Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Relaterede dokumenter
Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering

Safety regulations or Radiation protection 26/04/2016

Forskrift for håndtering/bortskaffelse af radioaktivt affald.

Medicinsk fysik. Side 1 af 11 sider

Dosis og dosisberegninger

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm Herlev

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Isotopafkast og filterrum, strålehygiejne

Strålebeskyttelse helsefysik

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling

Radon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018

Måling af niveau og densitet med radioaktiv stråling.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard

Helsefysik. Indhold. Bioanalytikeruddannelsen VIA University College. Oktorber Eval Rud Møller 1. Helsefysik, hvad, hvorfor og hvordan.

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik. Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming

Sikkerhedskursus ved MBG

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm Herlev

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER

Berøringsfri måling med radiometrisk måling niveau- og densitetsmåling INSA 1 / 14

Instruks vedrørende sikkerhed ved arbejde i PET- og Cyklotronenheden afsnit 3982, Rigshospitalet.

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm Herlev

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

Opgaver til: 9. Radioaktivitet

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)

Røntgenkilder lovgivning mv.

Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling

Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker

Nuklearmedicin PET og nye sporstoffer

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

strålingsguiden Ioniserende stråling

Almen Helsefysik. Formelsamling DD-R-18(DA)

Dosis til øjets linse

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Henrik Loft Nielsen og Helge Knudsen HELSEFYSIK

Projekt Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Eksempler på differentialligningsmodeller

VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

Strålings vekselvirkning med stof

NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001

Intern dosimeteri. Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College September 2008

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Dosisreducering til ekstremiteterne ved anvendelse af sprøjtebeskyttelse

Bortskaffelse af radioaktivt affald August Krogh Bygningen (AKB)

Fysik A. Studentereksamen

? Hvor er du? AMO ved MBG. Evakuering. Evakuering. Evakuering - samlepladsleder. Evakuering - evakueringsleder

Betingelser for Drift (BfD) for ASTRID2 accelerator- og lagerringsfacilitieter ved ISA, Centre for Storage Ring Facilities, Aarhus Aarhus Universitet

Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre

Av min arm! Kapitel 1. Røntgenstråling til diagnostik

Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Instruks vedrørende sikkerhed ved arbejde i Cyklotronenheden afsnit 3982, Rigshospitalet.

NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark

Håndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning

Håndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

PET - på Århus Kommunehospital - fylder rundt

Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Medicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004

STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur

Tc-99m GENERATORER OG ELUATER

Eksamen i fysik 2016

Sundhedsrisiko ved radon

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

Mundlige eksamensspørgsma l. Hold 3g Fy V godkendt af censor

Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Selvafskærmende strålingsgeneratorer. Vejledning

Sikkerhedsrådgivermanual

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper

Volumenreduktion af lavaktivt affald. Oversigt over affald

Fysik/kemi 9. klasse årsplan 2018/2019

Artikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst]

Potentielle R-hændelser og deres konsekvenser. 1. Radioaktive kilder i Danmark 2. R-hændelser og deres konsekvenser 3.

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne

Absorption af γ-stråler i vand og α-strålers flyvelængde i et tågekammer

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof

Hvordan ioniserende stråling påvirker menneskers sundhed

Marie og Pierre Curie

Transkript:

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15 00 Fremlæggelse af resultater/plan fra gruppearbejder Side 2

Lynkursus A PET S. Holm. 18 F 18 O + e + + ν 18 9 F 9 18 8O 10 + e + + ν p n + e + + ν PET = Positron Emission Tomography 511 kev b + Result: Two photons on an almost straight line that nearly contains the point of decay 511 kev e - PET should really be named ART =Annihilation Radiation Tomography Side 3

Lynkursus B Henfaldslov Radioaktivt materiale: antal henfald ΔN per tidsenhed Δt må nødvendigvis være proportionalt med antallet af kerner N: N = λ N N t = N 0e λt t Aktiviteten er givet som ændringen i antallet af kerner N per tidsenhed: A(t) = dn = λ N dt 0e λt = λ N t A t = A 0 e λt Halveringstid T½ og λ hænger sammen λ = ln(2) / T ½ og er en kernefysisk konstant som ikke kan ændres! Aktiviteten kan med fordel udtrykkes ved potenser af ½: A t = A 0 e λt t ln 2 = A 0 e T½ = A 0 (e ln 2 t 1 ) T½ = A 0 Eksempel: 11 C, T ½ =20min, A 0 =16GBq, hvad er A kl. Δt=2 timer? t 1 A t = A 0 T½ = A 2 0 ( 1 2 )120/20 = A 0 ( 1 2 )6 = 16GBq 1 = 0,25 GBq 64 Side 4 2 t T½

