Omkostninger ved virkemidler der kan bidrage til reduktion af ammoniakemission i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

university of copenhagen Københavns Universitet Omkostninger ved virkemidler der kan bidrage til reduktion af ammoniakemission i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jacobsen, B. H., (2019). Omkostninger ved virkemidler der kan bidrage til reduktion af ammoniakemission i 2020 og 2030, 35 s., IFRO Udredning, Nr. 2019/05 Download date: 28. mar.. 2019

Omkostninger ved virkemidler der kan bidrage til reduktion af ammoniakemission i 2020 og 2030 Brian H. Jacobsen 2019 / 05

IFRO Udredning 2019 / 05 Omkostninger ved virkemidler der kan bidrage til reduktion af ammoniakemission i 2020 og 2030 Forfatter: Brian H. Jacobsen Faglig kvalitetssikring: Michael Friis Pedersen har foretaget faglig kommentering. Ansvaret for udgivelsens indhold er alene forfatterens. Udarbejdet for Miljøstyrelsen. Udgivet marts 2019. Se flere myndighedsaftalte udredninger på www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/udredninger/ Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg www.ifro.ku.dk

Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Brian H. Jacobsen 6. februar 2019 Omkostninger ved virkemidler der kan bidrage til reduktion af ammoniakemission i 2020 og 2030 Formålet med dette notat er at beskrive udvalgte virkemidler, der kan medvirke til, at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtigelser vedrørende reduktion af ammoniak (NH 3 ) i 2020 og i 2030. Baggrunden er, at Danmark ifølge NEC-direktivet, har en forpligtigelse til at reducere ammoniakemissionen i 2020 og i 2030 med 24 procent i forhold til niveauet i 2005. Emissionen i 2005, før justering, er angivet til at være cirka 88,5 kt NH 3, og målet i 2020 og 2030 er derfor cirka 67,3 kt NH 3 (Nielsen et al., 2018). Den seneste fremskrivning angiver en emission i 2020 på cirka 72,5 kt NH 3 i 2020 og cirka 72,0 kt NH 3 i 2030, hvorfor der er en manko på cirka 5,2 kt NH 3 i 2020 og en manko på cirka 4,7 kt NH 3 i 2030. Der forventes således ikke en større reduktion i den danske NH 3 - emission fra 2020 til 2030 (Nielsen et al., 2018). IFRO har i samarbejde med DCE Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet) og Miljøstyrelsen (MST) i en foranalyse opstillet en bruttoliste på 18 virkemidler, der kunne bidrage til at reducere emissionen og sikre, at emissionsmålet i 2020 og 2030 kan nås (se appendiks B). Ud fra den liste er der, baseret på en vurdering af potentiale og effektivitet, opstillet seks scenarier, som analyseres nærmere i dette notat. I dette notat gives først en kort beskrivelse af de udvalgte virkemidler, og den følges af en vurdering af den forventede ammoniakreduktion som følge af de foreslåede virkemidler. Gennemgangen fokuserer på 2030, da dette omfatter alle scenarier, mens opgørelser for 2020 fremgår af appendiks C. Effektvurderingen er foretaget af DCE og afrapporteres i en selvstændig rapport, hvorfor kun hovedresultaterne præsenteres her (Nielsen et al., 2018). Det følgende afsnit beskriver de afledte effekter af de foreslåede virkemidler på CO 2 - emissionen og N-udvaskningen. Denne opgørelse skal opfattes som en forholdsvis grov partiel vurdering baseret på eksisterende analyser af sideeffekter, hvorfor ikke alle dynamiske effekter indgår. Herefter følger opgørelsen af de direkte budgetmæssige omkostninger ved virkemidlerne, ligesom de samfundsøkonomiske omkostninger med indregninger af afledte effekter er opgjort i et efterfølgende afsnit. Der afsluttes med en opsummering på den samlede analyse. 1. Introduktion Som det fremgår af figur 1., så kommer langt hovedparten af ammoniakemissionen fra stald og lager (50 procent), mens selve udbringningen bidrager med cirka 28 procent (Mikkelsen & Albrectsen, 2018). Derefter kommer handelsgødning (11 procent) og voksende afgrøder (7 procent). Dyr på græs og halmafbrænding samt øvrige udgør resten (4 procent). 1

Voksende afg. 7% Slam, NH3 halmafbrænd. 2% Handelsgødning 11% Dyr på græs 2% Husdyrgødning (stald og lager) 50% Husdyrgødning udbragt 28% Figur 1. Fordeling af emissionen på forskellige landbrugskilder i 2016 Kilde: Mikkelsen og Albrektsen (2018) I fremskrivningerne foretaget af DCE og IFRO (Hansen et al., 2015) indgår en vurdering af den fremtidige anvendelse af miljøteknologier i landbruget. Det vurderes nu, at implementeringen af nye staldteknologier (primært forsuring, luftrensning og andre teknologier) ikke vil forløbe helt så hurtig som tidligere forventet, hvilket også er koblet til et lavere investeringsomfang (se også Mikkelsen & Albrektsen, 2017). Dertil kommer, at et højere forbrug af handelsgødning samt en ændring af de anvendte emissionsfaktorer har øget emissionen fra handelsgødning i forhold til tidligere prognoser. Men den øgede anvendelse af nye staldteknologier frem mod 2030 bidrager dog fortsat til en lavere ammoniakemission. Som eksempel stiger antallet af mink i prognosen med over 20 procent fra 2016 til 2030, men ammoniakemissionen fra pelsdyr falder med 4 procent. De eksisterende stalde er typisk ikke påvirket af nye krav, hvorfor implementeringen af ny teknologi typisk er koblet til etablering af nye stalde og udvidelse af produktionen. Der synes fortsat at være nogen usikkerhed om den faktiske implementering af nye teknologier i praksis, selvom der i de seneste år er gjort en indsats for at anvende viden fra husdyrgodkendelser i fremskrivningerne. 2. Gennemgang af prioriterede virkemidler til yderligere ammoniak reduktion I nedenstående gennemgang beskrives de seks udvalgte scenarier, der indgår i de videre analyser. 1. Øget miljøteknologi i stalden 2. Fast overdækning af gyllebeholdere 3. Øget forsuring i marken 4. Forbud mod anvendelse af handelsgødning med høj emission 5. Lavere forbrug af handelsgødning end forventet 6. Uændret antal dyr i 2030 i forhold til i dag 2

