Telepolitikken tilbage på sporet Vores bud på sund vækst og digitalisering af det danske samfund ved hjælp af et velfungerende telemarked Telenor, Telia, Global Connect og Concepy er en væsentlig del af den samlede danske IT- og telesektor. Hver dag forsyner vi omkring 4 mio. kunder med bredbånd, telefoni, tv og underholdning både erhverv og private. Vores branche er mere på teknologisk forkant end andre, og det er vores tjenester og forbindelser, der får samfundet til at hænge sammen og sikrer fortsat vækst og øget effektivitet i mange andre brancher. Men vi er også en presset branche. Konkurrencesituationen befinder sig på et uholdbart niveau, og det er ikke et optimalt fundament, hvis man ønsker hurtigt bredbånd til alle ligesom regeringen gør det i sin 100 Mbit til alle i 2020 -målsætning. Hvis der for alvor skal gøres noget, der kan bidrage til at indfri ambitionerne bør regeringen have en vision om, at Danmark flyttes fra at være blandt de fem bundskrabere i Europa til at komme i top-fem - målt på en velfungerende konkurrence på det faste bredbåndsmarked dvs. den procentvise andel af markedet, de alternative operatører kan mønstre. I dag ligger Danmark som nr. 24 blandt 27 EU-lande. TDC s kobbernet vil også i den kommende årrække være en meget vigtig vej ud til samtlige danske husstande når det gælder stabile høje bredbåndshastigheder. Alternativet fibernettet er i dag ikke landsdækkende, og spørgsmålet er, om det nogensinde bliver det i samme udstrækning, som TDC s kobbernet. Det mobile 4G netværk er samtidig fortsat under hastig udbygning. Regeringen har i sit udspil Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark lanceret sit bud på, hvordan mobil og bredbåndsdækningen i Danmark kan forbedres. Der er mange positive takter i udspillet, der uden tvivl vil komme en bedre dækning til gavn og som branchen har taget positivt imod. Imidlertid adresserer udspillet kun i ringe grad spørgsmålet om de pressede konkurrencevilkår på telemarkedet. Det konkurrencemæssigt udfordrende består i, at TDC ejer det landsdækkende kobber-accessnet. Mange års regulering har IKKE skabt den ønskede konkurrence på teleområdet. Det kunne ellers have gavnet innovationen, investeringsniveauet, dækningen og givet en hurtigere udrulning af nye teknologier. Erhvervsstyrelsen har løbende konstateret, at der eksisterer en række alvorlige udfordringer for konkurrencen på det danske marked for fast bredbånd og telefoni. Der er bare ikke fundet en holdbar løsning på problemet, og de senere år er TDC s dominans i markedet fastholdt og visse steder styrket. Vi er derfor langt fra klar til at tilbagerulle den sektorspecifikke regulering, sådan som det ellers forudsættes at skulle ske i det nuværende teleforlig. Sker det, vil det have store konsekvenser for forbrugerne. Derudover har der gennem en årrække været store udfordringer ift. mobildækningen. Der er her behov for et nyt syn på fordelingen af frekvenser samt på mulighederne for lettere udbygning af mobil infrastruktur.
