Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Transkript

1 Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra konferencen, dels skabeloner over tutorsamtaler brugt på RG de sidste 2 år. På Roskilde Gymnasium har vi 2 hf-klasser pr. årgang, og de nuværende 2.hf-klasser har deltaget i to forskellige forsøg: den ene med fysisk træning og morgenmad med det formål at styrke det sociale fællesskab ud over at styrke fysisk velvære og koncentration mm. Den anden klasse har haft anvendelsesorientering som sit primære fokus. Som en del af et øget fokus på det sociales betydning for hf erne har vi arbejdet med at ændre tutorsamtalerne, og det er dette arbejde jeg vil tale om i det følgende. Om tutorsamtalen. Jeg vil tage udgangspunkt i hf-bekendtgørelsen. Ifølge den er tutorordningens formål: at medvirke til at udvikle den enkelte kursists selvstændighed og selvforvaltning i forhold til undervisningen og understøtte kursistens fastholdelse i uddannelsen. Tutorordningen skal være med til at: styrke studiekompetencer fastholde fokus på læringsproces styrke den faglige motivation og dermed fastholdelse i uddannelsen støtte kursisten i bestræbelserne på at udvikle evnen til at gøre studiemæssig status over for sig selv med hensyn til: ambitionsniveau studiemæssigt stærke og svage sider progression i undervisningen justering af læreprocessen selvevaluering. Det skal studiebogen så være et redskab til: (og jeg citerer): ved at eleven, i samarbejde med tutoren, opstiller realistiske mål og succeskriterier for videreudvikling af sine faglige og studiemæssige kompetencer og løbende evaluerer processen og progressionen. Det lyder jo rigtigt godt, og det er fint nok at tale om personlig læringsproces, faglig progression og faglige mål, men hvordan er det lige vi kan medvirke til at udvikle den enkelte kursists selvstændighed og selvforvaltning i forhold til undervisningen og understøtte kursistens fastholdelse i uddannelsen som bekendtgørelsen kræver? Og hvordan får vi lige den enkelte elevs læringsmål til at passe ind med de forskellige elevtyper, så alle kan indgå i et godt fagligt læringsfællesskab? Vi mener der mangler et vigtigt aspekt, nemlig det sociales betydning. Både i forhold til at den enkelte elev jo ikke hænger frit svævende i luften, men indgår i et klasse- og skolefællesskab, og Side 1 af 17

2 også i lærer-elev- forholdet i undervisningssituationen. Trives eleven ikke socialt, går det ud over det faglige det er såre banalt! Vi har de sidste par år arbejdet på at forbedre tutursamtalerne, fordi vi ikke syntes at kunne måle noget større udbytte hos eleverne af den tid vi brugte på samtalerne. Til hjælp i dette arbejde inviterede vi Bente Vetland fra Norge til at holde oplæg for os om den gode relation som hun ser som helt basal for hvor godt en elev klarer sig fagligt. Den gode relation gælder i denne sammenhæng først og fremmest tutor og hf-elev som udgangspunkt for hvordan tutoren kan vejlede eleven ved at få kendskab til elevens trivsel, både fagligt og socialt i klassen og på skolen. Eleverne skal SES og HØRES, anerkendes for dem de er, siger Bente Vetland. En for stor del af den elevtype som vores hf-elever hører ind under, føler sig ikke SET, men overset, og har lavt selvværd og ringe selvtillid, og det kan knibe med både motivation og udholdenhed. Så er det nemmere at gemme sig bag facebookskærmen end at tage aktivt del i fællesskabet. Disse ret banale observationer passer fint sammen med at flere af vores elever har udtrykt et stort ønske om at vi interesserer os for dem som mennesker i stedet for bare at levere undervisning eller tale om faglig progression, når eleverne har behov for at tale om at de bruger mere energi på at få styr på rodet i deres privatliv end på at træne eksamensopgaver. I tutorsamtalen er det vigtigt at finde en balance mellem det sociale og faglige. Vi kan lytte til hvad der nu kan være på færde på den private front, men vi skal bruge denne indsigt i elevens personlige udgangspunkt til at guide eleven fagligt - at guide eleven til at se skolen som en mulighed for at arbejde sig ud af eventuelle personlige eller familiære problemer. Skolen kan for nogen være et tilbud om en fast, tryg kultur eller struktur i et måske kaotisk liv. Vi må gennem samtalerne hjælpe eleverne til at private problemer ikke bliver en undskyldning for ikke at kunne klare de faglige krav. Før nogen får røde knopper af alt det føleri, som nogen måske vil opfatte vores fokus på social trivsel som, vil jeg understrege at vi som tutorer selvfølgelig ikke skal gå ind på studievejleders eller psykologens område med den coaching de er uddannet til. Vi kan lytte og give umiddelbar respons, men hvis de personlige problemer kræver mere professionel indsats, må tutoren sende eleven videre i systemet. Hvad har vi så forsøgt at gøre? I vores nye skabeloner for tutorsamtaler har vi Den gode relation for øje, og vi spørger i alle samtaler til både personlig, social og faglig trivsel. Vi forsøger lige fra start at understrege at alle former for trivsel afhænger af hvad den enkelte elev bidrager med selv. Både mht. at skabe et godt læringsmiljø i klassen og for egen lærings skyld. Fra dag 1 forsøger vi at afstemme forventninger. I den første tutorsamtale kort efter skolestart i 1hf (dvs. 3-4 uger efter skolestart) præsenterer vi eleverne for vores og skolens forventninger til dem og spørger så hvordan eleverne vil forholde sig til disse forventninger. Side 2 af 17

