Militært Tidsskrift,135.årgangnr.2juli2006,s.149150 Indholdsfortegnelse Temaartikler Forord 151 EfterMuhammed:Handlerummetfordenborgerligeudenrigspolitik NikolajPetersen 153 Denufuldendtestrategiskeaktør:Danmarkogsikkerhedspolitikken siden2001 LektorStenRynning 186 Detteerikkeenkrise:alliancer,globaliseringogkarikaturkrisen MikkelVedbyRasmussen 196 Dennordiskemodelforfredsbevarendeoperationer:fremkomst,fald, farvel? PeterViggoJakobsen 205 Artikler uden for tema HærensNRFbidrag MajorF.VangogmajorJ.Dinesen 221 ISTAR efterretningstjenesteniinformationsalderen OberstløjtnantP.M.WesterogmajorE.C.Gjerstad 231 PsykologiskeOperationeriinternationaleoperationer: propagandaellerkampstøtte? SeniorsergentT.E.NissenogpremierløjtnantK.Søndergaard 238 LittoralOperations ASharedEffort
Indholdsfortegnelse KommandørkaptajnTorbenMikkelsen Anmeldelseaf: Lars Bisgaard, Michael Bregnsbo, Fin Stendal Pedersen og Aage Trommer(red.)KrigfraFørsttilSidst:FestskrifttilKnudJ.V. Jespersen AnmeldtafPh.D.studerendeKjeldGalster Paul Bremer III (with Malcolm McConnell),MyYearinIraq:The StruggletoBuildaFutureofHope AnmeldtafPh.D.studerendeJensRingsmose David M. Glantz, StumblingColossus.TheRedArmyontheEveof WorldWar AnmeldtafbrigadegeneralMichaelHClemmesen Peer Henrik Hansen,Firmaetsstørstebedrift.Denhemmeligekrig moddedanskekommunister AnmeldtafkommandørPoulGrooss Helge Kroon og Knud Rasmussen,Paradokset:4.Division. GeneralløjtnantCaiDitlevHegermannLindencroneiNørrejylland underdendansktyskekrig1864 AnmeldtafoberstløjtnantFlemmingTandrup Florian og Stefan Lipsky,Ubådefraalverdenslande AnmeldtafkommandørPoulGrooss Yoichi Nagashima,Dødenskøbmand.BalthasarMünter,leverandør tildetkejserligejapanskehof AnmeldtafkommandørPoulGrooss Jürgen Rohwer & Mikhael S. Monakov:Stalin soceangoingfleet AnmeldtafbrigadegeneralMichaelHClemmesen BeretningomDetKrigsvidenskabeligeSelskabsvirksomhed Foredragssæson20062007 250 263 265 267 269 271 273 274 277 280 288 150
Forord Reaktionerne på JyllandsPostens karikaturtegninger blev af såvel statsministerandersfoghrasmussenogudenrigsministerperstigmøllersom af mange iagttagere betegnet som den største krise i dansk udenrigspolitik siden anden verdenskrig. Den vurdering gør det nærliggende at spørge, om krisenvilfåvæsentligeoglangtrækkendekonsekvenserfordanskudenrigsog sikkerhedspolitik, herunder for forsvarets fremtidige rolle som instrument i udenrigspolitikken.deterbaggrundenfor,atredaktionenharbedttreforskere give deres bud på Muhammedkrisens udenrigs og sikkerhedspolitiske implikationer samt en forsker om at se på de fremtidige muligheder for en genoplivningafdetnordiskesamarbejdeomfredsbevarendeoperationer. ProfessorNikolajPetersenanalysererdanskudenrigspolitiks handlerum, dvs.somdentrekant,derdefinererogbegrænsesaf1)ambitionsniveauetiden officielleudenrigspolitik,2)deindenrigspolitiskebegrænsningerogmuligheder samt3)deydrebegrænsningerogmuligheder,somandrelandespolitikogdet internationale system udgør. Hans detaljerede analyse konkluderer, at handlerummetforenfortsættelseafregeringensaktivistiskeudenrigspolitiker blevet indsnævret af Muhammedkrisen. Både de interne, men især de eksternebegrænsningererblevetstørre.denudenrigspolitiskeaktivismevar tidligerebegunstigetaffavorableinterneogeksternerammebetingelser,hvor Danmarkkunnetrækkepåsammehammelsomligesindedepartnere,oghvor den danske deltagelse ofte blev betragtet som et plus for den pågældende aktion.denne uskyldstilstand ernubrudt,ogdanskudenrigspolitikogdens motiverogmålsætningermånuindstillesigpåatbliveanalyseretnærmereaf såvelmedsommodspillereiinternationalpolitik. LektorSteenRynningserdetdanskemilitæreengagementiAfghanistan ogiraksometbrudmedtraditioneldanskudenrigsogsikkerhedspolitik.fraat spille rollen som mægler og brobygger har Danmark forsøgt at blive en strategisk aktør, der primært sammen med USA er blevet en egentlig krigsførende stat. Den nye rolle mener Rynning ikke, at Danmark vil være i stand til at opretholde. Det skyldes, at den ikke har den tilstrækkelige indenrigspolitiske konsensus; at Danmark ikke er i stand til at engagere sig forsvarspolitiskieuropa(eu);elleratydedettilstrækkeligepolitiskogmilitære bidragtildenamerikanskepolitik.omdanmarkistedetkanvendetilbagetil sin tidligere rolle som en aktiv civil aktør har bl.a. krisen om Muhammed tegningernesatspørgsmålstegnved. Seniorforsker Mikkel Vedby Rasmussen diskuterer, hvorvidt sagen om karikaturtegningernereeltførtetilenudenrigspolitiskkrise.trodsdenhektiske stemning,menerhanikke,atder måltmedinternationalealenvartaleom en krise. Men situationen blev opfattet som en sådan i Danmark, fordi situationenefterlodlandetisoleretiforholdtilvoresallieredeogdermedsatte Militært Tidsskrift,135.årgangnr.2juli2006,s.151152
Forord spørgsmålstegn ved grundlaget for den hidtidige sikkerhedspolitik, der ikke længereertilstrækkeligtienglobaliseretverden. Den fjerde artikel i temaet tager ikke udgangspunkt i Muhammed tegningerne, men i det forhold, at den internationale udvikling siden begyndelsen af 1990erne har ændret forudsætningerne for den tidligere og succesrige nordiske model for fredsbevarende operationer. Afdelingsleder PeterViggoJakobsenanalysererårsagernetildenneudviklingogspørger,om detvilværemuligtatskabeennynordiskmodel.detforudsætterimidlertid,at Finland, Norge og Sverige overvinder deres modvilje mod at bruge magt ud over selvforsvar, og at de nordiske regeringer atter vurderer, at de kan opnå merevednordisksamarbejdeendvedsamarbejdemedandre.derudoverskal de nordiske lande kunne bidrage med noget nyt, som vil kunne gøredem til rollemodeller for andre stater. Peter Viggo Jakobsen mener, at en tilbagevendentilnordiskesamarbejdeogetableringafetciviltmodstykketil NORDCAPS kunne give de nordiske lande en fornyet førerposition inden for fredsstøttendeoperationer. Uden for dette nummers tema bringes tre artikler om hæren, der af pladsmæssige grunde ikke var med i det forrige temanummer om hæren. Major F. Vang og major J. Dinesen behandler hærens NRF bidrag. Oberstløjtnant P.M. Wester og major E.C. Gjerstad giver en beskrivelse af ISTAR,dererenkoncept,somskalintegrereogsynkronisereanvendelsenaf indhentningsmidlerne og efterretningstjenesten med henblik på at opnå informationsoverlegenhed. Seniorsergent Thomas Elkjer Nissen og premierløjtnant Kristian Søndergaard behandler begrebet psykologiske operationerogderesrolleiinternationaleoperationer. Endelig afsluttes med en artikel om moderne maritime operationer i kystnærefarvandevedkommandørkaptajntorbenmikkelsen. Nummeretafsluttessomvanligmedenrækkeanmeldelsersamtberetning fradetkrigsvidenskabeligeselskabsgeneralforsamlingden1.maj2006. Godlæselyst. KartniWinther Chefredaktør Temaredaktører:IbFaurbyogOleKværnø 152
