ANDERS VALENTINER-BRANTH ADVOKAT DIR: 53 88 41 48 AVB@NNLAW.DK OLE HASSELGAARD ADVOKAT DIR. 41 27 12 48 OHA@NNLAW.DK LAU FRANZMANN BERTHELSEN ADVOKAT DIR. 25 10 05 51 LFB@NNLAW.DK FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K X. JANUAR 2019 REF. 68.287 NOTAT OM MULIGHEDEN FOR AT INDDRAGE HENSYNET TIL AT UNDGÅ KYSTNÆRE VINDMØLLER 1. Indledning Assens Kommune har anmodet os om at vurdere en række spørgsmål om muligheden for at inddrage hensynet til at undgå kystnære vindmøller, uanset om den særlige kommunale indsigelsesret efter VE-loven finder anvendelse. Anmodningen skal ses i lyset af, at Energistyrelsen i den kommende tid skal tage stilling til, om den miljøkonsekvensrapport, der er udarbejdet i sagen om Lillebælt Syd Vindmøllepark, bør godkendes. Nedenfor i pkt. 2 er der en sammenfatning og konklusion. Pkt. 3 indeholder vores uddybende bemærkninger af mere generel karakter, mens pkt.4 indeholder vores bemærkninger om hensynet til at undgå kystnære vindmøller i den konkrete sag. 2. Sammenfatning og konklusion Om det rejste spørgsmål skal vi generelt bemærke følgende: 68.287/AVB
Det vil utvivlsomt være lovligt at inddrage konkrete, miljømæssige hensyn, der kan tale for at undgå kystnære vindmøller, i i forbindelse med afgørelser i sager om anlæg af havvindmøller. Hensynet til at modvirke en negativ påvirkning af kystlandskabet er et sådant sagligt og relevant kriterium, og VE-loven må efter vores opfattelse antages at bygge på en almindelig forudsætning om, at et konkret begrundet, miljømæssigt hensyn til at undgå vindmøller, der bliver placeret for tæt på kysten, må inddrages ved myndighedernes afgørelser på dette område. Vi mener også, at det er lovligt og sagligt at lægge betydelig vægt på selve den interesse, der ud fra blandt andet en mere overordnet planmæssig betragtning kan være knyttet til at undgå kystnære vindmøller. Det vil sige, at der efter vores opfattelse kan lægges betydelig vægt på et ønske om at undgå kystnære vindmøller, uden at det er nødvendigt herudover at påvise en konkret, negativ påvirkning af kystlandskabet. Selve det forhold, at man ønsker mere overordnet at varetage et hensyn til ikke at opføre vindmøller relativt tæt på kyststrækninger, kan dermed efter vores opfattelse inddrages som et lovligt og sagligt kriterium. Det gælder, uanset om den særlige kommunale indsigelsesret vil kunne finde anvendelse. Vi mener desuden, at der er tale om et stærkt hensyn, og det vil derfor efter vores opfattelse være sådan, at hensynet til at undgå kystnære vindmøller både kan og skal indgå med betydelig vægt blandt andet, når der skal foretages en samlet afvejning af, om en miljøkonsekvensrapport bør godkendes. I den forbindelse skal vi pege på, at også selve hensynet til at opnå kommunal opbakning er anført i VE-lovens forarbejder som et relevant og dermed i nærværende sammenhæng lovligt og sagligt hensyn. Endelig skal vi mere generelt henvise til, at Energiklagenævnet har fastslået, at det var sagligt, når Energistyrelsen i sin praksis lagt en linje, hvor kystnære havvindmøller kun undtagelsesvist bliver tilladt, og sådan at en undtagelse kræver, dels at der er en særlig og funktionel begrundelse, dels at projektet havde underordnet betydning for de landskabelige forhold mv. Denne praksis ses ikke at være forladt, og det bemærkes herved, at en eventuel praksisændring hos en forvaltningsmyndighed som altovervejende udgangspunkt skal varsles og offentliggøres, jf. f.eks. Højesterets dom gengivet i U2018.3697 H 2
