til effektvurdering på området for udsatte børn og unge www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING
Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 2 2. Formål og intentioner med redskabet side 4 3. Opbygning af redskab side 4 4. 0-4 skalaen side 5 5. Fokusområder side 5 6. Opstilling af mål side 6 7. SMARTE mål side 6 8. Kadence for effektvurdering side 8 9. Fremgangsmåde side 9 10. Arbejdsgange og samarbejde mellem myndighed og udfører side 14 11. Inddragelse af barnet / den unge, forældre og andre relevante parter side 16 12. Understøttende værktøjer side 17 Oktober 2015 Side 2
1. Indledning Dette er en vejleding til anvendelse af effektvurderingsredskabet 1 på området for udsatte børn og unge. Redskabet bygger på hidtidige erfaringer fra arbejdet med effektvurdering, elementer fra ICS 2 samt fra Socialstyrelsens udredningsværktøj. Redskabet skal bidrage til at styrke den socialfaglige indsats ved at: skabe en tværfaglig referenceramme om opgaveløsningen sikre en systematisk opfølgning på effekten af indsatsen understøtte dialogen om indsatsen mellem myndigheds- og udførerområdet i den enkelte sag med tæt inddragelse af forældrene og barnet/den unge kvalificere arbejdet med opstilling og omsætning af mål. Redskabet skal anvendes i den daglige praksis på såvel myndigheds- som udførerområdet med opsætning af konkrete og synlige mål for barnets/den unges udvikling. Redskabet er bygget op omkring de fem faktorer, som kendes fra 50 i serviceloven: Udvikling og adfærd Familieforhold Daginstitution, skole eller beskæftigelse Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber. Der er under disse faktorer forskellige undertemaer, som udfolder og definerer faktorerne. Faktorerne med undertemaerne ses af figuren på næste side, og disse er yderligere defineret og beskrevet i begrebshåndbogen. Det samlede materiale omkring effektvurdering kan findes og downloades på www.aarhus.dk/effekt. 1 Tidligere betegnet resultatdokumentation. 2 En sagsbehandlings- og udredningsmetode; Integrated Children s System. Side 3
Fritidsforhold og venskaber Fritidsforhold Venskaber Udvikling og adfærd Følelses- og adfærdsmæssige forhold Identitetsforhold Social fremtræden Selvstændighedsforhold Bolig Økonomi Kriminalitet Familieforhold Forældreforhold Søskendeforhold Øvrige slægtsforhold/netværk Sundhedsforhold Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Livsstil Motoriske forhold Daginstitution, skole eller beskæftigelse Kognitive forhold Motivation Trivsel 2. Formål og intentioner med redskabet Hensigten er, at effektvurderingsredskabet skal: være enkelt og anvendeligt anvendes som redskab til en løbende vurdering af barnets funktionsniveau og kompetencer sikre systematik og klarhed i indsatsen og opfølgningen i fælles dialog mellem myndighed og udfører sikre inddragelse af barnet/den unge og forældrene, hvor dette er muligt tage udgangspunkt i 0-4-skalaen sikre mulighed for at dokumentere små fremskridt, som ikke er synlige på 0-4-skalaen. Redskabet er udviklet i et tæt samarbejde med relevante fagpersoner, medarbejdere og ledere fra Aarhus Kommune - Familier, Børn og Unge. Side 4