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Af Nikolaj Petersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. UansetomstatsministerAndersFoghRasmussensopfattelseafMuhammed krisensomdanmarksstørsteudenrigspolitiskekriseiefterkrigstidenholderfor historiensdomellerej,kandernu,hvorstormenerløjetaf,væregrundtilat tage bestik af situationen og vurdere dens konsekvenser for dansk udenrigspolitik. Specifikt søger artiklen søger at vurdere, om der fortsat vil være handlerum for en videreførelse af det borgerlige paradigme for dansk udenrigspolitik,somdennuværenderegeringharbragttilmodning,mensom harrøddertilbagetilomkring1980.deterderimodikkesigtetatanalysereden danskeregeringsogudenrigstjenesteshåndteringafkrisen. Detdanskestatsskiberunderstormvejretstødtpåundersøiskeskær,der ikke var aftegnet på rorgængerens søkort, og samtidig viste en række af positionsbestemmelserpåkortetsignogetupræcise.deterendnufortidligtat vurdere, om resultatet var et totalhavari eller en lækage, der relativt hurtigt kanudbedres,ogderforerdetogsåfortidligtatafholdesøforhørmedhenblik påatafgørehavarietsomfang,årsagognærmereomstændigheder,dvs.om grundstødningen skyldtes ustyrlige naturkræfter, et mangelfuldt søkort, en forkertkursellersletogretdårligtsømandskab.mendeterikkefortidligtat diskutere,omdererbehovforatopjusteresøkortetogrettepåkursen. Artiklen analyserer indledningsvis udviklingen og det aktuelle indhold af detpostuleredeborgerligeparadigme,hvorefterderuddragesnoglegenerelle erfaringerafmuhammedkrisen.dernæstdiskutereshandlerumsbegrebet,og detargumenteres,athandlerummetfordenhidtidigeudenrigspolitikerblevet indsnævret af Muhammedkrisen. Afslutningsvis diskuteres, hvorledes et brugbarthandlerumkangenetableres,entenvedatjustereudenrigspolitikkens ambitionsniveauog/ellervedatændredensretning.artiklenfokusererherisær på mulighederne for at skabe øget albuerum ved en genoptagelse af den kernelandsstrategi i EU, der blev forladt i 1992. Det vil især forudsætte en Militært Tidsskrift,135.årgangnr.2juli2006,s.153185
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik ophævelseafforbeholdenevedrørendeesdp,deneuropæiskesikkerhedsog forsvarspolitik,ogria,deretligeogindreanliggender.. Det borgerlige paradigme 1979-2001 Brydningstid197989 Siden slutningen af 1970 erne har et borgerligt paradigme for dansk udenrigspolitik gradvis fortrængt det indtil da dominerende socialdemokratiske paradigme. Dette var afgørende præget af en småstatsoptikogkendetegnetvedmagtskyhedogidealetometinternationalt samarbejde på rettens grund. I praksis fandt det udtryk i en forbeholden NATOpolitik og en defensiv EFpolitik kombineret med en aktiv afspændingspolitik og en højtprofileret politik over for den tredje verden.. Indtil 1979 var de borgerlige politikere stort set tilfredse med en mindretalsposition inden for dette paradigme, og tidens borgerlige udenrigsministre,olebjørnkraft(195053),poulhartling(196871)oghenning Christophersen (197879) gjorde kun få forsøg på at ændre det. Det skyldtes ikke mindst, at paradigmet var rammen om den brede enighed om NATO politikken, som de borgerlige havde en vital interesse i at holde Socialdemokratiet fast på. Hertil kom, især for Venstres vedkommende, en begrænsetinteresseforsikkerhedspolitiskespørgsmål. Enigheden begyndte imidlertid at sprække i forbindelse med dobbeltbeslutningenaf1979,idetsocialdemokratietnudriftedemodvenstre, mens de borgerlige partier efterhånden begyndte at bevæge sig i modsat retning, selv om de retorisk fastholdt, at de blot fortsatte den socialdemokratiske linje fra Hedtofts, H.C. Hansens og J.O. Krags dage. 1 Bevægelsen var særlig udtalt i Venstre, der nu overhalede de konservative indenomsomdetmestnatoloyaleparti.hovedarkitektenvaruffeellemann Jensen,deri1993vedsinafskedmedUdenrigsministerietspersonaleudtrykte ønsketom,athistorienvillesehanspolitiksomdendiametralemodsætningtil den politik, den radikale udenrigsminister P. Munch havde ført i 1930 erne 2. 1 DeborgerligepartiersbevægelseblevførsteganganalyseretiW.Christmas Møller, KrisenomkringDanmarkssikkerhedspolitikmedsærligthenblikpåen bestemmelseafdenborgerligeposition,danskudenrigspolitiskårbog1983,s. 3460. I bind 6 af Dansk Udenrigspolitiks Historie, s. 573607, har jeggjort nærmereredeforden borgerlige udenrigspolitikshistorieogindhold.seogså Hans Branner, Småstatens vanskelige dobbeltliv, JyllandsPostens kronik 29.3.2006. 2 UffeEllemannJensen,Dinegendagerkort.Oplevelserogindtryk,København: Aschehoug,1996,s.43. 154
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Udenrigsministerenspecificeredeikke,hvorihansmodeksempelbestod,men man tager næppe fejl i at antage, at det var den forsigtige småstatsadfærd med liggedød og hvadkandetnytte? tænkning,tilpasningtildentyske overmagtogeftergivenhedikrisesituationer,somhantænktepå. Under firsernes fodnoteforhold havde EllemannJensen begrænsede muligheder for at virkeliggøre disse tanker, men omvendt kom periodens erfaringer til at forstærke hans opfattelse af, at et sporskifte i dansk udenrigspolitikvarnødvendigt.konkretsøgtehantrodsdetalternativeflertal at styre Danmark så tæt som muligt på NATO s og EU s mainstream; det lykkedes ikke med NATO, men med EFpakken i 1986 nåede han et godt stykke i forhold til EU. Et andet, nyt træk var en skærpet retorik over for Sovjetunionen, der fra 198990 slog over i en realpolitik, hvis logiske konsekvens måtte blive unionens opløsning. Fra sovjetisk side blev udenrigsministerendaogsåbetragtetsomenafvestensmestantisovjetiske politikere. Aktivinternationalisme 198993 Den egentlige chance for at udfolde en borgerlig udenrigspolitik kom først i 1990. Allerede året forinden havde EllemannJensen formuleret begrebet aktiv internationalisme, foreløbig dog i en ganske forsigtig udgave med betoning af landets begrænsede ressourcer og handlemuligheder 3. Men fra 1990blevforsigtighedenkastetoverbord.Udenrigsministerenikkeblotsået mulighedernes vindue i den europæiske og globale udvikling, han sprang resolutigennemdet,oghvadmereer,hanbegyndtesnartatpressepåforat gørevinduetendnustørreogskabesigudvidethandlefrihed.kernenidennye politikvarenaktivogforpligtendedeltagelseideninternationalepolitik,hvad entendenfikformafensidigeinitiativersombaltikumpolitikken,videreførelse af den multilaterale kernelandsstrategi i NATO eller deltagelse i FN s fredsbevarende aktioner på Balkan. Også EFpolitikken blev omfattet af den nye aktivisme, der under et sigtede på at skabe en ny europæisk og internationalorden.. Gennembruddet for denne politik og selve symbolet på den blev udsendelsenafolfertfischertilgolfenieftersommeren1990foratdeltagei flådeblokaden af Irak. Som et kompromis med Socialdemokratiet blev Olfert Fischer,megetmodudenrigsministerensvilje,underlagtvissebegrænsninger. Den skulle i videst muligt omfang koordinere med de øvrige blokademagter gennemfn;denforblevundernationalkommandomedensnævermarginfor 3 Udenrigskommissionen, Udenrigstjenesten år 2000, Betænkning nr. 1209, Kbh.:Udenrigskommissionen,1990,s.40. 155
