Hvorfor kan det være vanskeligt at skabe anerkendende, udviklingsstøttende relationer med voksne asylansøgere?

Hvorfor kan det være vanskeligt at skabe anerkendende, udviklingsstøttende relationer med voksne asylansøgere? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Begrebsafklaring... 4 Læsevejledning og afgrænsning... 5 Undersøgelsesmetode... 6 Udlændingeloven... 9 Strategi for Røde Kors asylarbejde 2014-2016... 10 Teori... 13 Zygmunt Bauman... 13 Individualisering... 13 Globaliseringen turister og vagabonder... 14 Kultur... 16 Kulturbegrebet... 17 Det beskrivende kulturbegreb... 18 Det komplekse kulturbegreb... 18 Majoritet og minoritet... 18 Interkulturel kommunikation... 19 Iben Jensens to analyseredskaber... 19 Magt... 21 Anerkendelse og udviklingsstøttende relationer... 22 Anerkendelse... 22 Udviklingsstøttende relationer... 25 Personlig i en professionel relation... 26 Analyse og diskussion... 27 Vagabonden der lever i en sand ghetto... 27 Hvordan kulturbegrebet kan spille ind i asylcentrene... 31 Magt er alle steder... 35 Anerkendelse og relationsarbejde er der fokus på det i asylcentrene?... 37 Strategier for Røde Kors arbejde er det implementeret?... 41 Hvorfor er pædagogens faglighed så vigtig?... 44 1

Konklusion... 45 Perspektivering... 47 Litteraturliste... 48 2

Indledning I Danmark er de fleste asylcentre bestyret af Røde Kors. Et asylcenter er et center for de asylansøgere, der kommer til Danmark. Der er forskellige centre, såsom opholds-, omsorgs- og ankomstcentre. I et asylcenter er der bl.a. ansat sundhedsfagligt personale, men også pædagoger, oftest i form af netværksmedarbejdere eller kontaktpersoner. For en asylansøger er det dog muligt at flytte i egen lejlighed, men først efter 6 måneder i Danmark. Asylansøgeren skal så hjælpe med sin sag og være villig til at udrejse, hvis sagen ender med et afslag. I 2014 kom der 14.815 asylansøgere til Danmark, ud af dem fik 6.110 en opholdstilladelse. 1 Røde Kors har lavet en handleplan Strategi for Røde Kors asylarbejde 2014-2016, hvori de angiver målene tryghed, meningsfuldhed, værdighed og fremtidsperspektiv for arbejdet med asylansøgere. Asylcentrene bliver dog ofte kritiseret for at gøre asylansøgerne syge eller mere syge, hvilket ikke stemmer helt overens med Røde Kors mål. Et af modtagecentrene Sandholm ligger f.eks. i et militært øvelsesterræn, hvilket betyder, at en asylansøger, som måske er flygtet fra krig, kan opleve at høre skud eller eksplosioner. 2 Derudover kritiseres ventetiden og måden at bo på. En overlæge i Røde Kors asylafdeling, Ebbe Munk-Andersen udtaler i 2006 til Information, at folk bliver syge af at bo på et asylcenter. 3 Jeg har gennem hele min uddannelse haft fokus på etniske minoriteter og har i det sidste år været frivillig i Trampolinhuset, et kulturhus primært for asylansøgere. Derfor synes jeg, at det er oplagt at lave mit bachelorprojekt om pædagoger i et asylcenter, da min interesse for asylansøgere kun har vokset sig større. At arbejde som pædagog i et asylcenter må være meget anderledes end andre jobområder en pædagog kan arbejde i, idet det omhandler mennesker, som er flygtet fra deres hjemland, mennesker i krise, og mennesker som ikke ved, om de får en opholdstilladelse eller ej. Den faglighed og de kompetencer, pædagogerne skal besidde for at kunne varetage dette job, er meget interessante at se nærmere på, og jeg har derfor indsamlet min empiri i to 1 https://www.nyidanmark.dk/nr/rdonlyres/e3c50ea0-bd36-4ddd-9c8d-7aaf44de1f12/0/senestetalpaaudlomr.pdf 2 http://www.faktalink.dk/titelliste/asyl/asyldeba 3 http://www.information.dk/123774 3

asylcentre og der snakket med en leder og to pædagoger for at kunne besvare min problemformulering. Problemformulering Hvorfor kan det være vanskeligt at skabe anerkendende, udviklingsstøttende relationer mellem pædagoger og voksne asylansøgere på et asylcenter også set i forhold til Røde Kors generelle mål for asylarbejdet? Begrebsafklaring Asylansøger: Er en udlænding, der bruger sin ret til at søge asyl og på den måde kan blive beskyttet af det land, vedkommende søger asyl i. En asylansøger er endnu ikke blevet anerkendt som en flygtning. 4 Definitionsmagt: Lis Møller udtaler om definitionsmagt, at det handler om at have en bevidsthed om, hvordan man bruger sin definitionsmagt f.eks. i forhold til at definere, hvad der er mest rigtigt eller den nødvendige adfærd. 5 Intersubjektivitet: Er det, der foregår i menneskers oplevelsesverdener, når de er i et møde med hinanden. 6 Omsorgscenter: Er et center, som asylansøgeren skal visiteres til. De, som bor der, er enten psykisk eller fysisk syge, og de får derfor tildelt en kontaktperson. Opholdscenter: Er et center, hvor de fleste asylansøgerne flytter ind i, når de har været til interview omkring deres asylsag. Stigma: Man har altid en forventning om et individs sociale identitet, og hvis de så ikke bliver opfyldt, og individet i stedet besidder en egenskab, som virker frastødende, og som overskygger alle de andre egenskaber, vil man stigmatisere individet. Erving Goffman beskriver 4 https://www.nyidanmark.dk/da-dk/spoergsmaal_og_svar/asyl.htm 5 Møller, 2008, s. 90 6 Ibid., s. 69 4