Det gælder for flere af disse teknologier, at det overvejes, om den øgede N-opsamling af ammonium N skal have en indvirkning på gødningsregnskabet i form af øget krav til N-udnyttelse af husdyrgødningen. Der er i dag ikke et øget krav, og derfor reducerer disse teknologier ikke nødvendigvis forbruget af handelsgødning. Det er denne tilgang, som er anvendt i dette notat, og det følger den fremgangsmåde, der er valgt i forhold til klimaarbejdet (Olesen et al., 2018) og ved ammoniakfremskrivninger (Nielsen et al., 2018). Det vurderes, at i gennemsnit cirka 3-5 procent af alle stalde udskiftes hvert år, så over en 10-12 års periode er det cirka 30-60 procent af alle stalde, der udskiftes frem mod 2030. Der kan dog godt i de enkelte år være en betydelig variation i antallet af nye stalde, da dette beror på en række forhold. Det vil specielt i forbindelse med investeringer i nye stalde ske en vurdering af, hvilke miljøteknologier der skal anvendes i de nye og i de eksisterende stalde. Ammoniakeffekten er beregnet af DCA og angivet i en rapport om virkemidler og ammoniak (Nielsen et al., 2018). Beregningerne er foretaget for hvert scenarie for sig, hvorfor der ikke indgår kombinationseffekter mellem to eller flere virkemidler i analysen. Det vil for nogle virkemidler være sådan, at implementeringen af det ene virkemiddel reducerer eller udelukker en anden teknologi. Krav om teknologier kunne også have en indflydelse på omfanget af nyinvesteringer og dermed på omfanget af husdyrproduktionen. Dette er kort drøftet under de enkelte virkemidler (se i øvrigt Kai et al. (2016) om samspil mellem miljøteknologier). Der er ikke taget stilling til, om de angivne tiltag eller virkemidler vil blive gennemført i praksis, men de er valgt med henblik på at give en grov kvantificering i forhold til den samlede ammoniakemission fra landbrugssektoren. Der er således ikke taget stilling til valg af implementeringsinstrumenter, og de administrative omkostninger koblet til dette valg indgår derfor ikke i beregningerne. De øgede investeringer vil have en indvirkning på bedrifternes indtjening, men disse afledte effekter indgår ikke i denne vurdering. Det er i sidste ende en politisk vurdering, hvilke krav der skal stilles til landbrugsbedrifterne, og hvilket omkostningsniveau som er acceptabelt (Jacobsen, 2012). Der tages i gennemgangen udgangspunkt i fremskrivning af ammoniakemissionen fra DCE (Nielsen et al., 2018), og effekten af scenarierne er samlet i tabel 8. 2.1. Scenarie 1: Øget miljøteknologi i stalden I dette scenarie øges anvendelsen af miljøteknologi i stalden fx i forbindelse med en mulig skærpelse af de gennerelle BAT-krav. BAT-kravene stilles typisk i forbindelse med nybyggeri, men kan også indgå ved en forlængelse af eksisterende miljøgodkendelser. Det vurderes, at der i dag sjældent stilles yderligere krav til eksisterende stalde. Fordelen ved at implementere kravet som en skærpelse af BAT-kravene er, at den enkelte landmand selv kan vælge den teknologi, der passer bedst på hans bedrift. Der kan således vælges mellem luftrensning, forsuring og køling, eller andre staldtyper kunne være en løsning. Fodring indgår ikke direkte som en mulighed i den nye husdyrlov, men det kunne fremover være en mulighed. I det følgende beskrives kort udvalgte teknologier, der kunne indgå. For flere af disse teknologier vil en konsekvens være enten øget udvaskning af den opsamlede ammoniak eller reduceret forbrug af handelsgødning. 2.1.1. Luftrensning Teknologisk vurderes den kemiske luftrensning som velfungerende, mens den biologiske i nogle tilfælde kan være mindre pålidelig. For de fleste bedrifter er delrensning en fordel, da man med fx 60 procent 3

kapacitet får en relativ høj andel af den fulde effekt (over 80 procent) (DCA, 2016). Den sidste mængde ammoniak kan således blive dyr at hente med luftrensning. Den maksimale effekt er 87-89 procent ifølge teknologilisten, men den anvendte effekt er noget lavere (42-61 procent) (se tabel 2). Luftrenser (kemisk eller biologisk) eller luftvasker er hyppigt anvendt i fx Holland (46 procent i 2015), ligesom denne teknologi også skal implementeres på nye store svinebedrifter i Schleswig-Holstein (filter decree) (Jacobsen & Ståhl, 2018). Anvendelsen af luftrensning i Danmark er noget mindre end i Holland, og i fremskrivningen antages det, at kemisk og biologisk luftrensning anvendes i 1-5 procent af svineproduktionen i 2020 og i 2-8 procent af svineproduktionen i 2030 (se tabel 1). Når omfanget i Holland er højere, kan det også være knyttet til krav om begrænsning af lugtemissionen. I dette scenarie omfatter luftrensning i 2030 yderligere 10 procent for både søer og smågrise samt yderligere 20 procent for slagtesvin. Luftrensning er koblet til stalden og ammoniakemissionen fra stalden, men omfanget er her omregnet til den mængde gylle som indgår. Gyllemængden udgør 0,8 (søer og smågrise) + 2,0 (slagtesvin) = 2,8 mio. tons svinegylle i 2030. 2.1.2 Forsuring i stalden Forsuring, med tilsætning af svovlsyre, betyder grundlæggende, at ph-værdien i gyllen falder, og at ammoniakfordampningen derved reduceres. Generelt giver forsuring også et bedre indeklima i stalden. Effekten i forhold til ammoniak er 50-64 procent ifølge teknologilisten, og dette anvendes også her (se tabel 2). Der var i 2016 i alt cirka 150 forsuringsanlæg (omtrent ligeligt fordelt på kvæg- og svinebedrifter). Efterfølgende er nogle anlæg stoppet, fordi de har fået undtagelser fra miljøgodkendelser, da de skal levere gylle til biogasanlæg eller skal overgå til økologisk produktion. Omvendt er der kommet nogle få nye forsuringsanlæg til, blandt andet et til fjerkræ og fire på store svinestalde på Sjælland (Bregentved) som følge af miljøkrav (JH Agro, personlig kommunikation med Ken Hyldgaard). Hvad angår udviklingen frem mod 2020, så forventer producenten (JH Agro), at niveauet fortsat vil ligge på omkring 140-150 anlæg (cirka 3-4 procent af gyllen), da der kommer nogle nye til, men også nogle som lukkes. I andre analyser vurderes det, at i alt 750.000 tons gylle (2 procent) forsures i stalden (Nyord et al., 2018), mens Olesen et al. (2018) angiver et niveau på 1,3 mio. tons gylle (3 procent). Samlet er vurderingen her således, at cirka 3 procent af gyllen forsures i stalden. Såfremt der opsamles cirka 50 procent af ammoniaktabet i stalden, så udgør det som eksempel 0,15 kg N pr. slagtesvin eller cirka 0,3 kg N pr. ton gylle. Ved en tildeling på 20 tons gylle pr. ha tilføres der i dette eksempel altså yderligere 6 kg N pr. ha som følge af forsuring. Det er således muligt at spare dette i indkøb af handelsgødning. Årsagen til, at der ikke kommer flere staldforsuringsanlæg, er blandt andet den økonomiske situation i erhvervet, som gør, at omfanget af udvidelser er begrænset. Endvidere vælger mange at foretage udvidelserne, så der ikke er krav om nye miljøteknologier, da udvidelserne ikke sker nær Natura 2000- områder eller nær andre naboer (Jacobsen & Ståhl, 2018; Jacobsen et al., 2018). Endelig skal det anføres, at forsuret gylle har et lavere gaspotentiale, hvis den samlede andel af forsuret gylle overstiger 20-25 procent. Der har på det seneste været nogen diskussion af udvikling af forsuring primært i marken, hvorfor der er søgt lavet en analyse af udviklingen i det samlede forbrug af svovlsyre. Forsuring baseret på svovlsyre udgør en betydelig del af det samlede svovlsyreforbrug i Danmark. Beregningen i appendiks A viser, at det 4

