TDC A/S 28. februar 2014 Revision af konkurrencemarginmodellen og prisklemmeforpligtelsen Erhvervsstyrelsen har ved mail af 30. januar 2014 udsendt udkast til metodenotat vedrørende revision af konkurrencemarginmodellen og prisklemmetilsynet til høring i branchen. Erhvervsstyrelsen har endvidere i mail af 4. februar 2014 udsendt to opgavebeskrivelser til høring vedr. supplerende analyser af henholdsvis markedet for IP-tv og markedet for andre tillægsprodukter. Det er TDC s opfattelse, at den påtænkte revision af prisklemmeværktøjet, som nu udgør en samlet prisregulering af henholdsvis bredbånd, tv og telefoni, er meget omfattende og meget indgribende for TDC. En samlet regulering kræver en præcis metodisk tilgang og et samlet overblik over de konkurrencemæssige effekter af prissætningen på henholdsvis TV, telefoni og bredbånd. Der skal i den forbindelse bl.a. foretages en lang række vanskelige afgrænsninger mellem forskellige produkter og ydelser. Der bør derfor gennemføres en markedsundersøgelse med henblik på at skabe et så præcist overblik over markeder og konkurrencemæssige effekter som muligt. Metode og afgrænsninger bør således foretages på baggrund af konkrete markedsdata frem for udsagn fra markedets aktører. Med afsæt i en sådan markedsundersøgelse kan der herefter udarbejdes en præcis og udtømmende metodisk tilgang og det bliver bl.a. muligt præcist at afgrænse, hvilke produkter, omkostninger og omsætning, der er relevante for prisklemmeværktøjet. Se uddybende kommentarer i afsnit 3.3 om slutbrugerprodukter. TDC bemærker endvidere, at TDC med Konkurrencerådets afgørelse af 18. december 2013 nu er underlagt to prisklemmemodeller, der begge kan medføre, at TDC skal sænke sine engrospriser på bredbånd. TDC skal i den forbindelse opfordre til, at Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afstemmer internt, således at metodik og incitamentsstruktur i de to modeller er så ensartet som muligt, således at uhensigtsmæssige og/eller modsatrettede resultater undgås. Endelig vil TDC gerne fremhæve behovet for en detaljeret beskrivelse af REO s forretningsmodel. Jo mere prisklemmeværktøjet bliver en aktiv del af prisreguleringen, jo mere er der samtidig behov for transparens og gennemarbejdet dokumentation. Jf. i øvrigt kommentarene til afsnit 2.1 om REO-principper. TDC s bemærkninger til metodenotatet og de to opgavebeskrivelser er i det følgende struktureret efter afsnittene i metodenotatet.
Afsnit 1.4: Europa-Kommissionens Economic Replicability Test Metodenotatet vurderer, at en eventuel brug af den i Kommissionens Henstilling om ikke-diskrimination og omkostingsmetodologi anviste økonomiske replikabilitets test (ERT) først vil kunne ske i forbindelse med kommende markedsundersøgelser. TDC er enig i, at brug af Kommissionens anvisninger for regulering og priskontrol af NGA net skal udmøntes i den kommende Marked 4 afgørelse. Men TDC skal samtidig anføre to forhold i Erhvervsstyrelsens metodenotat, der så bør korrigeres for at sikre, at Henstillingen anvendes som tilsigtet: 1) Defintion af NGA net Baseret på følgende to iagttagelser: a) Generelt undlader metodenotatet i behandlingen af forskellige platforme og den deraf følgende anvendelse af testen at tage hensyn til NGA Henstillingens definition af NGA net som omfattende FTTC, FTTH og coax 1. b) Samtidig fastlægger Henstillingen om omkostningsmetodologi, givet at en række kriterier er opfyldt, en model for omkostningsmetodologi og priskontrol, hvor NGA net behandles på anden måde end allerede eksisterende kobberaccesnet 2, dvs. den rene kobber platform. I den model indgår, at NGA net vil skulle underkastes den i Henstillingen fremlagte ERT baseret på EEO omkostninger 3, dvs. en test der afviger fra den REO baserede ex-ante test, der er mulighed for at anvende på legacy broadband kobberplatformen 4. Konsekvensen, når disse to forhold (a+b) sammenholdes, kan dermed blive, at metodenotatet, der beskriver en fremadrettet anvendelse af konkurrencemarginmodellen, foregriber et muligt udfald af en kommende marked 4 afgørelse, hvor Kommissionens Henstilling om omkostningsmetodologi potentielt kommer i anvendelse for NGA net som defineret i NGA Henstillingen, og hvor NGA net under alle omstændigheder skal underkastes en særskilt vurdering i forhold til bl.a. priskontrol. Metodenotatet ser således bort fra, at de platforme der behandles og som skal indgå i prisklemmetilsyn reelt er NGA platforme. Dvs. både VULA 5 og FTTC, FTTH samt coax, som blot ikke har kunnet vurderes ud fra Henstillingens anbefalinger, idet den nuværende Marked 4 afgørelse er truffet, før Henstillingen blev offentliggjort. TDC skal derfor opfordre til, at den endelige version af metodenotatet tager forbehold for det fremadrettede omfang af testen, idet en række platforme, der vil skulle indgå i en evt. kommende brug af ERT i henhold til Henstillingen, samtidig indgår i det nuværende priskontrol regime, dvs. at der i udformning af modellen tages forbehold for kommende marked afgørelse og en mulig EEO baseret ERT for NGA net. 2 1 Jf. bl.a. NGA Henstillingen (C(2010) 572): "næste generation af accesnet (NGA-net)": kablede accesnet, som består helt eller delvis af optiske elementer, og som kan levere bredbåndstilslutningstjenester med forstærkede egenskaber (f.eks. højere hastighed) sammenlignet med dem, der leveres over eksisterende kobbernet. I de fleste tilfælde er NGA-net resultatet af en opgradering af et allerede eksisterende kobberaccesnet eller koaksialt kabelnet. 