DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2012 # 45 Mød DanAvl på EuroTier DanAvl samler i år DanAvl-aktørerne om en proaktiv og fælles indsats, når EuroTier løber af stabelen den 13. - 16. november i Hannover, Tyskland. Læs mere side 24. DanAvl i hastig udvikling i Rusland Lipetsk får første opformeringsbesætning med DanAvl-genetik. Læs mere side 12.
leder indhold Nicolaj Nørgaard Direktør, Videncenter for Svineproduktion (VSP) 04 Duroc er snart resistent mod E coli F4 ab/ac Tlf.: 33 39 44 20 nin@lf.dk 05 Hjemmeavl med KerneStyring i løsdrift DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Marketing Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Tlf.: 33 39 44 03 bip@lf.dk Ansvarshavende redaktør: Birgitte Pedersen Tlf. 33 39 44 03 bip@lf.dk Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: bip@ lf.dk, eller ring på 33 39 44 03. Strategien er sat og målet er eksportsucces For at skabe mest mulig merværdi til de danske svineproducenter. Siden den nye DanAvl-strategi i 2008 blev lanceret har mange øjne hvilet på succesen og jeg bliver ofte stillet spørgsmålet: Hvad bidrager eksporten af DanAvl-gener med til de danske svineproducenter?. Målet er succes med en merværdi til de danske svineproducenter og ligeledes at salget af DanAvl-genetik understøtter afsætningen af dansk svinekød. Og vi er godt på vej. Men potentialet er fortsat stort, og visionen ambitiøs, for at manifestere DanAvlkonceptet og -brandet som markedsledende. Vi vil fortsat vinde nye markeder, samtidig med vi skal fastholde de allerede vundne markeder - og de gode, loyale landmænd rundt om i verden. Vi oplever en stadig voksende anerkendelse og interesse for vores unikke avlssystem. Senest har vi indgået en rammeaftale med Kina endnu et eksempel på, at vi nok har verdens bedste avlssystem. Og det skal vi være stolte af. Kina og Rusland er to stærkt voksende markeder, hvor størrelsen af projekter skal håndteres topprofessionelt. Men forespørgslerne er mange også fra Sydamerika og det meste af Europa. Danske svineproducenter sparer godt 3,70 DKK pr. smågris i 2012 Som dansk svineproducent er du medejer af DanAvl, og alt salg og eksport af vores avlsmateriale gøres for at skabe merværdi til dig. Siden liberaliseringen og åbningen for vækst på eksportmarkederne, er eksportandelen steget markant se nedenstående tabel 1. Udover genafgifter indhentes der også avlsafgifter ved omsætning i både Danmark og i udlandet. De dækker udgifterne til driften af DanAvl-systemet. Driften af avlssystemet har de seneste fire år i gennemsnit kostet 129 millioner kroner pr. år. Ligesom for genafgifterne betaltes næsten halvdelen af avlsafgifterne i 2012 af svineproducenter i udlandet. Historisk har avlsafgifterne fulgt den procentvise fordeling for Danmark og udland, som for genafgifterne. Danske svineproducenter får herved betalt en stor del af VSP s forsknings- og udviklingsarbejde og driften af avlssystemet af svineproducenter i udlandet. Hvis der årligt produceres 28 millioner smågrise i Danmark, spares der omkring 3,70 DKK pr. produceret smågris - ved at vi omsætter DanAvl-avlsmateriale i udlandet. Desuden er vi i salget af DanAvl-avlsmateriale bevidste om at understøtte og fastholde Danmarks salg af svinekød på verdensmarkedet. 12 20 14 23 05 10 08 Avlen øger kuldstørrelsen og nedsætter dødeligheden 10 Kunstig sædoverføring i EU et overblik 12 DanAvl i hastig udvikling i Rusland 14 Indkøb af sopolte fordi det er NEMT 17 Elektronisk øremærke godkendt til avl og opformering 18 Vi sikrer kvaliteten af vores unikke avlsmateriale - også i udlandet 20 Europæisk svineproduktion i fokus 22 opslagstavlen 24 Danavl på eurotier Læs mere om DanAvl på: www.danavl.com Forsiden: OtradaGen. Tabel 1: Genafgifter indhentet i 2009, 2010, 2011 og 2012 for hhv. omsætning i Danmark og omsætning i udlandet. 2009 2010 (A 2011 (B 2012 (C 1.000 DKK (%) 1.000 DKK (%) 1.000 DKK (%) 1.000 DKK (%) i alt 58.395 (100) 70.713 (100) 82.677 (100) 85.622 (100) Danmark 43.685 (75) 45.595 (65) 44.823 (54) 44.811 (52) Udland 14.710 (25) 25.118 (35) 37.854 (46) 40.881 (48) a) 2009 og 2010 er baseret på de tre sidste kvartaler i året og det første kvartal i det næste år. 2 danavl magasinet // oktober 2012 b) 2011 er baseret på de tre sidste kvartaler af 2011 og er skaleret til helår. c) 2012 er baseret på de første to kvartaler af 2012 og er skaleret til helår. magasinet for danske svineproducenter 3
bjarne nielsen Chefforsker, Avl & Genetik, Videncenter for Svineproduktion Tlf.: 33 39 44 22 bni@lf.dk Vidste du, at...... fremgangen de seneste fire år på egenskaben foderudnyttelse i avlsmålet er 0,036 for et D(LY) slagtesvin, hvilket hovedsageligt er drevet af fremgang for Duroc. Jens Mortensen KS-rådgiver, Hatting-KS Tlf.: 76 26 55 13 jm@hatting-ks.dk Hjemmeavl med KerneStyring i løsdrift Duroc er snart resistent mod E coli F4 ab/ac Der er nu kun få dyr tilbage af racen Duroc, som ikke er resistente mod colibakterier af typen 0149 F4 ab/ac. Siden den 1. september 2012 er der kun anvendt resistente avlsdyr i DanAvl-systemet. Dette vil reducere smågrisedødeligheden og medvirke til øget tilvækst fra fødsel til 30 kg. Resultat af mange års indsats Siden 2003 har der i svineavlen været fokus på at øge andelen af resistente dyr mod den specifikke colibakterie af typen 0149 F4 ab/ac. Bakterien er en medvirkende årsag til fravænnings- og spædgrisediarre. Selektion for øget resistens mod fravænningsdiarre sker sideløbende med den normale indeksselektion i Landrace, Yorkshire og Duroc. I flere år er der anvendt resistente orner til avl. Når der kun anvendes resistente orner, vil andelen af resistente dyr øges. I Duroc-racen har vi nu så mange resistente dyr, at det nu er blevet besluttet, at der kun må anvendes resistente dyr til avl. Dette er gældende fra den 1. september 2012. Det betyder, at vi inden for det næste år vil nå til den situation, at alle dyr i Duroc-racen er resistente mod colibakterien 0149 F4 ab/ac. Yorkshire bliver den næste resistente race Resistensen mod colibakterier af typen 0149 F4 ab/ac er styret af et enkelt gen, hvor de resistente dyr er homozygotisk recessive. Dermed skal resistens-udgaven af genet nedarves både fra moderen og faderen for, at et afkom bliver resistent. Andelen af resistente dyr i Landrace og Yorkshire har, siden vi startede i 2003, været lavere end for Duroc. For Yorkshire forventer vi snart, at vi kommer til samme situation som for Duroc - nemlig at alle dyr er resistente mod 0149 F4 ab/ac. For Landrace er det noget sværere. Der er stadig mange ikke resistente dyr, og der vil gå nogle år, før racen kan erklæres fri