HVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV?

Transkript

1 HVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV? SOCIALFORVALTNINGEN Mette Larsen, antropolog og leder af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge

2 VIDENSCENTER FOR ANBRAGTE BØRN OG UNGE Formål: At styrke kvaliteten i anbringelser af børn og unge. Vi gennemfører løbende aktionsforsknings- og metodeudviklingsprojekter, hvor vi inddrager anbragte børn, forældre og plejefamilier, og ofte også kommunalt ansatte medarbejdere. Vi udvikler praksisnære redskaber til medarbejdere og plejeforældre 2

3 DISPOSITION: Skoleprojektet i Københavns Kommunes Socialforvaltning Undersøgelsens metoder og datagrundlag Ungeforskergruppen: - Deres versus vores intention med deres deltagelse - Hvad bidrog ungeforskerne med? - Har de haft status som medforskere? - Hvad fik vi ud af at involvere dem? Hvad var ungeforskerne og de øvrige børne- og ungeinformanter optagede af ift. skolegang? Undersøgelsens hovedkonklusioner Hvordan har vi omsat undersøgelsens resultater i praksis? 3

4 SKOLEPROJEKTET I KØBENHAVNS KOMMUNE ( ) BAGGRUND OG FORMÅL Baggrund: OBS i SOF siden 2012: Færre anbragte børn og unge gennemfører 9. klasses afgangseksamen, de har mere skolefravær og får lavere karakterer. Dette skal vendes! Projektets formål: At generere viden om, hvordan anbragte børn/unge oplever kommunens støtte til skolegang, og hvad der ifølge børnene/de unge og fagpersoner skal til, for at flere anbragte børn klarer sig fagligt godt og trives i skolen. At implementere nye tiltag i forvaltningen, der styrker anbragte børn skolegang

5 UNDERSØGELSENS METODER OG DATAGRUNDLAG: Kvalitativ undersøgelse forankret i aktionsforskning: interviews med institutions- og familieplejeanbragte børn og unge normalt begavede, alder år 2. Ungeforskergruppe (10 unge) 3. 7 fokusgruppeinterviews med: - Skolelærere i folkeskolen og på intern skole - Sagsbehandlere og familieplejekonsulenter - Plejeforældre og kontaktpædagoger - Stabens skoleteam

6 UNGEFORSKERGRUPPEN 10 unge (heraf deltog 8 på første møde) 5 piger og 5 drenge 6 bor i pleje og 4 bor på institution 7 er 15 år, de øvrige er 12,13 og 16 år 6

7 VORES INTENTION MED UNGEFORSKERNES DELTAGELSE VERSUS DERES: Forskerne fra VABU: Anbragte børn og unge har en privilegeret adgang til at kunne pege på, hvilke spørgsmål man som forsker skal stille og til hvem, når man ønsker viden om, hvad der skal til for at styrke anbragte børns skolegang Ungeforskerne: Usikre på, om de kunne bidrage med noget, men de ville gerne hjælpe både os og ikke mindst andre anbragte unge. Flere distancerede sig fra de anbragte unge, som projektet var rettet imod Flere af de unge ønskede desuden at danne netværk, at mødes, hygge og at lære hinanden at kende 7

8 HVAD BIDROG UNGEFORSKERNE MED? UDVIKLING AF SPØRGEGUIDES Vores intention var at de skulle bidrage med input til udvikling af spørgeguides til alle faggrupper (plejeforældre, kontaktpersoner, sagsbehandlere, familieplejekonsulenter, skolelærere) De unge var primært stærke til at levere ideer og input til interviewguides med unge det andet blev for abstrakt Når vi spurgte dem, hvem der var betydningsfulde for deres skolegang, talte de primært om venner, skolekammerater og lærere. De kom ikke af sig selv ind på de kommunale medarbejdere, som vi i projektbeskrivelsen havde lagt os fast på at skulle interviewe 8

9 HVAD BIDROG UNGEFORSKERNE MED? ANALYSE AF INTERVIEWS Når vi læste uddrag af interviews med anbragte unge højt, havde ungeforskerne svært ved at tro, at der var tale om citater fra unge som dem selv Citaterne gav anledning til gode diskussioner blandt ungeforskerne, som genkendte de interviewede unges positive og negative erfaringer med venner, skolekammerater, familie og fagfolk Citater fra fagfolk om anbragte børns skolegang gav også afsæt for gode diskussioner blandt ungeforskerne og de bidrog også her med mange synspunkter og erfaringer 9

10 HAR DE UNGE I UNGEFORSKERGRUPPEN HAFT STATUS AF MEDFORSKERE? Vi havde forestillet os, at ungeforskerne skulle bidrage som medforskere ved at være med til at udforme, hvilke spørgsmål vi skulle stille de forskellige fagpersoner og ved efterfølgende at være med til at analysere empirien Ungeforskerne ville nok have designet undersøgelsen anderledes, hvis de havde været taget med på råd, allerede da vi udformede projektet De bidrog primært som medforskere ift. de dele af undersøgelsen, der omhandlede unges perspektiver, men de bidrog i lige så høj grad ved at være medinformanter som medforskere 10

