Vejledning. til resultatdokumentation på området for børn og unge med handicap. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Transkript

1 Vejledning til resultatdokumentation på området for børn og unge med handicap FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål og intentioner med konceptet 5 3. Opbygning af konceptet 6 4. Kadence for resultatdokumentation skalaen 8 6. Fokusområder 8 7. SMARTE mål 9 8. Fremgangsmåde på myndighedsområdet Fremgangsmåde på udførerområdet Resultatdokumentation som dialogværktøj Understøttende værktøjer 20 3

4 1. Indledning Dette er en vejleding til anvendelse af resultatdokumentationskonceptet på området for børn og unge med et fysisk og/eller psykisk handicap af varierende kompleksitet. Konceptet bygger på hidtidige erfaringer fra arbejdet med resultatdokumentation, elementer fra ICF-CY 1 og ICS 2 samt elementer fra Socialstyrelsens udredningsværktøj. Konceptet giver således udfører mulighed for at integrerer ICF-CY og dermed mulighed for differentiering og det brede systemiske perspektiv omkring barnet/den unge. Konceptet skal desuden styrke den socialfaglige indsats ved at: skabe en tværfaglig referenceramme om opgaveløsningen sikre en systematisk opfølgning på indsatsen understøtte dialogen om indsatsen mellem myndigheds- og udførerområdet i den enkelte sag med tæt inddragelse af forældrene og barnet/den unge kvalificere arbejdet med opstilling og omsætning af mål. Konceptet skal anvendes i den daglige praksis i myndighedsarbejdet med opsætning af mål i handleplanen og med omsætning af disse til mere konkrete og synlige delmål på udførerområdet. Med dette afsæt anvendes resultatdokumentationen på to forskellige detaljeringsniveauer på henholdsvis myndigheds- og udførerområdet, hvorfor der ligeledes arbejdes med to forskellige skemaer - men med en tydelig sammenhæng mellem skemaerne. Fælles for myndigheds- og udførerkoncepterne er en opbygning omkring de fem faktorer, som kendes fra handleplanen: Udvikling og adfærd Familieforhold Daginstitution, skole eller beskæftigelse Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber 1 Et internationalt klassifikationssystem til handicapområdet; International Classification of Functioning, disability and health Children and Youth version. 2 En sagsbehandlings- og udredningsmetode; Integrated Children s System 4

5 Der er under disse faktorer forskellige undertemaer, som udfolder og definerer faktorerne. Faktorerne med undertemaerne ses af figuren til højre. Det samlede materiale omkring resultatdokumentation findes og downloades på 2. Formål og intentioner med konceptet Hensigten er, at resultatdokumentationskonceptet skal: være enkelt og anvendeligt anvendes som redskab til en løbende vurdering af barnets funktionsniveau sikre systematik og klarhed i indsatsen og opfølgningen i fælles dialog mellem myndighed og udfører 9 9 sikre inddragelse af barnet/den unge og forældrene, hvor dette er muligt 5

6 tage afsæt i udviklingsniveau/-alder sikre det handicapfaglige fokus ved inddragelse af begreber fra ICF- CY tage udgangspunkt i ICF s 0-4-skala sikre mulighed for at dokumentere små fremskridt, som ikke er synlige på 0-4-skalaen. Konceptet er udviklet i et tæt samarbejde med relevante fagpersoner, medarbejdere, ledere fra Aarhus Kommune (Familier, Børn og Unge) og Region Midtjyllands specialiserede socialområde samt brugerrepræsentanter. Desuden har professor Vibeke Lehmann Nielsen fra Aarhus Universitet været inddraget i kvalitetssikringsøjemed. 3. Opbygning af koncept Det primære koncept består af to niveauer - faktorer og undertemaer. Anvendelsen af disse niveauer varierer imidlertid for myndighed og udfører: Myndighed laver resultatdokumentation på faktorniveau og inddrager undertemaerne i prosaform for de faktorer, der er valgt som fokusområder. Udfører laver resultatdokumentation på både faktor- og undertemaniveau og har desuden mulighed for, hvis udfører ønsker det, at lave resultatdokumentation på kapitelniveau (ICF-CY-kapitler) samt at inddrage ICF-CY-koder i resultatdokumentationen. Opbygningen af konceptet er illustreret på figuren herunder. 6