3 Skolens forventninger til eleven er: - at du tager et medansvar for, at klassens læring kan foregå i et godt arbejdsmiljø, - at du arbejder hårdt for at lære fagene, så du kan klare eksamen så godt som muligt. - At du afleverer dine opgaver til tiden, og at du læser det stof, der undervises i. - At du kommer i skole hver dag, og at du kommer til tiden. I de efterfølgende spørgsmål er der fokus på hvordan eleven vil bidrage til at skabe et godt fagligt og socialt miljø, og hvilke konsekvenser det skal have for eleven hvis han eller hun ikke bidrager. Vi ønsker at eleven fra starten bliver gjort bevidst om hvilket medansvar han eller hun har for at deres hf-projekt kan lykkes. Udmeldingerne fra denne første samtale danner grundlag for efterfølgende aftaler om klasserumskultur som skal gælde for hele klassen og for lærerteamet. På Roskilde Gymnasium bruger vi skabelonerne til tutorsamtaler som elevernes studiebog, og vi følger i samtalerne op på de aftaler klassen eller tutor og elev har indgået, når vi evaluerer hvordan den enkelte elev trives og gebærder sig. Dette gælder især hvis eleven ikke lever op til de indgåede aftaler. I skabelonerne til tutorsamtalerne stiller vi naturligvis også alle de spørgsmål der skal til for at leve op til bekendtgørelsens krav om elevens refleksion over læringsproces, faglige mål osv. for at styrke studiekompetencerne og dermed chancen for at gennemføre hf.. Efter hver samtalerunde holder vi teammøder for at udveksle informationer om specifikke problemer eller generelle tendenser som de faglige udfordringer enkeltelever eller klassen som helhed giver udtryk for under tutorsamtaler. Dette lever op til bekendtgørelsens opfordringer, men er langt fra den model Bente Vetland praktiserer i sit lærerteam og foreslog os at følge: nemlig at lærerteamet spiser frokost 1 gang ugentligt for at udveksle information om og erfaringer med klassen. Vi synes ikke arbejdstiden rækker til faste ugentlige møder, men vi taler i vores team nok mere sammen på kryds og tværs i lærerteamet om denne klasse end det er tilfældet i de fleste andre team. Konklusion: Vi mener at det større fokus på den sociale trivsel har været medvirkende til at den nuværende 2j s elever generelt har det rigtigt godt med hinanden. De er en fornøjelse at undervise, og de ser ud til at nå et ret højt fagligt niveau. Der har været plads til både de meget dygtige elever og til de mindre dygtige og lidt skæve personer der ofte er i en hf-klasse. Og set med både blik for skoleøkonomi og for den enkelte elevs videre muligheder er det vel positivt at der stadig er 27 elever i klassen, en meget høj fastholdelsesprocent. Jeg bilder mig ikke ind dette bare skyldes nye tutorsamtaleskabeloner, og det mener eleverne i øvrigt heller ikke selv. Men de har for nyligt konkluderende evalueret at Tutorsamtaler er en rigtigt god idé. Side 3 af 17