Med henblik på at sikre en fair konkurrence på fastnetområdet samt at øge investeringslysten når det gælder højhastighed på både mobil- og fastnetområderne, ønsker vi at pege på nogle helt konkrete udfordringer og komme med forslag til tilpasninger af telereguleringen, der vil forbedre disse forhold. 1) Selskaberne skal en gang for alle sikres lige adgang til accessnettet Udfordring: Telereguleringen har siden 1999 været baseret på en ambition om gradvist at nedtrappe reguleringen af de øvrige selskabers adgang til TDC s kobbernet med henblik på at tilskynde til investeringer i nye infrastrukturer. I dag må det konstateres, at denne tilgang ikke har skabt den ønskede konkurrence på fastnetmarkedet. Tværtimod har TDC i dag en markedsandel, der ligger helt i top i forhold til tidligere monopoler i resten af EU. (Se tabel i bilag). Kun Luxembourg, Finland og Cypern har tidligere monopoler med større dominans på deres respektive markeder. Øget konkurrence er ønskværdigt da det vil give mulighed for en højere grad af innovation, flere valgmuligheder for kunderne, mere investering i Danmark, flere arbejdspladser, hurtigere udrulning af nye teknologier, samt større chance for at flere aktører i markedet vil kunne hjælpe med at indfri de politiske målsætninger som fx 100 Mbit/s til alle i 2020. Men for at vi for alvor kan spille en aktiv rolle kræver det, at vi reelt har samme vilkår at agere på, som TDC. Der er et stort behov for at etablere en ægte level playing field. Vi må have adgang til de samme landsdækkende produkter, de samme oplysninger og de samme omkostninger som TDC således, at det for alvor sikres, at alle selskaber har den samme spillebane, som TDC. Målet er fuldstændig lige adgang til kobberet equality of input. Dette vil skabe fundamentet for ægte konkurrence mellem selskaberne. Hvis ovenstående skal være en mulighed er der imidlertid brug for et paradigmeskift i reguleringen af den danske telesektor, gennem fx: En tydeligere opdeling af TDC s infrastruktur og TDC s forretningsenheder. Dette vil forbedre TDC s tilskyndelse til at tilbyde en åben og gennemsigtig adgang til TDC s infrastruktur og gavne ligebehandlingen mellem TDC og TDC s konkurrenter, når de køber ydelser på TDC s accessnet. Og det vil medvirke til at fremme en sund konkurrence på bredbåndsmarkedet. En effektiv fjernelse af prisklemmer på bredbåndsmarkedet. Markedet har alt for længe været præget af konkurrencehæmmende prisklemmer. Erhvervsstyrelsens nyligt introducerede værktøj til brug mod prisklemmer er desværre helt utilstrækkelig, da den indeholder flere åbenbare svagheder. Alternativt kan der etableres en fælles produktionsplatform for hele telesektoren. Et sådant branchefælles infrastrukturselskab ville have til formål at tilbyde kunderne (teleselskaber og andre serviceudbydere) så hurtige og teknologisk opdaterede forbindelser som muligt, til de lavest mulige priser. Dvs. maksimal tilskyndelse til løbende teknologisk og markedsmæssig innovation, til priser der svarer til de reelle produktionsomkostninger. Endelig er der brug for, at telereguleringen indrettes på at betragte TV og bredbånd som sammenhængende produkter, som det helt entydigt er i dag. Med den nuværende regulering, der tager udgangspunkt i marked og teknologi i 1999, har kun TDC bæredygtig økonomisk mulighed for at tilbyde TV som en del af et triple-play produkt. 2
2) Der skal være adgang til at konkurrere på nye infrastrukturer til gavn for forbrugerne Udfordring: Der er en overhængende risiko for, at der opstår flaskehalsproblemer og regionale monopoler på de coax- og fibernet der er under opbygning forskellige steder i landet. Det hidtidige princip i telereguleringen om at benytte en relativ dyr prissætning af kobbernettet for at understøtte etablering af alternative infrastrukturer sikrer ikke konkurrence til fordel for forbrugerne, hvis man samtidig tillader, at ejerne af de alternative infrastrukturer må udelukke andre teleselskaber fra deres net. Telereguleringen skal sikre øvrige udbydere adgang til de alternative infrastrukturer på rimelige vilkår med henblik på ikke at overføre den dårlige konkurrencesituation på kobbermarkedet til nye, lukkede alternative infrastrukturer. 