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik magtanvendelse,ogderblevfrivillighedfordeudsendteværnepligtige.ogda flådeblokaden i januar 1991 overgik til en regulær krig mod Irak, fastholdtes Olfert Fischer i blokaderollen trods udenrigsministerens forsøg på at udvide densmission. Alligevel var udsendelsen af Olfert Fischer en grundlæggende nyskabelse ogbleverkendtsomsådan.dervartaleomdenførstedanskemilitæroperation udenfornatoområdet;denvarentvangsaktiontilforskeldentraditionelle fredsbevarelse og en FNsanktioneret koalition af villige under amerikansk ledelse ikke en FNaktion som sådan.det pegede frem mod de stadig tungereopgaverpåbalkani1990 erneogdeltagelseniusa skoalitionskrige efter2001.fnforankringenvardoglangtstærkerei1990endsenere. En anden udvikling, der ligeledes pegede fremad, var forsvarsforliget af november 1992, der udgjorde et betydeligt skridt til forsvarets internationalisering med oprettelsen af den internationale brigade, DIB en. DenneskullekunneløseopgaverudenforlandetsgrænseriregiafFN,CSCE ellernato.menikkeeu. Europapolitikkenikrise19922000 EllemannJensennåedebetydeligeudenrigspolitiskeresultater,mesttydeligti Baltikumpolitikken, men led også et dramatisk udenrigspolitisk nederlag. Nej et til Maastrichttraktaten i juni 1992 kuldkastede kernelandsstrategien i EUogførtetilEdinburghafgørelsensfireforbehold,somfortsatermedtilat definere dansk Europapolitik. Det kan diskuteres, hvor meget af nederlaget derskyldteshybris,overmod,hosudenrigsministerenoghansrådgivere;givet erdetihvertfald,atdervartaleomenalvorligfejlvurderingafdenhjemlige opinion, der har paralleller til fejlvurderingerne af den udenlandske opinion undermuhammedkrisen. Det er ikke siden 1992 lykkedes de borgerlige partier (eller danske regeringer i det hele taget) at formulere en politik til genoptagelse af kernelandsstrategien i EU. Nok fandt man snart i udvidelsesspørgsmålet en fremtrædende platform for en aktiv dansk EUpolitik, men efter at den var kronet med succes på topmødet i december 2002, var dens potentiale i det store og hele udtømt. Frem til 1998 var de borgerlige partier faste i mælet i kravet om snarlige folkeafstemninger om forbeholdene, men fra 1998, hvor Anders Fogh Rasmussen overtog ledelsen af Venstre, ændredes partiets Europaprofil gradvis fra det supereuropæiske til det mere nøgterne. I euro debatteni2000omtaltepartiformandeneuivendinger,derlåmegettætpå tonen i det nationale kompromis, nemlig som et samarbejde mellem selvstændige lande, der frivilligt har besluttet at løse en række opgaver i 156
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik fællesskabpåfornuftigeområderogidentakt,viselvbestemmer 4.Således villeuffeellemannjensenaldrighaveudtryktsig.venstresogkonservatives indsats i euroafstemningen i september 2000 var da heller ikke ganske helhjertet og fulgte efter en hidsig kritik tidligere på året af EU s sanktioner modøstrigogdanmarksdeltagelseidem,isærfravenstresside. Den borgerlige udenrigspolitikskonsolidering19932001. TrodsEllemannJensensafskedsordbetødregeringsskiftetijanuar1993,hvor vi fik en socialdemokratisk statsminister og en radikal udenrigsminister, den førsteefterp.munch,kunbegrænsedeaccentforskydninger.detskyldtesflere ting.fordetførsteopmuntrededenhidtidigeudenrigspolitiksrelativesucces tilvidereførelse;fordetandetlådenstorevægtpåinstitutionsopbygningog multilateraltsamvirke,derhavdekendetegnetuffeellemannjensenspolitik, tæt på de ny regeringspartiers grundopfattelse; og for det tredje var både Socialdemokratiet og de radikale bevidst opmærksomme på behovet for at fjernesigfrafodnoteperiodensplettedeimage.endeligspillededetenrolle,at landetfikenforsvarsminister,hanshækkerup,dervaropsatpåatstyrkeden aktivistiske sikkerhedspolitik og dreje den i retning af øget anvendelse af militæreinstrumenteriudenrigspolitikken.udenrigspolitikkenmellem1993og 2001 var derfor præget af en militarisering 5 af dansk udenrigspolitik med deltagelsen i Kosovokrigen i 1999 som det foreløbige højdepunkt. Et andet træk var et stadig tættere samarbejde med USA, som ikke mindst Hans Hækkerupstodfor. Omendudenrigspolitikkenoftebleviklædtmereideellebegrundelser 6,var der derfor stort set tale om en videreførelse af den tidligere regerings borgerlige udenrigspolitik, dvs. en politik, der kombinerede en fortsat høj profilitredjeverdensspørgsmålmedenaktivsikkerhedsogordenspolitikbåde europæiskogglobalt.statsministerpoulnyruprasmussensudtalelseefter11. septemberomatstå skuldervedskulder medusavarbetegnendefordenne politik. Anders Fogh Rasmussen-regeringens udenrigspolitik 2001-11. september 2001 vendte op og ned på både den internationale politik og dansk udenrigs og indenrigspolitik. Indenrigspolitisk blev den mest 4 Folketingstidende17.5.2000,s.8070ff. 5 Begreberer(vistnok)brugtførstegangafBertelHeurlini Nyeprioriteringeri danskudenrigspolitik,danskudenrigspolitiskårbog1993,dupi1994,s.3050. 6 Se Udenrigsministeriets redegørelse Principper og perspektive ri dansk udenrigspolitik,1993. 157