Om den konkrete sag skal vi bemærke følgende: Hvis vindmøllerne bliver placeret, sådan som der er lagt op til i den foreliggende miljøkonsekvensrapport, vil det blive oplevet som en helt afgørende ændring af en række kyststrækninger inden for Assens Kommune. Vindmøllerne vil visuelt få en overordentligt dominerende og skæmmende karakter, og alle andre visuelle indtryk af omgivelserne vil træde i baggrunden til skade for det smukke kystlandskab. Samlet er der efter vores opfattelse ikke tvivl om, at hensynet til at undgå den påtænkte opstilling af vindmøller, der på grund af deres placering i kystnære områder vil være til skade for miljøet og skæmme landskabet, taler med stor styrke for, at den foreliggende miljøkonsekvensrapport ikke bliver godkendt. Hvis det ud fra andre hensyn bliver besluttet at videreføre projektet, vil den rigtige fremgangsmåde under alle omstændigheder være, at der bliver foretaget nye og supplerende undersøgelser, inden der bliver taget stilling til, om der kan ske en miljøgodkendelse. Vi skal i den forbindelse blandt andet pege på, at det i den foreliggende rapport nærmest uden videre er lagt til grund, at vindmøllerne skal placeres i et bestemt område nemlig i det østlige/nordøstlige del af det såkaldte sydlige undersøgelsesområde. Det er i rapporten anført, at en sådan placering af møllerne vil opfylde flere kriterier, der blandt andet omfatter placering minimum 4 km fra kyststrækninger. Rapporten indeholder imidlertid ingen nærmere beskrivelse af alternative muligheder, når det gælder placering. Blandt andet er der ingen beskrivelse af de alternativer, der ville bestå i placere møllerne i enten den vestlige del af det område, der i forundersøgelsestilladelsen er udpeget til at være det sydlige undersøgelsesområde, eller i den vestlige del af det nordlige undersøgelsesområde. Det kan naturligvis være sådan, at der ud fra andre hensyn kan være fordele ved at placere møllerne i det område, der er valgt i rapporten. Set i lyset af, at hele projektet først og fremmest udspringer af et lokalt ønske fra denne side af Lillebælt, mens der som anført er stærke indsigelser fra Assens Kommune, må det imidlertid være rigtigt og berettiget nærmere at undersøge muligheder og konsekvenser ved en alternativ placering. Det vil i den forbindelse efter vores opfattelse være lovligt og sagligt at lade et overordnet hensyn til at undgå kystnære vindmøller indgå med forskellig vægt i forhold til de forskellige 3
parter herunder sådan at det kan være berettiget og relevant også at undersøge og vurdere muligheden for i givet fald hvis projektet videreføres at placere vindmøllerne tættere på kysten på Sønderborg-siden end på Assens-siden. Vi bemærker i den forbindelse, at det som anført ovenfor efter vores opfattelse vil være lovligt og sagligt også at lægge vægt på selve det forhold, at der ikke er lokal opbakning hos Assens Kommune til at placere vindmøllerne som angivet i den foreliggende miljøkonsekvensrapport. 3. Nærmere om at inddrage hensynet til at undgå kystnære vindmøller 3.1. Det retlige grundlag for at hensynet bliver inddraget 3.1.1. Spørgsmålet er, i hvilket omfang det uanset om den særlige kommunale indsigelsesret finder anvendelse er muligt at inddrage hensynet til at undgå kystnære vindmøller i forbindelse med en afgørelse om, hvorvidt den miljøkonsekvensrapport, der er udarbejdet i Lillebælt Syd-sagen, bør godkendes. Vi skal herom bemærke, at spørgsmålet om, hvilke hensyn der kan inddrages, ikke er udtrykkeligt reguleret i den pågældende lovgivning. Afgørende for, hvilke hensyn der kan indgå i en vurdering af, om miljøkonsekvensrapporten bør godkendes, vil derfor være, hvilke hensyn der ud fra blandt andet en fortolkning af lovgivningen på området må anses for lovlige og saglige. Det vil i den forbindelse utvivlsomt være lovligt at inddrage