det således: Et stigma består altså i virkeligheden af en særlig form for relation mellem en egenskab og en stereotyp klassificering af mennesker. 7 Læsevejledning og afgrænsning I det følgende afsnit vil jeg redegøre for opgavens opbygning. For at besvare min problemformulering bedst muligt har jeg valgt at redegøre for udlændingelovens 42, da den giver et indblik i, hvad loven siger om asylcentrene og vilkårene for asylansøgerne. Dernæst redegør jeg for den handleplan, som Røde Kors har sendt til mig, da den omhandler de strategier, de har for asylansøgerne, og hvilke mål de har sat sig. Begge dele er meget relevant i forhold til pædagogernes arbejde på et asylcenter. I mine teoretiske redegørelser har jeg belyst sociolog Zygmunt Baumans teorier om globalisering, individualisering og hans begreber turister og vagabonder, frivillige og sande ghettoer samt glokalisering. Det har jeg gjort for at gøre klart, hvilke konsekvenser Bauman mener, der er som følge af globaliseringen, hvor nogle mennesker reduceres til vagabonder, mens andre bliver ophøjet til turister, så der sker en glokalisering. Desuden er individualiseringen samt frivillige og sande ghettoer interessante begreber, da det kan give et indblik i, hvordan fællesskaber ser ud, og hvordan asylansøgere anskuer asylcentret. Dernæst har jeg valgt at redegøre for begreberne kultur, det beskrivende og komplekse kulturbegreb, majoritet og minoritet, interkulturel kommunikation samt magister og professor Iben Jensens to analyseredskaber: kulturel forforståelse og kulturel selvforståelse. Det giver en forståelse for, hvad kultur er for en størrelse, men også majoritet/minoritetsforholdet, hvilket er relevant for min opgave, da det er noget, som en pædagog i et asylcenter bliver nødt til at forholde sig til. Jeg redegør for det beskrivende og komplekse kulturbegreb for bedre at kunne forstå interviewpersonerne, da det kan give mig en ide om, hvilket kultursyn de har. Til sidst belyser jeg, hvad interkulturel kommunikation og Jensens to analyseredskaber er, da jeg så kan analysere interviewene ud fra et interkulturelt perspektiv. 7 Goffman, 2010, s. 45 5

I det næste teoriafsnit redegør jeg for, hvad magt er og de tre magtfænomener: den substantielle, institutionelle og relationelle ifølge Søren Christensen og Poul Erik Daugaard Jensen. Det gør jeg for at kunne have fokus på, at magt altid er i en relation eller i institutionelle forhold og have øje for det, når jeg analyserer interviewene. Til sidst omhandler mit sidste teoriafsnit lektor i psykologi Lis Møllers teori om anerkendelse, udviklingsstøttende relationer og det at kunne være personlig i en professionel relation. Begrebet anerkendelse giver en mulighed for at analysere interviewene for at se, hvorvidt anerkendelse finder sted. Det samme gør sig gældende i forhold til en udviklingsstøttende relation hvor stort et fokus har pædagogerne på at skabe en god relation til asylansøgerne? Til sidst belyser jeg, hvordan det er muligt at være personlig i en professionel relation, da jeg mener, det er vigtigt for at kunne skabe en god relation samt at være en dygtig pædagog. Jeg har skrevet analysen og diskussionen sammen, idet det giver en bedre helhed for opgaven og gør det nemmere for læseren. I min analyse og diskussion vil jeg analysere interviewene ud fra de teorier, jeg har redegjort for og samtidig diskutere de resultater, jeg når frem til. I konklusionen vil jeg fremhæve de væsentligste pointer, jeg fandt frem til i analyse- og diskussionsdelen, og jeg vil på den måde besvare min problemformulering. Til sidst vil jeg perspektivere til de muligheder, der kan være i fremtiden. Jeg kunne have valgt at have et større fokus på asylansøgere i min opgave og på, hvordan de oplever hele asylprocessen, samt hvordan de mener, de ansatte agerer og hjælper. Det havde dog krævet en kontakt til nogle asylansøgere samtidig med, at der ville være en risiko for at fokus på pædagogens arbejde ville udgøre en for lille del af opgaven. Derudover kunne jeg have valgt at gå dybere ind i magtperspektivet, men grundet opgavens omfang var det ikke muligt. Undersøgelsesmetode I følgende redegøres for mine overvejelser omkring min indsamling af empiri. Jeg valgte at benytte mig af semistrukturerede interviews, hvor jeg havde omkring 20 spørgsmål med, da 6

jeg mener, at denne form for empiri er mest brugbar til besvarelsen af min problemformulering. 8 Før interviewene havde jeg sat et mål for udbyttet af disse, men undervejs var jeg åben for interviewpersonens svar og stillede derfor opfølgende spørgsmål, hvis det passede i situationen. Jeg endte derfor ud med kvalitative data, da jeg har mange nuancerede oplysninger fra interviewpersonerne. 9 Målet med mine interviews har været at blive klogere på hverdagen i et asylcenter, hvordan de ansatte arbejder, og hvor meget vægt de lægger på det pædagogiske arbejde. Desuden har jeg også været interesseret i at høre, om de arbejder ud fra de strategier, Røde Kors har udarbejdet til arbejdet med asylansøgere. Jeg valgte at interviewe tre ansatte i asylcentre, hvilket ikke var helt nemt at få i stand. Der var en del asylcentre, som ikke vendte tilbage på min henvendelse. Endvidere troede de fleste, at jeg gerne ville tale med pædagogerne i børne- og ungeafdelingen. De netværksmedarbejdere, der er ansat i voksenafdelingen, er ikke nødvendigvis pædagoger, med mindre det er et omsorgscenter. Den første jeg interviewede, er leder, mens de to andre er netværksmedarbejdere og kontaktpersoner. Alle tre er uddannet pædagoger. Jeg havde nogle overvejelser om at involvere asylansøgere, da jeg kender nogle fra mit frivillige arbejde i Trampolinhuset. Det valgte jeg fra, da jeg tror, at deres svar kan påvirkes af vores relation. Hvis jeg havde valgt nogle asylansøgere, som jeg ikke kender, skulle jeg til gengæld være opmærksom på, at de højst sandsynlig er i en meget sårbar situation, og at jeg derfor, af respekt for dem, skulle være omhyggelig med hvilke spørgsmål jeg kunne stille dem. I sidste ende er mit fokus på pædagogerne og deres arbejde, derfor besluttede jeg at fokusere udelukkende på de ansatte. Jeg har ikke selv nogen erfaring med asylcentre og blev derfor nødt til at vælge interviewmetoden for at få noget viden. Endvidere ville jeg gerne have fulgt de ansatte en dag eller to, men det var ikke muligt pga. personaleressourcer og etiske forhold. Derudover har jeg haft med i mine overvejelser, om jeg har et forudindtaget syn på asylcentre grundet 8 Jacobsen, Bo, Hillersdal, Line og Walker, Hanne Kjærgaard, 2014, s. 89 9 Brier, Søren, 2005, s. 94 7