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik iøjnefaldende reaktion en de factokobling af den nye terrortrussel med det udlændingeproblem,somdettrodsmangeårsbestræbelserikkevarlykkedes atløse 7.Deternæpperigtigtatsedennekobling,derdomineredevalgkampen i november 2001, som årsagen til borgerlige valgsejr, men den blev sandsynligvis udslaggivende for, at den VKregering, som Anders Fogh Rasmussendannedeidecember2001,kunneregerepåetflertalsammenmed DanskFolkepartiogudenomsåvelSocialdemokratietsomderadikale.Dervar hermed skabt betingelser for en skarpere profileret borgerlig udenrigspolitik samtforenbetydeligstramningafudlændingepolitikken.. Hovedarkitekten for regeringens udenrigspolitik siden da har været statsminister Anders Fogh Rasmussen, der dels har leveret dens ideologiske grundlag, dels taget styringen i afgørende situationer 8. Dette var evident i forbindelsemedregeringensstørstediplomatisketriumf,færdigforhandlingen afeu sstoreudvidelseunderformandskabetisidstehalvdelaf2002.uanset det gode forarbejde, tidligere formandskaber og det hjemlige udenrigsministeriumhavdeydet,varstatsministerensminutiøsestyringafde afsluttendeforhandlingerenselvstændigfaktorforsucces 9.Statsministerens hånd var ligeledes stærkt synlig i beslutningerne om at deltage i krigene i AfghanistanogIraksamtihåndteringenafsagenomMuhammedtegningerne i200506. Foghregeringens udenrigspolitik ligger nok i forlængelse af de forudgående regeringers politik, men rummer også vigtige nyorienteringer, stramninger og nuanceringer, samtidig med at den er blevet indlejret i den bredereværdiellerkulturkamp,somikkemindststatsministerenhargjorttil regeringenscentraleprojekt.densvæsentligstekarakteristikaer: 1)Enaktivudenrigspolitik,deraccentuererdenaktivisme,somsiden1990 har præget dansk udenrigspolitik. Regeringens udenrigspolitiske program fra 2003 går ind for en aktiv, offensiv, fokuseret og sammenhængende udenrigspolitik baseret på et klart værdigrundlag. 10 Udenrigspolitikken skal 7 SeDanskUdenrigspolitiksHistorie,bind6,s.43540,57980. 8 Se Thomas Larsen, Anders Fogh Rasmussen i godtvejr og storm, 3. udg., København: Gyldendal 2003; Anne Sofie Kragh, Fogh. Historien om en statsminister,københavn:people spress,2004. 9 Se bl,a, Michael Ulveman & Thomas Lauritzen, I spidsen for Europa, Det danskeeuformandskab,kbh.:people spress,2003. 10 Udenrigsministeriet,Enverdeniforandring.Regeringensbudpånyeprioriteter idanmarksudenrigspolitik,juni2003. 158
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik altså ikke blot være aktiv, men også offensiv. Programmet uddyber dette således: Regeringen ønsker, at Danmark får maksimal indflydelse på verden omkringos.udvidelsen[afeu]harvistos,atetmindrelandvedenmålrettet indsatskanopnålangtstørreindflydelse,endmanumiddelbartskulleforvente. Men indflydelsen kommer ikke af sig selv. Indflydelse kræver fokusering, engagement,handling,konsekvensogvedholdenhed. Medandre,ofteanvendteformlerkanDanmarkikkelængere sejleunder bekvemmelighedsflag,menmå megetlængerefrempåbanen og indgåi skiftendealliancermedpartnere,viharinteressesammenfaldmed,ogkomme med udspil og sætte en dagsorden. Denne forestilling om dansk udenrigspolitik indicerer en ambition om Danmark som en mellemmagt 11, dvs. en magt, der kan gøre en forskel inden for de givne internationale rammer. Den ideologiske baggrund for den offensive aktivisme er en bevidst distanceringfrasmåstatstraditionenidanskpolitik.ligesomuffeellemann Jensen, men med en skarpere brod, har statsministeren placeret sig i oppositiontildensocialdemokratiskradikaletraditionmedrodi1864.ientale påkøbenhavnsuniversitetiseptember2003kaldtehansåledestil etopgør med den tilpasningspolitik, der har domineret dansk udenrigspolitik fra nederlageti1864ogfremtilvoredage.somsærligproblematiskeudslagaf denne tradition udpegede han [s]amarbejdspolitikken under besættelsen og fodnotepolitikkenifirserne,somhankarakteriseredesom aktivtilpasningtil fjenden, underkastelseogtilpasningiforholdtilnazistiskeogkommunistiske diktaturer 12.Hårde,menutvivlsomtvelovervejedeord. 2)Enværdibaseretudenrigspolitikmedliberaleellersnarere neokonservative værdier som demokrati, frihed, markedsøkonomi og frihandel i centrum 13. 11 Derskelnesofteilitteraturenmellemstormagter,derharindflydelsepådet internationale systems overordnede struktur, mellemmagter, der har indflydelseindenfordennestruktur,ogsmåstater,derhverkenharindflydelse påstrukturenellerpolitikkenindenfordenne.ommellemmagter,secarsten Holbraad,MiddlePowersinInternationalPolitics.NewYork:St.Martin spress, 1984. 12 AndersFoghRasmussen, VisioneromDanmarksaktiveEuropapolitik,23. sept.2003,http://www.stm.dk. 13 Dersynesatværevisselighedermellemstatsministerensudenrigspolitiske synspunkter og synspunkter hos de amerikanske neocons.se Michael C. Wallace, WhatistheNationalInterest?TheNeoconservativeChallengetoIR 159
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Parallelt med indenrigspolitikkens forskydning fra interesse til værdikamp, forstås udenrigspolitik mindre som varetagelse af traditionelle nationale interesser end som fremme af danske/vestlige værdier. Kampen for demokratietindtagerherensærligplads,ogdenoftefremførtekonstatering af,atingenkanforholdesigneutraltilkampenmellemdemokratiogdiktatur, men må tage stilling for demokratiet og mod diktaturet, ligger formentlig megettætpåkerneniregeringenspolitiskeideunivers.ifølgedetovennævnte udenrigspolitiske program juni 2003, ligger udfordringen i at skabe et internationaltsamfund,hvordendemokratiskeretsstatsprincipperhersker Demokratimålsætningen indgik ikke i det formelle grundlag for krigs deltagelseniirak 14,menpåpressekonferencenefterfolketingsvedtagelsenden 18. marts 2003 udtalte statsministeren, at krigen var nødvendig, fordi det handledeomvigtigeværdier:fred,demokrati,troværdighedogetstopforen hensynsløsdiktatorsfarligeoggrusommeregime.ioverensstemmelsehermed blev det efterfølgende hovedlegitimeringen af krigsdeltagelsen, at en farlig diktatorvarfjernet,ligesomdenfortsattetilstedeværelseiiraklegitimeredes medbehovetforatbiståmedopbygningenafetdemokratisksystemilandet, detførsteidenarabiskeverden. Demokrativarogsånøglemålsætningenforetselvstændigtdanskinitiativ overformellemøstenisommeren2003,detsåkaldtearabiskeinitiativ.sigtet med initiativet var at øge dialogen med landene i den arabiske verden og modvirke politisk radikalisering og religiøs ekstremisme ved at rette fokus mod demokratisering og opbygning af civilsamfund gennem bidrag til bl.a. kvinders rettigheder, adgang til information, og etablering af ombudsmandsinstitutioner. Dette skulle ske i et samarbejde med lokale aktører, der havde en reformdagsorden. Initiativet, hvis bilaterale del blev Theory,EuropeanJournalofInternationalRelations,September2005,s.307 37. 14 DetordknappebeslutningsforslagB118af18.3.2003,dervargrundlagetfor Folketingetsbeslutning,nævntetoargumenterforaktionen:AttvingeIraktil at leve op til sin forpligtelse til at afruste samt at imødegå dets trussel mod international fred og sikkerhed i regionen. Deltagelsen erklæredes desuden i overensstemmelse med Danmarks hidtidige Irakpolitik, med dansk ikke spredningspolitikvedr.masseødelæggelsesvåbenogmeddanskebestræbelser for at styrke folkeretten. Vedr. det sidstnævnte argument, se Tonny Brems Knudsen, Denmark and the War against Iraq: Losing Sight of Internationalism?,DanishForeignPolicyYearbook2004,p.4990. 160