konkrete, miljømæssige hensyn, der kan tale for at undgå kystnære vindmøller, i grundlaget for de afgørelser, der bliver truffet i sager om anlæg af havvindmøller. Det følger da også af forundersøgelsestilladelsen i sagen, at visuelle forhold skal indgå i forundersøgelsen og rapporten, og dette bekræfter i sig selv, at det er et lovligt og sagligt hensyn at inddrage i den pågældende sammenhæng. Hensynet til at modvirke en negativ påvirkning af kystlandskabet er med andre ord et sagligt og relevant kriterium, og VE-loven må efter vores opfattelse antages at bygge på en almindelig forudsætning om, at et konkret begrundet, miljømæssigt hensyn til at undgå vindmøller, der bliver placeret for tæt på kysten, må inddrages ved myndighedernes afgørelser på dette område. 4
Herefter kan der rejses det spørgsmål, om det også vil være muligt at inddrage et mere overordnet hensyn til at undgå kystnære vindmøller, når der i den enkelte sag skal foretages en samlet skønsmæssig afvejning af forskellige og til dels modsatrettede hensyn. Spørgsmålet er altså, om der lægges vægt på et mere generelt hensyn til eller ønske om at undgå kystnære vindmøller, uden at det er nødvendigt herudover at påvise, at en placering af vindmøllerne i det pågældende område vil indebære en uacceptabel, negativ påvirkning af kystlandskabet. Det er vores opfattelse, at dette spørgsmål skal besvares bekræftende, og vi kan herved blandt andet henvise til forarbejderne til en ændring af VE-loven i 2013. Her blev der indsat en bestemmelse i lovens 22, stk. 10, om at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være relevant, herunder fastsætte en mindsteafstand fra kysten. Af forarbejderne hertil fremgår blandt andet (lovforslag nr. L 135 af 6. februar 2013 med vores understregninger): Det følger af 22, stk. 7, at en tilladelse til udnyttelse af energi på havet kun kan gives til områder, hvor ministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Der er tale om en konkret vurdering. Dette betyder i henhold til gældende ret, at der ikke kan gives tilladelse, hvis etablering af produktionsanlæg på forhånd må anses for udelukket, f.eks. pga. hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v., jf. de specielle bemærkninger til lovforslaget til lov nr. 503 af 17. juni 2008 (lovforslag nr. 108 fremsat 12. marts 2008) Ovennævnte bemærkninger medfører, at der er relativt snævre grænser for det skøn, som ministeren kan udøve ved vurderingen af, om et område er relevant. Det vurderes, at der er behov for, at ministeren får mulighed for at inddrage flere kriterier, når det vurderes, om og i hvilket omfang et område er relevant for udnyttelse af energi. Særligt i forhold til havvindmøller er der f.eks. behov for at kunne inddrage mere overordnede planmæssige hensyn i forhold til den samlede udbygning af havvindmøller. Det kan bl.a. ikke udelukkes, at der ud fra et overordnet planhensyn på havet fremover ikke ønskes produktionsvindmøller tæt på kysten, uanset at det ikke i det konkrete tilfælde er udelukket af hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v. Som anført i disse forarbejder fra 2013 var det allerede på det hidtil gældende grundlag muligt at inddrage hensynet til at undgå kystnære vindmøller, hvis konkrete miljømæssige forhold kunne tale for ikke at placere de pågældende vindmøller for tæt på kyststrækninger. 5