samlede svovlsyreforbrug udgør cirka 34-38 mio. kg svovlsyre fra 2012-2015, men at det synes, som om det i 2016 er faldet for så igen i 2017 at være tilbage på 2012-niveauet. Den gyllemængde, der forsures, er skønnet til cirka 3,9 mio. tons i 2015, og med cirka 7,3 kg syre pr. ton gylle i stalden og 2,8 kg pr. ton gylle i marken er syreforbruget til forsuring cirka 17 mio. kg svovlsyre (baseret på Mikkelsen og Albrechtsen, 2017). Dette indikerer, at forsuring af gylle udgør cirka 40 procent af det danske forbrug af svovlsyre. En leverandør af syre til landmænd og maskinstationer angiver, at de ikke har oplevet et større fald i forbruget af syre de seneste år som anført i Foged (2017) (Cheminor, personlig meddelelse). Men omfanget burde undersøges nærmere, noget som også nævnes i andre analyser (Nyord et al., 2018). Grundet et lavere niveau for forsuring i stalden opgøres i Nyord et al. (2018) det samlede syreforbrug til cirka 12,7 mio. kg svovlsyre. Her er forbruget af syre pr. ton gylle dog højere i stalden, idet der anvendes 8,2 kg syre pr. ton gylle i stalden, mens der kun anvendes 1,5 kg syre pr. ton gylle i marken. Der har været nogen diskussion af eventuelle negative effekter af forsuring på miljøet. Analyser viser, at med hensyn til adsorption, mobilitet og eventuel udvaskning kan et mindre fald i ph, på fx 0,5 enheder, have en vis betydning for metaller og fosfor. Det konkluderes, at gylleforsuring kan medføre en øget mobilitet af fosfor i gyllen og dermed en øget risiko for fosfortab. Dette kan modvirkes ved øget anvendelse af kalk. Risikoen vil formentlig være størst i vådområder, hvor vandet transporteres igennem en matrice med relativt lang opholdstid og et ofte højt indhold af organisk stof, som fremmer sulfatreduktion (Jensen et al, 2018). I Dubgaard og Ståhl (2018) anføres, at der i basisfremskrivningen forsures 8 procent af den samlede gyllemængde i stalden i 2030, hvilket svarer til angivelserne i Mikkelsen og Albrektsen (2017) på henholdsvis 12 og 6 procent forsuring på malke- og svinebedrifter i 2030. En forsuring af cirka 8 procent eller 3,4 mio. tons gylle i 2030 svarer til omkring 350 forsuringsanlæg, hvilket er et noget højere antal end i dag. Det er således usikkert, om den udvikling, der ligger i basisfremskrivningen, reelt kan opnås, da der ikke har været nogen stigning i antallet af anlæg de seneste år. Hvis ikke basisforudsigelsen holder, vil det selvfølgelig være endnu sværere at opnå en yderligere anvendelse af dette virkemiddel. Staldforsuring kan ikke etableres i alle eksisterende stalde, men der er ifølge JH Agro (personlig kommunikation med Ken Hyldgaard) muligt at etablere forsuring i en del eksisterende kvægstalde med spalter/ringkanaler, ligesom det også kan være muligt i svinestalde med spalter. Det kunne således overvejes, om krav til eksisterende stalde, som implementeret i Holland, er en mulighed. Forsuring i stalden kan også laves som en let løsning, hvor forsuringen sker uden for stalden, men så reduceres klimaeffekten betydeligt. Der var i 2016 investeringstilskud på 40 procent til gylleforsuring i miljøteknologiordningen hos Landbrugsstyrelsen. Ordningen blev imidlertid ikke efterspurgt af mange landmænd (3 anlæg fik tilskud), da teknologien er for dyr, hvis ikke det direkte er et krav (personlig kommunikation Mette Thomsen, Landbrugsstyrelsen). Erfaringer har vist, at det ville være en fordel at koble støtte til teknologi sammen med moderniseringsstøtten. JH Agro forventer, at det største salg i staldforsuring i 2018-19 vil foregå i England, hvor der er givet tilbud på op imod 40 anlæg. I Storbritannien gives der 40 procent investeringstilskud ved etablering af gylleforsuring, og det er her afgørende, at der i England nu stilles skrappere krav om at reducere ammoniaktabet til nye husdyrbedrifter. Forsuring indgår således også i deres good practice-vejledning (DEFRA, 2018). Der er også interesse i andre lande (Tyskland og Belgien), men der er her en række udfordringer (Jacobsen, 5

2017). For Tyskland gælder dog, at ammoniakemissionen skal reduceres med ikke mindre end 30 procent for at nå NEC-kravet i 2030 (Jacobsen et al., 2018). 2.1.3 Gyllekøling Gyllekøling er en teknologi, der har vundet noget indpas i svinebedrifter, hvorfor den indgår med op til 23 procent for søer i 2020 i fremskrivningen fra 2018, mens den ikke anvendes på kvægbedrifter. Der angives i dag en ammoniakreduktionseffekt på 15-20 procent, men køling kombineret med forsuring giver ikke nogen yderligere effekt. I fremskrivningen mod 2030 indgår gyllekøling med en betydelig andel (fx 40 procent for søer i 2030) set i forhold til de andre teknologier. Det vurderes, at omfanget sandsynligvis ikke kan være højere end antaget i fremskrivningen. Gyllekøling er økonomisk fordelagtig, hvor varmen kan anvendes i andre dele af produktionen, men hvis dette ikke er muligt, vil det være en relativt dyr investering. Der kan være klimamæssige gevinster, men teknologien indgår ikke i de videre analyser i dette notat. 2.1.4 Afrunding På baggrund af ovenstående er det antaget, at der i scenariet for 2030 anvendes øget miljøteknologi i forhold til basisfremskrivningen fra 2018 (effekten af tiltaget er beskrevet i tabel 8). I den seneste NH 3 - fremskrivning fra 2018 er det antaget en udvikling af implementering i miljøteknologi i stalden, som er baseret på informationer fra miljøgodkendelser for husdyrbrug (Nielsen et al., 2018). I dette scenarie beregnes konsekvensen af, at miljøteknologi etableres i en endnu større andel (10-20 procent) af kvæg- og svineproduktionen end antaget i grundfremskrivningen, og scenariet omfatter således: Luftrenser i 2030 for yderligere 10 procent for både smågrise og søer Luftrenser i 2030 for yderligere 20 procent for slagtesvin Gylleforsuring i stald for 2030 for yderligere 10 procent for både søer, smågrise og slagtesvin Gylleforsuring i stald for 2030 for yderligere 10 procent for malkekvæg og kvier. Den mængde, der er omfattet af scenarie 1, er 2,8 mio. tons gylle i forhold til luftrensning samt 1,8 mio. tons svinegylle og 2,2 mio. tons kvæggylle i forhold til staldforsuring. Hvad angår NH 3 -reduktionspotentiale, anvendes vægtede emissionsfaktorer, som er angivet i miljøgodkendelserne (2007-2016) (se tabel 2). Når effekten først indgår fra 2030, er det fordi, det ikke vurderes som muligt at implementere dette inden 2020. Endvidere er der grænser for, hvor stor en andel af den samlede gyllemængde der forventes dækket af staldteknologier. I ovennævnte forslag behandles således 72 procent af gyllen fra søer i stalden. Det vil typisk ikke være relevant, at gylle behandles med mere end én teknologi på vejen fra dyr til mark. 6

