Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin December 14 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold GS Kemi C + B Ole Plam (OPL) 14kemb41 Oversigt over gennemførte / pt. planlagte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Vand og kemi. Kemiske mængdeberegninger. Redoxreaktioner. Afstemning med oxidationstal. Forløbet af kemiske reaktioner reaktionshastighed. Alle kemiske systemer søger mod ligevægt. En kvalitativ og kvantitativ behandling af homogene og heterogene ligevægte. Fossile brændsler. Organisk kemi specielt carbonhydrider. Sprit, acetone og polyamid. Alkoholer, aminer og relaterede organiske forbindelser. Alt lykkes i en højovn! Udvalgte uorganiske stoffer og reaktioner. Smager det surt? Syre-basereaktioner samt ph. Grundlæggende forhold samt syrebaseligevægte, titreringer og puffersystemer. Sukker og muskler. Et kursiststyret forløb omkring saccharider, aminosyrer, proteiner og enzymer. Udvidet med emnet tungmetallers miljøkemi. Samt kritisk, kursiststyret behandling af tekster fra Okholms ABC under titlen Mad og miljø den tidlige fase. Side 1 af 11
Titel 1 Vand og kemi. Indhold Helge Mygind: Kemi 1, s. 7-19. Reaktionsskema, atomets opbygning, atommasse, det periodiske system, atomernes elektronsystem (suppl.: isotoper kort) Helge Mygind: Kemi 1, s. 20-33. Ioner, salte, saltes egenskaber (suppl.: elektrolyse kort, fældningsreaktioner). Helge Mygind: Kemi 1, s. 47-62. Kovalent binding, molekyler, navngivning, intermolekylære kræfter, atomgitter. Laboratoriearbejde: Simpel vandundersøgelse/iltindhold (Campbells blue bottle, journal 1), forbrændingsreaktion, grundstoffers omdannelse til kemiske forbindelser, ioner (forbrænding af magnesium, journal 2), opløselighed i vand (fældningsreaktioner, journal 3), vand som dipol (afbøjning af vandstråle, journal 4). September Kompetencer, læreplanens mål, progression Introduktion til kemi. Kursisterne skal stifte bekendtskab med kemi - både som praktisk og teoretisk fag. Herunder introduktion af både organiske og uorganiske - stoffers opbygning og simple kemiske reaktioner. Kursisterne skal have et indblik i vands egenskaber, og hvor stor en rolle vand spiller i vores dagligdag. Kursisterne skal have udviklet laboratoriefærdigheder herunder er indlagt introduktion til forsvarlig omgang med laboratorieudstyr og kemikalier. Kursisterne skal stifte bekendtskab med kemi både som praktisk og teoretisk fag. Herunder skal de begynde at lære at relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden. Efterfulgt af lettere eksperimentelt arbejde i laboratoriet, samt udarbejdelse af journaler. Skal kunne læse en kemisk tekst. Introduceres til eksperimentelt arbejde. Introduceres til journalarbejde. Skal kunne forholde sig til resultater fra undersøgelser/forsøg. Skal kunne se kemi i forhold til hverdagen. Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, modelbygning, laboratorieundersøgelser, journalskrivning, Powerpoint, introduktion til Microsoft 365. Side 2 af 11
Titel 2 Kemiske mængdeberegninger. Indhold Kemi 1: s. 34-42, 95-102. Stofmængde, stofmængdekoncentration, stofmængdeberegninger, mættet/umættet/overmættet opløsning, formel og aktuel koncentration, titreranalyse. Laboratoriearbejde: Rapport 1: Støkiometri. Glødning af natron, rapport 2: Mohrs titrering. Fremstilling af mættet opløsning af iod i vand. September Kursisterne skal have et indblik i hvordan man arbejde kvantitativt med kemi herunder både registrere og efterbehandle data. Kursisterne skal videreudbygge kendskabet til kemi - både som praktisk og teoretisk