Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest VVM-redegørelse Støj og øvrige miljøforhold Rapport 286 2005
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341 3333 Telefax 3315 6335 Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest VVM-redegørelse Støj og øvrige miljøforhold Rapport nr. 286 Undersøgelsen er løbende blevet drøftet og koordineret i et teknikerudvalg med følgende medlemmer: Vejdirektoratet: Anlægschef Michael Schrøder (formand) Planlægningschef Ole Kirk Projektleder Niels Korsgaard Projektsekretær Rasmus Larsen Hovedstadens Udviklingsråd (HUR): Civilingeniør Niels Gudme Roskilde Amt: Vej- og trafikchef Jørgen Thorsgaard Københavns Amt: Vejchef Jørn Jerow Roskilde Kommune: Teknisk direktør Ole Møller Høje-Taastrup Kommune: Anlægschef Arne Jensen Mondrup Trafikstyrelsen: Arkitekt Niels Hermind Endvidere har følgende deltaget som observatører i teknikerudvalget: Skov- og Naturstyrelsen: Arkitekt Jens Galsøe Miljøstyrelsen: Civilingeniør Jørgen Horstmann Følgende konsulentfirmaer har deltaget i undersøgelsen: Rambøll, COWI A/S, TetraPlan A/S, Thing & Wainø, landskabsarkitekter ApS og KHRAS arkitekter Redaktion: Geograf Anne Eiby, COWI A/S Layout: Tina Dilling Petersen / Arletty Suenson Foto: COWI A/S Grundkort: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G. 2-93 Tryk: Lassen Offset Oplag: 5.000 Copyright Vejdirektoratet, 2005 ISBN 87-7923-638-3 ISBNnet 87-7923-639-1 ISSN 0909-4288 ISSNnet 1600-4396 Denne og andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Schultz Information Telefon 4322 7300 - fax 4363 1969 - schultz@schultz.dk
Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest VVM-redegørelse Støj og øvrige miljøforhold Rapport 286 2005 3
4
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 7 2 Sammenfatning... 9 2.1 Baggrund for VVM-undersøgelsen... 9 2.2 Undersøgte alternativer... 9 2.3 Undersøgte varianter... 10 2.4 Metode for VVM-undersøgelsen... 10 2.5 Miljøpåvirkninger... 11 2.6 Afværgeforanstaltninger... 30 3 Principper og metoder... 31 4 Planforhold... 35 4.1 Metode... 35 4.2 Eksisterende forhold... 35 5 Befolkning... 45 5.1 Metode... 45 5.2 Eksisterende forhold... 45 5.3 Virkninger af et vejanlæg... 46 6 Landskab og jordbund... 47 6.1 Metode... 47 6.2 Eksisterende forhold... 47 6.3 Virkninger af et vejanlæg... 49 7 Plante- og dyreliv... 51 7.1 Metode... 51 7.2 Eksisterende planteliv... 51 7.3 Virkninger af et vejanlæg... 63 7.4 Konsekvensanalyse for Natura 2000-områder... 70 7.5 Afværgeforanstaltninger... 74 8 Kulturarv... 76 8.1 Metode... 76 8.2 Eksisterende kulturhistoriske interesser... 76 8.3 Virkninger af et vejanlæg... 79 9 Friluftsliv... 82 9.1 Metode... 82 9.2 Eksisterende rekreative områder... 82 9.3 Virkninger af et vejanlæg... 86 10 Overfladevand... 89 10.1 Metode... 89 10.2 Eksisterende forhold... 89 10.3 Virkninger af et vejanlæg... 90 10.4 Afværgeforanstaltninger... 98 11 Grundvand... 100 11.1 Metode... 100 11.2 Eksisterende forhold... 100 11.3 Virkninger af et vejanlæg... 104 11.4 Afværgeforanstaltninger... 106 5
12 Luft og klima... 107 12.1 Metode... 108 12.2 Virkninger af et vejanlæg... 108 13 Støj... 112 13.1 Metode... 112 13.2 Virkninger af et vejanlæg... 117 13.3 Støj og vibrationer i anlægsfasen... 120 14 Lys... 122 14.1 Metode... 122 14.2 Virkninger af et vejanlæg... 122 15 Råstoffer og affald... 124 15.1 Forbrug af råstoffer... 125 15.2 Bortskaffelse af affald... 126 15.3 Afværgeforanstaltninger... 128 16 Forurenede grunde... 129 16.1 Metode... 129 16.2 Eksisterende forhold... 129 16.3 Virkninger af et vejanlæg... 132 16.4 Afværgeforanstaltninger... 134 16.5 Mangler... 136 17 Afledte socio-økonomiske konsekvenser... 137 18 Afværgeforanstaltninger... 138 18.1 Anlægsfasen... 138 18.2 Driftsfasen... 140 19 Eventuelle mangler... 145 20 Referencer... 146 Bilag 1 Kort 1: Undersøgte lokaliteter Kort 2: Landskab og jordbund Kort 3: Beskyttede naturtyper Kort 4: Kulturarv Kort 5: Rekreative forhold Kort 6: Grundvand og overfladevand Kort 7: Forurenede grunde og råstoffer Kort 8a: Støjudbredelse - 0-alternativet Kort 8b: Støjudbredelse - Hovedforslaget/Alternativ A Kort 8c: Støjudbredelse - Alternativ H1 Kort 8d: Støjudbredelse - Alternativ B Kort 9: Sti- og faunapassager 6
Kapitel 1 - Indledning 1. Indledning Der blev i januar 2001 indgået en aftale mellem en række partier i Folketinget om bl.a. at udbygge visse motorveje i hovedstadsområdet. Det blev samtidig besluttet, at udbygningen af Holbækmotorvejen, hvor der er kapacitetsproblemer, skulle gøres til genstand for en VVM-undersøgelse. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Vejdirektoratet har på denne baggrund gennemført en VVM-undersøgelse for en udbygning af Holbækmotorvejen på strækningen mellem Fløng og Roskilde Vest. Denne rapport»støj og øvrige miljøkonsekvenser«udgør en del af det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med VVM-undersøgelsen. VVM-dokumentationen omfatter følgende rapporter: Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-redegørelse. Sammenfattende rapport. Rapport nr. 285. Vejdirektoratet 2005 Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-redegørelse. Støj og øvrige miljøforhold. Rapport nr. 286 Vejdirektoratet 2005 (denne rapport) Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-redegørelse, Vurdering af arealbehov, rapport nr. 287 Vejdirektoratet 2005. Der er endvidere udarbejdet følgende baggrundsmateriale: Forbedringer af Holbækmotorvejen ved Roskilde og Høje Taastrup. Rapport nr. 237. Vejdirektoratet 2002 VVM-undersøgelse af udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. Høringsnotat vedrørende den indledende idé- og forslagsfase. Vejdirektoratet, september 2003 VVM-undersøgelse af udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. Høringsnotat vedrørende den indledende idé- og forslagsfase. Forslag om en ny motorvej syd om Roskilde. Vejdirektoratet, maj 2004 7
Kapitel 1 - Indledning Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-undersøgelse. Muligheder for samspil mellem individuel og kollektiv trafik på Holbækmotorvejen. Vejdirektoratet, juli 2004 Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-undersøgelse. Kortlægning af miljøforhold - Fase 1. Vejdirektoratet, juli 2004 (CD-ROM kan rekvireres hos Vejdirektoratet) Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-undersøgelse. Vejteknisk beskrivelse. Vejdirektoratet, 2005 Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-undersøgelse. Broteknisk beskrivelse. Vejdirektoratet, 2005 Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-undersøgelse. Trafik- og effektberegninger. Vejdirektoratet, 2005. Denne rapport skal ses i sammenhæng med de øvrige tekniske rapporter for VVM-undersøgelsen. Der vil være emner, som er fælles for flere af rapporternes respektive fagområder, hvorfor der på sådanne punkter vil være referencer til de øvrige rapporter. Rapporten er udarbejdet for Vejdirektoratet af COWI A/S. 8
