BÆLGSÆD Markært, sorter

Relaterede dokumenter
Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2012

BÆLGSÆD. Markært, sorter

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

Nye højtydende triticalesorter på vej

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Canyon er højestydende i 2009

Oversigt over Landsforsøgene 2014

VINTERRUG. Sorter. hybridsorter. Alle de afprøvede sorters udbytter, opdelt på øerne, Jylland og hele landet, fremgår af tabel 2.

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Oversigt over Landsforsøgene 2012

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

Oversigt over Landsforsøgene 2012

To af to mulige til Vuka

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

VÅRSÆD Jacob Hansen, Nordic Seed

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Hestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST

Landmandstræf ///////////

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup.

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

IPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Aktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Revurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen. Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.

Vårafgrøder V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

TABEL 2. Vinterbygsorter, landsforsøg 2016, med svampebekæmpelse. Vinterbyg

Afrapportering af KAF-projekt 2015

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Pesticidhandlingsplan II. Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS

Strategier for dyrkning af korn

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

vårsæd og efterafgrøder

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Radrensning giver merudbytte og mindre ukrudt i vårbyg. Lovende sortsmateriale i screening af vårbyg

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.:

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Korndyrkningsdag DLG/DLS

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

v/ Ole Harild 21. februar 2017

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger

PLANTEVÆRNSSEMINAR, SONNERUPGAARD 20. FEBRUAR 2018 MICHAEL ROSE, FMC

Transkript:

BÆLGSÆD Markært, sorter > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Kommende sorter med lovende udbytter I 2017 har der deltaget ni sorter i landssøgene med markært, det er tre mere end i 2016. Nummersorten NOS3009-052-039/1 og Bagoo giver de største udbytter, henholdsvis 19 og 15 procent mere end måleblandingen, der ligesom i 2016 består af de tre sorter: Avenger, Eso og Ingrid. Et stabilt og højt udbytte gennem flere års søg er vigtig ved valg af ærtesort. I tabel 1 ses holdstallene udbytte i de seneste fem års landssøg. Der er i målesortsblandingen i gennemsnit høstet 48 hkg. pr. ha, det er 1,9 hkg. pr. ha mere end i 2016. I de fem søg varierer udbyttet i målesortsblandingen fra 29,9 til 69,6 hkg. pr. ha. Der er i 2017 anlagt seks søg med sorter af markært, og de fem søg har givet brugbare resultater. Resultaterne fra disse fem søg fremgår af tabel 2. Resultaterne i tabel 2 viser, at råproteinprocenten varierer fra 22,5 i nummersorten NOS3009-052-039/1 til 24,3 i sorten Manager. Indholdet af råprotein ligger på samme niveau som i 2016. Tusindkorvægten varierer fra 290 g i nummersorten NOS3009-052-039/1 til 241 i sorten Bagoo. I de fleste sorter er tusindkorvægten lidt lavere i 2017 end i 2016. Der er fire dages skel i modenhedsdato mellem den tidligste sort PHP 16M 3-10 og den sildigste NOS3009-052-039/1. Plantehøjden ved STRATEGI Vælg en markærtsort, der har: > > Har givet et højt udbytte i flere års søg > > En stor afgrødehøjde ved høst > > En kraftig vækst, som giver god konkurrence over ukrudt TABEL 1. Forholdstal udbytte i markærtsorter 2013 til 2017 Markært 2013 2014 2015 2016 2017 Blanding, hkg pr. ha 53,5 47,1 51,9 46,1 48,0 Blanding 100 100 100 100 100 Mythic 101 99 94 112 109 Ingrid 97 102 98 112 107 LG Auris 120 109 LG Aspen 115 107 NOS3009-052-039/1 119 Bagoo 115 Manager 100 PHP 16M 3-10 97 2013: Alvesta, Audit, Casablanca, Rocket; 2014: Alvesta, Audi, Casablanca, Ingrid; 2015: Alvesta, Equip, Eso, Ingrid; 2016:Avenger, Eso, Ingrid; 2017: Avenger, Eso, Ingrid. TABEL 2. Sorter af markært, landssøg 2017. (I Markært Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. udbytte råprotein TKV, gram Dato modenhed Plantehøjde v. fuld blomstring, Afgrødehøjde, Kar. lejesæd ved høst Antal søg 5 5 5 4 3 3 4 Blanding 2) 48,0 100 22,9 263 14/8 90 51 6 NOS3009-052-039/1 9,1 119 22,5 290 16/8 95 52 6 Bagoo 7,0 115 22,5 241 15/8 93 55 5 LG Auris 4,4 109 23,9 243 13/8 92 51 6 Mythic 4,3 109 23,3 249 13/8 89 45 7 LG Aspen 3,6 108 22,5 249 13/8 97 44 6 Ingrid 3,5 107 22,6 282 13/8 98 57 5 Manager 0,2 100 24,3 276 14/8 92 47 6 PHP 16M 3-10 -1,6 97 23,5 281 12/8 92 46 7 Ragtime -1,6 97 23,3 276 13/8 89 38 7 LSD 6,1 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Avenger, Eso, Ingrid. fuld blomstring er holdsvis e i de afprøvede sorter, højst med 98. er sorten Ingrid og lavest med 89 er sorterne Mythic og Ragtime. Afgrødehøjden ved høst er også holdsvis e og varierer fra 57 i Ingrid til 38 i Ragtime. En høj afgrødehøjde ved høst giver flere dele, dels tørrer afgrøden hurtigere jo højere den er, dels giver en høj afgrøde mulighed at sætte en højere stub ved høst. Afgørende ved valg af markærtsort er udbyttestabilitet. I tabel 3 ses de gennemsnitlige holdstal udbytte i BÆLGSÆD Markært, sorter 129

