Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Transkript

1 Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken, og en tilhørende vejledning, indeholder arbejdspladsens definition af vold, målsætning og handleplaner for arbejdet med at forebygge vold, beskrivelse af, hvordan man skal følge op på voldsepisoder, og beskrivelse af ledelsens og medarbejdernes ansvarsområder. Voldspolitikken kan bruges, når arbejdspladsen planlægger og evaluerer aktiviteter og tiltag i forbindelse med at forebygge vold. Politikken kan også være et vigtigt element, når der skal introduceres nye medarbejdere. Vold er ikke et individuelt problem, men et arbejdspladsproblem. Det er vigtigt at håndtere vold og trusler på en måde, så den enkelte ikke har oplevelsen af at stå alene med ansvaret, og så der er mulighed for at kunne tale om oplevelsen med en kollega. Det er væsentligt at yde hjælp hurtigst muligt for at undgå længerevarende sygefravær og andre alvorlige konsekvenser. Voldspolitik Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og et fælles ansvar. Vi er åbne om vold og trusler. Vi forebygger vold og trusler. Vi registrerer vold og trusler. Vi passer på hinanden. Definition på vold Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, riven i hår mv. Psykiske reaktioner på konstant risiko for fysisk vold og trusler om vold. Når en medarbejder føler sig truet af elever, forældre eller andre fysisk eller psykisk. Målsætning At forebygge og mindske vold og trusler om vold på arbejdspladsen. At sikre tryghed og trivsel i personalegruppen. At sikre fælles forståelse af og kendskab til strategier til at imødegå vold og trusler. At udvikle arbejdsmetoder til at håndtere vold og trusler. At sikre, at medarbejderne får akut krisehjælp og mulighed for at bearbejde voldelige episoder. At inddrage brugerne i arbejdet med at forebygge vold. Side 1 af 5

2 Handleplan Vold kan forebygges! Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at arbejdsmiljøet er sikkert og sundt. Ligesom arbejdsgiveren har pligt til at forbygge skader, der kan forudses. Ledelsen udarbejder en gang om året, i samarbejde med medarbejderne, en handleplan for voldsforebyggelse, herunder en plan for det pædagogiske arbejde, uddannelse, beredskab ved voldsepisoder samt registrering og analyse af vold og trusler. Handleplanen justeres løbende efter behov. Handleplan for 2005/2006 (Tager bl.a. udgangspunkt i APV foretaget skoleåret 2004/2005) Såvel fysisk indretning som måden at kommunikere på er signaler om, hvilke værdier der anses for gældende på arbejdspladsen. En politik på området medfører også, at man påbegynder en fælles identificering af uacceptabel adfærd og får sat klare grænser for denne. Vi skal i år udarbejde retningslinier for, hvad vi anser for god orden i og omkring skolen samt god omgangsform og tale blandt skolens elever. Der nedsættes et udvalg på tværs af områderne. Vælges på PR-mødet d Et fysisk nedslidt miljø kan være tegn på manglende overskud også til hinanden. Skolen forsøger at skaffe ekstra midler til at rette op det det altomfattende hærværk samt ekstra mandskab til den tekniske afdeling for at kunne holde skolens område tilfredsstillende. I tilfælde af sager om erstatning ved f.eks. hærværk og ved bortkomne materialer arbejder alle, både lærere og ledelse ihærdigt og følger sagerne tæt og helt til ende. Forretningsudvalget udarbejder og forelægger PR en indskrivningsprocedure; således at man kan modtage elever fra andre skoler på en hensigtsmæssig måde med klare aftaler og krav til deres skolegang her på Kirsebærhaven. Den afgivne skole kontaktes i denne forbindelse. Vi skal blandt skolens medarbejdere fremme en fælles adfærd og holdning, så vold og trusler forebygges. Ledelsen skal i næste skoleår være med til at give medarbejderne redskaber til at håndtere situationer, hvori i vold indgår (f.eks. kursus i konflikthåndtering) Pædagogisk råd udtaler og opfordrer til, at skolebestyrelsen/ledelsen i timefordelingsplanen for kommende skoleår vil vægte flere 2-lærertimer specielt i indskolingen. Ledelsen skal arbejde for, at de selv og medarbejderne bakker op om fælles beslutninger. En kultur, hvor der ikke er tradition for at tale sammen om det, der er svært, kan udmønte sig som en "John Wayne kultur", hvor man er ene og enkelte måske stærke. Det er en grundlæggende forudsætning for skolens samlede virksomhed, at der fra samtlige medarbejdere er opbakning om alle fælles beslutninger. Her tænkes også på alle beslutninger, der er taget i Pædagogisk Råd. Vi skal i Pædagogisk Råd have en debat om, hvordan vi kan få medarbejderne til at bakke op og handle i fællesskab. Evaluering af denne handleplan på første PR-møde efter efterårsferien i 2006 Side 2 af 5

