ArcView avanceret Internt kursus Kolding kommune 2007

Internt notatark Teknisk Forvaltning Dato 06.11.2007 Sagsbehandler Merete Hansen Direkte telefon 79 30 13 90 E-mail mhan@kolding.dk ArcView avanceret Internt kursus Kolding kommune 2007 Denne akt er unddraget aktindsigt i henhold til offentlighedslovens 7 og forvaltningslovens 12 jævnfør dog offentlighedslovens 11 og forvaltningslovens 12

Indholdsfortegnelse Begrebsoversigt 4 Introduktion til stistruktur 6 Opgave 1: Join på data fra Access-database 7 Import af shape i personlig geodatabase Åben data i ArcMap Tilret store og små bogstaver Opret ny kolonne Sammenstil vejnavn og husnr i den nye kolonne Tilføj kolonner med Koordinater Opsætning af join Få personerne vist på kortet med DisplayXY Opgave 2: Join på data fra Excel-regneark 11 Hent Excel ind i Access Åben data i ArcMap Lav ny kolonne Sammenstil ejerlavskode, matrikelnr og bogstav Tilret store og små bogstaver Lav ny kolonne Sammenstil ejerlavskode og matrikelnr Fjern mellemrum efter tekst i kolonne Opsætning af join Tematisering af lokalplanregistrering i Planregistret Opgave 3: Spatial Join 18 Åben data i ArcMap Opsætning af spatial join fra flader til punkter Opsætning af spatial join fra punkter til flader Opgave 4: Lægge data sammen fra to temaer 20 Åben data i ArcMap Find overlap mellem data Tilpas kolonnebredder i geodatabase Load data ind i geodatabase Tilret datokolonne Tilret antalkolonne Opgave 5: Transformation af data 26 Transformation fra UTM32/EUREF89 til System34JF/ED50 Opgave 6: Arbejde med flere koordinatsystemer 28 Installer KMS transformationsbibliotek Angiv koordinatsystem på hvert datasæt Åben data i ArcMap Opgave 7 Distriktsopdeling 29 Åben data i ArcMap Spatial join Tilret distriktsgrænser Opgave 8: Hyperlink 32 Opret filer til hyperlink Opret kolonne til hyperlink Indtast filnavn Udvælg rækker med filnavn i Sæt sti foran filnavn på de udvalgte rækker Opsæt hvilken kolonne, hyperlink vises fra Afprøv hyperlink Opgave 9: Delete vertex 35 Installation af ekstra funktion Hurtig sletning af mange knækpunkter Side 2

Opgave 10: Advanced Editing 36 Anvendelse af Divide til at plante træer med Afsætning af hushjørne ud fra mål til skel Afkortning af linier til bestemte mål vha. Trim to length Opgave 11: Tekstfunktioner 42 Påsætning af labels Konvertering til annotationer som grafik Konvertering til geodatabase annotationer Redigering af geodatabase annotationer Opgave 12: Topologi funktioner 46 Definition af Map Topology Editering vha. Topology Tasks Redigering af fælles grænser og knudepunkter Opgave 13: Tilpas brugerfladen 51 Træk ofte anvendte funktioner ud som knapper Opgave 14: Avancerede labels 52 Åben data i ArcMap Opsæt label på kloakbrønd Venstrestil label Sæt kasse og streg rundt om label Flyt kassen lidt væk fra punktet Klargør kolonner på ledninger Opsæt label på ledninger Vis flowpile på ledninger Sæt label med areal på bygninger Side 3

Grundlæggende begreber Geografisk InformationsSystem (GIS) Et GIS består af kort, oplysninger og software. Kortet er det du ser. Oplysningerne er knyttet til kortet, så der til hver eneste punkt, linie eller flade på kortet kan være oplysninger tilknyttet, f.eks. har et husnummer tilknyttede oplysninger om kommune og vejnavn, så man kan søge på en adresse. Software gør det muligt at anvende kort og oplysninger sammen. Lag Kortet består af nogle lag. Du kan forestille dig, at du lægger en masse lag af gennemsigtigt papir ovenpå hinanden, og ser ned igennem dem. På det øverste lag kan du have husnumre. På det næst øverste lag ser du måske bygninger, og på det nederste lag har du måske matrikelfladerne. Ved at se alle 3 lag samtidig, ser du det samlede kort. Et lag kan enten komme fra en shape-fil eller fra en feature class. Layer (Lyr-fil) En Lyr-fil indeholder symbolopsætning m.m. for et eller flere kortlag. Ved at bruge Lyr-filer kan man sikre at et lag altid præsenteres på samme måde i de forskellige kortopsætninger man fremstiller. Objekt Et objekt kan enten være et punkt, en linie, en flade eller en tekst. Til hvert objekt er der en række i attributtabellen med oplysninger. Derfor kalder nogen også et objekt for en record. På engelsk hedder et objekt en feature. Shape I den gamle version af ArcView (version 3) var et lag lig med en shape-fil. Feature class I den nye version af ArcView kan et lag både komme fra en shape-fil, og en feature class i en geodatabase. Geodatabase En geodatabase er en database, der både indeholder kort og attributoplysninger. En Geodatabase kan indeholde flere feature classes - det vil sige flere lag. Map Document I den nye version af ArcView kan man åbne flere lag på én gang ved at åbne et såkaldt Map Document (mxd-fil). I den gamle ArcView kaldtes det et projekt. Et Map Document indeholder en komplet kortopsætning evt. også med layout til papir. Label Hvis et punkt, en linie eller en flade har nogle tilknyttede informationer, som man ønsker at kunne se på kortet, kan man sætte dem på som en label. Man kan også kalde en label for en etiket. Det kan f.eks. være en flade med kommunegrænsen, hvor man sætter en label på kortet med kommunenavnet. Side 4

Introduktion til GIS-infrastruktur Kolding kommunes GIS-infrastruktur er baseret på ArcGIS produkter. GISdata lagres i en ArcSDE database, og herfra kan brugerne læse data med programmet ArcView. I øjeblikket læses også GIS-data fra filformatet shape i en overgangsperiode, indtil alle data er lagt ned i ArcSDE databasen. Disse data ligger på L:\GIS-data\ eller for ældre data på L:\kort\shapedata\. ArcView ArcSDE De brugere, der skal skabe nye data, eller rette i eksisterende data, anvender programmet ArcEditor for at kunne rette i ArcSDE databasen. ArcEditor ligner programmet ArcView men kan lidt mere. Man vælger altså på den enkelte arbejdsplads, om man starter en ArcView eller en ArcEditor, afhængigt af, hvilket arbejde, man skal udføre. ArcView / ArcEditor ArcSDE Side 5

Opgave 1 Join på data fra Access-database Denne opgave gennemgår, hvordan vi anvender join på data, der er hentet fra en Access-database. Vi vil hente data med personer og deres adresse fra en Access-database. Disse data vil vi sætte sammen med et GIS-tema, så personernes bopæl kan ses på kortet. Lav først et nyt bibliotek, der hedder C:\Data\ditnavn. Kopier herefter L:\GIS_PROJEKTER\ArcGIS kurser\avanceret-mappen til din nye mappe. Opret herefter en Database Connection til ArcSDE, hvis du ikke allerede har en sådan. Import af ArcSDE Feature Class til personlig geodatabase: Først er vi nødt at importere adressedata i en personlig geodatabase, da join funktionen kræver et nøglefelt, som vi selv skal danne. Start ArcCatalog. Klik dig frem til C:\Data\ditnavn. Vælg højre musetast, og vælg New, og vælg Personal Geodatabase Angiv navnet til Adresser_kolding.mdb. Marker nu din ny geodatabase i venstre side i stistrukturen, og vælg højre musetast. Vælg Import, og vælg derefter Feature class (single). Under Input Feature vælger du adresse-temaet fra ArcSDE, der skal importeres. (Database Connections\Netgis@sde.sde\sde.ITKORT.ADRESSE\ sde.itkort.adress). Under Output feature class angiver du navnet Adresser. Under Expression skriver du KOMMUNENR = '621' dette sikrer at vi kun får adresser fra Kolding Kommune med. Side 6