3) Der skal sikres fair konkurrence i forhold til indholdsleverandører Udfordring: Indholdsleverandører som Google, Apple, Skype og Facebook har fri adgang til at levere tjenester over teleoperatørernes net, hvilket er med til at drive efterspørgslen efter bredbåndsprodukter. Imidlertid skal disse operatører ofte ikke leve op til de samme krav, som teleselskaberne, bl.a. 112, 114, saldokontrol og datalogning. OTT-selskaberne er desuden oftest baseret i andre lande og bidrager dermed ikke i samme omfang som de danske teleselskaber til skatteindtægter eller beskæftigelse. Der bør derfor skabes en ægte level playing field, hvor det skal sikres, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med indholdsleverandører også selvom der er tale om globalt dominerende spillere som Apple, Google, Skype og Facebook. Alternativt må det overvejes, hvordan man kan lempe vilkårene i modsat retning. Der bør foretages en samlet analyse af den danske regulering på området med henblik på at udjævne ubegrundede forskelle i reguleringen af teleselskaber og indholdsleverandører. Parallelt med analysen bør der indføres et moratorium, der sikrer, at der ikke indføres yderligere forpligtelser, før det samlede overblik er tilvejebragt 4) Samarbejde mellem offentlige og private aktører Udfordring: For at kunne gøre det mere økonomisk interessant at investere i tyndt befolkede områder bør der også fokuseres på samarbejde mellem offentlige og private aktører. Mobilselskaberne bør sikres mulighed for at leje sig ind på offentligt ejede arealer og bygninger til omkostningsbaserede priser, når der skal opsættes mobilantenner. Regeringen har i sit udspil på teleområdet åbnet for muligheden i særlige tilfælde, men teleselskaberne bør gives en generel, landsdækkende ret hertil. Mobilselskaberne er allerede i dag forpligtet til at give adgang til hinandens mobilmaster på omkostningsbaserede vilkår. 5) Frekvenser skal fordeles, så de styrker konkurrencen bedst muligt Baggrund: Frekvenser er en knap ressource, som er helt afgørende for at udbydere kan levere mobiltelefoni og mobilt bredbånd til danskerne. Som ved 800 MHz-auktionen vil regeringen stille dækningskrav også ved kommende frekvensauktioner, herunder i forbindelse med de vigtige auktioner i 2016 og 2018 vedrørende 1800 MHz og 900 MHz 3
frekvenserne. Effekten af kravene i 800 MHz-auktionen bør kortlægges og kendes, inden der lægges yderligere dækningsforpligtelser over på teleselskaberne. Under alle omstændigheder er det væsentligt, at kommende auktioner designes således, at det ikke også er hensigten, at staten opnår mest muligt i provenu. Vi støtter fuldt ud regeringens bestræbelser på at allokere så mange frekvensressourcer som muligt til mobilt bredbånd, da der vil være et stadigt stigende behov herfor. I den forbindelse er der f.eks. mulighed for at tilføre teleområdet yderligere infrastruktur, når 700 MHz-frekvenserne, der i dag benyttes til TVformål, udløber i 2020. Ved de kommende auktioner over 900 og 1800 MHz-frekvenserne bør det sikres, at auktionsdesignet bidrager til fortsat at stimulere en ligelig konkurrence på mobilmarkedet i Danmark. 700 MHz-frekvenserne bør afsættes til brug for mobile bredbåndsformål, når tilladelsen udløber i 2020. Det vil betyde markant bedre dækning, højere hastigheder og øgede investeringer i IT infrastrukturen investeringer, der er afgørende for væksten i resten af samfundet. 6) Bedre bredbånd og mobildækning Tankerne i regeringens teleudspil om, hvordan det offentlige kan støtte og stimulere udbredelsen af bredbånd i Danmark, samt hvordan det offentlige i samspil med blandt andre telebranchen kan søge bæredygtige løsninger på at forsyne alle danskere med bredbånd herunder sikre god mobildækning bør afspejles i teleforliget i form af konkrete målsætninger. Dette bør primært ske gennem en stimulering af efterspørgslen, f.eks. gennem øget offentlig anvendelse af digitale løsninger, telemedicin m.v. Der kunne også være tale om øgede investeringer i forskning på it- og teleområdet for at dæmme op for den hjerneflugt, som Danmark har oplevet ved lukningen af Nokia, Motorola og andre virksomheders udviklingsafdelinger. Sådanne investeringer ville også kunne medvirke til skabelsen af yderligere arbejdspladser og kompetenceudvikling. Vedrørende problematikken omkring mobildækning ønsker vi fortsat at tage medansvar i samspil med det offentlige i samfundspligten om at sikre en god mobildækning for alle danskere. Det betyder følgende: Vi vil forpligte os til at gå ind i en fokuseret og dedikeret dialog om at løse de problemer, som TDC s udbygning i 800 MHz båndet efterlader. En mulighed kunne være i fælleskab at anlægge de nødvendige master og kabler og stille dem til rådighed for alle teleselskaber også TDC som et åbent net. Det vil skabe et reelt grundlag for et varieret udbud af teletjenester også i de yderste områder af Danmark. Udgangspunktet for udbygningen vil være Erhvervsstyrelsens kortlægning af bredbåndsdækningen i Danmark med udgangen af 2015, hvor TDC s licensforpligtelser skal være opfyldt. 4