Hvad siger vejledningen til Serviceloven om effektvurdering? Handleplanens målsætninger skal derfor anføres så specifikt som muligt. Det betyder bl.a., at handleplanen skal give præcise og konkrete anvisninger på, hvad der skal ske i forhold til barnets eller den unges problemer. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt alene generelt at skrive, at der skal arbejdes på at forbedre barnets eller den unges relationer til jævnaldrene. Det bør fremgå, hvad der konkret skal ske, dvs. hvordan der skal arbejdes med barnets eller den unges relationer til jævnaldrende. ( ) En god handleplan med konkrete mål betyder således, at det bliver lettere for både barnet eller den unge og familien at danne sig et overblik over forløbet og forstå sammenhængen mellem de forskellige tiltag. Endelig betyder mere præcise beskrivelser af målene, at kommunalbestyrelsen får bedre muligheder for at foretage effektvurderinger og evalueringer. En klar beskrivelse af målene er således den første forudsætning for at kunne vurdere, om en foranstaltning bidrager til, at målene bliver nået. Dermed sikres ikke alene en bedre kvalitet i den enkelte sag, men også bedre muligheder for generelt at forbedre indsatsen via mere tværgående viden om effekterne af forskellige foranstaltninger. Kilde: Vejl. 9007 af 7/1 2014, kap. 14 Handleplaner 3. Opbygning af redskab Effektvurderingsredskabet består af to niveauer faktorer og undertemaer. Effektvurderingen rummer både scoringer samt tekstbeskrivelser, som udspecificerer og konkretiserer tallene i forhold til det konkrete barn/den konkrete unge. Nærmere definition på faktorer og undertemaer kan ses i begrebshåndbogen. Side 5
Eksempel på faktor med undertemaer Faktor Udvikling og adfærd Undertema Følelses og adfærdsmæssige forhold Identitet Social fremtræden Selvstændighedsforhold 4. 0-4-skalaen Ved effektvurderingen vurderes barnets/den unges aktuelle funktionsniveau og kompetencer. Derefter opstilles mål for funktions- og kompetenceniveauet indtil næste opfølgning. Hertil benyttes en skala, der går fra 0-4. Værdierne på 0-4-skalaen er beskrevet i nedenstående figur: De enkelte værdier beskriver følgende om barnet/den unge 0 Har ingen udfordringer og kan klare sig uden støtte 1 Har milde udfordringer og har brug for let støtte 2 Har moderate udfordringer og har brug for nogen støtte 3 Har alvorlige udfordringer og har brug for megen støtte 4 Har massive udfordringer, har brug for omfattende støtte og kan ikke klare sig foruden. Side 6
5. Fokusområder Der udvælges et eller to fokusområder, som er de faktorer, indsatsen rettes og fokuseres imod. Valget af fokusområder afhænger af en vurdering af barnets/ den unges nærmeste udviklingszone, udviklingspotentialer og kompetenceniveau, samt hvor det er mest relevant at lægge fokus i indsatsen. Udvælgelsen af fokusområder er dermed et led i at strukturere og fokusere indsatsen omkring barnet/den unge. 6. Opstilling af mål I effektvurderingen opstilles der progressionsmål, hvor målet til næste opfølgning er, at barnet/den unge rykker sig på skalaen, eller vedligeholdelsesmål, hvor målet er at bevare status quo på skalaen. Der opstilles kun progressionsmål, hvis faktoren dækker et område, der arbejdes målrettet med i indsatsen, og hvis det skønnes realistisk, at der opnås tilstrækkelig forbedring til at rykke et trin på 0-4-skalaen frem til næste opfølgning. Der er desuden mulighed for at afkrydse, om barnet/den unge har haft fremgang siden sidste opfølgning, selv om barnet/den unge ikke har rykket sig på 0-4-skalaen på faktorniveau. Side 7
7. SMARTE mål I forlængelse af arbejdet med fokusområder opstilles der i effektvurderingerne såkaldte SMARTE mål. Begrebet dækker over, at målene er kendetegnet ved at være: R T let S M afgøres, A SPECIFIKKE Målene skal være konkrete, klare og utvetydige. Man skal beskrive, hvad man ønsker der skal ske, hvorfor det er vigtigt, hvem der er involveret, og hvor/i hvilke situationer det skal ske. MÅLBARE Målene skal formuleres i målbare termer, så der let kan følges op på, om målene er nået. Man må derfor forholde sig til, hvordan man skal kunne se, at