Inspiration til effekt

Relaterede dokumenter
Ledelsesresumé inspiration til effekt

God økonomistyring -koncept og værktøj. v/ Erik Hammer, Kontorchef Økonomistyrelsen

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Økonomistyrelsens kundetilfreds- og effektmåling Generelle resultater

Miljøstyrelsen. Institution. Forfattere Vicki Svenningsen, fuldmægtig Signe Krarup, specialkonsulent. Opgavetypen der eksemplificeres

Arbejdspapir MÅL OG RESULTATKRAV. Økonomistyrelsen. - med fokus på effekt

DGI - GEVINSTREALISERING

Styring og overstyring. Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf

Effektmåling i praksis

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING

Omsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune

STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

Institution. Forfattere Malene Gronemann Giorgi, direktionssekretær/specialkonsulent Mads Lyndrup, chefkonsulent. Opgavetypen der eksemplificeres

Ramme for Case-samlingen inspiration til effekt

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

projektimplementering projektrealisering

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

COPM og IPPA - præsentation af resultater

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

Effektmåling i praksis

Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Notat Effektstyring i Ældre- og Handicapforvaltningen Erfaringsopsamling

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse

SKATs rejse med kontraktstyring og gevinstrealisering. Luke Smith Senior Contract Manager

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning

Direktionens årsplan

Opfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune

Program for den strategiske udviklingspartner i det offentlige

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U

// KØBENHAVN AFFALD OG ADFÆRD. Foto by Ursula Bach Kira Thume - Center for Driftsudvikling d. 12. januar

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

God programledelse. Netværk

Enkel og værdiskabende styring og sammenhæng til de nye fællesstatslige IT-systemer

AWARENESS EN SIKKER VEJ TIL BEDRE SIKKERHED & KVALITET DATASIKKERHEDSKONFERENCE

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Transkript:

Inspiration til effekt v/ Kaj Kjærsgaard og Anders Johnsen Økonomistyrelsen Rambøll Take away den 9. marts 2011

Programpunkter 1) Effektorienteret styring på dagsordenen 2) Inspirationsmaterialet indhold og formål 3) Effektbegrebet og effektforståelse 4) Effektorienteret styring i anvendelse 5) Udfordringerne

1. Effektorienteret styring på dagsordenen

Hvorfor er effektorienteret styring kommet på dagsordenen? Behov for at sætte fokus på gevinstrealisering i det offentlige Samtidig opleves der et øget servicekrav fra borgere og virksomheder Et opgør med den meget detaljerede og kontrollerede styring Styringsomkostninger skal stå mål med styringsgevinsterne Tiden er moden Øget efterspørgsel blandt departementer, institutioner og kommuner International tendens Fx OECD og de øvrige nordiske lande

Fordelene ved effektorienteret styring Effektorienteret styring giver: Indsigt i, om institutionen har den påvirkning, som man ønsker (værdiskabelsen) Strategisk beslutningsstøtte Mindsket bureaukrati grundet færre målinger og mål Større decentrale frihedsgrader mindre behov for central opfølgning

2. Inspirationsmaterialet indhold og formål

Kvantitativ analyse Indholdet af inspirationsmaterialet Eksempler resultatkrav og effektindikatorer Ramme for Case-samlingen Ledelsesresumé Kort præsentation af materialet Case-samling Overblik over nuværende situation Eksempler på tilgange og processer

Hvor kommer bidragene til case-samlingen fra?

Formålet med inspirationsmaterialet 1. Sikre en mere styringsfremmende forståelse og anvendelse af effektbegrebet i staten 2. Understøtte arbejdet med at opstille gode og relevante effektmål og effektkrav i staten 3. Understøtte bedre effektmålinger i staten gennem anvendelse af forskellige målingsmetoder og -redskaber

3. Effektbegrebet og effektforståelse

Økonomistyrelsens definition af effekt De virkninger, institutionen opnår i sine omgivelser via sine ydelser og produkter. (Bred definition)

Effektbegrebet og effektforståelse Tre centrale begreber Effektindikator (brobygger) Samfundseffekter Brugerrettede effekter

4. Effektorienteret styring i anvendelse

Effektorienteret styring består IKKE bare i at opstille effektmål og lave effektmålinger! Effektorienteret styring er anvendelsen af en række forskellige styringsredskaber før, under og efter en indsats!

