SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Transkript

1 SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Visioner og indsatser for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almene undervisningsmiljø 1

2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning Baggrund Formål Målgruppe Kapitel 2. Inklusion - dagsorden anno 2010 KL rapport over specialundervisningen i folkeskolen Rejseholdets 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole Forskningens vinkel på inklusion Styrkelse af almenområdet i Fredensborg Kommune Forældresamarbejdet Eksklusion eller inklusion Kapitel 3. De 6 indsatsområder Sådan støtter visitationen og ressourcetildelingen skolernes incitament til inklusion Mulighed for lærerne til at få støtte/sparring/supervision Løbende evaluering og handleplaner AKT området PPR s rolle Det tværfaglige samarbejde 2

3 Kapitel 1. Indledning Baggrund Fredensborg Kommune ønsker at være kendt for sine folkeskoler, der leverer god undervisningskvalitet og lægger vægt på både elevernes faglige og personlige udvikling samt trivsel. Kommunens folkeskoler skal være i stand til at honorere fremtidens krav i en tid, hvor der fortsat vil være pres på økonomien, og hvor en effektiv ressourceudnyttelse er en forudsætning. I forbindelse med Fredensborg Kommunes deltagelse i projektet Partnerskab om Folkeskolen i årene , blev der i kommunen sat fokus på specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af tre skoleledere, den ledende PPR psykolog, en specialpædagogisk konsulent og to konsulenter fra Skoleafdelingen med det formål at kortlægge og analysere området. Grundlaget for gruppens arbejde har været de sidste års øgede krav til skolerne om gode faglige resultater samtidig med kravet om, at alle skoler skal være mere inkluderende. Arbejdsgruppen har løbende været i dialog med Dansk Pædagogisk Universitet ved Niels Egelund, der med udgangspunkt i organiseringen af specialundervisningsområdet i Fredensborg Kommune er kommet med en række anbefalinger. Arbejdsgruppen har drøftet og analyseret anbefalingerne og er bl.a. på baggrund heraf nået frem til 6 indsatsområder, der således uddybes i nærværende visionsoplæg. Fredensborg Kommune har endvidere - parallelt med arbejdet med den almene specialundervisning - også foretaget en analyse af den vidtgående specialundervisning. Analysen er lavet i samarbejde med Helsingør og Hørsholm med hvem, Fredensborg Kommune danner Netværk 1 1. Netværk 1 har i deres nuværende aftalegrundlag vedtaget en fælles fastlæggelse af de specialpædagogiske metoder og nødvendige spidskompetencer i specialtilbuddene, ligesom selve taksterne i de tre kommuners specialskoletilbud er fastlagt i enighed. Resultatet af analysen af den vidtgående specialundervisning har indflydelse på arbejdet med den almene specialundervisning ude på folkeskolerne, idet analysen - i overensstemmelse med både regeringen og KL - peger på at almenområdet skal styrkes; lærerne skal rustes bedre til at undervise elever med diagnoser, ligesom den undervisning, der tildeles enkeltintegrerede elever, skal kvalificeres. Visioner og indsatser indeholder således et oplæg til, hvordan skolerne i Fredensborg Kommune forstår begrebet inklusion, samt på baggrund heraf en række konkrete indsatser, som skolerne skal arbejde med for at sikre kvaliteten af den specialpædagogiske bistand, sådan at også elever med særlige behov i fremtiden sikres et godt/øget udbytte af undervisningen. Visioner og indsatser er bilag til Politiske målsætninger for specialundervisningen og den specialpædagogiske i Fredensborg kommune som blev vedtaget politisk i september Der blev med kommunalreformen oprettet 6 netværk i Hovedstadsregion med det formål at samarbejde om den vidtgående specialundervisning. 3

4 Formål Formålet med Visioner og indsatser i årene 2011 og 2012 for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almene undervisningsmiljø i Fredensborg Kommune, er at skabe en dugfrisk og opdateret ramme for den fremadrettede indsats for den almene specialundervisning og den specialpædagogiske bistand på skolerne i Fredensborg Kommune. Ambitionen er løbende at opdatere visionsoplægget i takt med gældende dagsorden, der bl.a. sættes af KL, UVM, forskerne og skolerne i Fredensborg Kommune. Målgruppe Målgruppen er alle skolelederne og alle medarbejdere ude på skolerne, i Skoleafdelingen, i PPR og i Familieafdelingen. 4