Tabel 1. Udbredelsen af miljøteknologi i stalden i basisfremskrivning og scenarieanalyse (%) Fremskrivning 2018 Scenarieanalyse 2020 2030 2030 Søer Luftrenser 5 8 18 Gyllekøling 23 40 40 Gylleforsuring 2 4 14 Slagtesvin Luftrenser 4 5 25 Gyllekøling 6 9 9 Gylleforsuring 2 4 14 Smågrise Luftrenser 1 2 12 Gyllekøling 12 18 18 Gylleforsuring 1 2 12 Gylleforsuring Malkekvæg 7 10 20 Kvier 2 3 13 Note: Gyllekøling er uændret Kilde: Nielsen et al. (2018) Tabel 2. NH 3 -reduktionsfaktorer baseret på data fra miljøgodkendelser for husdyrbrug 2007-2016 i stalden Vægtet NH 3 - reduktionseffekt, % Forsuring Køling Kemisk luftvasker Biologisk luftvasker Gns. luftrenser Slagtesvin 62 19 63 49 56 Smågrise 63 19 57 51 54 Årssøer 53 20 55 67 61 Kvæg 50 Årshøner 45 39 42 Kilde: Nielsen et al. (2018) Der indgår ikke nogen effekt i 2020, men effekten er opgjort til 2.046 tons NH 3 i 2030 omfattende cirka 6,9 mio. tons gylle, og effekten er i gennemnit således cirka 0,3 kg NH 3 pr. ton gylle. 2.2. Scenarie 2: Fast overdækning af gyllebeholdere Hvad angår overdækning af lager til flydende husdyrgødning (gylle), er effekten af fast overdækning vurderet til at halvere ammoniakemissionen i forhold til et naturligt flydelag. Miljøeffekten af teltoverdækning er dog ikke specielt veldokumenteret hverken i danske eller udenlandske undersøgelser (Hansen, 2014). Effekten af overdækningstypen er derfor vurderet på baggrund af andre faste overdækningstyper. Teltoverdækning reducerer emissionspotentialet, men vil ikke sikre en fuldstændig hindring af ammoniakfordampningen, blandt andet fordi overdækningen ikke må være fuldstændig tæt, da det kan føre til så høje metan-koncentrationer, at der kan være en risiko for selvantænding. 7

Det er et krav, at der skal være fast overdækning af gyllebeholdere for bedrifter beliggende mindre end 300 meter fra Natura 2000-områder, eller hvor beholderen er placeret mindre end 300 meter fra naboer. Der findes ikke i dag opgørelser over omfanget af overdækning af gyllebeholdere i Danmark. Miljøgodkendelserne indeholder disse oplysninger, men det er ikke let at få udtræk, og der er ikke sikkerhed for, at oplysningerne svarer til den faktiske etablering, da ikke alle godkendelser effektueres. Perstrup (personlig meddelelse) vurderer, at der i dag sælges overdækning på 50-60 procent af alle beholdere. Det skyldes også en ordning om tilskud til overdækning i 2018-19. En del af de gamle beholdere nedlægges og erstattes af en ny og større. Samlet set er deres vurdering, at 30-40 procent af alle gyllebeholdere i dag har fast overdækning (telt). Det er lidt højere end opgørelser fra andre firmaer. Agrotop angiver på deres hjemmeside, at de har solgt cirka 1.500 overdækninger, hvilket er omtrent halvdelen af markedet. Der har imidlertid ikke været yderligere kontakt med dette firma. Consult Agro A/S oplyser, at den typiske beholderstørrelse i dag nok er omkring 4.000-5.000 m 3, og at op imod 70 procent af alle nye beholdere har overdækning. De angiver, at overdækning sker både som følge af påbud og som følge af eget ønske om at reducere den totale mængde samt at reducere lugtpåvirkningen. De vurderer, at der nok er lidt flere svine- end kvægbedrifter, der får overdækning i dag. Hvilken andel overdækkede beholdere udgør af alle gyllebeholdere, tør de ikke byde på. Det konkluderes på denne baggrund, at cirka 50-70 procent af alle nye gyllebeholdere har fast overdækning, og at 25-40 procent af alle gyllebeholdere har fast overdækning. Som angivet forventes andelen af gylle-beholdere med fast overdækning at stige over tid. I scenarieanalysen er anvendt følgende forudsætninger: I 2005 var der ingen eller stort set ingen gylletanke med fast overdækning I 2016 antages at 30/35 procent af den samlede mængde kvæggylle/svinegylle blev opbevaret i gyllebeholdere med fast overdækning I 2020 antages at 40/45 procent af den samlede mængde kvæggylle/svinegylle bliver opbevaret i gyllebeholdere med fast overdækning I 2030 antages at 60/65 procent af den samlede mængde kvæggylle/svinegylle bliver opbevaret i gyllebeholdere med fast overdækning. Dette svarer til, at overdækning omfatter 12,1 mio. tons, 16,2 mio. tons og 24,8 mio. tons gylle i de tre perioder (Dubgaard & Ståhl, 2018). Kravet om overdækning introduceres i forbindelser med udvidelser af husdyrproduktionen og udskiftninger i øvrigt. I den nationale emissionsopgørelse indgår fast overdækning ikke som en mulighed på nuværende tidspunkt, hvilket er begrundet i manglende information om den faktiske udbredelse af fast overdækning. Den angivne effekt er derfor i forhold til 2005, og det vil alt andet lige overvurdere den faktiske effekt af ændringerne, idet der allerede i 2016 er overdækning af mange beholdere, selvom det ikke indgår i beregningen. Effekten er beregnet til cirka 578 tons NH 3 i 2020 i forhold til 2005, omfattende cirka 16,2 mio. tons gylle. Effekten er beregnet til cirka 1.000 tons NH 3 i 2030 i forhold til 2005, omfattende cirka 24,8 mio. tons gylle, og effekten er således cirka 0,04 kg NH 3 pr. ton gylle, der overdækkes. 8

Såfremt der tages udgangspunkt i 2016, er mereffekten i 2020 omkring 164 tons NH 3 i 2020 og 508 tons NH 3 i 2030. Dette er beregnet på baggrund af, at yderligere 4,1 mio. tons gylle i 2020 og 12,7 mio. tons gylle i 2030 nu forefindes i lagre, der har fast overdækning. 2.3. Scenarie 3: Forsuring i marken og skærpede krav til udbringning til husdyrgødning Forsuring i marken er billigere og lettere end forsuring i stalden, men det giver heller ikke alle de samme fordele, idet der ikke sker en reduktion af metanemissionen. For gylle, der allerede er blevet forsuret i stalden, vil der ikke kun opnås en yderligere effekt ved markforsuring. Syretilsætningen kan i princippet ske enten i lageret eller ved udbringningen, men syretilsætning i gyllelager drøftes ikke yderligere her, da omfanget vurderes at være begrænset. Forsuring i marken er et produkt, maskinstationerne tilbyder. Biocover, som producerer udstyr til markforsuring, oplyser, at cirka 95 procent af deres kunder er maskinstationer. Det bemærkes i øvrigt, at 1 liter syre vejer 1,8 kg, hvorfor det er vigtigt, om opgørelsen er foretaget i liter eller i kg. Forsuring foretaget af maskinstation er således anslået til cirka 2,6 mio. tons gylle i appendiks A, hvilket svarer til det niveau, der er angivet i andre analyser baseret på oplysninger fra maskinstationer (Foged, 2017). Niveauet blev tidligere anslået til 3,7 mio. tons gylle (Olesen et al., 2018). Som anført er omfanget nok faldende (Foged, 2017). I Nyord et al. (2018) er niveauet for markforsuring omkring 5 procent, og den samlede forsuring i stald, lager og mark er angivet til cirka 10-12 procent. Det vurderes, at baggrunden for den lavere anvendelse af syre er blandt andet, at landmænd nu kan købe mere handelsgødning, idet kvælstofnormerne ikke længere sætter en grænse for den mængde, der kan købes. Forsuring i marken omfatter i 2015 i alt cirka 2,3 mio. tons gylle, stigende til næsten 7 mio. tons gylle i 2020 i fremskrivningen fra 2018 (se tabel 3). Omfanget af markforsuring i 2018 er således noget lavere end det forventede niveau i 2020 angivet i fremskrivningen fra 2018 (se tabel 3). Gylleforsuring i marken har en effekt på ammoniakfordampningen på 49 procent for kvæggylle og 40 procent for svinegylle (baseret på teknologi-listen). Dette er cirka 10 procent lavere end forsuring i stalden (se tabel 2). Tabel 3. Markforsuring i tidligere fremskrivning og i denne analyse Fremskrivning 2017 Scenarie 3 2015 2020 2030 2020 2030 Kvæggylle 13 34 34 34 34 Svinegylle 1 3 3 23 23 Kilde: Nielsen et al. (2018) En nyere problemstilling synes at være, at en del landmænd kun ønsker, at maskinstationen kommer med systemet monteret, hvorefter de selv vil tilsætte syren. Der kan dog være usikkerhed om hvor meget syre, der faktisk tilsættes systemet (Morten Toft, Biocover, personlig meddelelse baseret på indmeldinger fra maskinstationer). Der foreslås i dette scenarie en yderligere 20 procent stigning i anvendelsen af markforsuring i svinegylle. Omfanget er henholdsvis cirka 3,8 og 3,6 mio. tons gylle i 2020 og 2030. Effekten er i 2020 opgjort til 995 tons NH 3 og i 2030 til 961 tons NH 3 eller cirka 0,27 kg NH 3 pr. ton gylle. Grundlæggende vil langt hovedparten af al gylle, der udbringes i 2030, være behandlet med en ammoniakreducerede teknologi i 9