3 Volds- og krisemappen Volds- og krisemappen står på skolens kontor. I denne mappe findes: Den senest reviderede voldspolitik for Kirsebærhavens Skole med handleplan (jf. ovenstående) og kriseplan En liste over de kolleger, man har størst tillid til og ønsker hjælp fra i en krisesituation. En liste over, hvem der evt. skal kontaktes i tilfælde af vold (familie og pårørende). En vejledning i psykisk førstehjælp i krisesituationer og råd om, hvordan man bedst muligt støtter den kollega, det er gået ud over. En beskrivelse af, hvordan der helt konkret skal følges op på voldsepisoden, for eksempel ved registrering og anmeldelse af volden, psykologbistand, samtaler med leder og kolleger eller andet. Og hvem der har ansvar for at gøre hvad. Volds- og krisemappen indeholder diverse skadesanmeldelser til arbejdstilsyn, arbejdsmiljøafdeling, interne papirer, mv. Relevant litteratur samt pjecer (indsat i Volds- og krisemappen): Vold i skolen psykisk arbejdsmiljø på skoler ; Branchearbejdsmiljørådet; Kroghs Forlag Vold og trusler om vold ; Branchevejledning nr.12, Branchesikkerhedsrådet for undervisning (BSR 12) Vold på arbejdspladsen en håndbog om forebyggelse. Udgivet af Det Kriminalpræventive Råd. Vold som udtryksform. Udgivet af KL år Krisehjælp hvordan, hæfte udgivet af bl.a. KL og Amtsrådsforeningen. Grib Konflikten, udgivet af Det Kriminalpræventive Råd i 2003 Princippet i ambulancetjenesten er, at alle medarbejdere indgår i et netværk, hvor man efter et nøje beskrevet system træder til som støtte for den kollega, der har været udsat for vold. Ikke som krisebearbejdning det overlader vi til psykologerne men som den, der lytter og holder i hånd, når det gør ondt i sjælen. Side 3 af 5

4 Kriseplan Kriseplanen sidder i selve Voldsmappen, men er ligeledes tilgængelig på lærerintra og sidder på aftalt sted på lærerværelsets opslagstavle. (KLF-afdelingen) Bliver man angrebet/antastet anbefales det, at man kalder på hjælp. (Forventning til alle, der måtte høre det er, at de iler til og hjælper.få ledelsen inddraget: Få tililende hjælpere til at kontakte kontoret; søg til kontoret. 1. En kollega evt. den voldsramte selv tilkalder den voldsramtes kontaktperson. (En prioriteret liste over, hvem den enkelte medarbejder ønsker hjælp fra i en krisesituation, findes i Voldsmappen" på kontoret). Medarbejderen fritages for arbejde resten af dagen. 2. Når kontaktpersonen kommer, tager vedkommende ansvar for den voldsramte og giver psykisk førstehjælp. Psykisk førstehjælp Lad ikke den voldsramte være alene Skab ro og tryghed. Vis du er der uden at være omklamrende Lad den voldsramte fortælle (igen og igen), hvad der er sket lyt! Undgå at bagatellisere Undgå at kritisere den voldsramtes handlinger Hjælp evt. med at kontakte familie og pårørende Følg evt. den voldsramte hjem Sørg for at den voldsramte ikke er alene det første døgn. 3. Lederen underettes så vidt muligt umiddelbart efter voldsepisoden og senest inden for 24 timer. 4. Kontaktpersonen (og lederen) vurderer, om den voldsramte har behov for lægehjælp og psykologbistand, og om der er behov for at tilkalde en afløser for den voldsramte. Er der tegn på smerter, rifter, buler iturevet tøj etc. eller en oplevelse af at almentilstanden er ændret negativt skal skadestue opsøges. Pågældende må ikke være uden ledsagelse. 5. Den voldsramte må ikke sendes hjem, før kontaktpersonen eller lederen har sikret sig, at medarbejderen kan få hjælp, hvis det er nødvendigt. Undersøg, om der er pårørende hjemme, eller om den voldsramte evt. midlertidigt kan overnatte hos andre. 6. Den voldsramte laver hurtigst muligt inden for det første døgn efter episoden en skriftlig indberetning (registreringsskemaet for voldsepisoder), som afleveres til lederen. 7. Samtlige ansatte orienteres så hurtigt som muligt; mundtlig orientering i frikvarter og skriftlig intern på skolens intranet. Dette sikrer, ar der ikke opstår rygter, men også at der bliver mulighed for at tage hånd om eventuel usikkerhed og utryghed hos resten af personalegruppen. Side 4 af 5