TABEL 3. Forholdstal udbytte i sorter af markært, gennemsnit af to til fem år Markært 2013-2017 2014-2017 2015-2017 2016-2017 Blanding, hkg. pr. ha 49,3 48,3 48,7 47,1 Blanding 100 100 100 100 Mythic 103 103 105 111 Ingrid 103 105 105 109 LG Auris 115 LG Aspen 111 2013: Alvesta, Audit, Casablanca, Rocket; 2014: Alvesta, Audi, Casablanca, Ingrid; 2015: Alvesta, Equip, Eso, Ingrid; 2016: Avenger, Eso, Ingrid, 2017: Avenger, Eso, Ingrid. de seneste to til fem års landssøg. Sammenholdes resultaterne med dem fra tabel 1, får man et godt overblik over stabiliteten i de afprøvede sorter. Hestebønne, sorter Topudbytter i årets sortssøg i hestebønner Kun en sort overgår i årets landssøg med sorter af hestebønner målesorten Fanfare og det er sorten Lynx, der giver to procent mere. Den stigende interesse dyrkning af hestebønner afspejler sig også i det antal sorter, der afprøves i landssøgene. I 2017 har der deltaget 13 sorter i landssøgene mod 9 i 2016. 6 af de afprøvede sorter deltager i landssøgene første gang i 2017. Det gælder ved valg af hestebønnesort, som ved valg af sorter i andre afgrøder, at udbyttet er en væsentlig faktor. De afprøvede hestebønnesorters holdstal udbytte i de seneste fem års landssøg fremgår af tabel 4. TABEL 4. Forholdstal udbytte i hestebønnesorter 2013 til 2017 Hestebønne 2013 2014 2015 2016 2017 Fanfare, hkg pr. ha 44,6 51,5 58,5 62,3 83,3 Fanfare 117 100 100 100 100 Fuego 117 93 100 104 97 Boxer 114 102 103 95 97 Taifun 100 84 94 86 91 Vertigo 96 97 101 97 Lynx 98 103 102 Tiffany 104 97 PHP 15-7 100 PHP 15-8 100 RLS 67005 98 Birgit 94 Mallory 91 RLS 67101 91 Målesort: 2013: Marcel, 2014-2017: Fanfare. STRATEGI Vælg en hestebønnesort, der > > Har givet et stort udbytte i flere års søg > > Modner så tidligt som muligt Fanfare er i 2017målesort fjerde gang. Der er høstet et gennemsnitsudbytte på ikke mindre end 83,3 hkg. pr. ha i sorten. Det er en stigning på 20 hkg pr. ha i hold til 2016 og 23,8 hkg. pr. ha i hold til 2015. I 2017 varierer udbyttet i Fanfare fra 75,7 til 89,2 hkg. pr. ha i mellem enkeltsøgene. Der er i 2017 anlagt seks landssøg med hestebønnesorter, men grundet de vakelige høsthold er der kun høstet brugbare udbytter i tre af de anlagte søg. Indholdet af råprotein ligger lidt højere i årets søg end i 2016. Det højeste proteinindhold på 30,3 procent i tørstof er målt i sorten Tiffany og det laveste på 27,1 er fundet i nummersorten RLS 67101. Det fremgår af tabel 5. Tusindkorvægten varierer fra 662 g i Vertigo til 579 i den nye sort Birgit. Tidlighed eller dato modenhed er afgørende ved valg at hestebønnesort, jo tidligere jo bedre, den sildigste sort i årets søg er sorten Mallory, me nummersorten RLS 67101 er modnet 14 dage tidligere, men desværre har den præsteret et skuffende udbytte. Taifun er den eneste hvidblomstrede sort i årets søg. Blomsterfarven er interessant, di sorter TABEL 5. Sorter af hestebønne, landssøg 2017. (I2) Hestebønne Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. udbytte TKV, gram råprotein Afgrødehøjde ved høst, Dato modenhed dækning af Antal søg 3 3 3 2 1 2 Fanfare 83,3 100 29,7 608 139 11/9 15 Lynx 1,4 102 28,8 599 145 16/9 8 PHP 15-7 0,2 100 29,9 602 139 11/9 13 PHP 15-8 0,1 100 29,0 598 143 8/9 16 RLS 67005-1,5 98 29,8 625 138 11/9 14 Boxer -2,5 97 28,6 619 131 16/9 16 Tiffany -2,6 97 30,3 587 143 11/9 10 Fuego -2,9 97 29,2 642 134 16/9 14 Vertigo -2,9 97 29,0 662 139 11/9 15 Birgit -4,8 94 29,6 579 141 11/9 18 RLS 67101-7,6 91 27,1 623 124 4/9 22 Mallory -7,6 91 27,9 600 131 18/9 14 Taifun* -7,7 91 28,1 579 130 16/9 11 LSD 5,1 *Hvidblomstret, lavt tanninindhold 130 BÆLGSÆD Hestebønne, sorter

