EUNU. europa 2014. hvad vælger du? Gør noget. Gør det bedre. Gør en forskel. Den europæiske valgkamp er i gang

EUNU / EUROPA 2014 1 Europa går til valg Se, hvordan din kandidat stemmer i Parlamentet Hvem har magten? Læs den spændende magtanalyse EUNU EU og sexlegetøj EU er endnu tættere på, end du aner Tag Thorning-Testen Ole Ryborg: Sådan afkoder du EU i medierne europa 2014 hvad vælger du? Gør noget. Gør det bedre. Gør en forskel. Den europæiske valgkamp er i gang

2 EUNU / EUROPA 2014 EUNU / EUROPA 2014 3 Gør noget. Gør det bedre. uiz er du rigtig klog? Gør en forskel. Leder Anne Mette Vestergaard Chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark E uropa står midt i den største økonomiske krise nogensinde, og store beslutninger for vores kontinents fremtid og for omfanget af EU s samarbejde er på spil i disse år. Jeg vil derfor påstå, at Europa- Parlamentvalget i 2014 er det vigtigste europæiske valg nogensinde. Derfor håber jeg, du allerede nu vil sætte kryds i kalenderen den 25. maj 2014. Gør noget. Gør det bedre. Gør en forskel, sætter fokus på, at Europa-Parlamentet WWW Kolofon Det er sloganet for Europa-Parlamentets valgkampagne. Kun ved at komme op af sofaen og ned i stemmeboksen, kan du gøre en forskel. Udgivet af: repræsenterer EU s borgere. Europa-Parlamentet er din direkte stemme i EU. Valget er din mulighed for at få indflydelse. Kommunalvalg giver dig indflydelse i din kommune. Valg til Folketinget giver dig indflydelse i Danmark. Valg til Europa-Parlamentet giver dig indflydelse i Europa. Så enkelt er det. Du kan følge med i kampagnen online. Europa-Parlamentet er et EP14 politisk valg. De 13 danskere, der bliver valgt, er ikke et dansk landshold. De kommer hver især til at indgå i politiske grupperinger i Parlamentet, der spænder fra det yderste højre til det yderste venstre. Det er altså ikke ligegyldigt, hvem du stemmer på. Europa-Parlamentet er dybt optaget af, at Europa står midt i den økonomiske krise. Arbejdsløsheden blandt de unge - især i Sydeuropa - er tårnhøj. Hvordan problemerne løses afhænger af, hvilket politisk flertal, der kommer i Europa-Parlamentet efter valget den 25. maj. Din stemme er med til at bestemme, hvilken vej Europa skal gå. Mod højre eller venstre. Mod mere eller mindre samarbejde i fællesskab. Så skaf dig viden, tag stilling, stem. Uanset om du har stemmeret til dette eller først til kommende valg, er det værd at bruge energi på at finde ud af, hvad dette Europa-valg handler om. Jeg håber, denne avis vil gøre dig klogere på valget. europarl.dk facebook.com/epidk @EPiDanmark C: 1,9% Europabevægelsen M: 20% Y: 96% www.eubev.dk C: 5,4% M: 23% Y: 98% C: 0,3% M: 18% Y: 95% Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark Redaktion: (Redaktør) Lea Linstow Marie Nørskov Bærentsen Filip Hove Kristensen Christine Bille (Sek. Chef) Art Direction & Layout: André Leit Oplag: 3.000 Kulturekspert 1. I James Bond-filmen Casino Royale spiller agent 007 (Daniel Craig) det afgørende spil poker mod skurken Le Chiffre (Mads Mikkelsen). Hvor fandt pokerspillet sted? A) Monte Carlo B) Montenegro C) Montecristo 2. Hvilket land har vundet EM i fodbold flest gange? A) Tyskland B) Spanien C) Frankrig 3. Hvem har komponeret musikken til Schillers Ode an die Freude, der i dag bruges som EU s sang? A) Ludwig van Beethoven B) Wolfgang Amadeus Mozart C) Johan Sebastian Bach 4. Hvor mange unge europæere mellem 15 og 24 år har venner fra andre europæiske lande? A) 21 pct. B) 33 pct. C) 42 pct. 5. Hvilket land kom maleren Vincent Van Gogh fra? A) Frankrig B) Belgien C) Holland 6. Hvornår vandt Abba Eurovision Song Contest med hittet Waterloo? A) 1977 B) 1975 C) 1974 7. Hvilket europæisk land modtager det højeste antal turister af i verden? A) Frankrig B) Italien C) Grækenland 7: Geni 6-5: Klog 4-3: Ikke tosset 2-1: Du er ikke rigtig klog 0: Hmmm EU-ekspert 1. Hvilket land er det nyeste medlem af EU? A) Kroatien B) Polen C) Litauen 2. Hvor mange procent af danskerne stemte ved sidste EP-valg? A) ca. 40 pct. B) ca. 50 pct. C) ca. 60 pct. 3. Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992 i 1993 stemte danskerne så ja til en lignende aftale, men med fire forbehold. Det ene: Unionsborgerskabet er ikke relevant mere, men de tre andre får stadig større og større konsekvenser for Danmark. Hvad har Danmark forbehold for? 4. Hvad hed fællesskabet, der blev oprettet i 1951 og senere udviklede sig til EU? 5. Hvor mange stjerner er der i europaflaget? A) 10 B) 12 C) 28 6. Hvornår stemte Danmark nej til euroen? A) 1998 B) 1999 C) 2000 7. Hvilken stor pris modtog EU i 2012? Svarene finder du på side 8 Europæisk øl-, vinog madekspert 1. Hvilket EU-land eksporterer mest vin? A) Frankrig B) Italien C) Spanien 2. Tapas er navnet på en række små, lækre retter, der kan bruges som appetitvækkere eller sættes sammen til et stort måltid med mange små retter - men hvad betyder tapas egentligt? A) Låg B) Hætte C) Top 3. I år 2012 blev der i München drukket ca. 7,5 mio. liter øl i anledning af Oktoberfesten. Øl har dog ikke altid været centrum for Oktoberfest. 1810 blev festen holdt første gang i anledningen af brylluppet mellem Kronprins Ludwig og Prinsesse Therese - hvilken aktivitet var oprindeligt festens midtpunkt? A) Hestevæddeløb B) Blomsterbinding C) Fægtning 4. Det sydlige Portugal har en lokal velkendt ret, som er kylling serveret i meget krydret og stærk sauce. Hvad hedder retten? A) Pollo Piri Piri B) Pollo Chili C) Pollo Pikante 5. Hvornår kom den EU-dom, der gjorde det forbudt at kalde ost produceret uden for Grækenland Feta? A) 1995 B) 2000 C) 2005 6. Hvor stammer den populære øltype pilsneren fra? A) Tyskland B) Tjekkiet C) Ungarn 7. Hvad hedder den varme russiske rødbedesuppe? A) Gullash B) Borsch C) Saltibarscai C: 0,7% M: 16% Y: 95% C: 1,9% M: 11% Y: 92% C: 1,9% M: 13% Y: 95% C: 2% M: 11% Y: 97% C: 0,9% M: 13% Y: 94% Holdninger og synspunkter i denne avis er forfatternes egne og er ikke nødvendigvis udtryk for Europa-Kommissionens og Europa-Parlamentets synspunkter. C: 98% M: 72% Y: 13% K: 1,9% C: 90% M: 60% Y: 0,7% CMYK værdier for Europabevægelsen - logo

