SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø
Forord I en tid, hvor udgifterne til vidtgående specialundervisning i mange kommuner eksploderer, har Fredensborg Kommune de seneste to år formået at holde budgettet. Årsagen skal findes i et velorganiseret samarbejde mellem PPR og skolerne, der indebærer en stram styring af ressourcerne og en stram styring i visitationsprocessen, hvad angår henvisninger til specialskolerne 1. På grund af de stigende udgifter til den vidtgående specialundervisning på landsplan, er der kommet et skærpet fokus på at inkludere elever med særlige behov i den almene undervisning. I Fredensborg Kommune har der derfor de sidste par år holdt en dagsorden, der er i tråd med anerkendt forskning og regeringens og dagsorden anno 2010: At sikre, at der også i fremtiden er ressourcer i den danske folkeskole til de specialiserede undervisningstilbud, der understøtter de svage elevers faglige og sociale udvikling. Der er derfor behov for nye måder at tænke, styre og organisere specialundervisningen på. Baggrund Organiseringen og ansvaret for specialundervisning og den specialpædagogiske bistand ligger indenfor folkeskoleområdet. Her i kommunen sørger en arbejdsgruppe bestående af tre skoleledere, en ledende PPR psykolog, en specialpædagogisk konsulent og to konsulenter fra skoleafdelingen, for at fortolke lovforslag og implementere lovændringer på området samt udvikle på og implementere de målrettede indsatsområder. De politiske målsætninger for specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand på skolerne i Fredensborg Kommune er udarbejdet med baggrund i den nationale dagsorden, der sættes af regeringen, Kommunernes Landsforening og de relevante forskningsinstitutioner. Der er ligeledes taget højde for skolernes lokale organisering og styring af specialundervisningsområdet og den igangværende skolestruktur. Den ovenfor omtalte arbejdsgruppe har udarbejdet nogle retningslinjer (bilag 2), der i overensstemmelse med den politiske dagsorden uddyber en række indsatser, der skal være med til at sikre kvaliteten i specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand. Målgruppen for retningslinjerne er ledelse og ansatte på kommunens skoler og er et fagligt og praktisk værktøj til implementering af de forskellige indsatser, så de politiske målsætninger kan indfries. 1 jf. Netværk 1 analysen, der blev fremlagt for Børne- og Skoleudvalget på møde den 27. april 2010.
Dagsorden anno 2010 på specialundervisningsområdet Danmark tilsluttede sig i 1994 en international erklæring om at arbejde for den inkluderende skole. Udviklingen i de retlige rammer har siden taget udgangspunkt i denne målsætning og mange kommuner, herunder Fredensborg Kommune, har allerede fastlagt politiske målsætninger om størst mulig inklusion af børn med særlige behov. Regeringen og Kommunernes Landsforenings økonomiaftale 2011 Udgifterne til specialundervisningen har været kraftigt stigende de seneste år. På den baggrund iværksatte regeringen og Kommunernes Landsforening med økonomiaftalen for 2009 og 2010 en analyse af specialundervisningsområdet med fokus på at afdække den nuværende styring, organisering og ressourceforbrug og komme med en række forslag til, hvordan der kan opnås en mere effektiv ressourceudnyttelse fremover. På landsplan bliver der brugt tretten milliarder kr. om året på området, svarende til knap 30 % af de samlede udgifter til folkeskolen. I dette tal indgår, ud over udgifterne til de af PPR visiterede elever, også de midler skolerne selv anvender. I Fredensborg Kommune udgør de tilsvarende udgifter ca. 23 %. Af ECO tallene fremgår det, at Fredensborg Kommune i skoleåret 2008/09 visiterede 6,7 % af folkeskolens elever til en specialundervisningsforanstaltning. Dette svarede til landsgennemsnittet. I skoleåret 2009/10 er landsgennemsnittet steget til 8,2 %, mens antallet af elever visiteret til specialundervisningsforanstaltninger i Fredensborg Kommune er reduceret til 6,3 %. Analysen fra regeringen og Kommunernes Landsforening kommer med en række forslag til, hvordan kommunerne kan opnå en bedre styring, organisering og ressourceudnyttelse på specialundervisningsområdet. På kort formel drejer det sig om: at den enkelte kommune skal tydeliggøre, at skolens elever skal inkluderes i den almindelige undervisning, ligesom den enkelte skole skal sikre, at specialundervisningen gives til elever, der har et reelt behov at kommunens budget- og styringsmodeller på specialundervisningsområdet tilpasses så de understøtter og skaber incitament til inklusion. Efter gældende praksis er skolelederne ikke reelt økonomisk og fagligt ansvarlige, når de har henvist eleven til et specialskoletilbud at der udvikles de nødvendige kompetencer på skolerne Med analysen kommer også en række forslag til lovændringer, der kan betyde, at specialundervisningen fremover kun omfatter støtte i mindst 12 ugentlige lektioner samt undervisning i specialklasser og på specialskoler. Al anden undervisning anses for at høre under almenområdet. Fredensborg Kommune vælger for nærværende at tilrettelægge sin visitationsproces efter gældende lovgivning. Ved eventuelle lovændringer som har indflydelse på de politiske målsætninger vil Børne- og Skoleudvalget blive orienteret.