De nævnte forarbejder fastslår herudover, at det også vil være lovligt og sagligt blandt andet ud fra et overordnet planhensyn på havet at varetage en interesse i at undgå produktionsvindmøller tæt på kysten, uanset at det ikke i det konkrete tilfælde er udelukket af hensyn til miljøet mv. Som det fremgår, tager det netop anførte umiddelbart sigte på at kunne fastsætte regler for en forundersøgelsestilladelse, hvorefter man kan inddrage blandt andet et overordnet og dermed mere generelt hensyn til, at vindmøller bliver placeret i en vis afstand fra kysten. Imidlertid er de nævnte forarbejder med til at underbygge, at et mere overordnet hensyn til at undgå kystnære vindmøller hører til kredsen af hensyn, der vil være lovlige og saglige at inddrage i sager om havvindmølleanlæg blandt andet i forbindelse med den afvejning af en flerhed af hensyn, der skal foretages ved afgørelser om godkendelse af en miljøkonsekvensrapport. Som nævnt ovenfor vil det afgørende for, hvilke hensyn der kan indgå i en vurdering af, om miljøkonsekvensrapporten bør godkendes, nemlig være, hvilke hensyn der ud fra blandt andet en samlet fortolkning af lovgivningen på området må anses for lovlige og saglige. Når det nævnte hensyn er udtrykkeligt fremhævet i forbindelse med lovens 22 og dens forarbejder, er det derfor med til at bestyrke, at en samlet fortolkning må føre til, at et sådant mere overordnede hensyn til at undgå kystnære vindmøller hører til kredsen af hensyn, der vil være lovlige og saglige at varetage og lade indgå på det pågældende lovgivningsområde, herunder også ved blandt andet afgørelser om, hvorvidt en miljøkonsekvensrapport bør godkendes. Det vil sige, at der efter vores opfattelse kan lægges vægt på et ønske om at undgå kystnære vindmøller, uden at det er nødvendigt herudover at påvise en konkret, negativ påvirkning af kystlandskabet. Selve det forhold, at man ønsker mere overordnet at varetage et hensyn til ikke at opføre vindmøller relativt tæt på kyststrækninger, kan dermed efter vores opfattelse inddrages som et lovligt og sagligt kriterium. Det gælder, uanset om den særlige kommunale indsigelsesret finder anvendelse. 3.1.2. Ud over det anførte fremgår det også en række andre steder i retsgrundlaget tilknyttet VE-loven, at det ikke alene er konkrete miljømæssige skadevirkninger uden mulighed for at blive afværget, der kan føre til, at godkendelse af en miljøkonsekvensrapport bliver næg- 6
tet, men at også planmæssige forhold og mere generelle samfundsinteresser indgår i den samlede vurdering, som Energistyrelsen skal foretage. Et eksempel er den energipolitiske aftale af 22. marts 2012, hvor det var forudsat, at der skulle opstilles 500 MV kystnære vindmøller frem til 2020 (senere nedjusteret til 350 MV). De nærmere økonomiske rammer blev udsat, da der først skulle gennemføres en screening med henblik på at identificere de bedst egnede områder til denne udbygning. Der blev derfor nedsat et havvindemølleudvalg, der i en rapport fra oktober 2012 identificerede 15 kystnære områder, som efter en foreløbig vurdering blev vurderet at være bedst egnet til en sådan udbygning. Lillebælt Syd (i rapporten benævnt Lillegrund ) var blandt disse områder, men det er værd at bemærke, at det bruttoområde i Lillebælt, der blev identificeret af udvalget, var langt større end det område, som den senere forundersøgelsestilladelse i sagen angår, og at Havvindmølleudvalget havde følgende bemærkninger om en eventuel fremtidig placering af vindmøller i området, jf. rapportens side 44 (vores understregninger): Det skal sikres, at der kan sejles frit og uhindret i sejlruter i området, samt at visuelle forhold fra fynske kyststrækninger vurderes særligt. I erkendelse af behovet for lokal opbakning til vindmølleprojekter valgte man i øvrigt fra lovgivers side kun at gå videre med de 6 kystnære områder udpeget i rapporten, hvor der netop var en sådan opbakning. I lovforslaget til den efterfølgende ændring af reglerne i VEloven i 