4 EUNU / EUROPA 2014 EUNU / EUROPA 2014 5 Når uret ringer EU i din hverdag, fra vækkeuret til sexlegetøjet NÅR URET RINGER / EU i din hverdag 06:30 06:45 06:55 07:00 07:15 22:30 Dit vækkeur ringer. Når du rækker armen ud for at slukke det, er du allerede i kontakt med EU-regler. Du er i bad. Shampoo, sæber og cremer er alle reguleret af EU s kosmetikdirektiv. Du børster tænder. Indholdet i tandpastatuben er også bestemt af regler fra EU. Du er klar til at spise morgenmad, der kommer fra landbruget, og som højest sandsynligt har modtaget EU-støtte. Du skal lige se morgennyhederne, inden du går ud af døren. EU sikrer flere valgmuligheder. Bliver det til mere end søvn, skal du vide, at også sexlegetøj og prævention er underlagt EU s regler. Christel Schaldemose Medlem af Europa- Parlamentet (S) og ambassadør i Netværket Kvinder & Europa EU er overalt i din hverdag. Fra du står op, til du går i seng. Ikke forstået som et stort, stygt monster, der overvåger dig. Men i form af regler og rammer for din hverdag. Kl. 6.30: Dit vækkeur ringer. Når du rækker armen ud for at slukke det, er du allerede i kontakt med EU-regler. Alle vækkeure, mobiltelefoner og andre varer har et CE-mærke. Mærket indikerer, at producenten erklærer, at han eller hun overholder EU s produktregler for Det Indre Marked. Der er også EUregler for batterier - og deres bortskaffelse - i dit vækkeur. Hvad angår din mobil, har EU fastsat regler for stråling, antennestyrke og meget andet. Kl. 6.45: Du er i bad. Shampoo, sæber og cremer er alle reguleret af EU s kosmetikdirektiv. Her bliver der stillet krav til mærkning og indhold af produkterne. Kl. 6.55: Du børster tænder. Indholdet i tandpastatuben er også bestemt af regler fra EU. Vandet fra hanen er drikkevand, og her har vi EU s drikkevandsdirektiv med en række regler for renhed og andet. Ja, selv dit toiletbesøg har et EU-skær over sig. EU regulerer nemlig spildevandet via spildevandsdirektivet. Kl. 7.00: Du er klar til at spise morgenmad. Havregryn, yoghurt, brød. Det er alt sammen madvarer, der kommer fra landbruget, og som højest sandsynligt har modtaget EU-støtte. Produktionen er underlagt EU s miljø- og fø- devareregler. Mærkningen af skummetmælken og de andre madvarer er også bestemt af EU s regler - lige fra skriftstørrelse, til hvilke typer af oplysninger du skal have. Kl. 7.15: Selv dit toiletbesøg har et EU-skær over sig. EU regulerer nemlig spildevandet via spildevandsdirektivet. Du skal lige se morgennyhederne, inden du går ud af døren. EU s regler har stor indflydelse på, hvad du ser på din fjernsynsskærm i forhold til konkurrenceregler, regler for reklamer, regler for mangfoldighed i sendefladen og så videre. Sådan kunne jeg fortsætte igennem hele din dag. Med regler for din bil, regler for dit arbejdsmiljø, regler for hvordan din computer fungerer, regler for hvordan dine data på Facebook bliver brugt, og rammer for de film du ser i biografen. Og så når vi helt frem til din sengetid. Kl. 22.30: Efter en lang dag er det tid til at gå i seng. EU bestemmer ikke, hvornår du skal gå i seng. Men bliver det til mere end søvn, skal du vide, at også sexlegetøj og prævention er underlagt EU s regler. Drøm nu ikke om EU. Men husk, at EU temmelig sikkert er stedet, du skal gå hen, hvis du vil have ændret nogle af hverdagens rammer, regler eller varer. www.facebook.com/kvinderogeuropa

6 EUNU / EUROPA 2014 EUNU / EUROPA 2014 7 Making the law EU s institutioner MAKING THE LAW / EU s institutioner KOMMISSIONEN Europa-Kommissionen forelægger Europa- Parlamentet og Rådet et forslag til lovgivning. Forslaget til lovgivning er vedtaget Langt de fleste forslag vedtages i denne fase. ANDENBEHANDLING I PARLAMENTET Hvis Parlamentet accepterer Rådets holdning, er forslaget vedtaget! Hvis Parlamentet ændrer i forslaget, ryger det videre til Rådets andenbehandling. KOMMISSIONEN FOTO PARLAMENTET FOTO RÅDET FOTO Vedtaget Ikke vedtaget Kedeligt, svært, abstrakt. De ord bliver ofte knyttet til EU. Det er en skam, for EU har enorm betydning for dagligdagen i Danmark, og faktisk behøver det ikke være så kringlet at forstå, hvad der foregår. Groft sagt tager tre instanser beslutningerne. PARLAMENTETS FØRSTEBEHANDLING Europa-Parlamentet kan vedtage eller ændre Kommissionens forslag. Kommissionen stiller et forslag, som Ministerrådet (Rådet) og Parlamentet gennemgår. Forslaget bliver sendt frem og tilbage med ændringer, indtil alle er enige, og loven kan endelig vedtages eller forkastes af Rådet og Parlamentet. De fleste EU-love vedtages af Parlamentet og Rådet i fællesskab. Det gælder fx indenfor energi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Andre aktører kan bede Kommissionen om at tage et emne op, fx kan borgerne komme med en opfordring vha. Borgerinitiativet. Det Europæiske Råd lægger den overordnede linje for EU. Her mødes stats- og regeringslederne normalt fire gange om året for at beslutte, i hvilken retning og i hvilket tempo EU skal bevæge sig, men under den nuværende økonomiske