stalden eller i marken. Tiltaget kunne være et påbud, hvorfor det godt kan gennemføres gældende fra 2020. 2.4. Scenarie 4: Lavere anvendelse af handelsgødning med høj emissionsfaktor For en række NPK-gødninger er emissionsfaktoren 0,05 kg NH 3 pr. kg N, mens NK-gødninger og ammoniumnitrat har en lavere emission på 0,015 kg NH 3 pr. kg N. For urea og svovlsur ammoniak er emissionsværdierne imidlertid noget højere, nemlig 0,155 og 0,09 kg NH 3 pr. kg N, hvorfor analysen omfatter et eventuelt forbud mod anvendelse af disse to gødningstyper. Svovlsur ammoniak bruges til at reducere reaktionstallet og er således det modsatte af at tildele kalk. Effekten minder om den, der opnås ved anvendelse af forsuret gylle. Det blev tidligere anset som en billig gødning i forhold til andre gødningstyper (en discountgødning). En opgørelse af prisen på en svovlsur gødning (fx 21-24) set i forhold til en NPK-gødning (21-4-10 med S og Mg) viser, at opgjort pr. kg N er NPKgødningen dyrest, når P, K og S tillægges en standardværdi. Prisen på N er således 7,7 kr. pr. kg N for NSgødningen og 8,9 kr. pr. kg N for NPK-gødningen. Dette er baseret på, at prisen for 100 kg NPK-gødning er omkring 295 kr. og NS-gødningen 210 kr. (kilde: DLG-Øst, personlig meddelelse fra oktober 2018). Det vurderes, at denne prisforskel er repræsentativ for den typiske forskel, selvom priserne varierer over tid. Nogle landmænd bruger svovlsur ammoniak som startgødning i vintersæd, fordi hele kvælstofmængden er på ammonium-form, og fordi gødningen har en forsurende effekt, der dæmper problemer med manganmangel i afgrøderne (Smitt, 2007). Da ammoniakfordampningen er højere ved svovlsur ammoniak, tabes der mere ved tildeling, hvorfor udbyttet er lavere ved samme N-tildeling. For at modvirke det større tab kan der anvendes en ureaseinhibitor (fx Agrotain), som reducerer ammoniaktabet med cirka 40-45 procent, men emissionen er stadig noget højere end i andre gødningstyper (ammoniumnitrat) (Hvid, 2010). Der er dog også andre ulemper (manglende S), hvorfor SEGES ikke forventer, at salget af urea vil stige kraftigt fremover. I forhold til ammoniakemissionen udgør de to typer gødning cirka 10 procent af den samlede emission fra handelsgødninger i 2015. Hvis der skiftes til kvælstofgødninger med svovl eller kalkammonsalpeter, er emissionsniveauet kun 0,008 kg NH 3 pr. kg. I tabel 4 er forbruget af handelsgødning opgjort, og for 2015/16 er der også angivet et forbrug efter forbud mod brug af svovlsur ammoniak og urea for at vise, at der samlet tildeles samme mængde N før og efter et forbud. Tabel 4. Forbrug af handelsgødning med og uden forbud (1.000 tons N) 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 2015/16 (efter et forbud) Svovlsur NH 3 (21 %) 5,5 5,1 7,0 5,0 0 Urea (46 % N) 0,4 0,3 0,9 1,0 0 Andre typer gødning 187,7 181,4 197,4 191,2 197,2 I alt 193,6 186,8 205,3 197,2 197,2 Note: For 2016/17 er forbruget opgjort til 252,9 tons N. Heraf udgør svovlsur ammoniak og urea i alt 4 procent. Kilde: Landbrugsstyrelsen (2017) og egne beregninger 10

Vurderingen fra SEGES (Thorkild Birkmose, personlig meddelelse) er, at svovlsur ammoniak (NS 21-24) i dag anvendes dels til raps i foråret og dels til vintersæd i efteråret; det sidste for at tilføre N og S så manganmangel undgås. Disse landmænd ville typisk skifte til NS-gødninger (fx NS 26-14) med højt ammoniumindhold (hurtig effekt). For landmænd, der anvender forsuret gylle, vil der i foråret ikke være behov for at købe svovl til raps, men der vil fortsat være behov for svovl i vinterafgrøden om efteråret. Kvælstofforbruget i urea og svovlsur ammoniak erstattes med kvælstofgødninger med svovl + kalkammonsalpeter. I fremskrivningen udgør de to gødningstyper i alt 12 procent af emissionen (Nielsen et al., 2018). Antagelsen gør sig gældende fra år 2020. Den gennemsnitlige emission falder fra 0,30 kg NH 3 per kg N tilført til 0,27 kg NH 3 per kg N tilført efter forbuddet, hvilket reducerer emissionen med cirka 932-933 tons NH 3 i 2020 og 2030. 2.5. Lavere forbrug af handelsgødning Det vurderes, at fødevare- og landbrugspakken har øget forbruget af handelsgødning fra cirka 200 mio. kg N i 2014 til 250-260 mio. kg i 2017 eller cirka 60.000 tons N svarende til cirka 2 kt NH 3 (Nielsen et al., 2018). Det forventede forbrug af handelsgødning i 2020 er 273 mio. kg eller cirka 7 procent under det maksimale forbrug på cirka 294 mio. kg N. Det vurderes således som relevant at vurdere, hvad konsekvensen vil være, hvis forbruget af handelsgødning forbliver lavere end antaget i fødevare- og landbrugspakken, fx på 240.000 tons N. Det er her antaget, at handelsgødningsforbruget er på 240 mio. kg N for hele perioden 2016-2030, hvilket er lidt under forbruget i 2016-2017. Tabel 5. Forbrug og kvote i forhold til handelsgødning (mio. kg N) 2014 2015 2016 2017 2020 2030 Gødningsregnskaber 200 210 240 Danmarks Statistik 187 205 197 253 Forbrug anvendt i fremskrivning 187 203 230 260 273 275 Forbrug anvendt i ny analyse 187 203 240 240 240 240 Kilde: Danmarks statistik (salg af handelsgødning) (2018); Nielsen et al. (2018) og egne udtræk af gødningsregnskaber for 2016/17. Der er i vurderingen af handelsgødningsforbruget i emissionsanalysen ikke foretaget en kobling til udviklingen i N fra husdyrproduktionen, da dette ikke opgøres i den anvendte fremskrivning (Nielsen et al., 2018). En stigning i husdyrgødningsproduktion kan således påvirke forbruget af handelsgødning i fremskrivningen foretaget af DCE. I klimaanalysen er der antaget, at gyllemængden stiger med 8 procent fra 2015 til 2030 (Dubgaard & Ståhl, 2018). Det samlede indhold af kvælstof i husdyrgødningen tilført markerne vurderes at være cirka 220.000 tons N baseret på gødningsregnskaber fra 2015/16 og en stigning på 8 procent er således cirka 18.000 tons N. Fordelingen af de forskellige gødningstyper fremover antages at være den samme som gennemsnittet for 2014-2016. Reduktionen i ammoniakemissionen i 2020 udgør 1.003 tons NH 3, mens den udgør 1.058 tons NH 3 i 2030 svarende til 0,03 kg NH 3 pr. kg N, der ikke længere tilføres. 11