2013 er det beskrevet på følgende måde (lovforslag L 135 af 6. februar 2013 med vores understregninger): På baggrund af screeningen blev det aftalt i kredsen bag energiaftalen af 22. marts 2012, at klima-, energi- og bygningsministeren tog en dialogrunde med de kommuner, som har kyststrækning ud til de arealer, hvor der er bedst samfundsøkonomi i at stille vindmøller op. Efter denne dialogrunde er det herefter blevet besluttet, at den fremtidige udbygning af kystnære møller primært skal ske ved udbud af de i screeningen udpegede områder, som har de laveste drifts- og anlægsomkostninger samt kommunal opbakning til opstilling af kystnære møller. Som det fremgår, er selve hensynet til at opnå kommunal opbakning anført i lovforarbejderne som et relevant og dermed i nærværende sammenhæng lovligt og sagligt hensyn. 7
3.1.3. Fra Energiklagenævnets praksis på området kan der navnlig være anledning til at henvise til nævnets afgørelse af 29. januar 2003 om tilladelse til etablering af 4 vindmøller på søterritoriet ved Grenå Havn (nævnets j.nr. 11-102 og 11-103). Her fandt nævnet, at Energistyrelsens praksis vedrørende kystnære havvindmølleparker var saglig. Efter denne praksis blev kystnære havvindmølleparker kun undtagelsesvis tilladt. Det krævede, dels at der var en særlig og funktionel begrundelse, dels at projektet havde underordnet betydning for de landskabelige forhold og ikke ville påvirke væsentlige kulturspor eller marinebiologiske og geologiske interesser. Denne praksis ses ikke at være forladt, og det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel praksisændring hos en forvaltningsmyndighed som altovervejende udgangspunkt skal varsles og offentliggøres, jf. herved Højesterets dom gengivet i U2018.3697 H 3.2. Med hvilken vægt kan hensynet indgå? Der kan herefter rejses det spørgsmål, med hvilken vægt det nævnte hensyn kan indgå. Herom bemærkes det, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at der i tilfælde, hvor flere modsatrettede hensyn skal indgå i et beslutningsgrundlag, må foretages en samlet skønsmæssig afvejning, hvor det ikke er muligt præcist at angive vægten af de forskellige hensyn. Imidlertid vil det være nærliggende at søge en vis vejledning ved at se på, i hvilken udstrækning de pågældende hensyn og interesser i øvrigt bliver varetaget efter lovgivningen på det pågældende område. I nærværende sammenhæng gælder det i den forbindelse som allerede omtalt, at et overordnet hensyn til at undgå kystnære vindmøller er fremhævet på flere måder i VE-loven og dens forarbejder. Det er med til at understrege, at der er tale om et stærkt hensyn, og det vil derfor efter vores opfattelse være sådan, at hensynet til at undgå kystnære vindmøller både kan og skal indgå med betydelig vægt blandt andet, når der skal foretages en samlet afvejning af, om en miljøkonsekvensrapport bør godkendes. I forbindelse med en vurdering af, med hvilken vægt det pågældende hensyn skal indgå, må det herudover være berettiget at tage i betragtning, hvor stor betydning de enkelte parter i sagen tillægger dette hensyn. Der kan herved også henvises til det ovenfor anførte om, at 8
