- Idéoplæg vedrørende kulturelt produktionscenter
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Vision og profil 4 3. Kulturmiljøets aktører 5 4. Kulturmiljøets fysiske rammer 6 5. Organisering og netværk 10 s i d e2
1. Indledning Dette ideoplæg er en beskrivelse af, hvordan et kulturelt produktionscenter for scenekunst og billedkunst kan se ud i den gamle godsbanegård i Århus. Oplægget består af følgende afsnit: Vision og profil Aktører Fysiske rammer Organisering og netværk Det skal understreges, at det er et absolut første idéoplæg udarbejdet i et samarbejde mellem Århus Kommune og NIRAS Konsulenterne A/S. Der er endnu ikke gennemført en proces og dialog med de forskellige involverede parter, og sagen har ikke været til politisk drøftelse. Oplægget er således udarbejdet til brug for den videre proces og debat, der skal finde sted i løbet af foråret 04, samt som grundlag for en dialog med udvalgte fonde med henblik på ekstern medfinansiering. Den grundlæggende idé er, at godsbanegården med tilhørende haller skal udgøre et produktions- og formidlingscenter for scenekunst og billedkunst. Centret skal danne rammen om mødet og dialogen mellem potentielle og etablerede kunstnere, mellem danske og udenlandske kunstnere, mellem kunstnere og deres publikum og mellem aktive borgere, der arbejder med kunst og kunsthåndværk på mere hobbybetonet basis. Overordnet set forestiller vi os, at de eksisterende bygninger anvendes, som skitseret nedenfor. Godsbanearealet ligger tæt ved eksisterende kulturinstitutioner, men på bagsiden af det kulturelle centrum og bymidten, i et større beboelsesområde omkring Mølleengen og Vesterbro. Udfordringerne er således dels at skabe det rette mix med hensyn til indhold og aktører. Dels at sikre en fysisk planlægning, der udnytter beliggenheden bedst muligt - til at skabe en perfekt ramme for de producerende og typisk mindre institutionaliserede PERFORMANCE OG UDSTILLINGSHAL HOVEDBYGNING mindre scene/ udstilling café "gade"/udstilling værksteder for lejere indgang MULTIFUNKTIONEL STORSAL område som kan overdækkes og inddeles efter behov GÅRDRUM restaurant/ café områder for produktion PRODUKTIONSHAL 3 s i d e
2. Vision og profil kulturmiljøer og disses publikum. VISIONEN DET LEVENDE OG PROFESSIONELLE KULTURMILJØ Den overordnede vision for et nyt kulturelt produktionscenter er, at der skal skabes professionelle vilkår for lokale scenekunstnere, scenekunstgrupper, billedkunstnere, billedkunstgrupper og litteraturfolk. Visionen skal ses i forlængelse Århus Kommunes Kulturpolitik 2004-2007, hvor et overordnet mål er at styrke de kulturelle produktionsmiljøer gennem etableringen af tre produktionscentre med fokus på henholdsvis scene- og billedkunst, rytmisk musik og filmproduktion. Det er endvidere visionen, at produktionscenteret skal være et udadvendt, levende og kreativt kulturmiljø for produktion og formidling af scene- og billedkunst, en professionel og velrenommeret kulturinstitution samt et værkstedsmiljø, hvor aktive borgere kan benytte faciliteterne til egne hobbybetonede produktioner og aktiviteter. Godsbanegården skal være noget andet end et kommunalt kulturprojekt eller et kommunalt udstillingsrum. Godsbanegården skal være scene- og billedkunstens mødested, som fungerer på kunstnernes og kunstens præmisser og på publikums præmisser. Og det kræver opbakning blandt kunstnerne, borgere og i kommunen. Som bruger, kunstner og publikum skal man have en fornemmelse af, at Godsbanegårdens produktionscenter skabes nedefra i takt med den kunstneriske produktionsproces. Det er med andre ord den kunstneriske proces skabelsen der er godsbanegårdens puls. Det kunstneriske miljø, som