Tryk OK OBS. Bemærk desuden, at adresselaget fra ArcSDE er af typen Annotation, hvilket vil sige et særligt tekstlag. Når laget eksporteres til den personlige geodatabase, bliver det til polygoner, hvilket dog ikke betyder noget for opgaven. Åben data i ArcMap: Start nu ArcMap. Vælg knappen Add data, og vælg C:\Data\ditnavn\adresser_kolding.mdb og vælg feature class en Adresser. Vælg nu knappen Add data igen og vælg C:\Data\ditnavn\Avanceret\Personer.mdb, og vælg tabellen Personer. Vælg nu højre musetast på Personer, og vælg Open attribute table. Læg mærke til kolonnen Gade, der indeholder vejnavn og husnr. Vælg nu højre musetast på Adresser, og vælg Open attribute table. Læg mærke til, at vejnavn og husnr er i hver sin kolonne, og at vejnavn står med udelukkende store bogstaver. Join kan kun gennemføres på 1 nøglekolonne, og data skal være helt ens, også med hensyn til store og små bogstaver. Tilret store og små bogstaver: Først skal vi sørge for at vejnavne starter med stort begyndelsesbogstav og resten af bogstaverne er små. Husnr har allerede store bogstaver. Vælg højre musetast på kolonnen Vejnavn og vælg Calculate values. Skift til String i højre side og find funktionen StrConv( ) og dobbeltklik på den. Sørg nu for at markøren står mellem de to paranteser og dobbeltklik her- Side 7

efter på VEJNAVN i kolonnelisten øverst til venstre. Tast tilsidst,3 efter kolonnenavnet, så der nu står: StrConv ( [VEJNAVN],3 ) Denne funktion kan bruges til at lave en kolonnes indhold om til stort begyndelsesbogstav og derefter små bogstaver. Vælg OK. Opret ny kolonne: Vælg højre musetast på Adresser og vælg Open attribute table. Vælg nu knappen Options og vælg Add Field. (Hvis det ikke kan lade sig gøre, så tjek, om du har husket at lukke ArcCatalog). Angiv Navn til Adresse_nøgle og vælg type tekst. Tjek at length bliver 50. Side 8

Sammenstil vejnavn og husnr i den nye kolonne: Vælg nu højre musetast på kolonneoverskriften Adresse_nøgle i attribut tabellen, og vælg Calculate values. Sig ja til at editere udenfor en Edit session. Fjern udtrykket i det nederste hvide felt. Angiv at adresse_nøgle skal være = [VEJNAVN] & " " & [HUS_NUMMER], og vælg OK. Tjek resultatet i kolonnen. Tilføj kolonner med koordinater: Vi skal nu have tilføjet 2 kolonner med X- og Y-koordinater. Som før vælges Add Field for henholdsvis X og Y. Kolonnetype sættes til Double. Højreklik herefter på den nye X-kolonne og vælg Calculate Values. Sæt først flueben udfor Advanced og tryk dernæst Help. I hjælpeteksten skal afsnittet på næste side findes: Side 9

To add the x coordinate of polygon centroids: Dim Output As Double Dim parea As IArea Set parea = [Shape] Output = parea.centroid.x Marker de fire linier herover i hjælpeteksten og kopier vha. CTRL+C og sæt teksten ind i Field Calculator vinduet skriv Output udfor X= nederst i boksen: Tryk OK. Gør nu det samme for Y kolonnen. Husk blot at skifte X ud med Y i formlen, så der står Output = parea.centroid.y i den sidste linie. Kig nu i attribut tabellen, og se kolonnerne med X- og Y-koordinater. Er der tale om et punktlag i stedet, så behøver du ikke engang at lave kolonnerne til X og Y, men blot starte ArcToolbox og anvende funktionen Add XY Coordinates under Data Management Tools Features. Denne funktion tilføjer automatisk kolonnerne og beregner deres indhold. Opsætning af join: Vi ønsker nu at joine personerne på adresser, så vi kan få personerne sat på kortet. Vælg højre musetast på Personer, og vælg Join. Under punkt 1: Vælg Gade Under punkt 2 står der automatisk Adresser (hvis ikke, skal du selv vælge Adresser her) Under punkt 3: Vælg Adresse_nøgle Side 10

Vælg Ok og sig ja til at skabe index. Få personerne vist på kortet med DisplayXY: Vælg nu højre musetast på Personer, og vælg Display XY. Angiv X-kolonne til Adresser. X Angiv Y-kolonne til Adresser. Y Vælg OK. Vi kan nu se personerne placeret på kortet. Side 11

Opgave 2 Join på data fra Excel-regneark I denne opgave skal vi koble data fra et Excel regneark sammen med kortet via ejerlavskode og matrikelnr. Når vi anvender Excel regneark, er det lettest at gå via Access undervejs. Hent Excel ind i Access (er allerede gennemført i data): Start Access. Vælg Filer og vælg ny. Angiv placering og navn til C:\Data\ditnavn\planregister.mdb. Vælg nu Filer, Hent eksterne data og vælg Importer. Peg på filen L:\GIS_PROJEKTER\ArcGIS kurser\avanceret\planregister.xls. Følg import-guiden, og luk Access bagefter. NB! Hvis du ikke fremover skal rette i Excel regnearket, kan du nøjes med at importere Excel regnearket i Access. Hvis du derimod skal rette i Excel regnearket, og det skal slå igennem i ArcView, så er det bedre at lave en sammenkædet tabel i Access, der peger på Excel regnearket. Så vælger du blot sammenkæd tabeller i stedet for Importer Åben data i ArcMap: Start nu ArcMap. Tilføj laget Matrikel_Flade via Kortskabet. Vælg nu knappen Add data og vælg C:\Data\ditnavn\Avanceret\Planregister.mdb, og vælg tabellen Planregister_udtræk. Vælg nu højre musetast på Planregister_udtræk, og vælg Open. Læg mærke til at landsejerlavskode, matrikelnr og matrikelbogstav er i 3 forskellige kolonner. Vælg nu højre musetast på Matrikel_Flade, og vælg Open attribute table. Læg mærke til, at Ejerlavskode og Mastermatrikelnummer er i hver sin kolonne. Join kan kun gennemføres på 1 nøglekolonne, og data skal være helt ens, også med hensyn til store og små bogstaver. Lav ny kolonne (ER UDFØRT PÅ DATA): Vælg højre musetast på planregister_udtræk og vælg Open attribute table. Vælg herefter knappen Options og vælg Add field. Angiv kolonnens navn til Matrikel_nøgle og vælg typen tekst, og sørg for at kolonnens bredde er 50. Side 12

Sammenstil ejerlavskode, matrikelnr og bogstav i ny kolonne (ER UD- FØRT PÅ DATA): Vælg nu højre musetast på kolonnen Matrikel_nøgle og vælg Calculate values. Sig ja til at opdatere uden for Edit session. Angiv at matrikel_nøgle skal sættes lig med ejerlavskode mellemrum matrikelnummer + matrikelbogstav, se i skærmbilledet. Side 13