fag. Kursisterne skal have videreudviklet laboratoriefærdigheder - især kvantitativt. Kursisterne skal stifte bekendtskab med kemi, både som praktisk og teoretisk fag, og kunne relatere det til hverdagen. Efterfulgt af eksperimentelt arbejde i laboratoriet, samt udarbejdelse af rapporter. Skal kunne løse forskellige kemiske beregningsopgaver. Skal kunne bruge regnearksmodeller til at foretage numeriske og grafiske behandlinger af forsøgsdata. Lidt større eksperimentelt arbejde kan udføres med efterfølgende rapporter. Skal kunne forholde sig kritisk til resultater fra undersøgelser/forsøg og vurdere sikkerhed i laboratoriet, samt fejlkilder ved forsøgene. Skal kunne se kemi i forhold til hverdagen og omgivelserne. Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, laboratorieundersøgelser, rapportskrivning, anvendelse af it bl.a. regnearksmodeller i Excel. Side 3 af 11
Titel 3 Redoxreaktioner. Afstemning med oxidationstal. Indhold Kemi 1: s. 116-125. Oxidation og reduktion, redoxreaktioner, oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner med oxidationstal. Spændingsrækken (journal 9), Forskellige reduktioner af permanganat med sulfit (journal 10), Indstilling af en 0,02M kaliumpermanganatopløsning på natriumoxalat (rapport 3), Analyse af jern(ii)sulfatheptahydrat (rapport 4). September. Kursisterne skal have videreudbygget indsigten i, hvordan man arbejder kvantitativt med kemi. Kursisterne skal videreudbygge kendskabet til kemi - både som praktisk og teoretisk fag og herunder opnå øget indsigt i kemiske reaktioner med både uorganiske og organiske stoffer. Kursisterne skal have videreudviklet laboratoriefærdigheder - især kvantitativt. Kursisterne skal stifte bekendtskab med kemi, både som praktisk og teoretisk fag, og kunne relatere det til hverdagen. Efterfulgt af forskelligt eksperimentelt arbejde i laboratoriet, samt udarbejdelse af journaler og rapporter. Skal kunne læse en kemisk tekst. Skal kunne løse forskellige kemiske beregningsopgaver. Skal kunne bruge regnearksmodeller til at foretage numeriske og grafiske behandlinger af forsøgsdata. Lidt større eksperimentelt arbejde kan udføres med efterfølgende rapporter. Skal kunne forholde sig kritisk til resultater fra undersøgelser/forsøg og vurdere sikkerhed i laboratoriet, samt fejlkilder ved forsøgene. Skal kunne se kemi i forhold til hverdagen og omgivelserne herunder få indsigt i kemiske egenskaber for uorganiske og organiske forbindelser. Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, laboratorieundersøgelser, rapportskrivning, anvendelse af it bl.a. regnearksmodeller i Excel. Side 4 af 11
Titel 4 Forløbet af kemiske reaktioner reaktionshastighed. Indhold Kemi 2: s. 9-23. Reaktionshastighed homogene og heterogene reaktioner, koncentrationens, temperaturens og katalyses indflydelse på reaktionshastighed, (suppl.: reaktionsmekanisme, elementarreaktioner, uni-/bimolekylær, mellemprodukter, forløbet af elementarreaktioner, aktiveret kompleks, aktiveringsenergi, energiprofil (herunder exoterm og endoterm reaktion), homogen og heterogen katalyse, enzymer). Reaktion mellem bromid og bromat kvalitativ. Diverse katalysatorer (katalysatorer og enzymer - journal 12), koncentrationens indflydelse på en kemisk reaktions hastighed (rapport 5), temperaturens og katalysators indflydelse på en kemisk reaktions hastighed (rapport 6). Oktober. Kursisterne skal have grundlæggende indsigt i begrebet reaktionshastighed. Kursisterne skal videreudbygge kendskabet til forløbet af kemiske reaktioner specielt med hensyn til elementarreaktioner. Kursisterne skal have