Kapitel 2 - Sammenfatning 2. Sammenfatning 2.1 Baggrund for VVM-undersøgelsen Der er foretaget vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af en udvidelse af Holbækmotorvejen fra 4 til 6 spor mellem Fløng og Roskilde V, en strækning på ca. 11 km. På strækningen er der i dag hyppigt kødannelser i morgen- og eftermiddagsmyldretiden, hvilket medfører, at en del trafik vælger at køre alternative veje, bl.a. gennem Roskilde by. Figur 2.1 VVM-redegørelsen beskriver et hovedforslag og tre alternativer til løsning af de trafikale problemer omkring Roskilde samt et muligt nyt sideanlæg nord for Taastrup. Alternativ H1 omfatter kun en udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Ringstedvej. 2.2 Undersøgte alternativer Udvidelsen kan foregå symmetrisk (hovedforslaget) eller asymmetrisk syd om Roskilde (alternativ A). Alternativ H1 er en symmetrisk udbygning med en smallere midterrabat mellem Fløng og Ringstedvej. Desuden er undersøgt en ny linieføring (alternativ B), en ca. 14 km lang strækning for en 4-sporet motorvej ca. 1 km syd for den eksisterende motorvej (Figur 2.1). Ved hovedforslaget og ved alternativ H1 og A nedlægges et tankanlæg ved Køgevejs tilslutning. Som erstatning for dette er det foreslået et etablere et nyt sideanlæg nord for Taastrup. Dette kan etableres enkeltsidet på nordsiden af mo- 9
Kapitel 2 - Sammenfatning torvejen med en forbindelsesvej under denne, eller dobbeltsidet på begge sider af motorvejen. Miljøpåvirkningerne af hovedforslaget og alternativerne er vurderet i forhold 0-alternativet, der er den nuværende 4-sporede vej uden udbygning, men med trafikken fremskrevet til år 2010 (dog 2020 for støj). For en nærmere beskrivelse af alternativerne henvises til Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a). 2.3 Undersøgte varianter Derudover er der undersøgt en række varianter af hovedforslaget: Et udbygget og permanent trafikledelsessystem Udbygning til 8 spor gennem Fløng Fuldt tilslutningsanlæg ved TSA 11 (Vindingevej/Østre Ringvej) B-anlæg ved Vesterled Faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej Vejforbindelser til et evt. Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station Etablering af sideanlæg nord for Taastrup Støjafskærmning ved Ringstedvej og Vestbanen (fravalgt). For en nærmere beskrivelse af varianterne henvises til Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a). 2.4 Metode for VVM-undersøgelsen De miljømæssige undersøgelser og vurderinger i VVM-redegørelsen omfatter: Planforhold Befolkning Landskab og jordbund Visuelle forhold - er vurderet i Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a) Plante- og dyreliv Materielle forhold - er vurderet i Vurdering af arealbehov (Vejdirektoratet 2005b) Kulturarv Friluftsliv Overfladevand Grundvand Luft og klima 10
Kapitel 2 - Sammenfatning Støj Sundhed - er vurderet i Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a) Lys Råstoffer og affald Forurenet jord Afledte socioøkonomiske virkninger Der er i 2002-2004 udført undersøgelser i felten af landskabs- og naturforhold i en ca. 500 m bred korridor omkring Holbækmotorvejen Fløng - Roskilde V samt i en ca. 500 m bred korridor omkring den sydlige linieføring. De undersøgte områder fremgår af bilag 1, kort 1. Desuden er der gennemført en tilsvarende kortlægning omkring sideanlægget nord for Taastrup (Figur 7.5). De biologiske og geografiske optegnelser fra feltundersøgelserne er indtastet i en lokalitetsdatabase, som vil kunne rekvireres på CD-ROM (Vejdirektoratet 2004a). Der er indhentet supplerende oplysninger og kommentarer fra Roskilde Amt og den lokale vildtkonsulent. Udover feltundersøgelser er der indhentet oplysninger om planmæssige forhold i de to amter og kommuner, samt oplysninger om landskab, jordbund, planteog dyreliv, kulturarv og arkæologiske fundsteder, friluftsinteresser, vandløb og grundvandsforhold og forurenede grunde fra diverse tilgængelige kilder. Der er desuden foretaget en støjkortlægning af støjudbredelsen i dag og i 0-alternativet. Miljø- og støjkortlægningen er suppleret med beregninger af fremtidige udledninger til vandmiljøet, fremtidig støjudbredelse og luftforurening samt råstofforbrug og affaldsmængde i forbindelse med anlægsarbejderne. På denne baggrund er virkningerne på miljøet vurderet. Undervejs er der foretaget justeringer i projektet og indarbejdet afværgeforanstaltninger for at mindske de miljømæssige påvirkninger mest muligt. 2.5 Miljøpåvirkninger For hvert af de følgende emner er beskrevet: Eksisterende forhold Vurdering af de undersøgte alternativers og varianters påvirkning Afværgeforanstaltninger, der er indarbejdet i projektet. 11
Kapitel 2 - Sammenfatning Planforhold Planforhold omfatter regionplanlagte områder og andre planmæssige bindinger, f.eks. områder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven. De planmæssige konflikter er - for at undgå for mange gentagelser - i sammenfatningen behandlet under de relevante emner, f.eks. er regionplanlagte friluftsinteresser behandlet under Friluftsliv etc. Det skal dog nævnes her, at en del af strækningen syd om Roskilde er udpeget som transportkorridor, hvor øvrige interesser skal koordineres med hensynet til etablering af transportkorridoranlæg (Figur 2.1). Undersøgte alternativer Samlet set vurderes alternativ B at være i konflikt med flere planmæssige bindinger end hovedforslaget, alternativ H1, alternativ A og 0-alternativet. Det vurderes, at hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A ikke vil være et markant indgreb i planforhold i forhold til 0-alternativet. Ingen af alternativerne vurderes at være i konflikt med Natura 2000 områder. Undersøgte varianter Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre lille vandhul, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. I forhold til planforhold vil et enkeltsidet anlæg nord for Taastrup på motorvejens nordside udgøre et mindre indgreb end et dobbeltsidet, der er i konflikt med kommunens planer for området til friluftsinteresser og temapark. Et enkeltsidet anlæg er i konflikt med et potentielt skovrejsningsområde. De øvrige varianter vurderes ikke at være et indgreb i væsentlige planmæssige forhold, og ingen af varianterne vurderes at være i konflikt med Natura 2000 områder. Befolkning Undersøgelseskorridoren er meget præget af menneskelige aktiviteter med beboelse og erhverv i Fløng, Roskilde og øvrige byområder. Området udnyttes rekreativt i de mange idrætsanlæg samt i fire haveforeninger. Området er desuden præget af at være en transportkorridor for mange mennesker hver dag, såvel for vejtrafik som kollektiv trafik. De væsentligste påvirkninger af befolkningen sker gennem arealindgreb, barrierevirkning samt støj- og luftforurening af beboede og rekreative områder. Fremkommeligheden bliver også påvirket direkte af projektet. Påvirkningerne fra alternativerne er i sammenfatningen behandlet detaljeret 12
