VÆKST OG ARBEJDSPLADSER I GENERATIONER. udfordringer for familieejede virksomheder

VÆKST OG ARBEJDSPLADSER I GENERATIONER udfordringer for familieejede virksomheder september 2013

Det anslås, at der er mellem 40-60.000 familieejede virksomheder i Danmark, som hver dag producerer og udvikler de klodser, pumper og ideer, der sælges i hele verden. I løbet af de næste fem år skal op imod 10.000 af de virksomheder overdrages til næste generation. 1 I forhandlingerne om Vækstplan II diskuterede de politiske parter muligheden for at fjerne generationsskatten på 15 pct. Parterne blev dog ikke enige, og kompromiset blev, at de to mia. kr., der er til overs i vækstplanen, er hensat til fri afbenyttelse efter næste valg. Resultat af vækstforhandlingerne betyder, at der ikke kom en løsning på udfordringerne ved generationsskifte. Derfor er det stadig vigtigt at holde fokus på behovet for, hvordan sunde danske, familieejede virksomheder fortsat kan eksistere og sikre vækst, innovation og arbejdspladser ikke bare i morgen, men i flere generationer. Med venlig hilsen Peter Foss Bestyrelsesformand i Foss Vækst i Generationer er et netværk af 11 danske familieejede virksomheder, der i generationer har skabt vækst, velfærd og arbejdspladser i Danmark. Netværket arbejder for at skabe mulighed for gode generationsskifter, der giver familievirksomheder samme vilkår som fx fondsejede virksomheder og børsnoterede selskaber. 1 Erhvervs- og Byggestyrelsen: Vækst via generationsskifte, 2008, Dansk Erhverv, 2012 og CEPOS, 2011 1

Indholdsfortegnelse 1. Familieejede virksomheders afgørende rolle... 3 Familieejede virksomheder skaber værdi 3 Overskuddet er mere stabilt også i krisetider... 4 En vigtig del af fødekæden 6 Ejerskift skaber vækstpotentiale 7 En varieret erhvervsstruktur sikrer et rigt erhvervsliv 7 Et stabilt og bæredygtigt arbejdsmarked 8 2. Udfordringer for familieejede virksomheder... 10 Komplicerede regler for generationsskifte 11 Generationsskifteskatten i andre EU-lande 12 Bedre vilkår for svenske virksomheder 14 Danske virksomheder på udenlandske hænder 14 Kort overblik over generationsskiftereglerne 15 Regler for succession... 16 Stramning af beskatning ved generationsskifte... 17 Ejerskab og overdragelse... 19 Planlægning af generationsskifte... 20 3. Problematiske regler ved generationsskifte... 22 Familieejede virksomheder beskattes hårdere 22 Pengetanksreglen virker ikke efter hensigten 25 Virksomhederne tømmes for likviditet og kapital 26 4. Løsningsforslag: Bedre generationsskifter... 30 2

1. Familieejede virksomheders afgørende rolle Familieejede virksomheder er den dominerende ejerform både i Danmark og i mange andre lande i verden. 2 De spænder fra nogle af de største danske virksomheder som fx JYSK, Danfoss og LEGO til de små og mellemstore virksomheder, der udgør langt hovedparten. På tværs af politiske partier og organisationer er der bred enighed om, at de familieejede virksomheder spiller en afgørende rolle i dansk erhvervsliv. De fleste virksomheder starter som en familieejet virksomhed. Det er her iværksætterdrømme bliver til virkelighed, og tanker bliver til handling. De er en af de vigtigste grundpiller i den danske erhvervsstruktur og afgørende for dansk innovation og vækst, og de udgør oftest første led i fødekæden til andre ejer- og selskabsformer. Danske virksomheder er nogle af de mest opfindsomme og ansvarsfulde i verden. Vi er et land, hvor små familievirksomheder vokser sig store og bliver blandt verdens førende. Statsminister Helle Thorning Schmidt, januar 2012. 3 En stor del af Danmarks virksomheder er familieejede. De udgør på mange måder rygraden i dansk erhvervsliv. Tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, november 2008. 4 Citaterne vidner om den rolle, som de familieejede virksomheder udfylder, men de familieejede virksomheder oplever også en række udfordringer særligt i forbindelse med generationsskifte. Et skifte, der i dag er forbundet med høje skatter og stramme regler, som besværliggør virksomhedernes overdragelse til næste generation. Familieejede virksomheder skaber værdi I Europa er størstedelen af virksomhederne familieejede. I rapporten Vækst via generationsskifte fra Erhvervsstyrelsen 5 understreges det, at familievirksomhedernes samfundsmæssige betydning rækker langt ud over det økonomiske og familiemæssige. 2 Erhvervs- og Byggestyrelsen: Vækst via generationsskifte, 2008 3 Statsministerens nytårstale 2012 4 Erhvervs- og Byggestyrelsens: Ejerskifte din virksomheds fremtid, 2008 5 Erhvervs- og Byggestyrelsen: Vækst via generationsskifte, 2008 3

Fra et samfundsmæssigt synspunkt leverer de et afgørende bidrag til beskæftigelsen og produktionen i Danmark. Rapporten fastslår også, at det er blandt familievirksomhederne, at de mest vækstorienterede virksomheder eksisterer, og oftest blandt netop de virksomheder, fremtidens danske industrilokomotiver skal findes. 6 En analyse foretaget af advokatfirmaet Nyborg og Rørdam 7 i 2012 viser, at de familieejede virksomheder i Danmark beskæftiger op imod 1,3 millioner personer og repræsenterer en pæn del af de danske virksomheders samlede omsætning på 3.000 mia. kr. årligt. En anden undersøgelse af de familieejede virksomheder foretaget af revisionsfirmaet Ernst & Young 8 i 2012 viser, at de familieejede virksomheder i både Danmark og resten af Europa spiller en betydelig rolle, fordi de står for et sted mellem 40-70 pct. af den samlede beskæftigelse i større europæiske lande. Undersøgelsen viser også, at de familieejede virksomheder i Danmark har bidraget med værdiskabelse for 144 mia. kr. i perioden 2006-2010 og en vækst på omkring 34.000 i antallet af danske arbejdspladser. Samtidig peger Ernst & Young på, at familieejede virksomheder står for 40 pct. af omsætningen i den private sektor, og at de er den primære kilde til innovationer (90 pct. af innovationer stammer fra SMV er, og langt størstedelen af SMV erne er familieejede). Med andre ord bidrager de familieejede virksomheder i stor udstrækning til det samlede erhvervsliv og antallet af arbejdspladser. De bidrager desuden med selvforsyning inden for en række varer og services, som formentlig ikke vil blive genetableret i det danske samfund, hvis de først går tabt. På mange måder spiller familieejede virksomheder dermed en afgørende rolle for Danmark og det øvrige Europa på tværs af brancher, størrelse, innovation, vækst og beskæftigelse. Overskuddet er mere stabilt også i krisetider Globalt set har vi store familieejede virksomheder såsom Walmart, BMW, Samsung og Porsche. I Danmark har vi Bestseller, ECCO, FOSS, JYSK, m.fl. Fælles for de globale familieejede virksomheder er, at de 6 Erhvervs- og Byggestyrelsen Analyserapport: Vækst via generationsskifte, 2008 7 Nyborg & Rørdam, analyse omtalt artiklen Penge i generationer, 2012 8 Familieejede virksomheder i Danmark, Ernst & Young, 2012 4

