anlæggets risikoanalyse. Den periodiske oversigt skal være til rådighed for politiet ved tilsynsbesøg, og den skal medsendes til politiet i forbindelse med fremsendelse af en ændring/opdatering af anlæggets risiko- og sikkerhedsforhold.

3. Alarmering- og evakueringsplaner Der etableres et alarmsystem ved hjælp af hvilket opsynspersonalet kan tilkalde assistance. Alarmaktiveringen skal placeres centralt i forhold til opsynspersonalet eller være en del af personalets personlige udstyr. Alarmsignalet skal kunne ses/høres af de personer, der indgår i alarmeringsplanen. Alarmeringsplanen skal nøje beskrive personalets opgaver ved en alarmering, bl.a.: Udføre livrednings- og genoplivningsarbejdet Bringe genoplivningsudstyr frem Tilkalde ambulance Åbne porte/døre samt modtage og vejlede ambulancen Holde uvedkommende væk fra uheldsstedet. Udfylde uheldsrapport (Husk navn, adresse og telefon på eventuelle vidner) Evakueringsplaner udarbejdes for brand, sammenstyrtning, klorgasudslip mv. i samarbejde med kommunens beredskabschef. Planerne skal beskrive hvem (NN), der har ansvaret for ledelsen af evakueringen og hvem der skal udføre de enkelte opgaver i forbindelse med evakueringen. Planen skal indeholde oplysning om et sikkert opsamlingssted, hvor de evakuerede kan placeres indendørs indtil redningsberedskabet kommer frem. Den ansvarlige for evakueringsplanen skal sikre at alle medarbejdere er gjort bekendt med planen samt sikre at planen i påkomne tilfælde overholdes.

4. Sikkerhedsmæssige arbejdsprocedurer for daglig drift Der skal altid være kvalificeret opsynspersonale til stede, når badeanlægget er åbent for gæster. Antallet af opsynspersonale fastsættes under hensyntagen til: Bassinernes vandareal og vanddybder. Antal og typer af badegæster. Anlæggets overskuelighed Omfang af vandaktiviteter (vandrutsjebaner, udspringsanlæg, bølgemaskiner mv.) Opsynspersonalet skal: udføre forebyggende sikkerhedsarbejde samt yde livrednings- og førstehjælpsmæssig assistance i påkomne tilfælde. have kendskab til de foreliggende alarmerings- og evakueringsplaner for anlægget. foretage overvågning af anlæggets gæster i henhold til instruks. føre tilsyn med livrednings- og førstehjælpsudstyr. have kontrolrutiner til.. og afhjælpning af bygningsmæssige og tekniske fejl og mangler, der har indflydelse på sikkerheden. udarbejde diverse uhelds- og skadesrapporter i henhold til instruks. under tjeneste bære ensartet og let genkendelig uniform. Den driftsansvarlige udarbejder skriftlige instrukser for opsynspersonalet vedrørende deres arbejdsopgaver samt øvrige tjenstlige forhold. Instrukserne indgår i anlæggets samlede sikkerhedsplan, der fremsendes til politiet. Opsynspersonalet skal ved ansættelsen og minimum en gang årligt dokumentere svømme- og livredningsmæssige færdigheder, som beskrevet i Erhvervslivredderprøven for ansatte ved danske svømmeanlæg. Erhvervslivredderprøven er udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Svømmebadsteknisk Forening, Dansk Svømmeunion, FOA, Halinspektørforeningen og Rådet for Større Badesikkerhed. Opsynspersonalet skal gennemgå en introduktionsuddannelse i de sikkerhedsmæssige forhold på stedet og der skal ske en løbende uddannelse i sikkerhedsprocedurer. Benyttes anlægget af persongrupper, hvor anlæggets opsynspersonale ikke er til stede skal der udarbejdes en skriftlig aftale om ansvarsforholdene under benyttelsen.