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik tildeltetårligtbudgetpå100mill.kr.,førteiførsterækketiloprettelseafet danskegyptiskdialoginstituticairo. 15 Også bistandspolitikken blev påvirket af værdiprioriteringen, idet demokratioggodregeringsførelsealleredefra1990 erneblevstadigvigtigere kriterier for tildeling af dansk bistand. Denne tilgang ligger langt fra den politiske neutralitet, der i dansk selvforståelse prægede den tidlige bistandspolitik.tværtimoderbistandennuetbevidstmiddeltilomformningaf dentredjeverdenefterdansk/vestligmålestok Den indenrigspolitiske pendant til opprioriteringen af danske/vestlige værdierudadtilharværetenmindskettoleranceoverforikkevestligeogisær muslimske kulturtræk og en stærk betoning af den nationale sammenhængskraft 16.Udlændingepolitikkeneristadighøjeregradpræget af krav om integration i en form, der stærkt minder om assimilation. Muhammedsagenkomsåledesiregeringensoptiktilatdrejesigomatfastslå ytringsfriheden som en absolut danskvestlig værdi med fortrinsret over for konkurrerendeislamisk/religiøseværdier.påsammevishargennemførelsenaf en national udlændingepolitik prioritet over deltagelse i EU s indvandringspolitik. 3)EnnærtilknytningtilUSA:VKregeringenharfortsatogaccentueretsine forgængeres tilnærmelse til USA og udviklet den til en decideret tilknytningspolitik. Denne er primært værdi eller ideologibaseret, men har også et vigtigt element af konkret interessevaretagelse. Regeringens udenrigspolitiske program fra 2003 fremhævede således, at USA s engagementidanmarksnærområdeervigtigtforsikkerhedogstabilitet og måtte fastholdes. Mere generelt ser regeringen et nært forhold til USA som forudsætningenfor,atdanmarkkanøveindflydelsepåusaselvogdermedpå den internationale udvikling. Dette synspunkt afspejler den unipolaritet i det internationale system med USA som den eneste tilbageværende supermagt, der er blevet særligt synlig efter Bushadministrationens tiltræden i 2001. Unipolaritet stiller de øvrige magter over for valget mellem tilknytning (med Birthe Hansens formulering flocking ) og indflydelse eller en mere distant holdning og dertil svarende mindre indflydelse 17. Under den nuværende 15 Udenrigsministeriet,DetArabiskeInitiativ,bilateralbistand,www.um.dk,30. marts 2005; Udenrigsministeriet, Analyse af det arabiske initiativ og anbefalingertilnæstefase.maj2006. 16 SeRalfPittelkowiJyllandsPosten,2.4.2006. 17 SeBirtheHansen,UnipolarityandtheMiddleEast,Richmond:Curzon,2000. 161
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik regering har Danmark taget klarere parti for USA end de fleste europæiske landeogerdervedblevetenafusa sfastesteallieredeieuropa. Detharvistsigved.,atDanmarkerblevetfastdeltageriUSA s koalitioner af villige i Afghanistan og Irak. I den nytiltrådte regerings overvejelser over Afghanistanidecember2001indgikdetmedsærligvægtatsikresigdirekte danskdeltagelseioperationenduringfreedom,dvs.usa smilitærekampagne modtalebanogalqaida;detsketebådemedspecialstyrkerfrajægerkorpset og Frømandskorpset og fly. Denne indsats, der foregik under direkte amerikansk kommando, prioriteredes højere end deltagelse i den efterfølgende,affnsanktioneredestabiliseringsstyrkeisaf. DetklaresteeksempelpåtilknytningspolitikkenoverforUSAerdogIrak, hvor Danmark var blandt de kun fire lande, der leverede kamptropper til koalitionen.bidragetvarganskevistnoksåsymbolskiformafubådensælen, etlægeholdog endnuengang OlfertFischer.Menregeringensoprindelige tanke havde været at tilbyde specialstyrker til deltagelse i landkrigen.. Dette blevisidsteinstansopgivetsomenindrømmelsetiloppositionen,ogistedet for kom Olfert Fischer ind i billedet. Krigsdeltagelsen i Irak var især bemærkelsesværdig,fordidenikkesomafghanistanhviledepåetfnmandat. Efterregeringensopfattelsevardendog forankret ifnogdertilnødvendig foratopretholderespektenforfnogsikkerhedsrådet. Et tredje signifikant udslagaf tilknytningspolitikken varigalikuaftalen af august 2004, hvori Danmark gav grønt lys for, at Thuleradaren kunne moderniseres med henblik på indplacering i det amerikanske missilforsvar (MissileDefense).Thuleradarengenvandtdermednogetafdencentralerollei USA s strategiske forsvar, som den havde spillet mellem 1960 og den kolde krigsafslutningsomvarslingspostformissilangrebpåusa 18. Et centralt element i tilknytningspolitikken er statsministerens stærke ideologiske orientering mod USA. Han har ofte udtrykt en dyb taknemmelighedsgæld til USA for dets historiske indsats for Europas og Danmarkssikkerhedenfølelse,somhandelermedbredeborgerligekredse. Mensamhørighedenstikkerdybere.FoghRasmussenharfleregangeafvist,at derblotertaleomennyformfortilpasningspolitik;tværtimoddrejerdetsig som udtrykt i talen på Københavns Universitet i september 2003om et ligeværdigt samarbejde med en ven, en partner, en allieret, som hylder de samme principper og værdier, som vi gør: Demokrati, ytringsfrihed, 18 Nikolaj Petersen, Dansk Grønlandspolitik med særligt henblik på den amerikanske militære tilstedeværelse: Fra stille tosomhed til åbent trekantforhold, Grønlandsk kultur og samfundsforskning 2005, Nuuk: Ilisimatusarfik,2006. 162
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik menneskerettigheder 19.Orienteringen mod USA hænger således nøje sammenmedregeringensværdiorientering. 4) Sikkerhedspolitikkens fortsatte militarisering : Et fremtrædende udviklingstræk i dansk udenrigspolitik er forsvarets rolleskift fra passiv afskrækkelsetilenaktivfunktioniudenrigspolitikken.opgennem1990 erneså manenstadigvægtigereanvendelseafmilitæremidlerijugoslaviengående fra fredsbevarelse over fredsskabelse til egentlig krigsførelse. Sideløbende hermedblevmilitærtsamarbejdeetvigtigtledistabiliseringenafdecentral ogøsteuropæiskelandeogderesintegrationidetvestligesamarbejde.efter 11. september øgedes det militære instruments betydning yderligere ved deltagelsen i to koalitionskrige. Herefter var det vanskeligt at påvise andre formellebegrænsningerpåforsvaretsanvendelseiudenrigspolitikkenendeu forsvarsforbeholdetaf1992. Itaktmed militariseringen ændredesforsvaretsrollefradenkoldekrigs territorielleforsvartilvaretagelsenafinternationaleopgaveraffredsbevarende ogfredsskabendekarakter,hovedsageligiregiafnato,fnellercsce/osce. Udviklingenfikennydrejningiforsvarsforligetaf2004,hvorerfaringernefra AfghanistanogIrakblevudmøntet 