Indpasning og udformning af multifunktionelle minivådområder Indretning og synergi

Indpasning og udformning af multifunktionelle minivådområder Indretning og synergi Baggrund Ved indførelsen af en målrettet regulering af landbrugets brug af nærringsstof på markerne, er der behov for at få afdækket mulighederne for optimal placering og udformning af forskellige virkemidler. I det følgende er der sat fokus på minivådområder og hvorledes de kan placeres og udformes, så der opnåres synergi mellem miljø, natur, landskab, jagt og andre rekreative interesser og således opnår en merværdi ved etablering af minivådområder. Der er taget udgangspunkt i to cases, begge i kuperede terræner, til at beskrive muligheder ved design og indplacering af minivådområder. Dette idékatalog er en del af projektet Intelligente virkemidler til forbedring af miljøtilstanden målrettet landmænd og rådgivere. Formål I forbindelse med etablering af minivådområder til opsamling af kvælstof og fosfor fra dyrkningsarealer, giver det god mening også at se på, hvordan de landskabelige påvirkninger kan få en positiv og visuel effekt på lokaliteten. Udover det landskabelige, kan minivådområder også være med til fx at øge naturindholdet og understøtte jagtinteresserne i området. For at få et samlet overblik, er nedenstående fokusområder opstillet og som bør tages i betragtning ved placering og etablering af minivådområder: Landskab, terræn og eksisterende beplantninger ved området og nærliggende markarealer Adgangsmulighed i forbindelse med etableringen Adgangsmuligheder og begrænsninger for offentligheden Landbrugsproduktion Jagt Rekreation Naturindhold Energi produktion Bynære relationer

Minivådområder landskabelige og naturmæssige elementer Et minivådområde består af en række bassiner, og kan enten fremstå som ét samlet vandområde eller som flere bassiner visuelt adskilt af lav beplantning. Bassinerne kan placeres i samme kote, eller ligge forskudt tilpasset til terrænet. Bassinernes vandspejl kan enten stå som ubrudte flader eller kan varieres af beplantning, stensætning eller variationer i bassindybder. Udformning af minivådområder kan gøres enkle uden for meget terrænregulering eller det kan også være mere omfattende med landskabelig tilpasning, afhængigt af minivådområdets placering fx i forhold til synlighed og sammenhæng med andre funktioner. Hvilke elementer kan man designe på i forhold til landskab, natur, rekreation, jagt mv.? Ydre afgrænsning af det samlede bassin form og sammenhæng med omgivelserne Placering af bassinerne i forhold til hinanden og i forhold til terrænet Hældning på bassinernes sider Dybde på bassinerne Beplantning i bassinerne og omkring det samlede bassin arter, sammensætning, tæthed mv. Elementer som kan sammensættes og designes forskelligt, afhænger af hvad man ønsker at fremme. Nedenfor ses de forskellige elementer: Lavere område i bassinet Ydre afgrænsning Hældning på bassinernes sider Dybere del af bassinet Beplantebræmme Sedimentationsbassin Evt. beplantning eller jordbearbejdning langs minivådområdet Ydre afgrænsning Sedimentationsbassin Hældning på bassinernes sider Beplantebræmme Sedimentationsbassin 2 / 15

