Nr. 4 Juli/august 2015 24. årg. Orø Kirkeblad 1
Redaktionelt: Ansvarshavende redaktør: Kirsten Schmidt. Deadline for næste nummer af Orø Kirkeblad september/oktober 2015 er tirsdag d. 4. august. Den fortabte datter vender hjem Kan du huske, hvilke begivenheder og hvilke mennesker, der var med til at gøre dig til den, du er i dag? Hvorfor du bor, hvor du bor, ser ud, som du gør? Har det arbejde og den livsledsager eller mangel på samme, du har? Jeg selv har grundet meget over det i det sidste års tid, nok fordi jeg har genset min barndomsby efter rigtigt mange år. Det var her, det begyndte. Jeg vil bede dig om at følge mig på en rejse ad Memory Lane: Sidste år skulle jeg til den gamle TV-by i Gladsaxe til nogle optagelser til Dagens ord, og da jeg er barnefødt i Bagsværd og Gladsaxe er mit gamle område, besluttede jeg mig for at tage min cykel med mig, så jeg kunne køre rundt og genopleve min barndoms steder. Det er 30 år siden at jeg har været på de kanter, så jeg var meget spændt på, om jeg kunne genkende dem, eller om Bagsværd har ændret sig for meget. Allerførst kom jeg til Gladsaxe kirke, hvor jeg er konfirmeret. ikke et sted, jeg overrendte, faktisk var det under konfirmationsforberedelsen, at jeg mistede min barnetro, som jeg troede var så stærk. 2
Min barndoms yndlings billedbog var Gustave Dorés billedbibel, og jeg var en meget troende lille pige, som altid bad min aftenbøn sammen med min storesøster mit store forbillede - og som ofte fik det inkorporeret i legen med mine veninder, at vi skulle falde på knæ og bede Gud om hjælp, og som altid var præsten, når vi havde fundet en død fugl, som skulle begraves. Min to år ældre søster mistede troen, da hun gik til præst, og hun har aldrig fundet den igen. Også jeg besluttede, at jeg ikke ville konfirmeres. Min mor pressede mig til det alligevel, men jeg troede ikke på noget af det. Dog husker jeg en sjov episode fra min konfirmation: Vi konfirmander sad på stole i begge sider af kirkens midtergang med front imod hinanden. Vores familie på bænkene bag os. Det var den 1. oktober, vistnok 1972. 3 Pludselig kom en sommerfugl flyvende ned imellem rækkerne af konfirmander, vi fik alle øje på den og fulgte opmærksomt dens vej. Den fløj hen og satte sig på mine hænder, som jeg havde foldet om salmebogen. Jeg sad musestille med tilbageholdt åndedræt. Den blev siddende. Omsider lettede den, og jeg må sige, at hvis det var Vorherre, så har han humor! For nu fløj den lige hen og satte sig på en skaldet mands isse. Han opdagede ikke noget, før den lettede igen, så tog han sig til hovedet. Alle havde set den, undtaget præsten, og kirken genlød af undertrykte fnis. Bagefter sagde nogle af mine venner: ØJ, Kirsten, du bli r sgu nok præst! Vi grinede råt. De fleste af os havde den samme ironiske distance til troen.
I mit arbejde med konfirmander siden har jeg altid husket mig selv på, hvor stort et ansvar, det er at tale med børn om Gud. Og hvor skrøbeligt det hele er i den alder. (Heldigvis fandt Vorherre mig en dag, da jeg var i stor kærestesorg. Han havde set mig allerede da jeg var langt væk, og han løb mig i møde og han trøstede mig og er aldrig veget fra min side siden.) Efter kirken var det skolen, Egegårdskolen, hvor vi ikke bare lærte at læse og skrive, men også at synge salmerne og de gamle danske sange. Rangoon og O den vej til Mandalay, fuld af flyvefisk i leg, og hvor solen brød som torden frem bag Kina-bugtens kaj. Sange med anderledes ord, som vi ikke forstod så meget af, men som opbyggede en sans hos os for sprogets mange farver og en følelse af, at verden var større end Bagsværd og at den lå åben for os. Det var helt fantastisk at komme ind i skolegården 40 år efter, at jeg sidst havde været der og opleve, at alt lignede sig selv. Jeg gik ind på gangene, hvor der lå nøjagtigt den samme blå farve linoleum på gulvene. Toiletterne var pæne og velholdte uden grafitti, og alt var, som det var dengang. Jeg havde en helt ubeskriveligt dejlig følelse af at komme hjem, jeg fældede endda en lille tår, så rørt blev jeg. Da jeg var ny ung præst, tænkte jeg ofte med taknemmelighed på min skoletid, fordi jeg kunne alle salmerne i kirken og alle de vigtigste sange, når vi bagefter samledes i konfirmandstuen til kirkekaffe. Men vi lærte også soldatersange og sømandssange som It s a long way to Tipperary Og Rosvald og Rosa er bound for 4