7 4. Kadence for resultatdokumentation Som nævnt er hensigten, at arbejdet med resultatdokumentation skal understøtte arbejdet med handleplanen, og derfor følger kadencen for resultatdokumentationen det lovmæssige krav om opfølgningen på handleplanen. Første resultatdokumentation indgår i handleplanen, som myndighed udarbejder forud for opstart på et tilbud. Her vurderes og angives den aktuelle status på indskrivningstidspunktet, og der opstilles mål frem til anden opfølgning - senest efter ni måneder. Ved tremånedersopfølgningen har myndighed og udfører mulighed for i fællesskab at revidere status og mål, såfremt et øget kendskab til barnet/den unge fordrer en revidering. Status og mål ved tremånedersopfølgningen er baseline for sammenligning fremadrettet. Den generelle kadence for arbejdet med resultatdokumentation, samt hvem der har initiativet på de forskellige tidspunkter i indsatsforløbet, fremgår af nedenstående figur. Efter tremånedersopfølgningen laves der resultatdokumentation hver 6. måned, hvor der ligeledes er opfølgning på handleplanen. Udfører har initiativet for resultatdokumentationsopfølgningen, men dette foregår i dialog med myndighed (se afsnit 10 om Resultatdokumentation som dialogværktøj for yderligere beskrivelse af samarbejdet mellem udfører og myndighed). Kadencen følges frem til udskrivning, hvor der laves resultatdokumentation en sidste gang. Ved udskrivning vurderes status alene - der opstilles ikke mål. For de enkelte tilbud med korte indsatser er der lavet bilaterale aftaler om hyppigere opfølgning på resultatdokumentation. For disse tilbud er det den bilaterale aftale, der er gældende, og denne kadence følges. 7

8 skalaen Ved resultatdokumentation vurderes barnet/den unges aktuelle funktionsniveau og kompetencer. Derefter opstilles mål for funktions- og kompetenceniveauet indtil næste opfølgning. Hertil benyttes en skala, der går fra 0-4. Skalaen er WHO-valideret og anvendes i ICF-CY. Værdierne på 0-4-skalaen er beskrevet i nedenstående skema: 6. Fokusområder Der arbejdes med 1-3 fokusområder, som er de faktorer, indsatsen rettes imod og fokuseres. Med ønsket om at styrke børnene/de unges dag- skole eller beskæftigelsestilbud er Faktor 3, Daginstitution, skole eller beskæftigelse som udgangspunkt altid et fokusområde. Dette kan fravælges, hvis det ikke er relevant for barnet/den unge, men fravalget skal i så fald begrundes klart og tydeligt. Herudover vælges yderligere mellem 0 og 2 af de øvrige faktorer som fokusområde(r). Valget af de resterende fokusområder afhænger af en vurdering af barnet/den unges nærmeste udviklingszone, udviklingspotentialer og kompetenceniveau, samt hvor det er mest relevant at lægge fokus i indsatsen. Udvælgelsen af fokusområder er dermed et led i at strukturere og fokusere indsatsen omkring barnet/den unge. 8