Tilret store og små bogstaver (ER UDFØRT PÅ DATA): Vælg højre musetast på kolonnen Matrikel_nøgle og vælg Calculate values. Vælg typen string og vælg funktionen LCase (sætter alle bogstaver til at være små). Når markøren blinker inde i parantesen vælger du kolonnen matrikel_nøgle. Se i skærmbilledet nedenfor. Vælg Ok. Nu er vi færdige med at klargøre planregister_udtrækket, og skal til at klargøre Matrikel_Flade. Eksporter laget først Da matriklerne kommer fra ArcSDE får vi ikke lov at tilføje en ny kolonne. Højreklik derfor på laget og vælg Data Export Data. Herved eksporteres en kopi af laget til en shapefil, som du placerer i C:\Data\ditnavn\ - kald filen Mat_reg og overskriv evt. eksisterende data. Svar Ja til at tilføje laget til ArcMap til sidst. Side 14

Lav ny kolonne: Vælg højre musetast på Mat_reg og vælg Open Attribute Table. Vælg herefter knappen Options og vælg Add field. Angiv kolonnens navn til M_nøgle og vælg typen tekst, sørge for at kolonnens bredde er 50. Kolonnen kan ikke hedde matrikel_nøgle, da dette navn er for langt i en shapefil (max. 10 karakterer). Sammenstil ejerlavskode og matrikelnr i ny kolonne: Vælg nu højre musetast på kolonnen M_nøgle og vælg Calculate values. Sig ja til at opdatere uden for edit session. Angiv at M_nøgle skal sættes lig med ejerlavskode mellemrum matrikelnummer, se i skærmbilledet. Side 15

Prøv evt. at lave join nu. Det vil ikke virke, fordi der er mellemrum efter bogstavet i planregisterdata. Højreklik derfor på Planregister_udtræk i laglisten i venstre side af ArcMap og vælg Open. Fjern mellemrum efter tekst: Vælg nu højre musetast på kolonnen Matrikel_nøgle og vælg Calculate Values. Sig ja til at opdatere uden for edit session. Angiv at Matrikel_nøgle skal sættes lig med RTrim([Matrikel_nøgle]), se i skærmbilledet. Opsætning af join: Vi ønsker nu at joine lokalplanerne på matrikelfladerne, så vi kan få vist lokalplanerne på kortet (dog kun hele matrikelflader!). Vælg højre musetast på Mat_reg, og vælg Join. Under punkt 1: Vælg M_nøgle Under punkt 2: Vælg Planregister_udtræk Under punkt 3: Vælg Matrikel_nøgle Side 16

Vælg OK og sig ja til at skabe index. Vi har nu koblet lokalplannumrene til matrikelfladerne på kortet, og kan vise dem med forskellige farver. Tematisering af lokalplanregistrering i planregistret: Vælg højre musetast på Mat_reg, vælg Properties og vælg fanebladet Symbology. Vælg nu Categories og vælg herunder Unique values. Vælg kolonnen med Plannr under Value Field og tryk på knappen Add all values. Vælg OK. Du kan nu på kortet se en farvelægning af de lokalplaner, der var med i dataudtrækket fra planregistret. Hvis der er huller, så skyldes det enten: at data ikke var med i udtrækket eller Side 17

at der er fejl i planregistret eller at nogle rækker, ikke er blevet joinet korrekt Hvis vi i stedet for at joine på ejerlavskode og matrikelnr, havde joinet på ejendomsnr, så ville hele ejendomme blive dækket af samme plannummer, hvilket ikke er tilfældet ude i virkeligheden. Derfor er det altid meget vigtigt, at du vurderer om dine data kan joines på ejendomsnr, matrikelnr eller adresse, før du laver en join. Side 18

Opgave 3: Spatial join I denne opgaver skal du lære at lave en geografisk sammenhæng mellem en matrikelflade og de punkter, der falder indenfor matrikelfladen, f.eks. adresser. Åben data i ArcMap: Vælg knappen Add data og åben laget Adressepunkter med vejnavne fra gruppen Basiskort tekster i Kortskabet og Mat_reg.shp fra C:\Data\ditnavn. Se på kortet, at adressepunkterne falder indenfor matrikelfladerne. Højreklik nu på Adresselaget og eksporter det til en en shapefil på C:\Data\ditnavn. Kald filen Adresser. (Højreklik på adresselaget Data Export Data ) Fjern herefter laget Adressepunkter med vejnavne med et højreklik Remove. Opsætning af spatial join fra flader til punkter: Vi ønsker at overføre oplysninger til adressepunkterne om hvilken matrikelflade, de falder indenfor. Vælg højre musetast på Adresser og vælg Join. Øverst vælger du Join data from another layer based on spatial location. Under punkt 1: vælg Mat_reg Under punkt 2: vælg It falls inside Under punkt 3: C:\Data\ditnavn\Join_Output.shp Side 19

Du får nu et nyt lag kaldet Join_output. Vælg højre musetast på det nye lag, og vælg Open attribute. Se i tabellen, at alle kolonnerne fra matrikelfladerne er blevet overført til adresserne i det nye lag. Side 20

Opsætning af spatial join fra punkter til flader: Vi ønsker at overføre oplysninger til matrikelfladerne om hvilke adressepunkter, der falder indenfor matrikelfladen. Vælg højre musetast på Mat_reg og vælg Join. Øverst vælger du Join data from another layer based on spatial location. Under punkt 1: vælg Adresser Under punkt 2: vælg Each polygon will be given a summary Under punkt 3: C:\Data\ditnavn\Join_Output2.shp Du får nu et nyt lag kaldet Join_Output2. Vælg højre musetast på det nye lag, og vælg open attribute. Se i attributtabellen for den nye tabel, at der er kommet nye kolonner med count (antal adresser der er faldet indenfor den pågældende polygon) og sum. Gem dokumentet som C:\Data\ditnavn\Opgave3.mxd. Side 21

Opgave 4 Lægge data sammen fra to temaer Denne opgave gennemgår, hvordan du lægger to datasæt med bjørnekloregistrering sammen fra Vejle Amt og Kolding Kommune. Start et nyt tomt dokument ved at trykke New Map File -knappen øverst til venstre. Åben data i ArcMap: Vælg knappen Add data og åben C:\Data\ditnavn\Avanceret\amtet.shp. Gentag og åben geodatabasen C:\Data\ditnavn\Avanceret\bjorneklo.mdb og vælg Feature Class bjorneklo_punkt. Find overlap mellem data: Vælg Editor, Start editing og sørg for at Amtet er valgt som target for editering. Vælg Selection, og vælg Select by location. Angiv at der skal vælges i laget Amtet, med operatoren Intersect i forhold til laget Bjorneklo_punkt. Sæt flueben i Apply a buffer indenfor 5 meter. Se i skærmbilledet nedenfor. Side 22

Vælg Apply. Tryk delete på tastaturet så de valgte rækker slettet. Vælg Editor og vælg Save edits. Tilpas kolonnebredder i geodatabase (Allerede forberedt i data) Inden vi lægger de 2 datasæt sammen, er vi nødt til at sikre os, at kolonnerne der skal modtage data er brede nok til data. Det er desværre ikke muligt at ændre en kolonnebredde i en eksisterende feature class i ArcCatalog. Så derfor gør vi det bagom med Access. Åben Access, og åben bjorneklo.mdb. Marker tabellen bjorneklo_punkt. Vælg knappen Design, så du får tabellen frem i design-visning. Sæt nu bredden passende op for følgende kolonner: (Her vælges 255 for at være sikker) Antal: 255 Registreringsdato:255 Bemærkning:255 Side 23