20.MedgeneralmajorPerLudvigsensordvar der tale om et regulært paradigmeskift, idet vægten nu blev lagt på en kombinationafinternationaleopgaverogtotalforsvar,mensdettraditionelle værnepligtsbaseredemobiliseringsforsvarblevafskaffet.derblevlagtoptilen fordobling af de styrker, Danmark til enhver tid skulle kunne have på internationalemissioner(fra1000til2000mand),ogvægtenidenneindsats skullelæggespåhurtigudsendelseafkortvarigeogfokuseredebidragsnarere endpålangvarigtilstedeværelseiområdermedlavkonfliktintensitet( Hurtigt ind hurtigt ud princippet). Sigtet var således at udvikle forsvarets interventionskapacitet i oversøiske konflikter med dertil hørende politiske aftryk,mensderblevlagtlidtlufttiloperationeralabalkanmeddereslange tidsperspektiv.deterklæredesigtevarattilpasseforsvarettilatsamvirkemed andre partnere, først og fremmest USA (Ludvigsen: vort vigtigste militære pejlemærke )ogstorbritannien. Samtidigmeddenøgedevægtpåevnentilegentligkrigsførelsesketeder en opblødning af kriterierne for deltagelse heri.det oprindelige krav om et 19 Note12. 20 Se Per Ludvigsen, Fremtidens forsvar udvikling af danske militære kapaciteter gennem forsvarsforligets paradigmeskifte, i Festskrift. Forsvarsakademiets175.årsdag,Forsvarsakademiet2005,s.5566;PeterViggo Jacobsen, Forsvarets internationale engagement 15 år frem: hårdere, hurtigere,menikkekortereoperationer,smst.,s.4054.. 163
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik obligatorisk forudgåendefnmandatblevalleredeafsvækketi1998/99under NyrupRasmussenregeringeniforbindelsemedKosovokrigenogenplanlagt, men ikke iværksat straffeaktion imod Irak 21. Disse aktioner havde dog bred international opbakning og foregik på baggrund af et kinesisk og russisk lommeveto isikkerhedsrådetbeggedeletilforskelfrairakkrigenssmalle koalition. Den danske deltagelse i Irakkrigen kom derimod tæt på en selv legitimering, forstået på den måde, at regeringen i høj grad legitimerede deltagelsenmedegneværdier,interesserogvurderinger.nårstatsministeren f.eks.henvistetil,ataktionenvarnødvendigforathåndhæverespektenforfn og Sikkerhedsrådet, var der strengt taget tale om en usurpation af en afgørelse,somkundepågældendeorganerselvkunnetræffe.. 5) En svækket Europapolitik var bagsiden af den aktivistiske, atlantiske udenrigspolitik..efterømuafstemningeniseptember2000blevdetborgerlig politik, at der nu skulle gå en rum tid, før vælgerne igen blev spurgt om ØMU en. Siden da har den stærke danske økonomi og Eurolands vækstproblemerikkegivetnogentilskyndelsetilattageømuforbeholdetop igen.derimoderdersketvigtigeudviklingerieu,derharanfægtetdetretlige og forsvarsforbeholdet. Hvad angår det retlige samarbejde, tog udviklingen fartefteramsterdamtraktatensikrafttrædeni1999.mensamtidigbegyndte denborgerligeoppositioni2001atudsendesignalerom,atforbeholdetkunne bliveendanskfordel,hviseu sudlændingepolitikudvikledesigimereliberal retning end den danske. Og i 2003 blev det under forhandlingerne om EU s forfatningstraktatregeringenspolitikatsplitteforbeholdetop,såledesatdet opretholdtes på udlændingeområdet, men i øvrigt blev ophævet. I den nu fastkørteforfatningstraktatlykkedesdetatfådennesondringgodkendtafde øvrigemedlemslandeiformafengenereloptinbestemmelse 22. Mens forsvarsforbeholdet i EU ikke betød stort de første år, ændredes situationen fra 1999, hvor NATO gav grønt lys for udviklingen af ESDP (Den Europæiske Sikkerheds og Forsvarspolitik), og hvor EU derpå besluttede at oprette en udrykningsstyrke på 60.000 mand med det nødvendige planlægningsogføringsappparat.danmarkmåttemeldeframedhensyntilat bidragefysisktilstyrken,menlodsigrepræsentereidenyeesdporganer dogsåledes,atrepræsentantenimilitærstabenmåttenøjesmedatbeskæftige sig med de civile aspekter af krisestyring. Opbygningen af EU s krisestyringskapacitet fortsatte i 2004 med en beslutning om at oprette kampgrupper,enhederpåca.1500mand,derskalkunnedeployeresmedkort 21 DanskUdenrigspolitiksHistorie,bind6,s.46265. 22 Forfatningstraktaten,20.protokolvedr.Danmarksstilling. 164
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik varsel.hellerikkedettekunnedanmarkdeltageiogmåttesetilfrasidelinjen, atikkemedlemslandetnorgesammenmedsverigeogfinlandgikigangmed atetablereenafdeførsteeukampgrupper. Fra 2003 begyndte EU at gøre sig gældende i fredsbevarende og fredsskabendeaktioner..detgjaldtiførsterækkeenmindreoperationicongo og overtagelsen af NATO s hidtidige opgaver i Makedonien og Bosnien. DanmarkdeltogikkeiCongoogtraksigtilbagefraMakedonienogBosnien, inden EU rykkede ind. Dette var ironisk, for så vidt der intet var ved de pågældende aktioner bortset fra EUflaget, der tilsagde ikkedeltagelse. Danmark forblev i Kosovo som del af NATOstyrken (KFOR) der, men måtte holde sig uden for en aftale om eventuel bistand fra KFOR til EUstyrken i Bosnien. Regeringen og ikke mindst forsvarsminister Søren Gade har ved flere lejligheder beklaget forbeholdets begrænsende virkninger, men samtidig fastholdt det synspunkt, at udskrivning af en folkeafstemning om dets ophævelse forudsætter en afklaring af EU s fremtid. Danskerne skulle ikke købekattenisækken,etargument,derforstærkedesmedhenvisningtilden tænkepause,derblevdekreteretieu,efteratforfatningstraktateni2005var blevetforkastetvedfolkeafstemningerifrankrigogholland. 23 Med forsvarsforbeholdet in mente kan man anskue den stærke USA orientering som en pragmatisk kompensation for de manglende handlemuligheder i europæisk regi. Til støtte for denne fortolkning kan man anføre regeringens gentagne formuleringner om det grundlæggende amerikanskeuropæiske værdifællessskab, f.eks. i regeringsgrundlaget af februar 2005 24 Men samtidig var der tale om en generel omprioritering af Europapolitikken. Det stod klart i valgsituationer som i januar 2003, hvor Anders Fogh Rasmussen var medunderskriver på et læserbrev i førende internationaledagblade,dermedklarbrodmodtysklandogfrankrigudtalte stærk støtte til USA i Irakspørgsmålet. I statsministerens øjne havde de to landemistetbetydningfordanmark,ogistedetstræbteregeringenefternye alliancer i det ny Europa, baseret på Danmarks goodwill fra udvidelsesprocessen og en fælles proatlantisk politik. I det nye EU ville det ikkelængereværesådan,atblotforditysklandogfrankrigerenige,bliverdet automatiskeupolitik 25 IdenneprocesnærmedeDanmarksigogsåsingamle 23 Forsvarsministeren argumenterede i maj 2006, at forbeholdet var træls, menatdetikkenyttedeatsættehestenforanvognen,daengenoplivettraktat kanændreforudsætningenforforbeholdet,jyllandsposten16.5.2006. 24 Nyemål,regeringsgrundlag,februar2005.http://www.stm.dk 25 AndersFoghRasmussen,iTh.Larsen,anf.værk,s.356ff. 165