min baggrund og har derfor været opmærksom på det i interviewene. Det var jeg ved at forholde mig åben, undrende og være indstillet på at den side, nemlig de ansattes version, kendte jeg ikke. Min fremgangsmåde til selve interviewet var at fortælle om mit bachelorprojekt, og samtidig fortalte jeg, at jeg var frivillig i Trampolinhuset, da jeg gerne ville have, at de vidste, at jeg havde en forhåndsviden om asylansøgere. På den måde indikerede jeg, at jeg selv har en stor interesse i emnet og kunne dermed sikre mig, at mine interviewpersoner ville engagere sig i interviewet. Jeg overvejede, om jeg skulle nævne Trampolinhuset, da interviewpersonerne kunne have en forforståelse omkring stedet, men umiddelbart kunne jeg se flere positive fordele end negative. Gennem mine interviews med de tre ansatte er jeg kommet nærmere på en præcisering af min problemformulering. Det gjorde en forskel i mit sidste interview, da jeg mere klart kunne beskrive min problemformulering, og det virkede derfor som om, at interviewpersonen havde problemformuleringen mere klar i tankerne, når han svarede på spørgsmålene. Det kan selvfølgelig også have betydet, at han har svaret, hvad han troede, jeg gerne ville høre. Ud over den mere præcise problemformulering er jeg blevet mere sikker i metoden igennem forløbet, hvilket har betydet, at jeg har kunnet udvise en anden ro, været mere fokuseret samt hurtigere kunne samle op på hvilke spørgsmål, jeg manglede at få svar på. Udover mine interviews har jeg søgt oplysninger på Røde Kors hjemmeside for at se, om de har nogle rapporter om deres asylarbejde. Jeg fandt en årsberetning fra 2012 samt Fakta om asylarbejde i Dansk Røde Kors, som er revideret i 2010, men da de alle er af ældre dato, skrev jeg til Røde Kors for at høre, om de havde noget nyere materiale. Røde Kors sendte mig Strategi for Røde Kors asylarbejdet 2014-2016, som jeg bruger i min opgave. Litteratur om asylansøgere, asylcentre og om hvordan man arbejder med voksne asylansøgere, er ikke let at finde. Til gengæld er der meget litteratur om børn, som er asylansøgere, og hvordan de oplever asylprocessen. Litteratur om voksne asylansøgere handler oftest om traumatiserede voksne. Jeg har undersøgt forskellige databaser, bl.a. SFI, men der var ikke nogle relevante undersøgelser for min opgave. SFI Campbell er pt. i gang med en forskningsoversigt vedrørende asylansøgernes mentale helbred, og hvad det gør ved dem, at de f.eks. 8

tilbageholdes på asylcentrene eller diskrimineres. Denne forskningsoversigt havde været spændende at få et indblik i. Udlændingeloven Jeg vil i dette afsnit redegøre for de mest relevante regler for min opgave fra udlændingelovens 42. I 42 finder man bl.a. reglerne for, hvordan asylansøgere skal indkvarteres. Der står: Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorefter den, der mod eller uden vederlag yder logi til eller stiller lejrplads til rådighed for udlændinge, skal føre fortegnelse over udenlandske gæster og give politiet underretning om deres ankomst og afrejse. Fortegnelsen skal til enhver tid kunne forevises politiet. 10 Det betyder, at der skal føres en protokol over asylansøgere, og asylcentret skal holde styr på, hvornår de ankommer og rejser igen. Derudover foreskriver loven, hvordan der skal drives centre, og at justitsministeren kan fastsætte regler for, hvordan et center skal drives: Udlændingestyrelsen tilvejebringer og driver indkvarteringssteder for udlændinge, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om nedsættelse af samarbejdsorganer på de enkelte indkvarteringssteder (beboerråd m.v.) samt om disse organers kompetence. 11 Udlændingestyrelsen tager også suverænt beslutningen om, hvor asylansøgerne skal placeres: Udlændingestyrelsen træffer bestemmelse om indkvarteringen af udlændinge omfattet af stk. 1 og 2, jf. stk. 3. Ved indkvarteringen skal Udlændingestyrelsen så vidt muligt tage hensyn til, om der er tale om nyankomne asylansøgere eller asylansøgere, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 10 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164258#kap7 11 Ibid. 9

7. Hvis en udlænding ikke efterkommer Udlændingestyrelsens anvisning om indkvartering, kan Udlændingestyrelsen pålægge udlændingen at tage ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse. 12 Loven foreskriver også, hvordan og hvornår asylansøgeren har mulighed for at flytte i egen bolig, hvordan Udlændingestyrelsen kan placere asylansøgere, som ikke har fået opholdstilladelse, men ikke kan sendes tilbage på et center, og at asylansøgere skal overholde de påbud. 13 Desuden foreskriver udlændingeloven, at asylansøgere kan fratages kontante ydelser, hvis asylansøgeren f.eks. udebliver fra et møde med politiet eller Udlændingestyrelsen uden en rimelig grund eller bor på et center, som har en vederlagsfri bespisningsordning. Asylcentret udarbejder en kontrakt med asylansøgeren, hvilket også står nedskrevet i udlændingeloven. Den kontrakt handler bl.a. om at hjælpe med den daglige drift, hvilket vil sige rengøring på fællesarealer og rengøring på eget værelse, og den undervisning og aktivering asylansøgeren skal følge. Hvis denne kontrakt ikke overholdes, kan asylansøgere blive trukket i sin kontante ydelse ifølge 42 b, stk. 11. Udlændingeloven indeholder desuden også en 42 h om, at Udlændingestyrelsen og asylcentrene kan udveksle oplysninger omkring asylansøgeren, bl.a. om den kontrakt asylansøgeren underskriver eller asylansøgerens private forhold. Dette kan gøres uden asylansøgerens samtykke. 14 Resumé: Jeg har i dette afsnit redegjort for dele af udlændingelovens 42, der omhandler hvilke muligheder, der er for indkvartering for en asylansøger, hvilket krav der bliver stillet i forhold til hans kontrakt, og hvordan det kan resultere i, at der bliver trukket i hans kontante ydelser. Derudover beskrives, hvordan asylcentre er underlagt nogle bestemte regler. Strategi for Røde Kors asylarbejde 2014-2016 Jeg vil i dette afsnit redegøre for Røde Kors handleplan Strategi for Røde Kors asylarbejde 2014-2016 15, hvori de beskriver hvilke strategier, de har for asylarbejdet 2014 til 2016. De 12 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164258#kap7 13 Ibid. 14 Ibid. 15 Handleplanen har jeg fået tilsendt fra Røde Kors, den er ikke at finde på Røde Kors hjemmeside, se bilag. 10

