Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen



Relaterede dokumenter
Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hestens psyke Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvor hurtigt kan vi gå frem Af Henrik Johansen

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således:

Horse in Harmony. Uddannelse. Copyright Ute Lehmann -

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Horse in Harmony. Uddannelse. Copyright Ute Lehmann -

Horse in Harmony. Uddannelse. Copyright Ute Lehmann -

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Evaluering , Hardsyssel Efterskole.

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

sport.dk Ung handicapidræt

Evaluering af SSP dagen elev 1

Debatten om dressurhestens holdning hvad handler den egentlig om?

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

Eksempler på alternative leveregler

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Gør jeg det godt nok?

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler.

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

Undervisningsevaluering Kursus

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Strategisk projektejerskab

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

1. God ledelse. God ledelse

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Trivselsmåling - Elever - november 2015

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource

Syv veje til kærligheden

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

AT RIDE LÆR. På en let måde. Atelier. Jane Holderness-Roddam. Lær ridningens grundlæggende principper og føl dig sikker som rytter på bare to dage.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Tilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

Det er vigtigere for mig at være sammen med andre elever på skolen end at lære noget i timerne

Trivselsundersøgelse oktober 2016

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse

Møllevangskolen 7. årgang

4.løb/2 Sir Diamond: 5.løb/4 Sir William: 7.løb/2 Viktor B: 6.løb/5 Royal Dream: 7.løb/4:

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.

EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ

Undervisningsmiljøvurdering - Januar 2014

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

86 responses. Oversigt. 1 af :56

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Mål for personlige og sociale kompetencer

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar Med kvalitative svar.

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Min Guide til Trisomi X

Trivselsmåling 2015, klasse Varde Kommune

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

! " # # $ % & & ' " () * ' /

Resultatudtrækket er foretaget 24. februar Følgende emner indgår i resultatvisningen:

Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse , 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning , 10:15:31 Vejleder Vibeke:

DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e.

Horse in Harmony. Uddannelse. Copyright Ute Lehmann -

Resultat af undervisningsmiljøundersøgelsen. Linieskolen

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

SELVEVALUERING

Coach dig selv til topresultater

Straffekast. Jerôme Baltzersen Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Transkript:

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger for at undervise med godt resultat. Hvorfor kommer eleven? Det betyder, at vi må begynde med at stille os selv spørgsmål som Hvorfor kommer eleven?. Der kan være mange forskellige grunde: Han har store ambitioner - vil være verdensmester Han er bange for at ride alene Han vil gerne lære noget Han har ikke noget bedre at lave Han sætter pris på det sociale aspekt - vil gerne underholdes Men det er ikke mål, vi kan uddanne en hest og en rytter efter. Det er langt fra altid, at en ny elev har et formuleret mål. Dvs. et mål, der kan bruges til at styre mod for at sikre os, at vi er på rette vej. Ofte forholder det sig sådan, at eleven har brug for hjælp med at sætte realistiske mål, og det er vigtigt, at vi gør dette sammen med eleven. For at kunne gøre det må vi kende eleven og hesten, så det bliver måske ikke i den første lektion. Men gør det så snart som muligt. Den selvstændige elev Der er ingen af os, der synes om at spilde tiden, vi vil gerne have, at det går fremad. Vi skal naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for at gøre vores arbejde så godt som muligt, men det hjælper, hvis eleven gør det samme. Som trænere skal vi styre situationen, men for mig er der ingen tvivl om, at har vi en elev, som tænker selv, kan træffe beslutninger og arbejde selvstændigt, så har denne elev støre chancer for fremgang. Alle mennesker er - heldigvis - forskellige, ellers ville det være kedeligt, og vi ville ikke være i stand til at skabe det, vi har i dag. Det er dog ikke alle elever, vi kan pålægge det ansvar at arbejde selvstændigt, men det skal indgå som et mål. Vi spørger måske os selv, om det er muligt at få det til at fungere rigtig godt mellem elev og hest, så der virkelig skabes noget, og det går fremad. Svaret er helt klart ja! Der er jo nogen, det er lykkedes for, og der må derfor også være en vej. Hvor er vejen så, og hvilke faktorer er den brolagt med? 1. En hest, der fysisk og mentalt kan leve op til vores forventninger 2. Elev og træner skal synes om hesten og tro på den 3. En elev, der er motiveret 4. En træner, der er motiveret 5. Klare, tydelige mål 6. Et system, der fører til målet 7. En elev, der kan arbejde selvstændigt 8. En elev, der kan tage sin del af ansvaret 9. En positiv atmosfære 10. Begge parter skal være tålmodige Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 1