2.6. Uændret antal husdyr i forhold til i dag Det antages her, at antal husdyr er uændret i forhold til i dag, således at antallet af køer, slagtesvin, producerede smågrise, mink og fjerkræ er det samme i 2020 og i 2030. Der regnes på konsekvenserne af uændret husdyrproduktion, det vil sige en fastholdelse af det gennemsnitlige produktionsniveau for årene 2014-2016 og frem til 2030. For kvægproduktionen vil det i udgangspunktet betyde en fastholdelse i antallet af malkekvæg (565.000), mens det for svineproduktionen vil betyde en fastholdelse af producerede smågrise og antallet af slagtesvin. Alle øvrige variable for øget produktionseffektivitet, som fx stigning i mælkeydelse og antal smågrise per årsso, antages fortsat at være gældende. Der vil således være tale om et fald i antallet af søer (grundet flere grise pr. årsso) og en stigende mælkemængde over tid (grundet højere ydelse pr. ko). I basisfremskrivningen fra DCE (Jensen, 2017; Nielsen et al., 2018) er der en stigning i antallet af køer på 9 procent og en stigning i antallet af mink på 20 procent (se tabel 6). Som det fremgår af forskellen mellem tabel 6 og tabel 7, så vil der i scenarie 6 i 2030 være 56.000 færre køer, 70.000 færre søer, lidt flere producerede slagtesvin (+410.000) og 784.000 færre mink. Relativt viser tabel 7, at der vil være 19 procent færre pelsdyr og 16 procent færre fjerkræ i 2030 end i basisfremskrivningen. For at beskrive dynamikken så fremgår det af Landbrugsavisen, at antallet af bedrifter med mink kan falde med over 25 procent i 2019 (Thomsen, 2018). For 2020 vil den lavere bestand og produktion udgøre 62.000 søer (-6 procent) og cirka 2,2 mio. producerede smågrise (-6 procent). For slagtesvin øges produktionen med 66.000 styk årligt (0 procent), og der vil være en reduktion på 19.000 køer (-3 procent). Dette svarer til, at mængden af kvæggylle reduceres med 0,6 mio. tons, mens mængden af so- og smågrisegylle reduceres med cirka 6 procent af 9,2 mio. tons eller 0,5 mio. tons gylle. Der indgår i antagelserne en vis dynamik, så nogle stalde lukkes og nye etableres, for at de forventninger omkring teknologiudvikling, der indgår, rent faktisk sker. Det er således ikke en antagelse om, at alle de nuværende stalde holder til 2030. Reduktionen er beregnet til at omfatte cirka 55.000 dyreenheder i 2020 og cirka 117.500 dyreenheder i 2030 (se senere). Effekten i 2030 udgør cirka 30 kg NH 3 pr. dyreenhed i gennemsnit, og den samlede effekt er 1,3 kt NH 3 i 2020 og 3,3 kt NH 3 i 2030. Tabel 6. Forventet udvikling i husdyrproduktionen i basisfremskrivningen Antal dyr 1.000 stk. 2016 2020 2030 Malkekvæg 572 584 621 Øvrige kvæg 1.194 1.211 1.256 Søer 999 969 835 Smågrise (prod.) 32.379 33.650 34.385 Slagtesvin (prod.) 19.542 19.708 19.364 Fjerkræ (prod.) 132.310 150.263 151.272 Pelsdyr 3.251 3.493 4.100 Øvrige 379 386 386 Kilde: Nielsen et al. (2018) 12

Tabel 7. Forventet udvikling i husdyrproduktionen i scenarie 6 og i forhold til basisfremskrivning i 2030 Antal dyr (1.000 stk.) 2016 2020 2030 Ændr. basis (antal) Ændr. basis (%) Malkekvæg 572 565 565-56 -9 Øvrige kvæg 1.194 1.202 1.202-32 -2 Søer 999 907 765-70 -8 Smågrise (prod.) 32.379 31.493 31.493-2.892-8 Slagtesvin (prod.) 19.542 19.774 19.774 +410 +2 Fjerkræ (prod.) 132.310 127.275 127.275-23.997-16 Pelsdyr 3.251 3.316 3.316-784 -19 Øvrige 379 379 379-7 -2 Note: Ændring i antal og i procent er beregnet i forhold til produktionen i 2030 i tabel 6. Note: Antal søer falder fordi det her er valgt at holde antallet af smågrise konstant og med flere grise pr. årsso betyder det færre søer i 2030 end i 2020. Kilde: Nielsen et al. (2018) og egne beregninger 2.7. Opsamling De samlede resultater fra analysen fremgår af tabel 8. Som det fremgår, er effekten størst ved scenarie 6 (fastholdelse af den nuværende husdyrproduktion) og scenarie 1 (øget teknologi i stalden). Det er som det fremgår, usikkert om effekten af ovedækning af gyllebeholder reelt skal opgøres i forhold til 2005, fordi den ikke indgår i dag, eller i forhold til 2016 niveauet som de andre virkemidler. Set i forhold til en manko på 5,2 kt NH 3 i 2020 så kan flere af de opstillede scenarier bidrage med en reduktion af emissionen med cirka 20 procent i 2020. Hvad angår mankoen på 4,7 kt NH 3 i 2030, så vil teknologi i stalden og fastholdelse af husdyrproduktionen reducere mankoen med henholdsvis 40 og 70 procent, mens de andre scenarier kan bidrage med cirka 20 procent. Det er dog ikke muligt at implementere alle scenarier, da der er overlap mellem virkemidlerne. Tabel 8. Beregnet effekt af de opstillede scenarier 2020 2030 Nr. Beskrivelse Ændring (ton NH 3 ) Ændring (ton NH 3 ) 1 Øget teknologi i stalden 0-2.046 2 Fast overdækning af gyllebeholder (i forhold til 2005) Fast overdækning af gyllebeholder (i forhold til 2016) -578-164 -1.005-508 3 Forsuring af gylle ved udbringning -995-961 4 Reduktion af handelsgødning med høj emission -933-932 5 Lavere forbrug af handelsgødning -1.003-1.058 6 Fastholdelse af husdyrproduktionen 2020 til 2030-1.313-3.271 Kilde: Nielsen et al. (2018) og egne beregninger 13

