Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje



Relaterede dokumenter
Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

INSPIRATIONSMATERIALE

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018

Forundersøgelse til familiepleje

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018

HVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV?

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

Familieplejernes samarbejde med kommunerne

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS

Børnepanelrapport nr. 1: Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Trivsel i folkeskolen, 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Trivselsundersøgelse 2010

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Midtvejsevaluering af projekt Forstærkede plejefamilier

Trivselsmåling 0. til 3. klasse

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL ANBRAGTE BØRN I PLEJEFAMILIER SAMT DERES PÅRØRENDE

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL ANBRAGTE BØRN I PLEJEFAMILIER, SAMT DERES PÅRØRENDE

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 0.

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 3.

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 2.

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 1.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Når man bor i en anden familie. Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Medlemsundersøgelse blandt familieplejere

Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015

Besvarelse af Spørgeskema

Anbringelse hos slægten

INDLEDNING Nationalt Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE...

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen

Familieplejernes faglighed og kompetencer

Nyhedsbrev Marts 2015

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

UVM Er du en dreng eller en pige. Hvad synes du om skolen. Hvor godt synes du selv du klarer dig i klassen. Dreng Pige


Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Brøndby musikskole Undervisningsmiljøvurdering oktober 2013

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

Undervisningsmiljøvurdering klasse. 55% har deltaget.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Familieplejeundersøgelse

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Workshop 33. Søskende

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

Projekt Forstærkede plejefamilier

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10:

At blive aflastnings- eller plejefamilie

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Evaluering af børnesamtalen

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Afd. 2 UVM-undersøgelse

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Status på familieplejeområdet 2013

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,6%

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 22882

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Spørgeskemaundersøgelse mini-rol 2014: Tilfredshed

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Transkript:

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1

Center for Familiepleje Centerchef 1 kommunikationsmedarbejder Faglig afdeling Leder 25 familieplejekonsulenter 2 psykologer 1 studentermedhjælper Administration Administrationschef 8 medarbejdere Videnscenter Leder 5 projektledere 1 psykolog 2 studentermedhjælpere 2

Videnscenter for anbragte Børn og Unge VISO leverandør Formål: Igennem produktion og formidling af viden om god praksis inden for området, at styrke kvaliteten i anbringelser af børn og unge 3

Workshop Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Nyt forsknings- og metodeudviklingsprojekt Præsentation af udvalgte resultater: 1. Diagnoser 2. Trivsel i plejefamilien 3. Plejefamiliers egne hjemmeboende biologiske børn 4. Venner og kammerater Ændring af anbringelsesmønster 4

Vores undersøgelse 13 børn/unge (4 i aflastning og 9 i døgnpleje) Alder fra 8 til og med 18 år. ADHD (4), autisme (5), Downs syndrom (1), fysisk handicap (2), muskelsvind (1), svær allergi (1), sjælden kronisk sygdom (1). 9 pleje- og aflastningsfamilier (4 aflastnings- og 5 døgnplejefamilier) Har børn/unge i alderen 2 til og med 18 år. ADHD (3), autisme (5), epilepsi (1), fysisk handicap (1), hjerneskade (1), sjælden kronisk sygdom (1). 5 hjemmeboende biologiske børn (i plejefamilier) Alder fra 20-23 år. I familien bor plejebørn med ADHD eller autisme. 3 fokusgruppeinterviews To med sagsbehandlere (i alt 7) Ét med familieplejekonsulenter (i alt 5)

Metodeovervejelser

Spørgeskemaundersøgelse pleje- og aflastningsforældre Udsendt til alle aktive pleje- og aflastningsfamilier 491 ud af 762 har svaret (svarprocent på 65 %). Data på 333 børn i ordinær døgnpleje og 162 i ordinær aflastning fra KK. Skole og fritid Familieliv og trivsel Samarbejde Ekstra spørgsmål til plejeforældre med: Hjemmeboende biologiske børn Plejebørn med en kronisk sygdom/et handicap

Pleje- og aflastningsfamilierne ud fra spørgeskemaundersøgelsen: 47 % har hjemmeboende biologiske børn Får i gennemsnit 6,2 i vederlag - hvor der er børn uden handicap 5,9 - hvor der er børn med handicap 6,9 Ud af de 495 børn fra Købehavns Kommune har 187 en kronisk sygdom/et handicap (i alt 38 %) I døgnplejefamilierne har 33 % af børnene en kronisk sygdom/et handicap I aflastningsfamilierne har 47 % af børnene en kronisk sygdom/et handicap