arbejder bl.a. med målene tryghed, værdighed, meningsfuldhed og fremtidsperspektiv for at kunne give asylansøgerne en ordentlig hverdag. 16 Røde Kors har samtidig syv principper, som kendetegner, hvad Røde Kors står for. De er: Medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet, uafhængighed, frivillig tjeneste, enhed og almengyldighed. 17 I handleplanen uddyber de princippet uafhængighed og understreger, at de ikke arbejder ud fra statens interesser, men ud fra deres syv principper, hvilket de gør klart for både asylansøgere og omverdenen. 18 Røde Kors beskriver i handleplanen, at det selvfølgelig er svært at skabe en fundamental tryghed, da asylansøgeren er i en helt fremmed situation, et fremmed land med ukendte skikke og traditioner og et sprog, som de ikke forstår. Derfor mener Røde Kors tryghed i hverdagen. 19 Det at kunne skabe nogle meningsfulde aktiviteter, gode fysiske rammer, tillidsfulde relationer og have en faglig kvalitet. Derudover er det også vigtigt, at der sker en oplysning og foregår en kommunikation, hvilket f.eks. kan være om deres sag, så asylansøgerens handlekompetencer og integritet understøttes. 20 Meningsfuldhed kan skabes ved at lade asylansøgeren være aktiv, eksempelvis ved at lære noget nyt og på den måde kunne bidrage med sine færdigheder i f.eks. asylcentret. 21 De tilbud, en asylansøger får tilbudt, må desuden have et fokus på, at fremtiden er uafklaret, og at det derfor er vigtigt, at asylansøgeren tillærer sig kompetencer, som kan være nyttige både i Danmark og i hjemlandet. Tilbuddene består af forskellige ting såsom uddannelse, at komme i arbejde eller det at være frivillig. Røde Kors fokuserer derfor på at styrke asylansøgeren psykisk og på den måde forebygge risikoen for, at asylansøgeren bryder sammen. Røde Kors nævner desuden i handleplanen, at det at vente på en afgørelse på ens asylsag er vanskeligt, og at der derfor er behov for en meningsfuld hverdag med mulighed for at forberede fremtiden. 22 16 Se handleplan, s. 4-5 17 Ibid., s. 3 18 Ibid., s. 9 19 Ibid., s. 4 20 Ibid. 21 Ibid., s. 5 22 Ibid. 11

I Røde Kors fokuserer man på, at de ansatte og frivillige skal møde asylansøgeren med respekt, upartiskhed og anerkendelse og desuden have et fokus på hjælp-til-selvhjælp. Asylansøgeren skal have lov til at bevare sin kultur, skikke og sit sprog sideløbende med, at asylansøgeren får et indblik i det danske samfund. På den måde kan asylansøgeren bevare sin integritet og have selvbestemmelse. Desuden skal asylansøgeren støttes i at være et aktiv individ i f.eks. lokalmiljøet eller asylcentret og må aldrig blive degraderet til at være et hjælpeløst offer. De rammer, der her bliver skabt for asylansøgeren, kan bevare oplevelsen af værdighed. 23 Det sidste mål fremtidsperspektiv handler for Røde Kors om at hjælpe asylansøgeren med at udvikle et fremtidsperspektiv helt fra starten af asylansøgerens proces. 24 Asylansøgerne håber selvfølgelig på asyl i Danmark, men langt fra alle får en opholdstilladelse, og derfor er en af Røde Kors opgaver at forberede asylansøgeren både på livet i Danmark og på hvilke muligheder, der kan være for at genetablere en hverdag i deres hjemland. På den måde kan asylansøgeren bruge ventetiden til at forberede, hvad der kan ske efter en afgørelse. Røde Kors tilbyder desuden også rådgivning, støtte og oplysninger om asylansøgerens sag, hvilket gør, at asylansøgeren kan få et overblik over sin situation. 25 Røde Kors mener alt i alt, at det handler om at skabe en ordentlig hverdag for asylansøgere, hvilket betyder at have en inkluderende og medmenneskelig tilgang til asylansøgere samt at imødekomme deres behov med forskellige aktiviteter og praktiske ydelser. 26 Resumé: Jeg har i det foregående afsnit redegjort for de mål, som Røde Kors har sat op i arbejdet med asylansøgere. Målene er tryghed, meningsfuldhed, værdighed, og fremtidsperspektiv. Derudover har jeg også redegjort for et af Røde Kors principper, uafhængighed, da det er vigtigt for Røde Kors, at både asylansøgerne og omverdenen ved, at de er uafhængige af statens interesser. 23 Se handleplan, s. 5 24 Ibid. 25 Ibid. 26 Ibid., s. 4 12

Teori Zygmunt Bauman Jeg vil i dette afsnit redegøre for Baumans perspektiv på globaliseringen, individualisering, begreberne vagabonder og turister, glokalisering samt frivillige og sande ghettoer. Individualisering Ifølge Bauman er der to årsager til, at samfundet har forandret sig. Den ene er globaliseringen og den anden individualiseringen. 27 Individualiseringen ses ofte som en modsætning til globaliseringen. Bauman ser både positive og negative sider ved individualiseringen. Det positive er, at mennesket kan blive fri for de forudbestemte identiteter og de meget fastlåste livsmønstre. I gamle dage så mennesket sig selv som producent, mens det i dag betragter sig selv mere som forbruger, og det gør, at mennesket i højere grad nemmere kan bestemme, hvem det vil være. Ens identitet er nu en individuel opgave frem for en social fællesnævner eller forudbestemt for en. Den negative side af individualiseringen er, at der bl.a. kommer en frygt for ikke at slå til eller være usikker på, om man har truffet de rigtige valg. Samfundet ender med at bestå af aktører, som er isolerede fra hinanden. Teoretisk er individualiseringen fin, men i praksis ender det med, at det enkelte individ ikke kan gøre en forskel i deres eget eller andres liv. Når alle livsprojekter og sociale problemer bliver individualiseret ender samfundet med at blive præget af konkurrence, og relationer bliver kyniske og kortvarige. Bauman har lavet analyser af bl.a. religion og demokrati for at vise dette. 28 Individualiseringen bevirker således, at kollektiver enten helt kollapser eller antager nye og til tider semitotalitære former. 29 De fællesskaber, der nu bliver skabt, vil bestå af mennesker, som enten søger sammen for at lide i fællesskab, holde andre ude eller for at gemme sig fra den globalisede og individualiserede verden, hvilket Bauman kalder flygtige fællesskaber eller knagefællesskaber. 30 Derudover er der de fællesskaber som Bauman beskriver 27 Jacobsen, Michael Hviid: Klassisk og moderne samfundsteori, 2007, s. 450 28 Ibid., s. 453 29 Ibid. 30 Jacobsen, Michael Hviid: Klassisk og moderne samfundsteori, 2007, s. 453 + Bauman: Fællesskab, 2002, s. 73 13