Gem databasen og luk Access. Load data ind i geodatabase: Start ArcCatalog, og klik dig frem til C:\Data\ditnavn\Avanceret\bjorneklo.mdb. Marker feature class bjorneklo_punkt. Vælg nu højre musetast, Load, Load data. Vælg Næste Under Input data browser du dig frem til C:\Data\ditnavn\Avanceret\amtet.shp, vælg Open Vælg knappen Add, så amtet.shp kommer ned i det hvide felt. Vælg Næste. Vælg Næste. Nu skal vi udpege, hvilke kolonner attributterne skal ind i: Registreringsdato: Marker feltet udfor, så du får en liste. Træk ned i listen og vælg Dato Antal: Vælg i stedet Forekomst Bemaerkning: Bem_rkning Vælg Næste Side 24

Vælg Load all the source data Vælg Næste Vælg Udfør Tilret datokolonne: Gå nu i ArcMap og åben C:\Data\ditnavn\Avanceret\bjorneklo.mdb og vælg feature class Bjorneklo_punkt. I nogle af rækkerne fra amtet, er der klokkeslæt efter datoen. Det ønsker vi at slette. Vælg Editor, Start editing og sørg for at Bjorneklo_punkt er valgt som target for editering. Vælg højre musetast på Bjorneklo_punkt, og vælg Open attribute table. Vælg nu højre musetast på kolonnen Registreringsdato, og vælg Calculate values. Vælg nu typen String og vælg funktionen Left. Vælg kolonnen Registreringsdato, så den kommer til at stå inde i parantesen. Lige efter kolonnenavnet skrives,10. (komma ti). Så overskriver vi kolonnen med de første 10 karakterer fra venstre. Side 25

Vælg OK. Hvis vi kun vil bevare årstallet, kan vi fortsætte med at skære 4 karakterer fra højre. Right (registreringsdato,4) Tilret antalkolonne: Amtet og kommunen har ikke lavet attributterne helt ens, så vi skal tilrettte data i antalkolonnen. Vælg højre musetast på Bjorneklo_punkt, og vælg Open Attribute Table. Vælg nu knappen Options og vælg Select by attributes. Udfyld et udtræk så du finder alle de rækker, hvor antal = 1-9 planter. Brug Get Unique Values. Side 26

Vælg Apply Vælg nu højre musetast på kolonnen Antal, og vælg Calculate Values. Angiv at kolonnen skal ændres til 1-9. Vælg OK. Tilret på samme måde: 10-99 planter til 10-99 Over 100 planter til 100- Side 27

Opgave 5 Transformation af data Denne opgave gennemgår, hvordan du ændrer koordinatsystemet på et datasæt. Kolding Kommune arbejder lige nu i koordinatsystemet System34 Jylland-Fyn ovenpå datum ED50, men i løbet af kort tid skifter vi til UTM zone 32 på datum EUREF89. Amterne har hidtil arbejdet i UTM zone 32 på datum ED50 men har skiftet til UTM zone 32 på datum EUREF89. Transformation fra UTM32/EUREF89 til System34JF/ED50: Vi skal nu prøve at oversætte et datasæt fra Sønderjyllands Amt til system34. Programmet KMS trans installeres på maskinen ved at køre filen C:\Data\ditnavn\Avanceret\shape_trans.exe. Start ArcMap og vælg Add data. Åben nu MAT_REG.shp og FT_beskyt_naturtype.shp fra C:\Data\ditnavn\Avanceret\. Læg mærke til, at de 2 forskellige koordinatsystemer gør, at data lander langt fra hinanden på kortet. Vælg højre musetast på laget FT_beskyt_natur vælg Remove. Vælg nu (udenfor ArcMap) Start, Programmer, KMS ESRI shape transformation, Transformer shapes. Tilføj filen C:\Data\ditnavn\Avanceret\FT_beskyt_naturtype.shp Transformer fra UTM zone 32 EUREF89 Transformer til System34 Jylland Fyn (negative koordinater) Side 28

Gå nu igen i ArcMap og vælg Add data, og peg på C:\Data\ditnavn\Avanceret\FT_beskyt_naturtype.shp. Kontroller, at matrikelflader og beskyttede naturtyper lander samme sted (i Christiansfeld). Side 29

Opgave 6 Arbejde med flere koordinatsystemer Denne opgave gennemgår, hvordan vi kan få datasæt i flere forskellige koordinatsystemer til at fungere sammen, så det på kortet passer geografisk sammen. Angiv koordinatsystem på hvert datasæt: Start ArcCatalog. Marker C:\Data\ditnavn\MAT_REG.shp, vælg højre musetast og vælg Properties. Klik i feltet Geometry ud for shape, så der fremkommer et hvidt felt forneden. Vælg nu knappen med de tre prikker udfor Spatial reference. Vælg nu knappen Select og peg på KMS transformationsbibliotek, Vælg S34 Jylland-Fyn (-X) via KMSTrans GEO_WGS84.prj Vælg Add, Ok, Ok Gentag for FT_beskyt_naturtype men vælg her UTM 32 EUREF89 via KMSTrans GEO_WGS84.prj Åben data i ArcMap: Start ArcMap Vælg knappen Add data og vælg først C:\Data\ditnavn\Mat_reg.shp Vælg nu Add data igen og vælg FT_beskyt_naturtype.shp Se, at data passer sammen i Christiansfeld, og læg mærke til koordinaterne nederst i højre hjørne. Koordinatsystemet bestemmes af det datasæt, der blev åbnet først. Prøv at lukke ArcMap, og gentage med åben nu først FT_beskyt_naturtype og derefter Mat_reg. Se at koordinatsystemet nu er anderledes. Side 30

Opgave 7 Distriktsopdeling I denne opgave skal vi definere nogle nye hjemmeplejedistrikter i forbindelse med strukturreformen. Vi tager udgangspunkt i sognegrænser og de adresser, hvor der er hjemmeplejebesøg. Hver adresse har et varierende antal besøgstimer pr uge. Vi ønsker at opdele i distrikter med lige stor timebelastning. Åben data i ArcMap: Vælg knappen Add data og vælg C:\Data\ditnavn\Avanceret\distriktsoptimering.mdb. Åben begge feature classes (distrikter og hjemmeplejeadresser). Vælg højre musetast på Distrikter, Open attribute table og se, at der findes data med distriktsnr. Vælg højre musetast på Hjemmeplejeadresser, Open attribute table og se, at der findes en kolonne med antal timer om ugen på hver adresse. Spatial join: Vælg højre musetast på Distrikter, vælg Join. Sæt flueben udfor Sum og evt. også flere. Sørg for at lægge resultatet i C:\Data\ditnavn\join_output.shp Side 31

Tilret distriktsgrænser: Start med at tænde for værktøjslinien Topology. Start herefter editering og sørg for at vælge den geodatabase, der indeholder Distrikter mm. For at oprette en Map Topology skal man klikke på den dertil indrettede knap på Topology værktøjslinien. Map Topology Topology Edit Tool Herved kommer en dialogboks frem, der viser alle de redigérbare lag. Heri vælges de lag, der skal indgå i topologien (Distrikter). I Task vælges Modify Edge under Topology Tasks. Modify Edge anvendes til at flytte knækpunkter med på en fælles grænse mellem to objekter. Den fælles grænse udvælges med Topology Edit Tool på Topology værktøjslinien. Flyttes et knækpunkt, rettes begge objekter på én gang. Afslut ved at taste F2 på tastaturet. Side 32

Prøv at redigere nogle knækpunkter ved at stille musen ovenpå et knækpunkt og flytte knækpunktet ved at holde venstre museknap nede. Du kan f.eks flytte knækpunktet, så nogle af punkterne kommer ind i et andet distrikt. Du kan nu evt. gentage Spatial join og se de nye optællinger i hvert distrikt. Side 33