der er sket udvikling, og hvordan det om målet er nået. ACCEPTEREDE, ATTRAKTIVE og ANSVARSFORDELTE Målene skal være interessante og relevante for at sikre ejerskab og motivation for at arbejde hen mod målet. Derudover skal det være klart, hvordan ansvaret er fordelt for, at målene nås. REALISTISKE Målene skal være realistiske, dvs. målene skal være inden for rækkevidde. Der kan derfor enten opstilles progressions- eller et vedligeholdelsesmål, alt efter hvad den professionelle vurderer er sandsynligt at nå frem mod næste opfølgning. Der må desuden tages højde for de ressourcer, der er til rådighed i perioden. TIDSBESTEMTE En tidsramme for målet hjælper familien/barnet og andre omkring familien/barnet til at holde fokus på, at der skal arbejdes hen imod målet. En tidsramme kan også hjælpe i forhold til at kunne lave mere fokuserede opfølgninger, der kan opdele måi delmål, der skal nås på vejen mod større mål. E EVALUERBARE Målene skal kunne evalueres. Det skal være klart, hvornår og hvordan man ønsker at følge op på sine mål. Side 8
Dette betyder, at et angivet mål på 0-4-skalaen skal følges af en udførlig beskrivelse af, hvilke kompetencer barnet/den unge konkret skal have tilegnet sig for at have opfyldt målet. Alle relevante parter skal være klar over, hvad målene refererer til og vedrører. Målene skal således være tydelige og kendte af barnet/forældrene/den unge i alle de tilfælde, hvor dette er muligt, og hvor det ikke vurderes at være uhensigtsmæssigt for barnets/den unges udvikling og trivsel. 8. Kadence for effektvurdering Hensigten er, at arbejdet med effektvurdering skal understøtte arbejdet med handleplanen, og derfor følger kadencen for effektvurdering det lovmæssige krav om opfølgningen på handleplanen 1. Første effektvurdering indgår i handleplanen, som myndighed udarbejder forud for opstart på et tilbud. Her vurderes og angives den aktuelle status på indskrivningstidspunktet, og der opstilles mål frem til anden opfølgning senest efter ni måneder. Hvis indsatsen forventes at vare kortere tid end ni måneder, opstilles der mål for hele den forventede indsatsperiode fra start til slut. Ved tremånedersopfølgningen har myndighed og udfører mulighed for i fællesskab at revidere status og mål, såfremt et øget kendskab til barnet/den unge fordrer en revidering. Status og mål ved tremånedersopfølgningen er baseline for sammenligning fremadrettet. Efter tremånedersopfølgningen laves der effektvurderinger i forbindelse med opfølgningen på handleplanen hver 6. måned. Kadence for effektvurdering Myndighed 3 måneder 6 måneder 6 måneder 6 måneder Indskrivning Opfølgning Baseline Opfølgning Opfølgning Udskrivning 1 For enkelte tilbud er der lavet konkrete aftaler om særlige kadencer. Disse kan findes på intranetsiden om effektvurdering. Side 9
I det følgende afsnit beskrives fremgangsmåden for udfyldelse af effektvurdering. Dernæst beskrives arbejdsgangene og samarbejdet mellem myndighed og udfører omkring udarbejdelse af effektvurdering. 9. Fremgangsmåde Effektvurderingen er integreret i 140-handleplanen og udviklingsplanen. Effektvurderingen er en overordnet, faglig vurdering, hvor alle relevante forhold inddrages, herunder den børnefaglige 50-undersøgelse. I det nedenstående er fremgangsmåden for udfyldelsen af planerne beskrevet 1. For de indledende tekstfelter: Det overordnede formål og Foranstaltningens forventede varighed gælder det, at disse fastsættes af myndighed i handleplanen og gengives af udfører i udviklingsplanen. Ved dialog mellem myndighed og udfører kan disse løbende revideres i forbindelse med opfølgningsmøder. 1 Der er enkelte forskelle på opsætning og tekstfeltsbeskrivelser mellem 140-handleplanen og udviklingsplanen, men det overordnede er ens, hvorfor samme fremgangsmåde kan følges. Side 10
