Mangfoldighed, gamle kornsorter og økologisk planteforædling Fagsamling i Økologisk Spesialkorn Sigdal, Norge, 9. juli 2011 Anders Borgen
Vårhvede S e le c tio n s in la n d ra c e s E a rly v a rie tie s Gluten indeks volume Gluten indeks volume Dala 15 32,6 0,17 74 Toronit 30,7 0,73 74 Østby 33,6 0,27 74 Echo 28,8 0,75 64 Lv. Dal 15) 32,2 0,32 76 Dacke 31,7 0,78 72 Lv. Dal 34,9 0,46 77 Scalin 32,1 0,87 64 Øland Standard 34,5 0,49 80 Piccollo 26,9 0,87 75 Øland 15 36,4 0,50 77 SW-45544 29,5 0,87 79 Øland Store Kerner 35,5 0,56 78 Kronjett 30,9 0,91 83 Øland 5 32,1 0,62 Luteus 30,2 0,95 80 Dalana 14:9 34,9 0,69 80 Fiorina 28,9 0,96 73 Halland 29,9 0,73 AC Vista 31,4 0,96 69 Dala 28,2 0,80 89 Casana 33,3 0,97 74 Dalana brun: 28,1 0,82 80 Monsun 20,8 1,00 60 Dala 16 brun Dala udvalg Fylgia rød strå 34,1 0,45 80 Kolben 34,3 0,46 83 Möystrand 33,8 0,47 76 Vår perl 43,3 0,50 83 Kärtner Früher 32,4 0,57 74 Diamant 32,8 0,63 78 Touko 29,2 0,71 79 Red Five 33,7 0,80 82 Aurore 26,4 0,80 79 Ås 30,9 0,80 Fylgia 28,0 0,84 82 Amy 30,6 0,93 80 Koga 25,2 1,00 76 31,9 0,69 79,3 M o d e rn v a rie tie s 31,1 0,85 77 29,6 0,89 72,3 20,0 0,92 83 31,7 0,59 78,8
Vinter hvede Squarehead varieties Total Gluten Loaf Gluten indeks volume Ideal 18,3 0,27 57 Squarehead 15,6 0,30 70 Wilhelmina 18,7 0,20 62 Tystofte Småhvede 14,3 0,97 71 Tystofte Stakket 21,1 0,50 65 Strubes Squarehead 18,8 0,51 63 Tystofte Småhvede II 16,8 0,61 61 Ekstra Squarehead 21,9 0,42 60 Abed Borg 20,9 0,40 66 Abed Storaks 21,7 0,51 67 18,8 0,47 64,2 Landraces Lading Skæghvede 19,9 0,33 71 Lys Østpreusisk 18,6 0,34 70 Kolbe 24,7 0,45 79 Gludon lodden 79 Skæg Hvid Glatstakket 23,4 0,38 77 Øst 24,5 0,42 76 Als 22,0 0,34 60 22,2 0,38 73,1 Modern varieties Total Gluten Loaf Gluten indeks volume Skagen 19,5 0,94 66 Saturnus 16,5 0,99 66 Bitop 23,3 0,94 81 Pireneus 21 0,93 72 221.10002 17,5 0,99 64 CH Camedo 19,5 0,99 Forel 66 HS435-03 21,5 0,97 Bussard 15,3 0,92 65 Runal 18,6 0,98 66 Segor 18,6 0,96 Trirone 21,6 0,82 72 Titlis 18 0,89 65 GoPeg 11,8 0,84 59 Sandomir 23,9 0,95 64 Elm farm CCP 66 19,0 0,9 67,1
Spelt: Total Gluten Gluten indeks Loaf volume KVL 2378 86 Spelt lodden Gråsort 19,2 0,86 81 Brun Spelt 23,2 0,54 75 NGB5149 78 Stakket Spelt 27,5 0,24 78 Spelt, Stakket 16,0 0,28 81 Spelt, Ustakket 17,2 0,65 68 Spelt, ustakket, lodden 22,9 0,41 88 Spelt brun Glat 21,6 0,60 70 Hvid spelt 28,8 0,19 89 Blå Spelt 19,0 0,39 89 Spelta Album 25,3 0,22 Spelt 33,0 0,29 84 21,1 0,39 80,6 Wheat: Landraces 22,2 0,38 73,1 Suarehead varieties: 18,8 0,47 64,2 Modern varieties 19,5 0,92 66,9 Spelt
Gluten quality in wheat
Udviklingen ud vårhvedes udbyttepotentiale og proteinindhold i de sidste 100 år ved økologisk dyrkning 180,0 relative yield and protein content 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 f(x) = 0,10x - 112,08 R² = 0,02 f(x) = -0,09x + 271,27 20,0 R² = 0,11 0,0 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 Year of variety release relative protein Lineær regression for relative protein relative grain yield Lineær regression for relative grain yield
Correlation between protein and yield 180 R e l a ti v e y i e l d 160 140 120 100 80 60 R² = 0,07 40 20 0 70 75 80 85 90 95 100 105 110 115 Relative protein content R² = 0,10 Modern rel yield Lineær regression for Modern rel yield Rel-yield.landrace Lineær regression for Rel-yield.landrace rel.yield old Lineær regression for rel.yield old R² = 0,03