generelt tjener mere i perioder med lavkonjunktur sammenlignet med andre ejerselskabsformer. 9 I perioden 2007 til 2009 blev 149 forskellige familieejede virksomheder fra syv forskellige lande undersøgt af en gruppe forskere. 10 Analysen viste, at familieejede virksomheder er præget af ansvarlig økonomisk tænkning med langsigtede investeringer og lav gældsætning, hvilket gør risikoen for konkurs i krisetider mindre. Af figuren fremgår det, hvordan overskuddet i de familieejede virksomheder er mere stabilt også i krisetider. Stabiliteten skønnes især at være båret af virksomhedernes langsigtede udviklingsforløb og tankegangen om ikke bare at tænke på næste kvartal, men snarere på næste generation. Dermed ikke være sagt at familieejede virksomheder nødvendigvis er bedre end andre ejerskabsformer, men at det er vigtigt med en stor variation i erhvervssammensætningen for at have et stabilt og velfungerende arbejdsmarked. Figur: Efter Harvard Business Review 2012. 11 9 Ugebrevet Mandag Morgen: Bedre resultat når chefen leder i slægtens interesse, 2012 10 Harvard Business Review 2012 omtalt i Ugebrevet Mandag Morgen, december 2012 11 Mandag Morgen, Bedre resultat når chefen leder i slægtens interesse, december 2012 5

En vigtig del af fødekæden Familieejede virksomheder i Danmark har en særlig betydning for erhvervslivet og samfundet, fordi de skaber danske arbejdspladser og konkurrenceevne. Samtidig udgør de familieejede virksomheder også første led i fødekæden til fremtidens erhvervssucceser. I figuren herunder fremgår det, at 12 ud af de 16 virksomheder i C20- indekset blev etableret som familieejede virksomheder. Det vidner om, at de største erhvervssucceser herhjemme er startet som familieejede virksomheder. De er på den måde en vigtig del af fødekæden og med til både at udvikle og producere vigtige konkurrencedygtige ideer samt til at holde hjulene i gang. En afgørende faktor for, at de familieejede virksomheder fortsat kan udvikle sig og vokse, er, at vilkårene for et generationsskifte er gode. I dag medfører reglerne for generationsskifte desværre, at de familieejede virksomheder drænes for kapital, og det risikerer at bryde den gunstige fødekæde. Konsekvensen er, at Danmark kan tabe tusindvis af arbejdspladser og miste konkurrenceevne. Figuren viser ikke de danske pengeinstitutter i C20-indekset, da de ifølge dansk lov ikke kan etableres som familieejede virksomheder. 6

Ejerskift skaber vækstpotentiale Erhvervsstyrelsen har sammen med det amerikanske Bureau of Labor Statistics beregnet, hvor mange vækstiværksættere der mangler i Danmark, hvis vi skal op på niveau med USA. 12 Amerikanernes data for vækstiværksættere adskiller sig dog fra vores. Derfor er beregningerne baseret på vækstvirksomheder, og det vil sige uden hensyntagen til virksomhedernes alder. Beregningerne, der bygger på de seneste opdaterede tal fra 2005, viser, at der ud over de 775 eksisterende vækstvirksomheder i Danmark skal skabes 360 ekstra vækstvirksomheder om året, før Danmark vil være på niveau med USA. Hvis vi opnår et antal på 1.135 vækstvirksomheder vil knap 5 pct. af virksomhederne i Danmark være vækstvirksomheder, og det vil svare til det niveau, som vi ser i USA. Det betyder, at hvis de kommende års ejerskifter kan udvikle sig til succesfulde vækstvirksomheder, kan de bidrage til at opfylde målet om 5 pct. Kommer bare 10 pct. af de familieejede aktie- og anpartsselskaber ind i et positivt vækstforløb, kan det bidrage med ca. 210 ekstra vækstvirksomheder. I Erhvervsstyrelsens beregninger fremgår det desuden, at over 50.000 af de nuværende ca. 150.000 enkeltmandsvirksomheder har en ejer, der er over 55 år. Det formodes, at en del af disse virksomheder vil lukke, når ejeren går på pension. Antages det, at en lille andel på ca. 3 pct. af disse virksomheder har et vækstpotentiale, der kan blive udløst ved at skifte ejer fremfor at lukke, kan antallet af vækstvirksomheder øges med yderligere 150. Det betyder, at hvis 210 familieejede aktie- og anpartsselskaber og 150 enkeltmandsvirksomheder bliver til vækstvirksomheder efter et ejerskifte, kan Danmark komme op på niveau med USA. Beregningerne indikerer samtidig, at potentialet for vellykkede ejerskifter har stor betydning for vækstmulighederne i Danmark. En varieret erhvervsstruktur sikrer et rigt erhvervsliv En bred vifte af forskellige virksomheder er vigtigt for dansk erhvervsliv. Det gælder både forskelle i industri, størrelse og organisering. En varieret erhvervsstruktur bidrager til et stabilt marked, som kan modstå lokale nedgangsperioder, ligesom det skaber innovation, dynamik, vækst og beskæftigelse. 12 Erhvervs- og Byggestyrelsen, Ejerskifte din virksomheds fremtid, 2008 7

