Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Transkript

1 SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008

2 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Problemstilling side 1 Emneafgrænsning side 1 Metodeovervejelse side 1 Redegørelse side 1 - Tilknytning side 2 - Pædagogens kompetencer side 2 - Relationer side 3 - Læreplaner side 3 - Anerkendelse side 4 Analyse og diskussion side 4 Konklusion side 5 Perspektivering side 5

3 Indledning Nogle børn synes uden hindringer at indgå i det sociale samvær med andre børn, mens andre børn har svært ved at afkode de sociale spilleregler. Hvis barnet ikke besidder sociale kompetencer, er det i fare for at blive ekskluderet fra fællesskabet. Hvorvidt pædagogen kan gøre en forskel for barnet, er begrænset i det omfang at barnet fra spæd har dannet relationelle mønstre. Den årrække hvor barnet går i daginstitution, kan pædagogen ved hjælp af forskellige tiltag forsøge at støtte barnet i, at agere på en mere udviklende måde, så barnet omsluttes af fællesskabet. Her vil barnet indgå i forskellige relationer, som kan medvirke til at styrke dets selvoplevelse og selvudvikling. Dette har ledt os frem til følgende problemstilling. Problemstilling Hvilken betydning har sociale kompetencer for børnehavebarnets udvikling, og hvilken rolle har pædagogen i udviklingen af disse? Emneafgrænsning Vores målgruppe er børnehavebørn i alderen 3 år til 6 år i daginstitutioner inden for normalområdet. Der er mange faktorer, der spiller ind på børns udvikling. Vi har valgt at begrænse os til at belyse opgaven ud fra et psykologisk og pædagogisk perspektiv. Vi har valgt at rette fokus mod de sociale kompetencer. Metodeovervejelser Vi har valgt at tage udgangspunkt praksiserfaring, samt i relevant litteratur om anerkendelse, relationer, læreplaner, tilknytning og pædagogens kompetencer. Redegørelse Vi har valgt at definere begrebet ud fra læreplanerne Social kompetence handler om, at kunne leve sig ind i andres følelser og tanker og om at kunne knytte sig til andre. De udvikles i fællesskaber og i relationer til andre i venskaber, grupper og kultur. Børns sociale udvikling foregår ikke i et tomrum, men for en stor del af tiden i samværet med andre børn. Vi har valgt at anskue sociale kompetencer ud fra nedenstående begreber.

4 Tilknytning Bowlby og andre tilknytningsforskere har søgt at afdække, hvorledes den tidlige forældre-barn relation påvirker arten og kvaliteten af senere nære relationer. Resultatet tyder på, at den tryghed eller utryghed ved den første tilknytningsrelation, har afgørende indflydelse på de relationer, barnet danner senere i livet. Mennesker har en særlig evne til at skabe nære emotionelle bånd til andre individer. Denne evne betragtes som et af de væsentligste træk ved effektiv personligheds-funktion og psykisk sundhed, (Ritchie et al., 2005, s, 36). Omkring 1-års alderen bliver barnets forventninger til forældrenes adfærd gradvist internaliseret. Derved bliver det til en egenskab ved barnet selv. Dette vil komme til udtryk i barnets følelsesmæssige tilknytning, og personlighed eller en del af dets indre arbejdsmodeller. Forhold som massiv omsorgssvigt, vil dog have en tendens til, at fortsætte relativt uændret igennem resten af livet. Det tidlige tilknytningsforhold mellem barnet og dets primære tilknytningspersoner, bringes videre til nye relationer. Børn der oplever, at tilknytningspersonen er tilgængelig, interesseret og responsiv, vil udvikle en basal tillid til andre mennesker og blive social kompetente. Omvendt vil et barn med en negativ arbejdsmodel, have mistillid til andre mennesker og være mindre socialt kompetent (Ritchie et al., 2005, s ). Pædagogens kompetencer Iflg. Daniela Cecchin er integrationskompetence evnen til at kunne skabe rum til personlig og social integration. Aspektet omhandler det enkelte barn i forhold til sit eget liv, såvel som barnets relation til andre børn og voksne. Barnet skal opleve sammenhæng og kontinuitet i sit institutionsliv. Samtidig skal det føle sammenhæng mellem institutionen og hjemmet. Ydermere skal barnet opleve mening og betydning i sine handlinger og i relation til andre mennesker. Dette vil sige, at barnet skal føle, at det er i samhørighed med sin sociale og kulturelle kontekst. (Cecchin, 1996, s. 164). Førnævnte kan opnås ved etablering af meningsfulde relationer, og forbindelser mellem børnene i form af konkrete pædagogiske processer. Dette grundlægges af fælles betydninger og på interesse-fællesskaber. Det er væsentligt at pædagogen kan indtage barnets perspektiv. Hvilket betyder at man ser, hvad der optager barnet, er betydningsfuldt og vigtigt for barnet. Samværsprocessen er en anden væsentlig proces i den pædagogiske kontekst. Samværet med andre børn er vigtig for, at barnet føler sig som en betydningsfuld del af fællesskabet. Der er igen tale om interpersonelle relationer. Disse har væsentlig betydning for relationerne børnene imellem, samt relationer mellem børn og voksne. I samvær skabes og