Opgave 8 Hyperlink I denne opgave skal vi opsætte hyperlink, så man ved at klikke på et objekt i kortet kan åbne et billede, en tekstil eller f.eks. en PDF-fil. Opret filer til hyperlink: Start Windows programmet Paint (under tilbehør), og tegn en lille tegning. Gem den som C:\Data\ditnavn\link.bmp Gem den også som link.tif og link.jpg Start også notepad (under tilbehør) og skrive en lille tekst. Gem den som C:\Data\ditnavn\link.txt. Opret kolonne til hyperlink: I ArcMap vælges højre musetast på laget lokalplaner, Open attribute table. Vælg knappen Options og vælg Add field. Angiv kolonnenavn Hyperlink og vælg typen Text, og gør den 50 karakterer bred. Vælg Ok Luk attribut tabellen. Indtast filnavn: Vælg knappen Editor, og vælg Start editing, og vælg C:\Data\ditnavn Sørg for at der står lokalplaner ud for Target. Vælg nu knappen Edit tool, og vælg en lokalplan. Vælg derefter knappen Attributes, og stil markøren i det hvide felt udfor kolonnen hyperlink. Skriv filnavnet, der skal linkes til fra dette objekt, f.eks link.txt Fortsæt med 3 andre lokalplaner og angiv de 3 andre filnavne. Udvælg rækker med filnavn i: Vælg højre musetast på laget lokalplaner, Open attribute table. Vælg knappen Options og vælg Select by attributes. Vælg nu kolonnen hyperlink, vælg derefter knappen <> og skriv derefter (2 gange samme tast som *) Side 34

NB! Hvis dine data ligger i en geodatabase i stedet for en shapefil, så skal du i stedet bruge 2 gange (samme tast som 2). På denne måde finder du alle de rækker, hvor kolonnen hyperlink er forskellig fra tom. Prøv i stedet at bruge følgende til at finde de samme rækker: Hyperlink = og derefter vælg Option, Switch selection. Hyperlink like link% (NB! Hvis du bruger geodatabase, så er det i stedet: Hyperlink like link* ) Sæt sti foran filnavn på de udvalgte rækker: Nu vil vi sætte stien foran alle filnavnene. Vi kunne også have tastet stien ind, men hvis stien er lang, og man er lidt smart, så gøres det sådan: Vælg højre musetast på kolonnen Hyperlink og vælg Calculate values. Angiv nu at kolonnen skal overskrives med udtrykket C:\Data\ditnavn\ & [hyperlink] Side 35

Kontroller resultatet i kolonnen. Luk attribut tabellen. Opsæt hvilken kolonne, hyperlink vises fra: Vælg højre musetast, Properties på laget Lokalplaner. Vælg fanebladet Display, og sæt flueben i Support hyperlink using field, og vælg derefter den kolonne, du har stier + filnavnet stående i. Sørg for at der er valgt Document. Vælg Ok. Afprøv hyperlink: Nu er knappen Hyperlink blevet valgbar. Vælg knappen og flyt musemarkøren hen over et af de lokalplanområder, hvor du har lavet et hyperlink (de er markeret med en blå fladeafgrænsning). Læg mærke til at sti og filnavn vises. Klik indenfor lokalplanen, og dit link vil blive vist i det program, som er associeret i stifinder med fil-efternavnet. Hvis hyperlinket ikke virker, så tjek for stavefejl i sti og filnavn, og tjek om filen virkelig ligger der, hvor du har angivet. Din opsætning af hyperlink gemmes i Map Document, mens selve fil og stinavn gemmes i selve shape-filen eller feature class. Side 36

Opgave 9: Vertex Delete I denne opgave anvender vi et ekstra lille program, der gør det muligt at slette flere knækpunkter på én gang. Det kan f.eks. bruges, hvis du har brugt merge funktionen, og der ligger mange rester tilbage, som skal slette manuelt. Installation af Vertex Delete: Kopier filen vertexdelete.dll fra C:\Data\ditnavn\Avanceret\ til c:\programmer\arcgis\ Start nu ArcMap og vælg menuen Tools, og vælg herefter Customize, Commands. Vælg knappen Add from file og klik dig frem til c:\programmer\arcgis\vertexdelete.dll og vælg Åbn. Der fremkommer nu en ny kategori Vertex tools med funktionen Vertex Delete. Tag nu fat i funktionen og træk den ud i din Editor linie. Luk Customize dialogboksen. Åben data i ArcMap Vælg nu knappen Add data og vælg C:\Data\ditnavn\Avanceret\FT_beskyt_naturtype.shp. Vælg Editor, og vælg Start editing, så der står FT_beskyt_naturtype ud for Target. Vælg knappen Edit Tool og marker en polygon. Skift til Task Modify feature, så du kan se alle knækpunkterne i polygonen. Slet knækpunkter enkeltvist: Vælg højre musetast ovenpå et knækpunkt, og vælg Vertex delete. Hvis du skal slette mange knækpunkter, vil dette simpelthen tage for lang tid, og kræve mange museklik. Slet flere knækpunkter på én gang: Derfor bruger vi i stedet det lille ekstra værktøj Vertex Delete. Vælg knappen Vertex Delete fra din Editor værktøjslinie. Træk nu en firkant rundt om de knækpunkter der skal slettes. Gentag med flere firkanter, indtil du har fået slettet alle de knækpunkter, du vil. Vælg Editor, og vælg derefter Save Edits. Side 37

Opgave 10: Avanceret editering Denne opgave gennemgår flere forskellige af de mere avancerede editeringsfunktioner, herunder funktionerne Divide, Direction Distance, Flip og Trim to Length. Desuden vil vi kaste et blik på værktøjslinien Advanced Editing. Opbyg datagrundlag Start med at oprette en ny Personal Geodatabase i din arbejdsmappe (C:\Data\ditnavn) (Start ArcCatalog -> Find frem til C:\Data\ditnavn -> højreklik på mappen og vælg New Personal Geodatabase -> omdøb databasen til Editering.mdb) Importer herefter C:\Data\ditnavn\Mat_reg.shp, Kyst_sø_vandløb.shp, Vej_sti.shp og Bygning.shp til geodatabasen. (Højreklik på Editering.mdb i ArcCatalog og vælg Import Feature Class (multiple) -> udpeg filerne, som skal importeres) Opret efterfølgende en ny Feature Class til polygoner i geodatabasen. Kald laget Rammeområder. (Højreklik på geodatabasen i ArcCatalog og vælg New Feature Class -> udfyld de efterfølgende bokse og husk at importere den geografiske udstrækning fra f.eks. C:\Data\ditnavn\Mat_reg.shp ved Spatial Reference) Opret tilsvarende en Feature Class til punkter og kald denne for Træer. Afslut med at oprette en Feature Class til linier som kaldes Hjælpelinier. Plant træer Hvis ikke ArcMap er startet, så start den nu og hent alle lagene fra den nye geodatabase ind i kortet (enten ved træk og slip fra ArcCatalog eller vha. Add Data ). Tilpas signaturerne, så det er til at arbejde med. Find gerne et godt træ-symbol til laget med træer. Start nu editering (Editor-knap på Editor værktøjslinien -> Start Editing ). Hvis ikke det er muligt at starte editering så luk ArcCatalog, da den godt kan låse geodatabasen. Vælg laget Hjælpelinier i Target og selekter en eksisterende vejmatrikel i kortet. Vælg herefter funktionen Tracing (gemt under Blyantsknappen) og tegn en linie oveni skellet langs med vejen som vist i figuren nedenfor. Afslut med F2. (Du kan evt. taste o for offset og forskyde linien 3 meter fra skellet). Side 38