for ikke-resistente dyr. Stor gevinst ved KerneStyring Indekset har i gennemsnit været 21 point højere hos de hundyr, som er udvalgt til zigzag-løbninger de seneste seks måneder, i forhold til besætningens gennemsnit af alle løbninger. Det betyder, at poltene, som senere udvælges fra disse kuld, vil have en produktionsværdi, som er ca. 200 kr. højere - end hvis hundyrene ikke var udvalgt efter indeks ved hjælp af KerneStyring. Denne værdi er beregnet ud fra, at en so producerer ca. 47 grise i sit liv, og værdien af et indekspoint er 82 øre. Når soen er 21 indekspoint højere, vil afkommet være 10,5 point bedre, og når afkommet selv bliver so og løbes med Duroc-sæd, vil afkommet her være 5,25 point højere (48 x 15 x ½ x ½ x 0,82=202 kr./so). Ca. 60 % af denne avlsværdi realiseres i slagtesvinestalden. Beslutning om løsdrift og hjemmeavl Indeksgevinsten på 21 point er svinerådgiver Tom Madsens hovedkonklusion. Tom fra LandnoNord er på opfølgningsmøde hos Per Eltved, hvor resultaterne fra P-kontrollen og zigzag-rapporten fra KerneStyring bliver gennemgået med deltagelse af alle medarbejdere. Besætningen på Eltvedgård syd for Hirtshals er på 730 årssøer med salg af 30 kg grise. Per besluttede at skifte til hjemmeavl efter omlægning til løsgående søer i 1998 (ESF-system). Siden har der været suppleret med indkøbte polte ved en udvidelse. Men det er Pers erfaring, at de hjemmeproducerede polte klarer sig bedre, fordi de er sorteret i og trænet til besætningens løsdrift. Desuden kræver løsdrift en højere udskiftning, så det er vigtigt, der altid er polte nok. Tom bliver spurgt til økonomien i hjemmeavl, og han henviser til en analyse fra DB-tjek for år 2006-2010. Denne viste, at hjemmeavlere havde ca. 200 kr. højere DB pr. årsso. Det dækker dog over stor variation, men Tom vurderer, at med KerneStyring og en god poltestyring, vil der være en økonomisk gevinst ved egenproduktion af polte. For at sikre et godt resultat med egenproduktion af polte, besluttede Per meget tidligt i 1999 at benytte KerneStyring - og indledte et samarbejde med Tom Madsen. Der er nu aftalt en fast rutine vedrørende service og rådgivning. Servicen består fx i, at Tom hjemme fra sit kontor overtager besætningens pc og retter fejl og mangler i indberetningerne 10 gange årligt. Denne kontrolrutine er med til at give et meget pålideligt datasæt, der er afgørende, for at rapporter og lister fra avlsdatabasen kan bruges og give grundlag for de rigtige beslutninger. Cirka en gang årligt kommer Tom på opfølgningsbesøg for at gennemgå resultaterne og diskutere forbedringer. Besøget omfatter også en kritisk besætningsgennemgang med fokus på polte-management. I starten havde Per mest fokus på holdbarhed og fravænnede grise, når en so skulle udvælges til næste generation. Nu er fokus mere på indeks. Tom opsummerer konklusionerne fra KerneStyringsrapporten: So-indekset ved zigzag-løbningerne har været 99 point i gennemsnit, hvilket er 21 indekspoint højere end gennemsnit af alle løbninger. Det er en forbedring på 2 point i forhold til foregående (Fortsættes s. 6). 4 danavl magasinet // oktober 2012 magasinet for danske svineproducenter 5
Hjemmeavl med KerneStyring i løsdrift Sotavlerne i farestalden angiver kuldets far: Blå har en Yorkshire-far, og de pæneste sogrise får et blåt øremærke ved fravænning. Ditte har ansvaret for zigzag-kuldene og den første sortering. kun de pæneste sogrise med 16 patter får et øremærke ved fravænning. Blåt mærke betyder, at den til sin tid skal løbes med Landrace-sæd og orange/rød for Yorkshire. Den næste sortering af sogrisene sker ved 30 kg inden salg. Efter aftale med køber bliver alle LY -galtgrise og frasorterede sogrise mærket med et hul i ørerne. Johnny har ansvaret for løbestalden og indkøb af sæd. Dummy foderstationen med ædelystautomat blev indsat for ca ½ år siden og har givet en bedre træning og socialisering af poltene, og dermed en nemmere poltestyring. Der er fortsat rigeligt med polte, og Tom opfordrer til at sortere poltene INDEN normal slagtevægt, så de frasorterede får den bedste afregning. Det er erfaringen, at der frasorteres meget få, efter at poltene er flyttet til polte-/gyltestalden. So i løbestalden med blåt øremærke og med A på ryggen skal avlsløbes med Landrace-sæd. De endeligt udvalgte polte får et øremærke med sonummer og indsættes i en stor sti med ESF ved 6-7 måneders alderen. Her registreres første brunst ved 6-7 måneders alderen. Op til løbning flyttes poltene til de små løbestier, og efter løbning flyttes de til gyltestien med ESF. Johnny og Tom vurderer patter og bentøj på poltene i løbestien. Eltvedgård blev omlagt til løsdrift med ESF i 1999. Tom og Johnny diskuterer resultaterne. Eltvedgård. opgørelse, som er opnået ved en større fokus på udvalg efter indeks. Det kan også ses af, at der er udvalgt flere polte til zigzagløbning, og gyltekuldene udgør nu 46 %. Besætningen har været gennem en periode med behov for en større udskiftning. Det betyder, at antallet af zigzag-løbninger nu skal reduceres, og samtidig er der rigeligt at vælge imellem for tiden. Derfor er der basis for hårdere sortering og dermed en yderligere forbedring af indeksgevinsten. Det blev besluttet, at hæve overliggeren fra indeks 95 til ca. 100, dog således at der godt må gås på kompromis med dette indeks ved en særlig god so. Desuden vil de stræbe efter at blive bedre til at planlægge ugens løbninger ud fra puljen af kandidater over de kommende 3-4 uger. For Per er det vigtigt, at der altid er rigeligt med polte at sortere blandt - men Tom minder om, at avlsomkostningerne stiger jo flere zigzag-kuld, der laves, og at man bør kunne holde det under 10 % af kuldene. Selv om Tom kan pege på forbedringer, så er besætningen ved at nå den teoretisk maksimale indeksgevinst ved KerneStyring, og nu gælder det om at fastholde dette niveau. Det teoretisk mulige ligger på omkring 24 point. På ornesiden er det en udfordring at få bestilt Navnesæd til poltene især til weekenderne. Og hvis en polt ikke kommer som forventet, så bliver den dyre sæd jo brugt til den bedste so, som tilfældigt er ved hånden. Poltestyringen er dog blevet bedre, efter at der blev lavet en dummy ESF foderstation i ungpolte-afdelingen. Det har givet en bedre overgang til polte-/gylteafdelingen med en rigtig ESF foderstation. Super-zigzag giver ekstra løft i indeks Det gælder altid om at løbe hundyr med højeste indeks med sæd fra orner med højeste indeks, fordi der er stor chance for, at afkom efter en sådan top-top løbning bliver grundlaget for næste generation. Derfor supplerer besætningen her med Top-navnesæd i uger med hundyr med særligt høje indeks. Metoden betegnes ofte som super-zigzag, og Tom mener, at ca. 20 % som Top-Navnesæd vil være økonomisk optimalt. Orneindekset kan dog forbedres ved, at Navnesæden altid bestilles til tiden i forhold til sædfordelingen. Løsningen kunne være en fast ordre på almindelig Navnesæd, så det blot skal huskes at ændre i bestillingen i forhold til antal doser og race. Det vil desuden også give en bedre styring af, hvor mange doser, der skal ændres til Top-Navnesæd til super-zigzag-løbningerne. Nøgletal fra Eltvedgård 2. kvartal 2012 Årssøer 730 stk. Totalfødte pr. kuld 17,4 stk. Andel første lægs 26 % So-indeks alle løbninger 78 point - Heraf top 15 % 102 point So-indeks zigzag-løbninger 99 point - Heraf gylte 46 % 6 danavl magasinet // oktober 2012 magasinet for danske svineproducenter 7