2 Jf. note 1 3 Commission Recomendation on consistent non-discrimination obligations and costing methodologies to promote competition and enhance the broadband investment environment. C(2013) 5761): Annex II (i) 4 C(2013) 5761 Recital 63: Such a test[ert] will be without prejudice to ex-post margin squeeze tests applied pursuant to competition law by the Commission and/or national competent authorities. In addition, NRAs may also apply an ex-ante margin squeeze test to regulated wholesale inputs in order to ensure that wholesale access pricing of copperbased access products does not hinder competition at retail level or to ensure an adequate economic space between the different copper access inputs. However, penetration pricing strategies should not be considered for legacy copper-based inputs given the maturity of the market and the cost orientation generally applicable to copper- based wholesale inputs. 5 Idet VULA forudsætter etablering af fremskudt punkt som med enkelte undtagelser er mhp. at levere VDSL og efterfølgende vectoring.
3 Dette vil med andre ord have den konsekvens, at der i givet fald skal anlægges en EEO tilgang i prisklemmeværktøjet for fiber- og coaxprodukter samt for kobberprodukter via fremskudt DSLAM. Desuden opfordrer TDC generelt til at Erhvervsstyrelsen systematisk følger de relevante Henstillinger mht. definition af NGA net. 2) Replikabilitetstestens anvendelsesområde Specifikt lægges i metodenotatet op til op til en indsnævret forståelse af replikabilitetstestens anvendelsesområde, som ikke er i overensstemmelse med Kommissionens Henstilling om omkostningsmetodologi. Metodenotatet forsøger fremadrettet at indskrænke ERT s anvendelsesområde til: produkter med ekstra kapacitet og de ekstra funktioner, som et NGA-baseret detailprodukt kan levere i sammenligning med et kobberbaseret detailprodukt. Denne indskrænkning synes imidlertid at savne grundlag i Henstillingen. Udgangspunktet for overhovedet at bruge ERT er, at der er en prisreguleret kobberplatform til stede, dvs. en kobberplatform som i form af anchor products 6 kan modsvare ydelser på NGA net, uden at der for NGA indgår omtale af ekstra funktionalitet: In view of the benefits of pricing flexibility in these circumstances, under the recommended approach, wholesale access prices for passive NGA wholesale inputs or non-physical or virtual NGA wholesale inputs offering equivalent functionalities are deemed to be sufficiently constrained (i.e. price-related competition problems are considered to be effectively addressed) when: (i) there is a demonstrable retail price constraint resulting from the infrastructure competition or a price anchor stemming from cost oriented wholesale copper access prices Det fremgår ikke - så vidt TDC kan se i henstillingens Annex II - at ERT kun skal anvendes for ekstra funktioner 7. En sådan indskrænkning vil også være i modstrid med formålet med ERT, der er at øge investeringer via prisfleksibilitet for NGA engros (og dermed detail) produkter samtidig med at sikre konkurrence i form af teknisk og økonomisk replikabilitet, jf. Henstillingens Recital 49: Due to current demand uncertainty regarding the provision of very-high speed broadband services it is important in order to promote efficient investment and innovation, in accordance with Article 8(5)(d) of Directive 2002/21/EC, to allow those operators investing in NGA networks a certain degree of pricing flexibility to test price points and conduct appropriate penetration pricing TDC finder derfor, at andet afsnit i metodenotatets afsnit 1.4 ( Såfremt kobberplatform ) bør udgå for at sikre overensstemmelse med Kommissionens Henstilling og en korrekt fremtidig anvendelse. 6 C(2013) 5761. 49 7 Dette forhold ændres ikke af, at der i definition af Copper anchor indgår omtale af additional capacity for detail produkter, idetformålet her blot er at afgrænse copper anchor produktet: Copper anchor is a cost oriented copper wholesale access product which constrains the NGA prices in such a way that NGA services will be priced in accordance with the consumers willingness to pay for the additional capacity and functionalities an NGA based retail product can provide in comparison with a copper based retail product C(2013) 5761 11.