udvikles, skal være udadvendt og formå at integrere publikum, således at de kunstneriske processer ikke bliver udtryk for kunstnernes monologer, men derimod kunstens dialog. Derfor er det afgørende, at kulturmiljøet både i sin form og sit indhold bakker op om selve den kunstneriske dialog ved at være et ubureaukratisk miljø med en høj grad af fleksibilitet, frihed og anarki kombineret med engagement, ansvarlighed og kunstnerisk faglighed og kompetence. AKTIVITETER Kulturmiljøet i Godsbanegården danner hvert år rammen om dels skiftende aktiviteter i form af teater- og danseforestillinger, foredrag, forfatteraftener, poetry slam og kunstudstillinger, nogle faste arrangementer, dels årligt tilbagevendende begivenheder. Aktiviteter opstår i vid udstrækning i forskellige konstellationer mellem kulturmiljøets skiftende kunstnere og lejere, de fasttilknyttede kulturinstitutioner og eksterne aktører. Blandt de årligt tilbagevendende aktiviteter/traditioner kunne fx være: s i d e4 PROFILEN DET SKABENDE OG FORMIDLENDE HUS En kunstnerisk og institutionel opbakning til kulturmiljøet sikres gennem brugernes ejerskab til stedet. Derfor er det afgørende at brugerne kunstnere og publikum aktivt involveres i både etableringen og den fortsatte udvikling af kulturmiljøet, så det bliver brugernes, ikke kommunens kulturmiljø. Den alternative festuge: Hvert år danner Godsbanegården rammen om den alternative festuge, som præsenterer byens borgere for de nyeste og mere upolerede produktioner fra den alternative danske og internationale kulturscene. Den alternative festuge arrangeres af kulturmiljøets aktører i samarbejde med Århus Festuge. Exit: Hvert år er Godsbanegården vært for offentlige præsentationer af afgangsprojekter fra byens kunstneriske
3. Kulturmiljøets aktører uddannelser. Man kan skelne mellem fire typer af aktører i kulturmiljøet; hhv. faste aktører/beboere, lejere, brugere og publikum. Disse aktører er ikke nødvendigvis identiske på tværs af de forskellige kulturområder, og vil også i nogle tilfælde overlappe hinanden. Overordnet kan man skitsere kulturmiljøets aktører som følger: kan man forestille sig, at grupper inden for billedkunst, arkitektur, tekstildesign, grafik, illustration, industrielt design, dramatik, dans, litteratur og multimedier anvender kulturmiljøets faciliteter i forbindelse med produktion eller formidling af deres produktion. De skiftende lejere og kunstnere kan ligeledes leje en midlertidig gæstebolig i Godsbanens hovedbygning. BRUGERE Kulturmiljøets brugere er amatørkunstnere inden for de samme kunstretninger som kulturmiljøets lejere, samt almindelige borgere, der på mere hobbybetonet basis ønsker at benytte faciliteterne. Amatørkunstnerne kan frit anvende kulturmiljøets åbne værksteder og kulturmiljøets tekniske ressourcer, hvorimod kulturmiljøets atelier er forbeholdt de semiprofessionelle og professionelle kunstnere. I det følgende præsenteres de enkelte typer af aktører. FASTE AKTØRER Kulturmiljøets faste aktørkreds består af forskellige mindre og mellemstore kulturinstitutioner med relation til litteraturen, scene- og billedkunsten. Disse er hentet fra de aktuelle grupper og institutioner i Århus, og i Godsbanens regi bliver de organiseret på tværs af de oprindelige skel. Konkret kan man forestille sig en basis bestående af fx. et børneteater, et professionelt teaterensemble, et kulturelt rådgivningscenter og en teknik- og materialebank. PUBLIKUM I forbindelse med opsætning eller udstilling af større produktioner vil kulturmiljøet med sin alternative profil kunne tiltrække kulturinteresserede fra hele landet. I hverdagen er det i høj grad kulturmiljøets cafe og restaurant, der danner