Zn content as affected by yield and age ref: Murphy and Jones 2006
Mineral content in American conservations varieties ref: Murphy and
Mineral content i conservations varieties ref: Murphy and
Betydelsen av mineraler och antioxidanter i spannmål Hans Larsson, SLU Alnarp
Skillnader i vitamin, mineral och antioxidantinnehåll i 189 jämförande undersökningar 50 45 40 A n t a l u n d e r s ö k n in g a r 35 30 25 20 15 ekologiskt konventionellt 10 5 0 0-10 11-20% 21-30 31-50 50% % skillnad
Mineralhalterna i vete minskar Zink, koppar, krom och järn har minskat Gödsling med makronäringsämnen speciellt NPK minskar koncentrationen Utarmning och utlakning av marken Sortskillnader (speltvete mer mineralämnen) Ekologiskt högre halter pga lägre skördar och mer Ekologiskt högre halter pga lägre skördar och mer stallgödsel
Konklusioner från bördighetsförsöken Stallgödsel medför en berikning av mineraler i jorden Växtodling med NPK-gödsling leder till utarmning
Långliggande fältförsök Rothamstead Försök sedan 1840 Olika gödsling, NPK och stallgödsel Sorterna har varit de bästa för sin tid Prover har sparats för senare analys
Konklusioner från Rothamstead Införandet av kortstråiga högavkastande vetesorter ca 1970 medförde en drastisk nedgång i mineralhalter Minskningen beror delvis på utspädning med den högre skörden men beror också på att man förändrat morfologin på växten, ett annat förhållande mellan halm och kärna
Mineralanalyser gamla sorter Analyser från Alnarp, Gotland, Uppsala och Bohuslän Materialet indelat i grupper: speltvete, primitiva (enkorn,emmer), lantsorter, gamla sorter(1900-1960), nyare sorter efter 1970, selektioner Totalt 630 analyser
Höstråg Vårråg Cd 0,008 0,027 Cu 4,1 5,1 Fe 23,9 40 Mg 1081 1256 Mn 14 22 Se 0,027 0,14 Zn 32 36
Konventionellt höstvete Ekologisk höstvete % Cu 3,2 5,1 60 Se 0,016 0,1 625 Fe 28,7 32,5 13 Mg 1000 1252 25 Zn 20,3 38 87 Ca 297 355 24 Mn 21,6 22,5 4 Mo 0,4 1,9 75 P 2850 4266 50 S 1160 1224 6 K 4250 3920-8
Antioxidanter i säd kompletterar antioxidanter i frukt och grönt Finns i bunden form och blir först aktiva med hjälp av mikroorganismer i tarmarna
Barley quality assessment
Barley quality assessment
Udbytte i vårbyg relative yield 160 140 120 100 80 60 40 Landraces Langeland Langeland Langeland Sekskantet Gotlandsk Sekskantet Gotlandsk Gotlandsk Sekskantet Gotlandsk Gotlandsk Rostov Sekskantet Gotlandsk Gotlandsk Rostov Gl_dansk Rostov Imperial Imperial Imperial Imperial Erhard_F. Erhard_F. Erhard_F. Erhard_F. Maja Maja Brage Maja Maja Brage Brage Maja Archer Brage Archer Archer Archer Rex Rex Fero Fero Fero Fero Deva Deva Deva TamTam Maltasia Maltasia Maltasia TamTam TamTam Power Auriga Maltasia Auriga Auriga Auriga 20 Rex 0 1750 1800 1850 1900 1950 2000 2050 Year of variety release
Landsorter Ældre sorter Moderne sorter
Ensidighed er farlig Monogen resistens er som en nøgle i en lås Texas Male Sterility (T) i majs (Southern Corn Leaf Blight) Bacterial Leaf Blight (Xanthomonas oryzae) i IR8-ris Gulrust i triticale Ug99 i hvede
150 år med faldende mangfoldighed Fra mange små marker til få store marker Fra mange sorter til få sorter Fra landsorter til monokultur