Fremgangsmåde ved udfyldelse af effektvurdering i handleplan og udviklingsplan, udsatte børn og unge Det overordnede formål 140-handleplan Udviklingsplan I tekstfeltet beskriver myndighed det overordnede formål med at iværksætte foranstaltningen. Hvad er det overordnede konkrete mål for barnet/den unge for hele foranstaltningsperioden? Der tages udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse. Udfører gengiver i tekstfeltet det overordnede formål med at iværksætte foranstaltningen, som er beskrevet af myndighed i 140-handleplanen enten direkte eller som resumé. Forventet varighed I dette tekstfelt angives foranstaltningens forventede varighed. Udfører gengiver i dette tekstfelt foranstaltningens forventede varighed, som er angivet af myndighed i 140-handleplanen. Valg af fokusområder (der vælges 1-2) I tekstfeltet Statusbeskrivelse og begrundelse for valg/fravalg af fokusområder beskrives det, hvilke faktorer der er valgt som fokusområde samt begrundelse for valg/fravalg. Derudover gives en statusbeskrivelse på barnet/- den unge. I tekstfeltet Begrundelse for valg/fravalg af fokusområder beskrives det, hvilke faktorer der er valgt som fokusområde samt begrundelse for valg/fravalg. Både handleplan og udviklingsplan Faktorer og undertemaer Der laves altid effektvurderinger på alle fem faktorer. Hvis faktoren er et fokusområde Undertemaer Der laves først effektvurdering på de enkelte undertemaer. Barnets/den unges aktuelle funktionsevne og -niveau vurderes på 0-4-skalaen, og der opstilles helt konkrete og specifikke mål i prosaform (jf. SMARTE mål). Målene er for perioden frem til næste opfølgning ved indskrivning sættes mål frem til 2. opfølgning efter 9 måneder. Side 11
Faktorer og undertemaer Der laves altid effektvurderinger på alle fem faktorer. Hvis faktoren er et fokusområde Undertemaer Der laves først effektvurdering på de enkelte undertemaer. Barnets/den unges aktuelle funktionsevne og -niveau vurderes på 0-4-skalaen, og der opstilles helt konkrete og specifikke mål i prosaform (jf. SMARTE mål). Målene er for perioden frem til næste opfølgning ved indskrivning sættes mål frem til 2. opfølgning efter 9 måneder. Udfører kan derudover beskrive status for barnet/den unge. Effektvurderingen på undertemaerne danner grundlag for effektvurderingen på faktorniveau. Faktor Effektvurderingen på faktorniveau er en overordnet, faglig vurdering, hvor alle relevante forhold (defineret i begrebshåndbogen) inddrages. De enkelte undertemaers relative vægt i den samlede vurdering er en faglig vurdering. Der kan således godt opstilles progressionsmål på undertemaer og vedligeholdelsesmål på faktorniveau, hvis den forventede fremgang på et undertema ikke skønnes at være tilstrækkelig til at rykke på den overordnede faktor. Der er desuden mulighed for at afkrydse, om barnet/den unge har haft fremgang siden sidste opfølgning, selv om barnet/den unge ikke har rykket sig på 0-4-skalaen på faktorniveau. Samlet faglig vurdering I tekstfeltet Samlet faglig vurdering beskrives det, hvordan indsatsen konkret vil påvirke barnets/den unges adfærd i forhold til faktoren samlet set jf. målene på de enkelte undertemaer. Herunder kan beskrives de ressourcer og udfordringer barnet/den unge har i forhold til faktoren. Derudover kan forældrekompetencer samt familie og omgivelser overvejes i forhold til den samlede vurdering. For en uddybning af indholdet i tekstfeltet se figuren på side 13 i vejledningen. Hvis faktoren ikke er et fokusområde For faktoren laves der en samlet vurdering af barnets/den unges funktionsevne og -niveau på 0-4-skalaen og der sættes mål frem til næste opfølgning ved indskrivning sættes mål frem til 2. opfølgning efter 9 måneder. Undertemaer inddrages, hvor det er relevant der laves således effektvurdering på de undertemaer, hvor barnet/den unge har udfordringer, selv om det ikke er et fokusområde. Supplerende oplysninger Effektvurderingen afsluttes med en række supplerende tekstfelter, som udfyldes, hvor det er muligt og relevant. Side 12