Vådområdet skal indeholde ét sedimentationsbassin samt et vådområde med skiftevis dybe og lavvandede zoner. Sedimentationsbassin Dybde 1 m Overfladeareal 5 % af minivådområdets samlede overfladeareal Det skal være muligt at opgrave sediment regelmæssigt fra sedimentationsbassinet Vådområde dybe dele Dybde 1 m Overfladeareal 65 % af minivådområdets samlede areal Skråningsanlæg mod kanter og mod vegetationszoner må ikke have for stor hældning Vådområde - lavvandede dele Dybde 0,3 m Overfladeareal 30 % af minivådområdets samlede areal Skal beplantes med vådbundsvegetation Placering af minivådområder i kuperede landskaber I Danmark findes der en række kuperede landskaber småbakket og storbakket morænelandskaber, men også bakkeøer på flade hedesletter kan karakteriseres som kuperede landskaber. I forbindelse med placering af minivådområder i kuperede landskaber er der flere hensyn og muligheder som bør overvejes: Storbakket morænelandskab - Landskabelige karakteristika og hensyn Meget varierede og storslåede landskabsrum Dale og bakketoppe med vide udsigter Nuværende dyrkningsmetoder med behandlingsspor understreger det meget bevægede terræn Vær påpasselig med at placere minivådområder uden landskabelige elementer, så de ligger frit uden landskabelige elementer til at holde det fast. Eksisterende elementer, som remiser bør holdes som fri - øer i landskabet men minivådområder kan fint placeres i nærhed til disse Vær opmærksom på ikke at blokere for udsigter med beplantning i forbindelse med minivådområder Tilstræb irregulære/organiske former tilpasset terrænets højdekurver, både hvad angår bassinets form og beplantning. Småbakket morænelandskab - Landskabelige karakteristika og hensyn Svagt bakkede landskaber, der kan have fladekarakter Vide udsigter Forholdsvis ensartet og roligt landskab Landskabet kan bære både regulære og organiske former hvad angår vådområders form og beplantning. Vær opmærksom på særlige karakterfulde udsigter i forhold til høj beplantning nær vådområder. Vis særlige hensyn til indsigter til kulturhistoriske elementer, som kirker, gravhøje m.m. 3 / 15

Muligheder og barrierer for multifunktionelle indsatser Når landmanden skal udvælge et område på sine arealer, hvor minivådområdet skal placeres, er der flere forhold at tage i betragtning. Tekniske forhold som afvanding, oplandsstørrelse, dræn og terrænforhold skal naturligvis være på plads, men også landskabelige, produktions- og naturmæssige forhold har indflydelse på placering og udformning. Arealer til minivådområdet vælges ofte ud af bedriftens samlede landbrugsjord, og derfor kan landmanden have en øget interesse i, at minivådområdet er multifunktionelt altså kan mere end blot at rense drænvand også gerne uden at det koster mere. I nedenstående skema giver et overblik over, hvilke forskellige interesser og faktorer indenfor natur, jagt, landskab, rekreation, bymæssig nærhed og energi som kan sammenstilles, og hvilke som er sværere at kombinere eller uforenlige. Hvilke forskellige tiltag kan endvidere opnå synergieffekter, fordi tiltagene understøtter hinanden? Signaturforklaring Grøn betegner, at interesserne nemt kan forenes og at der også kan opnås synergi. Gul, for at tilgodese de udvalgte interesser, kræver det fx ekstra pleje eller vedligeholdelse. Rød, at interesserne/temaerne som udgangspunkt ikke kan forenes. TEMAER/ INTERES- SER Naturindhold Jagt * Dyr og mennesker kan blive forstyrret ** Kan se lidt rodet ud skal designes Landskab Rekreation og fritid Nærhed til by Energiafgrøder Lavbundsarealer + (+) Kræver pleje Omkring- Liggende små biotoper (Stendynger, jorddynger og kvas) Afgræsning Skjul Foder til vildtet. Naturligt foder som gror på stedet + (+) Kræver pleje Åbne arealer Energi Jordbearbejdning Beplantning Tilgængelig lighed Herlighedsværdier Ophold og information Overfladevand + + + + (+) Kræver pleje + Variation ift. grusstier +** + (+) + +* + +* (+) Kræver I tørre pleje perioder + + + + + Naturligt foder Lavbundsarealer + (+) Kræver pleje Ledelinjer + Naturligt foder (klippede græsstriber stier) + + + + (+) Kræver pleje + + + + + 4 / 15