Kapitel 2 - Sammenfatning under de respektive emner og kun resumeret her. Materielle forhold, den visuelle virkning og befolkningens sundhed er behandlet i Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a). Undersøgte alternativer Samlet set vil hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A medføre det mindste arealindgreb og den mindste støjudbredelse i boligområder og rekreative områder. Alternativ B vil udgøre det største arealindgreb med en ny barrierevirkning og udbredelse af støj og luftforurening i nye, rekreative og beboede områder. I 0-alternativet er der intet arealindgreb, alternative ruter for vejtrafikken aflastes ikke, og der opsættes ikke supplerende støjafskærmning. Undersøgte varianter Et udbygget og permanent trafikledelsessystem vil først og fremmest gavne trafikanterne ved en øget trafiksikkerhed, fremkommelighed og information i forbindelse med anlægsarbejdet. En udbygning til 8 spor gennem Fløng vil udgøre et større arealindgreb i Fløng (3 m i hver side eller 6 m i den ene side) end hovedforslaget og de undersøgte alternativer, hvis udbygningen ikke kan anlægges ved at inddrage nødspor. Fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej/Østre Ringvej vil give lettere adgang til motorvejen for lastbiler til og fra grusgravsområderne syd for Roskilde og aflaste alternative ruter i Roskilde by og tilslutningen ved Københavnsvej. Tilslutningen kommer tæt på ejendomme ved Vindinge Lillevang. B-anlæg ved Vesterled vil mindske arealindgreb tæt på beboede områder øst for Vesterled. Faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej kan øge muligheden for at opleve rådyr, grævling m.m. i Hyrdehøj Skov. Passagen bør dog ikke anvendes af mennesker, da dyrenes brug kan blive forstyrret af dette. En ny og forbedret vejforbindelse til Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station vil være en forbedring for de trafikanter, der ønsker at benytte det intermodale anlæg til at skifte transportform eller til samkørsel med andre. Etablering at sideanlæg nord for Taastrup vil være et arealindgreb for de berørte ejendomme og et indgreb i et rekreativt område omkring Hakkemosen. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil udgøre det mindste indgreb for befolkning. Indgrebet kan mindskes ved at opretholde alle rekreative stier og etablere den planlagte skovrejsning som skærmende beplantning nord for anlægget. 13
Kapitel 2 - Sammenfatning Landskab og jordbund Landskabet i undersøgelseskorridoren er et svagt kuperet morænelandskab fra istiden med indslag af aflejringer fra smeltevand (bilag 1, kort 2). Jordbunden er leret med store grusforekomster i smeltevandsaflejringerne. Landskabet er præget af mange igangværende og afsluttede grusgrave, den bynære placering med idrætsanlæg, beboelse, erhverv og kolonihaver, Holbækmotorvejen, København- Ringstedbanen, Køgebanen og højspændingsledninger. Undersøgte alternativer En udvidelse af Holbækmotorvejen i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A vil betyde en midlertidig ændring af landskabsbilledet, når randbeplantningen fjernes, og inden ny beplantning er vokset op. Arealindgrebet vil være begrænset til 3-10 m i hver side. De nye og større tilslutningsanlæg samt overføring af Vesterled på bro vil udgøre nye landskabselementer, der vil kunne ses fra de omgivende ejendomme. Landskabsoplevelsen - f.eks. i de fremtidige rekreative områder - kan blive forstyrret af øget støj, hvor der ikke opsættes støjafskærmning langs vejen. Figur 2.2 Holbækmotorvejen med nuværende randbeplantning og støjafskærmning. Alternativ B krydser Darup Råstofsø, som vil blive fyldt delvist op. Desuden krydser den nye motorvej et særligt værdifuldt landskab på en 2 km strækning vest for Ringstedvej med bl.a. den karakteristiske Ledreborg Allé, som vil blive ført over motorvejen. Endelig kommer alternativ B tæt på landsbyerne Vindinge og Vor Frue og krydser ca. 10 levende hegn og 2 jorddiger (i stærkt forfald). 14
Kapitel 2 - Sammenfatning En ny motorvej i alternativ B vil blive gravet ned i forhold til det nuværende terræn og derved være visuelt nedtonet, men udgøre et 50-100 m bredt og op til 10 m dybt skår i landskabet. En ny motorvej krydser planlagte og igangværende råstofgraveområder på en 5,4 km lang strækning. Når råstofferne i området er udnyttet, vil vejen nogle steder komme til at ligge i terræn eller på en dæmning. De to parallelle motorvejsanlæg vil omslutte et smalt restareal, som vil være stærkt præget af motorvejene, begrænse arealanvendelsen og ændre karakter i forhold til i dag. Støjen vil brede sig i et større område end i dag, primært i det åbne land. 0-alternativet vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af landskabet udover en øget støjpåvirkning i forhold til i dag som følge af den generelle trafikvækst. Alternativ B vil medføre væsentligt flere negative landskabelige påvirkninger end hovedforslaget, alternativ H1, alternativ A og 0-alternativet. Undersøgte varianter Et udbygget og eventuelt permanent trafikledelsessystem vil omfatte landskabeligt dominerende portaler hen over motorvejen. Et sideanlæg nord for Taastrup vil være et nyt og synligt element i landskabet. Det landskabelige indgreb bliver mindst, hvis sideanlægget anlægges enkeltsidet nord for motorvejen. En faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej vil medføre en bedre landskabsøkologisk forbindelse vest om Roskilde end i dag. De øvrige varianter forventes kun at få marginal indflydelse på landskab og jordbund i form af nye landskabselementer. Plante- og dyreliv Plante- og dyreliv i undersøgelseskorridoren er - ligesom landskabet - præget af de mange menneskelige aktiviteter, der foregår i området. Der er ikke mange egentlige naturområder, og vådområderne er præget af grundvandssænkning som følge af råstofgravning. I de tidligere råstofgrave er der ved at indfinde sig ny natur i form af et skovområde i Nymølle Grusgrav og søer som f.eks. Roskilde Fiskeland og Darup Råstofsø. Af andre betydende levesteder for dyr og planter er Hyrdehøj Skov, der kun er 13 år gammel. Mellem Fløng og Roskilde samt nord for Taastrup er der planlagt skovrejsning. 15