5 Kapitel 2. Inklusion dagsorden anno 2010 KL rapport om specialundervisningen i folkeskolen Den 2. juni 2010 barslede et udvalg, bestående af repræsentanter fra Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL, med en ny analyse/rapport om specialundervisningen i folkeskolen. Analysen viser, at ca. 14 % af eleverne i folkeskolen får specialundervisning. Af dem tegner elever, der er inkluderet i almenundervisningen sig for de 8,7 %. Regeringen og KL er på baggrund af analysen blevet enige om at arbejde for øget inklusion i folkeskolen. Tina Nedergaard udtaler: At så mange børn udskilles til specialklasser og specialskoler strider både mod regeringens og kommunernes politiske mål, om at den almene folkeskole skal være inkluderende. Der er behov for initiativer, der kan bremse udgiftsvæksten og frigøre ressourcer, der blandt andet kan være med til at styrke den almindelige undervisning. På baggrund af analysen er udvalget kommet med en række forslag til, hvordan kommunerne kan opnå en bedre styring, organisering og ressourceudnyttelse på specialundervisningsområdet for at sikre, at flere elever inkluderes i den almindelige undervisning. De foreslår blandt andet: At understrege, at udgangspunktet er, at skolens elever skal kunne rummes i den almindelige undervisning samt at sikre at specialundervisning gives til de børn, der har reelt behov At kommunernes budgetsystemer og styringsmodeller på specialundervisningsområdet understøtter inklusion At der udvikles de nødvendige kompetencer på skolerne f.eks. ved systematisk samarbejde mellem almindelige folkeskoler og specialskoler. Rejseholdets 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole Rejseholdet, der blev sammensat af regeringen har gennemført et 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole. Den 4. juni 2010 kunne de således præsentere følgende 10 anbefalinger, hvor de i fed har særlig betydning i denne sammenhæng: Lærernes kompetencer skal styrkes Hæv kompetencen hos skolelederen Styrket forskning i skoleudvikling Tydelige mål for, hvad elever skal lære Stærkere fokus på skolens resultater Langt færre elever skal i specielle tilbud Elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte Skoler og kommuner skal have større frihed til at drive skoler Flere valg og mere it Styrket faglighed gennem større skoler 5

6 Forskningens vinkel på inklusion Analysen fra 2009 Effekter af specialundervisning af Niels Egelund og Susan Tetler siger om inklusion: Inkluderende skoler synes at have følgende karakteristika: Fleksibilitet i organisering af skolen Viden om undervisningsdifferentiering Skærpet løbende evaluering af progression Tidlig indsats overfor læse- og matematikvanskeligheder Teamsamarbejde Viden om specialpædagogiske principper og metoder Tolerance overfor forskellighed Mulighed for støtte til det normale system Supervision fra ressourcecenter og PPR Ledelse og delegering af ansvar Der skal ske en holdningsbearbejdning på skolerne, så inklusion bliver det naturlige/almene/selvfølgelige. Vi skal fremme en tænkning, der medfører, at barnet ikke bliver løsrevet fra den helhed, hvor problemerne opstår. Vi skal skabe mulighed for at opnå ændret adfærd og øget inklusion i fællesskabet. For at leve op til målsætningen om den inkluderende skole og samtidig sikre kvaliteten i specialundervisningen og den specialpædagogiske støtte er den kommunale projektgruppe omkring specialundervisning nået frem til seks indsatser, som skoler, Skoleafdeling, PPR og Familieafdelingen skal arbejde videre med. Samme analyse viser, at vi i dag taler meget om rummelighed og inklusion, og mange steder bliver disse begreber betragtet som identiske. Men der er imidlertid stor forskel på rummelighed og inklusion. Rummelighed betyder, at nogen eller noget rummer en eller anden i sin normalitet. Inklusion er derimod en proces, hvor man respekterer og profiterer af forskelligheder, og tilpasser sig hinanden i en anerkendende tilgang. For at opnå inklusion i en klasse skal der arbejdes med hele klassedynamikken, der skal arbejdes med relationer. Det er således ikke kun den enkelte elev, der skal tilpasse sig fællesskabet, men også fællesskabet der skal udvide sit normalitetsbegreb. Det indebærer en nuancering af mulighederne for pædagogiske metoder og tilbud, så alle børn mødes forskelligt og får imødekommet særlige behov på en mindst mulig udskillende og stigmatiserende måde. En inkluderende praksis forudsætter en tidlig indsats, dvs. hurtig og målrettet indsats for at afhjælpe særlige problemer før de vokser og bliver identitetsdannende. Styrkelse af almenområdet i Fredensborg Kommune I de senere år har der været en generel tendens på landsplan til øget elevtilgang til specialskolerne og derved stigende udgifter til den vidtgående specialundervisning. Fredensborg Kommune har derfor - i samarbejde med Helsingør og Hørsholm kommuner - (Netværk 1) kortlagt og analyseret den vidtgående specialundervisning nærmere. Fokus har været på bl.a. elevudviklingen inden for tre elevgrupper, autisme/asperger, ADHD og elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder: 6