krise mødes de RÅDETS FØRSTEBEHANDLING Hvis Rådet accepterer Parlamentets holdning, er forslaget vedtaget! Hvis Rådet ændrer i forslaget, ryger det videre til Parlamentets andenbehandling. noget oftere. Disse møder kaldes Topmøder. Vil du vide mere om EU s lovgivningsproces tjek dette spil ud: www.eu-oplysningen.dk/emner/ eu2012/undervisning/ Ikke vedtaget TREDJEBEHANDLING Ordlyden kan ikke længere ændres. Hvis Parlamentet og Rådet stemmer for, vedtages forslaget. Ellers bortfalder det. FORSLAG VEDTAGET Når lovgivningen er vedtaget, kan du læse den i EU-Tidende, som du finder her: www.eur-lex.eu ANDENBEHANDLING I RÅDET Hvis Rådet stadig ikke er helt enig med Parlamentet, ryger man nu i Forligsudvalget. Her forsøger man at forhandle et fælles udkast hjem. ue? Was? Hvad? Sproget kan hurtigt drille. I EU er der 24 officielle sprog. Det giver 552 sprogkombinationer (24x23). Debatterne i Europa-Parlamentet skal simultantolkes til alle sprogene. Antallet af tolke, der arbejder i Parlamentet, spænder fra 350 til op mod 1.000 under plenarmøder. Tolke mestrer mindst to fremmedsprog på højt niveau. Der er flest europæere med tysk som modersmål (16 pct.). Herefter kommer italiensk og engelsk. Lidt over halvdelen af europæerne kan føre en samtale på mindst ét andet sprog, og en fjerdedel kan tale mindst to andre sprog.

8 EUNU / EUROPA 2014 EUNU / EUROPA 2014 9 Parlamentet i dag Politiske grupper før valget Medlemmerne af Europa-Parlamentet kaldes MEP er Enhedslisten stiller ikke op til EP-valget GUE / NGL Søren Søndergaard (FB mod EU) 195 35 S&D 58 Dan Jørgensen (S) 85 766 MEP ER 275 De Grønne / EFA ALDE EPP ECR EFD NI (løsgængere) Christel Schaldemose (S) Britta Thomsen (S) Ole Christensen (S) Radikale Venstre og Liberal Alliance er i dag ikke i EP, men stiller op til maj Emilie Turunen (S) 29 56 33 766 bliver til 751 efter valget Den Europæiske Venstrefløj / Socialdemokrater / De Grønne / Liberale og Demokrater / Kristelige Demokrater / Konservative og Reformister / Europæisk Frihed og Demokrati / Løsgængere Margrethe Auken (SF) Ideologi betyder mere end nationalitet I Europa-Parlamentet sidder medlemmerne (MEP) efter politisk farve og ikke efter nationalitet. Det giver god mening, for ifølge statistik fra votewatch. eu er den vigtigste faktor, der kan forklare en MEP s stemmehistorik, ideologi. Se hvad din kandidat gør - ikke hvad han siger, han gør Det tager kun 60 sekunder at finde et politisk match. Er du i tvivl om, hvem der får din stemme til EP-valget, er der på MyVote2014.eu kommet et redskab, der kan hjælpe dig. Frem for klassiske kandidattests, der er baseret på, hvad kandidaterne siger, de vil gøre, så er denne kalkulator baseret på MEP ernes reelle afstemninger. Men det kan selvfølgelig kun bruges, hvis du stemmer på en kandidat, der allerede sidder i Europa- Parlamentet. Se mere på Facebook : www.facebook.com/myvote2014.eu Hvorfor stiller du op til Europa-Parlamentet, og hvad vil du kæmpe for, hvis du bliver valgt ind? Rina Ronja Kari, 28 år, Folkebevægelsen mod EU Jeg er grundig træt af, at EU blander sig i alle dele af vores samfund, og jeg vil arbejde knaldhårdt for at få sagt klart fra over for EU. Jeg tror ikke på, vi kan lave EU om indefra, og derfor er det dybt naivt at tro, at vi kan løse problemerne via Europa-Parlamentet, men det ændrer ikke på, at så længe vi er med i EU, må vi arbejde på at stoppe forringelserne og samtidig prøve at skabe forbedringer, hvor vi kan. EP-valg 2014 / Parlamentet i dag Samira Nawa, 25 år, Radikale Venstre EU handler om vores dagligdag - det er gennem EU, vi fx er sikret madvarer uden sundhedsskadelige farverstoffer. Det er også gennem EU, vi i fællesskab kan bekæmpe grænseoverskridende udfordringer som miljøforurening og kriminalitet. Et stærkt europæisk fællesskab er i Danmarks interesse! Jeg er stærkt optaget af at bekæmpe ungdomsarbejdsløs, og jeg vil arbejde for EU-finansierede projekter, der skal sikre praktikpladser og hjælpe unge iværksættere. Teis Volstrup, 25 år, SF For mig er EU en vigtig politisk kampplads, hvor vi kan løse mange af de udfordringer, som ikke kender til landegrænser, fx regulering af finanssektoren. Grådigheden i finansverden var roden til krisen. Menneskeskæbner blev ødelagt i iveren efter profit. Det må ikke løbe løbsk igen. Jeg kæmper for en fælles skat på finansielle transaktioner, loft over bankbonusser og fælles regulering af bankerne, hvor et kapitalkrav på op til 30 pct. kunne være første skridt. Morten Løkkegaard (V) Anne E. Jensen (V) Jens Rohde (V) Bendt Bendtsen (C) Anna Rosbach (Løsgænger) Morten Messerschmidt (DF) UIZSVAR Kulturekspert: 1) B, 2) A, 3) A, 4) B, 5) C, 6) C, 7) A EU-ekspert: 1) A 2) C, 3) Euroen. Forsvar. Retlige- og indre anliggender (retsforbeholdet) 4) Kul- og stålfællesskabet 5) B, 6) C, 7) Nobels Fredspris Europæisk mad, vin og øl-ekspert: 1) B, 2) B, 3) A, 4) A, 5) C, 6) B, 7) B KORT NYT Europæerne mener, at menneskerettigheder og solidaritet mellem EU-landene er de absolut vigtigste værdier for europæere, viser en Eurobarometer-undersøgelse fra 2012. Herefter kommer lighed mellem mænd og kvinder. Efter EP-valget kommer også en ny Kommission. Den første opgave for det nye Parlament bliver at vælge en kommissionsformand og herefter godkende resten af kommissærerne. Der er 28 Kommissærer - én fra hvert land. UKIP det engelske EU-skeptiske parti spås et fremragende EP-valg. Partiet vil have UK ud af EU, og fik hver fjerde stemme ved lokalvalgene i 2013. UKIP har i dag 9 medlemmer i EP. De sidder i gruppe med Morten Messerschmidt (DF).