5 videregives personlige og kulturelle betydninger. Her videreudvikles æstetisk sans, etik og kulturel forståelse. Samværet er en del af socialiserings-processen. Relationer Søs Bayer argumenterer for at kompetencen til at indgå i betydningsfulde relationer til børnene, vil være af allerstørste betydning, både nutidigt og fremtidigt. Det er vigtigt at forstå daginstitutionerne som et betydningsfuldt rum. Betydningsfulde voksne i institutionen, kan indtage samme vigtige position, som forældrene i forhold til barnet, -både i betydning og i indhold. Virkeligheden for børnene er sådan sammenskruet, at daginstitutionerne for de fleste børn både fylder og giver indhold i tid og rum. Bayer påpeger at institutionens rum har lige så mange muligheder for påvirkning, prægning, betydning og fylde-på niveau med eller sammenligneligt med familien. Bayer fremhæver to begreber, der har fået afgørende betydning for vores forståelse af relationer, nemlig symbiose og tilknytningsadfærd. Hun er ikke i tvivl om at relationen til mor er meget betydningsfuld. Hun mener også betragtningsmåden har konsekvenser både for vores handlinger og for vores forståelse af andre relationer. Bayer spørger, om symbiosebegrebet ikke er mere en forestilling end virkelighed. Det virker som om, vi kun kan begribe relationer med reference til familien (Bayer, 1996, s. 118). Iflg. Søs Bayer er der tre kompetencer, som pædagogen skal besidde for at kunne indgå i en relation med det enkelte barn. Disse kompetencer er: kompetencen til at indgå i relationer til børnene, kompetencen til at tiltage sig betydning i børnenes liv og kompetencen til at udholde, at den pædagogiske virkelighed ligner livet, (Bayer, 1996, s ). Læreplaner Lov om de pædagogiske læreplaner (Lov om Social Service 8 stk. 1) har som sit fornemste formål at understøtte børns leg og læring. Loven skal sikre og inspirere til, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed overfor børns nysgerrighed. De pædagogiske læreplaner skal ses som et praktisk redskab, til i det daglige arbejde med at udvikle pædagogikken (Ministeriet for familie og forbrugeranliggender, 2004, s.5) Loven stiller krav om, at der skal gives rum til leg, læring og udvikling. Det er pædagogerne der skal udarbejde og formulere læreplanerne. Læreplanerne skal beskrive og forklare, hvordan man i daginstitutionen har valgt at arbejde med seks temaer, hvoraf det ene tema er sociale kompetencer. Et af formålene med læreplanerne er, at give børn mere lige livs chancer. Der skal

6 tages hensyn til børns forskellige forudsætninger (Informationshåndbog, 2005, s.11). Social kompetence handler om, at kunne leve sig ind i andres følelser og tanker og om at kunne knytte sig til andre. De udvikles i fællesskaber og i relationer til andre i venskaber, grupper og kultur, (Informationshåndbogen, 2005, s.53). Anerkendelse Berit Bae taler om, at anerkendelse er en grundholdning. Det er ikke blot en måde at kommunikere på, det er ikke en metode eller en teknik. Det er et grundlæggende menneskesyn, som består af ligeværd og respekt. Bae taler om at anerkendelsen indeholder fire grundelementer: Forståelse og indlevelse; At have og udvise empati, Bekræftelse; At give kraft til den andens oplevelse. At kunne spejle den andens oplevelser og følelser, i stedet for at vurdere dem. Åbenhed; At opgive kontrollen, være åben overfor det den anden er optaget af. Selvreflektion og afgrænsning; At kunne reflektere over sig selv og sine handlinger, at skelne mellem egne og den andens oplevelse af en given situation. Det er igennem anerkendende relationer, vi bliver bevidste om os selv, og udvikler selvstændighed, (Bae, 1996) Analyse og diskussion Som beskrevet i redegørelsen peger Bowlby på, at den tidlige tilknytning har stor betydning for barnets evne til at indgå i fremtidige relationer. Disse fremtidige relationer, vil pædagogen i børnehaven være en del af. Søs Bayer mener det er vigtigt, at pædagogen tiltager sig betydning i barnets liv, indgår i relationer, og er sig bevidst om vigtigheden af disse. Hun mener at relationerne har en afgørende betydning for barnets udvikling. Samtidig påstår hun, at pædagogen er bange for, at danne disse relationer. Den almindelige opfattelse indenfor praksis er, at pædagogen ikke skal have for stor betydning i barnets liv. Vi er enige med Søs Bayer i, at vi i det pædagogiske virke, bliver nødt til at turde gøre op med gamle ideologier. Det er Berit Bae s intention, at anerkendelse skal være et grundlæggende menneskesyn, som bør være baseret på ligeværd og respekt. I praksis ser tingene desværre ofte anderledes ud. Der findes talrige eksempler på, hvordan pædagogen ikke altid forholder sig reflekterende, og derfor ikke fremstår anerkendende af forskellige årsager. Med læreplanernes implementering i det pædagogiske arbejde, bliver der et anderledes fokus på faglighed. Her er pædagogen nødt til at reflektere over egen praksis, og forholde sig til den i et udviklingsperspektiv.