selve hensynet til at opnå kommunal opbakning må anses for et relevant hensyn i nærværende sammenhæng. 4. Hensynet til at undgå kystnære vindmøller i den konkrete sag 4.1. Lovligt og sagligt ikke at godkende den foreliggende rapport Om de konkrete omstændigheder og forhold, der bør indgå i sagen med henblik på at varetage hensynet til at undgå kystnære vindmøller, skal vi med afsæt i det, der er anført under pkt. 3 ovenfor, fremkomme med følgende mere uddybende bemærkninger: I den foreliggende miljøkonsekvensrapport er der peget på, at den landskabsmæssige og visuelle påvirkning vurderes at være op til middel fra Bøjden, middel fra Sønderby Klint og stor fra Helnæs. Det er i rapporten desuden anført, at der ikke er mulighed for at afværge, mindske eller kompensere påvirkningen, medmindre man skjuler udsigten bag en beplantning og dermed mister havudsigten. Herudover fremgår det, at valget blandt de scenarier, der er beskrevet i rapporten, ikke vil have betydning for vurderingen af påvirkningen. I rapporten beskrives det også, at man har valgt blandt andet ikke at placere vindmøllerne i et opstillingsmønster, hvor møllerne ville blive oplevet, som om de stod i rækker. Ud fra beskrivelsen i den foreliggende rapport af vindmøllernes placering mv. må konklusionen efter vores opfattelse under alle omstændigheder være, at vindmøllerne vil blive oplevet som en helt afgørende ændring af en række kyststrækninger inden for Assens Kommune. Vindmøllerne vil visuelt få en overordentligt dominerende og skæmmende karakter, og andre visuelle indtryk af omgivelserne vil træde i baggrunden til skade for det smukke landskab. Ovenikøbet vil det være sådan, at vindmøllerne skal være forsynet med røde lys af hensyn til luftfartssikkerheden. I rapporten er man ganske vist inde på, at man vil forsøge at begrænse denne visuelt markante belysning til det påkrævede, og at de pågældende lys ikke vil skulle blinke. Imidlertid vil lysene som anført i rapporten ikke desto mindre blive oplevet som blinkende, når møllervinger drejer forbi lysmarkeringen. Alt i alt betyder det, at de røde lys i sig selv vil medvirke til at ødelægge, hvad der ellers kunne betegnes som et naturligt udsyn fra en kyst ud over vand. Samlet er der efter vores opfattelse ikke tvivl om, at hensynet til at undgå vindmøller, der på grund af deres placering i kystnære områder skæmmer miljøet og landskabet, taler med stor styrke for, at den foreliggende miljøkonsekvensrapport ikke bliver godkendt. 9
Vi skal herved understrege, at en vurdering i nærværende sammenhæng ikke alene er et spørgsmål om f.eks. at gradbøje påvirkningens konkrete karakter (middel, stor osv.) eller nærmere at analysere, om det kan gøre en eller anden mindre forskel også visuelt, hvis der bliver justeret lidt på opstillingsmønster, den nævnte belysnings omfang mv. Desuden gælder det som anført i pkt. 3 ovenfor, at der kan lægges vægt på et ønske om at undgå kystnære vindmøller, uden at det er nødvendigt herudover at påvise konkrete, uacceptable miljømæssige forhold. Selve det forhold, at man ønsker mere overordnet at varetage et hensyn til ikke at opføre vindmøller relativt tæt på kyststrækninger, kan dermed efter vores opfattelse inddrages som et lovligt og sagligt kriterium. På den baggrund mener vi allerede ud fra det anførte, at det vil være lovligt og sagligt ikke at godkende den foreliggende miljøkonsekvensrapport. 4.2. Krav om nye og supplerende undersøgelser Hvis projektet bliver videreført, vil den rigtige fremgangsmåde efter vores opfattelse være, at der i den kommende tid bliver foretaget nye og supplerende undersøgelser, inden der herefter bliver taget stilling til, om der kan ske en miljøgodkendelse. Vi skal herved også fremhæve, at det som bekendt er et grundlæggende krav til beslutningsgrundlaget i VVM-sager, at der er en tilfredsstillende beskrivelse af fordele og ulemper ved alternative løsninger, og det gælder i endnu højere grad, når væsentlige hensyn til ikke at påvirke kystlandskabet taler for at beskrive andre alternativer nærmere. Desuden følger det af det almindelige forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, at en forvaltningsmyndighed har pligt til at sørge for, at en