rammen om den kunstneriske dialog mellem lokale borgere og de aktuelle kunstnere. Her skal besøgende ikke mindst findes i kulturmiljøets nærmiljø omkring Mølleengen og Vesterbro, selvom stampublikummet naturligvis også omfatter såvel unge som ældre fra resten af byen. SKIFTENDE LEJERE OG KUNSTNERE Kulturmiljøets skiftende lejere er forskellige professionelle eller semiprofessionelle kunstnere og kunstnergrupper, som i kortere eller længere tid anvender kulturmiljøets faciliteter i forbindelse med produktion eller formidling. Ligeledes kan større kulturinstitutioner eller private virksomheder leje faciliteter til større produktioner. Konkret 5 s i d e
4. Kulturmiljøets fysiske rammer De fysiske rammer tager udgangspunkt i de eksisterende bygningers muligheder og begrænsninger. Hermed kan godsbanegårdens oprindelige og unikke karakter opretholdes i en ny anvendelse. I det følgende skitseres de indledende ideer til, hvordan beliggenheden og de eksisterende bygninger kan bidrage til at skabe et attraktivt og levende kulturmiljø for byens scene- og billedkunst, og hvordan en konkret indretning kan tage sig ud. BAGSIDEN AF BYEN KULTURMILJØETS BELIGGENHED Kulturmiljøet ligger så at sige på bagsiden af byen i forhold til det eksisterende kulturliv. Det er både en udfordring og en mulighed. En udfordring, fordi det stiller store krav til profilering for at kulturmiljøet kan blive synligt på forsiden af byen. En mulighed, fordi det netop distancerer miljøet fra det etablerede kulturliv, og dermed kan tiltrække det anarkistiske, alternative kulturliv og fordi det også dermed kan tiltrække kulturforbrugere, der ikke bare ønsker mainstream. De etablerede kulturinstitutioner i centrum udgør så at sige byens officielle ansigt med åbning mod rådhuset, mens godsbanen signalerer bagsiden og det nybrydende. Derfor er det afgørende, at godsbanen får en profil som forsiden af bagsiden. Der er ikke bare tale om en overgang til bagsiden af byen, men om en overgang til forsiden af bagsiden af kunsten det skæve, skabende, nybrydende kunst. Godsbanens alternative kulturmiljø fuldender dermed byens kulturelle akse fra den officielle, anerkendte kultur i Musikhuset og Kunstmuseet over den alternative, eksperimenterende kultur i Godsbanen til kulturhistorien på Bymuseet og i Den gamle By. Og i et bredere perspektiv er den kulturelle akse omgivet af det kommercielle og politiske center ved Strøget og Rådhuset på den ene side og det uddannelsesmæssige center med Universitetet og Handelshøjskolen på den anden side. Hovedbiblioteket Huset Voxhall DET KOMMERCIELLE Godsbanen Strøget s i d e6 Mu Scandinavien
Det levende hus kulturmiljøets faciliteter Godsbanen består af en hovedbygning, den gamle administrationsbygning for DSB, og to store haller. Administrationsbygningen rummer ca. 1.300 m2 etageareal og 420 m2 kælder, mens de to haller samlet rummer 5.400 m2 etageareal i et plan. Det levende kulturmiljø opstår ved at skabe en række sociale rum, som kan danne rammen om det uformelle møde mellem tilskuerne og kunstnere. Der skal være en form for hverdag i kulturmiljøet, hvor besøgende har mulighed for at møde kunstneren og kunsten allerede i den skabende fase, så man opnår en optimal kunstnerisk dialog som modvægt til de etablerede kulturinstitutioners mere stiliserede kunstformidling. Konkret forestiller vi os, at hovedbygningen danner rammen om uformelle møder med følgende rumfordeling: intim scene toilet/omklædning gæsteboliger/admin. åbne værksteder udstilling toiletter restaurent/café teknikbank/lager Cafe: I hovedbygningens stueetage etableres en cafe, som er publikums første møde med kulturmiljøet. Med sin afslappede og intime stemning