TABEL 6. Forholdstal udbytte i sorter af hestebønne, gennemsnit af to til fem år. 2013-2017 2014-2017 2015-2017 2016-2017 Fanfare, hkg pr. ha 60,0 63,9 68,0 72,8 Fanfare 100 100 100 100 Fuego 99 99 100 100 Boxer 99 99 98 96 Taifun 88 89 90 89 Vertigo 98 98 99 Lynx 101 102 Tiffany 100 med hvide blomster normalt har et lavt tanninindhold. Tanninindholdet blev tidligere tillagt stor betydning, når hestebønnerne skulle bruges som svinefoder. De seneste års søg med iblanding af hestebønner i foder til slagtesvin og smågrise har dog vist, at tanninindholdet ikke ser ud til at have nogen væsentlig betydning i denne sammenhæng. I to af de gennemførte søg er der registreret angreb af, det ene af disse to søg er senere kasseret, sygdommene er registreret henholdsvis 19. juni og 21. august. Der kan sammendraget ikke ses i tabelbilag I2. De svageste angreb er registreret i sorterne Lynx, Tiffany og Taifun. Udbyttestabilitet er afgørende ved valg af hestebønnesort. I tabel 6 ses de gennemsnitlige holdstal udbytte i de seneste to til fem års landssøg med hestebønnesorter. Når resultaterne i tabel 4 og 6 sammenholdes, får man et overblik over udbyttestabiliteten i de afprøvede sorter. Dyrkning af hestebønne Sådybde og udsædsmængde, uden pløjning I 2017 afsluttes en søgsserie med sådybder og udsædsmængder i hestebønner på marker, der dyrkes uden pløjning. Forsøgene blev påbegyndt i 2015 og der er nu gennemført 8 søg i den treårige periode. Tabel 7 viser resultaterne fra både de tre søg i 2017 og alle otte søg gennem den treårige periode. I søgene er der ikke vekselvirkning mellem udsædsmængde og sådybde. Når der korrigeres udgiften til udsæd, viser beregningen af nettoudbyttet yderst til højre i tabel 7, at nettoudbyttet i 2017 er næsten e ved 40 og 60 spiredygtige frø pr. m 2. I gennemsnit af de tre TABEL 7. Sådybde og udsædsmængder i hestebønner, pløjefri dyrkning 2015, 2016 og 2017. (I3, I4) Hestebønne Planter pr. m 2 Afgrøde højde v. høst, Tusindkorvægt, g råprotein i tørstof Udbytte, hkg pr. ha Udbytte, hkg pr. ha, netto 2017, 3 søg 20 spiredygtige frø pr. m 2 25 81 607 27,6 43,4 40,4 40 spiredygtige frø pr. m 2 41 85 604 27,7 57,3 51,4 60 spiredygtige frø pr. m 2 55 86 616 28,1 62,3 53,5 LSD 8,1 3 sådybde 39 82 622 28,0 52,4 6 sådybde 42 84 606 27,7 56,1 9 sådybde 40 85 599 27,7 54,5 LSD 2015-17, 8 søg 20 spiredygtige frø pr. m 2 26 92 581 28,0 48,5 45,6 40 spiredygtige frø pr. m 2 45 93 581 28,2 61,4 55,5 60 spiredygtige frø pr. m 2 63 94 592 28,2 64,3 55,5 LSD 3,0 3 sådybde 42 91 594 28,2 55,5 6 sådybde 46 94 583 28,2 60,3 9 sådybde 45 94 578 28,0 58,5 LSD Udbytte, korrigeret skelle i udsædsmængder. Pris på udsæd = 2,5 gange afgrødprisen. års søg er der nået samme nettoudbytte ved 40 og 60 spiredygtige frø pr.m 2. Forsøgene viser, at der er opnået næsten samme udbytte ved 6 og 9 sådybde. Der er dog en tende til, at 6 giver det højeste udbytte. Det Hkg. pr. ha 70 65 60 55 50 45 40 35 30 Udsædsmængder og udbytter, 8 søg i hestebønner, 2015-2017 20 40 60 Spiredygtige frø pr. m 2 Bruttoudbytte, hkg pr. ha Nettoudbytte, hkg pr. ha FIGUR 1. Udbytter i hestebønner ved skellig udsædsmængder. Ved beregning af nettoudbyttet er der korrigeret omkostningen til udsæd, svarende til at 1 kg udsæd er lig 2,5 kg høstet vare. Figuren viser resultaterne af 8 søg delt over tre år. BÆLGSÆD Dyrkning af hestebønne 131