9 7. SMARTE mål I forlængelse af arbejdet med fokusområder opstilles der i resultatdokumentation såkaldte SMARTE mål. Begrebet dækker over, at målene er kendetegnet ved at være: S - Specifikke. Målene skal være specifikke og konkrete. Man skal derfor beskrive, hvordan man skal kunne se, at målene er opfyldt - hvad barnet/den unge skal kunne. Alle relevante parter, herunder særligt barnet/ den unge og forældrene, skal være klar over, hvad målet refererer til og vedrører. M - Målbare. Målene skal formuleres i målbare termer, så der let kan følges op på, om målene er nået. Man må derfor forholde sig til, hvordan man skal kunne se, at der er sket udvikling, og hvordan det afgøres, om målet er nået. A R - Accepterede og attraktive. Målene skal være accepterede, interessante og relevante for alle relevante parter, herunder særligt barnet/ den unge og forældrene. - Realistiske. Målene skal være realistiske, dvs. målene skal være inden for rækkevidde. Der kan derfor enten opstilles progressions- eller et fastholdelsesmål, alt efter hvad den professionelle vurderer er sandsynligt at nå frem mod næste opfølgning. Der må desuden tages højde for de ressourcer, der er til rådighed i perioden. T - Tidsbestemte. Det skal være klart, hvor lang tid man ønsker at arbejde på at nå de opstillede mål. I resultatdokumentation opstilles der ved indskrivningen mål for de første ni måneder - frem til anden opfølgning (hvis indsatsen forventes at vare kortere tid end ni måneder, opstilles der mål for hele den forventede indsatsperiode - fra start til slut), og ved opfølgning opstilles der mål for de efterfølgende seks måneder - frem til næste opfølgning. E - Evaluerbare. Målene skal kunne evalueres. Det skal være klart, hvornår og hvordan man ønsker at følge op på sine mål. Dette betyder, at et angivet mål på 0-4-skalaen skal følges af en udførlig beskrivelse af, hvilke kompetencer barnet/den unge konkret skal have tilegnet sig for at have opfyldt målet. Målene skal være tydelige og kendte af barnet/forældrene/den unge i alle de tilfælde, hvor dette er muligt, og 9

10 hvor det ikke vurderes at være uhensigtsmæssigt for barnet/den unges udvikling og trivsel. Der kan opstilles progressionsmål på undertemaer og samtidig fastholdelsesmål på den tilhørende faktor, hvis den forventede fremgang på et undertema ikke skønnes at være tilstrækkelig til at rykke sig på den overordnede faktor. 8. Fremgangsmåde på myndighedsområdet Myndighedsområdet laver resultatdokumentation for barnet/den unge i handleplanen ved indskrivning på et tilbud. I det nedenstående er fremgangsmåden for udfyldelsen af handleplanen beskrevet. A. Det overordnede formål med foranstaltningen Her beskrives det overordnede formål med at iværksætte foranstaltningen. Der tages udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse, og det beskrives, hvad det overordnede mål for barnet/den unge er. B. Konkrete mål for hele foranstaltningsperioden Her beskrives de langsigtede konkrete mål for hele foranstaltningsperioden i forhold til barnet/den unges udvikling og trivsel. Målene skal være i overensstemmelse med formålet, jf. 46 i serviceloven. C. Foranstaltningens forventede varighed Her angives foranstaltningens forventede varighed. 10 D. Delmål frem til opfølgning Her beskrives barnet/den unges aktuelle situation, og der opstilles konkrete delmål for perioden frem til anden opfølgning typisk efter ni måneder. Dette gøres med udgangspunkt i de fem faktorer fra 50 i serviceloven: 1) Udvikling og adfærd, 2) Familieforhold, 3) Daginstitution, skole eller beskæftigelse, 4) Sundhedsforhold og 5) Fritidsforhold og venskaber samt de tilhørende undertemaer. Beskrivelsen rummer både tal i resultatdokumentationen samt prosa, der udspecificerer og konkretiserer tallene for barnet/den unges aktuelle situation.