Design af multifunktionelle minivådområder I det følgende beskrives en række principper og hovedelementer, som grundlag for designet og indpasningen af minivådområder i landskabet, med fokus på at opnå synergi mellem interesser/temaer beskrevet i skemaet på side 4. De tekniske specifikationer og foranstaltninger, som er grundlæggende for at minivådområderne fungerer, forudsættes opfyldt, og dermed ikke medtaget i dette idékatalog. Terrænregulering Opgravning og jordflytning Jordarbejdet udgør en af de store omkostninger ved anlæggelse af minivådområder. Det er derfor vigtigt at placeringen og udformning overvejes nøje afhængigt af hvad man ønsker at opnå. Følgende eksemplers landskabelige løsningsforslag, beskriver hvilken virkning forskellig terrænbearbejdning kan have for oplevelsen og brugen af området, hvordan terrænet kan udnyttes og hvordan den udgravede jord fx kan bruges til formgivning af jordvolde buffer mellem mark og minivådområde. Dobbelt kant opfattes mere kunstig Blød kant opfattes som naturlig Stejl kant opfattes mere kunstig Svag hældning opfattes mere naturlig Forskel på terræn og dermed forskel på muligheder for opbygning af mindre volde, men også muligheder for udjævninger af råjord på flader, f.eks. ind mod terrænstigninger Råjord, når det øverste humuslag fjernes i forbindelse med gravearbejdet, er ikke så nærringsrigt, og kan være medvirkende til at ny natur vil opstå. Hældningsgrad på bassin ift. jagt.1:5 lavsbundsområde mod kanten Inspiration til forskellige kantopbygninger Inspiration til kantopbygning, eksempel fra dambrug 5 / 15

Beplantning Forskellige træer og planter stiller forskellige krav til bl.a. sol og skygge. Afhængigt af hvad man ønsker at opnå kan man kombinere forskellige arter og i forskellig tæthed. Beplantning, f.eks. med fokus på jagt Plant på nordsiden 2,5 m x højden på beplantningen Ex. 2,5m x 10 m træ = 25 m afstand til bassinet Fordeling af beplantning 1/3 høj bevoksning træer 1/3 græsser og evt. dunhammere 1/3 afgræsning/slået areal Høje træer, med præg af lysåben skovbund Høj beplantning med underskov, som lukker skovbunden Afledte bindinger På sigt kan minivådområder udvikle sig til 3 beskyttet natur. Hvis minivådområdet ligger nær bedriftens bygningsanlæg og det er stalde til animalsk produktion, kan konsekvensen være at 3 tilstand blokkerer for en eventuel fremtidig udvidelse af den animalske produktion, primært pga. ammoniakfordampning. 6 / 15

2 CASES placering og udformning af minivådområder i kuperet terræn For at konkretisere nogle af hovedprincipperne for indretning og udformning af minivådområder illustreres 2 minivådområder etableret i kuperet terræn, morænelandskab i Østjylland: Minivådområde A, tænkes etableret på en lokalitet i nærheden af en forholdsvis befærdet kommunevej. Muligheden for offentlig tilgængelighed er dermed ret stor, og er udnyttet i designet og konstruktionen af anlægget, i forhold til en rekreativ vinkling. Minivådområde B, tænkes etableret på en lokalitet som ligger utilgængeligt for offentligheden. Derfor vil der blive lagt mere fokus på natur- og jagtinteresser. Minivådområderne er også i disse tilfælde etableret i nærheden af vandløb og anlagt ved enden af drænsystemers hovedledninger og afvandingskanaler. Minivådområde A Minivådområde B Kortudsnit som viser placeringerne af nedenstående eksempler på minivådområder 7 / 15

Minivådområde A Beskrivelse af området Lokaliteten hvor minivådområdet kan placeres ligger i en lavning langs et vandløb. Terrænfladen ligger ud mod et lidt større vandløb. Trods det flade terræn er det meget synligt fra den nærliggende landevej, hvorfra det også vil være en mulig adgang til minivådområdet. Området ligger umiddelbart øst for en afvandingskanal og et læhegn, og grænser endvidere op til et kraftigt skovbryn med sydøst. Områdets størrelse er på ca. 1,5 ha. Kote 60,5 Kote 56 Kote 53,5 4 3 1 6 5 Kote 54,5 2 Oversigtskort med angivelse af fotovinkler og terrænkoter 1. 2. 8 / 15