Følgende retningslinier anbefales for ORDENSREGLER OG SKILTNING Ordensregler for badeanlægget skal være opslået ved indgangen, så de er synlige. Endvidere skal de være opslået på centrale steder i badeanlægget. Der kan være lokale hensyn, der fordrer, at der skiltes på andre sprog end dansk. Ordensreglerne bør indeholde: Praktiske regler Vedrørende badeanlæggets benyttelse (begrænsning af badetid, garderobeforhold, aldersgrænser, regler for bortvisning mv.) Det vil være hensigtsmæssigt at indføre en aldersgrænse for, hvornår børn skal være ledsaget af en voksen. Voksne, der ledsager børn i badeanlæg, har tilsynspligten med disse. Hygiejniske regler Skal indeholde de af Miljøstyrelsen fastsatte hygiejniske regler for benyttelse af badeanlæg. Sikkerhedsmæssige regler Indeholder lokalt afpassede regler med henblik på at minimere uheldsrisikoen. Hvis der på anlægget er udspringsanlæg, vandrutsjebaner, bølgemaskiner eller andre specielle indretninger, udarbejdes der sikkerhedsmæssige regler for benyttelsen af disse. Dette gælder såvel driftsmæssige forskrifter til personalet som brugerregler for gæsterne. Visse indretninger kræver politiets godkendelse samt en årlig ekstern sikkerhedskontrol. Adgangsforhold Der skal etableres en adgangskontrol, der forhindrer overbelægning samt uautoriseret adgang (f.eks. uledsagede mindre børn) Vanddybder Vanddybder for bassinernes dybeste og laveste sted, samt ved evt. bratte overgange fra lavt til dybt vand skal være tydeligt markeret. Gode råd om skiltning Skiltning skal: orientere/informere henvise identificere Anbringelsesstedet skal være så man ikke kan undgå at se skiltet. Det skal være i farver, der står til omgivelserne og samtidig letter læsningen. Bogstavstørrelsen skal tilpasses læseafstanden. Bogstaverne skal være brede og klare og helst en blanding af store og små bogstaver. Det anbefales at anvende piktogrammer i forbindelse med skiltningen.

Følgende retningslinier anbefales for FØRSTEHJÆLPSUDSTYR Førstehjælpsudstyr Der bør etableres et førstehjælpsrum i umiddelbar nærhed af aktivitetsområdet. Rummet skal forsynes med håndvask (varmt/koldt vand) samt ligge i umiddelbar nærhed af toilet. Der skal være let adgang til båretransport til og fra rummet ligesom det bør sikres, at ambulancen ugenert kan køre så tæt til rummet som muligt. Førstehjælpsrummet skal indeholde: Transportabelt iltapparat med ekstra masker. Hjertestarter Sug Kørebåre samt let båre til brug i vand (spineboard) Diverse udstyr og materialer til elementær førstehjælp. Tæpper. Der bør forefindes en træningsdukke til HLR (kunstigt åndedræt og udvendig hjertemassage) Der bør udpeges en medarbejder, der har ansvaret for rummets orden og hygiejne, samt at udstyret altid er til stede i funktionsdygtig stand. Træning i førstehjælpsudstyrets anvendelse skal indgå i personalets uddannelsesplan.

For en sikkerheds skyld, bliv medlem af: Rådet for Større Badesikkerhed Telefon 70 27 55 55 info@badesikkerhed.dk www.badesikkerhed.dk FROM GRAFISK 75 52 77 11

Organisationsstruktur for sikkerhed og arbejdsmiljø i forbindelse med ulykker. Lars Køhler Overordnet sikkerhedsansvarlig for kunder og medarbejdere Kim Abildgaard Daglig leder og sikkerhedsansvarlig for kunder og medarbejdere Arbejdsmiljø repræsentanter. Jens Karsten og Tom Østmar Ansvarlig for: For sammen med Kim Abildgaard udvikle og vedligeholde et sikkert sundt såvel psykisk som fysisk arbejdsmiljø. Livredderdommere Karolina Kujawa Christian Scales Julianna Tamasi Ansvarlig for: Uddannelse af livreddere. Årlig prøveaflæggelse for livreddere. Løbende træning af svømmehallens livredder. Vedligehold indkøb af mangler af førstehjælpsudstyr Udvikling og vedligehold af egne færdigheder. Livreddere Ansvarlig for: Løbende Udvikle og vedligeholde egne livredningsmæssige færdigheder. Gennemfører og bestå en erhvervslivredderprøve en gang årligt. Overholde procedure for livredderfunktionen (jf. beskrivelser herom).