Lynkursus C Ioniserende stråling, Dosis α, β, γ, n, HI, Vekselvirkning med stof. 1. Fysisk effekt Absorberet dosis D T,R Enhed: [Gy] = [J/kg] 2. Biologisk effekt Ækvivalent dosis H T H T =Strålevægtningsfaktorer x Absorberet dosis (middel dosis) = w R D T,R Enhed: [Sv] = [J/kg] 3. Risikovurdering Effektiv dosis E Ækvivalent dosis x vævsvægtningsfaktor E = w T H T Enhed: [Sv] Side 5

Lynkursus D Strålevægtningsfaktorer, W R Type of radiation Energy range Radiation weighting factors w R Photons All energies 1 Electrons All energies 1 Protons > 2 MeV 5 Neutrons < 10 kev 10-100 kev 100 kev - 2 MeV 5 10 20 Alpha particles All energies 20 Side 6

Lynkursus E Vævsvægtningsfaktorer, W T Organ or tissue W T Gonads 0,20 Lung 0,12 Red bone marrow 0,12 Stomach 0,12 Colon* 0,12 Thyroid 0,05 Liver 0,05 Oesophagus 0,05 Breast 0,05 Bladder 0,05 Skin 0,01 Bone surface 0,01 Remainder 0,05 Side 7

Lynkursus F Ioniserende stråling, skader α, β, γ, n, HI, Vekselvirkning med stof. Deterministisk akut tærskelværdi sværhedsgrad vokser med dosis Fx (stråle)forbrænding, katarakt, skade på knoglemarv Stokastisk - senskader ingen tærskelværdi sværhedsgrad uafhængig af dosis RISIKO vokser med dosis fx leukæmi, mammacancer,... genetiske skader Side 8

Lynkursus G Ioniserende stråling Deterministisk - Dage / uger/måneder Stokastisk 5 50 år 100 % risiko risiko dosis dosis grad af skade grad af skade Fig. fra SIS dosis Side 9 dosis

Lynkursus H Ioniserende stråling Stråling Oprindelige molekyler Ionisering Ionisering Frie radikaler Ændrede molekyler Reparation Ingen reparation eller fejlreparation Normal celle Side 10 Mutant celle Død celle

Lynkursus I Dosisgrænser Deterministisk akut tærskelværdi sværhedsgrad vokser med dosis Fx (stråle)forbrænding, katarakt, skade på knoglemarv E Ekstremiteter 500 msv/y E Øjne 150/20 msv/y Stokastisk - senskader ingen tærkelværdi sværhedsgrad uafhængig af dosis RISIKO vokser med dosis fx leukæmi, mammacancer,... genetiske skader E SIS,IAEA 20 msv/y E RH E Foster 6 msv/y 1 msv/y Side 11

Lynkursus J Risikoen Risikofaktor P = 0,00005/mSv Statistisk set betyder det at: 100 000 bestrålet med 1 msv 5 dødsfald 4 msv/dansker/år 1000 dødsfald/år i DK Dosis på 6 msv 0,3 promille risiko for at udvikle dødelig cancer. Dette svarer til: 5 dages kanoferie 60 år gammel i 4,5 dag 20 flasker vin 15 pakker Cigaretter Side 12

Lynkursus K Lovgivning, hjemmeside, Link til vores hjemmeside: http://www.pet.rh.dk/krypton/hovedside_isotoptilladelse.htm http://pet.rh.dk/krypton/hovedside_isotoptilladelse.htm Diverse bekendtgørelse (læs især 954 om åbne kilder) Lovkrav!! Diverse links, forskrifter, grafer, data Vores gældende isotoptilladelse - part A BEK_954_231000_aabne_kilder PET_Cyklotron_Sikkerhedsinstruks_vers 5.pdf 14.2.RH.0.01 Dekontaminering.pdf Forskrift for opbevaring af radioaktive kilder.pdf Haandtering og bortskaffelse af radioaktivt affald version 1.pdf Helkropsdoser_Cyklotron Helkropsdoser_Kemi Grafisk fremstilling af doser Fingerdoser_2015 Side 14

Lynkursus L Radiotoksicitetsgrupper Forskellige isotoper har forskellig radiotoksicitet: Klassificering af isotoper Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 11C, 13N, 83Rb, 84Rb 131I, 211At 223Ra 15O, 18F 64Cu 68Ga, 81Kr 89Zr Kontamineringsgrænser [Bq/cm2] HUD 50 5 Overflader 500 50 Side 15