3. 4. 5. 6. 9 / 15

Forslag til minivådområde A Kørespor klippet græs bræmme Opholdsmuligheder Adgang Minivådområde A, er formgivet så det i store træk følger morænebakkens møde med den nuværende eng Minivådområdet vil være synligt fra landevejen og derfor er det skitserede anlæg designet og indbygget i terrænet/engarealet, så der opnås de bedst mulige adgangsforhold og tilgængelighed forbipasserende og lokale beboere, som ønsker at bruger området rekreativt. Der vil også - med vårområdet - skabes en ny naturværdi, som vil være med til at styrke og understøtte flora og faunaen i og rundt om området. Visualisering af minivådområde A De langstrakte plantebræmmer er med til at leder øjet og skabe dybde i landskabet. 10 / 15

Inspiration til afgrænsninger, ophold og info-skiltning i forbindelse med minivådområder: Kanter, afgrænsning mellem vand og land Form beplantningen kan understrege bassinernes form Ophold på store egetræsplanker, vil være oplagt ved kanten af minivådområdet Skiltning information om minivådområdet og området som sådan 11 / 15

Minivådområde B Beskrivelse af området Lokaliteten hvor minivådområde B ønskes anlagt, er et storbakket morænelandskab med et terrænflad på ca. 3 m indenfor området. Disse forudsætninger vil kræve at bassinerne anlægges i forskudte niveauer, forstået på den måde at vandoverfladerne fra det ene bassin til det andet har en forskydning på omkring 0,75 m. Området ligger i en landskabelig lomme med kraftige skovbryn mod nord, øst og vest. Kote 67,5 5 6 3 Kote 73,5 4 Kote 76,5 1 Kote 77,5 2 Oversigtskort med angivelse af fotovinkler og terrænkoter 12 / 15

1. 2. 3. 4. 5. 6. 13 / 15

Forslag til minivådområde B Høj beplantning Bassin 3 Bassin 2 Græsser Bassin 1 Sedimentbassin Formålet med forslaget til opbygningen af dette minivådområde, er at vise muligheder for anlæggelse af anlæg i meget kuperede terræner. Tiltaget, der deles i mindre bassiner med mellemliggende dæmninger, kræver at den nuværende sammenhængende beplantning langs med vandløbet brydes, hvilket vil ændre landskabsoplevelse til et mere åbent, som dermed tydeliggør/understreger det bevægede terræn. Tekniske anlæg som dæmninger, vil umiddelbart virke markant i landskabsbilledet, hvilket i dette tilfælde vil styrke den visuelle oplevelse. Desværre er tilgængeligheden ikke er særlig stor, men til gengæld er der gode muligheder for pleje af jagtinteresser, som vil komme et større område til gavn. Visualisering af minivådområde B, som viser de forskudte dæmninger og bassiner. 14 / 15

Inspiration til hvordan bassinerne kan have et naturligt forløb af vandet Spunsvægge er en interessant måde at afgrænse bassinerne spunsene trygges ned i jorden Træer med lysåben græsfælled Højt græs i lavbundsområde Gode grunde for opnåelse af afledte effekter og synergi ved anlæggelse af minivådområder i samspil med andre interesser, som fx: Få skabt et overblik over muligheder og begrænsninger i forhold til at opnå synergi mellem forskellige interesser som fx miljø, produktion, natur, landskab og rekreation Øg værdien af fx jagt og landskab gennem ét multifunktionelt tiltag At få skabt et godt image, som kan være med til at brande bedriftsejernes produktion i samspil med minivådområder som miljøtiltag Dette idékatalog skal ses som et første bidrag til formgivning og landskabelig indpasning ved anlæggelse af minivådområder og kan anvendes i debatten omkring miljøtiltag på markarealerne. Idékataloget bør løbende suppleres med gode eksempler fra etablerede og kommende anlæg. 15 / 15