11 HVAD FIK VI UD AF AT INVOLVERE UNGE SOM MEDFORSKERE? De unges input var med til at forme undersøgelsen vi ændrede fx på vore spørgeguide til anbragte børn og unge, så der kom flere spørgsmål til venner, kammerater og skolelærere Deres vinkler ind i fagpersoners udsagn fremgår også af rapporten Samlet set står ungeperspektivet stærkt i undersøgelsen og den sætter derfor fokus på netop de faktorer, som unge selv oplever som betydningsfulde for god skolegang. Dette er vigtigt i lyset af, at børn og unges perspektiver nemt forsvinder i forvaltningen Da intentionen med projektet har været at styrke kommunens indsats i forhold til anbragte børn og unges skolegang, er dette en stor styrke 11

12 Hvad viste interviewene med børne- og unge informanter og samtalerne med ungeforskerne om hvad der ifølge børnene og de unge er vigtigt i forhold til god skolegang? 12

13 HVAD ER IFØLGE BØRNENE OG DE UNGE VIGTIGT? DET, DER FOREGÅR I SKOLEN Venskaber og skolekammerater har stor betydning. Venskaber kan motivere eller demotivere til skolegang Klassekulturen har betydning. Foregår der mobning? Der var nogle, der blev mobbet ud. der var sådan en kultur for, at man skulle passe på, hvad man sagde. Der var en frygt for hinanden og for, at man skulle blive udstillet. At man blev den næste. (Rune, plejefamilie). Det har betydning hvad de andre ved om én. De unge kredser om normalitet og om, at andre helst ikke må opdage deres baggrund 13

14 HVAD ER IFØLGE BØRNENE OG DE UNGE VIGTIGT? LÆRERNE HAR STOR BETYDNING Lærerne og deres forventninger har stor betydning. Det værste er, når lærerne har negative forventninger: Ditte, som havde oplevet, at skolen havde meget negative forventninger, blev motiveret ved at skifte skole og få nye lærere: Jeg begyndte at blive bedre til alle de faglige ting. Meget bedre, synes jeg selv. Fordi de nye lærere ligesom startede på en frisk. For de der gamle lærere havde bare hængt fast i, at jeg var så dum og så dårlig. Og så fik jeg de her nye lærere, og så var det bare som om, jeg fik gejsten tilbage. [Ditte, folkeskoleelev, har boet i plejefamilie fra hun var helt lille] 14

15 HVAD ER IFØLGE BØRNENE OG DE UNGE VIGTIGT? FORÆLDRES FORVENTNINGER OG MOTIVATION Det betyder meget for børnene og de unge hvad deres forældre forventer og forventninger kan både motivere og demotivere: Ja, og så kom vi bare ind på min tatovering, og så spurgte han [far] mig, om jeg skulle være luder og sådan nogle ting ikk. Og så vil han stadig godt fortælle mig, hvad jeg skal gøre, og hvad jeg ikke skal gøre, du ved. Så siger han, at han skriver en seddel og graver den ned, og så kan vi se om ti år, om han har ret. At jeg er blevet en junkie eller sådan noget. ( ) Jeg siger bare til min far, at når jeg står med min studenterhue, så vil jeg række fuck til ham. Min mor er sådan, man vil godt gøre sin mor stolt og lidt glad. [Nadia, 18 år, døgninstitution, i gang med en ungdomsuddannelse] 15

16 HVAD ER IFØLGE BØRNENE OG DE UNGE VIGTIGT? ANBRINGELSEN I SIG SELV HAR BETYDNING At komme væk fra deres forældre betyder for nogle meget for, at de oplever at kunne få en god skolegang: Jeg ville ikke få hjælp, hvis jeg boede der. Jeg ville ikke en gang være sikker på, at hun ville være hjemme. Hvis jeg havde vokset op der, havde jeg ikke fået særlig meget ud af min skolegang. Det giver lidt sig selv. Hun er ikke hvad skal jeg sige social arv og sådan noget der. Det er jeg jo kommet rigtig, rigtig meget væk fra ved at bo her [i plejefamilie]. Der er en virkelig lille chance for, at jeg falder tilbage til det, hun er. [Irene, 14 år, har boet i plejefamilie siden hun var lille] 16

17 HVAD ER IFØLGE BØRNENE OG DE UNGE VIGTIGT? FORÆLDRES BAGGRUND OG MOTIVATION For flere af de unge er det en motivation til skolearbejde, at de ikke ønsker at ende som deres forældre : Jeg går der [i gymnasiet], fordi jeg føler, at jeg skal lære noget, så jeg kan gå på universitetet og få mig et godt job. Fordi jeg gerne vil have et godt liv, selvfølgelig. Jeg vil ikke stå og have en masse økonomiske problemer som voksen ( ). (Jonas, gymnasieelev, netværkspleje fra han var helt lille) 17