4 Afsnit 2: Overordnede forudsætninger Effektvurdering TDC er af den opfattelse, at det vil være både proportionalt (set i forhold til indgrebets intensitet over for TDC) og i god overensstemmelse med de generelle forvaltningsretlige, teleretlige og konkurrenceretlige principper, hvis prisklemmeværktøjet omfatter en effektsvurdering. En sådan effektvurdering kunne anlægges i forhold til, hvor stor en andel af det relevante marked, som den pågældende adfærd omfatter. Det vil sige, at en effektvurdering kunne føre til en konstatering af en prisklemme, såfremt f.eks. 10 pct. eller mere af markedet var omfattet af adfærden. Omvendt, så kunne en effektvurdering føre til afvisning af konstatering af en prisklemme, hvis et negativt resultat i prisklemmeværktøjet reelt kan henføres til et begrænset udsnit af markedet. Hvis f.eks. ét enkelt triple play produkt, som dækker 2 pct. af markedet (alt andet lige) medfører, at prisklemmeværktøjet udviser et negativt resultat, så kunne en effektvurdering medføre, at der alligevel ikke konstateres en prisklemme. Det bærende hensyn i denne sammenhæng er, at en prisklemme som også defineret af Teleklagenævnet omfatter en adfærd, som er egnet til at ekskludere effektive konkurrenter fra markedet. En adfærd, som omvendt reelt kun vedrører en begrænset del af markedet er ikke egnet til at medføre ekskluderende virkninger, og bør derfor ikke være genstand for væsentlig tyngende afgørelse. TDC bemærker endvidere, at en sådan fremgangsmåde ville være ressourcebesparende, al den stund at virksomheder eller myndigheder kan nøjes med at fokusere på de (eventuelle) sager, hvor adfærden har haft en reelt effekt i markedet. 2.1. REO-princippet TDC har tidligere anmodet styrelsen om at lave en beskrivelse af den forretningsmodel, som den hypotetiske REO gør brug af. Af høringsnotatet udsendt 30. januar 2014 ser det ikke ud til, at styrelsen har forholdt sig til TDC s anmodning, hvorfor TDC skal gentage ønsket. Beskrivelsen af REO s forretningsmodel bør eksempelvis forholde sig til, hvilke salgskanaler REO en anvender (online, telefonisk, butikker, agenter og lignende), vægten på selvbetjening vs. personlig kundeservice, kompleksiteten i den samlede produktportefølje og lignende forhold af betydning for detailomkostningerne. Beskrivelsen af forretningsmodellen bør også forholde sig til REO s geografiske udbredelse, herunder eksempelvis anvendelse af rå kobber i storbyområder og anvendelse af BSA/VULA i øvrige centralområder. Jo mere prisklemmeværktøjet fremadrettet kommer til at være styrende for TDC s prissætning, jo mere er der behov for transparens. Både Konkurrencemarginmodellen og Prisklemmeværktøjet bør være veldokumenteret svarende til mindst samme omfang som dokumentationen af LRAIC-modellen. REO s omkostningsniveau Erhvervsstyrelsen anfører i metodenotatet, at Ordet rimeligt henfører til, at den modellerede operatør er effektiv i forhold til sin (mindre) størrelse, men at operatøren absolut set ikke har lige så lave enhedsomkostninger som TDC. Det bør ikke være et mål i sig selv, at REO har højere enhedsomkostninger end TDC. Som TDC flere gange tidligere har påvist, så kan en discount operatør og/eller en operatør der primært opererer online sagtens have lavere enhedsomkostninger end TDC. REO bør modelleres, så den afspejler en typisk dansk rimelig effektiv operatør. I den sammenhæng bør der ikke ensidigt ses på niveauet hos de tre store nordiske operatører, der som følge af store komplekse produkt porteføljer kan have højere enhedsomkostninger end små no frills operatører.