Risikovurdering A = Høj risiko B = mellem risiko C = Lav risiko Sikkerhed i anlægget er vurderet ud fra, farligheden ved brug, samt de kunder der er bruger af anlægget. A: Sauna er ildebefindende, overophedning og dehydrering til følge. Overvåges periodevis ved vagtrotation jf. livredderfunktionen og beskrivelsen herfor. Motionsbassin, motionister og hjertestop spec. Opmærksom på ældre motionssvømmere. Springbassin badegæster herunder spec. Opmærksomhed på børn. Varmtvands bassin børn der bader og mangelfuld overvågning fra deres forældre. B: Morskabsbassin, vild leg og flere på rutsjebanen samtidig. Nedslagsstedet fra rutsjebanen. Arealerne omkring bassinerne. Løb og faldulykker C: Strandbred, børn der bader og mangelfuld overvågning fra deres forældre. Risikovurdering indlagt på oversigtstegning.

Bagsværd Svømmehal Alarmering Og Evakuering

Alarmering 1. Stands Ulykken - Red den forulykkede. - Bassinvagten igangsætter hjertelungeredning (HLR). - Fortsæt HLR til ambulancefolkene overtager. 2. Ved drukneulykke eller anden alvorlig ulykke - Kald alle over radioen. - Alle skal komme til ulykkesstedet - undtagen Kassevagten. - Medbring genoplivningskuffert og hjertestarter fra livredderrummet og klargør dette til Bassinvagten. - Få alle personer der ikke er impliceret væk fra ulykken. - Kassevagten rekvirerer en ambulance. - Kassevagten meddeler over samtaleanlægget: Vi har haft en alvorlig ulykke. Alle skal derfor forlade bassinerne straks. - Bassinvagten opretholdes, til alle har forladt bassinerne. 3. Alarmér - Ring 0 efterfulgt af 112. - Meddel: 1) Hvor ulykken er sket: Bagsværd Svømmehal, Værebrovej 156, 2880 Bagsværd. 2) Hvad der er sket. 3) Hvor mange tilskadekomne der er. 4) Hvem der ringer (navn), og hvor der ringes fra: 39 57 65 02. - Send en person ud for at modtage ambulancen. 4. Andre foranstaltninger - Kontakt Halinspektøren/Stadioninspektøren 1) Kim Abildgaard 40 54 20 32 / 60 84 77 37 2) Lars Køhler 46 35 15 40 / 23 33 62 65 - Kun Halinspektøren udtaler sig offentligt om ulykken. - Tilkald andet personale til at overtage vagterne. - Åbn den forulykkedes skab og saml dennes ejendele i en pose, som sendes med ambulancen. 5. Udfyld uheldsrapport

Evakuering Ved Brand, Klorgasulykke og Bombetrusler 1. Stands ulykken - Meddel Kassevagten at svømmehallen skal evakueres. - Kassevagten meddeler over svømmehallens højtaleranlæg følgende til badegæsterne: På grund af brand/klorgasulykke/bombetrusler evakueres svømmehallen. Alle bedes straks gå til nærmeste anviste nødudgang (gentag beskeden flere gange). 2. Evakuering af badegæsterne - Alle livreddere er med til at få åbnet alle relevante nødudgange. - Kassevagten sætter alle møller på åben. - Kassevagten medtager iltkuffert. - Kassevagten tager nøglen til evakueringsområdet (skolens boldhal), nøglen er placeret i nøgleskabet i kasseområdet, og går til evakueringsområdet (skolens boldhal). - Tøm svømmehallen, omklædningsrummene, toiletter og solarium for badegæster. Bassinvagten leder dem til evakueringsområdet. Ved klorgasulykke skal man være opmærksom på vindretningen. Hvis vinden er fra svømmehallen mod boldhallen, skal man gå med badegæsterne ad kørevejen i stedet for. - Om muligt sendes en person ud for at modtage brandvæsenet. Kontrollér om tilkørselsvejen er fri. 3. Alarmér Ring 0 efterfulgt af 112 - Meddel: 1) Hvor ulykken er sket: Bagsværd Svømmehal, Værebrovej 156, 2880 Bagsværd. 2) Hvad der er sket. 3) Hvor mange tilskadekomne der er. 4) Hvem der ringer (navn), og hvor der ringes fra: 39 57 65 02. Ved klorgasulykke: Alarmér skolen på tlfnr. 39 57 65 65. Bed dem om at blive inde, lukke vinduer og slukke for ventilationsanlægget. 4. Andre foranstaltninger - Gå ikke tilbage til svømmehallen, efter denne er evakueret. - Kontakt Halinspektøren/Stadioninspektøren 1) Kim Abildgaard 46 38 49 68 / 40 54 20 32 2) Lars Køhler 46 35 15 40 / 23 33 62 65 Kun Halinspektøren udtaler sig offentligt. - Afvent instrukser fra brandvæsenet/politiet. 5. Giv førstehjælp