sag er tilstrækkeligt belyst, inden der bliver truffet endelig afgørelse i sagen. Hvis en forvaltningsmyndighed ikke har oplyst en sag i tilstrækkeligt omfang, inden der bliver truffet afgørelse, vil det som udgangspunkt indebære, at en afgørelse vil være ugyldig. Der kan herved henvises til Forvaltningsret, Niels Fenger (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag (1. udgave 2018), side 484 ff. og side 543 f., om den såkaldte officialmaksime inden for forvaltningsretten. Vi skal i den forbindelse pege på, at det i den foreliggende miljøkonsekvensrapport uden videre er lagt til grund, at vindmøllerne skal placeres i et bestemt område nemlig i det østlige/nordøstlige del af det såkaldte sydlige undersøgelsesområde. 10
Det er i rapporten anført, at en sådan placering af møllerne vil opfylde flere kriterier, der blandt andet omfatter placering minimum 4 km fra kysten, at undgå placering af fundamenter på stenrev og blød bund, at sørge for at installere fundamenter på vanddybder på 7,5-25 m, og sådan at flest mulige møller bliver placereret i forhold til at kunne udnytte en dominerende indretning. Vi anfægter ikke, at disse kriterier for møllernes placering i sig selv kan være saglige og relevante. Imidlertid er det efter vores opfattelse et gennemgående også retligt problem, at disse kriterier er med til at fastlåse analyserne og vurderingerne i rapporten. Formålet med en miljøkonsekvensrapport er som bekendt netop at tilvejebringe et grundlag, der inden for en overordnet ramme blandt andet beskriver forskellige alternativer, og det er efter vores opfattelse hverken retligt holdbart eller hensigtsmæssigt at træffe nogen beslutning i denne sammenhæng uden at inddrage samtlige relevante, alternative muligheder. Rapporten indeholder ingen nærmere beskrivelse af alternative muligheder, når det gælder placering. Blandt andet er der ingen beskrivelse af de alternativer, der ville bestå i placere møllerne f.eks. i den vestlige del af det område, der i forundersøgelsestilladelsen er udpeget til at være det sydlige undersøgelsesområde, eller i den vestlige del af det nordlige undersøgelsesområde. Det kan naturligvis være sådan, at der ud fra andre hensyn kan være fordele ved at placere møllerne i det område, der er valgt i rapporten. Imidlertid må det rigtige være, at der hvis hele projektet ikke opgives i første omgang blive udarbejdet en ny og uddybende miljøkonsekvensrapport, der nærmere vurderer muligheder og konsekvenser ved alternative placeringer inden for de udpegede undersøgelsesområder. Set i lyset af, at hele projektet først og fremmest udspringer af et lokalt ønske fra denne side af Lillebælt, mens der som anført er stærke indsigelser fra Assens Kommune, vil det i den forbindelse også være rigtigt og berettiget nærmere at undersøge og vurdere muligheden for i givet fald hvis projektet videreføres at placere vindmøllerne tættere på kysten på Sønderborg-siden end på Assens-siden. Der henvises herved til det ovenfor anførte om, at det efter vores opfattelse vil være lovligt og sagligt i forbindelse med placeringen af havvindmøller at lade et overordnet hensyn til at undgå kystnære vindmøller have forskellig vægt i forhold til sagens parter, i det omfang de enkelte parter har en forskellig holdning til, hvor tungtvejende dette hensyn bør være ved en afvejning af de samlede hensyn i sagen. 11
Desuden henviser vi til det anførte om, at også selve hensynet til at opnå kommunal opbakning er anført i VE-lovens forarbejder som et relevant og dermed i nærværende sammenhæng lovligt og sagligt hensyn. København, den XX. januar 2019 Anders-Valentiner Branth Ole Hasselgaard Lau Franzmann Berthelsen 12