Avlen øger kuldstørrelsen og nedsætter dødeligheden bjarne nielsen Chefforsker, Avl & Genetik, Videncenter for Svineproduktion Tlf.: 33 39 44 22 bni@lf.dk 12,0 22 11,5 Landrace 20 Yorkshire Avlen øger kuldstørrelsen og nedsætter dødeligheden Avl for kuldstørrelse startede tilbage i 1992. Siden er kuldstørrelsen steget betydeligt. Den voksende kuldstørrelse betød, at dødeligheden også steg, både opgjort på antal og andel døde grise. antal overlevende frem til dag 5 11,0 10,5 10,0 Yorkshire 14 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 fødselsår for kuldet fødselsår for kuldet Figur 1: Gennemsnitlige antal levende grise 5 dage efter fødsel af første kuld for Landrace- og Yorkshire-søer fra avls- og opformeringsbesætninger. døde grise frem til dag 5 (%) 18 16 Landrace Figur 2: Fortsat fald i den gennemsnitlige dødelighed frem til 5 dage efter fødsel af nyfødte grise (inkl. dødfødte) i første kuld af Landrace- og Yorkshire-søer fra avls- og opformeringsbesætninger. Allerede i 1998 viste interne forsøg i DanAvl, at avl for større kuldstørrelse kunne medføre flere døde grise. Efter flere undersøgelser blandt andet i samarbejde med Forskningscenter Foulum (nu Aarhus Universitet) blev avlsmålet ændret i 2004. Avl for højere kuldstørrelse blev afløst af avl for antal levende grise 5 dage efter faring. Den nye egenskab fik navnet LG5. I svineproduktionen er der en målsætning om at fravænne så mange levende grise som muligt. Med LG5 blev det muligt at sikre fortsat fremgang i produktiviteten målt som antal levende grise samtidig med, at egenskaben på simpel vis sikrer en reduktion i dødelighed både ved fødsel og de første dage af diegivningen frem til 5 dage efter faring. Dermed er LG5 med til at styrke dyrevelfærden, idet egenskaben bidrager til at øge overlevelsen af de nyfødte grise. Således kan vi forvente, at der i fremtiden vil fødes mere robuste grise med bedre overlevelsesevne, end det vi kender i dag. Dertil kommer, at LG5 samtidig er et godt mål for soens evner som mor, da der har vist sig at være en tæt sammenhæng mellem LG5- registreringerne og antallet af fravænnede grise i et kuld. LG5 registreres for alle kuld i de danske avls- og opformeringsbesætninger med Landrace- og Yorkshire-søer. Det er personale i de enkelte besætninger, som står for registreringerne. Data indberettes elektronisk til avlsdatabasen. Efter en rutinemæssig datakontrol indgår data i beregning af avlsindekset på alle Landrace- og Yorkshiredyr i avlssystemet. Der indberettes hvert år registreringer af et betydeligt antal kuld. Det seneste år, 2011, blev der indberettet kuldstørrelse på 85.861 kuld efter Landrace-søer og 57.286 kuld efter Yorkshire-søer. I forhold til de andre egenskaber, der avles for, er arveligheden for LG5 lille. Men på grund af de mange registreringer i avlssystemet lykkes det alligevel at skabe avlsfremgang for kuldstørrelsen 5 dage efter faring. Dertil kommer, at genomisk selektion i de kommende år vil styrke fremgangen for LG5. Siden indførelsen af LG5 i avlsmålet, har udviklingen været positiv. Data fra søer i avls- og opformeringsbesætninger viser, at antallet af levende grise 5 dage efter faring er steget, samtidig med at dødeligheden er faldet. Det gennemsnitlige antal levende grise 5 dage efter faring er steget med 1,6 og 2,3 grise hos henholdsvis Landrace- og Yorkshiresøer (Figur 1). Lige efter indførelsen af LG5 i avlsmålet i 2004 var dødeligheden i gennemsnit 21 % og 23 % af det samlede antal fødte grise i første kuld af Landrace- og Yorkshiresøer i avls- og opformeringsbesætningerne (Figur 2). I 2011 var dødeligheden i gennemsnit faldet til 14,3 % og 15,8 % for de nyfødte grise fra de to racer. Dødelighederne er beregnet på baggrund af det samlede antal fødte grise, som også indeholder de dødfødte grise. Den gennemsnitlige udvikling i det absolutte antal døde grise per kuld er ligeledes faldet fra knap tre døde grise per kuld i 2004 til 2,1 og 2,4 døde grise per kuld i 2011 for henholdsvis Landrace- og Yorkshiresøer. Det er bemærkelsesværdigt, at den gunstige udvikling for dødeligheden, som er skabt i avls- og opformeringsbesætninger med avlsmålet for LG5, fortsætter i besætningerne med samme rate som i de tidligere år. I løbet af 2011 faldt den gennemsnitlige dødelighed med 1 procentenhed hos første kuld for både Landraceog Yorkshire-søer. 8 danavl magasinet // oktober 2012 magasinet for danske svineproducenter 9
Kunstig sædoverføring i EU et overblik Per Nyby Pedersen Adm. direktør, A/S Hatting-KS Tlf.: 76 26 55 30 pnp@hatting-ks.dk Kunstig sædoverføring i EU et overblik Siden kunstig sædoverføring blev udviklet i 1960 erne er de fleste lande i EU tæt på at anvende 100 % KS. Imidlertid er der meget forskel mellem landene både i organiseringen og den praktiske gennemførsel. malkegrav fra Hatting-KS s tyske KS-station NORT. opsamlingsmaskine COLLECTIS fra franske Gene Diffusion. Organisering og ejerforhold I nordeuropæiske lande er de fleste KS-stationer ejet af kunderne i en eller anden form. Se tabel 1. Tabel 1: Oversigt over de væsentligste KS-selskaber i EU Navn Land Markedsandel Ejerforhold Varkens K.I. Nederland Holland 80 % TOPIGS, Vion m.fl. A/S Hatting-KS Danmark 75 % Andelsslagterierne GFS e.g. Tyskland 25 % Medlemsejet Weser-Ems e.v. Tyskland 15 % Medlemsejet BHZP GmbH Tyskland Tyske avlere m.fl. Quality Genetics Sverige 90 % Scan slagteriet, andelsejet Norsvin Norge 100 % Medlemsejet COBIPORC Frankrig 40 % Medlemsejet Gene Diffusion Frankrig 40 % Medlemsejet (kvæg) I Sydeuropa adskiller specielt Spanien sig. Der er meget få KSselskaber i Spanien, der sælger sæd til mange forskellige besætninger og ejere, som vi kender dem i Nordeuropa. KS indgår her som en slags intern-ks i de store integrerede svineproduktioner. Det betyder med andre ord, at sæddoserne ofte