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik referencemagtstorbritannien,derellershavdespilletenreduceretrolleidansk udenrigspolitiksiden1970 erne. Muhammed-krisen og dens lære Muhammedkrisensopståenogårsagerellerdendanskeregeringshåndtering af den skal ikke vurderes her, hvor fokus er på de mulige konsekvenser for dansk udenrigspolitik og i særdeleshed for den kurs, som den nuværende regering har sejlet. Er denne politik havareret? Eller har stormen tværtimod givetvindisejlenetilenfortsættelseafkursen?vurderingenvilnødvendigvis være foreløbig, men de umiddelbare erfaringer med krisen giver alligevel vigtigefingerpegomfremtidigemulighederogbegrænsninger: 1) Globalisering og kaosteori. Muhammedkrisen er en af de mest overbevisende demonstrationer af kaosteori, som man kan forlange. Kausalkæden fra JyllandsPostens tegninger til ambassadeafbrændingerne i DamaskusogBeirutvarnæstenligesålangsomfradenberømtebrasilianske sommerfuglsvingeslagtilorkanenovertexas.detvilderforværeurimeligtat forvente, at den danske regering skulle have kunnet forudse de fulde konsekvenseraftegningerneogsinehandlingerellerundladelserafhandling. PÅ den anden side kunne nogle af de mulige konsekvenser have været forudset,såfremtglobaliseringsperspektivetvarblevetkonsekventindtænkt.i denofficielledanskeforståelseafglobaliseringliggertyngdepunktetpådens økonomiske konsekvenser og muligheder for Danmark og på, hvorledes det danske samfund kan håndtere denne udfordring. 26 Efter krisen erkendte udenrigsministerenimidlertid,atglobaliseringogsåindebærerensvækkelseaf grænsenmellemindenrigsogudenrigspolitik,såledesatdetsomsessomet indenrigspolitiskspørgsmåliendelafverdenkanudløseutilsigtedereaktioner i en anden del. In Denmark, we are currently learningour lesson the hard way. 27 Det nærmer sig en erkendelse af, at regeringen fra begyndelsen undervurderede spørgsmålets transnationale, politiske dimensioner ved at insisterepåatsedetsomenprincipielsagomytringsfrihedogdanskeværdier mellemregeringenogdensbaglandpådenenesideogdetfundamentalistisk muslimske miljø i Danmark på den anden. Men ikke som et udenrigspolitisk spørgsmål.spørgsmåleter,omikkelektienikkekunneværelærttidligerepå grundlag af de senere års mange indikationer af, at dansk udlændingepolitik 26 Detteperspektiverheltentydigtiregeringensstoreglobaliseringsrapportfra april2006.fremgang,fornyelseogtryghed.strategifordanmarkidenglobale økonomi.regeringenapril2006. 27 Udenrigsministerens åbningstale ved møde.. den 31. marts 2006 i det rådgivendepanelomglobalisering.http://www.um.dk. 166
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik bliver fulgt nøje og kritisk i udlandet og indgår negativt i dets opfattelse af Danmark.Ogsåilysetaf,atDanmarkikkeholdersigtilbagemedkommentarer tiluheldigeudviklingerafmenneskerettighederneiandrelande. Indtil krisen var det stort set lykkedes konsekvent at afvise udenlandsk kritiksomuberettigetoguoplystindblandingiinternedanskeforhold,dvs.at afvise globaliseringens politiske implikationer. Havde regeringen kunnet fastholdespørgsmåletpådetteniveau,havdedetformentligkunnetklaresved enlignende stonewalling,dvs.ubøjelighedsstrategi.dervilleikkehaveværet nogetatkommeefterfordedanskemuslimerellerudenlandskekritikere.at det ikke gik sådan, sørgede de islamiske ambassadører, de ægyptiske og saudiskeregeringer,islamisktrossamfund,dearabiskefjernsynsstationerogi sidste instans gadens parlament for 28. Særlig betydning fik den egyptiske regerings reaktion umiddelbart efter offentliggørelsen af tegningerne, der sattedisseindienbrederekontekstafdanskudlændingepolitikogdebat,en sammenkobling,somgikigenideislamiskeambassadørersbrevaf12.oktober og OIC, Organisation of the Islamic Conference s brev af 15. oktober 2005 til statsministeren. 29 Det efterfølgende forløb blev en anskuelsesundervisning i globalisering konkret: at udlændingepolitik ikke blot fungerer i en hjemlig, men også i en udenrigspolitisk kontekst, der har konsekvenser. I dette tilfælde skete en uventet og dramatisk kobling til de arabiske massers frustration over deres politiske, økonomiske og kulturelle situation og i bredeste forstand til den historiske antagonisme mellem Vesten og Orienten. Den uheldsvangre symbolik i afbrændingen af den gamle korsfarerfane Dannebrog i Orientens gaderforblevdogformentliguerkendtafdeflesteafgerningsmændene. 30 2) Sårbarhed. Muhammedkrisens mest overraskende og problematiske erfaring var demonstrationen af Danmarks sårbarhed. Den aktive efterkoldkrigspolitikvarellersbaseretpådenmodsatteopfattelseafenstærkt 28 EnindgåendekortlægningafdisseaktørersadfærdfindesiJohnHansen& KimHundevadt,Provoenogprofeten.Muhammedkrisenbagkulisserne,Århus: JyllandsPostensForlag,2006. 29 Henrik Dørge, Før verden gik af lave, Weekendavisen 31.3. 2006. Jf. Egyptenbagprofetkampagne,Politiken12.2.2006.Brevenefremhævedefire forhold,nemligbemærkningeriradioholger,pålouisefrevertshjemmeside og i kulturminister Brian Mikkelsens landsmødetale samt Muhammed tegningerne,somudtrykforetgenereltantimuslimskdebatklimaidanmark. 30 Dannebrog går sandsynligvis tilbage til et gammelt korsfarermærke fra Estlandstogterne i begyndelsen af 1200tallet. Allerede omkring 1130 anvendtejohanniterridderordenenijerusalemenrødhvidkorsfane. 167
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik mindsket sårbarhed. Bortfaldet af den territorielle trussel indebar sammen med den stærke danske økonomi, at sårbarheden over for ydre påvirkninger forekomdrastiskreduceret enopfattelse,somhellerikketerrortruslenefter 2001 formåede at bortvejre.muhammedkrisen demonstrerede heroverfor dansk sårbarhed på en lang række punkter: Danske ambassader kunne angribesogødelægges,danskefirmaerogvarerkunneboykottes,detdanske flag og statsministerens portræt kunne afbrændes, og danske statsborgere kunnetruespålivet altsammenudenatdendanskestatkunnegørenoget effektivtherimod.danskerhvervslivsindsatsforatkommeindpådeislamiske markederforekommedéttabtpågulvet,dansketuristerblevopfordrettilat holde sig væk fra en bred vifte af traditionelle turistmål, og Danmark som brand varovernattenrutschetibundidenislamiskeverden. 