videreudviklet laboratoriefærdigheder - især kvantitativt. Kursisterne skal videreudbygge kendskabet til kemi, både som praktisk og teoretisk fag, og kunne relatere det til hverdagen. Efterfulgt af forskelligt mere avanceret - eksperimentelt arbejde i laboratoriet, samt udarbejdelse af journaler og rapporter. Skal kunne løse forskellige kemiske beregningsopgaver. Skal kunne bruge mere avancerede regnearksmodeller til at foretage numeriske og grafiske behandlinger af forsøgsdata. Større eksperimentelt arbejde kan udføres med efterfølgende rapporter. Skal kunne forholde sig kritisk til resultater fra undersøgelser/forsøg og vurdere sikkerhed i laboratoriet, samt fejlkilder ved forsøgene. Skal kunne begynde at håndtere mere abstrakte - matematiske og grafiske - problemer/sammenhænge. Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, laboratorieundersøgelser, rapportskrivning, anvendelse af it bl.a. regnearksmodeller i Excel. Side 5 af 11
Titel 5 Alle kemiske systemer søger mod ligevægt. En kvalitativ og kvantitativ behandling af homogene og heterogene ligevægte. Indhold Kemi 2: s. 27-48 + 101-104. En reversibel reaktion forløber mod ligevægt, ligevægtsloven specielt for homogene reaktioner, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, koncentrationsændringers, temperaturændringers og volumenændringers indflydelse på ligevægte behandlet både ud fra reaktionsbrøk/ligevægtskonstant og Le Chateliers princip, (suppl.: tolkning af ligevægtskonstanter, beregninger på grundlag af forløb mod ligevægt og forskydninger af ligevægte, ligevægtes betydning ved fremstilling af fx svovlsyre, ammoniak og salpetersyre, heterogene ligevægte herunder om fordelingsligevægte og fordelingsforhold samt om opløselighedsprodukt og ionprodukt). Kemisk ligevægt koncentrationens, temperaturens og fortyndings indflydelse på en homogen ligevægt (rapport 7), Opløselighed og opløselighedsprodukt af sølvsulfat (rapport 8). Fordelingsligevægt af brom mellem vand og hexan kvalitativ. Gentagelse af forsøget med fremstilling af en mættet opløsning af iod i vand - denne gang med udvidet forklaring. Oktober. Kursisterne skal have grundlæggende indsigt i begrebet ligevægt. Kursisterne skal videreudbygge kendskabet til forløbet af kemiske reaktioner specielt med hensyn til reversible reaktioner. Efterfulgt af forskelligt eksperimentelt arbejde i laboratoriet, samt udarbejdelse af rapporter. Skal kunne løse forskellige kemiske beregningsopgaver ud fra ligevægtsloven. Større eksperimentelt arbejde kan udføres med efterfølgende rapporter. Skal kunne forholde sig kritisk til resultater fra undersøgelser/forsøg og vurdere sikkerhed i laboratoriet, samt fejlkilder ved forsøgene. Skal kunne håndtere logisk/abstrakte problemer og sammenhænge. Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, laboratorieundersøgelser, rapportskrivning, anvendelse af it bl.a. regnearksmodeller i Excel. Side 6 af 11
Titel 6 Fossile brændsler. Organisk kemi specielt carbonhydrider. Indhold Kemi 1: s. 63-89 samt Kemi 2: 127-142. Organisk kemi i relation til den resterende del af kemien, opbygning af simple organiske forbindelser, systematisk navngivning, forbrændingsreaktioner med carbonhydrider fysiske og kemiske egenskaber sat i relation til struktur bl. a. under anvendelse af intermolekylære kræfter samt om substitutions- additions- og eliminationsreaktion. Alifatiske, alicycliske og aromatiske carbonhydrider. Fossile brændsler. Forbrændingsreaktioner, drivhuseffekten, elementaranalyse, polymerisation af alkener, plastic. Opløsning af iod i vand. Tilføjes hexan/heptan (journal 7), Substitution med brom i cyclohexan (journal 15), Addition af brom til cyclohexen (journal 6). Sukkerpølse. Oktober-november. Kursisterne skal have kendskab til simple organiske forbindelse og deres egenskaber - både stoffer fra laboratoriet og hverdagen, herunder både hjemme og i industrien. Kursisterne skal kunne opskrive og afstemme simple forbrændingsreaktioner samt substitutions- additions- og eliminationsreaktioner. Kursisterne skal stifte bekendtskab med kemi, både som praktisk og teoretisk fag. Efterfulgt af forskelligt eksperimentelt arbejde i laboratoriet, samt udarbejdelse af journaler. Skal få en grundlæggende fornemmelse af arbejdsmetoder inden for den organiske kemi. Skal kunne se kemi i forhold til hverdagen og omgivelserne herunder få indsigt i fysiske og kemiske egenskaber for organiske forbindelser. Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, laboratorieundersøgelser. Side 7 af 11
Titel 7 Sprit, acetone og polyamid. Alkoholer, aminer og relaterede organiske forbindelser. Indhold Kemi 2: s. 142-176. Organiske reaktionstyper udvidet herunder kondensation, hydrolyse og oxidation, opbygning af organiske forbindelser indeholdende oxygen og nitrogen, systematisk navngivning herunder hierarki af funktionelle grupper, fysiske og kemiske egenskaber sat i relation til struktur bl. a. under anvendelse af intermolekylære kræfter (hydrofile og hydrofobe grupper, passiv og aktiv hydrogenbinding), isomeriformer, strukturisomeri/stereoisomeri (cis-trans). Oxidation af alkoholer (journal 11), Reaktioner med oxoforbindelser (journal 14), Cis-transisomeri (rapport 9). November. Kursisterne skal have udvidet kendskabet til organiske forbindelse og om deres egenskaber - både stoffer fra laboratoriet og hverdagen, herunder både hjemme og i industrien. Kursisterne skal kunne opskrive og redegøre for en række forskellige reaktionstyper. Kursisterne skal stifte bekendtskab med kemi, både som praktisk og teoretisk fag. Efterfulgt af forskelligt eksperimentelt arbejde i laboratoriet, samt udarbejdelse af journaler og rapport. Skal få udbygget kendskabet til arbejdsmetoder inden for den organiske stofkemi. Skal kunne se kemi i forhold til hverdagen og omgivelserne herunder få indsigt i fysiske og kemiske egenskaber for organiske forbindelser. Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, rapportskrivning, laboratorieundersøgelser. Delvist læst ekstensivt. Side 8 af 11
Titel 8 Alt lykkes i en højovn! Udvalgte uorganiske stoffer og reaktioner. Indhold Kemi 1: s. 142-148, Kemi 2: s. 233-242. Uorganisk kemi i uddrag, opbygning af en række uorganiske forbindelser af svovl, nitrogen, hydrogen, oxygen og halogener, traditionel navngivning, eksempler på kemiske og fysiske egenskaber samt reaktioner. Kul af marmor (journal 5), Røg af salmiak reaktion i gasfasen mellem ammoniak og hydrogenchlorid (journal 8). November. Kursisterne skal have kendskab til eksempler på uorganiske forbindelse og deres egenskaber - både stoffer fra laboratoriet og hverdagen, herunder både hjemme og i industrien. Kursisterne skal stifte bekendtskab med kemi, både som praktisk og teoretisk fag.. Efterfulgt af forskelligt eksperimentelt arbejde i laboratoriet, samt udarbejdelse af journaler. Skal få en fornemmelse af mangfoldigheden af uorganisk stofkemi. Skal kunne se kemi i forhold til hverdagen og omgivelserne herunder få indsigt i fysiske og kemiske egenskaber for uorganiske forbindelser. Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, laboratorieundersøgelser. Side 9 af 11