måneder. Undertemaer inddrages, hvor det er relevant der laves således effektvurdering på de undertemaer, hvor barnet/den unge har udfordringer, selv om det ikke er et fokusområde. Supplerende oplysninger Effektvurderingen afsluttes med en række supplerende tekstfelter, som udfyldes, hvor det er muligt og relevant. Barnets/den unges holdning til handleplanen og de opsatte mål. Forældrenes holdning til handleplanen og de opsatte mål. Forældrekompetencer (ressourcer og udfordringer) Feltet skal ses som supplement til beskrivelserne under faktorerne, og udfyldes kun, hvis behov og mål er vanskelige at beskrive under de enkelte faktorer, der vedrører barnets/den unges udviklingsmæssige behov. Familie og omgivelser (fremmende/begrænsende) Feltet skal ses som supplement til beskrivelserne under faktorerne, og udfyldes kun, hvis behov og mål er vanskelige at beskrive under de enkelte faktorer, der vedrører barnets/den unges udviklingsmæssige behov. Kun i udviklingsplanen Evt. vedrørende samarbejdets omfang samt metode og proces Beskrives hvis relevant. Samarbejdets omfang vedr. mødehyppighed, fremmøde/udeblivelse m.v. Samlet konklusion Tekstfeltet giver mulighed for at lave en kort overordnet opsummering ved behov og at skrive evt. supplerende bemærkninger af mere generel karakter f.eks. i forbindelse med en udskrivning. Note: For myndighed vil der ud over de beskrevne tekstfelter være øvrige enkelte tekstfelter, som skal udfyldes i forbindelse med 140-handleplan. Note: Figuren kan printes separat på intranetsiden om effektvurdering. Side 13
Supplerende indhold til Samlet faglige vurdering Barnet/den unges ressourcer. Beskrivelse af de kompetencer, barnet/den unge har i forhold til den givne faktor. Barnet/den unges udfordringer. Beskrivelse af de udfordringer og begrænsninger, som barnet/den unge har i forhold til faktoren. Forældrekompetencer. Beskrivelse af både ressourcer og udfordringer i forbindelse med forældrenes forudsætninger for at kunne støtte barnet/den unge i indsatsen indenfor faktoren, samt andre forhold omkring forældrene, som er en barriere for barnet/den unges trivsel og udvikling i forhold til den givne faktor. Familie og omgivelser. Beskrivelse af barnets/den unges familie og omgivelser samt netværk i forhold til den enkelte faktor. Det vil sige, hvorvidt familien og omgivelserne er hæmmende og begrænsende eller fremmende og støttende i forhold til at opnå målet i indsatsen. Omgivelser er defineret bredt, dvs. de dækker både ydre påvirkninger som fysiske rammer og hjælpemidler, sociale og holdningsmæssige forhold og mulighed for personlig/praktisk støtte fra personale i tilbuddet/daginstitution/skole/beskæftigelsestilbud og i andre relevante sammenhænge. Skemaets opbygning Som beskrevet i fremgangsmåden følger man ikke skemaets opbygning, når faktoren er et fokusområde. Effektvurderingsscoringen på den overordnede faktor og den samlede faglige vurdering er placeret først for læsevenlighedens skyld, da det giver et hurtigt overblik og opsamler det vigtigste. Undertemaerne, som ligger til grund for de overordnede vurderinger, udfolder efterfølgende faktoren, selv om disse udfyldes først og ligger til grund for den overordnede score på faktorniveau. Side 14