STRATEGI Hestebønner, udsædsmængder og sådybde ved pløjefri dyrkning > > Den optimale udsædsmængde svarer til ca. 40 spiredygtige frø pr. m 2, når der korrigeres udgiften til udsæd > > Den optimale sådybde ligger mellem 6 og 9 > > For øverlig såning øger usikkerheden ved dyrkning af hestebønner TABEL 8. Nedvisning af hestebønner ud høst. (I5) Hestebønner råprotein Tusindkorvægt, g. Udbytte, hkg. pr. ha vand v. høst Antal søg 4 2 4 4 Nedvisning Høst 1. Ingen 15/9 27,9 618 69,2 24,0 2. 22/8 15/9 27,4 622 69,9 22,9 3. Ingen 25/9 27,9 609 69,2 24,2 4. 2/9 25/9 27,2 587 68,8 24,1 LSD gælder både i 2017 og i gennemsnit af alle årene. I 2016, hvor det var meget tørt i året, viste søget på Bornholm, at der er stor risiko total misvækst ved kun at så i 3 dybde. Dette søg måtte desværre kasseres grundet usikre resultater og indgår ikke i sammendraget nederst i tabel 7. Forsøgsserien er hermed afsluttet. Nedvisning og høst af hestebønner Den sene høst er en af de største uddringer ved dyrkning af hestebønner. Det vil normalt være en del, hvis hestebønnerne kan høstes i første halvdel af september. Det giver bedre tid til at etablere vintersæd efter høst, samtidig med at det øger sandsynligheden at vintersæden udvikler sig, så den kan opsamle det kvælstof, der frigøres i løbet af efteråret når hestebønne rødder og halm nedbrydes. For at belyse den udbyttemæssige effekt af en relativt tidlig nedvisning af hestebønner er der i 2017 påbegyndt en søgsserie, hvor nedvisning omkring 20. august sammenlignes med nedvisning til normal tid, når ca. 75 procent af bælgene har skiftet farve til helt sort. Der er i 2017 gennemført fire søg i denne serie. Resultater og søgsplan fremgår af tabel 8. Ifølge planen nedvisnes søgsled 2 omkring 20. august og led 4 på det normalt anbefalede tidspunkt. Led 1 og 2 skal høstes 10-14 dage efter led 2 er nedvisnet, me led 3 og 4 skal høstes 10-14 dage efter led 4 er nedvisnet. På grund af den meget våde høst er alle led høstet samtidig i to af søgene i 2017. Resultaterne viser ingen skel i høstudbytte, me det ser ud til, at hestebønnerne har været lidt tørrere ved høst i led 2 end i de andre søgsled. Denne tende ses i tre af de fire søg. Forsøgene gentages i 2018. Udsædsmængder i vinterhestebønner I Danmark dyrkes normalt vårsåede hestebønner, men i nogle af vore nabolande er der også en produktion af vinterhestebønner. For at undersøge mulighederne at dyrke vinterhestebønner er der anlagt fire søg med udsædsmængder i vinterhestebønner i efteråret 2016. Forsøgene var oprindeligt planlagt som søg med både udsædsmængder og sorter, men det lykkedes umiddelbart kun at finde en sort, som ædlerne var interesserede i at få afprøvet under dake dyrkningsbetingelser. Forsøgene er der gennemført i den holdsvis kendte tyske sort Hiverna. Forsøgene er sået omkring eller lige TABEL 9. Udsædsmængder i vinterhestebønner (I6) Vinterhestebønner Planter pr. m 2 23/11/2016 09/03/2017 dækning, 1/6 Afgrødehøjde v. høst, Tusindkorvægt, g råprotein Udbytte, hkg. pr. ha Nettoudbytte, hkg. pr. ha* Antal søg 5 5 5 5 5 5 5 10 spiredygtige frø pr. m 2 13 11 9 101 707 26,5 33,0 31,1 20 spiredygtige frø pr. m 2 23 20 10 107 732 27,3 46,5 42,6 25 spiredygtige frø pr. m 2 28 24 13 106 729 27,4 49,0 44,2 30 spiredygtige frø pr. m 2 34 31 14 108 740 27,7 50,7 44,9 35 spiredygtige frø pr. m 2 37 36 15 109 750 27,7 50,8 44,1 40 spiredygtige frø pr. m 2 45 41 16 111 744 27,6 51,7 44,0 50 spiredygtige frø pr. m 2 53 47 17 110 734 27,6 53,9 44,3 LSD 3,1 *: Der er regnet med en udsædspris på 2,5 gange afgrødeprisen, en TKV på 702 g og en markspiring på 91 procent. 132 BÆLGSÆD Dyrkning af hestebønne