Kapitel 2 - Sammenfatning Undersøgte alternativer Plante- og dyrelivet bliver ikke meget berørt af hovedforslaget, alternativ H1 eller alternativ A. Arealindgrebet er 3-10 m i hver side, afhængig af omgivende terræn og valg af alternativ. Figur 2.3 Hyrdehøj Skov er kun 13 år gammel og udgør det største naturområde i udersøgelseskorridoren med et fint plante- og dyreliv. Ved tilslutning til Hedelandsvej ligger en lille mose og et regnvandsbassin (sø), der begge er omfattet af naturbeskyttelsesloven (bilag 1, kort 3). Mosen nord for rampen er meget tilgroet, men søen er fin og lysåben. Søen, der ligger inden for rampen, bliver retableret til vejvandsbassin efter udbygning af motorvej og tilslutning. Ved haveforeningen Ny Maglehøj bliver to vandhuller, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, dog delvist fjernede. Vandhullerne er levesteder for padder (herunder spidssnudet frø, der er særligt strengt beskyttet jf. bilag IV i EU-habitatdirektivet) og moseplanter. Indgrebet vil blive begrænset og eventuelt helt undgået i hovedforslaget ved at indføre særlige krav til entreprenørerne under anlægsarbejdet. Ved alternativ A bliver det vanskeligere at bevare vandhullerne. Ved tilslutning til Lindenborgvej kommer den nordøstlige rampe tæt på lille 3-beskyttet mose i Hyrdehøj Skov. Mosen var dog meget udtørret i 2004, og det forventes, at den kan bevares ved at lave skråninger til ramperne stejlere. Den største virkning for plante- og dyreliv vurderes derudover at være den øgede barriereeffekt af en bredere vej med øget trafik i forhold til i dag, hvilket yderligere bliver forstærket af en øget støjafskærmning. 16
Kapitel 2 - Sammenfatning Det er vanskeligt at indarbejde faunapassager på tværs af det eksisterende vejanlæg, idet vejen ligger i niveau med det omgivende terræn. Desuden er motorvejens omgivelser uden for de egentlige byområder ved at blive udbygget til erhvervsformål, der i sig selv danner en barriere for dyrelivet. Der vil blive indbygget et såkaldt faunarør på 1,5 m i diameter til ræv, grævling og padder ved Ny Maglehøj, hvor der er en lille beplantning på nordsiden og flere gode paddevandhuller på sydsiden (bilag 1, kort 9). Arealindgrebet af alternativ B vil være væsentligt større end for hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A. Alternativ B berører således flere naturområder direkte, herunder et område med stor koncentration af vandhuller, hvoraf tre bliver nedlagt som følge af vejen. Vandhullerne er i dag truet af dræning i forbindelse med råstofindvinding, og det vil være vanskeligt at etablere erstatningsvandhuller i området. Tre naturbeskyttede søer bliver direkte berørt, herunder et fint vandhul mellem Vindinge og Vor Frue, Darup Råstofsø på ca. 5 ha med naturmæssige og rekreative potentialer, og et tørlagt og tilgroet vandhul ved Ledreborg Allé af mindre betydning (bilag 1, kort 3). Alternativ B vil medføre, at en del af Darup Råstofsø bliver fyldt op med overskudsjord fra projektet. De andre vandhuller bliver fjernet, men erstattet af nye vandhuller. Et potentielt skovrejsningsområde mellem Fløng og Roskilde bliver gennemskåret af alternativ B. Herved mindskes muligheden for et etablere en grøn kile mellem Fløng og Roskilde som fremtidigt naturområde og økologiske spredningskorridor. Generelt vil alternativ B udgøre en ny barriere for planter og dyr og opsplitte landskabet syd for Roskilde. Det er vanskeligt at indarbejde faunapassager, idet det fremtidige terræn er ukendt som følge af råstofindvinding, og fordi hele linieføringen er lagt i en dyb afgravning i forhold til det nuværende terræn. Desuden danner den eksisterende motorvej en barriere for dyrenes videre færdsel mod nord, øst eller vest om Roskilde. For at mindske barrierevirkningen vil der blive indbygget en faunaunderføring til råvildt vest for Fløng, en faunaunderføring ved vandhullerne nord for Vindinge, en faunabro for råvildt ved Ledreborg Allé samt et faunarør vest for Vindingevej. Stipassager langs Elmelygårdsvej, Kamstrupstien, Køgebanen og Darupvej vurderes også at ville blive benyttet af ræv og grævling (bilag 1, kort 9). 0-alternativet påvirker ikke plante- og dyreliv væsentligt i forhold til i dag, udover at give en øget barrierevirkning og medføre øget støj- og luftforurening som følge af øget trafik. 17
Kapitel 2 - Sammenfatning Alternativ B vil samlet set betyde flere negative konsekvenser for flora og fauna end de øvrige alternativer. Undersøgte varianter En udbygning til 8 spor gennem Fløng vil øge vejens barrierevirkning for dyrevildt. Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre et lille vandhul, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, og hvor der lever butsnudede frøer. En faunaunderføring vest for Ringstedvej vil mindske den barrierevirkning, som Holbækmotorvejen udgør i dag for dyrevildt. Et sideanlæg nord for Taastrup vil berøre naturmæssige interesser ved Hakkemosen, hvor der trods nærheden til motorvejen er et rigt fugleliv. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil ligge i et planlagt skovrejsningsområde, men vil ikke berøre væsentlige aktuelle naturinteresser. De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for plante- og dyreliv. Kulturarv De kulturhistoriske interesser i undersøgelseskorridoren er især koncentreret omkring Kallerup Gårde, der er en gammel landsby af kulturhistorisk interesse, en udgravet boplads fra bronzealderen ved Vindinge samt kulturmiljøet omkring den fredede Ledreborg Allé (Bilag 1, kort 4). Undersøgte alternativer Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af de kulturhistoriske interesser ved en udbygning af den eksisterende vej i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A. Alternativ B tangerer et kulturhistorisk interesseområde ved Vindinge. Interesseområdet ligger i tilknytning til den udgravede bronzealderlandsby. Det er derfor sandsynligt, at der kan blive gjort arkæologiske fund under anlæg. Arkæologiske undersøgelser kan forsinke anlægsarbejderne. Desuden krydser alternativ B Ledreborg Allé, som er et markant kulturhistorisk element. Alléen er fredet ca. 700 m vest for det aktuelle krydsningspunkt. Allétræerne fældes i krydsningspunktet, og alléen hæves 1-2 m. Den nye motorvej vil blive ført under alléen og vil som sådan være ude af syne. Endelig tangerer alternativ B 100 m beskyttelseszonen omkring gravhøjen Sankt Olufs Høj og krydser to beskyttede jorddiger (i stærkt forfald) og tre steder, hvor der er gjort arkæologiske fund. 18