Titel 9 Indhold Smager det surt? Syre-basereaktioner samt ph. Grundlæggende forhold samt syrebaseligevægte, titreringer og puffersystemer. Kemi 1: s. 103-108, 111-112, Kemi 2: s. 49-71 (- ph i middelstærk syre og protolysegrad), 75-76. Syrer og baser, vand som syre og base, ph, syre-basetitreringer, syre-base ligevægte, poh, K s, K b, K v, pk s, pk b, pk v, beregning af ph i stærk og svag syre og base, puffersystemer (suppl.: datafangst). Arbejde med sure og basiske opløsninger især fra hverdagen og herunder inddrage simpel bestemmelse af ph samt funktionen af syre-baseindikatorer - kursiststyret, Syre-base titrering med datafangst (journalforsøg/rapport 11 - afhængigt af diverse forhold. Kan erstattes af alm. syre-basetitrering). November. Kursisterne skal have kendskab til syrer og baser, deres egenskaber. Dette omfatter både stoffer fra laboratoriet og hverdagen, hjemme som i industrien. Kursisterne skal kunne lave simple ph beregninger. Kursisterne skal få en umiddelbar fornemmelse af begrebet indikatorer - specielt at mange naturlige indikatorer optræder i vores hverdag. Kursisterne skal få indsigt i mere avancerede laboratoriemetoder ved arbejde med datafangst. Efterfulgt af forskelligt eksperimentelt arbejde i laboratoriet herunder et kursiststyret forløb. Skal kunne læse en kemisk tekst. Skal kunne forstå forskellen på en stærk syre og en sur opløsning med høj koncentration, og gerne kunne relatere det til hverdagen. Skal få en opfattelse af de mange stoffer med syre-baseegenskaber, der optræder i vores hverdag. Skal kunne læse en elementær kemifaglig tekst og gøre rede for de faglige begreber og den faglige argumentation. Skal lære selv også at styre forløb, der indbefatter laboratoriearbejde. Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, laboratorieundersøgelser, kursiststyret planlægning og fremlæggelse, anvendelse af it til forskellige formål. Side 10 af 11
Titel 10 Sukker og muskler. Et kursiststyret forløb omkring saccharider, aminosyrer, proteiner og enzymer. Udvidet med emnet tungmetallers miljøkemi. Samt kritisk, kursiststyret behandling af tekster fra Okholms ABC under titlen Mad og miljø den tidlige fase. Indhold Kemi 2: s. 183-196, Biologisk Forskning 122-128, 135-138, 144-148, 215-219, 224-230, Okholms ABC: fx: Bly 30-34, cadmium 40-44, calcium 45-46, fluor 91-95, jernog blodmangel 101-102, magnesium og hårdt vand 119-120, svovldioxid 157-163. Opsamling og perspektivering af en række forhold behandlet under de 10 forløb. Alt undtagen grundlæggende bio-organisk kemi er supplerende stof. Tungmetallers indvirkning på enzymkatalyseret stivelsesnedbrydning (rapport 10). November. Kursisterne skal have kendskab til simple bio-organiske forbindelse og deres egenskaber. Kursisterne skal opnå indsigt i miljømæssige problemer med kemiske aspekter. Kursisterne skal have lejlighed til selv at arbejde med en fremlæggelse af et kemifagligt stof med praktiske relationer. Herunder perspektivering af den opnåede faglige viden i forhold og samspil med andre fag, tidshorisont m.v.. Primært kursiststyret. Eksperimentelt arbejde i laboratoriet, samt udarbejdelse af rapport. Selvstændigt arbejde med tekster med kemifagligt indhold. Skal kunne arbejde selvstændigt med en kemisk tekst som eventuelt også indeholder aspekter af andre fagområder. Skal kunne se kemi i forhold til hverdagen og omgivelserne herunder få indsigt i fysiske og kemiske egenskaber for bio-organiske forbindelser. Selvstændigt arbejde - herunder gruppearbejde, rapportskrivning laboratorieundersøgelser. Til sidst foretages en samlet, skriftlig evaluering af hele forløbet. Side 11 af 11