Det er især de store virksomheder, som organiserer en væsentlig del af eksporten, og som samtidigt står for en stor del af forskningen samt udviklingen af produkter, produktionsprocesser og medarbejdere. Dynamikken i vores erhvervsstruktur kommer særligt fra de mange mindre virksomheder, der bidrager til jobskabelse og en selvstændighedskultur. Danmark er i øjeblikket kendetegnet ved mange små og kun få store virksomheder. I alt er der ifølge Danmarks Statistik ca. 305.000 virksomheder, hvoraf ca. 92 pct. har under 10 ansatte, mens under 2 pct. af virksomhederne har over 50 ansatte. 13 Store virksomhederne og en lang række mindre service- og produktionsvirksomheder bidrager i samlet flok til samfundet med innovation, vækst og iværksætteri fx inden for transport, landbrug, håndværk, forarbejdning m.v. Den variation i dansk virksomhedsstruktur er vigtig for erhvervslivet. Skatteministeriet har tidligere påpeget, at ingen virksomheder skal forfordeles, og at der skal sikres gode erhvervsmæssige vilkår uanset ejerskabsform. 14 I betænkning nr. 1374: Generationsskiftet i erhvervslivet skriver Skatteministeriet: Det afgørende for sammenhængen i erhvervsstrukturen og for innovationssystemet er, at der eksisterer en rig variation af virksomheder, således at større og mindre virksomheder i samspil indgår i det netværk, som skal sikre et dynamisk, innovativt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Derfor er det vigtigt for erhvervspolitikken at sikre gode erhvervsmæssige rammebetingelser for alle typer virksomheder. Et stabilt og bæredygtigt arbejdsmarked Der findes mange forskellige former for familieejede virksomheder. Nogle er internationale, andre er lokale. Der findes enkeltmandsvirksomheder, mens andre har flere tusinde ansatte, som enten beskæftiger sig med traditionelle håndværksfag eller er højteknologiske og stærkt innovative virksomheder. På tværs af de forskellige typer familieejede virksomheder er der en tendens til, at de generelt klarer sig godt. Der er en række gennemgående karakteristika, som kan forklare, hvorfor de performer godt. 15 13 Industriens Fond: Rapport om innovationscertificering, 2011 14 Skatteministeriet, Generationsskiftet i erhvervslivet - betænkning nr. 1374, kapitel 4, 1999 15 Ernst & Young; Familieejede virksomheder fleksible, fokuserede og fremsynede, 2010 8

De familieejede virksomheder har ofte: 1 Et langsigtet perspektiv 2 En fleksibel og fokuseret ledelse 3 En ekstraordinær sans for talentudvikling 4 Stærke kunderelationer Særligt det langsigtede perspektiv er udbredt blandt de familieejede virksomheder, fordi de ofte tænker flere generationer frem, hvilket skaber mulighed for en mere langsigtet planlægning. Desuden er de familieejede virksomheder ikke udsat for de samme krav fra investorer og behøver ikke i samme grad at præstere kortsigtede resultater. 16 De familieejede virksomheder har på den måde også bedre mulighed for at forfølge investeringsmuligheder, selvom indtjeningen måske først følger flere år efter. Den mulighed kommer bl.a. til udtryk ved, at familieejede virksomheder ofte investerer i innovative løsninger. Fleksibilitet er et andet kendetegn ved de familieejede virksomheder, fordi de ikke er komplekse virksomheder med lange beslutningsgange. Planer og opgaver kan på den måde vedtages og udføres inden for meget kort tid, fordi der ofte er mindre bureaukrati og færre formalistiske beslutningsgange. 17 Det betyder, at de familieejede virksomheder kan reagere hurtigere og på kort tid tilpasse sig forandringer i markedet. En styrke, der bl.a. har været en vigtig forudsætning i den økonomiske krise. Familieejede virksomheder er ofte blevet mødt med den antagelse, at de altid besætter deres ledende stillinger med medlemmer fra familien. Det er ikke korrekt, og en analyse fra Ernst & Young 18 viser, at mange af de familieejede virksomheder bl.a. er i stand til at tiltrække velkvalificerede ledere udefra. Det på trods af, at de familieejede virksomheder i gennemsnit tilbyder en lidt lavere løn end andre virksomheder. Til gengæld har de færre udskiftninger på medarbejdersiden end andre virksomheder, og samtidig investerer de oftest mere i deres medarbejdere, hvad angår efteruddannelse. De faktorer hænger ifølge Ernst & Young s analyse sammen med, at de familieejede virksomheder skaber kulturer, hvor stabilitet og målsætning motiverer de ansatte til at drive en virksomhed, der kan bestå i mange år. På den måde bidrager familieejede virksomheder både til et mere stabilt arbejdsmarked og mere opkvalificering af medarbejdere. 16 Mandag Morgen, Bedre resultat når chefen leder i slægtens interesse, 2012 17 Dansk Erhverv: Bestyrelsesarbejde og ledelse i små og mellemstore virksomheder, 2012 18 Ernst & Young; Familieejede virksomheder fleksible, fokuserede og fremsynede, 2010 9