7) Bedre muligheder for finansiering Udfordring: Regeringens målsætning på bredbåndsområdet er at alle hustande og virksomheder skal have adgang til bredbåndsforbindelser på mindst 100/30 Mbit/s i 2020. Derudover har regeringen som målsætning, at sikre en bedre dækning for mobiltelefoni. I den forbindelse har regeringen i sit udspil Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark tilkendegivet, at man vil forbedre rammerne for branchens forsatte investeringer i bredbånds- og mobiltaledækning. En væsentlig forudsætning for, at telebranchen kan gennemføre investeringer, som fremmer regeringens målsætninger om bl.a. bedre dækning, er, at branchen har adgang til at finansiere investeringerne på en rentabel måde. Som følge af de ringe konkurrencevilkår på det danske telemarked er det imidlertid vanskeligt at tilvejebringe de fornødne økonomiske midler til investeringer i bl.a. udkantsområder. Det skyldes bl.a., at muligheder for at tilvejebringe kapital fra den danske finanssektor er begrænsede og ofte uattraktive. Hertil kommer, at det heller ikke er attraktivt for udenlandske investorer og teleselskaber at investere i Danmark, og endelig er det særdeles vanskeligt for de danske alternative teleoperatører at finde finansieringsmidler inden for egne budgetter. Hvis den danske telesektor skal bidrage aktivt til regeringens målsætninger om bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark, er det vigtigt, at rammerne for finansiering af infrastrukturen forbedres. Dette kunne f.eks. være ved at fastsætte regler, der muliggør realkreditfinansiering af investeringer i teleinfrastrukturen. Marek Slacik, Ken Helleskov Andersen Stig Myken Niels Zibrandtsen Adm. dir. Adm. dir. Adm. dir. Adm. Dir. Telenor Danmark Telia Bredbånd Concepy GlobalConnect 5
Bilag: Nøgletal om investeringer, overskud og markedsandele i telesektoren Faldende investeringsniveau i telesektoren også sammenholdt med øvrige brancher Investeringerne på det danske telemarked har været gradvist dalende de seneste år og er nu på niveau med investeringerne i 2003. Dette skyldes ikke mindst de ulige konkurrencemuligheder på det danske marked. 1 INVESTERINGER I TELEBRANCHEN I DANMARK, 2009-2011 Mio. kr. i perioden 2009 2010 2011 Vækst 2010-2011 Investeringer i løbende priser 8.333 7.117 6.529-8,3 % Investeringer i faste priser (2009) 8.333 6.957 6.211-10,7 % Ser man på telebranchens investeringsniveau i forhold til dens omsætning og sammenligner med det tilsvarende tal for de samlede investeringer i Danmark på tværs af øvrige brancher, kan det derfor desværre konstateres, at telebranchen fra at ligge noget over gennemsnittet, nu ligger væsentligt under. INVESTERINGSGRAD, 2009-2011 Faste priser 2009 2010 2011 Telebranchens investeringsgrad 21% 18% 17% Samlet investeringsgrad i Danmark 19% 19% 22% Investeringsniveauet holdes desuden i nogen grad oppe af energiindustriens investeringer i fibernet. De reelle investeringstal for den traditionelle telebranche er således langt lavere, end de officielle tal giver udtryk for. Hvis fiberselskabernes dårlige forretninger over tid fører til, at deres investeringer ophører, står Danmark med en samlet telebranche, der kun investerer i et minimalt omfang. De ulige konkurrencemuligheder og den meget hårde priskonkurrence på det danske telemarked har desuden ført til at samlet fald i omsætningen på markedet. Kun for så vidt angår datakommunikation kan der konstateres en lille vækst i omsætningen men denne marginale vækst skal sammenholdes med den massive stigning i danskernes forbrug af data. Denne udvikling bidrager naturligvis også negativt til den vigende investeringslyst i Danmark. OMSÆTNING, 2009-2011 Mio. kr. 2009 2010 2011 Vækst 2010-2011 Fastnettelefoni 6.107 5.502 4.834-12,1% Mobiltelefoni 15.743 15.839 14.859-6,2% Datakommunikation og internet 8.169 8.248 8.458 2,6% Øvrige indtægter 10.583 10.917 11.268 3,2% Omsætning i alt 40.603 40.506 39.420-2,7% Omsætning i alt, faste priser (2009) 40.603 39.592 37.499-5,3% Konsekvensen af de faldende investeringer og omsætningstal og fortsatte negative forventninger hertil kan desuden aflæses direkte i antallet af ansatte i telebranchen. 