Lynkursus M Datablade Vi må ikke glemme beta-dosis E γ. /E β = 1/66 Side 16

Lynkursus N Tidsfaktor. Modtaget dosis er proportional med tiden: ΔE = E Δt Brug denne til at vurdere forventet dosis ved ALLE nye opgaver. Hvis du er usikker så undlad! Eksempel: Pkt. kilde, 11 C a = 30 cm, A = 1 MBq, E = 1,870 10-3 msv/h D.v.s. for 1 GBq fås 1,87 msv/h, og for 100 GBq fås 187 msv/h. D.v.s. på 2 minutter fås 187 msv/h 2/60 h = 6,2 msv svarende til en årsdosis. Side 17

Lynkursus O Afstandskvadratrodslov Afstand og geometri har ENORM betydning for modtaget dosis. E pkt. /E sprøjte = 1/1600 Side 18

Lynkursus P Afstandskvadratrodslov Modtaget dosis fra en punkt kilde er proportional med 1/r 2 E (r) = E (r=a) ( a r )2 Eksempel 1: Dobbelt afstand = en fjerdedel dosis 10 gange afstand = reduktion til 1% Hold afstand. Brug tænger og pincetter, Eksempel 2: E (r) = E (r=a) ( r a )2 = 187 msv/h ( 0,3 1,0 )2 = 16,8 msv/h Nu fås en årsdosis på 21 minutter i stedet for kun 2 minutter. Side 19

Lynkursus Q Afskærmning I 0 Δx absorberet I 0 * e -mx detekteret spredt S. Holm. Reduktionen i intensitet ΔI per tykkelse Δx er, som ved udledningen af henfaldsloven, proportionalt med intensiteten I: I x = μ I I x = I 0e μx μ = ln(2) / X ½ Side 20

Lynkursus R Afskærmning Den lineære absorptionskoefficient er en absorbermateriale-konstant og afhænger af både strålingstype og energi. X ½ (E γ =511keV) = 4,2 mm for bly X ½ (E γ =511keV) = 3,4 cm for beton X ½ (E γ =511keV) = 7,2 cm for vand/væv I x = I 0 e μx μ = ln(2) / X ½ I x = I 0 1 2 x X½ Side 21

Lynkursus S Afskærmning, eksempel Eksempel: Hot-celle, ΔX = 70 mm, X ½ (E γ =511keV) = 4,2 mm for bly I x I 0 1 2 70 4 = 1 2 17 = 1 131000 Med en dosishastighed på ydersiden =1 µsv/h haves altså 131 msv/h i hot-cellen. Man skal altså normalt tænke sig meget grundigt om inden hot-cellen åbnes. Side 22

Lynkursus T Afskærmning, beta og alpha Side 23

Lynkursus U Diverse observationer/anbefalinger - 1 Læs 954 om hvad I må og ikke må I vore isotoplaboratorier. Brug af helkrops-tld obligatorisk for alle. Brug af finger-tld obligatorisk for de fleste. Husk at aflevere TLD og finger-tld til tiden. Brug af elektronisk dosismeter obligatorisk. Check dagligt at den virker. Kontrolmåling (af personer og ting) efter besøg i isotoplaboratorier. De-kontamineringsprocedure. Undgå panik. Sæt jer ind I brugen af vort måleudstyr. Vejledninger findes. Rapporter I log-bog. Underret ansvarlig i forbindelse med kontamineringer og ryd op efter jer. Rapporter fejl på måleinstrumenter. Skift f.eks. selv batterier. Side 24

Lynkursus V Diverse observationer/anbefalinger - 2 Overvej jævnligt jeres arbejdsrutiner. Selvkontrol. I udviklingslaboratoriet må der kun arbejdes med små aktivitetsmænger. Kender du de typiske strålingsniveauer i dit arbejdsområde? Regler for håndtering af radioaktivt affald. Automatisering af processer. Afskærmning af kilder. Hjælpeudstyr. Hjælp fra mere erfarne kemikere. Analyser forventet dosis før alle nye arbejdsprocesser. Side 25

Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15 00 Fremlæggelse af resultater/plan fra gruppearbejder AG1: Målinger af øjen-doser. Holder vi os under 20 msv/y AG2: Forbedringer af strålehygiejne ved cyklotronerne. AG3: Strålehygiejne ved K414. Er den OK? AG4: FDG produktion. Forbedringer? Side 26