5 2.2. Anvendte parametre Kundelevetid Der anvendes p.t. en generel kundelevetid på 4 år i presklemmeværktøjet. Hvis modellen udvides til også at inkludere erhvervsprodukter, så vil der være behov for differentierede levetider, idet kundelevetiden for erhvervsprodukter typisk er længere end for privatprodukter. TDC Erhvervs churnopgørelser viser en kundelevetid på omkring 6 år, mens TDC Consumers churnopgørelser viser en kundelevetid på omkring 5 år. WACC TDC er ikke enig med Erhvervsstyrelsen i, at en REO skal have en risikopræmie i forhold til en efter LRAIC-metoden beregnet WACC - medmindre der er tale om en negativ risikopræmie. LRAIC WACC en er beregnet på baggrund af generelle nøgletal for telesektorens betaværdier 8 og er af Erhvervsstyrelsen vurderet relevant at anvende på en operatør, der fuldt ud anlægger sin egen infrastruktur. En risikopræmie skal afspejle en kompensation for, at de udgifter som en operatør afholder ikke nødvendigvis vil kunne tjenes hjem igen, såfremt operatørens forretningsmodel skulle vise sig ikke at være levedygtig. En infrastruktur-baseret teleoperatør har en større kapitalbinding i udstyr, som ikke vil kunne genvindes, såfremt den forventede kundeudvikling ikke realiserer sig, og har derfor en forholdsmæssigt større risiko på sine netto cash-flows. En REO som enten helt eller delvist vil basere sig på køb af TDC engrosprodukter, vil kunne afvente de konkrete kundetilgange førend investeringen i engrosprodukterne foretages. En investering som i øvrigt i høj grad vil bestå af løbende abonnementsbetalinger, der falder i tæt sammenhæng med detailkundens indbetalinger, og som kan opsiges, såfremt kunden falder bort. En REO vil derfor have en forholdsmæssig lavere risiko på sine netto cash-flows - eller præcist den samme risiko, såfremt den er 100% infrastrukturbaseret. Afsnit 3: Kundescenarier 3.1. Geografisk dækningsområde I Konkurrencemarginmodellen opereres der med fire geografiske dækningsområder for REO: Central København, Storkøbenhavn, Århus+Odense+Aalborg og øvrige store centralområder. Prisklemmeværktøjet har ikke denne opdeling. Her skelnes der alene mellem, om REO køber Rå kobber, lag 2 BSA, eller lag 3 BSA. REO s egne netværksomkostninger i hvert af scenarierne er baseret direkte på LRAIC modellens resultater. Metodenotatet lægger op til en større ensretning mellem de to modeller. Men det er uklart, hvad det vil indebære ift. kundescenarierne. Implementering af de fire geografiske dækningsområder i prisklemmeværktøjet vil gøre den unødig kompleks. Omvendt vil det gøre Konkurrencemarginmodellen langt mere transparent, hvis den gjorde brug af samme netværksmodellering som prisklemmeværktøjet. Dvs. anvendelse af netværksomkostninger fra LRAIC modellen, se dog TDC s kommentar til anvendelse af LRAIC-omkostninger i afsnit 5. 3.2. Teknologisk platform Anvendelse af kobber til modellering af coax og fiber TDC finder det uhensigtsmæssigt at anvende en kobbermodel til at estimere rentabiliteten for fiber- og coaxprodukter. Der er tale om forskellige teknologier med 8 Erhvervsstyrelsen har angivet i LRAIC afgørelsen, at styrelsen har taget udgangspunkt i TDC s betaværdi samt sammenligninger med udenlandske teleselskaber
varierende bredbåndshastigheder. En række af de høje hastigheder, der udbydes på fiber og coax vil ikke kunne produceres på kobber, ligesom de eksisterende kobber engrosprodukter ikke generelt kan understøtte produktkarakteristika for fiber og coax. Nogle af de produkter, der kan produceres på kobber f.eks. ved anvendelse af pair bonding, kan være så dyre at producere med de kobberbasrede engrosprodukter, at en udbyder primært vil vælge coax- eller fiberbaserede engrosprodukter til at levere disse, ligesom TDC primært vil anvende coax- eller fiber til at imødekomme efterspørgselen efter disse produkter og kun anvende kobber i det omfang, fiber eller coax ikke er tilgængeligt. Sådanne produkter bør ikke indgå i et prisklemmetest baseret på kobber-engrosprodukterne alene. Eftersom prisklemmeværktøjet