Nu gik turen til allersidst til huset, hvor jeg boede fra jeg var tre år til jeg var 18 og flyttede hjemmefra. Min mor blev boende der i 8 år mere, så først i mit 26. år vinkede jeg endelig farvel til mit barndomshjem. Det var et meget tidstypisk hus fra begyndelsen af 60 erne med fladt tag, gule mursten og mørkbejset træbeklædning. Og jeg havde godt nok hørt, at de næste ejere havde bygget en førstesal med skråt rødt tegltag, men resten af huset måtte vel være til at genkende? Jeg ved det jo fra præstegården på Orø: et hus må kunne ændre sig, så det passer til de nye beboeres behov. Det er jo også de kriterier, vi forsøger at lave kirke efter i disse år. Huset ligger på en koteletgrund, og imens jeg gik ned ad indkørslen, hvor naboens børn havde lært mine søskende og mig at cykle, tænkte jeg på alle de gange, jeg var kommet hjem i mørke og havde bedt Fadervor på hele vejen ned, fordi det altid så ud, som om der lurede en mand i en hvid skjorte inde i en lille klynge grantræer. Grantræerne var der stadig, nu så store, at der ikke var plads til en lurer imellem dem. Vores side af indkørslen var stadig afgrænset ind imod naboen med det raftehegn, min far havde sat op i 1961, men det var faldet fra hinanden mange steder, og ingen havde sømmet det fast eller udskiftet det. Huset var slet ikke genkendeligt. Ikke kun på grund af taget. Træbeklædningen var væk, for huset var blevet bygget til, så det var 1½ meter bredere, og pudset med grå beton-puds, selv de tidligere gule mursten var skjult. På den nye facade var der sat helt anderledes døre og vinduer ind, f.eks. var den store rude i mit gamle værelse erstattet med to små vinduer. Jeg ringede på et par gange, men ingen svarede. Så turde jeg godt gå rundt om huset. 5
Og der stod stadig mors gamle tørrestativ, hvor min gynge hang i sin tid. Det var åbenbart så solidt, at de havde opgivet at fjerne det, eller også var det bare stadig en praktisk ting. Der var i hvert fald både snore og klemmer på det. Det, der undrede mig allermest var, at haven var så lille. Jeg kunne huske, at vi havde en stor have. Der var både en kæmpestor græsplæne, masser af blomsterbede og en junglesti med store bambus og en negerhytte på pæle. Alt det kunne der slet ikke være plads til i den lille have, jeg nu gik rundt i. Det gamle kirsebærtræ, som jeg ofte klatrede op i og sad og spiste kirsebær, eksisterede stadig, men det skulle have stået helt nede i bunden af den store have. Nu stod det kun få meter fra huset, og haven var skrumpet ind. 6 Alt var i forfald. Uplejet og u- elsket så det ud på trods af den nye facade. Da jeg forlod mit barndomshjem, rystede jeg støvet af mine fødder. Det var ikke længere noget, der havde med mig at gøre. Men i dagene efter kredsede mine tanker alligevel om den lille have, som havde været så stor i min erindring også selvom jeg var 26 år, da jeg gik rundt i den sidst. Og jeg tænkte meget på arbejdet i kirken i denne tid: Det er godt med nytænkning, og et hus må ændre sig efter sine nye beboere, men vi fortabte sønner og døtre, der vender hjem efter udlændigheden, må stadig kunne genkende huset. Hvis vi ikke føler os hjemme, bliver vi der ikke, så søger vi andre græsgange. Min mand havde i flere år en lille håndskrevet seddel hængende over sin seng. Der stod: Kære Kristian, også i dag klarede jeg mig uden din hjælp. Kærlig hilsen Gud. en ordlyd, der naturligvis er for forenklet. Men som også indeholder den sandhed, at vi ikke behøver at opfinde kirken forfra. Der er en basis, som SKAL kunne bære, og kan den en dag ikke det, vil alle vore krumspring alligevel være forgæves.