produceres på ét sted, og fordeles så til ejerens forskellige svinebesætninger. I Danmark er dette ikke lovligt. Det er karakteristisk, at der i mange lande er et selskab, som har stor markedsandel, hvilket har sin rod i selskabets historie som kundeejet og knyttet til en bestemt region. Det er ikke særligt udbredt, at selskaberne ejer KS-stationer i andre lande end hjemlandet, hvilket skyldes dels lokal tilknytning, og dels fordi KS-selskaberne forholdsvis frit kan erhverve genetik fra forskellige avlsselskaber. Undtagelsen er Varkens K.I. i Holland, som har en mindre KS-station i Belgien og A/S Hatting-KS, som for nyligt erhvervede en større KS-station i Tyskland. Man kan sige, at KSstationerne ikke er særlig internationale. Genetikken er international Ornerne, der står på KS-stationerne, er internationale, fordi de fleste KS-selskaber har orner fra en række forskellige avlsselskaber. Her er Tyskland vel det bedste eksempel, idet der eksempelvis på Hatting-KS s to KS-stationer i Nordtyskland er orner opstaldet fra ikke mindre end 10 forskellige avlsselskaber, som hver især har flere linjer. Der er dog også KS-stationer, der stort set kun har et avlsselskabs orner, fordi de er ejet af et avlsselskab. Udbredelsen af KS I de fleste lande med en væsentlig svineproduktion anvendes KS til tæt ved 100 % af søerne. Det er trenden i de sidste 10 år i takt med, at besætningerne bliver større og dermed professionaliseret. Der produceres herved over 57,7 mio. doser sæd i Europa ifølge de nyeste opgørelser, og der er over 250 EU-godkendte KS-stationer til orner. Der bygges fortsat nye KS-stationer i bl.a. Tyskland, hvor der er stor konkurrence mellem selskaberne. Det kan synes mærkeligt, når der allerede er tilstrækkeligt med KS-orner. Det skyldes ganske enkelt den frie konkurrence. Kan vi lære noget fra udlandet? KS-teknikken blev introduceret i svinebranchen i begyndelsen af 1960 erne, og siden er der sket væsentlige kvalitetsforbedringer i sædproduktionen og insemineringsmanagement. Sæddosen er dog grundlæggende den samme. De fleste lande anvender en standard sædfortynder og tilsætter 1,6-3,0 mia. sædceller pr. dose. De seneste 10 år er der dog kommet langtidsholdbare fortyndere på markedet. Sæden kan med disse fortyndere anvendes 1-2 dage længere end de normale 2-4 dage uden mærkbart fald i resultaterne. Prisen på disse fortyndere gør imidlertid, at de under normale distributionsmetoder er uinteressante. Ved transport over lange afstande fx ved eksport af avlssæd kan fortyndere med længere holdbarhed have værdi. Eksempelvis anvender Hatting-KS en sådan ved eksport af sæd til USA. Der er dog fra firmaerne, der fremstiller disse fortyndere, et stort pres på KSstationerne for at skifte til disse. Dyb inseminering, hvor man ved hjælp af et ekstra rør i kateteret trænger gennem børhalsen og placerer sæden dybere end normalt, har kun lille udbredelse i Europa. Fordelene ved denne metode er, at man kan reducere antallet af tilsatte sædceller pr. dose. Derved kan man udnytte de avlsmæssige orner bedre. Fordelene modsvares af højere omkostninger til udstyr. Dyb inseminering har nogen udbredelse i Frankrig og Spanien. I Danmark er metoden grundigt afprøvet i danske besætninger under Den rullende Afprøvning, men fordelene har ikke kunnet opveje ulemperne. Opsamling af sæden fra ornerne sker nu i vidt omfang i Europa i malkegrave. Her drives ornerne ind, og der er udviklet halvautomatiske metoder til opsamling. Herved kan arbejdskraftsforbruget reduceres. Dette princip er brugt i de fleste nyere KS-stationer (Holland, Frankrig og Tyskland). I Danmark har vi testet metoden, men udskiftningen af ornerne er så høj, at oplæring af ornerne tager for lang tid. I udlandet er det i de fleste lande normalt, at ornerne er på stationen i flere år, før de udskiftes. Det er bestemt ikke unormalt at møde orner, der er op til otte år gamle på udenlandske KS-stationer. I Danmark udskiftes ornerne ca. hver 8. måned, fordi avlsfremgangen i DanAvl er så høj. Ligeledes er opstaldningen i de nybyggede stalde gået over til dybstrøelse i ornestierne. Strøelsen renses ud fra stierne to gange om året, og erfaringerne er gode især m.h.t. sygdomme og afhjælpning af klovproblemer. Så selvom KS-stationer kan synes meget ens, så er der store forskelle i Europa, både hvad angår ejerforhold, driften og opstaldning af ornerne. 10 danavl magasinet // oktober 2012 magasinet for danske svineproducenter 11
otragen case fra rusland DanAvl i hastig udvikling i Rusland Birgitte Pedersen Marketingchef, DanAvl Marketing Tlf.: 33 39 44 03 bip@lf.dk fakta: Lipetsk er en af de regioner, hvor der fra regeringens side i Rusland investeres massivt i svineproduktion. OtradaGen har to gårde, hvoraf den nyeste kører med DanAvl-genetik, 2.200 Yorkshire-søer. Den anden gård har slagtesvin, og besætningen her vil fra januar blive udskiftet med grise produceret i Lipetsk. DanAvl i hastig udvikling i Rusland Lipetsk får første opformeringsbesætning med DanAvl-genetik. OtradaGen fik leveret 10 Yorkshire-orner og 1.000 søer i februar 2012, som de løb i foråret. I andet halvår af 2012 vil gården modtage en leverance på 300 Yorkshire-søer og seks orner og en leverance på 800 Yorkshire-søer med et ukendt antal orner. OtradaGen har en ambition om at lave sin egen KS-station, så de i fremtiden vil kunne sælge Duroc-sæd. John og kim besigtiger byggeriet og montagen. Rusland har fået sin første opformeringsbesætning med DanAvlgenetik. Gården, OtradaGen i Lipetsk, modtog i februar 2012 sine første DanAvl-grise. Jeg har rejst verden rundt for at undersøge, hvilken svineproduktion, der er bedst. Ud fra det, var det DanAvl, der blev valgt, fortæller Patrick Hoffmann, hovedaktionær i OtradaGen. Det var blandt andet DanAvl-dyrenes høje standard og produktionsegenskaber som fodereffektivitet, der har haft stor indflydelse på beslutningen. DanAvl-dyrenes høje kvalitet kræver dog også en del af gårdens ansatte, og derfor hentede Patrick Hoffmann en dansk driftsleder, Kim Christensen, til Rusland for at lede produktionen. Han er nu godt i gang med at introducere dansk management og metoder ved håndtering af dyr med hjælp fra danske rådgivere og medarbejdere, som har arbejdet i Danmark i flere år, før de er kommet til OtradaGen. Man skal jo vide, at jo bedre du behandler dyrene, jo mere får du ud af dem. Det gør vi for at opnå optimale resultater med DanAvlgenetik. Det er en ændring af den tankegang, der normalt er i stalden, siger Kim Christensen. Egenkontrol sikrer kvalitet Kim Christensen er med til at sikre, at gården følger en streng sundhedspolitik, der sørger for, at