er med til at regulere bredbåndsmarkedet, så bør det også modelleres ud fra, hvordan markedet rent faktisk er sammensat. Det vil være vanskeligt at udvide den eksisterende model til at omfatte både coax platformen og fiber platformen - og samtidig bibeholde at produkterne modelleres over kobber. Produkterne produceret på de tre platforme vil ikke nødvendigvis være sammenlignelige indenfor og på tværs af segmenterne (erhverv og privat). Det skyldes bl.a. at de modellerede produkter kun tager udgangspunkt i nedstrømshastigheder, som ikke nødvendigvis matcher de samme opstrømshastigheder på tværs af kobber, coax, fiber. Det kan føre til forskelle indenfor det, man ellers regnede med var et sammenligneligt segment. TDC mener derfor ikke, at det giver mening at modellere coax og fiber via en kobbermodel. Blend af Rå kobber, BSA og VULA versus ladder of investment Af metodenotatet fremgår, at: Ved hjælp af konkurrencemarginmodellen skal der kunne foretages en vurdering af konkurrencemarginen baseret på REO ens samlede anvendelse af de forskellige engrosprodukter. Det vil sige, at det skal være muligt at kombinere ovenstående engrosprodukter i konkurrencemarginmodellen. TDC er enig i, at det skal være muligt at kombinere engrosprodukter i konkurrencemarginmodellen. Dette bør tilsvarende gælde i prisklemmeværktøjet. Det fremgår imidlertid ikke af metodenotatet, hvordan et sådan blend af engrosprodukter skal defineres. Endvidere er det uklart, om det er hensigten, at REO både skal bestå på alle trin i ladder of investment samt bestå i et blend af engrosprodukter. Med fremkomsten af VULA er det nu endnu mindre relevant at kræve, at REO skal bestå på hvert enkelt trin i ladder of investment. REO bør bestå på et blend svarende til de engrosprodukter, som en typisk operatør anvender i praksis. Operatørene er p.t. i fuld gang med at konvertere BSA-forbindelser til VULA. Baseret på foreliggende data er det TDC s estimat, at en gennemsnitlig operatør i 2014 vil have følgende sammensætning: - BSA/VULA: ca. 70% VULA og 30% BSA for en operatør, der benytter sig af TDC s DSLAM - Rå kobber: 80% fuldstrækninger og 20% delstrækninger for en operatør, der benytter egne DSLAM - BSA/VULA/RK: 30% BSA, 35% VULA og 35% RK for en operatør, der benytter sig af en blanding af egne og TDC DSLAM Valg af blend skal ske i overensstemmelse med det valgte geografiske dækningsområde. BSA/VULA vil typisk blive anvendt uden for storbyområder, mens etablering af egen infrastruktur og leje af rå kobber typisk anvendes i storby. 6
Såfremt der testes på 100% BSA, så kan dette ikke anvendes til at afgøre, om der er en prisklemme i markedet, eftersom der i praksis ikke findes væsentlige operatører, som anvender 100% BSA. Det er således TDC s holdning, at der i konkurrencemarginmodellen og prisklemmeværktøjet fremover kun skal testes ud fra det blend af engrosprodukter, som de væsentligste detailkonkurrenter til TDC benytter i praksis. Det svarer endvidere til, hvad der indgår i Konkurrencerådets afgørelse af 18. december 2013 om en tilsagnsløsning for bredbåndsområdet på kobber. 3.3. Slutbrugerprodukter TV, telefoni og bredbånd Det er TDC s opfattelse, at en samlet prisregulering af de tre områder vil være vanskelig at gennemføre. En samlet regulering kræver en præcis metodisk tilgang og et samlet overblik over de forskellige korrelerende konkurrencemæssige effekter af prissætningen på henholdsvis TV, telefoni og bredbånd. I sidste ende vil TDC s priser på bredbånd ved en sådan regulering blive reguleret ud fra prisen på TV-pakker og tilvalgskanaler. Det forudsætter en stor grad af sikkerhed i markedsafgrænsningen og en stor grad af sikkerhed omkring de antageligt korrelerende effekter af prissætning og kvalitet mellem henholdsvis bredbånd, telefoni og tv. I det omfang, at der ikke er fuldstændigt overlap mellem ydelserne i en triple play ydelse, forstået således, at der kan være forskelle i efterspørgselselasticiteten mellem de pågældende produkter (der er ikke fuldstændig