11 Ud af de fem faktorer vælges et eller to fokusområder, og alt efter om faktoren er et fokusområde eller ej, udfoldes faktoren i forskelligt omfang. Faktorer, der ikke er fokusområde a) Begrundelse for fravalg af fokusområde Det beskrives, hvorfor faktoren ikke er et fokusområde. b) Tekstfelter og undertemaer Tekstfelterne og undertemaerne inddrages i det omfang, det er relevant. c) Samlet vurdering Myndighed foretager en samlet vurdering af barnet/den unges funktionsevne og -niveau for den givne faktor set i forhold til barnet/den unges udviklingsalder, og status og mål angives på 0-4-skalaen (ved indskrivning angives alene ny status og nyt mål frem til opfølgning). Der er desuden mulighed for at afkrydse, om barnet/den unge har haft fremgang siden sidste opfølgning/indskrivning, selv om barnet/den unge ikke har rykket sig på 0-4-skalaen på faktorniveau. (Dette er heller ikke aktuelt ved indskrivning). Afslutningsvist skrives en samlet konklusion for den givne faktor i prosaform. Faktorer, der er fokusområde a) Begrundelse for valg af fokusområde Det beskrives, hvorfor faktoren er valgt som fokusområde. 11

12 b) Undertemaer Myndighed forholder sig først til de enkelte undertemaer og beskriver under disse i prosaform barnet/den unges funktionsevne, -niveau og udviklingspotentialer i forhold til det givne undertema. c) Tekstfelter Herefter udfyldes tekstfelterne, hvor det er muligt. I ét af felterne beskrives mål og fokus i indsatsen for de første ni måneder (frem til anden opfølgning) 3, og de beskrevne mål skal her være meget specifikke og konkrete jf. SMARTE mål. En beskrivelse af de øvrige tekstfelter følger på næste side Hvis foranstaltningens forventes at vare kortere tid end ni måneder, opstilles målene i resultatdokumentationen for hele indsatsperioden.

13 Tekstfelternes indhold og formål Barnet/den unges vurdering/udsagn, her noteres barnet/den unges vurdering af egen situation i forhold til den givne faktor. Forældrenes vurdering/udsagn, her dokumenteres perspektiver og udsagn fra forældre eller forældremyndighedsindehaver. Andres vurdering/udsagn, her skal relevante oplysninger fra fagpersoner og netværk omkring barnet/den unge fremgå. Det kan eksempelvis være barnets aflastningsfamilie, læge, fagpersoner fra skole eller dagtilbud eller andre relevante aktører. Der angives tydelig kilde og dato for oplysningerne. Barnet/den unges ressourcer, her beskrives de kompetencer, barnet/ den unge har i forhold til den givne faktor. Barnet/den unges problemer, her beskrives de udfordringer og begrænsninger, som barnet/den unge har i forhold til faktoren. Forældrenes ressourcer, her beskrives, hvorvidt forældrene kan støtte barnet/den unge i indsatsen på den givne faktor. Forældrenes problemer, her beskrives, hvilke udfordringer og begrænsninger forældrene har i forhold til at støtte barnet/den unge i indsatsen indenfor faktoren, samt andre forhold omkring forældrene, som er en barriere for barnet/den unges trivsel og udvikling i forhold til den givne faktor. Omgivelser/netværk, her beskrives barnet/den unges omgivelser og netværk i forhold til den enkelte faktor. Det vil sige, hvorvidt omgivelserne/netværket er hæmmende og begrænsende eller fremmende og støttende i forhold til at opnå målet i indsatsen. Omgivelser er defineret bredt, dvs. de dækker både ydre påvirkninger som fysiske rammer og hjælpemidler, sociale og holdningsmæssige forhold og mulighed for personlig/praktisk støtte fra personale i tilbuddet/daginstitution/skole/ beskæftigelsestilbud og i andre relevante sammenhænge. 13

14 d) Samlet vurdering På baggrund af overvejelserne fra undertemaerne og tekstfelterne foretages til sidst en samlet vurdering af barnet/den unges kompetencer og potentialer i forhold til den overordnede faktor. På baggrund af dette og den børnefaglige 50-undersøgelse angives den aktuelle status og målet for de kommende ni måneder (frem til anden opfølgning) på 0-4-skalaen. (Ved indskrivning angives alene ny status og nyt mål frem til opfølgning). Der er desuden mulighed for at afkrydse, om barnet/den unge har haft fremgang siden sidste opfølgning/indskrivning, selv om barnet/den unge ikke har rykket sig på 0-4-skalaen på faktorniveau. (Dette er heller ikke aktuelt ved indskrivning). Afslutningsvist skrives en samlet konklusion for den givne faktor i prosaform. Både status og mål i resultatdokumentationen kan, som nævnt, i dialog med udfører revideres ved opfølgning efter tre måneder. 14

