Evalueringsresultater og inspiration

Relaterede dokumenter
At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

SKUD udviklingsprojekt Elevmedbestemmelse i Idræt

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Læreplan - uddrag. Målsætning

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Guide til klasseobservationer

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Elevers læring i den åbne skole

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

De pædagogiske læreplaner og praksis

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Forord til læreplaner 2012.

Science, natur og innovation

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Introduktion til MIO Aarhus

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Vision, værdier og menneskesyn

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Forord. og fritidstilbud.

Pædagogisk læreplan 0-2 år

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud

Tema Mål Metoder Handleplan

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Evaluering af Firkløverens læreplaner

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for læring på Egtved skole

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Læreplan for vuggestuegruppen

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

HVAD ER SELV? Til forældre

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Trivselstimer 2015/2016:

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Har du brug for flere så skriv til Helle på

Evaluering af indsatsområder2014/15

Folkeoplysningspolitik

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

] Adelaide Børnehave Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober Materialet vil bestå af:

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

Læreplan for Privatskolens børnehave

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Design dit eget computerspil med Kodu

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Læreplan for Privatskolens vuggestue

MakerLAB Et fagligt udviklingsforløb ved Roskilde Centralbibliotek

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Fælles Pædagogisk Grundlag

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Fra opgave til undersøgelse

Science i børnehøjde

Transkript:

Evalueringsresultater og inspiration

Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable sæt består af nøje udvalgte materialer, udstyr og værktøj, som danner rammen omkring maker-aktiviteter. Det er kreative aktiviteter, der er kendetegnet af interaktion og udforskning, test og problemløsning, og eksperimenter i et åbent mulighedsrum. Hvert Maker Kit er udviklet i et samarbejde mellem bibliotekarer og lærere som et led i Billund Bibliotekernes udviklingsprojekt Læring gennem leg. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Samlet set er Maker Kitsne afprøvet på 21 skoleklasser, blandt 24 fagprofessionelle og flere end 400 elever. evidencenter har evalueret projektet, der sætter den legende tilgang til læring i centrum af bibliotekernes og skolernes samarbejde. Projektets primære formål har været at undersøge, hvordan making her i form af Maker Kits - kan styrke og udvikle samarbejdet mellem skole og bibliotek. I dette hæfte præsenteres projektets mest centrale erfaringer og samlede konklusioner i punktform. Indholdet retter sig særligt mod lærere og bibliotekarer, som vil anvende Maker Kits eller en legende tilgang til læring i deres arbejde. Andre interesserede kan læse med og blive nysgerrig på flere af de ting, der virker og hvad der kræves af fagprofessionelle og skolebørn, når læring skal være en leg. 1

Den fagprofessionelle skal have en ny rolle Projektet satte sig for at afprøve, hvordan making og Maker Kits kan blive en kobling mellem bibliotek og skole. I den henseende viser evalueringen to ting: at biblioteket bedre end skolen kan rumme aktiviteter med Maker Kits, og at såvel skole som bibliotek bidrager bedst muligt af Maker Kitsne ved at sætte fokus på, hvordan bibliotekarer og lærere kan indtage en rolle som med-legende facilitatorer i et uformelt læringsrum. Se mere og lær af disse vigtige erfaringer fra projektet: Aktiviteter med Maker Kits foregår bedst på biblioteket Der var forskel på indretningen af biblioteker og skoler. Biblioteket kan bedre rumme aktiviteter med Maker Kit, særligt de, der kræver plads og længere tids forberedelse. Den mest optimale forening af bibliotek og skole sker, når skolen besøger biblioteket til aktiviteter med Maker Kit. Den forskel, der er mest væsentlig for om aktiviteter med Maker Kit opfylder formålet, består i hvorvidt lærere og bibliotekarer er villige og i stand til at indtage en rolle i øjenhøjde med elever. Deltagerne i Læring gennem leg oplever selv, at de med viljen til at optræde jævnbyrdigt med eleverne bryder med traditioner og normer for deres egen rolle på både bibliotek og skole. 2

Det er læreren og bibliotekarens mod til at være usikker, der er en afgørende forskel for udbyttet af et Maker Kit Lærere og bibliotekarer oplevede, at det er vanskeligt at slippe styringen af aktiviteter med Maker Kits. Det handler om at lade børnene opdage mulighederne i et Maker Kit på egen hånd og uden at have et mål for øje. Det kræver mere mod end erfaring og kompetencer ifølge deltagerne. Børn, der afprøvede Maker Kits, og som fik muligheden for at deltage uden styring, viste tydeligere tegn på det engagement og den fordybelse, som er formålet med et Maker Kit. Ressourcer er bedst givet ud på at udvikle de voksne Lærere og bibliotekarer har givet udtryk for, at udvikling af Maker Kits var en overraskende stor udfordring. Overraskelsen opstår i en modsætning mellem den umiddelbare lethed, som Maker Kits repræsenterer i sin legende tilgang til læring, og så den krævende opgave det er at designe aktiviteter, hvori den voksne indgår på lige fod med børnene. Et af de seks udvikler-par lykkedes slet ikke med at lave et Maker kit efter kriterier for et Maker Kit. Ingen af de øvrige fem par udviklede et kit fra bunden alle kit byggede på stærke inspirationer og kopier fra andre Maker Kit. Det er ikke et ringe resultat. Det fører til en erkendelse af, at det er udviklingen af læreren og bibliotekarens rolle, der er af størst betydning. 3