4 1. Tutorsamtale, 1hf - om skolestart og det at gå i HF Navn: Tutor: Din baggrund for at søge HF på RG: Hvad havde du hørt om skolen, før du søgte ind? Hvorfor søgte du ind på HF? Hvilke holdninger og meninger synes du er vigtige, når man går på HF? Hvilken joberfaring har du? Hvad kan du lide at lave i fritiden? Hvad glæder du dig til i dette skoleår? Er der noget, du er nervøs for i dette skoleår? Hvordan vil du beskrive din arbejdsindsats? På skolen: Hjemme: På fritidsjob? Side 4 af 17

5 2. Faglig og social trivsel for dig og klassen Skolens forventninger til dig er: - at du tager et medansvar for, at klassens læring kan foregå i et godt arbejdsmiljø, - at du arbejder hårdt for at lære fagene, så du kan klare eksamen så godt som muligt. - At du afleverer dine opgaver til tiden, og at du læser det stof, der undervises i. - At du kommer i skole hver dag, og at du kommer til tiden. Hvad vil du bidrage med, for at der kan være et godt klassemiljø i 1j? Hvordan vil du tage ansvar for at alle i klassen skal trives? Hvad mener du skal være konsekvensen, hvis du ikke bidrager? Vil du tage ansvar for, at der er arbejdsro i timerne? Ja nej Vil du lægge pc og telefon væk, når de ikke er i brug i undervisningen? Ja nej Hvilke konsekvenser mener du, det skal have for dig, hvis du ikke lægger pc og mobil væk, når de ikke er i brug i undervisningen? Side 5 af 17

6 Hvad vil du gøre for at lære noget? Vil du komme i skole hver dag, og vil du komme til tiden? Ja nej Hvilke konsekvenser skal det have for dig, hvis du ikke kommer i skole hver dag og til tiden? Vil du aflevere opgaver til tiden? Ja nej Hvilke konsekvenser synes du det skal have for dig, hvis du ikke afleverer til tiden? Kan du tåle at blive rettet og få vejledning i timerne? Ja nej Hvis nej: hvordan vil du så gerne rettes og have vejledning? Andre kommentarer til spørgsmål om faglig og social trivsel Side 6 af 17

7 1.hf anden tutorsamtale. Vinterprøve, trivsel og skriftligt arbejde Navn: Tutor: Formålet med dette skema og tutorsamtalen er at finde ud af hvordan du bedst udvikler dig i fagene frem til sommereksamen 1. Vinterprøven Matematik Hvilken karakter fik du? Lever resultatet op til de forventninger du havde til dig selv før prøven? Hvad synes du, at du er god til i faget? Hvad er du mindre god til? Hvad skal der efter din mening til for at du kan få et endnu bedre resultat? Naturfag: kemi Hvilken karakter fik du? Lever resultatet op til de forventninger du havde til dig selv før prøven? Hvad synes du, at du er god til i faget? Side 7 af 17

8 Hvad er du mindre god til? Hvad skal der efter din mening til for at du kan få et endnu bedre resultat? Naturfag: geografi Hvilken karakter fik du? Lever resultatet op til de forventninger du havde til dig selv før prøven? Hvad synes du, at du er god til i faget? Hvad er du mindre god til? Hvad skal der efter din mening til for at du kan få et endnu bedre resultat? Naturfag: biologi Hvilken karakter fik du? Lever resultatet op til de forventninger du havde til dig selv før prøven? Hvad synes du, at du er god til i faget? Hvad er du mindre god til? Hvad skal der efter din mening til for at du kan få et endnu bedre resultat? Engelsk Hvilken karakter fik du? Side 8 af 17

9 Lever resultatet op til de forventninger du havde til dig selv før prøven? Hvad synes du, at du er god til i faget? Hvad er du mindre god til? Hvad skal der efter din mening til for at du kan få et endnu bedre resultat? Dansk Hvilken karakter fik du? Lever resultatet op til de forventninger du havde til dig selv før prøven? Hvad synes du, at du er god til i faget? Hvad er du mindre god til? Hvad skal der efter din mening til for at du kan få et endnu bedre resultat? 2. Trivsel, social og fagligt, samt skriftligt arbejde Trivsel Hvordan trives du i klassen? Hvordan har du det med dine kammerater? Hvordan opfatter du din rolle i klassen? Side 9 af 17