grisene fastholder den højeste sundhedsstatus. For at sikre den høje kvalitet, som DanAvl-grisene er kendt for, er Kim Christensen i gang med at etablere en frivillig kontrolenhed, der vil ligne SPF-SuS. Dermed får vi vores egen sundhedsstatus, der vil leve op til de samme krav, som en rød besætning, forklarer han. Detaljerne omkring kontrolenheden er stadig ved at falde på plads. Implementeringen af sundhedskontrollen sker i tæt samarbejde med QE-vet. Det er for at give vores kunder en sikkerhed om, at vi har styr på tingene. Og vi bliver, så vidt jeg ved, den første opformeringsbesætning i Rusland med så høj en sundhedsstatus. Driftslederen forsikrer, at enheden vil være fuldt oppe at køre inden december måned, da de første dyr sættes til salg i januar 2013. Først med det bedste Det er ikke kun sundhedsstatus, som OtradaGen lægger vægt på for at komme i front med den gode kvalitet. Det er en del af vores strategi, at vi leverer den nyeste teknologi til svineindustrien i Rusland. Samtidig er vi de første, der afprøver teknologien inden, vi sælger den videre til vores kunder, siger Patrick Hoffmann. OtradaGen er en del af en række små virksomheder, hvoraf den ene, Euroslats, producerer staldinventar. Euroslats er i dag førende på det russiske marked inden for betonspalter. Siden 2011 har virksomheden fokuseret på ny teknologi inden for svinestalde i Rusland. Sammenlignet med de traditionelle byggemetoder i Rusland, så har vi en besparelse på op til 30 procent på vores elementer, siger Patrick Hoffmann. Elementerne til stalden produceres på en fabrik i Lipetsk. Stalden er bygget til at holde på langt sigt, understreger Patrick Hoffmann. Der er investeret i solide materialer, så OtradaGen kan ligge øverst, når kunderne er på udkig efter den gode, danske genetik. Økonomisk gevinst Fra 2013 vil det være muligt at levere DanAvl F1-sopolte fra OtradaGen til resten af Rusland. Driftsleder Kim Christensen mærker allerede nu interessen: Russerne har fået øjnene op for dansk genetik, og vi kan mærke, at der er stor forespørgsel, siger han. Samtidig satser vi på avl og ikke produktion af slagtesvin, det adskiller os fra mange andre i Rusland. Derfor har OtradaGen også planer om, at der i fremtiden skal udvides med endnu en gård kun med Landrace. Dermed vil de kunne tilbyde kunder LY- og YL-grise. 12 danavl magasinet // oktober 2012 magasinet for danske svineproducenter 13
spf case Indkøb af sopolte fordi det er nemt Gert Larsen Salgskonsulent, SPF-Selskabet Tlf.: 20 88 31 54 Produktionsresultater på Sofiesminde gl@spf.dk periode 03.01.2012-23.02.2012 24.02.2012-26.03.2012 27.03.2012-30.05.2012 31.05.2012-04.09.2012 03.01.2012-04.09.2012 sohold Søer ved status, stk. 640 860 1.001 1.111 1.111 Faringer i perioden, stk. 293 233 482 753 1.761 Heraf 1. læg % 100 100 74 27 60 Levendefødte pr. kuld, stk. 14,1 14,3 14,9 16,0 15,2 Indkøb af sopolte fordi det er nemt Keep it simple! er et nøgleord for Palle Eriksen på Sofiesminde ved Ålestrup. Det gælder ved valg af rekrutteringsstrategi som på alle andre områder i hans besætning. Fravænnede pr. kuld, stk. 13,3 13,2 13,9 14,3 13,9 Omløbere % 7,5 4,8 4,8 5,0 5,4 Faringsprocent 82,1 92,3 87,3 93,0 89,4 klimastald Dyr ind, stk. 3.577 2.905 6.250 10.768 23.500 Døde % 0,7 1,5 2,1 3,2 2,3 Kasserede % 0 0 0 0 0 Daglig tilvækst, g. 490 475 478 473 478 Fes/kg. Tilvækst 1,90 1,88 1,75 1,74 1,78 Hurtig beslutning nødvendig Palle Eriksen, der nu er 46 år, kom med i driften på sin fødegård, Sofiesminde, ved Ålestrup i 1994 og han overtog ejendommen i 2000. Produktionen omfattede både en kvægbesætning og en sobesætning på 120 søer. I 1993 blev bedriften SPF-saneret og i 1997 udvidet til 325 søer. I vinteren 2009/2010 faldt taget sammen over farestalden på grund af snetryk, hvilket gav stødet til en hurtig beslutning om at bygge et helt nyt staldanlæg, og samtidig re-sanere og udvide besætningen. Den nye stald er bygget efter princippet keep it simple. I drægtighedsstalden er nyeste viden taget i brug. Den er indrettet med vådfodring i langkrybber og med skulderadskillelse med delvist spaltegulv. Det gamle sohold blev med det samme afviklet, mens smågrise + slagtesvin blev overført til slagtesvinestalden på Palle Eriksens anden ejendom, hvorfra de sidste grise blev slagtet i april 2011. Efter rengøring, desinfektion og en tom periode blev der i sommeren 2011 indsat ca. 1.000 indkøbte LY-sopolte i stalden. Herefter gik insemineringsarbejdet hurtigt i gang. Det var hårdt arbejde under forhold, der naturligvis ikke var optimale, men det blev gennemført med succes af to dygtige medarbejdere, Bo Høgh og Henrik Madsen. Nybyggeriet på Sofiesminde startede ved juletid i 2010, og den 25.-26. oktober 2011 blev alle dyrene fra slagtesvinestalden overført til det nye anlæg og de første faringer fandt sted i den første uge af november. Besætningen består nu af 1.200 søer med delvis salg af smågrise. Af de ca. 36.000 producerede smågrise, leveres 620 om ugen til en fast aftager, Jørgen Jacobsen, mens resten gøres færdig til slagtning på Palle Eriksens slagtesvineejendom. Højstatusdyr til danske producenter Efter beslutningen om sanering blev der hurtigt taget kontakt til salgskonsulent Gert Larsen om levering af sopolte til den nye besætning. Kort efter blev der indgået en leveringsaftale, men den måtte senere droppes på grund af smitte i leverandørbesætningen. Det lykkedes dog at skaffe en ny aftale i rette tid med ROSVANG OPFORMERING ved Thisted. Palle Eriksen blev dog nødt til at acceptere sundhedsstatus SPF+ Myc, da det ikke var muligt at finde dyr med ren SPF-status, som ellers var det oprindelige krav. Jeg synes, det er forkert, at der ikke kan skaffes højstatusdyr til oprettelse af nye danske besætninger, fordi der eksporteres så mange dyr på det niveau til udlandet, mener Palle Eriksen. Jeg anerkender, at det er markedet, der styrer udviklingen, men jeg så gerne, at der blev fastlagt en politik, som kan sikre SPF-dyr til danske kunder. I stedet er besætningen p.t. under medicinsk sanering for Myc. Der er to månedlige blodprøver tilbage, men indtil nu ser saneringen ud til at være lykkedes. Den lavere pris for SPF+Myc.