som enten frivillige eller sande ghettoer. Fællesskaberne forstærker og afspejler den sociale lagdeling, der allerede er i samfundet, og hvor afstanden mellem rig og fattig stadig er voksende. Det giver god mening, at der tales så meget om fællesskaber, idet det ikke længere føles som om, der er nogle kollektive identifikationer eller trygge rammer pga. globaliseringen og individualiseringen. 31 Bauman er enig i sociolog Loïc Wacquants definition på, hvad en ghetto er: en kombination af en rumlig afgrænsning og en social lukning. 32 Det betyder, at en ghetto formår både at være territorialt og socialt afgrænset pga. den sammenblanding, der er af den fysiske nærhed/distance og den moralske nærhed/distance. Derudover ville det ikke give mening med indespærring eller lukning, hvis ikke insidernes homogenitet stod op imod outsidernes heterogenitet. Den frivillige ghetto er den ghetto, hvor beboeren selv vælger at bosætte sig netop fordi det heller ikke er en sand ghetto. Det er muligt for dem at fraflytte den igen, mens det ikke er muligt for outsidere at komme ind. Den sande ghetto er den, som beboerne ikke kan slippe væk fra, som hæmmer deres bevægelsesmulighed og kan ende med at føles som et fængsel. Samtidig ender den sande ghetto med at blive en losseplads for de borgere, som samfundet ikke har nogen økonomisk eller politisk udbytte af mere. 33 Globaliseringen turister og vagabonder Globaliseringen opdeler lige så meget, som den forener; den adskiller, idet den forener. 34 Bauman mener, at globaliseringen skaber en ulighed i samfundet nærmere bestemt den mobilitet, der er opstået pga. globaliseringen. Mobilitet skal forstås som den evne, et menneske har til at træffe beslutninger og muligheden for at kunne bevæge sig rundt. Bauman beskriver, hvordan afstand ikke betyder noget mere, og hvordan afstand nærmest kun eksisterer for at kunne blive annulleret. Uanset hvor mennesket befinder sig, ved vedkommende, at 31 Jacobsen, Michael Hviid: Klassisk og moderne samfundsteori, 2007, s. 452-453 + Jacobsen, Michael Hviid: 50 samfundstænkere, 2009, s. 512-513 32 Bauman: Fællesskab, 2002, s. 116 33 Ibid., s. 111-123 34 Bauman: Globalisering, 1999, s. 8 14

det er muligt at flytte sig til et andet sted. Bauman citerer Pascal: Vi lever virkelig i en mærkelig cirkel, hvis centrum er alle vegne og omkredsen ingen steder. 35 og selvom Pascal mente det som en form for mundheld, mener Bauman, at det rent faktisk er blevet opfyldt. I det postmoderne samfund er folk inddelt i klasser. Bauman mener, at det er mobiliteten, som inddeler folk, altså handler det om, hvor stor en grad af mobilitet de har i forhold til, hvor de er klassemæssigt. De, som har stor mobilitet og dermed er i toppen, kan lade dem i bunden klare sig selv uden at kere sig om dem, mens det omvendte ikke er muligt, hvilket synliggør, at der er en forskel på toppen og bunden. Det er de globale, som sætter dagsordenen og udarbejder reglerne for livets spil. 36 Derudover kan borgere i toppen rejse, hvorhen de vil, gøre hvad de har lyst til, mens borgere i bunden oftest bliver tvunget til at rejse, selvom de gerne ville være blevet ligesom deres destination oftest kan være valgt af andre. Desuden kan det sted, de opholder sig, være et meget ubehageligt sted, men de kan ikke flytte sig andre steder hen, da det ikke er sikkert, de er velkomne andre steder. Bauman bruger begrebet glokalisering, hvilket er en kombineret effekt af globalisering og lokalisering. Det betyder, at der er nogle, som er globale, mens andre er lokale. Begrebet bruges altså til at beskrive den differentierede og stratificerede oplevelse af globaliseringen. 37 De, der befinder sig i toppen, har mulighed for at krydse rum, både virtuelt og virkeligt, de er såkaldt globalt mobile. De vil leve i nutiden og altid have travlt for at skulle nå alt det, der er muligt. Dem i bunden, såkaldt lokalt bundnes, har ikke muligheden for at krydse rum, men oplever nærmere, at rummet lukker sig om dem, idet de bare kan se på, at deres lokalitet forandrer sig. At dem i bunden samtidig kan følge med via mediernes dækning om, hvordan rummet bliver erobret, kan give dem en form for deprivation. De vil opleve at have en masse tid, men ikke noget at lave. De skal bare slå tiden ihjel, indtil de til sidst bliver slået ihjel af tiden. 38 35 Bauman: Globalisering, 1999, s. 77 36 Ibid., s. 8 37 Jacobsen, Michael Hviid: Klassisk og moderne samfundsteori, 2007, s. 451+458 38 Bauman: Globalisering, 1999, s. 86-87 15

Bauman bruger i sin bog Globalisering de menneskelige konsekvenser begreberne vagabond og turist, hvilket skal forstås metaforisk. 39 De, som er i toppen, kan beskrives som turister, mens de, som er i bunden, kaldes vagabonder. Det er tiltrækkende for turisten at kunne rejse rundt inden for deres (globale) rækkevidde, mens vagabonden er i bevægelse pga. den ugæstfrihed, der forekommer i deres (lokale) rækkevidde. Vagabonden er altså også en rejsende, men kan aldrig komme op på samme niveau som en turist. Vagabonder kan ikke få lov til at blive, hvor de er, men de kan samtidig heller ikke selv søge efter et bedre sted. Globaliseringen er derfor indrettet til turister og deres drømme og ønsker, hvor en sideeffekt så er, at resten bliver forvandlet til vagabonder. Turisten bliver nødt til at fastholde vagabonden i rollen, ellers kan de ikke udleve drømmen som turist, da turisten ikke ville findes, hvis vagabonden ikke var der. Vagabonderne vil gerne være som turisterne, og hvor begge parter er forbrugere, er vagabonden en mislykket forbruger og kan derfor ikke bidrage til den økonomi, som er blevet til en turistindustri, og vagabonden ender derfor med at være uønsket og blive stigmatiseret. 40 Resumé: I dette afsnit har jeg redegjort for Baumans teori om individualiseringen og globaliseringen samt hans begreber turister og vagabonder, frivillige og sande ghettoer samt glokalisering. Bauman mener, at globaliseringen har bragt meget dårligt med sig i forhold til, at der opstår turister og vagabonder, og der bliver et endnu større skel i samfundet. Individualiseringen har både noget godt og dårligt i sig, men de fællesskaber, der bl.a. bliver dannet nu, vil bestå af mennesker, der kun er sammen for at holde andre ude eller for at lide i fællesskab, samtidig med at der opstår frivillige og sande ghettoer. Kultur Jeg vil i dette afsnit redegøre for, hvad der ligger i begreberne kultur, minoritet og majoritet, hvad det beskrivende og komplekse kulturbegreb er, hvad interkulturel kommunikation er samt redegøre for Jensens to analyseredskaber. 39 Bauman: Globalisering, 1999, s. 77-99 40 Ibid., s. 7-9 + 77-99, Jacobsen, Michael Hviid: 50 samfundstænkere, 2009, s. 512-513 + Jacobsen, Michael Hviid: Klassisk og moderne samfundsteori, 2007, s. 450-453 16