Bombetrussel 1. Bevar roen 2. Nedskriv - Nedskriv så vidt muligt den rette ordlyd af meddelelsen (truslen). 3. Samtalen - Prøv at holde samtalen i gang så længe som muligt. - Prøv at få så mange oplysninger som muligt. - Prøv at signaler til en kollega, at der skal ringes til politiet fra en anden telefon. - Udvis sympati for personen og evt. sagen. På den måde kan man få meget at vide, fx om personen har lokalkendskab til svømmehallen. 4. Oplysninger - Prøv at få oplyst: Hvornår: Hvornår skal bomben sprænge? Hvor: Hvor er den placeret? Hvordan: Hvordan ser den ud (taske, bærepose, pakke)? Hvorfor: Hvorfor gør du det (hvem står evt. bag)? 5. Efter samtalen - Kontakt den ansvarlige leder af svømmehallen så snart forbindelsen er blevet afbrud. 1) Kim Abildgaard 46 38 49 68 / 40 54 20 32 2) Lars Køhler 46 35 15 40 / 23 33 62 65 3) Tommy Eriksen 29 38 19 40 / 38 28 58 70 4) Mireille Torres 44 98 80 19 / 40 13 73 98 - Lad vær med at omtale truslen til andre, da det kan skabe unødig uro. - Overlad overvejelser og beslutninger til den ansvarlige leder.

Livredderfunktionen Punkt Produkt Beskrivelse Midler/Udstyr. 7.0 Livredderopgave Livredderfunktionen er svømmehallens vigtigste kernefunktion. Der må ikke være tvivl om, at når livreddervagten bestrides, skal vi udefra set - optræde professionelt, fremtræde myndigt og serviceminded. Derfor er reglerne nedenfor gældende for alle ansatte.. Overvågning og opsyn. Generelt. Forhindre at ulykker opstår (skrid ind om nødvendigt). Hvis der opstår en ulykke, yd nødvendig assistance (Førstehjælp), Dem der har kasse- eller bassinvagt, forbliver på deres respektive vagter, så længe assistance er nødvendig. Roter periodevis, så du dækker blinde vinkler Split op så i ikke dækker det samme areal. Samtale indbyrdes og hygge foregår i pauserne og ikke under bassinvagten. Hvis du sidder på stolen placer den så du har bedst mulig opsyn at sidde med benene oppe på gelænder virker laissé-faire og meget uprofessionelt. Når du har bassinvagt er det ikke tilladt at nyde mad eller drikke. Undtaget herfra er drikkevarer i lukket flaske. En bassinvagt afsluttes altid med en opsynsopgave i eget omklædning/baderum/sauna, familierum samt puslerum. Sig kun ja til at overvåge enkeltpersoner velovervejet - forældre, pædagoger eller handikaphjælpere mv. skal selv overvåge og passe dem de har med i svømmehallen. Hvis du af en eller anden grund alligevel siger ja til at passe/overvåge enkeltpersoner, er denne opgave personlig. For at undgå misforståelser så er opgaven først udført, når de overvågede er afleveret til deres respektive forældre, pædagoger eller handikaphjælpere.

Livredderfunktionen Punkt Funktion Beskrivelse Midler/Udstyr. 7.1 Løbende rengøringrum: Dame-, herre- og familieomklædning samt pusle- Det obligatoriske opsyn efterfølges altid med en løbende spuling og svabning af gulv i bruseområde samt en rensning af ristene. Kontroller om der er toiletpapir og om toilettet er rent. Alle poser tømmes med det samme der er noget I dem, såfremt der kan være lugtgener. 7.2 Radio procedure. Generelt Du skal altid bære radio når du er på vagt Når du starter på vagt laves radio tjek. Brug kun radioen til nødvendig kommunikation. Indstil radioen på kanal på de nye 2 og 3 på de gamle. Monter en hørersnegl eller anden tilsvarende ordning. Sig aldrig noget i radioen som vores kunder ikke må hører. Læg aldrig radioen fra dig, kun når du skal svømme. Tabes radioen i vand gøres følgende: Sluk radioen, tag batteriet ud og læg radioen i en spand rent vand og lad den ligge. Så kan den med stor sandsynlighed reddes. Skriv dato og klokke sæt, hvornår var det sket og aflever din radio hurtigst muligt til Jens!