- poltene har stort set kunne betale medicinomkostningerne ved saneringen men ikke det ekstra arbejde. I øvrigt fik Palle Eriksen den ubehagelige overraskelse ved saneringen, at han modtog Gult Kort for et højt medicinforbrug. Men det lykkedes dog at få det ophævet ved dispensation med hjælp fra dyrlægen. Indkøb af poltene er det nemmeste Jeg har fra starten valgt løbende indkøb af LY-polte til udskiftning i besætningen primært, fordi jeg ikke er interesseret i avlsarbejde - men også fordi det er det nemmeste, fortæller Palle Eriksen. Til den fremtidige løbende supplering af besætningen med LY-polte er der indgået en aftale med Johs. Rask, Bredland, ved Kjellerup, der har ren SPF-status. Der skal leveres 600 LY-polte om året fordelt på tre leverancer. De indkøbte sopolte indsættes i en karantænestald med gulvfodring. Jeg har helt bevist valgt at betale til SPF-Risikokassen siger Palle Eriksen. SPF-Risikokassen er et godt økonomisk sikkerhedsnet, hvis leverandørbesætningens sundhedsstatus ændrer sig i perioden, hvor sopoltene går i karantænerummet. Jeg forventer, at få fuldt udbytte af avlsfremgangen i DanAvl (Red.: 9,95 kr. pr. slagtesvin/år), ved den rekrutteringsstrategi jeg har valgt, konstaterer Palle Eriksen. Jeg stoler på systemet og har ikke stillet særlige kvalitetskrav til sopoltene. Til gengæld har jeg delvis valgt leverandør ud fra rangeringslisten for opformeringsbesætninger ligesom jeg har besøgt de potentielle leverandørbesætninger af den nye besætning før endelig beslutning. Det er helt afgørende for mig, at dyrene er nemme at arbejde med, dvs. at de kan gå på benene, har en kort faringstid og er robuste og holdbare. Jeg er tilfreds med, at der er stort fokus på foderforbrug og LG5 (frugtbarhed) i avlsarbejdet. Men egentlig synes jeg, jeg får grise nok, og derfor må der gerne lægges mere vægt på brunst, omløbere, styrke og holdbarhed. Generelt er jeg godt tilfreds med de leverede sopolte, og de få udsættelser, der har været, skyldes mest skader på ben og klove. Eneste reelle problem i produktionen hidtil, har været navlebrok hos de fravænnede grise, der indtil nu har kostet ca. 1,5 % af smågrisene og det er dyrt, fortsætter han. Derfor er vi nu stoppet med at strø med træspåner i farestalden. Mit samarbejde med min omsætter fungerer absolut tilfredsstillende både hvad angår levering af sopolte og afsætning af smågrise. Det samme gælder også samarbejdet med KS-stationen for levering af Duroc-sæd, som vi bestiller efter behov. Fravalgt eksport af smågrise Den faste smågriseaftager var først klar med sine nye stalde i uge 27, 2012, så indtil da blev smågrisene eksporteret til Tyskland som puljegrise, oplyser Palle Eriksen, - og det var faktisk en rigtig god forretning. Men selv om jeg har fået flere fristende tilbud om faste eksportaftaler, har jeg valgt en dansk aftager, fordi det er nemt og enkelt. Afsætningen er sikret gennem den faste aftale, og vi er sikre på at få vores betaling. I øvrigt kunne jeg godt tænke mig at se nogle reelle regnskaber fra dem, der eksporterer smågrise selv om (Fortsættes s. 16). 14 danavl magasinet // oktober 2012 magasinet for danske svineproducenter 15
Indkøb af sopolte fordi det er nemt Kristian Vedel Rasmussen Commercial Manager, Destron Fearing Tlf.: 36 49 33 44 krasmussen@destronfearing.com Elektronisk øremærke godkendt til avl og opformering Destron Fearing A/S har på opfordring fra flere avlere og opformeringsbesætninger fået godkendt et elektronisk øremærke som en officiel avls-bagside. jeg ikke er i tvivl om, at eksporten vil fortsætte med at stige med stadig færre slagtninger i Danmark til følge. Medarbejderne betyder alt Det mest afgørende for et godt produktionsresultat er gode og engagerede medarbejdere, fortsætter Palle Eriksen, - og det har jeg i mine seks medarbejdere: - Bo Høgh med ansvar for løbe-/drægtighedsstalden. - Henrik Madsen med ansvar for farestaldene. - Kian Nielsen med ansvar for klimastaldene. - Georgheta Rusu fra Rumænien, som særdeles dygtig hjælper i farestaldene. - Michael Frandsen som elev i staldene. - Niels Henrik Kristensen som altmuligmand inde og ude. Jeg har ikke selv nogen faste opgaver i stalden, og der er ingen egentlig driftsleder, men tre fodermestre med hver sit ansvarsområde. Alle medarbejdere har vagt hver 3. weekend og de tilrettelægger selv arbejdsdeling og afspadsering. Palle Eriksen fokuserer stærkt på smittebeskyttelsen, og han gør meget ud af at forklare medarbejderne begrundelsen herfor, så de har forståelse for rutinerne i hverdagen. Nærmeste anden svinebesætning en sobesætning med Myc. - ligger 1 km mod vest. Der drives 300 ha. jord, men der er behov for 600 ha. til gyllen så resten ligger på gylleaftaler. Halvdelen af foderkornet producerer Palle Eriksen selv, og alt foder blandes på eget anlæg. Stoler på sig selv Palle Eriksens mantra med Keep it simple ligger også til grund for, at han selv har udarbejdet saneringsplanen (sammen med dyrlægen) og hele byggeprojektet (sammen med håndværkerne). Han har også selv stået for tilsynet med byggeriet. Jeg har erfaringsmæssigt valgt at samarbejde med én håndværker pr. entreprise, hvilket gør hele projektet mere overskueligt, fortæller Palle Eriksen. Alt montagearbejde er i øvrigt udført af medarbejderne på gården, hvilket jeg altid har haft gode erfaringer med. I det hele taget har medarbejderne været dybt involveret i hele projektet, hvilket giver et stort engagement og ansvarsfølelse Nødvendig rådgivning henter han hos sin dyrlæge. Når jeg ser tilbage på hele projektet, er der faktisk ikke noget, jeg gerne ville have gjort anderledes, konstaterer han. Budgettet på ca. 26 mio. kr. for hele projektet, inkl. den nye besætning holdt - på nær 35.000 kr. En dejlig oplevelse Saneringen af besætningen har været som at gå fra nat til dag. At arbejde med en ny besætning i nye stalde er en dejlig oplevelse for os alle, slutter Palle Eriksen. Foreløbig nyder vi det og trækker vejret efter den store indsats, som projektet har krævet, så eventuelle nye initiativer er jeg slet ikke begyndt at tænke på endnu. Baggrund Alle kender til at skulle aflæse et beskidt øremærke på et ikke fikseret dyr. Det kan både være besværligt og give en fejlaflæsning. Dette burde kunne gøres mere rationalt og tidsbesparende, for i høj grad at sikre en bedre aflæsningssikkerhed til fordel for både avleren og deres kunder. Mange avls- og opformeringsbesætninger bruger i dag Agrosoft, hvor so- og poltedata registreres. Her ville man kunne reducere fejlaflæsninger ved at isætte et sekundært elektronisk øremærke, som kan sikre korrekt aflæsning. Dyrets elektroniske nr. aflæses med en reader, hvorefter man får poltens nr. frem på PDA en, for her let at lave registreringerne. Dette ekstra øremærke ville dog betyde en ekstra udgift og en arbejdsgang mere for besætningen. Men med det nye elektroniske øremærke, der er godkendt af DanAvl, får besætningerne det hele i ét. DigiTag 1 FDX Avl Det elektroniske mærke vejer kun 3,65 gram, og det er med den velkendte FDX teknologi, som vi kender fra transponder-øremærker, igennem mange år. Mærket