Bilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse

Bilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse En del af nedenstående notater er udarbejdet på foranledning af sundhedsstaben som input til udarbejdelse af høringsgrundlag. 1. REGION SYDDANMARKS HØRINGSSVAR TIL SUNDHEDSSTYRELSEN VEDR. "GENNEMGANG AF AKUTBEREDSKABET...2 2. BEREGNINGSNOTAT VEDR. SENGE...6 3. NOTAT VEDR. RYGCENTER...10 4. DEN PRÆHOSPITALE INDSATS...23 5. NOTAT VEDR. KOMMUNESAMARBEJDE...47 6. PSYKIATRI...54 7. KORT OVER BEFOLKNINGSUNDERLAG...58 8. BEREGNINGSNOTAT VEDR. BEFOLKNING OG AFSTANDE...68 9. UDTALELSER FRA SPECIALERÅDENE...72 10. OVERSIGTER VEDR. DIMENSIONERING AF ANLÆG...83 11. PERSONALEOVERSIGTER...98 12. NOTAT VEDR. UDBYGNING AF ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL...104 1

Bilag 1: Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. "Gennemgang af akutberedskabet 1. Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. "Gennemgang af akutberedskabet 2

Bilag 1: Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. "Gennemgang af akutberedskabet 3

Bilag 2: Beregningsnotat vedr. senge 2. Beregningsnotat vedr. senge 6

Bilag 2: Beregningsnotat vedr. senge 7

Bilag 3: Notat vedr. Rygcenter 3. Notat vedr. Rygcenter 10

Bilag 3: Notat vedr. Rygcenter 11

Bilag 4: Den præhospitale indsats 4. Den præhospitale indsats 23

Bilag 4: Den præhospitale indsats 24

Bilag 5: Notat vedr. kommunesamarbejde 5. Notat vedr. kommunesamarbejde 47

Bilag 5: Notat vedr. kommunesamarbejde 48

Bilag 6: Psykiatri 6. Psykiatri Notat Akutplan og Psykiatriplan Sammenhæng mellem planlægningen på det somatiske og psykiatriske området Indledning På både det somatiske og psykiatriske område arbejdes der i øjeblikket med planlægning af de fremtidige strukturer for somatikken og psykiatrien i Region Syddanmark. Baggrunden for arbejdet med strukturen er selve dannelsen af regionen, som giver et nyt perspektiv og nye muligheder for tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien. For somatikken spiller det endvidere ind, at Sundhedsstyrelsen i december 2006 udsendte et udkast til anbefalinger om akutbetjeningen i Danmark. Hensigten med sygehusplanlægningen på det somatiske område er en opgradering af den akutte modtagelse. Dette medfører færre akutmodtagelser, som så til gengæld har de nødvendige specialer, beredskaber og faciliteter til at modtage uselekterede akutte patienter. Formålet er således at give behandlingen af akutte patienter et kvalitetsløft og samtidig skabe fagligt bæredygtige miljøer. Sygehusplanen omfatter en række modeller med mellem 4 til 6 akutsygehuse. Derudover er der afhængigt af model et antal parsygehuse, der modtager udvalgte medicinske patienter og har elektiv/ambulant behandling på andre områder. Endelige foreslås det, at et antal sygehuse anvendes som rene sammedagssygehuse, se endvidere oplæg om planlægning på sygehusområdet. Perspektivet på det psykiatriske område er en fremtidssikring af psykiatritilbuddene blandt andet gennem skabelse af fagligt bæredygtige miljøer via en samling af funktionerne. Udgangspunktet for den fremtidige psykiatri er en udbygning af den ambulante psykiatri til at varetage en større opgavemasse. Døgnfunktioner skal understøtte den ambulante psykiatri. Der er udarbejdet en række modeller, som bygger på en opdeling af regionen i et antal optageområder på ca. 250-300.000 borgere. I hvert optageområde er der en hovedfunktion, der indeholder en ambulant funktion med distriktspsykiatri og en døgnfunktion. Udover hovedfunktionerne vil der være regionsdækkende specialfunktioner, se endvidere oplæg om psykiatriplanen. 54