2. Udfordringer for familieejede virksomheder Erhvervsstyrelsen undersøgte i 2008 19, hvor mange familieejede virksomheder, der står over for et ejerskifte i de kommende år. De vurderede, at ca. 10.000 familieejede virksomheder inden for de kommende fem år vil stå over for et ejer- eller direktørskifte. Vurderingen er baseret på, at direktører eller ejere som hovedregel træder tilbage i en alder af 65 år. Hvis det samtidig antages, at ejerne af de enkeltmandsejede virksomheder ønsker at træde tilbage i en alder af 65 år, vil mere end 25.000 enkeltmandsvirksomheder også skulle skifte ejer eller direktør inden for de kommende fem år. Det betyder, at der samlet set kan komme op imod 35.000 ejerskifter i familieejede og enkeltmandsvirksomheder hen over de kommende fem år. 20 Dansk Erhverv vurderede i 2012 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, at op imod 35.000 familieejede og enkeltmandsvirksomheder står over for et ejerskifte inden for de næste fem år. De familieejede virksomheder, der i de kommende fem år skal foretage generationsskifte, skønnes at beskæftige omkring 100.000 personer. 21 Det kommende antal ejerskifter skyldes blandt andet, en overvældende stor andel af de danske familieejede virksomheder er grundlagt i 1960 erne, og mange af disse virksomheder står nu over for et generationsskifte. Et generationsskifte i en virksomhed betyder en hel eller delvis overdragelse til en person inden for eller uden for familien. Generationsskiftet sker oftest som følge af ejerens alder og kan både ske ved arv eller i levende live. Hvis generationsskiftet ikke er planlagt, vil virksomheden overgå til arvingerne. Ved et planlagt generationsskifte er der mulighed for at fastlægge, hvem der skal overtage virksomheden, og hvornår det skal ske. Antallet af virksomheder, der skal generationsskiftes, er ikke blevet mindre i forbindelse med den økonomiske krise. Det skyldes, at det er blevet langt vanskeligere at finansiere et generationsskifte, fordi det er sværere at opnå banklån. I takt med krisens udvikling må det skønnes, at nogle af de virksomheder, som under krisen afholdt sig fra et generationsskifte, i 19 Erhvervs- og Byggestyrelsen: Ejerskifte din virksomheders fremtid, 2008 20 Erhvervs- og Byggestyrelsen: Ejerskifte din virksomheds fremtid, 2008 21 Dansk Erhverv: Analysenotat om ejerskifte, 2012 10

de kommende år vil stå stærkere og have bedre mulighed for at igangsætte skiftet. Et generationsskifte er meget omkostningsfuldt. Gennemsnitsvirksomheden kan forvente tab, der svarer til stort set hele det ordinære resultat i en 3-årig periode, hvis ikke den er velforberedt. 22 For den danske samfundsøkonomi er det vigtigt, at generationsskifterne sker på en værdibevarende måde, så dansk økonomi ikke mister produktion og arbejdspladser. Den risiko opstår fx, hvis den familieejede virksomhed ikke har ressourcer til at gennemføre et generationsskifte, og som konsekvens heraf kan være tvunget til at sælge eller lukke virksomheden. Komplicerede regler for generationsskifte I Danmark kræver et generationsskifte et grundigt kendskab til lovgivningen inden for områder som aftaler, køb, selskaber, skat, gaver og arv. Lovgivningen inden for disse områder kan for ikke-fagfolk virke kompleks og uoverskuelig. Samtidig bliver de ovennævnte regler hyppigt ændret, hvilket gør det svært at holde sig ajour med den gældende lovgivning. 23 Den primære faktor, der komplicerer generationsskifter, er skattereglerne for forskellige virksomhedstyper, som ikke er ens i Danmark og fordeler belastningen for virksomhederne ujævnt. Rammebetingelserne er altså langt fra ens for alle typer virksomheder. Ud over reglerne på den økonomiske side er også de administrative byrder ved et generationsskifte omkostningstunge. De fleste familieejede virksomheder er nødt til at hyre eksterne rådgivere til at hjælpe sig, for at virksomheden overhovedet kan komme igennem generationsskiftets mange snørklede led. Det virker som en stor hindring for virksomhederne, at de komplicerede regler gør det nødvendigt at finde de bedste rådgivere for at gennemføre det bedste generationsskifte for virksomheden. I Danmark såvel som i det øvrige Europa vil der i de kommende år være mange tusinde generations og ejerskifter. Derfor er det nødvendigt at lette de nuværende regler og processer for at sikre effektive og omkostningslette ejerskifteforløb. 22 Erhvervs- og byggestyrelsen Analyserapport: Vækst via generationsskifte, 2008 23 Afhandling om Generationsskift, Mette Møller Poulsen og Rune Broman Søe, 2009 11

Generationsskifteskatten i andre EU-lande En række EU-lande har fulgt EU kommissionens henstilling 24 om at lette virksomhedsoverdragelse ved enten helt at afskaffe eller reducere generationsskifteskatten (bo- og arveafgiften). I 2006 og igen i 2011 konkluderede kommissionen dog, at implementeringen stadig er mangelfuld i flere lande. 25 I kommissionens rapport er argumentet for at afskaffe skatten, at det på lang sigt ikke kan betale sig at opkræve høje skatter ved overdragelse af virksomheder: Hvor der med arveafgiften trækkes likviditet og aktiver ud af virksomhedernes, vil de kortsigtede skatteindtægter kunne blive mere end opslugt af tabet i skatteindtægter på lang sigt som følge af virksomhedernes ophør. Kommissionen fastslår at: Nedsættelse af skattebyrden (generationsskifteskatten) er én metode til at forhindre, at virksomheder drænes for aktiver i forbindelse med et generationsskifte. I rapporten fremhæves en række af de lande, hvor skatten er reduceret, samt flere virksomheder hvor den helt er afskaffet. Et overblik over, hvilke EU-lande, der har lempet eller afskaffet skatten fremgår i illustrationen på næste side. 26 24 EU Kommissionen: Kommissionens henstilling, 1994 25 EU Kommissionen: Overdragelse af virksomheder - kontinuitet og en ny start, 2006 26 Oplysningerne stammer fra EU Kommissionen: Overdragelse af virksomheder - kontinuitet og en ny start, 2006 og Landbrug og Fødevarer: EU-status på bo- og arveafgiften ved generationsskifte, 2012 12

De lempelige vilkår for virksomhedsoverdragelse, som flere af vores nabolande har indført, er med til at skabe en ulige konkurrencesituation, fordi virksomhederne kan gennemføre generationsskifte uden det samme kapitaldræn, som virksomheder i Danmark rammes af. For at sikre ens konkurrencevilkår og bedre generationsskifte bør skatten også afskaffes i Danmark. Det bakker Rasmus Feldthusen, som er professor og forsker i generationsskifte ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet op om. Ifølge ham er det fornuftigt at lade sig inspirere af modellen fx fra Sverige. Rasmus Feldthusen mener, at der er gode grunde til at se på mulighederne for at sænke eller fjerne generationsskifteskatten, fordi den er et likviditetsdræn midt i et kritisk tidspunkt for virksomhederne. 27 27 Berlingske Business: Stribevis af EU-lande har afskaffet arveafgiften, april 2013 13