Udbytte, hkg. pr. ha 60 55 50 45 40 35 30 25 20 Udbytte og udsædsmængder i vinterhestebønner, 2017 770 760 750 740 730 720 710 700 10 20 25 30 35 40 50 Udsædsmængde, spiredygtige frø pr m 2 Udb. hkg. pr. ha Nettoudb. hkg. pr. ha Tusindkorvægt, g Tusindskorvægt, g økede plantetal og plantetallene fra året, 9. marts 2017, viser at der er udvintret ca. 10 procent af planterne ved alle udsædsmængder. Udbytterne varierer fra 33 hkg pr. ha ved den lave udsædsmængde til 53,9 hkg pr. ha ved den største udsædsmængde. Nettoudbyttet, når der er korrigeret omkostningen til udsæd, topper omkring 30 spiredygtige frø pr. m 2. Der er en tende til at tusindkorvægten stiger med udsædsmængden. Forsøgene tsætter til høst 2018. Ukrudt > > POUL HENNING PETERSEN OG JENS ERIK JENSEN, SEGES FIGUR 2. Sammenhængen mellem udsædsmængde og høstudbytte i vinterhestebønner. Fem landssøg 2017 efter 1. oktober at sikre, at hestebønnerne ikke udvikler sig kraftigt inden vinter. Det sammen med den milde vinter har betydet, at alle søgene er overvintrede og der er kommet brugbare resultater af alle fem søg. Resultaterne af årets fem søg fremgår af tabel 9. Forsøgene er i det fugtige høstår først høstet mellem 16. august og 29. september, men de 4 søg er høstet inden 6. september. Vinterhestebønnerne er således tidligere end vårhestebønner. Plantetallene i tabel 9 viser, at der den 23. november er etableret nogenlunde det Ukrudtsbekæmpelse i hestebønne Resultaterne af fire søg med seks strategier bekæmpelse af ukrudt i hestebønne er vist i tabel 10, hvor også behandlingerne er beskrevet. Behandlingerne før fremspiring i stadie 07-08 er gennemført mellem 15 og 21 dage efter såning. I søgene har der været ukrudtsbestande af tokimbladet ukrudt med i gennemsnit 145 planter pr. m 2 og en variation fra 21 til 247 planter pr. m 2. Effekten af de seks strategier har mod tokimbladet samlet varieret mellem 65 og 85 procent. For de fleste arter har behandlingen med Fenix plus Roundup Bio i søgsled 2 haft den laveste effekt. Det ses ligesom i praksis, at snerlepileurt er vakelig at bekæmpe i hestebønne. Ingen af de godkendte midler er helt effektive. Mange FOTO: POUL HENNING PETERSEN, SEGES Til vetre ses ukrudtet i en ubehandlet søgsparcel i det af de omtalte søg med den mindste ukrudtsbestand, men hvor der blev opnået de største merudbytter bekæmpelse. Til højre ses resultatet af bekæmpelse i en parcel behandlet med 1 liter Roundup Bio pr. ha før fremspiring og 0,75 liter Fighter plus 0,75 liter Stomp CS pr. ha efter fremspiring. BÆLGSÆD Ukrudt 133