7 Trods et generelt faldende elevtal blandt de 6-16 årige elever oplever de tre kommuner i Netværk 1, at der er stadig flere børn, der indstilles til børne- og ungepsykiatrien og får en diagnose, uden at de nødvendigvis udskilles fra den almene undervisning. I Fredensborg Kommune har der imidlertid været et fald i antallet af elever, der visiteres til en specialskole, idet undervisning på en specialskole ikke alene tildeles på baggrund af en diagnose, men også på baggrund af en konkret vurdering af elevens undervisningsmæssige behov og adfærd. Det betyder, at skolerne i samarbejde med PPR enkeltintegrerer forholdsvis mange elever med autisme/asperger og ADHD. For at den enkelte elev fagligt og socialt skal profitere af enkeltintegration i folkeskolerne og for at lærerne skal føle, at de kan varetage opgaven, skal skolerne tage højde for: lærerne skal opkvalificeres fagligt og pædagogisk til at håndtere elever med diagnoser og dermed af ledte funktionsvanskeligheder og AKT vanskeligheder. Der er behov for kompetenceudvikling af og supervision til lærerne med udgangspunkt i den enkelte skoles udfordringer og nuværende indsats over for elever med diagnoserne autisme/asperger og ADHD og på AKT på området. undervisningen/støtten til de enkeltintegrerede elever skal opkvalificeres, ved at lærerne i højere grad bliver rustet til at tage vare på elevernes sociale og adfærdsmæssige handicaps. På baggrund af Netværk 1 analysen blev det politisk besluttet, at der i skoleåret 2010/11 anvendes 0,5 % af den økonomiske tildeling fra det vidtgående område til styrkelse af enkeltintegrationen i folkeskolerne. I skoleåret 2011/12 skal der anvendes 1 % af disse midler. Skolelederne styrer brugen af midlerne, men skolerne skal kunne dokumentere, at midlerne er brugt indenfor specialundervisningsområdet. Skolerne i Fredensborg Kommune er allerede kommet langt i forhold til at udskille færre elever fra den almene undervisning. Målet er, i overensstemmelse med både den nationale politiske dagsorden, forskningen og egne analyser, at kommunens folkeskoler bliver så inkluderende som muligt, således at flest mulig elever indgår i og får udbytte af almenundervisningen. Samarbejdet med forældrene - et fælles ansvar der kræver en fælles indsats Fællesnævneren vedr. samarbejdet med forældrene og skolen kan sammenfattes under overskriften: Fælles ansvar og fælles indsats. I kommunen ønsker man at samarbejde med den enkelte elev og dennes forældre om at skabe så inkluderende betingelser som muligt. Samarbejdet sker i den daglige praksis på den enkelte skole og i den enkelte klasse, men om nødvendigt også i særligt sammensatte fora. Her foregår et særligt tilrettelagt samarbejde mellem den eksklusionstruede elev og dennes forældre, elevens lærere, AKT-vejledere/ledere, PPR samt en netværkskonsulent fra Familieafdelingen. Målet med arbejdet er i fællesskab at bane vejen for forandringer i elevens privat og skoleliv. Som en forebyggende foranstaltning ønsker Fredensborg Kommune endvidere at skabe større fokus på, hvordan ALLE forældre i løbets af barnets skoleliv kan medvirke til at fremme inklusion. Det er ikke alene forældrene til et barn i vanskeligheder, skolen skal etableres et samarbejde med. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab, og såfremt det skal kunne lade sig gøre, stiller det krav til hele fællesskabet; eleven, klassekammeraterne, lærerne, ledelsen og forældrene - alle forældrene. 7