11. Eleven skal forstå stoffet 12. Både træner og elev skal være åbne 13. Både træner og elev skal være villige til at arbejde hårdt Uddybning af disse 13 faktorer: 1. En hest, der fysisk og mentalt kan leve op til vores forventninger Vi må erkende, at ikke alle heste har forudsætninger for den højere dressur. Dressurhesten skal være en mellemting mellem en atlet og en balletdanser med en utrolig energi og arbejdsvilje, men i virkeligheden er mange heste begrænsede i deres fysiske kapacitet. På den anden side kan vi sige, at hvis vi kun havde den slags super-dressurheste, ville det kun være meget få heste, der blev udnyttet fuldt ud. Kan hesten ikke leve op til rytterens ambitioner, vil der før eller senere opstå problemer. Skønner vi som trænere, at rytteren yder den fornødne arbejdsindsats og har evnerne, men at hesten ikke slår til, bør vi i mange tilfælde tage en snak med eleven om mulighederne for at finde en mere passende hest. Det er også synd for hesten, hvis kravene til den overstiger dens evner. 2. Elev og træner skal synes om hesten og tro på den Det er nok noget af det vigtigste. Jeg må indrømme, at jeg har set heste, hvor jeg tænkte: Det kommer da aldrig til at gå, men hvor jeg har måttet ændre min opfattelse. Det har netop været tilfælde, hvor rytteren virkelig elskede og troede på sin hest. Troen kan flytte bjerge, siger man, og der er nok noget om snakken. Det er i hvert fald helt sikkert, at hvis hesten skal have en ærlig chance, skal både elev og træner tro på den. Med andre ord: en hest, man ikke tror på, giver man heller ikke en fair chance. 3. En elev, der er motiveret Det er naturligvis vigtigt. Som trænere kan vi gøre en del for at motivere eleven, men det er også noget, som skal komme indefra i eleven selv. Er eleven motiveret, kan vi betragte det som en forudsætning, vi kan udvikle og vedligeholde, men vi kan ikke skabe motivation, hvis den ikke er der fra begyndelsen. 4. En træner, der er motiveret Det er klart, at vi som trænere også skal være motiverede, hvis resultatet skal blive godt. Det skal indrømmes, at det somme tider kræver en indsats at være motiveret. Vi må ofte stå i kolde, støvede ridehuse eller holde mange lektioner stående på en ridebane i bagende sol. Dagene kan være lange og kravene til os mange. At det tager en masse energi at undervise, og at vi derfor kan være trætte, behøver jeg nok ikke at nævne. Det er vigtigt, at vi så vidt muligt skaber et arbejdsmiljø, hvor vi trives, så vi har en arbejdsplads, vi synes om, og hvor vi kan udvikle os. At det går fremad med både os selv og vores elever er naturligvis en spore i sig selv, når det handler om motivation, men en positiv udvikling kræver, at vi er motiverede først. Somme tider må man betragte det som en investering i kommende gode resultater. At vi har klare mål for træningen af heste og elever og et system at nå disse mål efter kan gøre det til en hel sport at se, om vi kan få det til at lykkes. At føle sig velforberedt gør det også meget lettere at være motiveret. 5. Klare, tydelige mål Har vi ikke noget klart mål med træningen, ved vi heller ikke, hvilken vej vi skal gå. Meget mere om dette emne finder du i kapitlet Om at sætte mål. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 2