1 De viste tabeller for investeringer, omsætning og antal ansatte stammer fra Erhvervsstyrelsens publikation Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011 (http://www.erhvervsstyrelsen.dk/file/263419/okonomiske_noegletal_telebranchen_2011.pdf) 6
FULDTIDSANSATTE, 2009-2011 Ultimo 2009 2010 2011 Vækst 2010-2011 Fuldtidsansatte 16.595 15.504 14.693-5,2% Desværre slår de ovenstående trends primært igennem hos de alternative selskaber. De alternative selskabers i forvejen faldende indtjening er således i særlig grad under yderligere pres. Sammenligner man f.eks. indtjeningsgraden (EBITDA) for Telia og Telenor i Danmark med hhv. TDC i Danmark og med Telenor-enheder i andre lande, så tegner der sig et billede af et dansk telemarked, hvor de alternative operatører for det første er hårdt presset i forhold til den tidligere monopolist, TDC, og hvor EBITDA-niveauet sammenlignet med andre lande er faretruende lavt, og hvor der ikke er udsigt til markante afkast: Den manglende konkurrence på fastnetmarkedet Udviklingen på det danske telemarked har været foruroligende set ud fra et ønske om øget konkurrence. Mens udrulningen af fastnetbaseret bredbånd er en succes, så er det samme ikke tilfældet for konkurrencen på fastnetbredbåndsmarkedet. TDC har fortsat solide markedsandele, mens de alternative operatører halter bagefter sammenlignet med andre lande: 7
Kilde: EU-kommissionen, Digital Agenda, juni 2011 Som et eksempel på, hvor vanskelige vilkår de alternative operatører har i Danmark, har Erhvervsstyrelsen, der fører tilsyn med konkurrencen på telemarkedet i Danmark, i sine seneste afgørelser på fastnetbredbåndsmarkederne konstateret, at TDC s konkurrenter helt konkret og aktuelt udsættes for prisklemmer på det danske kobber-baserede bredbåndsmarked. Det gør det selvsagt vanskeligt at tjene penge og udfordre TDC s markedsdominans. TDC har desuden gennem de seneste år har konsolideret sig ved opkøb af en række selskaber og infrastrukturer (M1, Song Networks, Onfone og Dong Energys fibernet). Da TDC er det selskab, der har den største kundebase, vil selskabet til enhver tid have så store fordele af sådanne opkøb, at det er usandsynligt, at andre selskaber vil kunne matche TDC i en købssituation. TDC s dominans giver således i sig selv selskabet særlig god mulighed for at konsolidere sig yderligere og kvæle konkurrencen gennem opkøb som ved de nævnte selskaber. Situationen på Mobilmarkedet På mobilsiden er der også inden for de næste år en række udfordringer og en række muligheder. TDC, Telia og Telenor råder på nuværende tidspunkt over frekvenserne i de vigtige 900 og 1800 MHzfrekvensbånd, der bruges både til tale og mobilt bredbånd. Disse tilladelser udløber i hhv. 2019 og 2017, hvorefter de skal genudstedes formentlig via auktion. 3 s tilladelser i disse frekvensbånd udløber først i 2032 og 2034. I den forbindelse er det vigtigt ved designet af de kommende auktioner, at TDC ikke vil få tildelt så store frekvensmængder, at konkurrencen efterfølgende lider skade. Imidlertid er der også mulighed for at tilføre telebranchen yderligere infrastrukturressourcer i form af de såkaldte 700 MHz-frekvenser, der for tiden anvendes til tv-formål. Tilladelsen til disse frekvenser udløber i 2020. Herefter vil det være oplagt at afsætte disse frekvenser til mobile bredbåndsformål. 8
De vigtigste aspekter i forhold til dels et kommende teleforlig og dels reguleringen på teleområdet er transparens og regulatorisk vished der kan medføre, at teleselskabernes internationale aktionærer kan bibringes en opfattelse af tillid til det danske lovgivningssystem. Jo længere tid i forvejen, de regulatoriske vilkår er kendt, jo større tilbøjelighed vil der være for branchen til at investere. Dertil kommer, at det fortsat er uhyre vigtigt, at udviklingen på telemarkedet baseres på princippet om teknologineutralitet. 9