10 Fag Er der fag hvor du har behov for mere hjælp? Hvis ja, hvilke fag og hvilke problemer? Har du ideer til hvordan læreren eller kammerater kan hjælpe dig? Skriftligt arbejde Forstår du hvad de skriftlige opgaver går ud på? Hvordan kommer du i gang? Arbejder du sammen med nogen om det skriftlige? Bruger du den hjælp du kan få af lærerne? Bruger du værkstedstimerne til skriftlige opgaver? Har du ideer til hvordan skriveprocessen kan gøres bedre? Side 10 af 17

11 2hf første tutorsamtale: Evaluering af eksamen og forventninger til 2hf. Navn: Tutor: Gør status over din eksamen i 1hf Hvilken karakter fik du i Matematik Passede resultatet med dine forventninger og indsats i faget? Ja Nej NF Passede resultatet med dine forventninger og indsats i faget? Ja Nej Er du tilfreds med din indsats i løbet af hele 1.hf og til eksamen? Forklar: Hvilke ambitioner og karaktermål har du for fagene Dansk Hvad vil du gøre for at nå målet? Vurder din indsats i faget indtil nu: Engelsk Hvad vil du gøre for at nå målet? Side 11 af 17

12 Vurder din indsats i faget indtil nu: KS Hvad vil du gøre for at nå målet? Vurder din indsats i faget indtil nu: Matematik Hvad vil du gøre for at nå målet? Vurder din indsats i faget indtil nu: Valgfag (skriv hvilket) Hvad vil du gøre for at nå målet? Vurder din indsats i faget indtil nu: Fremmøde, deltagelse og trivsel: Kommer du altid til timerne? Kommentar: Side 12 af 17

13 Hvor høj er din samlede fraværsprocent? Kommentar: Deltager du aktivt i timerne? Kommentar: Får du afleveret det skriftlige arbejde? Kommentar: Er du glad for at gå i klassen/på skolen? Kommentar: Hvad gør du selv for at skabe et godt læringsmiljø i klassen? Kommentar: Hvilke arbejdsmetoder fungerer godt for dig? Vurder dit fremmøde, din deltagelse og trivsel samlet set: Side 13 af 17

14 Store skriftlige opgaver: Refleksioner over dansk-historie-opgaven: Hvilken karakter fik du? Er du tilfreds med din indsats og karakter? Hvad gik godt? Hvorfor? Hvad gik skidt? Hvorfor? Hvordan brugte du dine vejledere? Hvad har du lært af dansk-historie-projektet som du kan bruge i arbejdet med SSO? Kommende projekt: SSO Hvilken karakter stræber du efter at få i SSO? Hvilke mål eller planer har du for idefasen til SSO? Har du særlige svagheder eller styrker i forhold til at forberede og udarbejde den store opgave? Hvad vil du gøre for at SSO bliver vellykket? Hvad er dit ansvar i processen? Side 14 af 17

15 Hvad forventer du af dine vejledere i processen? Side 15 af 17

16 2.hf anden tutorsamtale: de store opgaver og projekter Navn: Tutor: Refleksioner over det sidste ksprojekt: Hvordan fandt du dit supplerende materiale? Hvordan fandt du en gruppe? Hvordan brugte du dine vejledere? Hvordan gik det med at skrive problemformulering Hvordan gik det med at skrive synopsis? Føler du at du har overblik over hvad der kræves for at skrive en god synopsis? Hvordan oplevede du prøveeksamen? SSO: Hvordan synes du det gik i processen? med at vælge emner? med at få den vejledning, du Side 16 af 17

17 havde brug for? med at finde materiale? med at skrive selve opgaven? Hvilken karakter fik du? Er du tilfreds med resultatet? Hvad har du lært af at skrive SSO? Mål for eksamen: Eksamensperioden er meget kort og kan opleves som meget presset. Har du en plan for hvordan du vil håndtere det? Hvad er dine mål for HF-eksamen i de forskellige fag? Hvad kræver det af dig at nå dine mål? Har du behov for særlig hjælp til noget forud for eksamen? Skriv hvilke behov. Side 17 af 17