10 EUNU / EUROPA 2014 EUNU / EUROPA 2014 11 Europæisk valgkamp Gør noget. Gør det bedre. Gør en forskel Borgerne i EU s 28 lande vælger 751 medlemmer til Europa-Parlamentet d. 22-25. maj 2014. Danskerne skal stemme d. 25. maj og skal vælge 13 parlamentarikere. Den økonomiske krise og løsningen af denne bliver formentlig et stort emne i den europæiske valgkamp. 17 lande har euroen. Europa-Parlamentets kampagne Gør noget. Gør det bedre. Gør en forskel kører i alle EU-lande og er oversat til samtlige 24 EU-sprog. 34 år siden, Spanien fik en Grundlov med borgere - mindste EU-land Har du tænkt dig at stemme ved EP-valget? Angel Garcia, 27 år, Madrid, Spanien Selvfølgelig skal jeg stemme! På trods af den økonomiske krise og manglende handling fra de europæiske ledere har jeg en stålfast tro på det europæiske projekt, og alt hvad det indebærer for borgerne i forhold til fri bevægelighed og sammenhold. Jeg vil stemme på én, som 43 pct. 0,4 mio. af europæerne stemte ved sidste EP-valg har fokus på et EU funderet i demokrati og borgernes bedste. Der er stadig lang vej, men jeg håber, vi kan lykkes med dette projekt. Guia Baggia, 30 år, Firenze, Italien Jeg ved endnu ikke, hvem jeg vil stemme på. Men det er klart, jeg har tænkt mig at stemme. Jeg synes bare, det er ærgerligt, at vi ikke kan stemme på europæiske partier og internationale kandidater til EP-valg. Jeg føler, at det på denne måde bliver for let for medierne og kandidaterne kun at tale om national politik, i stedet for hvad de har tænkt sig at gøre i og for Europa. Ioanis Jorgali, 24 år, Athen, Grækenland Jeg har tænkt mig at stemme, hvis jeg må, for jeg bor for tiden i USA. Selvom de lokale politikere ser det i forhold til populistiske nationale agendaer, vil jeg stadig stemme, fordi jeg tror på Europas Forenede Stater. Jeg mener, at Græ- 4 EU-forbehold har Danmark kenland, som et lille land, har en stor fordel af en integreret politisk union snarere end blot en økonomisk. Europa- Parlamentet symboliserer for mig denne politiske forening. Noella Farrugia, 26 år, Madiena, Malta Jeg ved ingenting om EP-valget. Det er megapinligt I know! Jeg ville nok være mere interesseret, hvis af italienerne er over 65 508 mio. EU-borgere. Ca. 1/5 af dem er unge. Hver fjerde ung er uden arbejde. 60 pct. af de græske unge er uden arbejde 20 pct. der var flere seriøse diskussioner, om hvordan vi forholder os til strømmene af flygtninge fra Nordafrika, og om hvordan vi forbedrer jobsituationen. Jeg har ikke stemt tidligere, men jeg tror, jeg vil gøre det denne gang. Jeg vil i så fald stemme på en ung, intelligent og entusiastisk kandidat, der går op i at bevare miljøet. Lea Linstow lea@eubev.dk I maj vil valgkortet til Europa-Parlamentsvalget (EP-valg) dumpe ned i din postkasse. Og hvad stiller du så op? Ved sidste EP-valg i 2009 valgte knap 60 pct. af danskerne at sætte deres kryds og lade deres stemme høre. I Europa var det kun 43 pct. Det er for lidt, mener demokratiforsker ved Syddansk Universitet Klaus Levinsen: At stemme til EP-valget er vores mulighed for at få indflydelse på Europa og vores eget liv. Det er mere end halvdelen af danskerne enige i. 63 pct. af danskerne mener nemlig, at deres stemme tæller ved et EP-valg. Medierne definerer det vigtige Selvom det er EU s højeste andel, mener hele 9 ud af 10 danskere, at deres stemme tæller ved et folketingsvalg. Ifølge Levinsen skyldes dette ikke, at beslutningerne bliver truffet geografisk nærmere borgerne: Det er snarere et spørgsmål om danskernes politiske bevidsthed EP-VALG 2014 / Derfor skal du stemme Derfor skal du stemme end om nærhed. Det kan man se ved kommunalvalgene, hvor stemmedeltagelsen heller ikke er ligeså høj som ved folketingsvalg. Det skyldes især mediebilledet, der i langt højere grad præges af folketingspolitikere end europaparlamentarikere og kommunalpolitikere, ligesom det bliver tydeligt i den ofte anvendte vending nede i Bruxelles. Tyndt argument Der er bred enighed om, at stemmedeltagelsen ved EP-valg er for lav. Europa- Parlamentet har i dag utrolig stor indflydelse på danskernes hverdag, og på hvor demokratisk EU som helhed er. Det gør det, ifølge Levinsen, endnu vigtigere at vise sin holdning i stemmeboksen: Det er vigtigt, at Parlamentet har legitimitet og kan holdes ansvarlig for dets beslutninger. Det kan det kun ved en bred valgdeltagelse. Han mener desuden, det er et problem, når folk undlader at stemme, fordi de mener, politikerne ikke lytter: Politikernes lydhørhed og ansvarlighed over for borgerne svækkes netop, når folk ikke stemmer. For hvem er det så, politikerne skal lytte til?.