Planternes forædling 8000 f.v.t: Fra vilde planter til kulturplanter 7500 f.v.t 1800 e.v.t: Gradvis tilpasning til dyrkning i nye områder 1800-1890: Fra mangfoldighed inden for sorten til mangfoldighed mellem sorter 1890-2009: Fra mangfoldighed mellem sorter til ensformighed mellem sorter Status Af verdens 50.000 spiselige plantearter dyrkes i praksis kun 250 15 af disse dækker 90% af vor ernæring Majs, ris og hvede dækker 60% af verdens ernæring Kun hvede, byg, græs og kartofler forædles i Danmark
Udviklingen Sri Lanka 1959: 2000 forskellige sorter af ris 1992: <100 sorter, hvoraf 75 nedstammer fra samme plante Dette kaldes den grønne revolution
100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 De 10 største såvarefirmaer 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 0 År procent af verdensmarkedet
Planteforædlingen har andre interesser end vi Planteforædlingen ejes af såvarefirmaer Såvarefirmaerne lever af at sælge såvarer og kemikalier Såvarefirmaerne modarbejder brug af egen såvare. Såvarefirmaerne har en interesse i at sorterne har Såvarefirmaerne har en interesse i at sorterne har en begrænset holdbarhed og er modtagelige for frøbårne sygdomme
Ensartethedens pris Verden har i den sidste menneskealder mistet 75% af den genetiske diversitet blandt kulturplanterne som følge af moderne planteforædling grå havre, nøgen énkorn, amaranth. Vi mister diversitet Vi mister i dag gener langt hurtigere end vi nogen sinde vil være i stand til at genskabe med bioteknologiske metoder Diversitet kan ikke bevares i en genbank. Vi mister PGR, når vi ikke bruger dem. Vi har brug for levende systemer til at udvikle PGR Lovgivning forhindrer levende miljøer
Planters anvedelse af fotosyntesen Stivelse Protein Sekundære metabolitter Allelopatiske stoffer forsvarsstoffer farve smag Halm Rødder etc...
Effekten af planteforædling Selection for højt udbytte Faldende proteinindhold Faldende mineral indhold Dårligere bagekvalitet Dårligere ukrudtskonkurrence Fra polikultur til monokultur Man undgår uønskede linier Faldende udbyttte Flere plantesygdomme Dårligere næringsstofoptagelse Lejesæd
Traditionel forædling Populationsforædling Enkeltplante-selektion (populationsgenetisk indavl) Masse-selektion
Landsorter i ligevægt på lavt niveau Moderne sorter i ustabil ligevægt på højt niveau Moderne populationer i stabil Moderne populationer i stabil ligevægt på højt niveau
Eksempel på populationsforædling 240 krydsninger mellem 30 stinkbrandresistente bagehvede sorter Masseselektion på basis af sygdomsforekomst Masseselektion for glutenindhold
Andre eksempler Vinterhavre (overvintring/tidlig vækst) Vinterhestebønne (overvintring) Spelt (stinkbrandresistens/bagekvalitet) Purpurhvede (antioksidanter/bagekvalitet) Durumhvede (ukrudts-konkurrence) Gamle sorter (smag, bagekvalitet, maltning, gryn) Hvede til reduceret jordbehandling Hirse, amaranth Nøgen byg og sortbyg Oliehavre
Konklusion Den genetiske diversitet falder dramatisk i hele verden Når man går over til kommercielle sorter Når antallet af såsædsfirmaer falder Manglen på diversitet truer i dag udbyttestabiliteten På det enkelte landbrug Verdens fødevareforsyning Det højere udbytte i moderne sorter er opnået ved et fald i indholdet af protein, mineraler m.v. Forøgelse af diversiteten har højere prioritet end udvikling af nye renavlede sorter Udvikling af moderne landsorter på basis af krydsningspopulationer er pt. den mest lovende strategi for økologisk planteforædling Vi er gået I gang. Hvem har lyst til at være med?
Tak for jeres opmærksomhed