15 9. Fremgangsmåde på udførerområdet På udførerområdet laves der i samarbejde med myndighed resultatdokumentation ved opfølgningen på indsatsen. Første gang senest tre måneder efter indsatsens start, hvor resultatdokumentationen fra 140-handleplanen kan revideres, hvis udfører mener, at dette er relevant. Herefter laves der, som nævnt, resultatdokumentation i udførerplanen minimum hver 6. måned frem til udskrivning. I skemaet beskrives barnet/den unges aktuelle situation, og der opstilles konkrete delmål for perioden frem til næste opfølgning - typisk efter seks måneder. Dette gøres med udgangspunkt i de fem faktorer fra SEL 50: 1) Udvikling og adfærd, 2) Familieforhold, 3) Daginstitution, skole eller beskæftigelse, 4) Sundhedsforhold og 5) Fritidsforhold og venskaber samt tilhørende undertemaer. Beskrivelsen rummer både tal i resultatdokumentationen samt tekster, der udspecificerer og konkretiserer tallene i forhold til det konkrete barn/den konkrete unge. Der laves både resultatdokumentation på faktor- og undertemaniveau, og hvis man ønsker det, er der mulighed for at lave resultatdokumentation på ICF-CY-kapitlerne og for at inddrage ICF-CY-koder under hvert undertema for at understøtte det faglige arbejde. Den konkrete fremgangsmåde i skemaet a) Fokusområde Det angives, om faktoren er et fokusområde eller ej, og der tilføjes en begrundelse i prosaform herfor. OBS! Opsætningen i DYDAS og CSC-Social ser anderledes ud end billederne i denne vejledning. b) Mål og fokus fra 140-handleplanen Her gengives de opstillede mål og det beskrevne fokus i indsatsen fra 140-handleplanen for den pågældende faktor enten direkte eller som resumé. 15

16 c) Undertemaer Ved hver enkelt faktor forholder udfører sig først til de tilhørende undertemaer, og der angives status og mål for de kommende seks måneder frem til næste opfølgning, og status samt mål og fokus i indsatsen beskrives i tekstfelterne. De opstillede mål skal være realistiske og meget specifikke jf. SMARTE mål. Det er i disse kommentarfelter desuden muligt at evaluere, om målene fra de foregående scoringer er indfriet eller ej. I. ICF-CY-kapitler Under hvert undertema er der mulighed for at arbejde med og lave resultatdokumentation på ICF-CY-kapitler. Dette er valgfrit. d) Tekstfelter Herefter udfyldes tekstfelterne, hvor det er muligt og har betydning for barnet/den unges trivsel, udvikling og funktionsniveau. Tekstfelternes formål og indhold er beskrevet under Fremgangsmåde på myndighedsområdet, da disse er ens for myndighed og udfører. 16