Skift nu Target til laget Træer. Husk at den netop tegnede linie stadig skal være selekteret. Under Editor-knappen vælges funktionen Divide, som er beregnet til at opdele liniestykker med punkter eller linier (ligesom jernbanesveller). Vi anvender her punkter eller rettere træer. I forhold til hvor lang den selekterede linie er, så angiv enten et fast antal punkter eller evt. at der skal placeres et punkt pr. x antal meter (i figuren nedenfor anvendes et 15 meters interval). Det tal der er angivet i forvejen i boks to, når man vælger Divide er den samlede længde for det valgte liniestykke. Resultatet kan se ud som vist herunder: Tegning af en ny bygning under hensyntagen til mål i forhold til skel Nu skal du tegne en ny bygning, som skal placeres præcist på en grund i forhold til skellenes placering. Bygning skal være 4 gange 4 meter og ligge parallelt med et af skellene. Afstanden fra det ene skel skal være 2 meter og afstanden fra det andet skel skal være 3 meter. Se figuren på næste side. Prøv at finde en matrikel med nogenlunde retvinklede hjørner til denne opgave (kig i boligområder). Side 39

Start med at sætte snap på matrikellaget på vertex og edge (Editor-knap -> Snapping ). Skift Target til Bygning. Vælg funktionen Direction-Distance Tool under Blyantsknappen. Peg nu først på det hjørne hvor de to skel mødes (vær sikker på at der snappes) og klik herefter venstre museknap. Nu skifter musemarkøren til at vise en linie (nemlig den retning Direction, som skal anvendes). Ved at klikke på det ene skel med venstre museknap (hold igen øje med at der snappes inden der klikkes) angives en retning. I figuren til højre er der først klikket på skelpunktet i det sydøstlige hjørne af matriklen, hvorefter der er klikket på skellet, der går nord-syd. Klik nu igen på punktet, hvor de to skel mødes og flyt musen en smule. Herved trækkes, der en cirkel ud med centrum, hvor de to skel mødes. Denne cirkel anvendes til at angive afstanden (distance) med. Tryk R på tastaturet for at angive en radius på 2 meter. Når cirklen er dannet skal du nu tage stilling til om det er punktet hvor cirklen skærer linien på den ene side af cirklens centrum eller på den anden side af centrum, der skal anvendes som konstruktionspunkt. I eksemplet er det skæringspunktet på den nordlige side af cirklen, der anvendes. Vælg nu Blyanten (er gemt under Direction Distance knappen) og højreklik på den anden skellinie og vælg Parallel. Tryk efterfølgende Ctrl+L på tastaturet for at angive en afstand på 3 meter. Side 40

Herefter flyttes musemarkøren igen til det sidste skel og her højreklikkes, hvorefter Parallel vælges endnu en gang. Tryk igen Ctrl+L på tastaturet og angiv 4 som længde. Resultatet ses i figuren til højre herover. Højreklik nu endnu engang og vælg punktet Deflection (afbøjning). Skriv 90 i boksen der kommer frem og tryk enter på tastaturet. Tryk nu igen Ctrl+L og angiv 4 i boksen for at sætte længden på bygningssiden. Højreklik nu på det ene punkt der stadig er direkte i skel og vælg Delete Vertex og afslut til sidst ved at højreklikke endnu en gang og vælge menupunktet Square and Finish. Præcis afkortning af linier Næste del af opgaven vedrører muligheden, der er i ArcMap for at afkorte en linie til en bestemt længde. Side 41

Hvis editering er stoppet så start editering igen og skift Target til laget Hjælpelinier. Tegn nu en linie, gerne med flere knækpunkter, et vilkårligt sted i kortet. Afslut enten med et dobbeltklik eller ved at trykke F2. Skift værktøj til Edit Tool (den lille sorte pil på editor værktøjslinien). Skift nu Task til Modify Feature, således linien ser ud som på figuren foroven til højre. Den røde prik i den ene ende af linien viser, hvilket punkt der er tegnet til sidst, med andre ord liniens afslutning. Højreklik nu på linien og vælg menupunktet Trim to length. Funktionen vil afkorte linien fra slutningen af linien. Såfremt man ønsker at afkorte fra den modsatte ende af linien, højreklikkes først på linien og menupunktet Flip vælges. Flip vender liniens digitaliseringsretning. Oprindelig længde Ny længde Afslut med F2. Hvis man gerne vil kunne se, hvilket retning en linie er digitaliseret i, uden nødvendigvis at starte editering, skal man venstreklikke på symbolet under lagnavnet i laglisten i ArcMaps venstre side. I Symbol Selector, der herved kommer frem, findes et symbol kaldet Arrow at End nederst i listen af foruddefinerede symboler. Resultatet kan ses til højre herfor. Side 42

Advanced Editing værktøjslinien Denne sidste del af opgaven er ikke nogen egentlig opgave men mere en introduktion til en værktøjslinie omkring editering, nærmere bestemt Advanced Editing. Værktøjslinien er tilgængelig både i ArcView og ArcEditor, men i ArcEditor er der flere af funktionerne, som er aktive. Værktøjslinien kan findes via Editor-knappen og menupunktet More Editing Tools. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 1) Copy Features Tool træk en kasse ud med musen og de udvalgte objekter vil blive transformeret, således de passer ind i kassen (ArcEditor) 2) Fillet Tool udpeg to liniesegmenter og få dannet en tangentkurve mellem disse (ArcEditor) 3) Extend Tool forlæng linier til en udvalgt linie i kortet. Klik på de linier, der skal forlænges 4) Trim Tool forkort linier i forhold til en udvalgt linie. Klik på den del af en linie, som skal slettes 5) Proportion opdel en linie i de dele, der ønskes (angiv opdelingslængder i meter og få restlængden at vide med det samme) (ArcEditor) 6) Inverse få en beskrivelse af et objekt til eksempelvis afsætning i marken (ArcEditor) 7) Traverse dan objekter ud fra tabeller med længder, retninger og afstande (ArcEditor) 8) Explode eksploder multipart objekter 9) Generalize fjern overflødige knækpunkter fra linier og polygoner (ArcEditor) 10) Smooth gør skarpe knæk mere bløde (indsætter flere knækpunkter) (ArcEditor) 11) Rectangle Tool tegn rektangler 12) Circle Tool tegn cirkler Side 43

Opgave 11: Tekstfunktioner Denne opgave omhandler måden, hvorpå tekster kan håndteres i ArcMap. Tekster kan optræde i tre former i ArcMap: Labels, grafiske annotationer og geodatabase annotationer. I opgaven vil vi primært beskæftige os med de to former for annotationer. Datagrundlag Begynd med at starte ArcCatalog og opret herefter en ny tom personlig geodatabase i din arbejdsmappe (C:\Data\ditnavn). Kald den nye database for Tekster.mdb. Hop herefter tilbage til ArcMap. Forbliv i det område, som du arbejdede i den sidste opgave, alternativt find et nyt område men zoom ikke længere ud end 1:2000. Påsætning af labels Påsæt nu matrikelnumre som labels på laget Matrikel_Flade fra Kortskabet. (Højreklik på lagnavnet i TOC vælg Properties -> skift til fanen Labels - > sæt flueben udfor Label features in this layer -> vælg kolonnen Mastermatrikelnummer udfor Label Field: ) Labels har den ulempe at de ikke umiddelbart kan flyttes af brugeren. ArcMap kan selv flytte dem og gør dette automatisk, men det er ikke nødvendigvis en hensigtsmæssig placering der vælges. Konvertering til annotationer For at få mere brugerkontrol (placeringsmæssigt) over labels, så kan de konverteres til annotationer. Annotationer i den typiske form er egentlig bare grafik og forbindelsen til attributtabellen, som en label har, mistes i det øjeblik denne konverteres til en annotation. Med andre ord er det den mest åbenlyse ulempe ved anvendelse af annotationer i ArcView. I ArcEditor er der dog mulighed for at lave såkaldt Featurebased Annotation, som har direkte forbindelse til et lags attributtabel og dermed er dynamisk i forhold til evt. ændringer i de attributter, som annotationerne er dannet på baggrund af. For at konvertere dine labels til annotationer skal du nu højreklikke på laget Matrikel_Flade og vælge menupunktet Convert Labels to Annotation. Herved kommer boksen til venstre frem, som udfyldes som vist. Side 44