Der foregår en diskussion om, hvorvidt kulturbegrebet kan bruges i forbindelse med integrationsdebatten. Den går bl.a. på, at kulturbegrebet er for vagt og kan sætte folk i bås. Det er en forsimpling, at man tror, at alle i en nation har den samme kultur, og at de problemer, som f.eks. det etniske mindretal har, bliver set som noget kulturelt i stedet for at se problemerne som en del af økonomiske og strukturelle forhold. Man har flere gange gennem antropologiens historie forsøgt at definere kulturbegrebet, hvilket også viser, hvor uhåndterligt og komplekst det er. Der er mange forskere, som ikke er glade for at bruge udtrykket kultur, og som argumenterer imod brugen af det. Det skaber dog et problem, fordi der stadig er så mange andre, som bruger udtrykket. 41 Jeg har på trods af kritikken valgt at bruge kulturbegrebet og er derfor meget tydelig i at definere kulturbegrebet ud fra en antropologisk vinkel. Derudover mener jeg, at det giver mening at bruge kulturbegrebet, da indeværende opgaves interviewpersoner bl.a. bruger ord som kulturforståelse og kulturformidler. Jeg er desuden klar over, at Jensen kun beskriver kulturbegrebet ud fra de to teoretiske paradigmer positivisme (essentialisme) og konstruktivisme og ikke berører det pragmatiske kulturbegreb. Derudover har Jensen fire analyseredskaber, men da det kun er to af dem der er relevante for min opgave redegør jeg kun for de to. Kulturbegrebet Kultur har mange betydninger og kan defineres på mange måder. Derfor kan der være en stor forskel på, hvordan man bruger ordet kultur. Hvis der f.eks. tales om en fodboldkultur eller en filmkultur, menes der som oftest en kultur i et samfund, mens hvis man siger fremmede kulturer, kan det hentyde til at omfatte et helt samfund. For at kunne udvikle en kulturforståelse og forstå forholdet mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund kræver det, at man får defineret, hvad der tales om. 42 Der kan skelnes mellem et antropologisk og æstetisk kulturbegreb. Jeg vil i denne opgave kun definere det antropologiske kulturbegreb. Antropologen Kirsten Haastrup definerer det således: Et mønster af betydninger, der aktualiseres i menneskers handlinger og fortolkninger, i sociale institutioner og i konkrete, almindeligt tilgængelige symboler, ting, begreber og 41 http://www.information.dk/37918 42 Eriksen og Sørheim, 2005, s. 43+44 17

holdninger. 43 I det antropologiske kulturbegreb vil det altså sige, at kultur bl.a. er noget, man skaber. Det beskrivende kulturbegreb Det beskrivende kulturbegreb er, når det enkelte individ er bærer af en kultur kultur er altså noget, man er. Kulturen består af værdier, normer og regelsæt, og det er samtidig en kultur, som bliver videreført i generationer, omend kulturen ofte vil være blevet forandret, inden den når næste generation. I det beskrivende kulturbegreb kan man finde ud af hvilke kulturelle fællestræk, menneskerne har. Kulturer er altså ud fra dette begreb homogene. Man kan også forstå det beskrivende kulturbegreb på den måde, at menneskers handlemønstre kan forklares ud fra kulturen. 44 Det komplekse kulturbegreb I det komplekse kulturbegreb bliver kultur skabt mellem mennesker i sociale fællesskaber og er ikke noget, som individet er bærer af. Kultur er noget, man gør. Modsat det beskrivende kulturbegreb er det ikke alle mennesker, som har de samme værdier, og man kan heller ikke vide hvilke værdier, der er vigtige i kulturen. Når man deler sine værdier, viden eller betydninger med hinanden, er det kultur. Det komplekse kulturbegreb er ikke homogent. Det vil sige, at det komplekse kulturbegreb er dynamisk, foranderligt og til forhandling. 45 Majoritet og minoritet En etnisk minoritet kan man definere som værende en gruppe, der er i mindretal i et samfund. En minoritet vil kun eksistere i form af dens modstykke majoriteten. Som oftest vil en minoritet og majoritet blive defineret ud fra landegrænser og kan derfor ændre sig, hvis landegrænserne ændrer sig. 46 En stat bruger som oftest en eller flere af tre strategier til at håndtere minoriteter. De tre strategier er adskillelse, assimilation og integration. Adskillelse består af, at man adskiller minoriteter fysisk fra majoriteter. Ofte ser man minoriteten som værende mindre værd rent menneskeligt. Dog behøver adskillelsen ikke være et udslag af en bevidst politik, men kan 43 Asklund, 2014, s. 10 44 Jensen, 2013, s. 27-33 + Asklund, 2014, s. 11-13 45 Ibid., s. 36 + ibid., s. 13-15 46 Eriksen og Sørheim, 2005, s. 87 18

også være begrundet i etnisk stigmatisering af minoriteten eller klasseforskelle. Den anden strategi er assimilation, hvor minoriteten ender med at blive som majoriteten, hvad enten det er påtvunget eller frivilligt. Det er imidlertid ikke alle minoriteter, der kan assimileres. Hvis etniciteten f.eks. bygger på, at man skal ligne hinanden, og udseendet ligger langt fra hinanden i minoritets- og majoritetsgruppen. Den sidste strategi er integration, som går ud på, at minoriteten deltager i de fælles institutioner, der er i samfundet, men at de bibeholder egen gruppeidentitet og kulturelt særpræg. 47 Majoriteten har magten, økonomisk, politisk og kulturelt i forhold til hvilke færdigheder og udtryksmåder, der anses som nødvendige for et godt liv. Derfor føler minoriteten sig ofte diskvalificeret i forhold til arbejdsmarkedet, men også i andre aspekter af deres liv. Det kan bevirke, at minoriteten bliver nødt til at indrette sig kulturelt efter majoriteten for at få en vis indflydelse. 48 Interkulturel kommunikation Interkulturel kommunikation er kommunikation mellem to mennesker med forskellige kulturbaggrund. Når der foregår en interkulturel kommunikation mellem en professionel og en bruger, er det den professionelles ansvar at sørge for, at kommunikationen flyder, og at de kan nå det mål, som der er blevet sat for samtalen. Dog kan den anden part komme med en helt anden forudsætning for samtalen, og det er derfor vigtigt, at den professionelle kan navigere mellem de forskellige samtalefunktioner, ellers er det ikke sikkert, at den professionelle kommer igennem med det, han vil. Det er vigtigt at have øje for de kulturelle forskelle, der kan dukke op og gøre det svært at forstå hinandens normer og dermed flytte fokus hen på noget andet end målet. 49 Iben Jensens to analyseredskaber Jensen har lavet to analyseredskaber, og de analyseredskaber kan anvendes til at undersøge, hvad der sker i en interkulturel kommunikationsproces. 47 Eriksen og Sørheim, 2005, s. 89-91 48 Ibid., s. 99-101 49 Skovholm, 2005, s. 32-35 19