8 Eksklusion eller inklusion I Fredensborg Kommune taler vi i dag om specialundervisning og specialpædagogisk bistand når det drejer sig om: elever, der er henvist til specialskole af PPR elever, der er henvist til specialklasser af PPR elever, der er henvist til læseklasser af PPR elever, der er tildelt støtte af PPR med henblik på inklusion i almenmiljøet elever, der er tildelt støtte af skolelederen Dette er på nuværende tidspunkt i overensstemmelse med gældende lovgivningen, men på baggrund af KL analysen, lægges der op til ændringer, der kan få betydning herfor. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand: 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Stk. 2. Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssige beskæftigelse eller anden beskæftigelse. 2. Specialpædagogisk bistand til elever i børnehaveklasse, grundskolen og 10. klasse omfatter: Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisning af eleven. Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. Den specialpædagogiske bistand skal organiseres ud fra et princip om tidlig og forebyggende indsats og efter et nærhedsprincip, som tilstræber tæt sammenhæng i klassen. Bistanden skal tilrettelægges ud fra et ønske om at foretage mindst muligt indgreb i børnenes skolegang, med størst mulig faglig, social og personlig opmærksomhed. Fredensborg Kommune peger - i overensstemmelse med den pædagogiske og politiske dagsorden - på det inkluderende undervisningsmiljø som grundstenen i arbejdet med alle elever, herunder også de elever, der har nogle særlige behov. Det betyder: 8

9 at princippet om gensidig tilpasning skal være et centralt omdrejningspunkt i tilrettelæggelsen af undervisningen at vi beslutter os for, at elever har krav på at være i meningsfulde fællesskaber at vi tager hånd om alle elever ved at se deres forskelligheder som en ressource at vi konstant skal forholde os nysgerrigt til egen praksis og elevens fremskridt Gældende for alle fire pinde er, at det er et holdningsspørgsmål. I Fredensborg Kommune skal der være en grundlæggende enighed om, med hvilken forståelse vi møder vores elever. At gå inkluderende til værks betyder i realiteten at gå differentieret til værks. Det er derfor måden vi i dag forstår undervisningsdifferentiering på, som skal udfordres/udvikles til også at gælde de elever, hvor der måske tidligere blev tænkt en placering på specialskole. 9

10 Kapitel 3. De 6 indsatsområder Udgangspunktet for tilrettelæggelsen af specialundervisning er, at elevens udvikling og læring i videst mulig omfang skal understøttes i den almene undervisning. For at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt at skolerne i de kommende to år arbejder med disse indsatsområder: 1. Sådan støtter visitationen og ressourcetildelingen skolernes incitament til inklusion 2. Kompetenceudvikling af lærerne: -støtte/sparring - supervision og -efteruddannelse 3. Løbende evaluering og handleplaner 6. Det tværfaglige samarbejde 4. AKT indsats 5. PPR psykolog betjening 10

11 Sådan støttes skolernes incitament til inklusion 1. Sådan støtter visitation og ressourcetildelingen skolernes incitament til inklusion Forskningen peger på: I analysen Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring fra regeringen og KL drøftes mulighederne for at animere skolerne til mere inklusion. I mange kommuner er store dele af økonomien på specialundervisningsområdet centraliseret. Det betyder, at skolelederen ikke kan mærke på sit budget, når en elev skal have lidt mere end almindelig støtte og slet ikke hvis eleven skal i specialklasse eller specialskole. Nogle kommuner arbejder på at ændre dette. I analysen er nævnt tre modeller: 1. Der indføres eksklusions takster, så en del af udgiften til den elev, der er kommet i specialklasse eller på specialskole betales af skolen. 2. Skolerne får trukket et beløb svarende til prisen for en almindelig normalklasseelev. 3. Specialundervisningsudgiften decentraliseres til skolerne i kommunen. Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen nævner i deres beretning for 2010, at der også skal være et incitament for lærerne til at inkludere elever, der tidligere blev henvist til undervisning udenfor klassen. Udover muligheden for at kunne hente hjælp og støtte, når der er behov for det, peger Formandskabet på, at det kan det være vigtigt: o o o o at lærerne får anerkendelse fra leders og/eller kollegers side at lærerne får mulighed for faglig udvikling at lærer får mulighed for deltagelse i et udvalg/en udviklingsgruppe på skolen at der er mulighed for en materiel belønning For Fredensborg Kommune betyder det: Skolerne står i dag overfor kravet om øget rummelighed og inklusion, men uden at få tilført tilstrækkeligt med ressourcer til dette. Der skal lægges flere midler ud til skolerne til inklusion, sådan at flere elever rummes på en kvalificeret måde. Derfor er det nødvendigt at overføre flere midler fra specialundervisningen til almenområdet. Det vil sige, at der skal arbejdes med og ændres på den gældende økonomistyring, visitation og ressourcetildelingsmodeller. I Fredensborg Kommune er der i forbindelse med konklusionerne fra Netværk 1 analysen sendt et politisk signal om retningen idet det er besluttet, at der for årene 2010/11 og 11/12 skal anvendes midler fra specialundervisningsområdet til styrkelse af almenområdet. 11