Til sidst skal I lige have et billede af Gladsaxe kirkes gamle præstegård, hvor vores konfirmandundervisning foregik. Da jeg nu tog den i øjesyn, opdagede jeg, at der stod et skriftsted over hoveddøren: Ps 127,1 stod der. Jeg slog det op, da jeg kom hjem, og det var naturligvis: Hvis ikke Herren bygger huset Arbejder bygmestrene forgæves. Kirsten Schmidt Ros Her er en hilsen til kirkens personale og menigheden på Orø og en fin ros: I slutningen af maj måned var jeg på stiftspræstestævne på Liselund ved Slagelse sammen med et stort antal præster fra Roskilde stift. Der fik jeg uafhængigt af hinanden to smukke hilsener med fra to af mine kollegaer, som havde holdt gudstjenester på Orø sidste år: Det var Anne Kathrine Clausen, som holdt gudstjenesten 1. søndag i advent og Jan Grønborg, som holdt Christmas Carols gudstjeneste 3. søndag i advent i sin svenske præstekjole. Begge fortalte mig, hvor fint de havde følt sig taget imod både af kirkegængerne og personalet. De omtalte den gode stemning og bad mig om at hilse jer. Så vil jeg lige i samme åndedrag fortælle, at jeg også jævnligt får at vide af de præster fra Sankt Nikolai og Tveje-Merløse, der plejer at passe mine ferier og friweekends, at de er glade for at vikariere i Orø kirke og føler sig godt behandlet. Kirsten Schmidt 7
Indskrivning til konfirmation vi sammen kan finde den uge, der passer os alle bedst. Husk cpr-nummer på børnene. Kirsten Schmidt. Åbningstider: Tirsdag d. 25. august kl. 19,00 er der indskrivning til konfirmation i kirkehuset ved præstegården. Selve konfirmationen bliver søndag d. 1. maj 2015. Konfirmandundervisningen kommer til at foregå som en uges konfirmandlejr i november måned 2015 i kirkehuset ved præstegården. Ved indskrivningen vil jeg orientere om undervisningen, hvordan forældrene skal stille sig i forhold til skolen (heldagsskolen) og meget andet. Det er derfor vigtigt, at både konfirmander og forældre kommer, så Orø kirke er åben hver dag mellem kl. 8.00 og 16.00, undtagen mandag. I våbenhuset er forskelligt læsestof om kirken. Du kan også tage et mannakorn og/eller tænde et lys i lysgloben i tårnrummet. Menighedsrådet. 8
Indsamlinger i 2014-15: Menighedsrådet har fastsat indsamlinger indtil december 2015: Jan.-feb.: Menighedsplejen. Mar.-apr.: Folkekirkens Nødhjælp. Maj-juni: Menighedsplejen. Juli-aug.: Frelsens hær. Sept.-okt.: Menighedsplejen. Nov.-dec.: Red barnet. Kollekten til Nytårsdag er fra officiel side øremærket til Bibelselskabet. Hvis man ønsker at donere et beløb, kan man også sende pengene direkte til Menighedsrådets Støttekonto: Reg. Nr. 2429, Kontonummer: 0727-106-960. Hvis du har en god ide til, kvad vi kan bruge menighedsplejen til, kan du skrive det til: Orø Menighedsråd, Att. Menighedsplejen, Bygaden 54B, Orø, 4300 Holbæk eller med e-mail til: mrf@oroekirke.dk. Vi støtter ikke enkeltpersoner eller private husholdninger. Menighedsrådet. Kirkens hjemmeside: Orø Kirke kan besøges på internetadressen www.oroekirke.dk. Man kan også downloade kirkebladet. Webmaster Gogo Næsted, Bygaden 16, Orø. På facebooksiden Orø sogn og kirke https://www.facebook.com/home.php#!/oroekirke kan man følge med i begivenheder i kirken m.m. Menighedsrådet 9
Menighedsrådsmøder Næste menighedsrådsmøder er onsdage d. 5. august d. 2. september kl. 17.00 i Kirkehuset. Menighedsrådsmøderne er åbne for offentligheden. Dagsorden for menighedsrådsmøderne ligger fremme i kirkens våbenhus og på kirkens hjemmeside en uge før. Samtidig vil en udskrift af protokollen være fremlagt i våbenhuset og på hjemmesiden. Menighedsrådet. Kirkekaffe: Menighedsrådet byder på kirkekaffe til den første gudstjeneste i hver måned i Kirkehuset ved præstegården. Menighedsrådet 10
Sognepræst: Kirsten Schmidt, Bygaden 54A Orø, 59 47 00 27, ksc@km.dk Mandag fri. Graver: Henriette Oxbøll, 24 60 45 25, henriette.oxbll@live.dk Mandag og lørdag fri, Menighedsrådsformand: Poul Hurup, 72 32 91 25, hurup@pc.dk Kirkeværge: Per Eldon, 30 48 77 27, theeldons@gmail.com Kontaktperson: Jette Porting: 40 70 30 13, jette@gis-international.com Øvrige medarbejdere ved Orø Kirke: Organist: Susanne Kammersgaard Kirkesanger: Tine Hagedorn-Olsen Præstens ferie: Præsten har ferie fra mandag d. 6. juli til søndag d. 26. juli. Imens passes embedet på skift af præsterne ved Tveje Merløse kirke. Ønskes kirkelig handling, kan man kontakte kordegnen i Skt. Nikolai kirke, Stephen Larsen på tlf. 59 43 08 91 (man-fre 10-13, tors tillige 16-18) eller på e-mail: stla@km.dk Øvrige informationer: Kirkekontoret er lukket om mandagen, idet det er præstens og graverens ugentlige fridag (undtagen i tilfælde af dødsfald) 11
25. august, Indskrivning til konfirmation 19.00 30. august, Engle om natten, koncert 14.00 12. juli, 6. søndag e. trinitatis 14.00 Steen N. Nielsen 19. juli, 7. søndag e. trinitatis 14.00 Lisbeth Thomsen 26. juli, 8. søndag e. trinitatis 14.00 Kim Sørensen 2. august, 9. søndag e. trinitatis 10.00 Kirkekaffe 9. august, 10. søndag e. trinitatis 10.00 16. august, 11. søndag e. trinitatis 10.00 23. august, 12. søndag e. trinitatis 10.00 30. august, 13. søndag e. trinitatis 10.00 6. september, 14. søndag e. trinitatis 10.00 Kirkekaffe 12