18 HVAD ER IFØLGE BØRNENE OG DE UNGE VIGTIGT? SAMVÆR OG MØDER MED KOMMUNEN Samvær og møder med kommunen i skoletiden kan gå ud over koncentrationen og medføre skolefravær: Når jeg ikke hører efter, det er, når jeg har møde med kommunen. Hver gang, jeg har de der samtaler, så sidder jeg der: Okay, hvad vil min mor sige? Hvad kommer der til at ske? Jeg kan ikke tænke på andet end det dagen inden eller nogle dage før, jeg skal noget med kommunen. ( ) Og nogle gange kan jeg godt være sådan ked af det i skolen, og jeg kan ikke fortælle hvorfor. Det er jo bare sådan, at jeg har jo ikke lyst. [Ayah, folkeskoleelev, bor i plejefamilie] Det kan være en hjælp at lægge møderne på skolen i skoletiden eller lige efter men obs ift. hvor på skolen møderne holdes 18

19 HVAD ER IFØLGE BØRNENE OG DE UNGE VIGTIGT? ANBRINGELSESSTEDETS FORVENTNINGER Anbringelsesstedets forventninger og positive rollemodeller på anbringelsesstedet har betydning for motivationen til skolegang: Min nye plejefar siger fra, hvis lærerne siger, at jeg er dum. Det er lidt pinligt, men også ret fedt. [Isak, ungeforsker] Jeg minder meget om min plejefar og min plejesøster. De er kloge. De ved meget om ting. Det er tit de samme ting, som jeg gerne vil lære om. Også fordi min [pleje]søster hun går på universitetet, og hun har fået et rigtig godt job. Jeg lærer rigtig meget af dem. Det er bare den måde, jeg gerne vil være på. Gøre alle de ting de gør [Ungeforsker, pige i plejefamilie] 19

20 HVAD ER IFØLGE BØRNENE OG DE UNGE VIGTIGT? RAMMER OG LEKTIEHJÆLP PÅ ANBRINGELSESSTEDET Fysiske rammer, rutiner og relationer på anbringelsesstedet er vigtige for, at de unge kan finde ro og støtte til skolearbejde Nogle plejebørn oplever at få megen hjælp til lektier, men ikke alle: Rune, folkeskoleelev, flyttede fra specialskole til alm. folkeskole: Mine plejeforældre er meget strikse med lektier og sådan noget. Derfor er jeg kommet op på det niveau, som jeg er nu. Skal man have en god uddannelse, skal man også gøre noget for det. Nogle børn fra institutioner oplever megen uro og for lidt hjælp til lektier 20

21 HVAD ER IFØLGE BØRNENE OG DE UNGE VIGTIGT? ANBRINGELSESSTEDET, OMVERDENSFORSTÅELSE OG DANNELSE Børnene og de unge taler selv om hvorvidt anbringelsesstedet leverer dannelse og omverdensforståelse Jonas, der bor i netværkspleje, fortæller om sin klasse: De fleste kommer fra familier, hvor forældrene er højtuddannede, ikk. Nu går jeg jo i en samfundsfaglig klasse, hvor vi er sådan nogle, der ikke er vokset op med samtaler og snakke om politik [ ] Jeg tror bare, de andre ligesom har haft lettere ved at komme ind i hele det her gymnasieliv, fordi de har forældre, der selv kender til uddannelsessystemet og derfor har lettere ved det. 21

22 HOVEDKONKLUSIONER I UNDERSØGELSEN Når man bare spørger børnene og de unge selv, er det lærerne og klassekammeraterne, der har størst betydning Anbringelsen i sig selv har også stor betydning for børnene og de unges oplevelse af at få en god skolegang fagligt og socialt Andres forventninger har stor betydning børnene og de unge vil gerne hjælpes og mødes med positive men dog realistiske - forventninger til deres skolegang Der er behov for mere hjælp og støtte til skolegang og lektier. Nogle af de unge oplever det som et problem, når anbringelsesstedet ikke leverer omverdensforståelse 22

23 HVORDAN HAR VI OMSAT UNDERSØGELSENS RESULTATER I PRAKSIS? VI HAR: Igennem formidling af undersøgelsen til sagsbehandlere, familieplejekonsulenter, ledere og plejefamilier sat mere fokus på børnene og de unges oplevelser og perspektiver Indført nye spørgsmål ved godkendelse og ved besøg i plejefamilierne Sat mere fokus på lektiehjælp i forvaltningen tilkøbt hvis nødvendigt Rejst en debat i forhold til De Sociale Tilsyn og CFF om vigtigheden af at kigge på plejeforældres muligheder for at støtte op om skolegang og for at levere dannelse og omverdensforståelse 23

24 TAK FOR I DAG! Læs mere om Videnscenter for Anbragte Børn og Unge og find vore undersøgelser og praksisnære vejledninger på : 24