12 Et af forslagene i KL og regeringens nye rapport er, at der sker en lovændring, som indebærer, at en elev skal have støtte i mindst 12 timer om ugen, før det kan betegnes som specialundervisning. Det kræver bl.a. et ændret fagligt syn på både specialundervisningen og almenundervisningen og fordrer en ændret styringsmodel/ressourcetildelingsmodel. Med de nye forslag fra Regeringen og KL om at ændre på begrebet for specialundervisning og flytte ressourcer fra specialundervisningsområdet til almenområdet, er det vigtigt, at kommunen i løbet af de kommende to år får udarbejdet en ny visitationsprocedure for specialundervisning og specialpædagogisk bistand, sådan at skolerne fortsat kan inkludere så mange elever. Indsatser: 1. Visitation af enkeltintegrerede elever: Gældende visitationsprocedure evalueres (august 2010) af en nedsat arbejdsgruppe, og der skal tages stilling til den fremtidige visitationsprocedure set i lyset af de nye forslag fra Regeringen og KL. 2. Visitation af elever til specialskoler PPR udarbejder en oversigt over kommende børnehaveklasseelever, der overvejes visiteret til specialskole. Der bliver nedsat en arbejdsgruppe bestående af en skoleleder fra hvert bysamfund, der inddrages i visitationen til specialskoletilbud. Det med henblik på at drøfte muligheden for inklusion i almenmiljøet. 3. En allerede nedsat arbejdsgruppe undersøger fordele/ulemper ved at udlægge hele visitationen og økonomien til skolerne herunder vurdere det hensigtsmæssige i at etablere et pilotprojekt på en eller to skoler. Arbejdsgruppen vil komme med anbefalinger til dette. 4. Der evalueres og arbejdes på, at kommunens budget- og ressourcetildelingsmodel understøtter inklusionen f.eks. så midler, der spares på specialundervisningsområdet overføres til almenområdet. Succeskriterier: Der er udarbejdet tydelige retningslinier og visitationskriterier for tildeling af timer til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. På den enkelte skole er der klare retningslinjer for specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Herunder fremgår det, hvordan skolen understøtter kvaliteten i specialundervisningen. 12

13 Kompetenceudvikling af lærerne 2. Kompetenceudvikling af lærerne -støtte/sparring - supervision og -efteruddannelse Forskningen peger på: Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen peger i deres årsberetning fra 2010 på, at det er vigtigt for kvaliteten i folkeskolen, at lærerne, når de kommer fra seminariet hele tiden opkvalificerer sig med henblik på en styrkelse af undervisningen. I årsberetningen står endvidere, at det er vigtigt, at kommunerne i samarbejde med skolerne sætter rammerne for lærernes opkvalificering i form af fælles efteruddannelsesaktiviteter. Evalueringsinstituttets undersøgelse Særlige ressourcepersoner i folkeskolen fra 2009 peger på, at særlige ressourcepersoner i folkeskolen kan styrke undervisningen. Der er blevet lavet en undersøgelse, der viser, at 91 % af de i undersøgelsen adspurgte skoleledere mener, at ressourcepersoner i høj grad og i nogen grad har styrket lærernes faglige kompetencer i forhold til almenundervisningen. Analysen Effekter af specialundervisning af Susan Tetler og Niels Egelund viser, at en positiv effekt af specialundervisningen først og fremmest er knyttet til den professionalisme, der ydes i indsatsen. Det gælder for såvel elever, der modtager støtte i tilknytning til almenundervisningen, som enkeltintegrerede elever eller elever, der undervises på specialskoler eller i specialklasser. For Fredensborg Kommune betyder det: At lærerens betydning for kvaliteten i undervisningen skal anerkendes. Derfor skal lærerne i kommunen være veluddannede, have mulighed for efteruddannelse, støtte og supervision. Det er afgørende, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives af lærere, der er uddannet til det, og som har et grundigt kendskab til materialer og metoder, der virkelig kan bringe eleven videre. Et godt tværfagligt teamsamarbejde fremmer både den almene undervisning og specialundervisningen. Lærersamarbejde i team giver lærerne en mulighed for at drøfte undervisning og gensidigt støtte hinanden, men det er nødvendigt, at teamet besidder de nødvendige kompetencer. Fungerer teamsamarbejdet på en skole godt, og er der tilgængelig viden i teamene, viser det sig ofte, at der på skolen er en lav henvisningsfrekvens til specialundervisning. 13