Har pleje- eller aflastningsbarnet fået stillet en eller flere af følgende diagnoser? (N = 495)

Spørgeskemaundersøgelse til børn og unge i døgnpleje og aflastning Børn fra 11 år og opefter Samtykke fra biologiske forældre (børn under 15 år) Pilottest i flere omgange (brugervenligt) 1) Specialskole og almindelig folkeskole (14 elever) 2) Pleje- og aflastningsbørn (2 i døgn og 3 i aflastning) Skole og fritid Familieliv og trivsel Støtte Spørgeskema sendt til i alt 230 døgnplejebørn og 101 børn i aflastning (svarprocent 54 %).

Første spørgsmål Spørgeskemaet er udfyldt af:

Kronisk sygdom/handicap

Nogle børn og unge får det, man kalder en diagnose. Har du en diagnose? (sæt gerne flere krydser): (N = 177)

Diagnose

Diagnose: Hvor er du enig? Jeg oplever, at andre hjælper mig 40,2 % Jeg har svært ved at lære nye ting på grund af min diagnose 32,6 % Jeg oplever, at jeg skal kæmpe mere end børn på min egen alder 23,9 % Jeg oplever, at der er ting i skolen, jeg ikke kan være med til 21,7 % Jeg oplever, at der er ting i min fritid, jeg ikke kan være med til 14,1 % Jeg har let ved at lære nye ting på grund af min diagnose 10,9 % Jeg oplever, at jeg ved mere end andre børn på min alder 9,8 % Jeg oplever min diagnose som en styrke 8,7 % Jeg oplever, at der er er ting i pleje-/aflastningsfamilien, jeg ikke kan være med til 4,3 % Jeg oplever, at andre mobber eller driller mig med min diagnose 3,3 %

Ung i døgnpleje Det er en udfordring at have angst, men synes ikke den hæmmer så meget Men ADHD er svært. På mange punkter er der en fordel og andre en ulempe. Jeg fordyber mig og er god til at have orden i mine lektier/skolearbejdet, kommer ikke for sent (med mindre DSB er idioter), overholder deadlines osv Men til gengæld om eftermiddagen/aftenen er jeg så mættet af indtryk og er træt efter en lang dag, så lektier om aftenen eller sent på eftermiddagen er hårdt... Samtidig med at jeg ikke har overskud til folk efter skole, og er meget træt og har brug for at være alene Pige 15 år (med ADHD)

Ung i døgnpleje (...) jeg har det måske bare sådan lidt, man bliver bare nødt til at være sådan lidt stærk egentlig, også selvom det kan være svært, fordi hvis der er noget, jeg sådan har fundet af, så er det, at de smerter, man sådan har igennem livet, de går over på et eller andet tidspunkt, og det hjælper eller sådan at huske på. Dreng 16 år (med kronisk sygdom)

TRIVSEL Plejebarnet virker glad? DØGNPLEJEFORÆLDRE (N = 332) MED HANDICAP UDEN HANDICAP Pct. Antal Pct. Antal Meget ofte 42,7 % 47 50,0 % 111 Ofte 47,3 % 52 41,0 % 91 Af og til 9,1 % 10 7,7 % 17 Sjældent 0,9 % 1 1,4 % 3 Aldrig 0,0 % 0 0,0 % 0 Ved ikke 0,0 % 0 0,0 % 0 Total 100 % 110 100 % 222

TRIVSEL BØRN/UNGE I DØGNPLEJE (N=121) MED HANDICAP UDEN HANDICAP Pct. Antal Pct. Antal Meget glad 74,4 % 32 60,3 % 47 Glad 14,0 % 6 28,2 % 22 Hverken glad eller ked af det 4,7 % 2 7,7 % 6 Ked af det 2,3 % 1 2,7 % 2 Meget ked af det 0,0 % 0 0,0 % 0 Ved ikke 4,7 % 2 1,3 % 1 Total 100 % 43 100 % 78

