Arbejdsopgaver i emnet bølger



Relaterede dokumenter
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer

Fysikøvelse Erik Vestergaard Musik og bølger

Begge bølgetyper er transport af energi.

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017.

Svingninger og bølger

Undersøgelse af lyskilder

1. Vibrationer og bølger

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

2 Erik Vestergaard

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

Astronomernes kæmpeteleskoper

Indhold. Elektromagnetisk stråling Udforskning af rummet Besøg på Planetariet Produktfremstilling beskriv dit lys...

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

Matematik C. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (3 timer) Fredag den 11. december 2009 kl HF093-MAC

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX071-FKA V

Harmonisk oscillator. Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall

Excel tutorial om lineær regression

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:

Fysikøvelse - Erik Vestergaard 1

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Undervisningsbeskrivelse

Opgaver i solens indstråling

Røntgenspektrum fra anode

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2011, VUC-Vest, GRN

Ekkolodder. af: Jens Sahl Why Worry

Undervisningsbeskrivelse

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.

Undervisningsbeskrivelse

2 Erik Vestergaard

Formelsamling i astronomi. Februar 2016

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk

Undervisningsbeskrivelse

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Nedenfor er tegnet svingningsmønsteret for to sinus-toner med frekvensen 440 og 443 Hz:

Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1

En sumformel eller to - om interferens

Vores logaritmiske sanser

Den ideelle operationsforstærker.

Lysspredning for gymnasiet

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Stjernernes død De lette

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

Lyset fra verdens begyndelse

Opdrift i vand og luft

Resonans 'modes' på en streng

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

er den radioaktive kildes aktivitet til tidspunktet t= 0, A( t ) er aktiviteten til tidspunktet t og k er henfaldskonstanten.

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Modul 11-13: Afstande i Universet

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.

Elektronikkens grundbegreber 1

Universets opståen og udvikling

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

Venus relative størrelse og fase

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Astronomernes værktøj

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober Uddannelsesstyrelsen

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

En f- dag om matematik i toner og instrumenter

Undervisningsbeskrivelse

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Enkelt og dobbeltspalte

Transkript:

Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller om en bølge. b) Nævn mindst en type bølger, som er longitudinalbølger (længdebølger) og en type bølger, som er transversalbølger (tværbølger). Opgave 2 En bølge har nedenstående tidsforløb og stedforløb. a) Aflæs svingningstiden T og bølgelængden λ. b) Bestem frekvensen ud fra svingningstiden. c) Bestem bølgens hastighed. d) Hvor stor er bølgens amplitude?

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opgave 3 En bølge har nedenstående tidsforløb og stedforløb. Husk, at ms betyder millisekunder, dvs. 0,001 sek. a) Aflæs svingningstiden T og bølgelængden λ. b) Bestem frekvensen ud fra svingningstiden. c) Bestem bølgens hastighed. d) Hvor stor er bølgens amplitude? Opgave 4 a) En stemmegaffel kan levere kammertonen, dvs. et A med frekvensen 440 Hz. Hvad er bølgelængden af kammertonen? b) En ren tone har bølgelængden 50 cm. Hvilken frekvens har tonen? Opgave 5 Under et tordenvejr ses et lyn 6 sekunder før braget høres. a) Hvor langt borte er observatøren fra lynnedslaget? b) Hvis lynnedslaget er 3,5 km borte, hvor lang tid er der så mellem lynet ses og braget høres?

Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Opgave 6 (Elektromagnetisk stråling) Figuren ovenfor viser bølgelængdeområderne for forskellige typer af elektromagnetisk stråling. Bemærk, at skalaen er logaritmisk! Det oplyses i den forbindelse, at energien 34 af en foton med frekvensen f er givet ved formlen E= h f, hvor h= 6,63 10 J s er den såkaldte Plancks konstant. a) Hvis bølge A har en større bølgelængde end bølge B, hvad gælder der så om deres tilhørende fotonenergier? Kan du formulere en regel? b) Hvad har størst bølgelængde: Infrarød stråling eller ultraviolet stråling, ifølge figuren ovenfor? c) Varmestråling er et eksempel på elektromagnetisk stråling. Undertiden kan strålingen ses, undertiden ikke. Hvilke typer kan der være tale om? Giv desuden eksempler fra det virkelige liv, hvor strålingen forekommer.

4 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk d) I skemaet nedenfor er givet eksempler på forskellige typer elektromagnetisk stråling. Udregn de forskellige bølgers frekvens i Hz og fotonenergi i J, idet du benytter eksponentiel notation. Betydningen af de forskellige dekadiske præfikser anvendt i angivelsen af bølgelængderne kan du finde i det tidligere udleverede lille Fysik datahæfte. Type Radiobølge Mikrobølge Infrarød stråling Bølgelængde λ 3 mm 20 cm 1,5 µm Frekvens f (Hz) Fotonenergi E (J) Type Synlig lys (blå) UV stråling Røntgenstråling Gammastråling Bølgelængde λ (m) 490 nm 200 nm 0,1 nm 1 pm Frekvens f (Hz) Fotonenergi E (J) Opgave 7 (Svær) Billedet nedenfor er fra august 2004 og forestiller en række radioteleskoper kaldet Very Large Array (VLA), opsat i Socorro, New Mexico i USA. Radioteleskoper benyttes til at opfange signaler i form af elektromagnetisk stråling fra rummet. Det er en af måderne at erhverve sig information om stjerner og galakser langt fra os. Udover synligt lys udsender de astronomiske objekter nemlig også radiobølger og anden elektromagnetisk stråling. Radiobølger har på grund af deres store bølgelængde den fordel, at de ikke så nemt bliver bremset af stof, som ligger mellem stjernen og observatøren. http://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0/

Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 5 Diameteren af hver parabol i VLA er 25 meter. Men ved en snedig sammenkædning af data (Radio-interferometri) fra de mange paraboler virker helheden som en parabol med en diameter på 36 km! Den store radius er afgørende for at opnå en tilstrækkelig lille vinkelopløsning (Angular Resolution), så detaljer i radiobilledet kan adskilles. Betragt figuren nedenfor: To astronomiske objekter P og Q ses fra observatøren på Jorden under en vinkel på v. Den mindste vinkel v= vop, for hvilket billederne af P og Q på det endelige radiobillede er adskilte, kaldes for vinkelopløsningen. For en mindre vinkel vil billederne se ud til at ligge oven i hinanden! Det viser sig, at vinkelopløsningen afhænger af parabolens diameter D og bølgelængden λ af strålingen. Der gælder omtrent D v = λ op, hvor vinkelopløsningen op v regnes i radianer. Antag at de to objekter udsender radiobølger med en bølgelængde på 21 cm, og at objekterne befinder sig 100 lysår fra Jorden. De observeres med en enkelt parabol med diameteren 25 m fra VLA. a) Bestem vinkelopløsningen i radianer og omregn den derefter til grader (Husk, at 1 rad er 180 π grader). b) Hvor langt fra hinanden skal objekterne ligge, for at signalerne fra dem kan adskilles? (Du skal bestemme L). Den nederste figur viser et radiobillede af Messier 87 (M87), som er en gigantisk elliptisk galakse i Virgo Hoben. Billedet er taget af VLA og man mistænker, at der er tale om et sort hul i galaksens centrum.