10. Arbejdsgange og samarbejde mellem myndighed og udfører Arbejdet med effektvurderinger skal understøtte opfølgningen på 140-handleplanerne og kvalificere samarbejdet og dialogen mellem udfører og myndighed. Myndighedsområdets 140-handleplan er et vigtigt element i samspillet mellem myndighed og udfører. Målene opstillet i handleplanen er udgangspunktet for indsatsen. Ved den løbende opfølgning på indsatsen anvendes effektvurderingen som dialogværktøj mellem myndighed og udfører. Nedenfor skitseres arbejdsgangen og samarbejdet mellem myndighed og udfører ved effektvurderinger 1. 1 For de tilbud, hvor der er lavet konkrete aftaler om særlige kadencer, kan en beskrivelse af arbejdsgangen findes på intranetsiden om effektvurdering. Her kan ligeledes findes en beskrivelse af arbejdsgangen i de tilfælde, hvor det kun er myndighed, der laver effektvurdering (eksterne tilbud, plejefamilier og kontaktperson). Side 15
Arbejdsgange og samarbejde mellem myndighed og udfører Indskrivning Myndighed laver effektvurdering i 140-handleplanen og sender den til tilbuddet, som taster scoringerne ind i deres udviklingsplan i CSC Social. Forud for 1. opfølgning 1. opfølgning efter 3 mdr. (baseline) Udfører laver en revurdering af udviklingsplanen, som sendes til myndighed inden opfølgningsmødet, der afholdes senest 3 mdr. efter opstart. Herved gøres myndighed bekendt med udførers syn på status, mål og fokus i indsatsen for den efterfølgende periode. Ved behov drøftes uklarheder mellem myndighed og udfører inden opfølgningsmødet. Hvis der ingen ændringer er fra indskrivningen, er det blot dato og scoringer, der rettes til, inden planen gemmes som en opfølgning. I dette tilfælde er det ikke nødvendigt at sende udviklingsplanen til myndighed og der gives besked herom. På opfølgningsmødet drøftes barnets/den unges situation og udvikling, og der opstilles helt konkrete mål for barnet/den unge. Målene fastsættes i dialog mellem udfører, myndighed og barnet/den unge/familien. Efter 1. opfølgning Forud for opfølgning Efter opfølgningsmødet opdaterer udfører sin udviklingsplan i forlængelse af drøftelserne og aftalerne, der blev lavet på mødet. Udfører låser herefter udviklingsplanen og sender den til myndighed. Myndighed kan tage udgangspunkt i udviklingsplanen i sin opfølgning på handleplanen. Når udfører har låst udviklingsplanen, kan der umiddelbart herefter laves en revurdering, hvormed der kan arbejdes i udviklingsplanen frem til næste opfølgning, fx i forbindelse med løbende status. Udfører laver en revurdering af udviklingsplanen, som sendes til myndighed inden opfølgningsmødet, med henblik på at myndighed er bekendt med udførers syn på status, og hvad der bør være mål og fokus i indsatsen for den efterfølgende periode. Ved behov drøftes uklarheder mellem myndighed og udfører inden opfølgningsmødet. Opfølgning På opfølgningsmødet drøftes barnets/den unges situation og udvikling, og der opstilles helt konkrete mål for barnet/den unge. Målene fastsættes i dialog mellem udfører, myndighed og barnet/den unge/familien. Efter opfølgning Forud for udskrivning Efter opfølgningsmødet opdaterer udfører sin udviklingsplan i forlængelse af drøftelserne og aftalerne, der blev lavet på mødet. Udfører låser herefter udviklingsplanen og sender den til myndighed. Myndighed kan tage udgangspunkt i udførerplanen i sin opfølgning på handleplanen. Udfører laver en udviklingsplan, som sendes til myndighed inden opfølgnings-/udskrivningsmødet. Der laves alene statusvurderinger ved udskrivning der opstilles ikke fremtidige mål. Udskrivning Efter udskrivningsmødet tilrettes udviklingsplanen, såfremt man på mødet er kommet frem til andre statusvurderinger. Note: figuren kan printes separat på intranetsiden om effektvurdering. Side 16