konvergens), så vil en prisreduktion på f.eks. bredbånd ikke slå igennem 1:1 i forhold til de mulige negative konkurrencemæssige virkninger på TV-markedet. Altså, udviser et eller flere TV-produkter et underskud, som medfører at den totale test tillige giver et negativt resultat, så vil en modsvarende prisreduktion på bredbånd ikke nødvendigvis afhjælpe problemet. Omvendt vil en for stor reduktion af bredbåndspriserne medføre en overkompensation, være uproportional og fremme en ineffektiv konkurrence på bredbånd. Det vil sige, at en eventuelt konstateret prisklemme, som hidrører fra TV (isoleret set) bør medføre, at prisklemmen afhjælpes ved en reduktion af TV-priserne frem for bredbåndspriserne. Det er endvidere TDC s holdning, at det må anses for tvivlsomt, om et sådant prispåbud er hjemlet i de gældende markedsafgørelser. Behov for en markedsundersøgelse Det er overordnet set TDC s opfattelse, at der bør gennemføres en analyse af tillægsprodukter og en analyse af markedet for TV. Det skyldes, at hvis TV inddrages i prisklemmemodellen, så er dette egnet til at have en meget stor betydning for TDC s handlefrihed på markedet. Et sådant indgreb bør hvile på et solidt grundlag i form af en egentlig empirisk baseret analyse af markedet. TDC mener, at denne analyse bør gennemføres som en egentlig markedsundersøgelse i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer herfor. Et indgreb bør således ikke hvile på antagelser om markedet, men på en solid empiri indhentet gennem en forbrugerundersøgelse i tråd med, hvordan sådanne konkurrencemæssige undersøgelser i øvrigt foretages. Uden et tilstrækkeligt empirisk grundlag vil en forpligtelse pålagt TDC ikke blot være uproportional, men tillige kunne medføre uhensigtsmæssige resultater, således at prisreguleringen risikerer ikke at løse (et eventuelt) konkurrencemæssigt problem på det eller de relevante markeder. 7
Gennemførelse af en markedsundersøgelse En markedsundersøgelse kan gennemføres på en række forskellige niveauer og i forskellig detaljeringsgrad. Det er TDC s opfattelse, at en markedsundersøgelse som minimum bør omfatte: 1) Markederne for TV, bredbånd og telefoni Det bør undersøges, om der er markeder for henholdsvis single play, double play og triple play eller om markederne skal afgrænses enten bredere eller mere snævert. Der bør således bl.a. undersøges, om der i det hele taget kan afgrænses et marked for "triple play, eller om der skal afgrænses et selvstændigt marked for TV. Det bør endvidere bl.a. undersøges, om et eventuelt marked for triple play skal henregnes til bredbåndsmarkedet, eller om triple play udgør sit eget marked. 2) Arbejdsgiverbetalte produkter og produkter, som medarbejdere kan købe gennem deres virksomhed. 3) Definitionen af TV TDC bemærker, at det traditionelle flow-tv i stigende grad er udsat for konkurrence fra bredbåndsløsninger, hvor kunden tilkøber en OTT-tjeneste såsom Net- Flix eller HBO. En større andel kunder er således overgået til kun at købe mindre pakker og dække den øvrige efterspørgsel gennem løsninger såsom NetFlix. Det ville derfor være retvisende tillige at lade disse produkter indgå i undersøgelsen af kundernes efterspørgsel. 4) Definitionen af Double og Triple Play TDC bemærker, at der på markedet udbydes forskellige varianter af triple play, nemlig både kombinationer af bredbånd, tv og fastnettelefoni og kombinationer af bredbånd, tv og mobiltelefoni. I retspraksis fra teleområdet omtales tilbud, hvor mobiltelefoni tilføjes til den samlede pakke som quadruple-play. En undersøgelse bør derfor omfatte begge produktvarianter (og andre, beslægtede produkter), såfremt undersøgelsen påtænkes anvendt til at afgrænse det relevante marked. 5) Tillægsprodukter TDC bemærker, at en undersøgelse af tillægsprodukter kan give et vægtet resultat i forhold til, hvor stor vægt kunderne tillægger de forskellige tillægsprodukter i valget mellem udbydere. Et sådant nuanceret resultat vil kunne benyttes til entydigt at afgrænse, hvilke tillægsprodukter, der (for nærværende) er relevante at medtage i modellen. Det bærende hensyn må være, at de tillægsprodukter, som er væsentlige for kunderne, skal omfattes af modellen. 