3) Tab af kontrol: Sårbarhedens pendant var magtesløshed og tab af kontrol. Sagen var med statsministerensord blevet ustyrlig 31. Ligesom den aktive udenrigspolitik hvilede på en reduceret sårbarhed, havde den som forudsætningenøgetkontrol,dvs.atdanmarkkunnetrædeudafsinhistoriske småstatsrolleogageresomenmellemmagt.forstatsministerenpersonligtvar tabet af kontrol, det at ståover for det ustyrlige, formentlig en traumatisk oplevelse, hvad der forklarer, at han på krisens højdepunkt virkede rådvild. Indtil da havde regeringen søgt at afmontere sagen ved at forklare sin principielle holdning, men uden virkning. Da krisens alvor først var åbenbar, søgtesanslagetmoddanskeinteresserafbødetpåtremåder:vedatgivevisse (menbegrænsedeogseneredelvistilbagetrukne)verbaleindrømmelsertilden muslimskeverdensopinion,vedatsøgedialogmeddeislamiskeregeringerog foreholdedemderesansvarogvedatsøgestøttehossineallierede,usaog EUlandene.Densidstestrategivarvigtigstogafsløredeendnuensvaghedved dendanskeposition: 4)Afhængighed.Sårbarhedenogdenmanglendekontrolafsløredeendyb afhængighedafdanmarksallierede,bådeafeuogusa.pådetøkonomiske feltvardetafgørende,ateusamarbejdetfungeredesomenbeskyttendering, derganskevistikkekunnegørenogetveduoghalvofficielleforbrugerboykot mod Danmark, men dog afværge statslige skridt mod danske økonomiske interesser med trussel om repressalier og indklagen for WTO. På dette konkrete felt var EU s støtte vigtig. Politisk var støtte fra såvel USA som EU afgørende,mendenkomikkesåhurtigtellersåuforbeholdent,somforventet ellerihvertfaldønsket.perstigmøllermødtesmedsinamerikanskekollega, CondoleezaRice,allerededen31.januarforatorientereomsagen,mendetvar først den 3. februar, dagen før Damaskusbranden, at den første offentlige 31 VerdenifølgeFogh,BerlingskeTidende,26.2.2006. 168
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik tilkendegivelse kom fra amerikansk side. Det skete i form af udtalelser af talsmændforstastedepartment,dertildendanskeregeringsbekymringhelt fokuseredepåenskarpkritikaftegningernesomfornærmende(offensive)og uacceptable(notacceptable);lignendetonerlødfradethvidehus talsmand 32. Først efter et hektisk diplomatisk benarbejde og efter ambassadeafbrændingernelykkedesdetatfåenmere ubetingetamerikansk støttefrem,menudenatmanfraamerikansksidekunneskjule,atmangerne havdeværetkrisenforudenoghelsthavdesetdenløstafdendanskeregering påettidligttidspunkt.mestuforbeholdenvardethvidehusmedpræsident Bush opringning til statsministeren 7. februar for at forsikre denne om our supportandsolidarity,vedudsendelsenafenstærkamerikanskprotestmod afbrændingerne samme dag og ved vicepræsident Dick Cheney s møde med ambassadørfriisarnepetersen 33.DenfølgendedagfordømtepræsidentBush voldenoffentligtogfremhævedesintropåenfripresse,menogsåmedansvar for at udøve omtanke. 34 Også State Department skiftede efter ambassadebrandene til en mere balanceret position, der på den ene side proklamerede ubetinget solidaritet med Danmark og fordømte afbrændingerne, men på den anden side fastholdt, at tegningerne var fornærmende, og at ytringsfrihed også indebærer et ansvar. 35 For at understrege støtten blev viceudenrigsminister Daniel Fried den 13. februar sendt til København, hvor han fastslog fire punkter: 1) Tegningerne var fornærmende,2)enfripressekanikkekompromitteres,3)protestereriorden, men vold, boykot og trusler kan ikke undskyldes, 4) Frie og demokratiske 32 State Department s presseofficer Janelle Hironimus 3.2.2006, http://www.abcnews.go.com/international.; talsmand Kurtis Cooper i WashingtonPost9.2.2006 33 Flere skulderklap til Danmark, JyllandsPosten 10.2.2006; Bush rebukes Muslimviolence,chidespress,http://www.usatoday.com,8.2.2006..Mødet medcheneykanikkedateresnøjagtigt,menfandtstedidagene7.10februar. Det forhold, at ambassadøren blev modtaget på så højt niveau, kan formodentligtilskrivesdanmarkssærligestatussomkoalitionsmedlemiirak, måskeogsåetamerikanskønskeomatbortviskeindtrykketafdenindledende reaktion. 34 Smst. 35 Se viceudenrigsminister Daniel Fried på pressemøde 6.2.2006; udenrigsminister Condoleezza Rice s interview i CBS 12.2.2006, samt viceudenrigsminister KarenHughes tale forusislamic World Forum i Doha 18.2.2006.Allepåhttp://www.state.gov. 169
Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik samfunderbedreistandtilatståforværdiersomtolerance,respekt,frihedog retfærdighed 36 Heller ikke EU s og medlemslandenes politiske støtte var ublandet, men komtidligereogmindreforbeholdentenddenamerikanske.solanagikpåeget initiativ ind i sagen den 26. januar med tilbud om en EUerklæring 37, og 31. januar truede Kommissionen og handelskommissær Mandelson med repressalier over for regeringer, der måtte stille sig bag den begyndende forbrugerboykotafdanskevarer.samtidigvareustøttenmereoperationeli formaf udenrigsminister SolanasdiplomatiskerejsetilMellemøstenoghans fælleserklæringmedfn sgeneralsekretærkofiannanoggeneralsekretæren foroic(organisationoftheislamicconference)den7.februar,derdoglålangt fradenofficielledansketolkning. 38.KommissionsformandBarrosoudtaltesig først den 14. februar, men da i vendinger, der lå ganske tæt på den danske regerings, idet han afviste at tage stilling til tegningerne og fremhævede, at ytringsfriheden ikke var til forhandling; også i EuropaParlamentet var der støtteathente 39 EndeligvardererklæringenfraEU sudenrigsministreden27. februar, der kom til at ligge tæt på den danske position ved at erkende og beklage,attegningerneopfattedessom(ikke,atde var )fornærmende,med tilføjelsenafatytringsfrihedmedføreransvar. 40 Menerklæringenvarikkeletat fåigennem.landesomfinland,sverige,spanienogstorbritannienvarstærkt skeptiskeoverfordendanskepolitik,ogisærdeellersnæreallierede,briterne varretuhjælpsomme.dentyskeregeringvarmerepålinjemeddendanskeog var hjælpsom ved at komme ud med støtteerklæringer før ambassadebrandene. Mest uforbeholden var den hollandske støtte så uforbeholden,atmanfradansksidemåttelæggeendæmperpåden 41. Når EU til trods for at den fælles udenrigspolitik fungerer tungtkom mere effektivt på banen end USA, skyldtes det i høj grad det institutionaliserede samarbejde i sig selv, men også at krisen truede EU s forsøg på en balanceret og konstruktiv politik over for den arabiske verden (Barcelonainitiativet), og at EUlandene med deres store muslimske befolkningsdelehavdeindenrigspolitiskemotiverforatsøgeatfåkrisenunder kontrol.for USA var det formentlig afgørende, at supermagten i forvejen 36 Weekendavisen 17.-23.2.2006. 37 Hansen&Hundevadt,anf.værk,s.144. 38 http://www.un.org 39 JyllandsPosten14.2.og16.2.2006. 40 2712nd External Relations Council Meeting, Brussels, 27 February 2006. Se ogsåhansen&hundevadt,anf.værk,s.21516. 41 JyllandsPosten25.2.2006. 170