Reference Scale er det målestoksforhold, som kortet står i, i det øjeblik funktionen vælges. Ved hjælp af Select Elements efter behag. kan den enkelte tekst nu vælges og flyttes Grafiske annotationer gemmes udelukkende i kortet dvs. mxd-filen, hvorfor de ikke umiddelbart kan genanvendes i andre sammenhænge. Geodatabasebaserede annotationer En måde at gemme tekster på, således de kan genanvendes ved senere lejligheder er at gøre brug af geodatabasebaserede annotationer, hvilket vi skal prøve nu. Start med at gå i menuen Edit og vælg menupunktet Select All Elements. Herved udvælges alle de grafiske annotationer. Tryk herefter Delete på tastaturet for at slette disse. Påsæt nu endnu en gang labels på Matrikel_Flade på samme måde som før i denne opgave. Højreklik herefter på Matrikel_Fleade i TOC og vælg punktet Convert Labels to Annotation. Herved kommer boksen til venstre frem, som udfyldes som vist. Tryk på mappe-knappen for at angive at du vil placere dit nye annotationslag i den personlige geodatabase: C:\Data\ditnavn\Tekster.mdb. Side 45

Når du trykker Convert bliver der ganske enkelt dannet et lag i geodatabasen, som automatisk bliver lagt ind øverst i kortet i ArcMap. Du kan nu tænde/slukke for teksterne uafhængigt af Matrikel_Flader. Redigering af geodatabasebaserede annotationer Sidste del af denne opgave vedrører redigering af annotationer fra en geodatabase. Start derfor editering og sørg for at vælge Tekster.mdb, når du bliver spurgt om, hvilke data der skal redigeres. Gå nu til menuen View -> Toolbars -> Annotation for at tænde værktøjslinien til annotationseditering. Til højre vises hvorledes en annotation ser ud, hvis den udvælges i kortet efter editeringen er startet. Vha. Edit Annotation Tool (markeret med rød boks) er det muligt at tage fat i forskellige håndtag på teksten og dreje, flytte og justere på teksten. Hvis teksten ønskes ændret højreklikkes der på selve teksten og menupunktet Attributes vælges. Herved fremkommer nedenstående dialogboks, som giver forskellige muligheder for at tilpasse og skræddersy teksten. På Annotation værktøjslinien kan du i den midterste af de hvide bokse, skrive den tekst du ønsker at sætte på kortet. Prøv at ændre teksten til noget andet end Text og observér at musemarkøren i kortet nu skriver den tekst, du har valgt. Hvis du klikker i kortet sættes teksten ind. Side 46

Når en tekst er sat ind er der mulighed for eksempelvis at dreje den med Rotate på Editor værktøjslinien. Prøv at sætte flere tekster ind og drej dem mm. Udforsk desuden funktionerne på Annotation værktøjslinien. Hvis du vælger Curved : Først vælges Curved, derefter vælges knappen Sketch tool (Blyanten) og derefter tegnes 3 eller flere punkter i kortet. Stop til sidst editering og gem evt. dokumentet, men luk ikke ArcMap. Side 47

Opgave 12: Topologi Denne opgave har fokus på Map Topology, som er den type topologi, som ArcView har indbygget. ArcEditor har derudover en mere avanceret regelbaseret topologi, som vi ikke vil komme ind på her. Opgaven er en videreførelse af opgave 7, som introducerede topologibegrebet. Start med at tænde for værktøjslinien Topology. Start herefter editering og sørg for at vælge den geodatabase, der indeholder enkeltområder. For at oprette en Map Topology skal man klikke på den dertil indrettede knap på Topology værktøjslinien. Map Topology Herved kommer en dialogboks frem, der viser alle de redigérbare lag. Heri vælges de lag, der skal indgå i topologien. Først angives de lag, der skal indgå i topologien (vælg kun Enkeltområder). Herefter angives en såkaldt cluster tolerance, som er et udtryk for hvor tæt to grænser skal være på hinanden for at blive opfattet som sammenfaldende, men vær opmærksom på, at her er der ikke mulighed for at give lag en prioritering, så alle de udvalgte lag kan flyttes lige meget! Hold derfor tolerancen på et absolut minimum (igen angives den med de kortenheder, som data ligger i typisk meter). Tryk til slut OK. Side 48

Når Map Topology anvendes skal man have fat i Editor toolbaren og rullegardinet Tasks herpå. Her findes tre forskellige Tasks, som har med topologieditering at gøre: nemlig Modify Edge, Reshape Edge og Auto-Complete Polygon. Modify Edge anvendes til at flytte knækpunkter med på en fælles grænse mellem to objekter. Den fælles grænse udvælges med Topology Edit Tool på Topology værktøjslinien. Flyttes et knækpunkt, rettes begge objekter på én gang. Reshape Edge forventer også at en fælles grænse mellem minimum to objekter udpeges, hvorefter dennes forløb kan digitaliseres på ny vha. Sketch Tool (blyanten) på Editor værktøjslinien. Som ved Modify Edge rettes alle objekter på én gang, hvilket højner datakvaliteten og letter redigeringsarbejdet betydeligt. For at have noget at redigere, skal du sætte Target til Rammeområder og efterfølgende selektere 3 4 matrikler, som ligger op ad hinanden. Kopier herefter de udvalgte matrikler og sæt dem ind på laget Rammeområder. Se eksemplet på næste side de grønne linier udgør rammeområderne. Side 49

Først skal vi have redigeret en enkelt af de fælles grænser. I Task vælges først og fremmest Modify Edge. Brug derefter Topology Edit Tool til at udpege en af de fælles grænser (det er den magentafarvede streg i kortet til venstre). Som det ses er hvert knækpunkt på den fælles grænse nu markeret og ved at stille musemarkøren f.eks. midt på linien kan man højreklikke og tilføje endnu et knækpunkt Insert Vertex (prøv det). Flyt nu det nyligt indsatte knækpunkt ved at trykke venstre museknap ned oven på knækpunktet. Resultatet af flytningen kan ses til venstre. Prøv nu at holde N nede på tastaturet og med Topology edit tool træk en kasse omkring et fælles knudepunkt (minimum tre linier skal mødes i dette punkt). Det at N holdes nede sørger for at du kun kan vælge knækpunkter (Nodes). Se figuren til højre herfor. Flyt nu det fælles knækpunkt ved at holde venstre museknap nede på punktet og derefter flytte musen. Se resultatet på næste side. Side 50

Afslut objektet med F2. Skift nu Task til Reshape Edge. Udpeg en fælles grænse med Topology Edit Tool. Skift nu til Sketch Tool (Blyanten) og tegn et nyt forløb for den udvalgte grænse. Afslut enten med et dobbeltklik eller F2. Bemærk at begge de berørte rammeområder er ændret på én gang -> datakvaliteten er geometrisk i top. Stop editering og Save Edits. Side 51