Bedre vilkår for svenske virksomheder I vores naboland Sverige har skatten været afskaffet i knap ti år. Begrundelsen for afskaffelsen var at lette de administrative omkostninger hos skattevæsenet, der set i forhold til det beskedne provenu var relativt høje. Afskaffelsen skete også for at skabe bedre vilkår for de svenske virksomheder i forbindelse med generationsskifter. Frem for at binde kapital og likviditet i generationsskifteskat til staten, fik de svenske virksomheder mulighed for at bruge virksomhedens kapital til at skabe vækst og investeringer i deres forretning. Med fjernelsen af generationsskifteskatten har de svenske familieejede virksomheder fået bedre vilkår for at overdrage virksomhederne den til næste generation uden at tabe konkurrenceevne. Før skatten (gave- og boafgiften) blev afskaffet beløb den sig til 2,6 mia. svenske kroner. Det samlede provenu fra indkomstskat og moms er på 1.200-1.300 mia., og skatten svarede til 0,2 pct. af det samlede skatteog afgiftsprovenue. Fjernelsen af skatten blev bl.a. finansieret af færre sagsbehandlinger og lettet administration. I Danmark udgør generationsskifteskatten ca. 4 mia. kroner for erhvervs- og ikke-erhvervsaktiver tilsammen, og den samlede beskatning omkring 800 mia. kroner. Heraf svarer generationsskifteskatten til 0,5 pct. af det samlede skatte- og afgiftsprovenu. 28 Danske virksomheder på udenlandske hænder Ifølge en undersøgelse fra Ugebrevet A4 29 får de danske selskaber i stigende grad internationale ejere. På bare ti år er værdien af udenlandske ejerskaber steget med 55 pct. Udfordringen ved den udvikling er, at udenlandske ejere kan sætte dansk arbejdskultur under pres samt flytte arbejdspladser ud af landet. Professor i økonomi ved Aarhus universitet, Philipp Schröder påpeger i forbindelse med undersøgelsen, at det vigtigste er, at det er danskerne, som arbejder på virksomheden, og at lønnen indgår i BNP. Han mener samtidig, at der kan være ulemper ved, at virksomheder har udenlandske ejere. Det handler fx om, at udenlandske ejere er hurtigere til at trække sig væk, hvis de synes det er for bøvlet at drive forretning i et andet land. 30 Her tænker danske ejere i højere grad på betydningen for dansk produktion og arbejdspladser. 28 Landbrug og Fødevarer: EU-status på bo- og arveafgiften ved generationsskifte, 2012 29 Ugebrevet Mandag Morgen: Udland ejer større del af danske virksomheder, 2013 30 Ugebrevet Mandag Morgen: Udland ejer større del af danske virksomheder, 2013 14

Salget til udenlandske ejere sker oftest, når virksomheden ikke ser andre udveje for at klare sig. Det kan fx være i forbindelse med et generationsskifte, hvor et salg til udenlandske ejere kan være billigere end at overdrage virksomheden til næste generation. Ugebrevet A4 har lavet en opførelse, der viser at handel og transport er den absolut største branche, som udlandet investerer i herhjemme, mens forsikring og finansiering kommer på anden pladsen efterfulgt af industrien. I Danmark er over 1000 af de virksomheder, der beskæftiger sig med handel og transport i dag ejet at udlændige. Der er mange forskellige erfaringer med virksomheder, der overtages af udenlandske ejere. I nogle tilfælde består virksomheden på dansk grund, og der kan blive skabt nye arbejdspladser. I mange tilfælde flyttes produktionen dog til andre lande, hvor lønomkostninger bl.a. er billigere. Kort overblik over generationsskiftereglerne Ved et generationsskifte betales der i alle tilfælde en generationsskifteskat på 15 pct. af aktiernes værdi. Hvis betingelserne for skattemæssig succession ikke er opfyldt, betales der desuden en aktieavanceskat på 42 pct. af aktiernes værdi. De fleste generationsskifter sker ved skattemæssig succession, således at arvemodtager overtager arvegivers skattemæssige stilling på en måde, så det ikke udløser aktieavanceskat på 42 pct. af aktiernes værdi (stigning). Det har derfor meget stor betydning for den enkelte virksomhedens likviditet, om der er adgang til succession ved generationsskifte eller ej. Figuren på næste side, som bygger på tal fra Ernst & Young, viser den skattemæssige procentforskel, der er mellem generationsskifter, som sker henholdsvis med og uden succession. Her fremgår det, at beskatningen ved et generationsskifte er tæt på 25 pct. højere over tid end uden succession. Succession betyder, at aktieavanceskatten på 42 pct. af aktiernes værdi (stigning), som den enkelte familieejede virksomhed ellers skal finansiere for at overdrage virksomheden, bliver udskudt, indtil aktierne en dag bliver solgt til tredjepart. På den måde får likviditeten får lov at blive i virksomheden og bidrage til at øge virksomhedens vækst og investeringspotentiale. 15

Det betyder konkret, at virksomhederne ikke oplever at blive beskattet lige så højt, som hvis de solgte virksomheden til fremmede ejere. Succession giver således en særlig mulighed for at bevare en del af virksomhedens likviditet til brug for investeringer, produktion og drift. Sælges virksomheden senere videre til fremmede ejere, bortfalder muligheden for succession, og den ekstra aktieavanceskat skal betales ved salget af virksomheden. Det vil sige, at der ikke er tale om, at familieejede virksomheder ikke opkræves skat ved overdragelse via generationsskifte, men blot at dele af skatteopkrævningen udsættes. 1 Skat af selskabets indkomst (ved erhvervsmæssig indkomst) + generationsskifteskat (boafgift) + skat af udbytte for at kunne betale boafgift. Kilde: Tal efter beregninger fra Ernst & Young. Eksemplet forudsætter at værdien for overdragelse af selskabet svarer til den regnskabsmæssige indre værdi. Regler for succession Efter de gældende regler kan ejere af virksomheder overdrage virksomheden til nærtstående familiemedlemmer eller nære medarbejdere ved skattemæssig succession. Fordelen ved succession er som beskrevet tidligere, at dele af beskatningen ikke sker i forbindelse med generationsskiftet, men først hvis virksomheden overdrages eller sælges til personer, som ikke er successionsberettigede. 16