TABEL 10. Ukrudtsbekæmpelse i hestebønne. (I7) Hestebønne ukrudt pr. m 2 Stadie Tokimbladet Tokimbladet i alt Biomasse Agersted moder Hvidmelet gåsefod Hyrdetaske Kammille Snerlepileurt Storkenæb Valmue Ærenpris Enårig rapgræs Græs Procent dækning i stub Tokimbl. ukrudt Hkg bønner pr. ha 2017. 4 søg 4 2 1 1 1 1 1 1 2 3 1. Ubehandlet - 145 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 21 13 65,1-2. 1 l Fenix + 1 l Roundup Bio 07-08 - 45 57 25 0 23 84 40 1 52 68 12 6 4,6 0,3 3. 0,75 l Fenix + 1 l Roundup Bio 0,75 l Fighter 480 2) 07-08 10-11 - 23 47 0 0 0 61 1 0 32 74 8 5 5,9 0,8 4. 1,2 kg Novitron DAM TEC + 1 l Roundup Bio 07-08 - 21 47 0 0 6 51 9 0 11 47 6 3 4,1-0,9 5. 1 l Fighter 480 + 1 l Stomp SC 10-11 - 29 18 48 0 0 63 0 3 8 83 8 3 5,7 1,4 6. 1 l Roundup Bio 0,75 l Fighter 480 + 0,75 l Stomp SC 07-08 10-11 - 25 31 23 4 0 76 1 30 7 84 7 4 5,3 0,9 7. 0,4 l Fighter 480 + 0,5 l Stomp CS 0,5 l Fighter 480 + 0,5 l Stomp CS 10-11 12-15 18 23 0 0 35 0 18 2 74 9 4 4,5-0,3 LSD 1-7 Visuel bedømmelse af ukrudtsbiomasse, ubehandlet holdstal 100. 2) Tilsat 0,15 liter Agropol. Udb. og merudb. Nettomerudb. snerlepileurt spirer sent frem, så de tidlige sprøjtninger får dårlig effekt. Snerlepileurt vokser også hurtigt, så de bliver let store ved sprøjtningerne efter fremspiring. Uaet skelle i effekt har merudbytterne været på samme niveau. Midlerne er ret højt afgiftsbelagt, og nettomerudbytterne er der små, selv om merudbyttet i gennemsnit af alle søg og behandlinger er på 8 procent. Der er stor variation i merudbytterne i de fire enkeltsøg med gennemsnitligt merudbytte alle behandlinger på henholdsvis 0,3, -0,3, 16,3 og 3,8 hkg pr. ha. I søget med størst merudbytte har der været et sikkert merudbytte de mest effektive behandlinger. Der har ikke været sammenhæng mellem ukrudtsbestande størrelse og merudbyttets størrelse. 5.juli) er belyst. I søgsled 2 til 3 hhv. 8 til 9 er effekten af en enkelt behandling tidligt henholdsvis sent belyst. I søgsled 4 til 7 er to behandlinger med Orius, Signum henholdsvis Folicur Xpert sammenlignet. Folicur Xpert er pt. ikke godkendt i hestebønner. I søgsled 5 er effekten af en lavere dosering af Signum belyst. Det højeste nettomerudbytte i gennemsnit af de tre søg er opnået i søgsled 7 og 8, hvor der er gennemført to behandlinger med Folicur Xpert henholdsvis en enkelt sen behandling med Orius. I søgene er opnået Sygdomme > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES I tabel 11 ses resultaterne af 4 søg med svampebekæmpelse i hestebønner. I tre af søgene er der meget og hestebønnerust, me der i det fjerde søg kun er svage angreb af svampesygdomme. Forsøgene er udført i sorterne Fuego (2 søg) og Boxer (2 søg). Effekten af to sprøjtetidspunkter nemlig ved begyndende blomstring (10.-19. juni) og 14 dage senere (23.juni til FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Begyndende angreb af. Angreb skal bekæmpes ved svage angreb. Ved kraftige angreb visner bladene meget hurtigt. En enkelt behandling med Orius omkring 29. juni har givet det højeste nettomerudbytte i årets søg. 134 BÆLGSÆD Sygdomme