5 8. Episoden følges op af lederen gennem løbende samtaler. Efter aftale med den voldsramte tages den voldsomme episode op på næste personalemøde, evt. med deltagelse af en krisepsykolog. Lederen undgår at placere den voldsramte i situationer, der minder om voldsepisoden. 9. Sikkerhedsgruppen vurderer hver enkelt voldsepisode og sørger for anmeldelse til Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøafdelingen i Københavns Kommune, forsikring og eventuelt politiet samt for en eventuel indberetning om magtanvendelse (jf. regler om nødværge og nødret) Sikkerhedsgruppen vurderer, om der kan gøres noget for at forebygge, at en lignende situation opstår en anden gang. Ved behov for akut hjælp kald 112! Hvis lederen er forhindret, overgår ansvaret til sikkerhedsgruppelederen. Hvis denne også er forhindret, overtager sikkerhedsrepræsentanten. Forholdsregler overfor voldsudøveren - Det er væsentligt at få en hurtig drøftelse af, hvilke konsekvenser handlingen skal have for udøveren. Forældrene skal altid orienteres hurtigst muligt. - Eleven bortvises/hjemsendes 1-5 dage, medmindre ledelsen skønner anderledes - Der indkaldes og afholdes snarest møde med forældrene om elevens adfærd og hyppigst anbefales at foretage skoleskift for pågældende elev. - Underretningspligten i forhold til den sociale myndigheder skal overvejes, ligesom evt. politianmeldelse. - Forældrevold medfører politianmeldelse Hvad gør man selv? - Accepterer, at det er normalt at reagere - Godtager alle følelser - Tager imod psykologhjælp - Fortæller hvad man har brug for - Overlader praktiske problemer til andre - Taler med kolleger, familie og venner om voldsepisoden - Går så vidt muligt på arbejde hurtigt efter episoden - Påtager sig ikke nødvendigvis de normale arbejdsopgaver, men opholder sig på arbejdspladsen Præcisering af lederens opgave: - Samler medarbejderne til efterbearbejdning hurtigst muligt efter episoden - Henviser til krisepsykologisk hjælp efter behov, som også kan opstå i dagene efter voldsepisoden - Foretager evt. anmeldelse til politi, arbejdstilsyn og arbejdsmiljøafdelingen - Underretter pårørende og evt. læge - Sikrer, at den voldsramte ikke er alene umiddelbart efter voldsepisoden - Sørger for, at den voldsramte følges hjem - Undlader at kritiserer den voldsramtes handlemåde - Vurderer behov for tilpasning af arbejdsopgaver de første dage efter episoden - Undlader at placere den voldsramte i situationer, der minder om voldsepisoden - Iværksætter og følger op på evt. sanktioner over for skadevolderen - Følger op på evt. kontakt til forældre Side 5 af 5