14 Indsatser: Kommunen skal fremover satse på målrettet efteruddannelse, der kan opkvalificere folkeskolens lærere. Overordnet skal lærerne have metoder og viden om undervisningsdifferentiering og derudover skal der være efteruddannelse indenfor områderne AKT, og classroom management og håndtering af elever med funktionsvanskeligheder. For at klæde lærerne på til den øgede inklusion, er det endvidere nødvendigt, at der opbygges en støttekultur på skolerne, hvor lærerne kan hente hjælp hos PPR og ressourcepersoner på skolen/i bysamfundet som AKT vejleder, læsevejleder, specialundervisningslærer m.m. Der skal med andre ord være et centralt sted på skolen, hvor lærere og andre ved, at der er hjælp at hente, når der er behov for det. Hente viden /få sparring fra specialskolerne i Netværk 1. Mange skoler i kommunen har organiseret deres specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med udgangspunkt i et centralt center på skolen. I sådan et center, hvor kompetencerne indenfor AKT, læsning, dansk som andet sprog, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samles på ét sted, kan lærere og pædagoger således trække på centerets viden indenfor alle specialområder. De personer, der arbejder i centeret kan komme ud i klasserne, men kan også undervise elever i centerets lokaler, samt give supervision til lærerne. Det er vigtigt, at skolens psykolog er knyttet til centeret. Hvis centeret ligeledes får tildelt skolens ressourcer til specialundervisning og specialpædagogisk bistand, er der her mulighed for at få et center, der har fingeren på pulsen i forhold til behovet for støtte på skolen og få mulighed for hele tiden at kunne støtte der, hvor behovet er størst. Det skal være en ledelsesmæssig opgave at være med til at definere en sådan organisering under hensyntagen til skolens udfordringer og sikre: 1) at ressourcepersonen besidder relevante faglige kompetencer, 2) at skolens lærere bliver bevidste om det og 3) at de nødvendige ressourcer sættes af til det. Succeskriterier: På alle skolerne udarbejdet guidelines der viser vejen fra en bekymring omkring en elev til en handling, og lærerne er bekendt med disse guidelines. Lærerne oplever, at der altid er mulighed for at få støtte fra en leder eller en fagperson i forhold til deres undervisning. Der er oprettet lokale kurser mv., der kvalificere lærerne til kravene om øget inklusion. Der er blevet etableret en supportordning i Netværk 1. Supportordningen medfører at skolerne i kommunen kan trække på faglig bistand fra specialskolerne i Netværk 1. 14

15 Løbende evaluering og handleplaner 3. Løbende evaluering og handleplaner Forskningen peger på: Analysen Effekter af specialundervisning af Susan Tetler og Niels Egelund viser, at der ikke længere findes distinkte problemløsningsprototyper som f.eks. to ekstratimer i læseklinik i 3. klasse. I dag benytter man sig i langt overvejende grad af en fleksibel, mangfoldig og individualiseret praksis. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem positiv effekt og en fleksibel praksis. Det kan være: brug af relevant undervisningsmateriale, en høj grad af undervisningsdifferentiering, et godt teamsamarbejde, et godt kendskab til specialpædagogik, en løbende, kvalificeret, intern evaluering af egen praksis samt elevinddragelse i udarbejdelse af handleplan og evalueringen af denne. For Fredensborg Kommune betyder det: I Fredensborg kommune bliver der i dag evalueret på årlige statusmøder og ved ny- og revisitation i forhold til elever med særlige behov. Fremadrettet skal handleplanerne være mere kortsigtede med hyppigere evalueringer og dermed mulighed for hurtigere justering af praksis. Indsats Der udarbejdes elektronisk et dynamisk dokument på den enkelte elev, der angiver mål for undervisningen, undervisningens indhold, form, metoder, ansvarsfordeling, en tidsplan, evalueringsform og evalueringstidspunkt. Der skal desuden ligge en ansvarsfordeling mellem specialundervisningen og den almindelige undervisning, som skal være gensidigt accepteret. En sådan handlingsplan skal gerne medføre, at elevernes særlige behov hele tiden tilgodeses ved løbende at vurdere den enkelte elevs udvikling og på baggrund heraf foretage de nødvendige justeringer. Ressourcerne bliver fleksible og kan hele tiden bruges, der hvor behovet er størst. Succeskriterier: Der er udarbejdet en handlingsplan for alle elever, der modtager en eller anden form for støtte. Med udgangspunkt i elevernes handleplan evalueres de forskellige indsatser løbende og praksis justeres om nødvendigt. 15