TRIVSEL BØRN OG UNGE I DØGNPLEJE (N=121) MED HANDICAP UDEN HANDICAP TOP 5 (UDSAGN) Pct. Antal Pct. Antal At plejefamilien er gode at tale med 79,1 % 34 65,8 % 52 At plejefamilien forstår mig 74,4 % 32 67,1 % 53 At plejefamilien elsker mig, som den jeg er 67,4 % 29 65,8 % 52 At jeg har mit eget værelse 72,1 % 31 62,0 % 49 At jeg har mulighed for at være alene 62,8 % 27 58,2 % 46

Vigtigste i en plejefamilie Altså jeg tror noget af det vigtigste er ( ) at plejefamilien virkelig er der for barnet, og virkelig holder af det (...) og virkelig viser det og sådan noget (...) Jeg siger ikke, at man sådan skal forkæle barnet, vel, men bare at man viser, at man elsker det, og at man er der for det og sådan noget og hjælper det med (...) f.eks. hvis barnet gerne vil se sine forældre eller et eller andet, ikke, prøve virkelig at hjælpe det (...) Pige 16 år (med sjældent handicap)

Ung i aflastning At min familie ikke ser mig som en handicappet person. De ser mig som en normal person, og de ser heller ikke på mine udfordringer. Fordi det værste jeg ved, det er, at når jeg går ude på gaden, og der er unge mennesker, der kigger på mig, og bare kigger på mine udfordringer, så tænker jeg bare Få jer et liv. Altså, hvorfor skal I kigge på mine udfordringer, når I kan kigge på mange andre ting end bare mine udfordringer. Men altså, det vigtigste for mig er, at dem i min familie ikke ser mig på en anden måde, ja. Dreng 14 år (med fysisk handicap)

Drøftelse Hvad tænker I er det vigtigste, hvis et barn med handicap skal anbringes i familiepleje? Hvilke kompetencer skal plejefamilier have for at kunne modtage et barn med handicap i familiepleje?

Trivsel i plejefamilien BØRN OG UNGE I DØGNPLEJE (N = 121) MED HANDICAP UDEN HANDICAP STØRRE FORSKELLE (UDSAGN) Pct. Antal Pct. Antal At jeg bor langt fra, hvor jeg boede før 18,6 % 8 5,1 % 4 At plejefamilien kan hjælpe mig, når jeg er ked af det 69,8 % 30 54,4 % 43 At min plejefamilie taler pænt om mine forældre* 67,4 % 29 41,8 % 33 At plejefamilien selv har børn* 41,9 % 18 15,2 % 12

Trivsel i plejefamilien BØRN OG UNGE I DØGNPLEJE (N = 121) MED HANDICAP UDEN HANDICAP STØRRE FORSKELLE (UDSAGN) Pct. Antal Pct. Antal At jeg bor langt fra, hvor jeg boede før 18,6 % 8 5,1 % 4 At plejefamilien kan hjælpe mig, når jeg er ked af det 69,8 % 30 54,4 % 43 At min plejefamilie taler pænt om mine forældre* 67,4 % 29 41,8 % 33 At plejefamilien selv har børn* 41,9 % 18 15,2 % 12

BIOLOGISKE BØRN I PLEJEFAMILIER Carsten: Hvad er godt ved at bo i en plejefamilie? Plejebarn: Altså (...) det er jo egentlig bare det at have en familie, hvis man ikke har sin rigtige familie (...) og der er nogle, der er der for en og hjælper en og holder af en (...) og så noget, jeg også synes, der har været godt, det er også, at jeg har også fået nogle søskende (...) nogle søskende, som jeg også holder meget af, som jeg også hjælper og som også hjælper mig (...) Dreng 17 år (med ADHD)

Andre børn i plejefamilien har betydning ( ) noget jeg synes, de har været meget gode til her i hvert fald, det er, at man har virkelig (...) altså jeg føler virkelig, at jeg er en del af familien. Altså, jeg føler virkelig også, at jeg er deres lillebror, også fordi de også kalder mig lillebror og sådan noget, så jeg føler virkelig, at jeg er en del af det, og det har også været rart (...) Dreng 16 år (med kronisk sygdom)

Plejeforældres blik på egne børn Vores biologiske barn/børn har brug for mere støtte til at have plejesøskende? DØGNPLEJEFORÆLDRE MED HJEMMEBOENDE BIOLOGISKE BØRN (N=143) PLEJEBARN MED HANDICAP PLEJEBARN UDEN HANDICAP Pct. Antal Pct. Antal Meget enig 12,2 % 5 2,9 % 3 Enig 2,4 % 1 11,8 % 12 Hverken enig eller uenig 21,9 % 9 14,7 % 15 Uenig 41,5 % 17 28,4 % 29 Meget uenig 19,5 % 8 38,2 % 39 Ved ikke 2,4 % 1 3,9 % 4 Total 100 % 41 100 % 102