Kapitel 2 - Sammenfatning 0-alternativet vurderes ikke at få væsentlig betydning for kulturmiljøet. Samlet vurderes udbygningsløsningerne og 0-alternativet at medføre langt færre negative interesser for kulturmiljø end alternativ B. Undersøgte varianter Øst for Hakkemosen er der gjort arkæologiske fund i forbindelse med en boplads. Det er derfor sandsynligt, at der kan gøres fund under anlæg, hvis et dobbeltsidet sideanlæg nord for Taastrup besluttes samt ved anlæg af rampe for et enkeltsidet anlæg. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vurderes at påvirke kulturmiljøet mindst. Et øget jordarbejde som følge af en udbygning til 8 spor gennem Fløng, fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej, B-anlæg ved Vesterled og ny vejforbindelse til Parkér & Rejs anlæg kan medføre, at der gøres arkæologiske fund. De øvrige varianter vurderes ikke at kunne få væsentlig betydning for kulturmiljøet. Friluftsliv Friluftslivet i undersøgelseskorridoren for et udbygget eller nyt vejanlæg er præget af bynær beliggenhed og rekreative interesser for mange mennesker i form af stiforbindelser, skydebane, kolonihaver, idrætsanlæg, fiskesøer, festivalplads etc. Undersøgte alternativer Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A vil påvirke de rekreative interesser negativt ved at fjerne af den for vejen dækkende randbeplantning. Støjafskærmning og støjsvag belægning vil betyde, at støjgener ikke bliver væsentligt værre i forhold til i dag, og oven i købet forbedres en smule lokalt, bl.a. i haveforeningerne langs motorvejen. Stiforbindelser bliver opretholdt på tværs af vejen. Alternativ B gennemskærer et område, der er udlagt til friluftsformål mellem Københavnsvej og Ringstedvej (ca. 7 km). En ny motorvej her vil begrænse mulighederne for retablering af råstofgraveområderne til rekreative formål og gøre området mellem den nye og den gamle vej mindre attraktivt som frilufts-, turist- og udflugtsområde. Alternativ B vil være en ny barriere, og et par småveje og stier bliver lukket som følge af vejanlægget. Friluftslivet er især tiltrukket af små veje, hvor der stort set ingen biltrafik er i dag, og som giver mulighed for rundture fra bopælen, f.eks. Lillevangsvej nord for Vindinge. Et areal, der bruges til teltplads og parkering i forbindelse med Roskilde Festival, bliver gennemskåret. Alternativ B vil desuden passere tæt forbi havefor- 19
Kapitel 2 - Sammenfatning eningen Roarsgave og gennemskære skydebanen vest for Fløng. Skydebanen vil næppe kunne opretholdes. Et planlagt skovrejsningsområde mellem Fløng og Roskilde gennemskæres, og den potentielle rekreative værdi af skovområdet forringes. Figur 2.4 Sti under Holbækmotorvejen til Trekroner Station bliver opretholdt i hovedforslaget og i alle alternativer. 0-alternativet vil medføre en øget støjudbredelse end i dag omkring eksisterende og planlagt beboelse, kolonihaver og planlagte friluftsområder langs motorvejen, men vil derudover ikke påvirke rekreative interesser. Alternativ B vil medføre væsentligt flere negative konsekvenser for friluftslivet end en udbygning af den eksisterende Holbækmotorvej. Undersøgte varianter En faunapassage i Hyrdehøj Skov kan få rekreativ betydning, hvis den medfører, at der kommer mere dyrevildt i skoven. Den bør dog markeres med skilte, for at undgå at mennesker og hunde benytter den til rekreative formål. Et nyt sideanlæg nord for Taastrup berører et planlagt skovrejsningsområde og en rekreativ sti nord for Holbækmotorvejen. Området syd for motorvejen har en 20
Kapitel 2 - Sammenfatning stor rekreativ udnyttelse i dag og er udlagt til rekreative formål (park) i kommuneplan. En støjvold er under opførelse, og der er mange stier i området. Et dobbeltsidet anlæg er et arealindgreb og en visuel og støjmæssig påvirkning i det rekreative område, hvor stier må omlægges eller nedlægges. Desuden må støjvolden flyttes. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil være at foretrække ud fra rekreative interesser. Den rekreative stiforbindelse, der i dag er forbundet via tunnel under motorvejen, kan da føres under sammen med tilkørsel til et enkeltsidet anlæg. De øvrige varianter vurderes kun at få marginal rekreativ betydning. Overfladevand Undersøgelseskorridoren forløber tæt på et vandskel, hvor overfladevandet løber mod henholdsvis nord og syd. Der er derfor ringe vandføring i de vandløb, der er potentielle vejvandsmodtagere. Ingen større vandløb krydser undersøgelseskorridoren. Undersøgte alternativer Ved udbygning af Holbækmotorvejen i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A bliver det nuværende afvandingssystem renoveret. Herved bliver en stor del af de potentielt forurenende stoffer i vejvandet tilbageholdt i forsinkelsesbassiner inden udledning til recipienten, og det vil være muligt at tilbageholde et eventuelt spild på vejen. Beregninger af udledninger i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A viser dog, at koncen trationerne af kobber, benzopyren og benzofluoranthen kan overskride kvalitetskravene i de vandløb, hvor fortyndingen er mindst. Det vurderes, at vejvandet hur tigt bliver fortyndet nedstrøms, så det kun er over en kort strækning, at overskridelser forekommer. Disse vandløb har i øvrigt den laveste målsætning (C og D). Alternativ B vil som hovedforslaget blive anlagt med et nyt og lukket afvandingssystem, hvor udledningen til vandløb bliver forsinket i et bassin, og en stor del af de forurenede stoffer kan tilbageholdes. Nogle steder må vejvandet fra forsinkelsesbassinerne dog pumpes over i vandløb, fordi vejen anlægges i en stor afgravning. Også for alternativ B viser beregninger, at kvalitetskraven for visse forurenende stoffer overskrides på grund af ringe vandføring i de meget små vandløb. Det bør overvejes, om udledning til Skovbækken fra alternativ B helt kan undgås, da recipienten har en skærpet målsætning. De øvrige planlagte recipienter har lempede målsætninger, og vejvandet vil hurtigt blive fortyndet. 21