tiltrækker cafeen unge såvel som ældre beboere fra hele kvarteret omkring Mølleengen og Vesterbro samt kulturinteresserede besøgende fra hele byen. Desuden vil cafeen danne rammen for forskellige litterære aktiviteter såsom debutant- og forfatteraftener med oplæsninger, foredrag og forskellige former for poetry slam. Restaurant: I mere eller mindre åben forbindelse med kulturmiljøets cafe etableres en restaurant, som tilbyder en god og prisvenlig menu. Restauranten skal i sin indretning og i sin menu afspejle kulturmiljøets alternative og afslappede profil. Man kan eventuelt vælge at invitere skiftende gæstekokke fra eksisterende restauranter eller lade restauranten være drevet af afgangselever fra gastronomuddannelse på Århus Tekniske Skole. Udstillingsrum: Trappeopgangen og i det tilstødende areal på 1. sal er hovedbygningens åbne udstillingsrum med skiftende former for udstillinger, om end også cafeen og restauranten danner rammen om skiftende udstillinger. Dette udstillingsrum er åbent ud mod de bagvedliggende haller og udgør dermed den primære indgang til performance- og udstillingshallen. Åbne værksteder og atelier: Hovedbygningens første sal rummer dels kulturmiljøets åbne værksteder for det kulturelle vækstlag og semiprofessionelle kunstnere, dels individuelle atelier eller værksteder til professionelle kunstnere. Kombinationen af åbne værksteder og individuelle atelier eller værksteder giver gode muligheder for inspirerede dialog samtidig med, at de profes- 7 s i d e
sionelle kunstnere ikke føler sig generet af amatørkunstnere. Gæsteboliger til kunstnere: Hovedbygningens anden sal rummer otte til ti kunstnerboliger, som er separate værelser med fælles køkkener og opholdsrum; alternativt fire lejligheder. Her kan danske og internationale kunstnere leje en billig bolig i forbindelse med deres produktion eller performance i kulturmiljøet for kortere eller længere perioder. Herved er der skabt et blivende kreativt miljø med både fornyelse og forankring. Der kan evt. planlægges med legatboliger, som Århus Kommune udlodder som del af kommunens kunstnerpolitik. Administration: Hovedbygningens anden sal rummer desuden kulturmiljøets administration med kontorer til den daglige leder og et antal medarbejdere. Intimscene: Oppe under hovedbygningens flotte tagkonstruktion kan man eventuelt etablere en intimscene, idet tagkonstruktionen giver muligheder for at skabe unikke rammer for scenekunsten. Kælderen: Godsbanegårdens kælder indrettes til kombineret lager og teknikbank. Tilsvarende forestiller vi os, at de tilstødende haller anvendes som skitseret nedenfor: Performance- og udstillingshal: I hallen nærmest det eksisterende parkeringsareal (Hal 1) placeres kulturmiljøets store performance- og udstillingshal. Hallen fremstår som en mere eller mindre rå skal, som kunstnerne ved hjælp af fleksible kontor- og scenemoduler kan forme til at matche de aktuelle behov for mindre produktionslokaler eller specifikke forestillingers og udstillingers præsentationsformer. Gennem hele hallen løber en besøgs-/ publikumsbølge, et snoet gangareal, som både forbinder og adskiller produktionsaktiviteterne i de fleksible kontorer med den mere performative aktivitet i hallen. Da hallen danner rammen om forskellige publikumsaktiviteter, bør hallen naturligvis rumme enkelte faste faciliteter til betjening af publikum blandt andet billetsalg, garderobe og toilet ligesom der vil være en mindre cafe/bar. Produktionshal: Hallen tættest på Musikhuset (Hal 2) rummer kulturmiljøets produktionshal til store scene- og billedkunstproduktioner. Hallen kan efter behov opdeles i mindre værksteder, hvorved det bliver muligt at arbejde sideløbende på flere mindre produktioner, og selve indretningen af produktionshallen vil derfor følge de aktuelle kunstneriske projekter i hallen. PERFORMANCE OG UDSTILLINGSHAL HOVEDBYGNING mindre scene/ udstilling café "gade"/udstilling værksteder for lejere indgang MULTIFUNKTIONEL STORSAL område som kan overdækkes og inddeles efter behov GÅRDRUM restaurant/ café s i d e8 områder for produktion PRODUKTIONSHAL