Fortællinger fra plejefamiliens egne hjemmeboende børn Præger familielivet på godt og ondt Alle overraskede over vores fokus har aldrig fortalt deres historie til nogen ude fra Nyt tiltag: Kursus for biologiske børn og deres forældre i 2016

Venskaber I hvor høj grad vurderer du, at plejebarnet har gode venskaber med jævnaldrende? (døgnplejeforældres svar fordelt på 333 børn/unge) BØRN OG UNGE I DØGNPLEJE (N = 333) MED HANDICAP UDEN HANDICAP Pct. Antal Pct. Antal I meget høj grad 13,5 % 15 28,4 % 63 I høj grad 19,8 % 22 27,5 % 61 I nogen grad 35,1 % 39 23,4 % 52 I mindre grad 20,7 % 23 14,0 % 31 Slet ikke 10,8 % 12 5,0 % 11 Ved ikke 0,0 % 0 1,8 % 4 Total 99,9 % 111 100,1 % 222

Venskaber I hvor høj grad vurderer du, at aflastningsbarnet har gode venskaber med jævnaldrende? (aflastningsforældres svar fordelt på 162 børn/unge) BØRN OG UNGE I AFLASTNING (N = 162) MED HANDICAP UDEN HANDICAP Pct. Antal Pct. Antal I meget høj grad 7,9 % 6 9,3 % 8 I høj grad 14,5 % 11 17,4 % 15 I nogen grad 27,6 % 21 36,1 % 31 I mindre grad 27,6 % 21 23,3 % 20 Slet ikke 13,2 % 10 3,5 % 3 Ved ikke 9,2 % 7 10,5 % 9 Total 100,0 % 76 100,1 % 86

Venskaber I hvor høj grad vurderer du, at pleje- eller aflastningsbarnet har gode venskaber med jævnaldrende? (pleje- og aflastningsforældres svar fordelt på 90 børn/unge) 0% BEVÆGELSE 29% 41% 12% 18% 17 AUTISME 22% 25% 32% 12% 10% 73 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad

Venskaber Børn og unge i døgnpleje + aflastning (N = 177) MED HANDICAP UDEN HANDICAP Pct. Antal Pct. Antal Ja 92,4 % 73 92,9 % 91 Nej 5,1 % 4 6,1 % 6 Ved ikke 2,5 % 2 1,0 % 1 Total 100 % 79 100 % 98

Venskaber Vil andre børn eller unge gerne lege eller være sammen med dig? BØRN OG UNGE (N=177) MED HANDICAP UDEN HANDICAP Pct. Antal Pct. Antal Altid 26,6 % 21 44,9 % 44 Ofte 35,4 % 28 34,7 % 34 Nogle gange 24,1 % 19 17,4 % 17 Sjældent 5,1 % 4 1,0 % 1 Aldrig 1,3 % 1 0,0 % 0 Ved ikke 7,6 % 6 2,0 % 2 Total 100 % 79 100 % 98

Ændring af anbringelsesmønster 68 b. stk. 2 Ved valg af anbringelsessted skal kommunen vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie, jf. 66, nr. 1-3, er mest hensigtsmæssig

Udviklingen i andelen af familieplejeanbragte børn og unge (0-17 år) i Københavns Kommune mellem 1. juli 2013 og 1. juli 2015 75,0% 65,0% 63,4 74,5 65,6 Hele København (BBU) City-Østerbro 55,0% 60,0 54,8 61,1 59,1 54,9 Nørrebro Valby-Vesterbro 45,0% 35,0% 25,0% 45,6 32,1 31,0 2013 (N = 852) 2014 (N = 771) 27,9 2015 (N = 720) Brønshøj-Husum- Vanløse Bispebjerg Amager BCH

Drøftelse Hvilke muligheder/barrierer kan der være for, at kommunerne kan fremme brugen af familiepleje frem for døgninstitution til børn med handicap?

Afrunding Seminar/konference i februar/marts 2016. www.centerforfamiliepleje.dk Facebook Kontakt: y74n@sof.kk.dk