3. Mulige sideeffekter Der er ikke foretaget nye beregninger af sideeffekterne, hvorfor de i dette notat er opgjort med udgangspunkt i tidligere analyser af klimavirkemidler for landbruget (Dubgaard et al., 2010; 2013; Dubgaard & Ståhl, 2018). Disse analyser baserer sig alle på opgørelser af klimaeffekter foretaget af DCA (Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug) ved Aarhus Universitet (se Olesen et al., 2018). Der kan dog være nogen usikkerhed forbundet med nogle af de angivne sideeffekter, da den præcise effekt kan være koblet til implementeringen. De tidsmæssige rammer for dette projekt har ikke muliggjort en ny kvantitativ analyse af alle sideeffekter for alle virkemidler. De foreslåede scenarier er derfor alene vurderet i forhold til klimagasser (CO 2 e) og kvælstofudvaskning fra rodzonen, men ikke i forhold til fx lugt. Gennemgangen er fokuseret på effekterne i 2030, mens de opgjorte effekter i 2020 fremgår af tabel C i appendiks C. Når man i højere grad har udvalgt, hvilke scenarier der skal indgå i reguleringen, foreslås det, at sideeffekter og afledte dynamiske effekter på fx forbrug af handelsgødning og omfang af lattergasemission revurderes. Som tidligere angivet, kan en lavere ammoniakemission omsættes til mere N tilført afgrøden, og det kan enten øge udvaskningen og/eller reducere forbruget af handelsgødning. Men disse ændringer kompliceres af, at det højere N-indhold øger risikoen for ammoniak- og lattergasemission i de efterfølgende led. I denne analyse antages det som udgangspunkt, at N-udvaskningen er uændret, og at det dermed i nogle tilfælde er indregnet en substitution i forhold til handelsgødning, hvilket følger de antagelser, der er foretaget i opgørelser af klimaeffekter (Olesen et al., 2018). Det kan være, at denne substitution i praksis vil kræve, at udnyttelseskravet for kvælstof i fx forsuret gylle øges. Imidlertid er denne effekt ikke kvantificeret, og der indgår ikke en genberegning af en eventuel reduktion af lattergasemissionen. I forhold til omfanget af kvælstof fra husdyrgødning er der heller ikke i andre fremskrivninger (Nielsen et al., 2018) foretaget en kobling således, at en stigning i kvælstof fra husdyrholdet medfører en reduktion i forbruget af handelegødning eller omvendt. 3.1 Scenarie 1: Øget miljøteknologi i stalden Luftrensning har ingen effekt på CO 2 -emissionen, da den, som anført i teknologibladene, ikke ændrer på metanemissionen. Der kan produceres mindre mængder af lattergas ved biologisk luftrensning, men omfanget er ukendt. Væskens ammoniumkoncentration er stabil og kan køres direkte ud på markerne som gødningstilskud eller hældes direkte i gylletanken. Her antages det, at luftrensning ikke har nogen effekt på N-udvaskningen, men som anført kan det betyde, at forbruget af handelsgødning skal reduceres. Luftrensningen er koblet til en husdyrproduktion, der producerer cirka 2,8 mio. tons svinegylle, men der er ikke indregnet nogen sideeffekter. Gylleforsuring reducerer udledningen af metan og lattergas, men der kommer en mindre forøgelse af CO 2 - emissionen. Ved forsuring af 3,2 mio. tons svinegylle og 3,4 mio. tons kvæggylle opnås i klimaanalysen en reduktion på 128.000 tons CO 2 -ækvivalenter for forsuret svinegylle og 48.000 tons CO 2 -ækvivalenter for forsuret kvæggylle (Dubgaard & Ståhl, 2018). Den opgjorte effekt anvendt her er 16 kg CO 2 -ækvivalenter fra kvæggylle og 44 kg CO 2 -ækvivalenter fra svinegylle (se også Olesen et al., 2018). I denne opgørelse indgår 100 procent substitution af handelsgødning, hvorfor der fx spares cirka 0,7 kg N fra handelsgødning pr. ton forsuret gylle, der tilføres på slagtesvinebedrifter (Dubgaard & Ståhl, 2018). 14

Med udgangspunkt i en effekt på 44 kg CO 2 -ækvivalenter pr. ton svinegylle og 16 kg CO 2 -ækvivalenter pr. ton kvæggylle fås en samlet effekt på 114.400 tons CO 2 -ækvivalenter ved øget forsuring i scenarie 1 i 2030. Der er ikke ændringer i N-udvaskningen som tidligere anført (Dubgaard & Ståhl, 2018). Der indgår ikke nogen effekt for 2020, da virkemidlet iværksættes efter 2020. 3.2 Scenarie 2: Fast overdækning af gyllebeholder for svinegylle Det antages, at 40/45 procent af den samlede mængde kvæggylle/svinegylle i 2020 bliver opbevaret i gyllebeholdere med fast overdækning, og at dette stiger til 60/65 procent i 2030. Dette svarer til, at en mængde på 16,3 mio. tons gylle i 2020 er overdækket, og at 24,9 mio. tons gylle er opbevaret i en beholder med fast overdækning i 2030. Overdækning af gyllebeholdere indgik i analysen i IFRO rapport 221 fra 2013 (Dubgaard et al., 2013). Analysen omfattede dengang overdækning af 40 procent af den samlede gyllemængde eller 16 mio. tons gylle. Effekten blev opgjort til 78.000 t CO 2 -ækvivalenter eller 5 kg CO 2 pr. ton gylle, hvilket genfindes i andre analyser (Olesen, 2009). Med yderligere 16,3 mio. tons gylle i 2020 og 24,9 mio. tons i 2030 set i forhold til 2005 er effekten af fast overdækning opgjort til 82 mio. kg CO 2 i 2020 og 124,5 mio. kg CO 2 i 2030. Der opnås en relativt stor effekt, fordi overdækning ikke har indgået i tidligere analyser af ammoniakeffekter. Set i forhold til 2016 kan effekten opgøres til 20,5 mio. kg CO 2 i 2020 og 64 mio. kg CO 2 i 2030 baseret på fast overdækning af yderligere 4,1 og 12,8 mio. tons gylle. 3.3 Scenarie 3: Forsuring af gylle ved udbringning af husdyrgødning Øget forsuring af svinegylle omfattede 20 procent eller cirka 3,9 mio. tons gylle. Forsuring i marken adskiller sig fra forsuring i stalden ved, at der ikke er en effekt på metan (Kai et al., 2015). Der er således ingen eller en meget begrænset direkte klimaeffekt (Olesen et al., 2018). 3.4 Scenarie 4: Reduktion af handelsgødningstyper med høj ammoniakemission Ved forbud mod anvendelse af handelsgødning med høj emission forventes man at skifte til en blanding af de nu anvendte typer handelsgødning. Det antages, at dette ikke har nogen effekt på CO 2 -emissionen eller på udvaskningen af kvælstof fra rodzonen, da den tilførte mængde N er den samme. 3.5 Scenarie 5: En reduktion i anvendelsen af det totale forbrug af handelsgødning Lavere forbrug af handelsgødning som et selvstændigt virkemiddel reducerer CO 2 -emissionen. De beregnede effekter har i klimaanalysen baggrund i en højere pris på N, der reducerer forbruget. Den højere pris på N i klimaanalysen skyldes øgede omkostninger til N-inhibitorer, og analysen omfatter kun effekten på lattergasemissionen i Danmark. Den højere kvælstofpris reducerer N-forbruget med 9,9 kt N, hvilket giver en effekt på 52 kt CO 2 svarende til cirka 5 kg CO 2 pr. kg N i handelsgødning (niveauet er bekræftet af Søren O. Petersen, DCA, Aarhus Universitet). Da der her regnes med en effekt på cirka 35.000 tons N i 2030, vil effekten være omkring 184.000 t CO 2. N-udvaskningen i rodzonen reduceres med 20 procent eller 7.000 tons N (Børgesen et al., 2015). For 2020 er effekten cirka 33.000 tons N og omkring 165.000 tons CO 2. N- udvaskningen i rodzonen reduceres med 20 procent eller 6.600 tons N. 15