Styringsredskaber i effektorienteret styring eksempel ift. et projektforløb

Effektorienteret styring bør tilpasses styringsbehovet One size fits all er ikke en hensigtsmæssig tilgang Tilpas ud fra den effekt, I vil/kan måle: Samfundseffekt vs. brugerrettede effekt Kort, mellemlang eller langsigtet effekt Tilpas ud fra opgavetypen: Sagsbehandling Vidensproduktion Rådgivning og tilsyn Offentlige serviceydelser Beredskab (materielt og vidensmæssigt) Tilpas ud fra særlige vilkår for institutionen fx: Effekt for institutioner med markedslignende vilkår Effekt for institutioner der leverer til andre offentlige institutioner

Samfundseffekter som strategisk pejlemærke/effektmål Samfundseffekter er ofte godt egnet til effektmål Men ofte ikke muligt eller styringsmæssigt rentabelt eller relevant at måle Godt udgangspunkt for strategiske effektmål (pejlemærket)

Brugerrettede effekter som målepunkt/resultatkrav Brugerrettede effekter er ofte godt egnet til resultatkrav To spørgsmål der bør stilles, når resultatkrav/effektindikatorer opstilles a) Kan målingsresultaterne bruges til at tilpasse og/eller prioritere indsats(er)? b) Siger målingsresultaterne noget om effektmålet? 6 5 4 3 2 1

Tilpas ud fra opgavetype (1) Opgavetype Effektindikator Begrundelse/beskrivelse Sagsbehandlingstid Vidensproduktion Sagsbehandling Korrekt sagsbehandling Kvalitetsmåling Efterspørgsel Kendskab Adfærdsændring Langsom sagsbehandling store økonomiske, sociale eller sundhedsmæssige konsekvenser værdi for sagsbehandlede Hurtig sagsbehandling retssikkerhed eller opfyldelse af servicegarantier værdi for sagsbehandlede Ukorrekt sagsbehandling store økonomiske, sociale eller sundhedsmæssige konsekvenser værdi for sagsbehandlede Korrekt sagsbehandling retssikkerhed eller opfyldelse af servicegarantier værdi for sagsbehandlede Kan fx måles som andelen af klagesager, hvor der gives medhold til den jeres sagsbehandling Den oplevede service fx i forhold til jeres kommunikation af proces og afgørelse værdi for sagsbehandlede Markedslignende vilkår/konkurrence efterspørgslens størrelse er udtryk for, at jeres målgruppe tillægger jeres viden værdi og at den dermed gør en forskel for dem Vidensproduktion hvor formålet er oplysning at måling af målgruppens kendskab til jeres viden indikerer effekt Vidensproduktion hvor formålet er adfærdsændring kan I måle, om den adfærd, I ønsker ændret, reelt er ændret Kan typisk måles ved observationsanalyser eller opgørelser

Tilpas ud fra opgavetype (2) Opgavetype Effektindikator Begrundelse/beskrivelse Rådgivning & tilsyn Adfærdsændring/ overholdelse af lovgivning Brugervurdering/- tilfredshed Efterspørgsel Offentlige serviceydelser Brugervurdering/- tilfredshed Kundeanbefaling Formålet er ofte at sikre overholdelsen af gældende lovgivning mindsket andel af lovovertrædere, er det en indikation af rådgivning og/eller tilsyn har en effekt Brugervurderinger og brugertilfredshedsmålinger muligt at spørge jeres målgruppe, om jeres rådgivning skaber værdi og at den gør en forskel (Er jeres rådgivning et krav og uønsket af målgruppen, bør du være påpasselig med at anvende brugervurderinger/-tilfredshed) Markedslignende vilkår/konkurrence efterspørgslens størrelse er udtryk for, at jeres målgruppe tillægger jeres service værdi og at den gør en forskel for dem Brugervurderinger og tilfredshedsmålinger muligt at spørge jeres målgruppe, om jeres service skaber værdi og den gør en forskel (Er jeres servicen et krav eller uønsket af målgruppen, bør du være påpasselig med at anvende brugervurderinger/-tilfredshed) At anbefale jeres service til andre fx i et spørgeskema eller interview at de tillægger jeres service værdi og at den gør en forskel for dem

Tilpas ud fra opgavetype (3) Opgavetype Effektindikator Begrundelse/beskrivelse Beredskab Udrykningstid Kapaciteten Tryghed Langsom udrykning store økonomiske, sociale eller sundhedsmæssige konsekvenser Hurtig udrykning opfyldelse af servicegarantier Udrykningstiden kan fx måles op imod prædefinerede standarder Forkert kapacitet store økonomiske, sociale eller sundhedsmæssige konsekvenser Rigtig beredskab opfyldelse af servicekrav Kapaciteten kan fx måles op imod prædefinerede standarder eller ved at spørge til opdragsgivers tilfredshed med beredskabet Formålet med beredskaber er at minimere risici og mindske bekymringen for konsekvenserne, hvis en given risiko skulle blive til en reel hændelse oplevelse af tryghed er en indikation af effekt

5. Udfordringerne

Hvilke udfordringer og barriere står man over for? Gennemgående udfordringer: Effektbegrebet er svært at forstå og anvende Det er svært at vurdere, hvad der er et realistisk og samtidig ambitiøst effektmål Sikringen af at der reelt er en sammenhæng (et kausalforhold) ml. en indsats og den ønskede effekt Sikringen af at målingsresultater omsættes til prioriteringer og politiske beslutninger

Kontaktoplysninger og materialet Kaj Kjærsgaard, KAJ@oes.dk Anders Johnsen, AJN@oes.dk Materialet findes på: http://www.oes.dk/øav/effekt