Hensynet til generationsskiftebeskatningen har i mange år været genstand for politisk bevågenhed. I 2007 blev den såkaldte pengetanksregel dvs. grænsen for, hvor mange finansielle aktiver virksomheden må bestå af, for at generationsskiftet kan ske med skattemæssig succession hævet fra 50 til 75 pct. Den forhøjede grænse betød, at aktierne i familieejede virksomheder kunne overdrages til nære familiemedlemmer og medarbejdere, hvis selskabets indtægter vedrørende passiv pengeanbringelse i finansielle aktiver eller udlejning af fast ejendom ikke oversteg 75 pct. Den seneste lempelse af generationsskiftereglerne kom i 2008, hvor Folketinget afskaffede kravet om, at kun hovedaktionæraktiver kan overdrages med succession. Kravet om, at minimum 15 pct. af stemmeværdien skal overdrages ved overdragelse med succession i levende live, blev også lempet. Ændringerne gjorde det lettere at gennemføre overdragelser for ejere i levende live. På den måde blev incitamentet for generationsskifter øget, fordi der ikke længere var skattemæssige grunde til at udskyde det til virksomhedsejerens død. Vedtagelsen, som trådte i kraft i januar 2009, giver fx virksomhedsejere en bedre mulighed for at planlægge og ikke mindst deltage i generationsskiftet i virksomheden. På den måde kan ældre generationer inddrage yngre kræfter i virksomhedens ejerskab på et tidligere tidspunkt, så der kan ske en indkøring og et samarbejde om ejerskabet på tværs af generationer. Herved bliver den nye generation bedre forberedt på opgaven som virksomhedsejer og opgaven med at videreudvikle og lede virksomheden. Stramning af beskatning ved generationsskifte Reglerne for generationsskifte blev senest ændret den 21. december 2011 og trådte i kraft den 1. januar 2012. Ændringerne var en del af L30 31 og aftalen om Finansloven for 2012. Den største ændring i reglerne var, at grænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession blev nedsat fra 75 til 50 pct. ved overdragelse af aktier. Reglerne om generationsskifte blev skærpet, selvom begrundelsen for de hidtidige lempelser at generationsskifteskatten (boafgiften) udgør en selvstændig udfordring for overdragelse af familieejede virksomheder stadig eksisterer. 31 Lovforslag L30A, vedtaget den 21. december 2011 17

Nedsættelsen af pengetanksreglen står i kontrast til, at selvsamme grænse i 2007 blev hævet fra 50 til 75 pct. Reglen blev netop ændret, fordi det var vanskeligt for virksomhederne at skaffe likviditet ved et generationsskifte, hvilket fortsat gør sig gældende i dag. Regeringen og Enhedslisten ønskede med deres nye lovforslag i 2011 at ændre på reglen, så procentgrænsen blev nedsat til 25 pct. Regeringens argument for at nedsætte procentgrænsen var, at få passive kapitalanbringelser kanaliseret over i erhvervsmæssige investeringer, som kan bidrage til vækst, arbejdspladser og velfærd 32 Udfordringen ved det tilsigtede mål er, at det ikke antages, at en lavere procentgrænse vil medføre færre investeringer fra virksomhedernes side tværtimod. Det skyldes, at virksomhederne ved generationsskifte drænes for eventuelt opsparede midler, og at der således vil være færre midler til at foretage investeringer. Med andre ord vil investeringerne ikke blive hverken større eller mere rentable, men derimod sværere for virksomhederne at finansiere. I det endelige forslag endte grænsen efter stor politisk debat og modstand fra erhvervslivets parter med at blive nedsat til 50 pct., som var niveauet før 2007. Stramningen af successionsreglerne blev kritiseret fra flere sider, og skatterådgivningsvirksomheden AgroSkat mener, at reglerne er uhensigtsmæssige, fordi de ikke tager hensyn til de virksomheder, som blot overskrider grænsen en smule. 33 De nye regler fik konsekvenser for de virksomheder, der allerede var i gang med at forberede et generationsskifte. Samtidig påvirker forslaget i dag de familieejede virksomheder, som har svært ved at skaffe finansiering til at gennemføre et generationsskifte, og som følge heraf risikerer at blive tvunget til at sælge til nye fremmede ejere eller helt at lukke virksomheden. 32 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love 33 L30, høringssvar med kommentarer fra AgroSkat Aps, Folketingsåret 2011-12. 18

Ejerskab og overdragelse Generationsskifte er ikke det samme som salg. Modsat et almindeligt virksomhedssalg opstår et generationsskifte ofte af nød. Virksomhedens ejere og ledelse har derfor sjældent erfaring inden for området og er på usikker grund. Sagt på en anden måde, så handler generationsskifte også om familier og tætte medarbejdere, hvor det at foretage et generationsskifte er forbundet med store menneskelige udfordringer. Et generationsskifte er sjældent udelukkende en behagelig proces og heller ikke uden risici. Et generationsskifte kan desuden være umuligt at tilrette- og planlægge, især i tilfælde af sygdom eller pludselig død. Derfor kan det også være svært for familiens medlemmer at opretholde en positiv ånd i en svær tid. Udfordringen opstår ifølge Dansk Erhverv 34 ofte i forbindelse med et pludseligt eller forventet generationsskifte, hvor stifteren må overlade roret til næste generation eller andre. Sker overgangen på den måde, kan det betyde, at firmaet kommer i krise, som i yderste konsekvens kan føre til lukning. Et typisk problem, som kan forårsage krise, er familiestridigheder om ejerskabet og om firmaets fremtidige udviklingsretning. Herhjemme var FLS et klassisk eksempel på en virksomhed, der oplevede familieproblemer i forbindelse med generationsskifte. Problemet i FLS opstod i sidste halvdel af 1990 erne, hvor de tre familiegrene i virksomheden ikke var enige om, hvad der skulle ske. Dele af familien ønskede at sælge selskabet, mens andre dele af familien ville beholde selskabet. 35 Eksemplet med FLS er blot et af mange, som viser, hvordan det ikke kun er de skattemæssige og juridiske aspekter, der er på spil, men også selve diskussionen om, hvorvidt selskabet skal videreføres til næste generation eller sælges. Den form for uoverensstemmelser i familiens ejerkreds er generelt en udfordring for familieejede virksomheder. I forbindelse med et generationsskifte, kan spørgsmålet om, hvem der skal overtage virksomheden også være til debat. I nogle tilfælde er der et oplagt familiemedlem til at tage over, men i andre står flere medlemmer på spring for at overtage og føre virksomheden videre i næste generation. Og i visse situationer er det mest oplagte valg også at sælge virksomheden til en tredjepart. 34 Dansk Erhverv: Bestyrelsesarbejde og ledelse i små og mellemstore virksomheder, marts 2012 35 Dansk Erhverv: Bestyrelsesarbejde og ledelse i små og mellemstore virksomheder, marts 2012 19