Kapitel 2 - Sammenfatning Darup Råstofsø bliver krydset af alternativ B på en dæmning, og den nordlige femtedel (ca. 1 ha) af søen vil blive fyldt op. Råstofsøen er i direkte kontakt med det sekundære grundvandsmagasin, og det bliver derfor sikret, at et eventuelt spild eller overløb fra forsinkelsesbassin i grusgravens nordlige del ikke løber til søen. I 0-alternativet ledes vejvandet via åbne grøfter til vandløb uden væsentlig forsinkelse, hvilket dels giver en hydraulisk og miljømæssig belastning af vandløbet, men også betyder, at en ukontrolleret del siver til jord og grundvand, og at et eventuelt spild på vejen ikke kan tilbageholdes. Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A vurderes at have færrest miljøkonsekvenser, idet de i modsætning til alternativ B forbedrer den nuværende afvanding og friholder Skovbækken for vejvand og Darup Råstofsø for at blive fyldt delvist op. Undersøgte varianter Ved udvidelse til 8 spor gennem Fløng bliver det befæstede areal øget med under 0, 5 ha, og det vil betyde en marginalt større vejvandsmængde, der skal ledes til recipient. Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan overfladevand fra sideanlægget vil blive håndteret. Det forventes, at det vil blive samlet op og ledt via olieudskiller og forsinkelsesbassin til nærmeste recipient. Ved tankanlæg stilles der særlige krav til håndtering af overfladevand for at undgå forurening af jord, grundvand og overfladevand. De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for miljøet. Grundvand Den største del af undersøgelseskorridoren (> 80 %) er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Umiddelbart syd for Roskilde er en lomme med almindelige drikkevandsinteresser. Ved Trekroner er grundvandet klassificeret som særligt sårbart. Den generelle strømningsretning for grundvandet i området er fra syd mod nord. Undersøgte alternativer Hovedforslaget, alternativ H1og alternativ A anlægges med et lukket afvandingssystem, der leder alt vejvand til forsinkelsesbassiner, hvorfra det ledes til vandløb. Det betyder, at nedsivning af potentielt forurenet vejvand bliver betydeligt mindsket i forhold til i dag, hvor vandet ledes til åbne grøfter, hvorfra det kan sive til grundvandet. Ved uheld, hvor der spildes miljøfremmede stoffer på vejbanen, vil forureningen i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A kunne 22
Kapitel 2 - Sammenfatning opsamles fra forsinkelsesbassinerne. Det er en forbedring i forhold til i dag, især på en ca. 1 km strækning gennem et særligt sårbart drikkevandsområde ved Trekroner. I det særligt sårbare område forventes, at der bliver stillet særlige krav til deponering af overskudsjord. Alternativ B anlægges ligesom hovedforslaget med et lukket afvandingssystem, der sikrer grundvandet mod nedsivning af forurenet vejvand. Alternativ B kommer tættere end 300 m på tre drikkevandsboringer, hvoraf dog kun en er udlagt med en beskyttet kildepladszone (Vestermark Vandværk ved Ringstedvej). Derudover krydser alternativ B Darup Råstofsø, hvor vandet i søen er i direkte kontakt med det sekundære grundvand. Det bliver derfor sikret, at der ikke bliver ledt vejvand til Darup Råstofsø, og at overløb fra forsinkelsesbassin undgås. 0-alternativet forløber gennem et område, der er udpeget som særligt sårbart drikkevandsområde. Vejvandet, der løber til åbne grøfter i 0-alternativet, kan sive til grundvandet og udgøre en potentiel forureningsrisiko. I tilfælde af spild på vejen, vil der også i 0-alternativet være en risiko for, at forurenende stoffer siver til grundvandet. Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A vurderes på denne baggrund at være mest miljøvenlige i forhold til grundvandet, fordi det nuværende afvandingssystem bliver mere sikkert. Undersøgte varianter En ny vejforbindelse til parkér & rejs anlæg ved Trekroner Station medfører en tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord. I dette område er grundvandet særligt sårbart, og der skal derfor træffes særlige grundvandsbeskyttende foranstaltninger ved anlægsarbejdet. Nord for Taastrup er der særlige drikkevandsinteresser, men placeringen af et sideanlæg ligger uden for indvindingsoplande og kildepladszoner. Et sideanlæg med tankstation vil blive anlagt med særlige sikkerhedskrav i hen hold til bekendtgørelse nr. 555 for at forebygge forurening af jord og grundvand. De øvrige varianter vurderes ikke at påvirke grundvandet væsentligt. Luft og klima Luftforurening fra trafikken samt eventuelle klimapåvirkninger fra CO 2 -udledninger er vurderet af Tetraplan på baggrund af trafikberegningerne. Undersøgte alternativer I Hovedforslaget og alternativ A vil der være en beskeden stigning i både energiforbrug og CO 2 -udslip på 0,17 % i forhold til 0-alternativet. Større 23
Kapitel 2 - Sammenfatning energiforbrug medfører alt andet lige et øget udslip af luftforurenende stoffer. Emissionerne bliver dog reduceret lidt langs vejstrækninger i byområder (f.eks. Roskilde by), idet flere biler vælger den udvidede Holbækmotorvej. Langs Holbækmotorvejen vil emissionerne stige lidt. Emissioner og energiforbrug i alternativ H1 er omtrentligt som for hovedforslaget, dog med en lidt større belastning i og omkring Roskilde by, da der kommer lidt mere trafik på de lokale veje i alternativ H1 end i hovedforslaget. Alternativ B medfører en endnu mere beskeden stigning i energiforbrug og CO 2 -udslip på 0,11 % og en tilsvarende aflastning af bystrækninger. I 0-alternativet vil trafikken være vokset i forhold til i dag, og flere vil vælge at køre alternative ruter, f.eks. gennem byområder, hvor luftforureningen følgelig vil stige. Undersøgte varianter Der er ikke foretaget vurderinger af effekter på luftkvaliteten som følge af varianterne, idet de forventes at få marginal betydning. Støj Den støjmæssige konsekvens af hovedforslaget og af alternativ H1, og A og B er vist i nedenstående skema i forhold til 0-alternativet. Antallet af støjbelastede helårs- og fritidsboliger er vist pr. 5 db interval for de veje, som ligger inden for det valgte beregningsområde, inklusive skærende veje. Hovedforslaget og alternativ A er i støjmæssig sammenhæng ens. Der er forudsat støjsvag belægning på Holbækmotorvejen i hovedforslaget og alternativ H1 og A, samt på den nye motorvej i alternativ B. Nuværende og fremtidig støjafskærmning er indregnet - de nye med en højde på 3-4 m. Alternativ Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger i interval (db) I alt SBT 55-60 60-65 65-70 >70 0-alternativ 1.440 750 345 125 2.660 549 Hovedforslaget/ Alternativ A 1.432 361 175 35 2.003 308 Alternativ H1 1.089 267 168 36 1.560 256 Alternativ B 1.363 435 191 56 2.045 360 Tabel 2.1 Antal støjbelastede boliger og støjbelastningstallet (SBT) i 0-alternativet, og i hovedforslaget samt i alternativ H1, A og B. 24