Håndtering af ulykker i Bagsværd Svømmehal. Formål. I Bagsværd Svømmehal vil vi have et sundt og sikkert arbejdsmiljø med stor fokus på medarbejdernes trivsel. Vi vil arbejde på at reducerer risikoen for ulykker mest muligt ved en aktiv indsats i forebyggelsesarbejdet. Og hvis ulykker alligevel skulle forekomme, vil vi have klare retningsliner for, hvad medarbejdere og leder skal foretage sig i forbindelse ulykken. Målsætning. At forbygge risikoen for, at ulykker eller arbejdsbetinget lidelser opstår. At have klare holdninger og retningslinjer for sikkerheden i Bagsværd Svømmehal. At alle medarbejdere er bevist om hvad de skal foretage sig hvis der opstår ulykker. At have klare retningslinjer for de opgaver - for medarbejdere og ledelse - der skal foretages i forbindelse med ulykker og i tiden efter. At sikkerhedsgruppen foretager intern registrering af alle ulykker og nær ved ulykker. At den ansatte får optimal støtte i forbindelse med ulykker. Hvad forstås ved ulykker. Alle former ulykker og nær ved ulykker blandt kollegaer, ledere samt kunder - samt kriser i forbindelse med, eller ved overværelse af en ulykke. Vores generelle holdning og udgangspunkt. Ulykker skal ikke forekomme i Bagsværd Svømmehal og skal så vidt muligt forebygges ved en præventiv indsats. Vi vil opspore og eliminerer risici for ulykker ved: Effektivt arbejdende sikkerhedsgruppe. Interne registreringer af alle nær ved ulykker. Løbende vurdering af behovet for ændringer af arbejdsgange og metoder for at højne arbejdsmiljøet/sikkerheden på arbejdspladsen. Sikkerhedsgruppen arbejder aktivt og i åben dialog med medarbejderne for ovenstående. Ovenstående forpligter derfor såvel ledere som medarbejdere. Skulle ulykker forekomme alligevel, vil vi være bedst muligt forberedt på det. Vi vil arbejde på og forbedre handleplaner, så alle der overvære eller involveres i en ulykke får en optimal behandling. Vi vil etablere et effektivt kriseberedskab så alle på arbejdspladsen på forhånd ved hvilken handlinger der skal udføres i forbindelse med ulykker/kriser.

Håndtering af ulykker. Vi har et gensidigt ansvar for at passe på hinanden, når vi er udsat for en traumatisk oplevelse, hvad enten vi er tilskuer eller selv er involveret i en ulykke. Vi reagerer forskelligt og det er overordentligt svært at forudse hvordan du selv eller dine kollegaer vil reagerer hvilket gør det meget vigtigt, at opgavefordelingen og handleplanen ligger fast klar til at iværksætte hvis du eller dine kollegaer er involveret i eller overværer en ulykke, eller er ude i en redningsaktion. Nærværende handleplan omfatter: Arbejdes- og drukneulykker. Kriser i forbindelse hermed. I selve kriseberedskabet skelnes der ikke mellem om du selv har været involveret i en ulykke eller du er tilskuer idet selve krisemønstret er det samme. Ulykker - lige når det sker Enhver arbejdsulykke eller drukneulykke er en brist i svømmehallens sikkerhedssystem. Arbejdsulykker og drukneulykker burde ikke kunne ske men sker det alligevel foretag følgende: Stands ulykken såfremt dette kan gøres uden at sætte dit eget liv på spil. Ved drukneulykker red den forulykket badegæst igangsæt livreddende førstehjælp jf. svømmehallens alarmerings- og evakueringsplaner. Ved alvorlige ulykker kontakt din leder jf. svømmehallens prioriterede tilkaldeliste. Kriseberedskab - lige efter ulykken. Generelt Overordnet set er det vigtigt lige efter en traumatisk oplevelse (Overværelse af eller involvering i en ulykke samt ved udførsel en redningsaktion) at være til stede og gennem samtale at skabe tryghed og håb. Det er relationerne til andre mennesker der bringer os igennem krisen. Undervurder ikke din egen rolle i at være den forstående og støttende kollega. Situationen for den kollega i krise er at han/hun stadigvæk befinder sig chokfasen/reaktionsfasen som kan være præget af skyldfølelse, selvbebrejdelse, angst, uklarhed og forvirring mm. Derfor er det vigtigt at du er der og kan støtte din kollega. Du skal - straks efter ulykken er sket - være den styrende og den aktive del i processen din kollega er måske ikke selv i stand til at se igennem de næste dage og har derfor brug for din og din leders hjælp.