Det afgørende er, at rammevilkårene er neutrale, uanset hvordan generationsskiftet gennemføres. Det politiske og samfundsøkonomiske fokus må være, at virksomheden har mulighed for at fortsætte på uændrede vilkår også efter et generationsskifte. Planlægning af generationsskifte Den helt store udfordring består i, at de familieejede virksomheder i god tid sikrer, at den næste generation står klar til at videreføre virksomheden. Der ligger en stor opgave i, at det familiemedlem, som overtager ledelsen ved et generationsskifte, har de nødvendige kompetencer og forudsætninger. Netop derfor er det også helt centralt, at generationsskiftet planlægges i god tid, så den nye generation får en glidende overgang og de bedste rammer for at føre virksomheden videre. Et ejer- og generationsskifte koster arbejdspladser, vækst og investeringer, hvis ikke det bliver foretaget struktureret, kontrolleret og i god tid. Det gælder ikke kun i Danmark, men i hele EU. Derfor opfordrede EU- Kommissionen tilbage i 1994 medlemslandene til at hjælpe lokalt med generationsskifteproblematikken. I Østrig har Handelskammeret ifølge EU-Kommissionen (2006) henvendt sig direkte til virksomhedsejere over en vis alder for at sprede budskabet om vigtigheden af at planlægge i god tid. I Holland er der rettet fokus mod de følelsesmæssige barrierer, som kan udskyde et ejerskifte. Det har bl.a. ført til, at Handelskammeret i 2004 sendte breve direkte ud til virksomhedsejere over 55 år på vegne af Økonomiministeren. Næsten en tredjedel af de i alt 130.000 virksomhedsejere rekvirerede herefter den værkstøjskasse, Nederlandenes Økonomiministerium havde lavet for ejerskifte, og som ejerne var blevet oplyst om i brevet. Indsatsen viste sig at være så god, at den blev gentaget i 2005. 36 Herhjemme fik Erhvervsstyrelsen tilbage i 2008 udarbejdet en rapport af Centre for Economic and Business Research ved CBS, som analyserer de familiemæssige udfordringer ved generationsskifter, samt hvordan konsekvenserne ved generationsskifter kan mindskes. 37 36 Erhvervs- og Byggestyrelsen, Ejerskifte din virksomheders fremtid, november 2008 37 Erhvervs- og Byggestyrelsen, Analyserapport: Vækst via generationsskifte, september 2008 20

Det anbefales på den baggrund at forbedre generationsskifter for at gøre fremtidens familieejede virksomheder bedre rustede. Konkret foreslås det bl.a., at generationsskifter forberedes bedre, så omkostningerne i forbindelse med et skifte mindskes. Desuden er det vigtigt at udvikle redskaber og kompetencer internt i virksomheden, som kan bidrage til at skabe gode økonomiske resultater efter et generationsskifte. 21

3. Problematiske regler ved generationsskifte Gode og ensartede rammebetingelser på tværs af ejerskabsformer vigtige og en målsætning for Skatteministeriet 38. Det betyder også ensartet beskatning af personligt ejede selskaber, familieejede aktie- og anpartsselskaber, samt erhvervsdrivende fonde, børsnoterede selskaber og kapitalfonde. Med andre ord bør familieejede virksomheder kunne drive virksomhed ud fra de samme vilkår, som virksomheder med andre ejerforhold tilbydes. Det er imidlertid ikke tilfældet i dag, hvor der eksisterer skatteforskelle alt afhængig af ejerskabsform. Familieejede virksomheder beskattes hårdere Familieejede virksomheder har over tid en samlet beskatning på 63 pct., hvor de fleste andre ejerskabsformer højst betaler 58 pct. Familieejede virksomheder betaler løbende 25 pct. selskabsskat, 42 pct. aktieavancebeskatning eller udbytteskat og tillige 15 pct. i generationsskifteskat (boafgift) af virksomhedens samlede opsparing/egenkapital/værdi. Danmark har i forvejen en af de højeste kapitalbeskatninger, og de ekstra 15 pct. i generationsskifteskat har derfor direkte negative konsekvenser for likviditet, investeringer, innovation, vækst og arbejdsplader. Som det fremgår af figurerne på de næste sider, påvirker generationsskifteskatten alle familieejede virksomheder. Derudover er succession, som beskrevet tidligere, en vigtig faktor for mange virksomheder i forbindelse med et ejerskifte. Tidligere har familieejede virksomheder haft gode muligheder for succession, hvilket havde til hensigt at hindre store dræn af penge fra virksomheder ved et generationsskifte. Men med stramningerne for succession (L30) er likviditets- og kapitaludfordringerne for de familieejede virksomheder skærpet. Figurerne på næste side, der er udarbejdet på baggrund af tal fra Ernst & Young, viser den samlede beskatning i procent af erhvervsmæssig indkomst og egenkapital henholdsvis med og uden succession. 38 Skatteministeriet, Generationsskiftet i erhvervslivet - betænkning nr. 1374, kapitel 4, 1999 22

1. Skat af selskabets indkomst (ved erhvervsmæssig indkomst) + generationsskifteskat (boafgift) + skat af udbytte for at kunne betale boafgift. Regnskabsmæssig egenkapital anses for at udgøre virksomhedens handelsværdi. 2013 skattesatser anvendt. 2. Hertil kommer udskudt skat af aktieavancen ved senere salg. 3. Hvis selskabet er ejet af minoritetsaktionærer, så gælder der andre skatteregler. 4. Indkomsten i selskabet er forudsat beskattet med 1 pct. 5. Selskabets formue er forudsat indtjent lineært over ca. 20 år. 23

1. Skat af selskabets indkomst (ved erhvervsmæssig indkomst) + generationsskifteskat (boafgift) + skat af udbytte for at kunne betale boafgift. Regnskabsmæssig egenkapital anses for at udgøre virksomhedens handelsværdi. 2013 skattesatser anvendt. 2. Hvis selskabet er ejet af minoritetsaktionærer, så gælder der andre skatteregler. 3. Indkomsten i selskabet er forudsat beskattet med 1 pct. 4. Selskabets formue er forudsat indtjent lineært over ca. 20 år. 5. 24