Det første analyseredskab er kulturel forforståelse. Forforståelse er en forståelse, man har af et fænomen, som man fortolker dette ud fra. 50 Det vil sige, at man i en kommunikationssammenhæng vil modtage budskabet, men samtidig fortolke, hvad det er, man hører med sine egne erfaringer for at kunne skabe en mening. Kulturel forforståelse er altså, hvor man har holdninger, oplevelser og følelser om en kultur, som man ikke selv er en del af eller kan identificere sig med. Man vil derfor i en interkulturel samtale have en forventning om og en kulturel forforståelse af, hvordan personen, man taler med, er, men også hvordan de vil reagere og agere i samtalen. 51 Det næste analyseredskab er kulturel selvforståelse, hvilket handler om, hvordan man ser sit eget kulturelle fællesskab. Den beskrivelse vil ofte være idealiseret. Kulturel selvforståelse hænger tæt sammen med kulturel forforståelse, for idet man begynder at beskrive, hvordan de andre er, siger man samtidig, hvordan man selv ikke er. Kulturel selvforståelse kan kun foregå i et kulturmøde, da den kulturelle selvforståelse opstår, når man konstruerer den kulturelle anden. 52 Resumé: Jeg har i dette afsnit defineret, hvad kultur og det beskrivende og komplekse kulturbegreb er. Jeg har redegjort for, hvad en majoritet og minoritet er, hvad en interkulturel kommunikation er samt Jensens to analyseredskaber. Kultur er ikke et nemt begreb at definere, men jeg har defineret det ud fra det antropologiske kulturbegreb, hvor kultur er noget, man skaber. Det kan være væsentligt at få afklaret, hvordan man ser kultur, så der ikke opstår misforståelser. I det beskrivende kulturbegreb er kultur noget man er, mens det i det komplekse kulturbegreb er noget, man gør. En etnisk minoritet er en gruppe, der er i mindretal i samfundet, mens majoriteten er modsætningen. Jeg har beskrevet de forskellige strategier adskillelse, assimilation og integration, der findes til at håndtere minoriteter. 50 Jensen, 2013, s. 99 51 Ibid., s. 99-102 52 Ibid., s. 102-105 20

En interkulturel kommunikation er meget kort sagt en samtale med en, som har en anden kulturel baggrund end sig selv. For at denne kommunikation kan blive bedst muligt, skal man være opmærksom på forskellige ting, bl.a. om man har samme udgangspunkt for samtalen. Jensens to analyseredskaber: kulturel forforståelse og kulturel selvforståelse kan hjælpe til at forstå en interkulturel kommunikation bedre. Magt Jeg vil ganske kort redegøre for magtbegrebet, da man som pædagog må være bevidst om, at det altid findes i alle relationer. Jeg har taget udgangspunkt i bogen Kontrol i det stille om magt og ledelse af Christensen og Jensen. 53 Magt er et begreb, som er lige så svært at definere som kultur. De udtryksformer, magt har, er derfor blevet beskrevet ved hjælp af mange forskellige begreber, som f.eks. herredømme, tvang eller manipulation. Det fortæller, hvor komplekst magtbegrebet er. Magt kan ikke ses som en hændelse eller en ting. Magt er derimod et udtryk for det fænomen, der gør, at menneskeskabte relationer eller strukturer bliver fastholdt eller ændrede. 54 Der er tre magtfænomener: substantielle, relationelle og institutionelle. Magten kan være substantiel, fordi den kan afledes ved hjælp af de egenskaber, som aktørerne hver især har med i kampen om magten. Den kan være relationel, fordi de magtfænomener, der udvikles i en transaktion, sker, når mennesker påvirker hinanden i sociale sammenhænge. I den kommunikationsproces vil magten opstå og udvikle sig, hvilket ender med nye virkelighedsopfattelser og nye identiteter hos parterne. Endelig kan der være tale om en institutionel magt pga. love, normer, rutiner mv., hvilket på kort sigt kan danne nogle rammer for, hvordan man skal gebærde sig. Christensen og Jensen mener, at magtfænomener er både nødvendige og uundgåelige i et socialt samspil. Det er uundgåeligt, fordi det ikke er muligt at forestille sig, hvordan et socialt system skulle kunne virke uden gensidige påvirkningsforhold. Det er nødvendigt, idet bl.a. samfundet ikke kan fungere, hvis ikke aktører varetager specifikke interesser, også selvom der er en uvilje mod det. 55 53 Christensen og Jensen, 2008 54 Ibid., s. 14-15 55 Møller, 2008 s. 14-21 21

Resumé: Jeg har ganske kort i dette teoriafsnit redegjort for, hvad magtbegrebet er ifølge Christensen og Jensen. Magt er et komplekst begreb, der kan ses som et udtryk til enten at fastholde eller ændre relationer og strukturer. Derudover er der tre magtfænomener, den substantielle, relationelle og institutionelle, som er nødvendige og uundgåelige i en social sammenhæng. Anerkendelse og udviklingsstøttende relationer Anerkendelse Jeg vil med udgangspunkt i Møllers bog Anerkendelse i praksis om udviklingsstøttende relationer redegøre for, hvad anerkendelse er, hvad en udviklingsstøttende relation er, og hvordan man kan formå at være personlig i professionelle relationer. Møller tager udgangspunkt i forsker og praktiker Anne Lise Løvlie Schibbyes teori om anerkendelse. 56 Det at være anerkendende kan ses som en grundindstilling til andre mennesker og kan deles op i fire delelementer, som består af at lytte, forstå, acceptere og tolerere samt bekræfte. De fire delelementer forudsætter hinanden. Lis Møller citerer Schibbye for følgende: Anerkendelse er ikke noget man har, men noget man er. 57, hvilket stemmer godt overens med at se det som en grundindstilling. Det at være anerkendende betyder, at man respekterer menneskets individualitet og samtidig accepterer, at det menneske er subjekt for sine egne oplevelser. Når man er anerkendende, er man derfor optaget af den andens oplevelsesverden og af hvilke belæg og motiver, de har for at handle, som de gør. Det at være anerkendende betyder ikke, at man skal være enig, men at man respekterer, at man hver især er mennesker og har tanker, følelser og handlinger som lægger grobunden for ens handlinger. Dermed anerkender man, at det andet individ har autoriten for sine følelser og oplevelser, også selvom man ikke selv kan forholde sig til det eller genkende den oplevelse. 58 56 Møller, 2008, s. 9 57 Ibid., s. 21 58 Ibid., 17 22