12 EUNU / EUROPA 2014 EUNU / EUROPA 2014 13 Magten ligger i Parlamentet Magtanalyse EP-VALG 2014 / Magten ligger i Parlamentet Anne E. Jensen er den mest magtfulde dansker i Europa-Parlamentet Om du må ryge mentolcigaretter, kan færdes sikkert på nettet eller undgår skadelige kemikalier i din shampoo. Politikerne i Europa- Parlamentet (EP) arbejder hver dag på politikker, der får direkte indflydelse på din hverdag. Den seneste traktat (Lissabon-traktaten) rykkede endnu mere magt over på de folkevalgte politikere. Faktisk har parlamentarikerne så meget at skulle have sagt, at de 13 danske MEP er på visse områder har mere magt, end en dansk minister. Netavisen Altinget lavede i september 2013 en politisk magtanalyse med fokus på EU. Analysen placerede Anne E. Jensen (V) som den mest magtfulde dansker i EP. Indflydelsen kommer med erfaringen Den 62-årige Venstre-kvinde, har siddet tre perioder i Bruxelles. Hun mener, det er de mange år i EP, der giver hende topplaceringen: Det tager tid at opbygge viden om Parlamentets procedurer og få et netværk, der kan sikre politisk indflydelse. Så jeg har tydeligt kunne mærke, at det blev nemmere at få sager igennem, jo mere erfaren jeg blev, siger Anne E. Jensen, der sidder i den liberale gruppe ALDE. Hun har haft en central rolle som forhandler for EP både i forhold til budgettet for 2014 og for budgettet for de kommende 7 år. Det er netop hendes placering på et så vigtigt område, der gør kalundborgenseren magtfuld. 766 kilometer, men en verden til forskel Anne E. Jensens kontor i Bruxelles er blot 766 km. i fugleflugt fra Christiansborg. Alligevel er der en kæmpe forskel på at være medlem af Folketinget og medlem af EP. I Parlamentet er vi ikke opdelt i regeringspartierne og opposition, så på mange måder er det, det konkrete indhold af lovgivningen, der dominerer arbejdet, og ikke det taktiske politiske spil. Det passer mig meget godt, forklarer Anne E. Jensen. Magtfuld, men ukendt Anne E. Jensen har siddet i Parlamentet siden 1999. Hun har et stort netværk, men hendes navn er sjældent at finde i avisspalterne: Jeg har vænnet mig til den manglende presseinteresse. Vi er i kontakt med den bredere offentlighed om lovgivning, men på en mere direkte facon. Men pressens interesse er dog blevet større og dækningen mere seriøs, end da jeg startede, konstaterer den erfarne MEP og tilføjer: Men det kunne nok heller ikke blive værre. Anne E. Jensen stiller ikke op til EP-valget i 2014. Hun vil istedet fokusere på kommunalpolitik og sin rolle som landsformand for Europabevægelsen. Læs hele Altingets magasin her Altingets magtanalyse placerede de danske MEP er sådan: 1. Anne E. Jensen Den liberale gruppe (ALDE) 2. Dan Jørgensen Socialister og Demokrater (S&D) 3. Bendt Bendtsen Kristelige Demokrater (EPP) 4. Christel Schaldemose - Socialister og Demokrater (S&D) 5. Emilie Turunen Socialister og Demokrater (S&D) 6. Jens Rohde - Den liberale gruppe (ALDE) 7. Morten Løkkegaard - Den liberale gruppe (ALDE) 8. Britta Thomsen - Socialister og Demokrater (S&D) 9. Ole Christensen Socialister og Demokrater (S&D) 10. Margrethe Auken De Grønne (Greens) 11. Søren Søndergaard Den forenede Venstrefløj (GUE/NGL) 12. Morten Messerschmidt Frihed og Demokrati (EFD) 13. Anna Rosbach Konservative og Reformister (ECR) Kilde: Altinget Magt2013 Marie Nørskov Bærentsen mnb@eubev.dk Spændingsbarometeret stiger F lag, fest og farver. De danske medier følger intenst både de danske valg til Folketinget og de amerikanske præsidentvalg, men hidtil har dækningen af Europa-Parlamentsvalgene (EP) været uden den store pomp og pragt - og uden det store europæiske fokus. Sådan fortsætter det formentlig. Til gengæld bliver EP-valget i maj det mest interessante nogensinde, forudser Claes de Vreese, der er ekspert i EP-valg. Det er mere spændende end tidligere, fordi EU har spillet en så central rolle i krisen og forsøget på at håndtere den, forklarer han. Selvom valget vil blive meget interessant i en europæisk kontekst, så bliver det emner, der interesserer danskerne, der vil fylde i medierne. Emner, som ikke nødvendigvis har europæisk fokus. Valgkampen bliver præget af nationale temaer og dagsordner, simpelthen fordi de nationale politikere ikke kan lade være med at blande sig, vurderer de Vreese. Mediedækningen spiller en rolle Hvilke temaer, der bliver de dominerende, handler også om, hvordan medierne vælger at dække valget. DR vil sætte stort ind på dækningen af valget, og det nationale vil komme i fokus: DR kommer til at lægge mange kræfter i EP-valget. Der bliver ikke tale om et ensidigt nationalt fokus, men valgkampen foregår i Danmark, og det kommer vi selvfølgelig også til at afspejle, siger udlandschef på DR Nyheder Thomas Falbe, der dog ikke vil løfte sløret for konkrete planer. Følg de danske EP-kandidater på Twitter, Europabevægelsen har gjort det nemt og lavet en liste