17 e) Samlet vurdering Først angives status og mål fra den foregående resultatdokumentationsscoring (ved første opfølgning angives status og mål fra 140-handleplanen). Herefter opstilles der, på baggrund af vurderingerne fra tekstfelterne og de enkelte undertemaer, status og mål på faktorniveau på 0-4-skalaen. Der opstilles kun progressionsmål, hvis faktoren dækker et område, der arbejdes målrettet med i indsatsen, og hvis det skønnes realistisk, at der opnås tilstrækkelig forbedring til at rykke et trin på 0-4-skalaen frem til næste opfølgning. Resultatdokumentationen på faktorniveauet er en overordnet, faglig vurdering, hvor alle relevante forhold (defineret i begrebshåndbogen) inddrages. De enkelte undertemaers relative vægt i den samlede vurdering er ligeledes en faglig vurdering. Der kan således godt opstilles progressionsmål på undertemaerne og fastholdelsesmål på faktorniveau, hvis den forventede fremgang på et undertema ikke skønnes at være tilstrækkelig til at rykke på den overordnede faktor. Der er desuden mulighed for at afkrydse, om barnet/den unge har haft fremgang siden sidste opfølgning/indskrivning, selv om barnet/den unge ikke har rykket sig på 0-4-skalaen på faktorniveau. Afslutningsvist skrives en samlet konklusion for den givne faktor i prosaform. Fremgangsmåde gentages for de øvrige faktorer. Skemaets opbygning Fremgangsmåden i skemaet følger dermed ikke opbygningen af selve skemaet - resultatdokumentationsscoringen på den overordnede faktor og den samlede konklusion er placeret først for læsevenlighedens skyld, da det giver et hurtigt overblik og opsamler det vigtigste. Tekstfelterne og undertemaer, som ligger til grund for de overordnede vurderinger, udfolder efterfølgende faktoren, selv om disse udfyldes først og ligger til grund for den overordnede score på faktorniveau. 17

18 10. Resultatdokumentation som dialogværktøj Arbejdet med resultatdokumentationen skal understøtte opfølgningen på 140-handleplanerne og danne afsæt for dialog med barnet/den unge/ forældrene om formålet med den/de tilbud, der er tilknyttet barnet/den unge. Resultatdokumentationen skal ligeledes kvalificere samarbejdet og dialogen mellem udfører og myndighed. Inddragelse af barnet/den unge, forældre og andre relevante parter I overensstemmelse med servicelovens bestemmelser sikres så vidt muligt inddragelse af barnet/den unge og forældrene i opfølgningen på indsatsen og handleplanen, og dermed også i resultatdokumentationen. Udover barnet/den unge og forældrene skal andre relevante parters vurdering og udsagn inddrages. Det kan fx være barnet/den unges skole, daginstitution, læge eller andre relevante personer i barnet/den unges netværk. Resultatdokumentationen kan anvendes som dialogværktøj og som redskab til forventningsafstemning. Det er ikke anbefalelsesværdigt, at selve resultatdokumentationsskemaet anvendes overfor barnet/den unge eller forældrene - dette betragtes som et professionelt værktøj, som anvendes af og mellem de professionelle aktører, der er omkring barnet/den unge. En samtale med barnet/den unge og/eller forældrene omkring barnet/den unges situation, og hvilke mål og udfordringer der er aktuelle, kan derimod tage udgangspunkt i temaerne/begreberne fra resultatdokumentation (faktor- og undertemabegreberne). Dialoglinealen og dialogstjernen kan anvendes i samtalen (se kap. 11 Undersøttende værktøjer), da det herved bliver lettere at billedliggøre og italesætte barnet/den unges situation, udvikling, udfordringer, potentialer og kompetencer. I dialogen med barnet/den unge og forældrene præsenteres og drøftes de helt konkrete mål for den kommende periode. Det er derved hensigten, at det skal blive klart og håndgribeligt for barnet/den unge og forældrene, hvad det er, der arbejdes hen imod frem til den næste opfølgning. Det bliver ligeledes synligt for såvel barnet/den unge, forældrene som de professionelleved næste opfølgning, om barnet/den unge har nået målet eller ej. Efter samtalen med barnet/den unge og/eller forældrene er det den professionelles opgave at omsætte drøftelserne med barnet/den unge og/eller forældrene til tekst og scoringer i resultatdokumentationsskemaet. 18