7 Børns indbyrdes samvær er, iflg. Daniela Cecchin, af stor betydning for udvikling af sociale kompetencer. Vi oplever i praksis at en del af børnefællesskabet ligger uden for den voksnes rækkevidde. Børn danner rum hvor de kan eksperimentere og få erfaringer, med hvad der virker eller ikke virker. Om barnet formår at afkode legens regler afhænger af barnets sociale kompetencer. Konklusion Vi har forsøgt at belyse problemstillingen om, hvilken betydning sociale kompetencer har for børnehavebarnets udvikling, og hvilken rolle pædagogen har i udviklingen af disse. Vi kan konkludere, at forskellige optikker peger i én og samme retning. Hvis barnet ikke får mulighed for at blive støttet i, at udvikle de sociale kompetencer tidligt i livet, vil det blive problematisk for det senere hen, at danne betydningsfulde relationer. Vi kan endvidere konkludere at samværet med andre børn er vigtigt, for at barnet kan føle sig som en del af fællesskabet. Pædagogen spiller en væsentlig rolle i forhold til; At danne ramme om barnets udvikling af sociale kompetencer i institutionen. At fremstå anerkendende så barnet herigennem skaber identitet og derved udvikler sig til et socialt individ. At rumme de børn, der har særlige behov og støtte dem i at danne positive relationer. Derved udvikles de i sociale sammenhænge både i forhold til børn og voksne. Pædagogen skal turde, at tiltage sig betydning i barnets liv. Perspektivering Kan man være lige meget for alle børn? Institutionen rummer alle børn, både dem med store og små behov. Det er problematisk at pædagogen skal kunne være tilstrækkelig, i alle relationelle sammenhænge. Det er væsentlig at forstå at indsatsen fra pædagogens side, i forhold til børns sociale kompetencer, ikke kun består af menneskesyn og vilje. Det pædagogiske felt er også præget af samfundsmæssige og politiske krav. Både i forhold til læreplaner og de normeringsmæssige spørgsmål. De politiske krav er tidskrævende, men vi mener at det er med til at styrke fagligheden blandt pædagogerne. Ser man bort fra det samfundsmæssige, har pædagogens måde at møde barnet på, en afgørende betydning for, hvordan barnet lærer at begå sig i sociale sammenhænge. Det er derfor væsentligt at pædagogen er opmærksom hvor stor betydning samværet og relationen har. Vores håb for fremtiden er, at der vil komme større fokus på efteruddannelse, så det faglige niveau løftes.

8 Litteraturliste: Bøger: Cecchin, Daniela (1996): Den kompetente pædagog. I: Cecchin, Daniela (red.): Pædagogens Kompetencer. BUPL og forfatterne. Side Bayer, Søs (1996): Relationer en pædagogisk kompetence. I: Cecchin, Daniela (red.): Pædagogens Kompetencer. BUPL og forfatterne. Side Ritchie, Tom (red.) (2005): Relationer i psykologien. 1. udgave, 1. oplag. Billesøe & Baltzer Forlagene. Side Artikler: Bae, Berit (1996): Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. I: Social Kritik 47/96. Folder: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (2004): Leg og lær en guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud g forældre med børn i dagtilbud. TrykBureauet. Side Web-dokumenter: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (2005): Informationshåndbog om pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Styrelsen for Social Service Socialministeriet. Lokaliseret