Medarbejdere Hjælp din kollega lige efter hændelsen ved at: (0 til 24 timer) Ledelsen. 1. At den eller de berørte kollegaer straks udtages af vagtturnussen. 2. Tilkald erstatningspersonale. 3. Skabe tryghed og ro omkring den voldsramte. 4. Sørg for at den berørte kollega ikke på nåde tidspunkt lades alene. 5. Vis at du er der uden at være omklamrende. 6. Tal episoden igennem med din kollega. 7. Lyt også selv om din kollega gentager sig selv mange. 8. Lad din kollega få afløb for sine følelser. 9. Undlad på dette tidspunkt at give gode råd om hvordan vedkommende burde have reageret. 10. Undlad at bagatelliserer. 11. Vær opmærksom på egne reaktioner på episoden, og hvad det betyder for samtalen. 12. Send ikke din kollega hjem lige med det samme, episoden skal tales ordentligt igennem inden hjemsendelse fra arbejdspladsen. 13. Undersøg om det er ok at en fra personalet kommer forbi dagen efter lave en konkret aftale hvis det er ok. 14. Sikre dig at din kollega ikke kommer hjem til et tomt hus (brug listen over pårørende). 15. Arranger og assister hjemtransport for din kollega. (Brug Taxa svømmehallen betaler). 16. Vær opmærksom på at der kan være praktiske ting så som afhentning af børn indkøb mv. som du skal hjælpe med bliver lavet. 17. Udtal dig ikke til pressen henvis til halinspektøren. 18. Nedskriv alt omkring ulykken gerne med en tegnet skitse til brug ved anmeldelse til arbejdstilsynet og arbejdsskadestyrelsen samt den efterfølgende analyse. Brug svømmehallens registreringsskabelon for ulykker (ligger i arbejdsmiljømappen faneblad nr. 14). 19. Alle ulykker eller nærved ulykker skal registreres og vil efterfølgende blive drøftet i sikkerhedsgruppen. Brug svømmehallens registreringsskabelon for nær ved ulykker (ligger i arbejdsmiljømappen faneblad nr. 15). Ved alvorlige ulykker skal ledelsen repræsenteres på ulykkesstedet så hurtigt som muligt efter ulykken er sket. Hvis politiet ikke er på ulykkesstedet tilkaldes de, ellers overtager ledelsen kontakten til politiet. Ledelse overtager de praktiske opgaver vedr. hjemtransport og kontakt til pårørende. Hvis der ikke allerede på dette tidspunkt er indkaldt erstatningspersonale sørger ledelsen for at dette sker. Ledelsen tager kontakt til Rigshospitalets Krisepsykologisk afdeling og etablerer aftale om debriefing og psykologbistand af alle involverede.

Ledelsen følger op på, at der hurtigst muligt udarbejdes en beskrivelse af hændelsesforløbet ved ulykken. Ledelsen bistår i fornødent omfang medarbejderne med udarbejdelse af beskrivelsen. Ledelsen sørger for information til samtlige medarbejdere. Kriseberedskab - dagen efter ulykken. Følg op på kontakten til din kollega opsøg aktivt evt. ved at besøge vedkommende i hjemmet. Tal åbent om hvad der er sket. Vær støttende uden at være omklamrende. Ledelsen. Ledelsen informerer de ansatte hvordan det går den kriseramte medarbejder. Endelig debriefing og psykologbistand iværksættes. Ledelsen overvejer støttende foranstaltninger fritagelse, arbejdsomlægninger eller skånetjeneste for den pågældende medarbejder. Ledelsen indkalder til møde i sikkerhedsgruppen for at forbygge gentagelser.

Tilkaldeliste. Ledelsen. Prioritet Person Telefon 1 Telefon 2 Telefon 3 1. Kim Abildgaard. 4054.2032 6066.7861 6084.7737 2. Lars Køhler. 2333.6265 4635.1540 3. Tommy Eriksen. 2938.1940 3828.5870 4. Mireille Torres. 4013.7398 4498.8019