hedder DigiTag 1 FDX Avl og er velafprøvet igennem flere år. Det nye er, at det nu fås som en avls-bagside, så det ekstra mærke spares - og ikke mindst en arbejdsgang. Ligesom de nuværende avls-bagsider leveres mærket med kongekrone, DK, CHR-nr., men også de indkodede 15 cifre fremgår. Mærket kan sammensættes med alle de godkendte SnapTag avlsforsider, som også kan bestilles online hos DanAvl. Efter det elektroniske id er blevet tildelt et dyre-nr., følger det automatisk med over i avlsdatabasen, hvor disse også lagres. DanAvl arbejder på at lave en søgefunktion til de elektroniske id er, som vil komme senere. Desuden vil der komme flere fordele i takt med udbredelsen. Desuden kan mærket også fungere som transponder-chip, når bare det anvendte transponder-system er af nyere dato, og aflæser teknologien FDX. Dette skal afstemmes med producenten. Kom godt i gang Det kan være svært lige at vide, hvor besætningen skal starte, så jeg står til rådighed - og besætninger er velkommen til at kontakte mig eller Agrosoft for nærmere information. På den måde kan besætningerne komme godt i gang med at reducere fejlaflæsninger fremadrettet. 16 danavl magasinet // oktober 2012 magasinet for danske svineproducenter 17
Trine Strange Projektleder, Avl & Genetik, Videncenter for Svineproduktion Tlf.: 33 39 43 69 trs@lf.dk Vidste du, at...... den samlede indtægt fra genafgifter beløber sig i øjeblikket til 83 mio.kr./år. Genafgifterne dækker en stor del af det faglige arbejde i Videncenter for Svineproduktion. Vi sikrer kvaliteten af vores unikke avlsmateriale - også i udlandet Salget af DanAvl-avlsmateriale er totalt set fortsat stigende, hvilket især skyldes, at Omsætterne fortsat har kunnet øge eksporten, den udenlandske produktion og salg af DanAvl-avlsmateriale. I 2011 blev der eksporteret mere end 20.000 renracede dyr, og omsat mere end 250.000 krydsningspolte til og i udlandet. Og netop denne øgede omsætning uden for Danmarks grænser øger behovet for en styrket kvalitetssikring af avlsmaterialet, så den danske såvel som udenlandske svineproducent er sikret et tilfredsstillende produkt. Dette opnås ved faste procedurer og løbende kvalitetskontroller i alle led af DanAvl-systemet. VSP som kontraktholder Videncenter for Svineproduktion (VSP) har indgået kontrakt med alle aktører i systemet avls- og opformeringsbesætninger og KS-stationer og Omsættere. VSP vedligeholder kontrakterne og sætter retningslinjerne for hver af aktørerne. Desuden skal svineproducenter, som ønsker at købe renracede avlsdyr og sæd, sammen med sælger underskrive en erklæring, som forbyder videresalg. Driften af KS-stationer beliggende udenfor Danmarks grænser varetages af Omsætterne, mens de udenlandske opformeringsbesætninger siden januar 2012 indgår kontrakt med VSP i samarbejde med en Omsætter. Kontrolstrategi for DanAvl-aktører De danske avls- og opformeringsbesætninger indgår i SPF s sundhedssystem, og de besøges månedligt af dyrlægerne i VSP s sundhedskontrol. Ved besøget foretages rutinemæssigt kontrol af, at besætningerne har den sundhedsstatus, som de er deklareret med. Desuden sikres, at besætningens smittebeskyttelse lever op til SPF s sundhedsregler, og at det dyrevelfærdsmæssige niveau er tilfredsstillende. Endvidere forestår Sundhedskontrollen på vegne af VSP overvågningen af salmonellaniveauet i besætningerne. Avlsbesætningerne besøges som minimum hver 14. dag af en avlstekniker i forbindelse med individafprøvningen, og besætningens avlsmæssige niveau vurderes løbende af Avl & Genetik. Som en del af kontrolstrategien forsøges danske såvel som udenlandske opformeringsbesætninger besøgt årligt af en avlstekniker, hvor besætningen gennemgås - og det avlsmæssige niveau og metode vurderes og justeres for at sikre avls- og salgsdyrenes kvalitet. Alle KS-stationer i DanAvl besøges rutinemæssigt årligt af en avlskonsulent fra VSP, hvor stationens drift og salg gennemgås. Endvidere foretages der mindst én gang om året en uanmeldt kontrol af sædkvalitet på de danske stationer. Hver Omsætter besøges minimum én gang årligt, og følges desuden løbende gennem udviklingen af deres salg, som indberettes elektronisk til VSP. De fleste Omsættere har Agenter tilknyttet, enten i form af en enkeltperson eller et lokalt firma, og kvalitetssikringen af disse indgår i den, som gennemføres over for Omsætteren. Omsætterne og deres Agenter er forpligtet til at lade sig efteruddanne i DanAvls faglige kvaliteter og regler for omsætning af avlsmateriale. Kvalitetssikring af avlsdyr Alle avlsdyr er via et øremærke forsynet med et individuelt idnummer, der til enhver tid kan søges frem i Databanken for Svineavl (Databanken). Databanken indeholder desuden information som er tilgængelig for alle om dyrets afstamning, placering og kuldoplysninger. Indberetninger til Databanken kontrolleres automatisk for fejl og mangler, og et filter sikrer, at kun data med en tilfredsstillende kvalitet accepteres og lagres. Der foretages rutinemæssig forældrekontrol af alle dyr, som anvendes til fornyelse af avlskernen for Duroc, Landrace og Yorkshire. Desuden tages og lagres blodprøver til en eventuel senere kontrol af alle eksporterede orner - og der udføres løbende stikprøver af forældreskab i tilfældigt udvalgte opformeringsbesætninger. Forældrekontrollen sikrer, at et dyrs afstamning stemmer overens med det registrerede i Databanken. Kvalitetssikringen af DanAvl-avlsmateriale foregår således både i Danmark og i udlandet og på enkelt-dyr-niveau såvel som hos de enkelte aktører i systemet. 18 danavl magasinet // oktober 2012 magasinet for danske svineproducenter 19
Hans Aarestrup Direktør Landsforeningen af Danske Svineproducenter Tlf.: 76 20 79 59 hap@danskesvineproducenter.dk Europæisk svineproduktion i fokus Hvert år i maj/juni måned afholdes der en EPP-kongres af tre-fire dages varighed. Kongressen er hovedelementet i EPP-regi, og arrangementet går på skift mellem landene. I 2013 er det igen danskernes tur til at arrangere kongressen, som finder sted fra den 29. maj til den 1. juni. Vi forventer, at omkring 300 europæiske svineproducenter mødes i Vingstedcentret til denne årlige kongres. De seneste år har mellem 10 og 20 danskere deltaget i kongressen, som i år fandt sted i Vilnius i Litauen. Foreningen er åben for alle, der er beskæftiget med svineproduktion, men der er en intern regel om, at 2/3 skal være svineproducenter. Dette er udelukkende for, at klubben ikke skal miste sin funktion, som det sted, hvor almindelige svineproducenter kan mødes og diskutere svineproduktion og knytte kontakter. Fælles for klubbens medlemmer er det, at man taler engelsk - og man har lyst til at komme i kontakt med andre. Dette giver en unik atmosfære. Det faglige indhold besluttes af det land, som arrangerer kongressen. Derfor svinger kvalitet og fokus, men det ændrer ikke ved, at kernen i arrangementerne bevares - nemlig at man mødes og udveksler erfaringer. Kongresserne finansieres af sponsorater og brugerbetaling, hvilket gør, at der normalt er et særdeles højt niveau af både faglige og sociale arrangementer. Der både lyttes og festes intensivt på kongresserne, så alle bør sætte minimum en dag af til at komme til hægterne, når man kommer hjem. Kongresserne er stærkt vane- og netværksdannende, så de fleste svineproducenter kommer igen år efter år. fakta: European Pig Producers (EPP) Formål: EPPs formål er, at udveksle erfaringer og viden om svineproduktion mellem de enkelte medlemmer og belyse svineproduktionens vilkår og udvikling i de deltagende lande. EPP har ikke nogen selvstændige erhvervspolitiske ambitioner. Men ønsker gerne at ruste sine medlemmer til at deltage i de nationale faglige fora, med den viden det giver at være velorienteret om forholdene i de øvrige europæiske lande. Gennem indsigt i hinandens arbejdsvilkår og rammebetingelser, søger vi at skabe et kollegialt netværk mellem svineproducenter i Europa. Danske EPP medlemmer får derved et internationalt indblik, der kan styrke argumentationen for at fremme en konkurrencedygtig udvikling i Danmark. 20 danavl magasinet // oktober 2012
opslagstavlen Damen og Dyret... Damen og Dyret er en serie på DR HD i 10 afsnit af en halv times varighed. I programmet finder vi ud af, hvor meget instinkt, der er tilbage i det moderne menneske. Er vi mennesker eller dyr? Og hvad er forskellen? Biologen Anders Kofoed og værten Sara Frost vil gennem mødet med forskellige dyr fortælle om emnet. Derudover produceres der indslag, der på forskellige måder skal illustrere og fortælle om det dyriske i mennesket og det menneskelige ved dyret. Det bliver et skævt infotainment program, som man skal blive klogere af, men også underholdes af. Grundbudskabet er: Vi mennesker er dybest set bare avancerede dyr, der reagerer ud fra vores instinkter ligesom dyrene. Der laves 10 udsendelser, hvor hvert program har et af følgende emner: Jalousi, Kærlighed, Magt, Død, Forfængelighed, Vold, Fødsel, Grådighed, Angst, Sex. I hvert afsnit får Sara Frost en udfordring, som hun skal igennem. Programmet besøger Ornestation Mors, hvor udfordringen er, at hun skal være med til at tappe sæd og efterfølgende inseminere en so på nabogården. Undervejs bliver hun klogere på arbejdsprocessen og finder ud af, at det er hårdt arbejde! Thomas Markussen er hendes hjælper, som guider hende i hele processen. Så følg med i serien i efteråret og specifikt programmet fra Ornestation Mors. DanAvl indgår rammeaftale med Kina Onsdag den 5. september 2012 underbyggedes samarbejdet mellem Danmark og Kina. Det skete, da den danske fødevareminister og den kinesiske landbrugsminister underskrev en strategisk rammeaftale for udvikling af genetik og den kinesiske svineproduktion de kommende år. Videncenter for Svineproduktion deltog i ceremonien. Formålet med aftalen er at styrke samarbejdet. Det sker ved, at vi gennem vores viden, erfaringer og måske verdens bedste avlsmateriale i DanAvl styrker forskning i genetik og åbner for nye forretningsmuligheder for dansk svineproduktion. Samtidig er det med til at styrke vores samarbejdsrelationer i forhold til dansk svinekød. Kina vinder også på aftalen, da det vil styrke den kinesiske svineproduktion, udtaler Nicolaj Nørgaard, direktør i Videncenter for Svineproduktion (VSP). Potentialet i Kina er stort, det understreges af de mange projekter, som allerede er i gang i landet, og hvor dansk avlsmateriale er involveret. Den nye aftale vil skabe øget efterspørgsel efter DanAvl gener, hvilket vil øge eksportindtjeningen til Danmark og værdien for de danske svineproducenter. Vi ser denne aftale mellem Danmark og Kina, som en anerkendelse af vores avlssystem fra de danske politikere. Vi har et unikt produkt, som er efterspurgt i hele verden og eftertragtet bl.a. på grund af den store viden, der ligger bag, siger Nicolaj Nørgaard. Hvis du vil vide mere om DanAvl, så gå ind på: www.danavl.com Her finder du en masse nyttige oplysninger om: DanAvl DanAvls opbygning og funktioner, Besætninger og avlsdyr i DanAvl DanAvl-Omsættere og KS-stationer Underskrift af Rammeaftale - Onsdag den 5. september 2012, Eigtveds Pakhus, København. 22 danavl magasinet // oktober 2012 magasinet for danske svineproducenter 23
Birgitte Pedersen Marketingchef, DanAvl Marketing Tlf.: 33 39 44 03 bip@lf.dk Mød DanAvl på EuroTier - Fælles indsats for at skabe merværdi DanAvl samler i år DanAvl-aktørerne om en proaktiv og fælles indsats, når EuroTier løber af stablen den 13. - 16. november i Hannover, Tyskland. Når EuroTier slår dørene op den 13. november i Hannover, så møder du DanAvl fra flere kanter. Flere DanAvl-Omsættere og en enkelt avlsbesætning vil være til stede med en stand alle vil være placeret i Hal 12. Men du vil også møde DanAvl som konceptholder og ejer af brandet. Dette sker ved en DanAvlinfostand, som vil være omdrejningspunktet for alle aktører. Seminarrække Som del af tilstedeværelsen afholder vi en række seminarer med fokus på: - Hvordan opnår kunderne fuldt udbytte af DanAvl-dyrenes potentiale? - Hvordan fastholdes dyrenes høje genetiske kvalitet? Rækken af seminarer sætter fokus på fodereffektivitet, management i stalden, sundhed og sygdomme. Alt sammen for at sikre kunderne en viden, der optimerer totaløkonomien og skaber mest mulig merværdi. Samtidig giver vi også mulighed for at få et unikt indblik i, hvordan vi styrker avlsarbejdet og holder den stærke DanAvl-genetik i front. Markedsføring og konkurrence Op til EuroTier vil vi fortælle markedet, at vi går over til kun at bruge navnet DanAvl hvor vi tidligere har brugt tre sprogvarianter af navnet. Samtidig vil vi fremvise en optimeret og mere professionel profil, der synliggør vores værdier. Vi vil køre en massiv markedsføring op til EuroTier: - vi vil annoncere for at øge synligheden om vores deltagelse. - vi laver kampagnesite på nettet og et mobilsite, for at skabe synlighed om bl.a. seminarrækken. Vind en Ipad med DanAvl Under EuroTier vil DanAvl infostanden også være omdrejningspunkt for en konkurrence, hvor de besøgende kan vinde en ipad. Konkurrencen er om et DanAvl-huskespil udarbejdet som app til ipad. 5 stærke fordele ved samarbejde med danavl Dansk Svineavl 75 72 41 55 Viden og forskning Målrettet avl God produktionsøkonomi Tryghed Målrettet avlsvejledning