19 Samarbejde og arbejdsgange mellem myndighed og udfører Myndighedsområdets 140-handleplan er et vigtig element i samspillet mellem myndighed og udfører. Målene opstillet i handleplanen er udgangspunktet for indsatsen. Ved den løbende opfølgning på indsatsen anvendes resultatdokumentationen som dialogværktøj mellem myndighed og udfører: Forud for opfølgningsmøderne sender udfører en udfyldt udførerplan til myndighed, således at myndighed inden mødet er bekendt med udførers syn på status, og hvad der bør være mål og fokus i indsatsen for den efterfølgende periode. Hvis myndighed er uforstående eller uenig i resultatdokumentationsscoringerne, drøftes uklarhederne med udfører forud for opfølgningsmødet. Myndighed og udfører anvender dermed udførerplanen som forventningsafstemningsredskab forud for mødet. På opfølgningsmødet drøftes barnet/den unges situation og udvikling, og der opstilles helt konkrete mål for barnet/den unge. Det er absolut hensigten, at alle parter - såvel professionelle som barnet/den unge og forældrene - bliver hørt og er enige om fokus og mål i indsatsen for den kommende periode. På mødet kan dialoglinealen og dialogstjernen anvendes overfor barnet/den unge og/eller forældrene, hvis dette ønskes. Efter opfølgningsmødet opdaterer udfører skemaet i forlængelse af drøftelserne og aftalerne, der blev lavet på mødet. Efterfølgende sender udfører en opdateret version af resultatdokumentationsskemaet til myndighed. Myndighed kan tage udgangspunkt i udførerplanen i sin opfølgning på handleplanen. 19

20 11. Understøttende værktøjer Udover denne vejledning/begrebshåndbog findes der andet understøttende materiale, som kan anvendes i arbejdet med resultatdokumentation. Materialet er til inspiration, og det er frivilligt at anvende det. Der findes følgende understøttende materiale: En oversigt over fremgangsmåden for udfyldelsen af henholdsvis 140-handleplanen og udførerplanen. Denne oversigt opsummerer i punktform, hvordan henholdsvis myndighed og udfører skal gå frem, når skemaerne skal udfyldes. Eksempel på oversigt over fremgangsmåde - integreret med resultatdokumentation Faktor - fokusområde? Det angives først, hvorvidt faktoren er et fokusområde og valg/fravalg begrundes (der vælges maks. 2 fokusområder) Mål fra 140- handleplan Her skitseres målene for faktoren, der er opstillet af myndighed i 140-handleplanen. Undertemaer For hvert undertema angives status og mål frem til næste opfølgning i på 0-4-skalaen, og det uddybes og konkretiseres i prosaform. De opstillede mål skal være realistiske og meget specifikke jf. SMARTE mål. Det er i kommentarfeltet desuden muligt at evaluere, om målene fra de foregående scoringer er indfriet eller ej. ICF-CY-kapitler Valgfrit: Under hvert undertema er der mulighed for at arbejde med og lave resultatdokumentation på ICF-CY-kapitler. Tekstfelterne udfyldes, hvor det er muligt og har betydning for barnet/den unges trivsel, udvikling og funktionsniveau. Tekstfelter Samlet vurdering I den samlede vurdering af faktoren angives status og mål på en skala fra 0-4. Herudover beskrives den samlede konklusion for faktoren i prosaform. Videre til næste faktor Fremgangsmåden gentages for de øvrige fire faktorer. 20

21 9 9 En oversigt over faktorerne og undertemaerne samt nogle nøgleord til hvert undertema. Oversigten giver således et overblik over, hvad de enkelte faktorer og undertemaer rummer. Der findes mere uddybende beskrivelser i begrebshåndbogen. 21

22 Dialoglinealen, der kan anvendes til at understøtte dialogen med børn/unge og deres familier ved at give mulighed for at vise både udgangspunktet og udvikling på linealen. En yderligere beskrivelse af og selve linealen kan downloades på hvorefter den kan printes til anvendelse. 9 9 Dialogstjerne, som kan anvendes til at styrke dialogen om mål og resultater. Stjernen viser de fem dimensioner i resultatdokumentationen og kan anvendes til at beskrive både et udgangspunkt og en udvikling. Det inderste i stjernen angiver mange begrænsninger, mens takkerne angiver mange ressourcer. Dialogstjernen kan downloades på hvorefter den kan printes til anvendelse. 22

23 Begrebshåndbog q 23

24 Vejledning q 24