16 AKT indsatsen 4. AKT indsatsen Forskningen peger på: Evalueringsinstituttets undersøgelse Særlige ressourcepersoner i folkeskolen fra 2009 viser, at indsatsen overfor specifikke indlæringsvanskeligheder har den største positive effektvurdering, herefter kommer indsatsen over for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, og lavest effektvurdering forekommer i forhold til socio-emotionelle vanskeligheder. Der bør derfor gøres en særlig indsats for at udvikle elevernes sociale og personlige kompetencer. Undersøgelser viser, at andelen af elever med AKT-relaterede (adfærd, kontakt, trivsel) problemer er steget markant inden for de seneste årtier, og at de lægger beslag på stadig flere ressourcer i specialundervisningen. Der er lige nu særlig stor opmærksomhed på elever, der kræver AKT-støtte, fordi AKTområdet er et særligt betydningsfuldt område, både når det drejer sig om at øge inklusionen, og når det drejer sig om at fastholde det faglige niveau. En del af de elever, der i folkeskolen har problemer indenfor AKT-området, er elever, som enten ikke er motiverede eller har de faglige forudsætninger for en ungdomsuddannelse eller et arbejde. Derved bliver det vanskeligt at opnå regeringens mål om 95 % af en årgang tager en ungdomsuddannelse. For Fredensborg kommune betyder det: AKT området er den opgave lærerne føler sig mindst klædt på til kombineret med, at antallet af elever med relationelle vanskeligheder stiger. Fredensborg Kommune har besluttet, at AKT- indsatsen bliver prioriteret som et fælles fagligt fokusområde for skolerne i skoleårene 2010/11, 2011/12 og 2012/13. Det er vigtigt at pointere, at AKT-arbejdet er tænkt som hjælp og støtte til læreren mere end til eleven. Formålet er, at netop læreren skal klædes bedre på med andre og flere strategier til de vanskelige elever, ligesom det er hensigten, at lærerne generelt skal have en større forståelse for og viden om relationers betydning. Endeligt er formålet, at få en mere professionel tilgang over egen praksis. 16

17 Det er vigtigt, at skolens ledelse anerkender og bakker op om deres AKT-vejledere, da det for en AKT-vejleder kan være vanskeligt at skulle balancere mellem ledelsens forventninger og krav og et loyalt forhold til sine kolleger. Indsatser En bred opkvalificering af den samlede lærergruppe: Tidens store krav om at inkludere flest muligt kræver andre kompetencer af lærerne end den faglige undervisning. Det er derfor vigtigt at sikre et fælles sprog og en fælles tilgang for at understøtte en mere refleksiv tilgang til egen praksis i klasserummet. Alle skoler fået tilbudt kurser inden for relationsforståelse med overskrifter som: Basiskursus/introduktion til AKT arbejdet Anerkendelse i børnehøjde Forældresamtaler, der indbyder til samarbejde Teamsamarbejde et udviklingsfelt Konflikt OP løsning At arbejde med børn fra andre kulturer Forældremøder en trussel eller en mulighed Kulturarbejdet i klassen Klasserumsledelse og den moderne autoritet Den refleksive praktiker Målsætning og evaluering af sociale kompetencer Der er efterfølgende blevet sammensat et kursusprogram med udgangspunkt i skolernes ønsker. Alle skolerne skal derudover udarbejde en samlet 3-årig uddannelsesplan for alle lærere med udgangspunkt i skolens aktuelle situation/behov indenfor AKT-området. Uddannelsesplanen skal fremgå af skolernes årsplaner/fokusområder, og der vil blive fulgt op på disse i lederaftalerne. Der vil blive fokuseret på uddannelse/videreuddannelse af AKT-vejlederne på skolerne samt vedligeholdelsen af det kommunale af AKT-vejleder netværket. Superviser-uddannelse til AKT-vejlederne: Alle skoler skal have mindst én AKT-vejleder, som har ansvaret for AKT-arbejdet på skolen. AKT-vejlederne skal ikke være eksperter i diagnoser og lignende, men i højere grad være sparringspartnere og supervisorer for deres kolleger. Kurset til vejlederne tager udgangspunkt i de enkelte AKT-vejlederes uddannelsesmæssige baggrund og sikre, at AKT-vejlederne bliver klædt på til at indtage konsulentrollen i forhold til deres kolleger og stille spørgsmål, der øger deres kollegers refleksion. AKT-vejledergruppen danner et kommunalt netværk som mødes månedligt for at udveksle erfaringer. De deltager i undervisningsforløb for at fastholde fokus på konsulentrollen og træne denne tilgang. Der er allerede en koordinator tilknyttet AKT-vejledergruppen som også har en fast tilknytning til skoleledergruppen. På den måde bliver det muligt at afstemme kompetenceudvikling af lærerne og AKT-vejledernes supervision med skolernes behov. Der vil også være knyttet en psykolog fra PPR til vejledergruppen. 17