Det vil sige, at man skal give lige så meget opmærksomhed til de mere tunge oplevelser, hvilket igen så kan bidrage til, at den oplevelse kan forandres eller vige pladsen for en bedre oplevelse. Man skal ikke begynde at ændre eller prøve på at regulere den andens oplevelser, da det ikke hjælper på at få en anden opfattelse af sig selv eller den oplevelse, man har. I stedet gør det, at man er anerkendende, at personen selv kan ændre sin oplevelse af det, fordi han bliver hørt. 59 Når man er anerkendende i en professionel relation, kræver det, at man som tidligere nævnt forholder sig til den andens indre rum, og at pædagogen forholder sig til sig selv: vi er nødt til at træde frem som subjekt med vores egen oplevelsesverden for at være anerkendende. 60 For at kunne arbejde anerkendende kræves det, at man kender sig selv og egne mønstre, men også hvordan man forholder sig til andre mennesker, det kræver altså en vis form for selverkendelse. Når vi anerkender et andet menneske, gør vi det i den måde, vi reagerer på, og det er derfor vigtigt som professionel at vide hvilken person, man har med at gøre og hvilken situation, man er i for at kunne anerkende personen bedst muligt. 61 For at kunne forholde sig til andre mennesker fortolker man deres oplevelser for at kunne skabe mening, men det kan samtidig være en forhindring for at se den anden som subjekt. De tolkninger, man gør sig, sker som oftest på baggrund af tidligere erfaringer og kan gøre vedkommende meget bevidst om, at det, man ser og hører, er det rigtige og ikke bare ens egen subjektive opfattelse. Det betyder, at det ender med at sige mere om en selv, end den man prøver at være anerkendende over for. De tolkninger kan ende med at blive sandhed og gøre, at personen ikke bliver set for den, som han virkelig er. For ikke at ende i det kan man som pædagog sammen med sine kollegaer arbejde med at fastholde praksis, se på hvordan relationen er og samspillet i den og så derfra komme med forslag til, hvordan den kan forbedres. Det kan bl.a. gøres ved hjælp af videooptagelser eller praksisfortællinger. 62 59 Møller, 2008, s.19-20 60 Ibid., s. 29 61 Ibid., s.19-20 62 Ibid., s. 22-23 23

At forholde sig anerkendende hele tiden kan være en stor udfordring, måske endda en umulig opgave, og derfor er det vigtigt at vide, hvad man som pædagog kan gøre for at genvinde sig selv, hvis man ender med at underkende. Som tidligere nævnt er det at kunne reflektere over sig selv og have selverkendelse vigtigt og samtidig kunne håndtere, at man har fejlet, selvom det ikke var ens intention. De overvejelser hjælper med at kunne være anerkendende igen. 63 Møller beskriver, hvordan Schibbye har fundet fire delelementer, der er væsentlige for at være anerkendende. Jeg vil kort uddybe dem. At lytte: Som oftest vil man allerede have defineret sig selv, den anden og relationen, men for at lytte må man fokusere på, hvad det er, der bliver sagt, og ikke de forforståelser man kommer med. Derved taber man kontrollen en smule, når man lytter. Det kræver, at man er nærværende, men at man samtidig har et overblik over, hvad der sker i en selv. Når der bliver lyttet til en, får man en oplevelse af at blive hørt, hvilket kan vække nogle følelser, f.eks. angst eller usikkerhed i den person som bliver hørt. Den professionelle skal være god til at kunne byde ind med støttende perspektiver og kan desuden bidrage med tryghed i form af at være tilgængelig, også fordi den professionelle tager den andens oplevelsesverden ind i sin og derved kan hjælpe med at bære den andens indre tilstande for en tid. 64 At forstå: Det at forstå hænger tæt sammen med at lytte. Der er tale om en ydre og indre forståelse. Den ydre forståelse går på kognitiv genkendelse og at udvise sympati. På den måde kan personen føle sig hørt og føle, at vedkommende er en del af et fællesskab, idet den professionelle udtrykker, at det vedkommende har oplevet giver mening for en. Dog kan den ydre forståelse ikke altid bruges, da det måske ikke er altid, man kan sætte sig ind i den oplevelse, personen har haft. Derudover tager den ydre forståelse heller ikke hensyn til indre tilstande og muligheden for at kunne tale om det. Den indre forståelse er det at kunne dele sine oplevelser af sine følelser, have empati og have en fornemmelse af, hvordan den andens tilstand er. For at kunne det er det vigtigt, at man kan håndtere sine egne følelser og kunne trække på dem i samspillet med den anden. På den måde lever man sig ind i, hvad 63 Møller, 2008, s. 23-25 64 Ibid., s. 32-33 24

den anden oplever og kan hjælpe med at sætte sprog på. Intersubjektivitet er også et vigtigt begreb i den indre forståelse. Når man bliver mødt med en indre forståelse, oplever man samtidig den andens oplevelsesverden og kan derved udvikle en evne til at lave oplevelser til erfaringer, hvilket er vigtigt, hvis man skal lære noget af sine oplevelser. Derudover hjælper en indre forståelse med den psykologiske udvikling. 65 At acceptere og tolerere: For at anerkende skal man kunne acceptere og tolerere, hvad det er, den anden siger, også selvom det ikke giver mening for en selv. For at kunne det må man ikke vurdere det, den anden siger, men i stedet acceptere at det er vedkommendes oplevelser og følelser. Man skal samtidig kunne adskille ens eget indre fra personens indre. Hvis personen bliver accepteret af pædagogen, kan der skabes en mulighed for mere selvaccept, og der kan derfor åbnes op for, hvordan opfattelsen af en selv er, og hvordan denne selvopfattelse kan ændres. 66 At bekræfte: For at kunne være bekræftende på en anerkendende måde kræver det, at man kan udtrykke det i samspillet med den anden. Møller citerer Schibbye som siger bekræftelsen er: I forståelsen, i den umiddelbare respons, i den følelsesmæssige matchning. 67 Det vil sige, at man som pædagog skal kunne indleve sig i andre samt hele tiden være klar over sin holdning og tilgang til de mennesker, der arbejdes med. Bekræftelse indgår desuden i alle de ovennævnte delelementer. Det at blive bekræftet styrker desuden personens selvrefleksion, hvilket betyder, at det kan blive nemmere for personen at hæmme sine impulser. Når pædagogen anerkender personen, bliver det muligt for denne person at udvikle eller forandre sig. 68 Udviklingsstøttende relationer En udviklingsstøttende relation er, når begge parter tager del i hinandens indre verdner, og på den måde kommer der ligeværd mellem parterne. En professionel relation kan sagtens have ligeværd, det betyder dog ikke, at parterne er ligestillede i en pædagogisk sammen- 65 Møller, 2008, s. 33-36 66 Ibid., s. 36-38 67 Ibid., s. 39 68 Ibid., s. 39-41 25