11. Inddragelse af barnet/den unge, forældre og andre relevante parter I overensstemmelse med servicelovens bestemmelser sikres så vidt muligt inddragelse af barnet/den unge og forældrene i opfølgningen på indsatsen og handleplanen, og dermed også i effektvurderingen. Effektvurderingen skal danne afsæt for dialog med barnet/den unge/ forældrene om formålet med den/de indsats(er), der er tilknyttet barnet/den unge. Udover barnet/den unge og forældrene skal andre relevante parters vurdering og udsagn inddrages. Det kan fx være barnets skole, daginstitution, læge eller andre relevante personer i barnets/den unges netværk. Effektvurderingen kan anvendes som dialogværktøj og som redskab til forventningsafstemning. Det vil være individuelt, i hvor høj grad barnet/den unge og/eller forældrene kan forholde sig til selve effektvurderingsskemaet. En samtale med barnet/den unge og/eller forældrene omkring barnets/den unges situation, og hvilke mål og udfordringer der er aktuelle, kan eksempelvis tage udgangspunkt i temaerne/ begreberne fra effektvurderingen (faktor- og undertemabegreberne). Børnelinealen og dialogstjernen kan anvendes i samtalen (se afsnit 12 om Understøttende værktøjer), da det herved bliver lettere at billedliggøre og italesætte barnets/den unges situation, udvikling, udfordringer, potentialer og kompetencer. I dialogen med barnet/den unge og forældrene præsenteres og drøftes de helt konkrete mål for den kommende periode. Det er derved hensigten, at det skal blive klart og håndgribeligt for barnet/den unge og forældrene, hvad det er, der arbejdes hen imod frem til den næste opfølgning. Det bliver ligeledes synligt for såvel barnet/den unge, forældrene som de professionelle, om barnet/den unge har nået målet eller ej ved næste opfølgning. Efter samtalen med barnet/ den unge og/eller forældrene er det den professionelles opgave at omsætte drøftelserne med barnet/den unge og/eller forældrene til tekst og scoringer i effektvurderingsskemaet. Side 17
12. Understøttende værktøjer Udover denne vejledning og begrebshåndbogen findes der andet understøttende materiale, som kan anvendes i arbejdet med effektvurderinger. Materialet er til inspiration, og det er frivilligt at anvende det. Der findes følgende understøttende materiale: Oversigter Oversigter over fremgangsmåden samt arbejdsgange findes som seperate oversigter til print på intranetsiden om effektvurdering. En oversigt over faktorerne og undertemaerne samt nogle nøgleord til hvert undertema. Oversigten giver således et overblik over, hvad de enkelte faktorer og undertemaer rummer. Der findes mere uddybende beskrivelser i begrebshåndbogen. Side 18
Dialoglineal Dialoglinealen kan anvendes til at understøtte dialogen med børn/unge og deres familier ved at give mulighed for at vise både udgangspunktet og udvikling på linealen. Dialoglinealen kan downloades på www.aarhus.dk/effekt, hvorefter den kan printes til anvendelse. Dialogstjerne Dialogstjernen kan anvendes til at styrke dialogen om mål og resultater og herigennem styrke effektvurderingen. Stjernen viser de fem dimensioner i effektvurderingen og kan anvendes til at beskrive både et udgangspunkt og en udvikling. Det inderste i stjernen angiver mange begrænsninger, mens takkerne angiver mange ressourcer. Dialogstjernen kan downloades på www.aarhus. dk/effekt, hvorefter den kan printes til anvendelse. Side 19