18 Alle AKT-vejledere skal hvert år minimum afsætte 20 timer til videreuddannelse, undervisning i supervision af kolleger, m.m. AKT-vejlederne vil i skoleåret 2010/2011 i samarbejde med netværkets PPR psykologer udarbejde en fælles funktionsbeskrivelse for deres arbejde på skolerne. Denne skal fremlægges for skoleledergruppen i oktober Succeskriterier: Der er udarbejdet en fælles funktionsbeskrivelse for AKT-vejledernes arbejde på skolerne, og der er ledelsesfokus på opgaven.. Alle skoler har mindst en AKT-vejleder. Lærerne oplever tilgængelighed i forhold til skolens AKT-vejleder Alle lærere har modtaget undervisning indenfor AKT-området AKT-vejlederne er en vigtig deltager i et styrket tværfaglige samarbejde (skoler, PPR og Familieafdelingen) i bysamfundene. 18

19 PPR psykolog betjening 5. PPR psykolog betjening Forskningen peger på: Såvel EVA analysen Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fra 2007 som analysen Effekter af specialundervisningen fra 2009 af Niels Egelund og Susan Tetler anbefaler, at PPR psykologen i højere grad indgår som en fast del af skolens hverdagsliv, med størst fokus på rådgivning og vejledning og konsultation og i mindre grad på udarbejdelse af pædagogiske -psykologiske vurderinger (PPV). Det vil give den tætte kontakt og det uformelle samarbejde som især lærerne efterspørger og det vil skabe mindre behov for specialundervisning og en større effekt af specialpædagogisk bistand. For Fredensborg Kommune betyder det: Efterspørgsel efter pædagogiske/psykologiske vurderinger fra skoler og forældre har ofte været efterspørgsel efter kognitive undersøgelser. I PPR har det betydet, at en stor del af PPR- psykologens arbejdstid bruges til at foretage undersøgelser, på bekostning af det mere konsultative, rådgivende, superviserende arbejde. Undersøgelser lægger op til en diagnosticerende tilgang hvilket skaber en usikkerhed i skolemiljøet omkring indsatser, der ikke tager udgangspunkt i undersøgelser. Såvel institutions- som skolemiljøet og PPR selv skal i højere grad lave vurderinger, der bygger på pædagogers og læreres iagttagelser, psykologens egne observationer og netværkssamarbejdet. PPR skal på skolen i højere grad bruges uformelt ved behov hos lærere for råd vejledning eller observation i klassen med henblik på en tidlig indsats. Indsatser: Alle skoler har fast psykolog, og det tilstræbes, at halvdelen af arbejdstiden lægges på skolen At PPR og skoleledelse tilstræber, at der laves færre PPV, f.eks. kun ved nødvendig visitation til specialundervisning/specialtilbud eller børnepsykiatri. At man på den enkelte skole afklarer opgavefordeling mellem AKT og PPR At PPR psykologen på skolen inddrages i udviklingen af almenmiljøet på skolen At PPR tilbyder supervision/rådgivning, observation og vejledning til lærerne, At skolen afsætter tid til supervision til lærerne 19

20 At PPR kvalificerer kvaliteten i specialundervisning med psykologiske vurderinger At PPR tilbyder samtaleforløb til elever/forældre med henblik på at understøtte inklusion. At PPR deltager i netværksmøder med fælles fokus på hvilke opretholdende faktorer, der fastholder eleven i vanskeligheder. Succeskriterier: Skoleledere og lærere oplever at PPR er tilgængelig Der er en klar opgavefordeling på skolerne mellem PPR og AKT PPR registrerer færre kognitive undersøgelser PPR får færre indstillinger, da størstedelen af psykologernes arbejde foregår forebyggende Der sker en øget henvendelse til PPR vedr. supervision/rådgivning/observation 20