Motivation og læring gennem leg Maker Kitsne er afprøvet under observation blandt flere end +130 elever over syv gange på tre skoler og to biblioteker. Evalueringen viser, at Maker Kits virkelig kan opfylde formålet og skabe en naturlig motivation for læring. Samtidig er det vist, at flere elever udfordres af Maker Kitsne, der stiller høje krav om at tage initiativ og være nysgerrig for overhovedet at kunne tage del i aktiviteterne. For det er ikke muligt se på forhånd hvor tingene fører hen, og nogle elever skal først lære at se glæden heri for dem er det hverken så naturligt eller sjovt, som det lyder. Se mere og lær af disse vigtige erfaringer fra projektet: Motiver ved at differentiere Præcis som formålet var, arbejdede elever vidt forskelligt med Maker Kitsne. Nogle elevgrupper oplevede derfor at være færdige med et Maker Kit, mens andre kunne fortsætte med at udvikle og afprøve. For at fastholde fokus gav lærere og bibliotekarer derfor mindre ad hoc udfordringer til forskellige elever og grupper, som blev motiveret til at tage aktiviteterne op igen med henblik på at løse en lille udfordring. Nogle elever blev fortvivlet over en uvant lav grad af styring fra lærernes side, som Maker Kit aktiviteterne lagde op til. Flere lærere imødekom denne problemstilling ved at strukturere og facilitere en proces fra idegenerering, over udvikling til afprøvning, eleverne kunne vælge at følge. Der var synlige forskelle på skoler og klassers erfaringer med en legende tilgang til læring. Mens nogle elever kunne anerkende og genkende pædagogikken fra deres sædvanlige skolegang, oplevede andre elever metoderne for første gang på egen krop og sammenstillede Maker Kit aktiviteterne med frikvarterer. Overfor sidstnævnt gruppe måtte bibliotekarer og lærere derfor være mere opmærksomme på at eksplicitere de givende elementer i den legende tilgang til læring. 4

Motiver ved at være engageret og anerkendende Udstrålingen hos lærere og bibliotekarer havde en stor indflydelse på elevernes motivation. Der var lærere, der holdt sig tilbagetrukket og afventende, og engagerede sig få gange. Her for at korrigere adfærd og tone elever ned. Der var også lærere og bibliotekarer, der smøgede ærmerne op og selv tog fat i et Maker Kit. De fik mulighed for gå ved siden af eleverne og dele ideer og erfaringer. Reaktionerne hos eleverne var tydeligt positive. Udskolingselever fortalte, at når læreren og bibliotekaren deltog i aktiviteterne, følte de sig opmuntret til at blive ved med at afprøve og udvikle. 5

Making og planer for læring Der vil fremover vil være en stor opgave i at få udlånt Maker Kitsne. En udfordring er, at få lærere til at låne et materiale på biblioteket, der ikke er udviklet inden for et specifikt fag, og som ydermere er udviklet til læreprocesser, der faciliteres uden opstillede læringsmål. Evalueringen gav eksempler på flere manøvrer, hvor lærere og bibliotekarer flettede aktiviteter med Maker Kits ind i fagfaglige forløb, uden at overse formålet med Maker Kits. Se mere og lær af disse vigtige erfaringer fra projektet: Rammesæt Maker Kit med perspektiver til en fagfaglig kontekst I flere tilfælde blev Maker Kits introduceret med implicitte oplæg til emner og forløb, som eleverne allerede arbejdede i. Lærere fik racerbanen til at handle om tyngde og acceleration. Bibliotekarer fik raketrampen til at handle om aerodynamik, mens nogle andre lærere fik Novel Engineering til at handle om læsestrategier. På den måde gav Maker Kit aktiviteterne mening for lærere og bibliotekarer. Rammesætninger i en fagfaglig kontekst er dog en hårfin balance. Enkelte gange blev rammesætningerne for eksplicitte, hvilket efterfølgende underminerede en legende tilgang til Maker Kitsne. Eksempelvis blev raketrampen ved flere afprøvninger ligefrem brugt til at teste hypoteser som den voksne formulerede i sin rammesætning af aktiviteten. Således kom disse making aktiviteter til at have et formuleret mål og en række rigtige og forkerte udfald, som er uhensigtsmæssigt, når læring skal være en leg. 6

Opfølgning på Maker Kit i senere fagfaglige forløb Da bibliotekarer besøgte skoler med Maker Kit, deltog elevernes lærere på sidelinjen. Mens eleverne arbejdede med Maker Kitsne, skete det, at lærere noterede muligheder for at følge op i et senere forløb. Én lærer ville eksempelvis bygge videre på elevernes erfaring med hjemmebyggede raketter, når de senere skulle lære om rumfang i koniske figurer. En lærer i naturfag argumenterede, at aktiviteter med Maker Kit er hendes eneste pædagogiske alternativ til at lade eleverne øve sig i den for faget vitale eksperimentelle tilgang til erkendelse. Tilgængeligheden af informationer på nettet kombineret med målgruppens mediebrug har de seneste år medført et større behov for at lege med den eksperimentelle tilgang. Maker Kits kan bidrage til at udvikle mere alsidige egenskaber Flere lærere og bibliotekarer organiserede aktiviteter med Maker Kits, så elever løbende præsenterede ide, erfaringer og refleksioner med hinanden. I og med at der fagligt set ikke var noget på spil for eleverne alt kunne være jo være rigtigt og intet kunne være forkert kunne eleverne øve sig på at præsentere og diskutere egne ideer. Det er til gavn på tværs af de fag, i hvilke eleverne til hverdag skal kunne præsentere og diskutere ideer. 7