6) SSNIP og andre konkurrenceøkonomiske tilgange TDC bemærker, at spørgsmålene i en markedsundersøgelse bør udformes i overensstemmelse med den konkurrenceøkonomiske teori herom og i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. I den forbindelse kan økonometriske analysemetoder overvejes anvendt, i det omfang de tilvejebragte data ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for at gennemføre en egentlig SSNIP-analyse. 7) Kundelevetid En markedsundersøgelse bør efter TDC s opfattelse kunne omfatte spørgsmål til afdækning af kundelevetiden. Hermed kan aktørernes indberetning af data til Erhvervsstyrelsens markedstestes. Erfaringer fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nyligt gennemførte undersøgelse om dette forhold vil med fordel kunne anvendes her. Metodevalg og underliggende hypoteser Det er TDC s opfattelse, at en markedsanalyse bør tage udgangspunkt i en eller flere opstillede hypoteser om markedet, som så søges be- eller afkræftet. Disse hypoteser kan eventuelt opstilles på baggrund af input fra branchen som led i den beskrivelse af slutbrugermarkederne, der omtale i Erhvervsstyrelsens 2 notater af 4. februar 2014. 8
TDC bemærker, at det kan give upræcise svar at anvende en for simpel spørgeteknik, hvor respondenterne angiver netop ét forhold, som det (eneste) vigtige ved valg af produkt. For at imødegå tilfældighed (og dermed invaliditet i besvarelsen) kan f.eks. anvendes en conjoint analyse eller den beslægtede maximum difference scaling, hvorved det er muligt at udlede den relative vigtighed, som respondenterne tillægger de enkelte faktorer. Dette er særligt relevant på området for TV, hvor kunderne lægger stor vægt på kvalitet (indhold af pakker). TDC bemærker, at en sådan conjoint analyse kan benyttes til at præsentere respondenten for letforståelige alternativer frem for abstrakte situationer og procentsatser. Et eksempel: Med henblik på at afdække den indbyrdes vigtighed af bredbåndsforbindelsens pris og tv-pakkens kanaler, kan respondenten i en conjoint undersøgelse præsenteres for et konkret bredbåndsprodukt koblet med en konkret beskrevet TV pakke omfattende et antal specifikke kanaler. Respondenten spørges herefter, om respondenten vil skifte til et andet konkret beskrevet bundle af bredbånd og tv, hvis prisen på respondentens nuværende bundle stiger. Dette gøres ved at vise respondenten to kort : et kort med den oprindelige pakke og et kort med den alternative pakke på. Respondenten skal så pege på det kort (den bredbånd+tv kombination), som respondenten finder mest attraktiv. Spørges tilstrækkeligt mange respondenter i nok kombinationer kan vigtigheden af pris, hastighed og tv-indhold kortlægges, og følsomheden over for marginale ændringer i begge belyses. Erhvervsprodukter Det er TDC s opfattelse at erhvervsmarkedet for DLS forbindelser er så heterogent og varieret mht. alle relevante parametre, at et prisklemmetilsyn i bedste fald bliver meningsløst og i værste fald vildledende for styrelsen og branchen. 9 Priserne er typisk kundespecifikke og genforhandles ofte. Samtidig anvendes i stor udstrækning varierende rabatordninger i branchen. De danske virksomheder er meget forskellige i behov, struktur og størrelse. Der er derfor forskel på, hvad det koster at forsyne de forskellige virksomheder, selv med identiske produkter sfa. stordriftsfordele og economies of scope i account management, marketing, kundeservice og ordrehåndtering etc. Produkterne er typisk mere differentierede end produkterne på privatmarkedet, bl.a. som følge af virksomhedernes forskellighed. Der er således store forskelle på virksomhedernes krav til: - hastighed/båndbredde, herunder symmetri i upload og download - servicegrader ift. overvågning og fejlretning af DSL forbindelserne - netværksløsninger såsom WAN, VPN/MPLS versus rene internet access produkter - tilknyttede services, såsom VoIP eller integration med egne voice løsninger og/eller netværk Sammenfattende er det TDCs opfattelse, at et prisklemmetilsyn på erhvervsmarkedet vil vise sig uoverskueligt sfa. de mange varianter og ikke give megen værdifuld information om den reelle konkurrencesituation på bredbåndsmarkedet for erhvervsløsninger i Danmark. Afsnit 4: Fastlæggelse af engrosomkostninger Se TDC s bemærkninger til afsnit 3.2 Teknologisk platform. Afsnit 5: Modellering af eget net Af metodenotatet fremgår, at REO kan være en ren gensælger uden eget netværk. Dette er modelleret i prisklemmeværktøjet som en REO der køber BSA frem
til POI2 samt IP Connect til dækning af transmission videre ud i nettet. IP Connect er et alternativ til Ethernet transport. Det bør altid være det billigste af disse to alternativer, som REO en benytter. Fremadrettet bør modelleringen af en REO uden eget netværk tage udgangspunkt i et mix af BSA og VULA til POI2 samt (eventuelt) IP Connect. Prisklemmeværktøjets modellering af en REO uden eget netværk bør også implementeres i konkurrencemarginmodellen. Konkurrencemarginmodellen har nemlig hidtil kun opereret med scenarier, hvor REO bygger eget netværk. TDC har tidligere pointeret, at for at REO kan kaldes rimelig effektiv, så skal det sikres, at REO kun bygger eget netværk, når det er mere efficient end alene at basere sig på køb af engrosprodukter. Dette kan løses ved at lade engroskøb af BSA/VULA til POI2 + IP Connect være en øvre grænse for REO s netværksomkostninger. Med andre ord: når der laves en modellering, hvor REO bygger eget netværk, og omkostningerne for denne REO er højere end summen af BSA/VULA POI2 + IP Connect, så er denne REO pr. definition ikke effektiv og resultatet for denne REO bør frasorteres. Styrelsen anfører, at LRAIC omkostninger skal benyttes til beregning af REO ens egne netomkostninger. TDC finder ikke, at disse nødvendigvis vil være retvisende, idet disse afspejler en landsdækkende fullscale operatør. Billigere alternativer til netopbygning er tilgængelige, hvis der ikke er behov for samme funktionalitet og fleksibilitet som TDC. Selv en relativ stor operatør som Telia har under LRAICprocessen foreslået og beskrevet et transportnetværk til en lavere pris, men også med mindre funktionalitet og fleksibilitet. TDC finder derfor, at LRAIC omkostningerne kan være for høje i fht. REO ens ønskede funktionalitet. 10 Afsnit 6: Slutbrugeromkostninger Der henvises til TDC s kommentarer til Erhvervsstyrelsens notat om dataindsamling til brug for prisklemmerevision og hertil hørende Excel-ark af 30. januar 2014. Opgavebeskrivelser: IP-tv og Tillægsprodukter Der henvises generelt til TDC s bemærkninger under afsnit 3.3 Slutbrugerprodukter. Herudover har TDC følgende supplerende bemærkninger vedr. tv-markedet: TV-markedet er meget sammensat både i fordelingen på teknologier/leveringsformer (DTT, DTH, Kabel-tv, IPTV og i stigende grad også OTT-TV) kommercielle modeller (Free-to-air, indbygget i husleje, via lokal antenneforening, individuelt som stand alone-produkt eller som del af en triple-play løsning) Ejerskab til infrastruktur (privatejet, udbyderejet, distributørejet) indholdsmæssigt - fra enkeltkanaler over pakker sammensat efter vidt forskellige kriterier (udbyderpakker - f.eks. Viasat, distributørvalgte pakker med bredt udbud, temapakker - f.eks sport eller film) indhold af tilknyttede ekstratjenester (optagefunktion, filmleje, web-tv, tvarkiv etc) For nogle af områderne skitseret ovenfor er der en mulig sammenhæng til bredbåndstjenester - men for ligeså mange er en sådan sammenhæng totalt fraværende - og indenfor visse teknologier/kommercielle modeller vil der i visse tilfælde være en mulig sammenhæng til bredbånd, og i andre tilfælde vil dette ikke være tilfældet. Det er således overordentlig problematisk at lave en dækkende analyse af tvmarkedet - og ikke mindst at bruge en sådan analyse til at bygge modeller, som giver et bare nogenlunde retvisende billede af konkurrenceforholdene.