Bilag 6: Psykiatri Planlægningen på de to områder sker primært ud fra de faglige kriterier, som ligger til grund for såvel akutplanen som psykiatriplanen. Men det er oplagt, at planlægningen sekundært bør koordineres og ses i en sammenhæng især ud fra to grunde: Bevarelse og udbygning af de faglige sammenhænge mellem psykiatrien og somatikken Koordination i forhold til de bygningsmæssige rammer. Begge planer lægger op til samling af funktioner. På den baggrund er der behov for en samlet vurdering af bygningsmassen på tværs af psykiatri og somatik. Udnyttelsen af den eksisterende bygningsmasse skal vurderes i forhold til omkostningerne ved at tilpasse eksisterende bygninger til fremtidig funktioner frem for nybyggeri. En tilpasning af de eksisterende rammer vil som minimum kræve markante ombygninger og renoveringer og derud over nybyggeri for at skabe den fornødne kapacitet. Faglige sammenhænge mellem psykiatri og somatik Fra psykiatriens side er der ønske om, at de psykiatriske hovedfunktioner som udgangspunkt placeres i sammenhæng med somatiske akutsygehuse alternativt parsygehus. Det vigtigste er her, at psykiatrien placeres i tilknytning til de somatiske specialer, hvor der er det tætteste og mest udbygget samarbejde. Det drejer sig ikke mindst om specialerne neurologi, pædiatri og geriatri, men også i høj grad de øvrige medicinske specialer. Det er dog ikke således, at psykiatrien ikke kan drives uafhængigt af somatikken, men der er en række fordele ved at placere de to områder sammen. Fordelene begrundes i muligheden for at skabe faglige miljøer og samarbejde på tværs af psykiatri og somatik. Ligeledes vil der i mange sammenhænge være patientforløb, der går på tværs af psykiatri og somatik, som eksempel kan nævnes demensudredning, men også andre patienttyper vil opleve tværgående forløb børne- og ungdomspsykiatriske patienter og pædiatri, voksenpsykiatri og medicinske specialer. Endvidere har både psykiatri og somatik behov for tilsyn fra den anden part. En fælles placering af psykiatri og somatik vil kunne medvirke til at udbygge samarbejdet om patientforløbene også for nye patientkategorier, f.eks. somatiserende patienter. Ligeledes vil det psykiatriske speciale alt andet lige have faglige fordele af en placering tæt på somatikken i forhold til nærhed til og samarbejde med udviklings- og forskningsmiljøer Også i relation til de kliniske serviceafdelinger og øvrige servicefunktioner vil en placering af psykiatrien i sammenhæng med somatikken være hensigtsmæssig. Det gælder adgangen til klinisk biokemiske afdelinger, adgang til scannerkapacitet samt anæstesiologisk bistand i forbindelse med elektrochok behandling. I forhold til øvrige servicefunktioner vil der alt andet lige være stordriftsfordele ved en placering af funktionerne i sammenhæng. Bygningsmæssige sammenhænge På det bygningsmæssige område er der en lang række forhold, der betinger, at akutplanlægningen og planlægningen på det psykiatriske område skal ses i en sammenhæng. 55