6. Et system, der fører til målet Her vil jeg anbefale, at du læser kapitlerne Lektionsplan og Rammeplan. 7. En elev, der kan arbejde selvstændigt At eleven selv har dannet sig en opfattelse og kan tænke og arbejde selvstændigt gør alting meget lettere. Hver gang hesten bliver redet, bliver den også trænet. Da det jo er de færreste, der kan få undervisning hver dag, er det meget vigtigt, at vi som trænere fortæller eleverne, hvad de skal lægge vægt på, når de rider selv indtil næste undervisningstime. 8. En elev, der kan tage sin del af ansvaret Skal vi nå langt med en elev, må han tage sin del af ansvaret. Der er elever, som er helt hjælpeløse, hvis træneren ikke fortæller dem alt, hvad de skal gøre, ikke blot med hensyn til ridningen, men også med hensyn til pasningen af hesten ned til mindste detalje. Når vi som trænere sammen med eleven har indarbejdet et system, hesten skal varmes op efter, og er enige om målet for opvarmningen, og hvordan der skal prioriteres, bør eleven mere eller mindre stå for denne del selv. Som træner kan du hjælpe nogen, der allerede tænker selvstændigt, og hvor der allerede er en proces i gang. Det er svært at flytte et tog, der står stille, men kører toget, kan du som træner lægge sporet. For at eleven virkelig skal kunne forstå undervisningen og dermed få det maksimale ud af ridetimen, må han være engageret på en måde, som man kun kan være det, hvis man tager del i ansvaret. Idéen med at lade eleverne tage del i ansvaret, så de kan arbejde selvstændigt imellem lektionerne, giver nemlig træneren tid til at tænke fremad på det næste, der skal ske. Jeg har mange gange befundet mig i en undervisningssituation, hvor jeg på grund af elevens manglende engagement og vilje til at tage ansvar har været så travlt optaget af igen at hjælpe eleven med det, han fortager sig her og nu, at der ikke har været tid til at tænke fremad. I den situation er det også sværere at få overblik. Undervisningen bliver meget mere effektiv, når den er tilrettelagt som hjælp til selvhjælp. 9. En positiv atmosfære At der er en afslappet og positiv atmosfære, når vi arbejder med heste og undervisning, er også meget vigtigt. Når hest og elev skal lære, skal der være en atmosfære, hvor begge kan koncentrere sig. På mange ridesteder er der ofte meget støj, og man hører tit folk sige, at det må hestene da bare vænne sig til. Det er noget sludder og viser kun en manglende viden om heste. Naturligvis skal hesten gennem sin uddannelse vænne sig til, at der sker ting rundt omkring, men det skal gøres på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt. 10. Begge parter skal være tålmodige Her menes naturligvis træner og elev. Vi vil gerne have, at hest og elev skal blive rigtig gode, og at det tager tid, sommetider lang tid, må vi se som en del af det hele. Der er dog også ryttere, som efter min mening går for langsomt frem, idet de med deres store tålmodighed inviterer hesten til at diskutere eller holder den på et lavt uddannelsesniveau for længe. Men det er også et spørgsmål om temperament. Mere om det i kapitlet Hvor hurtigt kan vi gå frem?. 11. Eleven skal forstå stoffet At eleven fuldt ud forstår, hvad arbejdet går ud på, er nødvendigt for at lykkes og for at spare tid. Da vi rider, som vi tænker, siger det sig selv, at vi må sikre os, at eleverne forstår så meget, at de selv kan bedømme, om hesten svarer rigtigt. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 3