14 EUNU / EUROPA 2014 EUNU / EUROPA 2014 15 Ole Ryborg & A Mangeårig EU-journalist startede sin karriere som journalistpraktikant i Bruxelles. Har dækket EU-stof på bl.a. Ugebrevet Mandag Morgen, Weekendavisen og er nu DR s EU-korrespondent i Bruxelles. EU I MEDIERNE / Europarådet Du har været EUjournalist i mange år, kan du se en udvikling i EUdækningen i Danmark? Internettet har A revolutioneret mediebranchen. I dag skal alt gå så forbandet hurtigt. Så snart nogen siger noget, så bringer vi det, og hurtigt er det overalt. Så laver man researchen undervejs. Meget af det, du ser i fjernsynet og læser på nettet i dag, er jo nærmest research for åben skærm. I gamle dage var de fleste historier gennemresearchet. Man brugte hele dagen på at lave sin historie, inden den blev bragt i fx TV Avisen. Dermed var en masse vrøvl luget væk. Det er en enorm forskel til i dag. Alle meninger og holdninger bliver hurtigt en del af en offentlig diskussion, når det deles på Twitter og Facebook. Tag nu Lakridspibesagen tilbage i august: EU vil forbyde Lakridspiber, der gik ikke mange timer fra Altinget havde bragt den første historie om, at den var truet på dens eksistens, til at der var oprettet 16 støttegrupper for at redde den på Facebook. Og historien holdt ikke engang vand! Det var klassisk netjournalistik. En historie én kilde. Faktatjekket var fuldt og helt overladt til den, der skrev første udgave af historien. Baggrunden, der druknede i lakridspibe, var et seriøst udspil om en revision af et EU-direktiv om tobak, der har medført 1.400 ændringsforslag fra EU-politikerne. Denne historie handlede om ét af disse forslag, der foreslår at forbyde slik, der ligner tobak, og som mødes med en vis sympati i et udvalg i Europa-Parlamentet. Men forbuddet mod lakridspiber har ingen opbakning blandt de 28 sundhedsministre, som også diskuterer sagen eller hos Europa-Kommissionen. Og kommer der endeligt et forbud mod slik, der ligner tobak, vil det sandsynligvis Ole Ryborg har dækket EU i en årrække som journalist ikke blive til et forbud mod lakridspiber, når danske jurister skal skrive EU-lovgivningen om til dansk lov. Det er altså en historie, der slet ikke giver mening, og man bør Næste gang, der er en historie om nye påfund fra EU-tosserne i Bruxelles, så tag Thorningtesten. Skift EU ud med Helle Thorning-Schmidt: fx Thorning vil forbyde lakridspiber - nej vel? nok spørge sig selv, hvem der har haft interesse i at få den vinklet sådan. At historierne spredes hurtigt gælder jo for al journalistik og ikke bare EUjournalistik. Hvad er forskellen? Forskellen på EU og A almindelig journalistik i Danmark er, at der er lynhurtigt nogen, der reagerer, hvis det handler om danske sager, og det, vi bringer, er forkert. Det samme gælder ikke for EU. Der er desværre ingen, der springer op så snart, der bliver nævnt, at EU vil forbyde lakridspiber, selvom de måske godt ved, det er forkert. Vi ved ikke nok om EU. Når det handler om danske politikere, kan de fleste godt gennemskue, at det handler om den normale mudderkastning mellem opposition og regering, men står der EU i sætningen, æder vi det hele råt. Det er tragikomisk. Hvad er dine råd til de danske læsere, som måske ikke er så godt inde i EU s sagsgang hvordan skal de afkode EU-historierne? Internettets muligheder stiller store A krav til journalister. De skal til at tænke i ordentlighed frem for hastighed, og det er der desværre langtfra nok, der gør. Som læser skal man derfor vogte sig for de idiotiske historier. Når man hører EU-tosse-historier, om at EU vil forbyde lakridspiber, eller damplokomotiver, eller at det er EU, som har betalt for, at Real Madrid kunne købe Gareth Bale, så stop lige op, og foretag din egen søgning på internettet. Man bliver nødt til at lære at navigere rundt. Hvis man vænner sig til ikke kun at læse de første 10 hits på Google, så kan man faktisk godt finde ud af, hvad der er op og ned. Man kan også tage Thorning-testen. Den virker næsten hver gang. Prøv at skifte EU ud med Helle Thorning-Schmidt. Thorning vil forbyde lakridspiber Nej vel? Er der noget, der er blevet bedre i mediernes EU-dækning gennem årene? I dag har man som A medie stor mulighed for at komme dybt ned i historierne. Især i onlinejournalistikken med links i ens historier. Det er de rigtig dygtige til i udenlandske medier, men jeg synes endnu ikke, at de danske medier bruger det nok. Oles favorit EU-sider: Eurozone-bloggen: eurointelligence.com Financial Times : Brussels Blog Vær kritisk overfor: EU-artikler af Daily Telegraphs Bruno Waterfield Lea Linstow lea@eubev.dk Det Europæiske Råd. Rådet for den Europæiske Union og Europarådet. Forskellen på de tre meget enslydende instanser er, at kun de to første er en del af EU. Selvom Europarådet arbejder tæt sammen med EU, er det en selvstændig sammenslutning bestående af 47 lande. Europarådet har på flere måder været forgænger for EU i forhold til de europæiske værdier. Fx udspringer hele EU s rettighedscharter af den europæiske Menneskerettighedsdeklaration, forklarer chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder, Anette Faye Jacobsen. Europarådet arbejder hovedsagligt på mellemstatsligt niveau, og med værdimæssige, kulturelle og retsmæssige anliggender. EU og Europarådet har en del til fælles. Det kendte blå-gule EUflag er fx oprindeligt Europarådets symbol. Ud over at have samme værdier Europarådet - Det er da EU eller? som omdrejningspunkt og udspringe af ønsket om europæisk fred, samarbejdes der på flere områder. EU og Europarådet har en række joint programmes, som først og fremmest handler om at skabe og pleje retssikkerhed og demokrati samt at mindske korruption. Disse projekter dækker bl.a. over valgobservation og kurser til dommere og journalister. Programmerne er hovedsagligt henvendt til de lande, der er medlem af Europarådet, men ikke af EU; f.eks. Kosovo, Tyrkiet og Armenien. Herudover bidrager begge institutioner til vedligeholdelse af den fælles europæiske kulturarv, siger Anette Faye Jacobsen, der skitserer arbejdsdelingen mellem de to institutioner således: Europarådet står for ekspertisen, og EU står for pengene til programmerne. Putins antihomo-love har vakt stor opstandelse i EU, Europarådet og blandt almindelige borgere. Læs om Europarådet her: www.coe.int