Rejseholdets 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole Rejseholdet, der blev sammensat af regeringen gennemførte parallelt med analysen et 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole. Resultatet blev ti anbefalinger, hvor de fire nedenfor er særlig relevante for specialundervisningen: Lærernes kompetencer skal styrkes Der skal sættes tydelige mål for, hvad elever skal lære Langt færre elever skal i specielle tilbud Elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning I Fredensborg Kommune har der allerede gennem de sidste par været et stort fokus på at enkeltintegrere elever med særlige behov, der forventes at kunne profitere af den almene undervisning. Det betyder, at det besparelsespotentiale, som regeringen gennem økonomiaftalen for 2011 har lagt op til, allerede er indhentet. Når en elev i Fredensborg Kommune enkeltintegreres, medfølger der nogle ressourcer, så elevens udvikling og læring understøttes. Der lægges vægt på kvalitet i enkeltintegrationen, men i de fleste tilfælde er det stadig økonomisk at enkeltintegrere eleven frem for at placere denne på en specialskole. For Fredensborg Kommune har det netop betydet, at budgetterne for det samlede specialundervisningsområde er blevet overholdt de sidste to år. I de kommende år forventes dette fokus ikke at ændre sig, men nye fokusområder presser sig på i overensstemmelse med anbefalingerne fra den ovenfor nævnte analyse fra regeringen og Kommunernes Landsforening. Følgende politiske målsætninger danne derfor rammen for specialundervisningsområdet i Fredensborg Kommune gældende fra september 2010: Overordnet målsætning: Fredensborg Kommune tilrettelægger specialundervisningen sådan, at den enkelte elevs udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i den almindelige folkeskole og i elevens nærmiljø. Det betyder: at kommunens budget- og styringsmodeller på specialundervisningsområdet løbende tilpasses, så midler fra den vidtgående specialundervisning kan anvendes i almenområdet til styrkelse af enkeltintegration*. at de lærere og pædagoger, der står for den almene specialundervisning og den specialpædagogiske bistand, er veluddannede og har viden om elevernes indlæringsmæssige, personlighedsmæssige og sociale udvikling*. at den enkelte skole løbende evaluerer på og dokumenterer effekten af de indsatser, der jf. bilag 2 arbejdes på fra september 2010. * På møde den 27. april 2010 drøftede Børne- og Skoleudvalget retningen for specialundervisningsområdet. Her blev det således - med baggrund i Netværk 1 analysen - politisk besluttet, at der i skoleåret 2010/11 anvendes ½ % af rammen
fra det indsatsstyrede område til styrkelse af enkeltintegrationen i kommunens folkeskoler. I skoleåret 2011/12 skal der anvendes 1 % af rammen. Derudover besluttede Byrådet den 21. juni at sende Høringsoplæg om fremtidig skolestruktur i Fredensborg Kommune i høring. Forslaget lægger op til sammenlægning af kommunens 11 skoler til 6 skoler med det formål at etablere en skolestørrelse, der bl.a. giver mulighed for: At optimere ressourceudnyttelsen ved større fleksibilitet og stordriftsfordele At fastholde det faglige ambitionsniveau i undervisningen At skabe gode faglige og udviklende læringsmiljøer for eleverne, herunder elever med særlige behov