Skattereglerne i forbindelse med ejerskifte påvirker, som det ses i figurerne, i høj grad de familieejede virksomheder sammenlignet med andre ejerskabsformer. Det gælder både dem, som ikke har mulighed for succession, og mindre virksomheder, hvor generationsskifteskatten kan være kritisk. Det kan have flere utilsigtede virkninger, som beskrevet i afsnit 2, herunder, at virksomhederne: 1 Investerer mindre og skaber derved mindre produktivitet og vækst 2 Ansætter færre, og beskæftigelsen falder 3 Fravælger generationsskifte, da salg til fremmede ejere eller lukning i nogle tilfælde bedre kan betale sig. På den måde gør reglerne det mindre attraktivt at være familieejet virksomhed frem for eksempelvis et kapitalejet selskab. Fondsejede virksomheder vil typisk ikke skulle skifte ejer, og børsejede virksomheder skal typisk ikke betale generationsskifteskat. 39 Derudover har kapitalfonde ofte store gældsposter og vil derfor sjældent blive påvirket af stramninger for succession. Sagt på en anden måde skaber de nuværende skatteregler en konkurrencefordel for fx kapitalfonde. Pengetanksreglen virker ikke efter hensigten I den skriftlige fremsættelse af L30 fremgår det, at grænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession ved overdragelse af aktier dækker over den såkaldte pengetanksregel 40. Skatteministeriet har i deres notat om finanslovsændringerne for 2012 skrevet, at en pengetank er defineret som et selskab, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Den definition betyder, at en stor gruppe af familieejede virksomheder som har været gode til at konsolidere sig med henblik på fremtidige investeringer, eller som har valgt at konsolidere sig med henblik på et fremtidigt generationsskifte vil blive anset som såkaldte pengetanke, selvom de i virkeligheden er virksomheder med omkostninger, omsætning og investeringer m.v. Samtidig er de store bidragsydere til at holde hjulene i gang i samfundet ved bl.a. at fastholde og udbygge antallet af arbejdspladser. Det er et problem, når reglen om pengetanke er til hinder for familieejede virksomheders ønske om generationsskifte. Reglen burde tage højde for, 39 Skatteudvalget 2011-12, L 30 Bilag 3, offentligt 40 Skriftlig fremsættelse af lovforslag L30, 2011 25

om den familieejede virksomhed driver erhvervsaktivitet og bidrager til samfundet som andre erhvervsvirksomheder. Stramningen af pengetanksreglen er ifølge Finansrådets høringssvar uhensigtsmæssig, fordi den vanskeliggør virksomhedernes kapitalfrembringelse yderligere med manglende vækst og tab af arbejdspladser. 41 Ud over at pengetanksreglen forfordeler virksomhederne ved at skelne mellem deres aktiver på den måde, øger reglen samtidig risikoen for tab af vækst og beskæftigelse. Virksomhederne tømmes for likviditet og kapital Flere eksperter i generationsskifte, herunder Ernst & Young og PwC, peger på, at et generationsskifte kan have store økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Særligt i de seneste år, hvor flere har haft svært ved at skaffe kapital til et generationsskifte. Det kan i værste fald betyde lukning af virksomheder, som ikke har råd til at gennemføre et generationsskifte. En alternativ løsning kan derfor være, at virksomheden i stedet for et generationsskifte sælges videre til nye ejere herunder også udenlandske selvom der var et reelt ønske, de fornødne kompetencer var til stede, og det fra virksomhedens perspektiv havde været mest hensigtsmæssigt, at virksomheden var videreført i familieregi. Det er især konkurrencesituationen, som medvirker til, at nogle danske virksomheder overtages af udenlandske ejere, fordi de fx ser potentiale i at sammenlægge deres virksomheder med konkurrerende virksomheder. 42 Ulempen ved et salg til udlandet er imidlertid, at danske arbejdspladser kan gå tabt, fordi virksomhedens drift ofte flyttes til udlandet. Samtidig betyder det udenlandske køb, at selve udviklingen af fx teknologiske, innovative løsninger ikke længere er danskejet, og derfor ikke nødvendigvis er en del af dansk konkurrenceevne. 43 41 Offentligt høringssvar ifm. L30, Skatteudvalget, bilag 7, 2011 42 PwC, generationsskifte 2004 43 Advokatfirmaet Lett: Rettidige og gode generationsskifter skaber fremtidens vindere, december 2012 26

Et generationsskifte er forbundet med store økonomiske konsekvenser, fordi der er en høj generationsskifteskat og yderligere en høj aktieavanceskat, som virksomheder rammes af, hvis aktionærerne ikke kan opnå succession. Efter et generationsskifte kan virksomhederne samtidig få store likviditetsproblemer, fordi deres egenkapital er skrumpet betragteligt som følge af beskatningen ved generationsskiftet. Nedenfor anføres et beregningseksempel fra Ernst & Young, der viser, hvordan en familieejet virksomhed, Innovation A/S, med en egenkapital på 500 mio. kr. bliver ramt på likviditet og kapital ved et generationsskifte henholdsvis med og uden succession. Som det fremgår af den første figur herunder, bliver aktionærerne ved et generationsskifte med mulighed for succession ramt af en generationsskifteskat på 15 pct. (56 mio. kr.) af virksomhedens værdi fratrukket en passivpost på 22 pct. for den udskudte aktieavanceskat. For at betale generationsskifteskatten bliver den familieejede virksomhed nødt til at trække i alt 96 mio. kr. ud af virksomheden, da den også skal betale udbytteskat på 42 pct. (40 mio. kr.). Selskabet mister derved samlet set i alt 19 pct. af sin egenkapital ved et generationsskifte med succession. Tallene er et eksempel lavet ud fra konservative beregninger. Der vil være tilfælde, hvor egenkapitalen drænes op til 22 pct. ved et generationsskifte med succession. Hvis der ikke er mulighed for succession ved et generationsskifte, bliver aktionærerne ramt af både udbytteskat på 42 pct., aktieavanceskat på 42 pct. og endelig generationsskifteskatten på 15 pct. 27