Opgave 13 Tilpas brugerfladen Denne opgave gennemgår, hvordan du kan tilpasse brugerfladen på din Arc- Map. Træk ofte anvendte funktioner ud som knapper: Vælg Tools, Customize, Commands. Vælg kategorien Editor og find funktionen Start Editing. Træk i funktionen, så den kommer til at sidde til højre for Editor i din værktøjslinie. Vælg også Stop Editing og Save Edits Vælg kategorien Selection og find funktionen Clear Selected features. Træk i funktionen, så den kommer til at sidde nedenfor/til højre for Select features i din værktøjslinie. Vælg også Zoom to selected features. Vælg kategorien Pan/zoom og find funktionen Continuous zoom og pan. Træk i funktionen, så den kommer til at sidde nedenfor/til højre for Zoom out i din værktøjslinie. Side 52

Opgave 14 Avancerede labels Denne opgave gennemgår, hvordan du opsætter avancerede labels på f.eks. kloakbrønde og ledninger, eller på en bygnings areal. Åben data i ArcMap: Vælg knappen Add data og tilføj brønde, ledninger og bygninger fra c:\data\ditnavn\avanceret\ Opsæt label på kloakbrønd: Vælg højre musetast på laget Brønde, og vælg Properties. Vælg nu fanebladet Labels, og sæt flueben i Labels features in this layer. Vælg nu knapen Expression ud for Label field. Vi skal nu lave en label i 3 linier med navn, dækselkote og bundkote. Fjern først alt i det store hvide felt forneden. Vælg nu kolonnen Navn Skriv derefter & Skriv nu vbnewline (giver en retur) Skriv derefter & Skriv nu D: (for dækselkote) Skriv derefter & Vælg nu kolonnen Dksl_k Skriv derefter & Skriv nu vbnewline (giver en retur) Skriv derefter & Skriv nu B: Skriv derefter & Vælg nu kolonnen Bund_k Side 53

Vælg knappen Verify for at kontrollere syntaxen. Vælg OK, Vælg Ok igen for at se labels på skærmen. Venstrestil label: Vælg højre musetast på laget Brønde, og vælg Properties. Vælg nu fanebladet Labels, og vælg Symbol ud for Text properties, og vælg knappen Properties. Sæt prik i Left. Du kan evt. også vælg kursiv og tekststørrelse 10. Vælg Ok 3 gange for at se resultatet. Sæt kasse og streg rundt om label: Vælg højre musetast på laget Brønde, og vælg Properties. Vælg nu fanebladet Labels, og vælg Symbol ud for Text properties. Vælg nu knappen Properties. Vælg nu fanebladet Advanced text. Sæt flueben i Text background, og klik på knappen Properties derunder. Vælg nu Type øverst: Line callout Sæt flueben i Leader, og vælg den første style fra venstre. Vælg knappen Symbol under Leader, Vælg f.eks. sort tynd streg, Ok Fjern flueben i Accent Bar. Sæt flueben i Border, og vælg knappen Symbol derunder. Vælg f.eks. hvid fyld og sort kant, ok Side 54

Vælg ok gange 4 for at se resultatet Flyt kassen lidt væk fra punktet: Vælg højre musetast på laget Brønde, og vælg Properties. Vælg nu fanebladet Labels, og vælg Symbol ud for Text properties, og vælg knappen Properties. Sæt X offset og Y offset lidt op til f.eks 10 og 10 (punkter). Vælg Ok 3 gange for at se resultatet. Side 55

Klargør kolonner på ledninger: Gå i ArcCatalog og lav en ny geodatabase, der hedder kloak_ledning. Vælg højre musetast på geodatabasen og vælg Import, Feature class (single). Input feature: vælg ledninger rgv Output location:udfyldes automatisk Output feature class name: ledninger Dobbeltklik på på den nye feature class, og tilføj 2 nye kolonner: Materiale_text (tekst 15) og fald_beregnet (double). Luk ArcCatalog og gå i ArcMap. Tilføj ledninger fra geodatabasen. Vælg højre musetast på ledninger, og væg Open attribute table. Vælg højre musetast på kolonne Fald_beregnet, og vælg Calculate values. Sig ja til at editering udenfor Edit session. Vælg kolonnen Fald og skriv /10, hvis du f.eks. vil dividere tallet med 10. Side 56

Vælg Ok. Nu skal vi oversætte materialenr til materiale tekst: Vælg knappen Options og vælg Select by attributes. Lav nu udtrykket MAT = 0 Vælg nu højre musetast på kolonnen Materiale_text og vælg Calculate values. Sig ja til at editere udenfor Edit session. Skriv nu BT, og vælg Ok. (den kører den kun på udvalgte objekter). Så bliver alle med nr 0 oversat til BT. Gentag for nr 2, så den oversættes til PVC. Gøres i princippet også for alle andre materiale numre. Side 57

Opsæt label på ledninger: Vælg højre musetast på laget Ledninger, og vælg Properties. Vælg nu fanebladet Labels, og sæt flueben i Label features in this layer. Vælg knappen Expression ud for Label field. Vi skal nu lave en label i 1 linier med Ø for diameter, dimenstion, materiale, fald og et promilletegn. Fjern først alt i det store hvide felt forneden. Skriv først Ø & Vælg nu kolonnen Dim Skriv derefter & Vælg nu kolonnen Materiale_text Skriv derefter & & Vælg nu kolonnen Fald_beregnet Skriv derefter & Hold nu alt-tasten nede og tast 0137 (ligner en tyk lodret streg, men giver et promilletegn) Skriv derefter Side 58

Vælg knappen Verify Vælg Ok Vælg højre musetast på laget Ledninger, og vælg Properties. Vælg nu fanebladet Labels, og vælg størrelse 10, kursiv. Vælg ok for at se resultatet. Vis flowfile på ledninger: Dobbeltklik på signaturen under laget Ledninger. Rul ned i listen over signaturer, og vælg signaturen Arrow at end (5. sidste signatur). Vælg nu knappen Properties, ogvælg fanebaldet Line properties. Sæt prik ud for Line decorations, hvor pilen peger mod højre. Vælg nu knappen Properties under Line decorations. Sæt Number of positions til 3. Side 59

Vælg 3 gange Ok for at se resultatet. Man kan desværre ikke vælge en linie style, hvor der kun er en enkelt pil midt på liniestykket. Hvis pilen skal sidde midt på, så er man nødt til at have 3 pile. Sæt label med areal på bygninger: I ArcCatalog: Lav en ny geodatabase. Importer laget bygninger her i, så der automatisk kommer en kolonne med arealer. I ArcMap: Vælg knappen Add Data og tilføj feature class bygninger fra geodatabasen. Opsæt label med areal med mellemrum og m² bagefter: [Shape_Area]&"m²" (mellemrum før m) (opløftet 2-tal laves ved at holde alt-tasten ned og taste 0178) Side 60

Afrund arealet til heltal Round([Shape_Area],0)&"m²" Afrund arealet til 1 decimal: Round([Shape_Area],1)&"m²" Afrund arealet til 2 decimaler: Round([Shape_Area],2)&"m²" Alternativ afrunding: Hvis du vælger højre musetast på laget, Properties, Fields og markerer kolonne og vælger knappen med de tre priker. Her kan du opsætte, at kolonnen kun skal vises med et bestemt antal decimaler. Opsæt label på matrikelflader: Opsæt en label på 3 linier bestående af ejendomsnr, ejerlavsnavn og matrikenr, samt matrikelfladens registrerede areal. "Ejdnr: "& [EJD_NR] &vbnewline& "Matr: "&[ELAVNAVN] &" "& [MAS_MATRNR] &vbnewline& "Areal: "& [REG_AREAL] & "m²" Side 61

Denne label kan desværre kun vises som en fast label. Hvis man ønsker at bruge den som MapTips, der kun vises, når man flytter markøren hen oven matrikelfladen, så skal man først oprette en ny kolonne, og bruge calculate values, til at indsætte denne værdi. Men så kan man til gengæld kun vise værdien i én linie. Side 62