3.6 Scenarie 6: Fastholdelse af husdyrproduktionen Gyllemængden fra køer udgør 21,8 mio. tons gylle i 2030, og en 9 procent reduktion svarer til en reduktion på cirka 2,0 mio. tons gylle. CO 2 -emissionen er i FOI Rapport 205 opgjort til 5,3 tons CO 2 pr. ko (Dubgaard et al., 2010). En reduktion på 56.000 køer (9 procent) giver således en reduktion på cirka 297.000 tons CO 2. Effekten af den lavere husdyrproduktion set i forhold til ændringer i N-udvaskningen indgår ikke i analysen, og det gør eventuel ændret arealanvendelse heller ikke. Det vil dog normalt antages, at en lavere andel husdyrgødning vil reducere N-udvaskningen. For svineproduktionen angiver FOI Rapport 205 (Dubgaard et al., 2010), at en reduktion på 102.000 dyreenheder giver en reduktion på 143.000 tons CO 2. Dette svarer til 1,4 tons CO 2 pr. dyreenhed. Ændringen i denne analyse udgør 70.000 søer (4,4 styk pr. dyreenhed) og 3 mio. smågrise (208 styk pr. dyreenhed) eller cirka 30.000 dyreenheder. Omregnet giver det en effekt på omtrent 42.000 tons CO 2 i 2030. For 2020 er den samlede reduktion 19.000 køer og 23.000 dyreenheder i svineproduktionen svarende til en reduktion på i alt 132.900 tons CO 2 (100.700+32.200). 3.7. Opsamling Som det fremgår af tabel 9, så er der for de fleste scenarier en CO 2 -effekt i 2030, mens der kun for få af de angivne scenarier er en direkte effekt på N-udvaskningen. Som angivet kan der være en afledt effekt for nogle scenarier på N-udvaskningen, men dette er ikke indregnet her. Det vil alt andet lige betyde en lavere N-udvaskning end tidligere. Den lavere N-udvaskning indgår således heller ikke i de analyser, der er foretaget af DCA i forhold til klimavirkemidler (Olesen et al., 2018), da de er baseret på en justering af forbruget af handelsgødning, men det er dog ikke opgjort. Effekten i 2020 er mindre, specielt for scenarie 1, da dette virkemiddel ikke forventes at kunne gennemføres før efter 2020. 16

Tabel 9. Sideeffekter i form af CO 2 og N-udvaskning for de udvalgte scenarier i 2030 Scen. Virkemiddel Omfang CO 2 1 Øget staldteknologi - Luftrensning - Staldforsuring (svin) a - Staldforsuring (kvæg) a 2 Fast overdækning af gyllebeholdere a (effekt i forhold til 2016) 2,8 mio. t svinegylle 1,8 mio. t svinegylle 2,2 mio. t kvæggylle (t CO 2 ) 0 79.200 35.200 24,9 mio. t gylle 124.500 Reduceret N- udvaskning i rodzonen (t N) (64.000) (0) 3 Forsuring i marken a 3,6 mio. t gylle 0 0 4 Forbud mod anvendelse af 6 mio. kg N 0 0 gødning med høj emission 5 Lavere forbrug af 35 mio. kg N 184.000 7.000 handelsgødning 6 Køer (-56.000) (-9 %) a 2 mio. t kvæggylle 297.000 0 Søer og smågrise (-70.000 og -3 mio.) (-8 %) b 0,7 mio. t svinegylle 42.000 0 a) Ved denne teknologi antages det, at forbruget af handelsgødning reduceres, så den samlede tilførsel af N er uændret. Der er dog ikke indregnet en effekt af dette. b) I scenarie 6 antages der ikke at være ændringer i CO 2 -emissionen for andre husdyrtyper end kvæg og svin. I grundscenariet burde den højere husdyrproduktion give sig udslag i mindre indkøb af handelsgødning over tid, men en øget udvaskning. Omvendt vil et lavere antal husdyr i dette scenarie i princippet øge forbruget af handelsgødning, men reducere N-udvaskningen i forhold grundscenariet. Kilde: Dubgaard og Ståhl (2018) samt egne beregninger 0 0 0 0 17

4. Omkostningerne ved virkemidler til reduktion af ammoniakemission i 2020 og 2030 4.1. Driftsøkonomisk opgørelse Det er i de driftsøkonomiske opgørelser fokuseret på omkostningerne i 2030, da ikke alle virkemidler implementeres i 2020. Der kan dog være behov for en selvstændig vurdering af, hvornår de øgede omkostninger skal afholdes, da nogle teknologier implementeres løbende fra 2020 til 2030. Som anført er implementeringsform ikke valgt, hvorfor de administrative omkostninger ikke indgår i omkostningsvurderingen. I de tilfælde hvor teknologier implementeres over en længere periode, vil investeringerne og driftsomkostningerne reelt også være fordelt over denne periode. De opgjorte omkostninger er de årlige omkostninger omfattende både investeringer og de løbende omkostninger. 4.1.1 Scenarie 1: Øget miljøteknologi i stalden For luftrensning er der her taget udgangspunkt i kemisk luftrensning og de gennemførte beregninger for slagtesvin i Jacobsen og Ståhl (2018). Omkostningen er opgjort pr. dyreenhed, og beregningerne er anvendt på so- og smågriseproduktionen, selvom det kan være et problem, idet omkostningen pr. dyreenhed kan være højere for smågrise end for søer og slagtesvin. Der tages her udgangspunkt i luftrensning med 60 procent, da det er mest omkostningseffektivt. Omkostningerne er opgjort til 495 kr. pr. dyreenhed for et anlæg til 500 dyreenheder, hvilket svarer til 13 kr. pr. slagtesvin eller 23 kr. pr. ton gylle baseret på 39 slagtesvin pr. dyreenhed og 21,1 tons gylle pr. dyreenhed (Jacobsen & Ståhl, 2018). Analyser fra SEGES i relation til månegrisprojektet (Bendt Ib Hansen, SEGES Videncenter for Svineproduktion, personlig kommunikation) angiver, at omkostningerne ved kemisk luftrensning (delrens) er 7-9 kr. pr. slagtesvin og 6-8 kr. pr. slagtesvin ved delrens biologisk luftrensning. Dette svarer til ca. 11-15 kr. pr. ton gylle. Når disse omkostninger er lavere, kan det skyldes, at omfanget af rensning er lavere (20 procent). Omkostningerne ved 100 procent luftrensning er således 18-24 kr. pr. slagtesvin eller 34-45 kr. pr. ton gylle. Ved et omfang på 2,8 mio. tons gylle og 23 kr. pr. ton vil luftrensningen i scenarie 1 koste omkring 64 mio. kr. årligt. Det anbefales dog, at der laves detaljerede beregninger, når fordelingen på bedriftstyper kendes nærmere. Staldforsuring er i denne analyse forbeholdt kvægproduktionen. I den økonomiske analyse foretaget af Jacobsen og Ståhl (2018) er omkostningen opgjort til 376 kr. pr ko ved 500 dyreenheder, hvilket svarer til 12 kr. pr. ton gylle ved 30,5 tons gylle pr. årsko. Det er højere end direkte angivet af DCA (2016), der angiver et niveau på 158 kr. pr årsko eller 5 kr. pr. ton gylle. Omvendt synes de årlige budgetomkostninger ved staldforsuring i Dubgaard og Ståhl (2018) at være højere, nemlig 23 kr. pr. ton gylle baseret på diskontering af både omkostninger og gyllemængde. Forsuringen af 4 mio. tons gylle antages her at koste 12-20 kr. pr. ton gylle svarende til 48-80 mio. kr. årligt. Samlet skønnes omkostningerne ved luftrensning og forsuring at udgøre omkring 112-144 mio. kr. årligt i 2030, når scenariet er fuldt ud implementeret. For en nærmere opgørelse af omkostningstyperne henvises blandt andet til Jacobsen og Ståhl (2018). Dette scenarie iværksættes efter 2020 og der er derfor ikke nogen omkostninger i 2020. 18