12. Både træner og elev skal være åbne Naturligvis skal vi have en stil, et system, et mål og en opfattelse, men som trænere kan vi også blive lidt blinde og udvikle tunnelsyn. Det er ofte sket, at jeg er kommet på noget, har set noget, har fået en idé, hvor jeg har spurgt mig selv: Hvorfor er du ikke kommet på det noget tidligere? Hvorfor har du ikke set det før nu? Her har jeg siddet i så mange år og i så mange timer og ikke set det. Mange gange har det været noget stort og vigtigt, men samtidig enkelt og logisk, og jeg har altså ikke set det eller forstået det. Er jeg dum eller hvad? har jeg spurgt mig selv. Vi har fået en opdragelse og en uddannelse, er opvokset i en kultur og har haft en mængde oplevelser, som har formet os og givet os en mening om tingene. På en måde er det godt og til og med nødvendigt, men det indebærer også en stor risiko for, at mange ting passerer lige forbi os, uden at vi ser det. Det er altså vigtigt at være åben og selvkritisk, at se og mange gange tænke en gang til... Det kan også være god idé at lade en kollega overvære en eller flere af dine lektioner og derefter udveksle synspunkter. 13.Både træner og elev skal være villige til at arbejde hårdt Ingen kommentarer, sådan er det bare. Det kan sne og regne, vi kan være trætte og meget andet, men hesten skal motioneres, og alt det andet arbejde, der skal til, for at alt fungerer, skal passes. Udfordringen i at undervise Hvis du som træner vil opnå gode resultater med din undervisning, må du kunne lide at undervise. Jeg har altid syntes, at det er fantastisk spændene at undervise. Ind på banen kommer der en hest med en masse forudsætninger og med en rytter på ryggen, der også er fuld af forudsætninger. Og dér står jeg med mine forudsætninger. Arbejder vi sammen, er mulighederne ubegrænsede. Det er altid en spændende udfordring, det gælder bare om at kunne se, hvor opgaven ligger. Der kan være mange forskellige grunde til, at eleven ønsker vores hjælp, og det gælder for os som trænere om at kunne gennemskue, hvad det er, eleven virkelig vil. Det er ikke altid, at eleven har et klart defineret mål, men en lille snak med ham kan hurtigt give os et fingerpeg om, hvilken retning vi skal se i for at finde i det mindste det første mål for træningen. Det er de færreste trænere, der kan leve af udelukkende at undervise topryttere på topheste med ubegrænsede resurser. De fleste af os må kunne undervise på alle niveauer og kunne honorere mange forskellige ønsker. For mig er det ikke altid et spørgsmål om på hvilket niveau, men at det lykkes. Det er nok det, jeg ser en sport, udfordring og tilfredsstillelse i. Sæt dine grænser Det er dog helt ok at sætte grænser for, hvem vi vil undervise. Vores uddannelse og interesse ligger sikkert inden for en bestemt gren, som kræver en bestemt type hest for at opnå et godt resultat med det, vi er uddannede til. Kommer der for eksempel en elev med en gammel travhest, som aldrig har lært at gå dressur, og eleven ønsker hjælp med at få hesten op i Prix St. George, er det efter min mening helt ok at sige fra. Jeg tror de fleste forstår, hvad jeg mener med dette eksempel. Der kan også være ryttere, der opfører sig så dårligt over for deres hest, at det ikke er en god idé som træner at lægge navn til det, der foregår. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 4

Elevens hjemmearbejde For at opnå en kontinuerlig fremgang fra uge til uge er det meget vigtigt, at træner og elev er enige om, hvorledes hesten skal trænes mellem lektionerne, at lektionen slutter med, at eleven får en form for hjemmearbejde se kapitlet Elevens hjemmearbejde og at der er en rød tråd mellem det arbejde, hesten udfører i forbindelse med lektionerne, og det arbejde, den udfører imellem lektionerne. Det kan være utroligt spændende og udbytterigt at undervise. Resultatet afhænger af, hvordan vi bruger tiden sammen med vores elev og hans hest. Det er som med alt andet her i livet, det kan betale sig at tænke sig om og planlægge, før man handler. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 5