Kapitel 2 - Sammenfatning Undersøgte alternativer I hovedforslaget og alternativ A reduceres antallet af støjbelastede boliger i forhold til 0-alternativet med ca. 650 boliger langs influensvejnettet. For hovedforslaget og alternativ A sker der desuden en væsentlig reduktion af støjbelastningen (SBT) på ca. 250, hvilket skyldes ny og øget støjafskærmning langs Holbækmotorvejen. Det betyder især en reduktion for de haveforeninger, der ligger umiddelbart op ad motorvejen (Ny Maglehøj og Hvilen). I hovedforslaget udskiftes en del ældre støjskærme i modsætning til alternativ A, hvor de gamle kan blive stående. Dette har mest visuel og økonomisk betydning og får mindre støjmæssige konsekvenser, da de nye støjskærme ikke bliver væsentligt højere, end de der står i dag. I alternativ H1 vil støjforholdene langs motorvejen blive forbedret med ca. 2 db på åbne strækninger og igennem Fløng i forhold til Hovedforslaget som følge af den forudsatte hastighedsreduktion fra 110 til 90 km/t. Til gengæld vil en række boliger langs indfaldsveje til Roskilde samt en del af vejene i Roskilde By få øget støjbelastningen med op til ca. 0,5 db som følge af mere trafik på de lokale veje. I forhold til hovedforslaget reduceres antallet af støjbelastede boliger i alternativ H1 med ca. 450 boliger. I Alternativ B reduceres antallet af støjbelastede boliger med ca. 600, og SBT reduceres med ca. 200. Alternativ B medfører ny støj i områder, der ikke er støjbelastede i 0-alternativet og kun en lille støjreduktion langs Holbækmotorvejen. En stor del af det nye område, der kan blive støjbelastet i alternativ B, er udlagt som fremtidigt rekreativt område. I 0-alternativet fortsætter trafikvæksten, uden at der træffes støjafskærmende foranstaltninger langs Holbækmotorvejen, og det medfører en øget støjudbredelse i forhold til i dag. Alternativ H1 medfører den største reduktion i antallet af støjbelastede boliger. Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A undgår samtidig ny støjudbredelse i nye og rekreative områder. Undersøgte varianter Udbygning til 8 spor gennem Fløng kan medføre en større trafikmængde og dermed en øget støj. Antallet af støjbelastede boliger vil afhænge af, om nogle boliger tæt på vejen må eksproprieres. 25
Kapitel 2 - Sammenfatning Etablering af sideanlæg nord for Taastrup betyder, at den støjvold, der er under opførelse, må flyttes længere sydpå. Støjen fra sideanlægget vurderes dog ikke at overstige støjen fra motorvejen. De øvrige varianter forventes kun at få marginal betydning for støjudbredelsen i området. Lys En ny vej med biler i det åbne land og en ændret vejbelysning på en eksisterende vej kan medføre en lysforurening (spredning af lys). Undersøgte alternativer Der er endnu ikke valgt belysning langs hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A. Der forventes dog ikke at forekomme væsentlige ændringer i lysforhold i forhold til i dag. Alternativ B vil udgøre en ny lyskilde i det åbne land. Der forventes dog ikke en væsentlig lysspredning, idet vejen ligger i afgravning på stort set hele strækningen. I 0-alternativet er der en vis lysspredning fra biler på vejen og fra lysarmaturer. Lysforureningen til det åbne land begrænses mest muligt ved hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A. Undersøgte varianter Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej og et B-anlæg ved Vesterled kan give små ændringer i lysforholdene, dels på grund af vejbelysningen, dels som følge af lys fra bilerne. En ny vejforbindelse til parkeringsanlæg ved Trekroner Station vil betyde en ny lyskilde, der dog forekommer i et område med mange andre lyskilder (motorvej, jernbane, station). Etablering af et sideanlæg nord for Taastrup vil være en ny lyskilde i et relativt mørkt område, hvor der kun er svag vejbelysning fra Holbækmotorvejen. Området ligger dog tæt ved oplyste byområder. Råstoffer og affald I forbindelse med udvidelse eller nyanlæg af en motorvej anvendes råstoffer i form af grus, asfalt, beton m.m. Ved udvidelse af eksisterende vej skal broer rives ned, og asfalt opbrydes, og hvis nedrivningsproduktet ikke kan genanvendes, bliver der affald tilovers. Ved nyanlæg af en motorvej kan der desuden være 26
Kapitel 2 - Sammenfatning jord tilovers, hvis vejen graves ned. Forbrug af ressourcer og produktion af affald kan udgøre en miljøbelastning ved produktion, transport og ved udlægning/ bortskaffelse. Undersøgte alternativer Forbruget af sand og grus i hovedforslaget er i alt ca. 260.000 m 3. Dette svarer i alt til ca. 8 % af den årlige indvinding af sand, grus og sten i Roskilde Amt, og det vurderes derfor at kunne skaffes lokalt. Da grus er en ikke-fornybar ressource, vil sand/grus fra opbrydning af de eksisterende vejarealer i så stor udstrækning som muligt blive genbrugt for derved at reducere nettoforbruget mest muligt (ned til 45 %). Forbruget af asfalt, beton og stål i anlægsfasen for hovedforslaget er et på nationalt niveau lille og skønnes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Det forventes ligeledes at kunne skaffes lokalt. I hovedforslaget vil der være et muldoverskud på ca. 32.000 m 3, der kan være forurenet, idet det hidrører fra vejrabatjord. Det forventes dog at være så svagt forurenet, at det kan tillades indbygget i vejprojektet. Øvrigt ikke-genanvendeligt affald forventes at udgøre under 100 tons og bortskaffes lokalt. I alternativ A er forbruget af sand, grus asfalt, beton og stål samt potentielt forurenede muldoverskud og øvrigt ikke-genanvendeligt affald i samme størrelsesorden som for hovedforslaget. I alternativ H1 er de tilsvarende mængder ca. 10 % mindre end i Hovedforslaget. Forbruget af råstoffer i alternativ B vil være væsentlig større end for hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A, idet der er tale om anlæg af en ny vej, og der kun kan genbruges en lille del fra opbrydning af eksisterende vej. Det forventes dog stadigt at kunne skaffes lokalt. I alternativ B forventes et betydeligt jordoverskud på ca. 3 mio. m 3. Ca. 270.000 m 3 stammer fra råstofgraveområder og forventes at have en så god kvalitet, at det kan sælges eller genbruges (som grus). Den resterende mængde forsøges indbygget i vejprojektet til terrænregulering, støjvolde, midterrabatter, og opfyldning af Darup Råstofsø. I 0-alternativet anvendes ikke råstoffer og produceres ikke affald udover til almindeligt vedligehold. Ud fra et råstofmæssigt synspunkt vil hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A have de færreste miljøkonsekvenser og alternativ B de fleste. 27