16 EUNU / EUROPA 2014 EUNU / EUROPA 2014 17 Læserbreve Fire unge EP-kandidater har skrevet om EU og ungdomsarbejdsløshed LÆSERBREVE / Skriv som en fisk Myten om ungdomsarbejdsløshed Den største trussel mod fremtiden Nichlas Vind, EP-kandidat, Konservativ Ungdom Lad os spytte penge i kassen således lyder det venstreorienterede doktrin, hver eneste gang snakken falder på, hvordan vi gør op med ungdomsarbejdsløsheden i Danmark og Europa. Det er en myte og en fordrejet strategi, der ikke vil rykke ved det store billede. Stigninger i antallet af unge mennesker uden job bliver fulgt med stor mediebevågenhed. Dog er det forfejlet at tro, at offentlige investeringer og kunstige lærepladser vil rykke ved virkeligheden. Virksomheder vil ikke ansætte Generationen vi ikke må tabe Christian Kjølhede, EP-kandidat for Radikale Venstre og Radikal Ungdom Ungdomsarbejdsløsheden i Europa er et kæmpe problem. I nogle lande er den helt oppe over 50 procent med 13 procent i Danmark. Det er et problem, fordi man risikerer at tabe en generation af unge, som kan komme til at gå lang tid uden arbejde. Alle europæere er berørt heraf, hvorfor vi må stå sammen i Europa. Der skal gøres meget, og der findes ikke én enkelt løsning - men vi yderligere, medmindre deres ordreportefølje vokser dette er bl.a. set ved den franske præsident François Hollandes mislykkede program rettet mod 150.000 arbejdspladser til dårligt stillede unge. Forsimplet vil udsigterne for denne potentielt tabte generation ikke forbedre sig, før den europæiske økonomi bliver bedre. Løsningen er derfor i sagens natur bredere initiativer til at anspore vækst samt et opgør med det massive gældsniveau. De europæiske lande skal derfor vågne op til virkeligheden og indse, at der er alarmerende brug for nationale reformer, hvis ungdommen skal blomstre. bør sætte ind på alle fronter. Der skal sættes gang i investeringer i infrastruktur, som kan skabe vækst og sikrer jobs til unge. Muligheden for udveksling og bedre uddannelse skal forbedres markant. Der skal deles viden mellem EU-landes arbejdsmarkeder om erfaringer med bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed. Den fri bevægelighed skal styrkes, så man kan søge arbejde overalt i EU. Kun ved for alvor at arbejde sammen, hjælpe hinanden samt lære af hinanden, kan vi sikre arbejde til en hel generation af dygtige unge. Lasse uvang Rasmussen, EP-kandidat Socialdemokraterne og DSU Ungdomsarbejdsløsheden er den største trussel mod fremtidens velfærd og velstand i Europa. Når det, som nu, er hver fjerde under 30 år i Europa, der er uden arbejde eller uden for uddannelse, er vi ved at smide en hel ungdomsgeneration på gulvet. At unge mennesker ikke kommer ordentligt i gang på arbejdsmarkedet eller fortsætter deres uddannelse, betyder et kæmpemæssigt kompetencetab og store sociale problemer for den enkelte. EU er ikke løsningen for de unge Anders Vistisen, EPkandidat DF Ungdom Der er i en række EU-lande massive problemer med arbejdsløshed. Særligt hos den unge generation er det et kæmpeproblem, fx går over hver anden ung under 30 arbejdsløs i lande som Spanien og Grækenland. Mange jubeleuropæere tror, at løsningen er mere EU, men sandheden er, at EU faktisk er problemet og problemet kan ikke være løsningen. EU har skabt den fælles valuta; Euroen, der tvinger så forskellige Det betyder i det store billede, at kvaliteten af den europæiske arbejdsstyrke bliver markant forringet, og det er katastrofalt i en verdenssituation, hvor globaliseringen hamrer af sted, og vi skal konkurrere med både USA og BRIKSlandene. Vi skal derfor sørge for en hurtig implementering af ungdomsgarantien, gerne ved hjælp af succesfulde danske værktøjer som jobrotation og isbryderordninger. Men der skal også følge penge og investeringer med, og for mig at se, skulle de penge helst tages fra landbrugsstøtten! økonomier som Tysklands, Finlands og Hollands på den ene side og Grækenlands, Spaniens og Italiens på den anden side ind i samme spændetrøje. En spændetrøje, der skaber en ond spiral, der går som følger: Varer er dyrere her i landet derfor må vi låne penge. Når vi låner penge - stiger renterne. Derfor må vi låne mere nu kræver bankerne, at vi øger skatterne, og skærer i budgetterne. Så falder væksten - og vi må låne flere penge. Altså en ond cirkel der går i ring. De sydeuropæiske lande står i dag på afgrundens rand, hvis de skal vende udviklingen og få de unge i arbejde, må de bryde med Euroen. Din holdning batter Læserbreve findes i de fleste aviser både på tryk og online. De bliver skrevet af læserne og står for afsenderens personlige holdning. Et læserbrev kan have forskellige intentioner. Nogle bliver skrevet for at skabe debat, andre for at kritisere, nogle for at rose og andre igen måske for at skabe opmærksomhed om et særligt emne. Det hænder, at et læserbrev starter en større debat på avisens redaktionelle sider. Politikere, partier og interesseorganisationer bruger ofte læserbreve til at få deres holdninger ud. Fx opfordrer Konservativ Folkeparti på deres website dets støtter til at skrive læserbreve for at få konservativ politik ud til en større gruppe mennesker. & A: Rina Ronja Kari, EP-kandidat Folkebevægelsen mod EU Hvorfor skriver du læserbreve? Jeg skriver læserbreve A af flere grunde, men de to primære er, at det er en god måde at sætte fokus på emner, som pressen enten ikke dækker eller kun dækker meget overfladisk, og dels at det er en god måde at få synlighed på. Dermed virker det både politisk og som en måde at minde folk om, at vi i Folkebevægelsen mod