TABEL 11. Svampebekæmpelse i hestebønne. (I8, I9, I10) Hestebønner Før 2. behandling dækning med grønt bladareal 3 uger efter 2. sprøjtning dækning med rust 6 uger efter 2. sprøjtning dækning med 29/6 22/7 11/8 2017. 3 søg 1. Ubehandlet 2 68 16 16 0 4 57 24 18 0 5 65,3-2. 0,5 kg Signum WG 1 81 7 10 0 4 75 9 12 0 4 3,1 0 3. 0,625 l Orius 200 EW 1 81 8 10 0 4 75 12 12 0 4 2,8 1,3 4. 0,625 l Orius 200 EW 0,625 l Orius 200 EW - 84 6 8 0 3 78 9 10 0 3 3,8 0,8 5. 0,31 l Orius 0,31 l Orius 1 81 7 10 0 3 76 9 12 0 3 3,2 1,1 6. 0,5 kg Signum WG 0,5 kg Signum WG - 85 5 9 0 2 79 7 10 0 3 6,0-0,1 7. 0,5 l Folicur Xpert 0,5 l Folicur Xpert 0 84 5 9 0 3 77 9 10 0 4 6,5 2,8 8. 0,625 l Orius 200 EW - 82 7 9 0 3 76 9 10 0 4 4,3 2,8 9. 0,5 kg Signum WG - 82 6 10 0 2 77 9 12 0 3 4,4 1,3 LSD 1-9 2,2 LSD 2-9 2,2 2017. 1 søg med svagt angreb 1. Ubehandlet 0 99 0,3 0 0 4 84 8 1 0 6 70,1-2. 0,5 kg Signum WG 0 99 0 0 0 5 88 4 1 0 6 0,8-2,3 3. 0,625 l Orius 200 EW 0 100 0,3 0 0 3 92 5 0 0 4-3,1-4,6 4. 0,625 l Orius 200 EW 0,625 l Orius 200 EW - 100 0,0 0 0 3 91 3 0 0 4-0,4-3,4 5. 0,31 l Orius 0,31 l Orius 0 99 0,3 0 0 7 91 4 0 0 4 0,8-1,3 6. 0,5 kg Signum WG 0,5 kg Signum WG - 100 0 0 0 0 94 2 0 0 4-1,1-7,2 7. 0,5 l Folicur Xpert 0,5 l Folicur Xpert 0 100 0 0 0 1 94 3 0 0 4 4,1 0,4 8. 0,625 l Orius 200 EW - 99 0 0 0 3 89 5 0 0 3 1,1-0,4 9. 0,5 kg Signum WG - 100 0 0 0 0 93 3 0 0 3 1,0-2,1 LSD 1-9 2015-2017. 14 søg 1. Ubehandlet 1-6 4 0,7 6 - - - - - 59,0-2. 0,5 kg Signum WG 0-3 2 0,4 4 - - - - - 3,7 0,6 3. 0,625 l Orius 200 EW 0-3 2 0,4 4 - - - - - 3,1 1,6 4. 0,625 l Orius 200 EW 0,625 l Orius 200 EW - - 2 2 0,6 4 - - - - - 6,0 3,0 LSD 1-4 2,2 LSD 2-4 2,1 2016-2017. 10 søg 1. Ubehandlet 1 88 7 5,0 0,4 4 50 18 18 4 12,0 59,0-2. 0,5 kg Signum WG 0 93 3 3 0,4 3 66 11 14 3 8 3,8 0,7 3. 0,625 l Orius 200 EW 0 93 4 3 0,3 2 66 12 14 3 8 3,3 1,8 4. 0,625 l Orius 200 EW 0,625 l Orius 200 EW - 94 3 3 0,5 2 76 9 10 2 5 6,4 3,4 6. 0,5 kg Signum WG 0,5 kg Signum WG - 94 2 3 0 2 79 7 10 3 4 7,9 1,8 LSD 1-6 2,9 LSD 2-6 2,7 Led 2 og 3 behandlet i stadie 61. Led 4 til 7 behandlet i stadie 61 og igen 2 uger senere. Led 8 og 9 er behandlet 14 dage efter st. 61. rust Hkg frø pr. ha grønt bladareal bladplet vikkeskimmel bladplet vikkeskimmel Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte BÆLGSÆD Sygdomme 135