Kapitel 2 - Sammenfatning Undersøgte varianter Råstofforbrug og affaldsproduktion ved varianterne er ikke vurderet. Det forventes dog ikke, at varianterne vil medføre et væsentligt større forbrug eller væsentligt mere affald end for hovedforslaget, og miljøpåvirkningerne som følge af et lille merforbrug skønnes marginale. Forurenet jord Industrigrunde kan være forurenede, og vejrabatjord samt jernbanestrækninger er ligeledes potentielt forurenede. Hvis den nye vej eller udvidelse af en eksisterende vej skal anlægges gennem sådanne områder, skal der tages højde for at skulle bortskaffes forurenet jord. Undersøgte alternativer Fem kortlagte grunde kan blive berørt ved udvidelsen i hovedforslaget og i alternativ H1 og A. Derudover kan der være potentielt forurenede jernbanestrækninger og vejrabatter. Miljømyndighederne skal give særskilt tilladelse til, at den lettere forurenede jord kan indbygges i terrænregulering, støjvolde, midterrabatter m.m. Der kan f.eks. være særligt sårbare områder i forhold til grundvandsinteresser, hvor den lettere forurenede jord ikke må genindbygges. Hvis det viser sig, at den er sværere forurenet, må den afhændes til deponering. Omkring alternativ B er der kortlagt otte grunde, som kan blive berørt under anlæg. Her gælder samme regler for eventuel indbygning i terrænregulering, støjvolde, midterrabatter m.m. 0-alternativet medfører ikke anlægsarbejder i potentielt forurenet jord eller inden for kortlagte arealer. Hovedforslaget og alternativerne kan ikke umiddelbart sammenlignes, så længe de konkrete mængder af forurenet jord og forureningsklasse ikke er kendt, men erfaringerne fra udbygning af andre motorveje viser, at der skal påregnes håndteret store mængder potentielt forurenet jord i hovedforslaget og i alternativ H1 og A samt for alternativ B gennem Fløng og ved jernbanekrydsninger. Undersøgte varianter Udbygning til 8 spor gennem Fløng kan betyde, at endnu en kortlagt grund bliver berørt, og mere potentielt forurenet vejrabatjord skal analyseres og eventuelt bortskaffes. Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre kortlagte og potentielt forurenede grunde. 28
Kapitel 2 - Sammenfatning En ny vejforbindelse til parkér & rejs anlæg ved Trekroner Station medfører en tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord. Ved sideanlæggets mulige placering nord for Taastrup er der ikke registreret forurenet jord, men der har graveaktiviteter i området, som kan betyde på, at der er fyldt op med affald. Det kan også forventes, at vejrabatjorden langs motorvejen er potentielt forurenet. Ingen af de øvrige varianter vurderes at kunne berøre kortlagte arealer. Afledte socioøkonomiske forhold Miljøkonsekvenserne af et anlægsprojekt kan have økonomiske konsekvenser for større befolknings- eller samfundsgrupper. Undersøgte alternativer Ingen af miljøpåvirkningerne for hverken hovedforslaget, alternativ H1, alternativ A eller alternativ B vurderes at kunne få væsentlige afledte socio-økonomiske konsekvenser af betydning. Cost-benefit analyse for projektet fremgår af Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a). Undersøgte varianter Der er ikke vurderet afledte socio-økonomiske effekter af varianter til hovedforslaget. 29
Kapitel 2 - Sammenfatning 2.6 Afværgeforanstaltninger De væsentligste indarbejdede afværgeforanstaltninger er: Miljøledelse i anlægsperioden Støjafskærmning og støjsvag belægning for hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A og B Opsamling af vejvand i et lukket vejvandssystem, hvorfra det ledes til forsinkel sesbassiner med lukkemekanisme og olieudskiller, så forurenede stoffer kan tilbageholdes og suges op, inden vejvandet ledes til vandløb. Miljømæssigt forsvarlig håndtering af forurenet jord Genbrug af opbrudte råstoffer (grus og asfalt) Etablering af sti- og faunapassager Etablering af erstatningsnatur (vandhuller, skov og randbeplantning). 30
Kapitel 3 - Principper og metoder 3. Principper og metoder Miljøvurderingens lovgrundlag Før anlægsarbejderne for en udvidelse fra 4 til 6 spor af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest kan igangsættes, skal der vedtages en anlægslov. Som grundlag for Folketingets behandling og vedtagelse af et forslag til anlægslov er der lavet en VVM-undersøgelse som bl.a. er dokumenteret i denne miljøvurdering. VVM-undersøgelser er obligatorisk for store anlægsarbejder ifølge EU-direktiv (Rådet for den Europæiske Union 1997) og den danske planlov (Miljø- og Energiministeriet 1999a). Indholdet i en VVM-undersøgelse skal som minimum omfatte: En beskrivelse af projektet og de væsentligste alternativer, samt argumenter for udpegning af hovedforslaget (er beskrevet i den sammenfattende VVMredegørelse) En beskrivelse af de nuværende miljøforhold i projektområdet (er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering) En vurdering af projektets kort- og langsigtede, direkte, indirekte og kumulative virkninger på miljøforhold (er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering) En beskrivelse af, hvad der er gjort eller kan gøres for at undgå, mindske eller kompensere for uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger - de såkaldte afværgeforanstaltninger (er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering) En beskrivelse af den anvendte metode for miljøvurderingen (er beskrevet detaljeret i denne miljøvurdering under de enkelte emner) Eventuelle mangler ved miljøvurderingen (er beskrevet under de enkelte emner). For at sikre inddragelse af offentligheden indgår to offentlige høringer som en obligatorisk del af VVM-undersøgelsen: Indkaldelse af ideer og forslag når projektet går i gang (for-offentlighedsfasen) Fremlæggelse af VVM-undersøgelsen i minimum 8 uger samt indkaldelse af indsigelser og bemærkninger (2. offentlighedsfase). 31