EU stadig eksisterer og arbejder. Hvor mange læserbreve skriver du om året, og bliver de brugt i aviserne? Jeg skriver vel ca. A 30-40 læserbreve om året, hvoraf de fleste bliver bragt. Jeg oplever generelt, at det er forholdsvist let at komme igennem især med korte læserbreve. Det er noget sværere at komme igennem med lange indlæg, men det kan sagtens lade sig gøre. Det drejer sig især om at formulere sig kort og klart, og om at have et begrænset antal pointer, som man så til gengæld kan folde ud. Hvilke fif kan du give videre? Det, der virker allerbedst for mig, er, A når jeg er rigtig forarget over noget, og derfor skriver et dybtfølt indlæg, hvor pointen er kort og klar, men hvor jeg samtidig kan kræve et svar, eller at nogen (fx regeringen) tager ansvar. Jo færre forbehold man skal tage i teksten, jo nemmere er det at lave det kort og præcist, men samtidig skal det naturligvis være sandt, så man må ikke undlade vigtige pointer bare for at få det i. I 1976 skrev Bill Gates eftersigende et læserbrev, hvor han beklagede sig over den ulovlige piratkopiering af computerprogrammer. Skriv som en fisk: Præcis overskrift med bid i, udfold argumenterne, og slut af med et lille svirp med halen. DET GODE LÆSERBREV God, opsigtsvækkende overskrift Jeg frem for man Forklar gerne, hvorfor din modstander tager fejl Brug eksempler og sproglige billeder Brug humor

18 EUNU / EUROPA 2014 EUNU / EUROPA 2014 19 Lange køer truer velfærden Budgettet Budgettet / Det går pengene til 1,8 37,4 6,8 6,1 47,9 EU s budget var i 2013 omkring 1100 mia. kr. Det svarer omtrent til, at hver EU-borger betaler 6 kr. om dagen i medlemskab. EU opererer med to forskellige budgetter; Den flerårige finansielle ramme (2014-2020) og den årlige, som skal forhandles hvert år. Omkring 6 pct. af budgettet går til administration. Intelligent og bæredygtig vækst Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed EU som global partner Administration www.euo.dk/emner/eus_budget Gemen skurk eller bæredygtig helt Møder du en europæer under 25 år, er der stor risiko for, at vedkommende står i kø ved et jobcenter. Størst er sandsynligheden, hvis den pågældende er græker eller spanier. 60 pct. af de græske unge er arbejdsløse, og de spanske tal ligger i samme lag. I Europa er næsten hver fjerde ung arbejdsløs. I forsøget på at stoppe kurven, har EU afsat penge på budgettet målrettet til at få de unge i arbejde. Endelig, endelig, endelig! EU s beskæftigelsesministre har netop vedtaget en ungdomsgaranti ( ) En ungdomsgaranti er første skridt mod at tage problemet alvorligt, og jeg er glad for, at EU-landene nu gør noget. På det personlige plan er det også en særlig dag, for ideen om en europæisk ungdomsgaranti stillede jeg faktisk i en betænkning her i Europa-Parlamentet for knap 3 år siden, skrev MEP Emilie Turunen (S) på Facebook i februar 2013. Ungdomsgarantien betyder, at der i 2014 og 2015 skal bruges ca. 45 mia. kr. på at få unge europæere ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Koster 560 mia. kr. årligt Unge uden arbejde koster hvert år EU-landene omkring 560 mia. kr., viser en analyse lavet for den tyske avis Die Welt. Økonomerne bag undersøgelsen har set på, hvad de unge ville have tjent, hvis de var i arbejde. Mens de unge går glip af en ordentlig indkomst, mister samfundet store skatteindtægter. Dermed er ungdomsarbejdsløshed et stort problem for fremtidens velfærdssamfund, som kommer til at mangle penge til at betale ydelserne. Selvom Danmark ligger i den gode ende af tabellen, var der i første kvartal af 2013 stadig næsten 14 pct. unge uden arbejde. Den såkaldte ungdomsgaranti skal findes under budgetpunktet Intelligent og bæredygtig vækst. EU s landbrugseksport sørger for 855 mia. kr. til de europæiske lande. I toppen af eksporten ligger Likør, vin og Vermuth. EU s støtte til de europæiske landmænd har i over 50 år levet et liv i rampelyset. Berygtet for overskudslagre, toldmure og for at bruge 40 pct. af EU s budget. De senestes års reformer af landbrugsstøtten har slanket den økonomisk og ændret fokus til dyrevelfærd og miljø, frem for forsyningssikkerhed. Samtidig er de europæiske markeder blevet åbnet for ulandene. En stor europæisk undersøgelse viser, at et overvældende flertal (90 pct.) af europæerne mener, at landbruget og landdistrikterne er centrale områder for Europas fremtid. Europæerne er generelt også enige i landbrugsstøttens nye fokusområder. Landmanden får fremover kun støtte på betingelse af at gennemføre en række miljøtiltag for at beskytte naturen. Derudover skal han også overholde krav om dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Er man særlig innovativ kan man få et større bidrag. Det ser Landbrug & Fødevarer (L&F), der varetager det danske landbrugs interesser, store muligheder i: Europa producerer verdens mest klimavenlige fødevarer. Det kan vi kun fortsætte med, hvis vi investerer massivt i forskning og udvikling inden for det grønne område. Derved kan vi eksportere vores knowhow og samtidig sørge for, at andre lande bliver mere energieffektive. Fødevareerhvervet kan på den måde bidrage afgørende til at genoprette Europas økonomi og gøre hele verden grønnere, siger direktør for Generel Erhvervspolitik i L&F Lone Saaby. Bliv klogere på landbruget på bloggen capreform.eu.

DA_130301_EYC_Banner_2500x1000_hw.indd 1 01.03.2013 16:20:20 Uhr 20 EUNU / EUROPA 2014 Man kan ikke være for eller imod Folketinget, vel? Ligeså lidt kan man, efter min mening, være for eller imod Europa-Parlamentet Poul Nyrup Rasmussen I want my money back! Margaret Thatcher DA