Bilag 6: Psykiatri For øjeblikket er der 5 steder i regionen, Odense, Svendborg, Vejle, Kolding og Haderslev, hvor psykiatri og somatik er placeret på samme matrikel. I Middelfart og Esbjerg er funktionerne placeret i relativ nærhed af hinanden. Valg af model for den fremtidige struktur for somatik og psykiatri er gensidigt afhængige i forhold til mulighederne for fysisk placering af funktionerne. Samtidig skal der tages højde for de forskellige behov i forhold til fysiske rammer, der er i somatik og psykiatri. Rammerne for de psykiatriske døgnfunktioner skal indrettes, så der tages højde for, at en indlæggelse i psykiatrien i langt de fleste tilfælde er længerevarende, gennemsnitligt ca. 22 dage, enkelte forløb er flerårige. Dette stiller krav til faciliteterne og miljøet på selve afdelingen men også til udendørs arealerne. Odense Her vil en placering og udbygning af en psykiatrisk hovedfunktion ikke berøre evt. udbygninger i forhold til det somatiske område. I regionsrådets kommissorium for akutplanlægningen er der lagt op til, at muligheden for en udflytning af Odense Universitetshospital til en placering ved Syddansk Universitet skal undersøges. Der har været afholdt møde med universitetet om denne mulighed. Universitetet ser det som en forudsætning, at en eventuel udflytning sker samlet for både psykiatri og somatik. På den grund, som er udset til placering af et nyt universitetshospital, er der ledige arealer, således at psykiatrien vil kunne udflyttes. Svendborg I psykiatriplanen indgår funktionen i Svendborg som en mulig satellit for hovedfunktionen i Odense. Uanset det somatiske sygehus fremtidige funktion vil der ikke skulle udbygges i Svendborg. Det er således muligt fortsat at opretholde en psykiatrisk funktion i de nuværende rammer, men uden mulighed for udbygning. Vejle Hvis Vejle Sygehus bliver somatisk akutsygehus, vil det være meget vanskeligt at udbygge psykiatrien. Hvis psykiatrien skal udbygges vil det kræve udflytning af de ambulante psykiatri funktioner. Derved vil der kunne indrettes psykiatri i ombyggede bygninger.. Bliver Vejle Sygehus parsygehus, kan psykiatrien udbygges. Men det vil kræve ombygning/nedrivning af eksisterende bygninger. Kolding På Kolding Sygehus vil det være muligt at udbygge psykiatrien, uanset om sygehuset skal være somatisk akutsygehus eller parsygehus. Middelfart og Esbjerg Psykiatri og somatik er disse steder placeret uafhængigt af hinanden. Der forventes ingen problemer med at udbygge de psykiatriske funktioner. Haderslev På det somatiske område indgår Haderslev Sygehus som sammedagssygehus i modellerne. Sundhedsstaben har siden foretaget beregninger, der viser, at selv med en forventet meget stor vækst i den ambulante aktivitet vil der kun være begrænset behov for sammedagssygehuse. Hvis der placeres en psykiatrisk døgnfunktion i Haderslev dækkende hele Sønderjylland, vil der skulle ske en fordobling af den nuværende kapacitet fra ca. 50 til ca. 100 psykiatriske sengepladser. Udvidelsen af psykiatrien bør ske i forbindelse med den eksisterende psykiatriske afdeling. En placering af hele den sønderjyske psykiatri på Haderslev Sygehus vil derfor langt fra kunne fylde sygehuset op. Resten af sygehuset vil derfor skulle anvendes til andre formål. 56

Bilag 6: Psykiatri Dertil kommer, at sygehuset uanset fremtidig funktion har et grundlæggende renoveringsbehov på ca. 421 mio. kr. Aabenraa - I Psykiatriplanen arbejdes med modeller, hvor der af geografiske hensyn placeres en døgnfunktion, dækkende det sydjyske område, i Aabenraa. For nuværende er psykiatrien ikke repræsenteret i Aabenraa, så der forudsættes nybyggeri, da psykiatrien uanset Aabenraa Sygehus fremtidige somatiske funktion ikke vil kunne rummes i de nuværende rammer. Grunden i Aabenraa er stor, så det antages, at det er muligt at placere nybygget psykiatri i sammenhæng med sygehuset. En Placering af en psykiatrisk hovedfunktion i Aabenraa vil betyde, at de bygningsmæssige rammer til psykiatrien i Haderslev og Augustenborg skal afhændes. Augustenborg Vælges Augustenborg som placering til psykiatrisk døgnfunktion, forudsættes det, at det vil være muligt at udbygge matriklen tilstrækkeligt. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil sygehuset i Sønderborg afhængigt af valg af somatisk model kunne rumme den psykiatriske funktion. Det skal dog bemærkes, at de fysiske rammer på Sønderborg Sygehus ikke umiddelbart kan anvendes til psykiatri, og derfor vil kræve markant ombygning. 57

Bilag 7: Befolkningsunderlag 7. Kort over befolkningsunderlag 58

Bilag 7: Befolkningsunderlag 59

Bilag 8: Beregningsnotat vedr. befolkning og afstande 8. Beregningsnotat vedr. befolkning og afstande 68

Bilag 8: Beregningsnotat vedr. befolkning og afstande 69

Bilag 9: Udtalelse fra specialerådene 9. Udtalelser fra specialerådene 72

Bilag 9: Udtalelse fra specialerådene 73

Bilag 10: Oversigter vedr. dimensionering af anlæg 10. Oversigter vedr. dimensionering af anlæg 83

Bilag 10: Oversigter vedr. dimensionering af anlæg 84

Bilag 11: Personaleoversigter 11. Personaleoversigter 98

Bilag 11: Personaleoversigter 99

Bilag 12: Notat vedr. udbygning af Odense Universitetshospital 12. Notat vedr. udbygning af Odense Universitetshospital 104

Bilag 12: Notat vedr. udbygning af Odense Universitetshospital 105