FOTOS: HELLE ELANDER, CENTROVICE OG MOGENS MUNK, LANDBOSYD Bønnefrøbiller og huller efter larvernes gnav fundet på lager med hestebønner lige efter høst. Bønnefrøbillerne flyver ind i hestebønnemarkerne og lægger æg fra begyndende blomstring. Larverne angriber frøene, der er ved at udvikles. Larverne pupper sig i frøene. Senere fremkommer de nye voksne bønnefrøbiller enten i marken før høst eller under lagring. Bønnefrøbillerne søger herefter til overvintringssteder i hegn o.lign. Nogle af larverne kan også overvintre i frøene. Der er én årlig generation. Bekæmpelse af bønnefrøbiller har ikke hidtil været anbefalet. Fra UK angives, at timing af bekæmpelse kan være ret vakelig. Ved kraftige angreb kan gnavene nedsætte spireevnen, hvilket er et problem ved anvendelse af egen udsæd. sikre merudbytter i alle søgsled. Det højeste bruttomerudbytte i enkeltsøgene er 7,9 hkg pr. ha. Det fremgår, at afgrøden er væsentlig grønnere efter svampebekæmpelse. Omkring 11. august er der 57 procent grønt bladareal i ubehandlet, og omkring 75 procent grønt bladareal i de behandlede søgsled. I søget med svage angreb er der ikke opnået sikre merudbytter. Landbosyd har udført et eget søg med svampebekæmpelse i hestebønner. I ubehandlet er der høstet 61,7 hkg pr. ha. Der er behandlet mod svampesygdomme med 0,4 l Orius + 0,3 l Amistar pr. ha 23. juni eller ved begyndende angreb af den 6. juli. Derudover er et søgsled behandlet på begge tidspunkter med 0,4 l Orius + 0,3 l Amistar pr. ha efterfulgt af 0,4 l Orius pr. ha. Det højeste nettomerudbytte på 8,8 hkg pr. ha er opnået ved en enkelt behandling med 0,4 l Orius + 0,3 l Amistar pr. ha ved begyndende angreb. I søget er der også et søgsled med behandling med 0,7 l Orius ved begyndende angreb, hvor nettomerudbyttet har været lavere, nemlig 4,6 hkg pr. ha, men der er ikke sikre skelle på sidstnævnte to løsninger. 136 BÆLGSÆD Sygdomme