Selvom publikum primært færdes i performance- og udstillingshallen, vil det ved særlige lejligheder være muligt at besøge produktionshallen for derved at skabe grundlag for en kunstnerisk dialog mellem publikum og kunstner. Desuden vil produktionshallen også i perioder være åben for udlejning til større produktioner i virksomheder med relation til scene- og billedkunsten. Multifunktionel storsal: Arealet mellem de to haller omdannes til multifunktionel storsal, som alt efter behov kan være åben eller overdækket, som i Parken i København, og kan opdeles i mindre scener, så storsalen kan være rammen om flere parallelle begivenheder. Det betyder, at arealet om sommeren kan udgøre rammen om typisk sydeuropæiske aktiviteter og arrangementer uanset det danske vejr, og at arealet om vinteren kan bruges til messer, basar og lignende. Gårdhave: Arealet mellem hallerne og hovedbygningen indrettes som en åben gårdhave, hvor der om sommeren kan være udendørscafe, basar og andre udendørsaktiviteter. 9 s i d e
5. Organisering og netværk Den endelige organisering skal drøftes nøje med alle de faste aktører i miljøet og øvrige interessenter. Det er anbefalelsesværdigt, at man først bestemmer indhold og funktioner, og at man herefter afstemmer organisering og bemanding til opgaverne. PROCESSEN For at skabe størst mulig ejerskab og opbakning til produktionsmiljøet kan man med fordel iværksætte en proces som følger: Kommune Tovholder Interessenter Kick-off seminar Fokusgrupper Dernæst gennemføres en møderække i de tre fokusgrupper, som hen over foråret diskuterer vision og mål, aktiviteter, aktører og organisering samt fysisk indretning og økonomi. Hver fokusgruppe sammenfatter sine diskussioner og konklusioner i et første ideoplæg, således at rådmanden modtager tre bud på retningen for produktionsmiljøet. Efter en politisk diskussion af oplægget eventuelt med inddragelse af Kunstrådet og Kunstsamvirket nedsættes to arbejdsgrupper, som i løbet juni og august arbejder med hhv. organisering, indhold og økonomi og bygnings- og indretningsmæssige forhold. Politisk diskussion Politisk præsentation Første ideoplæg Arbejdsgrupper Samlet ideoplæg I starten af september samles arbejdsgruppernes arbejde i et samlet oplæg, som drøftes på et Rådmandsmøde og i dialog med Kunstrådet og Kunstsamvirket. Herpå præsenteres projektoplægget for Udvalget for Skoler og Kultur. Politisk drøftelse Byrådsbehandling Presse og dialog Arbejdsgrupper: endeligt oplæg Processen indledes med et kick-off-arrangement, hvor interessenter præsenteres for de grundlæggende ideer og muligheder og for den efterfølgende proces. Arrangementet indledes med besigtigelse af Godsbanens hovedbygning, og afsluttes med nedsættelse af tre fokusgrupper, der skal fungere i de videre dialogrunder. I oktober udsendes pressemeddelelse om det samlede projektoplæg, og det diskuteres i dialog med fokusgrupperne. Arbejdsgruppernes endelige oplæg forventes færdiggjort til politisk drøftelse i december 2004. I januar 2005 præsenteres det endelige oplæg for fokusgrupperne, og der bliver herefter udsendt en pressemeddelelse. Herpå går oplægget videre til byrådsbehandling. s i d e10
ILLUSTRATIONER: Århus Kommune TEKST OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne A/S 11 s i d e