Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle Strategi for digital sundhed og lovforslag om bedre digitalt samarbejde

Relaterede dokumenter
Strategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018

Strategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET MEDCOM 21. MARTS 2018

Tillid og sikkerhed om data

Fremdrift og fælles byggeblokke

Forebyggelse INDSATSOMRÅDE 3

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Titel Område National/Regional Periode Resumé Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Digitalisering i det offentlige National

Borgeren som aktiv partner

Status for den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet ++ Lisbeth Nielsen Direktør for Sundhedsdatastyrelsen

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Temadrøftelse af det sundhedsteknologiske og digitale samarbejde i Syddanmark, Det Administrative Kontaktforum, den 4. april 2019

Strategi for digital sundhed

ET SAMLET PATIENTOVERBLIK BEDRE OVERBLIK FOR PATIENTER OG PÅRØRENDE

Logning i sundhedssektoren. Konference Fællesoffentlig Digital Arkitektur (FDA), 2019

SUNDHED I FREMTIDEN ANSVARLIG BRUG AF DATA TIL GAVN FOR PATIENTEN

København den 15/ Til Sundheds- og Ældreudvalget

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle

Strategi for digital sundhed

Sikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor. Sikkerhed og Revision 8. September 2017

Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter)

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

Produktbeskrivelse for. Min-log service på NSP

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark og

Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014

Høringssvar fra KL om lovforslag vedr. bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet og påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:

Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring.

Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn

ANALYSE DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF GRAVIDITETSFORLØB. Resumé

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Digitaliseringspagt En ny retning for det fællesoffentlige samarbejde

E-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen?

PRO i Danmark. Oplæg for Dialogpanelet. 15. marts Nanna Skovgaard, Sundhedsministeriet. Kontorchef, Center for Sundhedsøkonomi

Sundhedslovens Kapitel 9

Telemedicin fra patientens synsvinkel

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

TALEPAPIR. Samråd om planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Digital service i verdensklasse. 26. november 2018

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

FÆLLES UDBUD AF TELEMEDICIN EN PIXIBOG OM FUT

Hvordan skaber vi sammenhæng og overblik for borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet? E-sundhedsobservatoriet 12.

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Fælles Udvikling af Telemedicin FUT

Adgang til EPJ data Nye regler i sundhedsloven. Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

Telemedicin konference, Region Midt den 26. juni Shared Care Platform. Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018

Sundheds- og Ældreministeriet

AI Signaturprojekt: Hvordan kan kunstig intelligens (AI) understøtte datadreven kvalitetsudvikling i almen praksis?

Telemedicin og forandringer

+ Hvorfor Smart sundhed

Adgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer

Patientinddragelse i det nationale PRO-arbejde. e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen

Elektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger

Sundhedsministeren. Statsrevisorerne Sekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K

BEHOV FOR DELING AF OPLYSNINGER TIL BEDRE KOORDINERING I SUNDHEDSVÆSENET SAMMENFATNING AF ARBEJDSGANGSANALYSE

MedCom 11 Koordinationsgruppe. 24. Januar 2019

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

Deling af planer og indsatser på tværs af sektorer Digitalt samarbejde om komplekse patientforløb

RAMMESÆTNING FOR DET FÆLLES DIGITALE FUNDAMENT PÅ SUNDHEDSOMRÅDET. Kort introduktion til resultat af arbejdet med fælles målbillede

MedCom 11 -Telemedicin. Projektforslag MedCom 10 koordineringsmøde 10/ Jan Petersen, MedCom

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

sundhed.dk Ønsker og forventninger til sundhed.dk som national indgang til sundhedsdata Morten Elbæk Petersen

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Teknologi, data og jura DSKS årsmøde Lisbeth Nielsen Direktør for Sundhedsdatastyrelsen

BILAG 14 TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS IT-SIKKERHED OG DATABEHANDLERAFTALE

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019

Målbillede for den fælles it-infrastruktur på sundhedsområdet. Flemming Christiansen

OPTION TIL RM OG RN BILAG 14 TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS IT-SIKKERHED OG DATABEHANDLERAFTALE

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Vejledning om informationssikkerhed

Tværregionale dokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger i sygehusvæsenet

Opsamling på PLO og Sundheds-og Ældreministeriets indsats for styrket it-og informationssikkerhed i almen praksis

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling

Sundhed.dk din sundhedsportal. Morten Elbæk Pedersen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Telemedicin / digital velfærd

RAMMEARKITEKTUR. Den fælleskommunale rammearkitektur

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Indsatsområde: Sundheds IT og digitale arbejdsgange.

Program for digitalt samarbejde om komplekse patientforløb

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr.

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd

Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan

Transkript:

Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle Strategi for digital sundhed og lovforslag om bedre digitalt samarbejde NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET DSK JANUAR 2019

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 NØGLETAL Der er sket noget med demografien Befolkningen bliver ældre I 2025 vil antallet af 0-64-årige borgere være det samme som i 2010. - men antallet af 75-84-årige borgere vil stige med 75 pct. Færre skatteborgere og færre hænder i sundhedsvæsenet - og der bliver flere kronikere Fra 2013 til 2025 forventes antallet af borgere med de mest almindelige kroniske sygdomme at stige med 60 pct. Indeks, 2010=100 180 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 +75% 75-84-årige 180 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 Indeks, 2013=100 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Prognose +60% kronikere 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 0-64 år 65-74 år 75-84 år 85+ år

Der sker noget med vores sygehusstruktur

NØGLETAL Der sker noget med behandlingsmønstre og teknologi Indeks (2009=100) 160 140 120 100 80 60 +50% Forventet stigning i ambulante kontakter -20% Forventet fald I sengedage 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Indeks (2009=100) 160 140 120 100 80 60

BEDRE KVALITET, SAMMENHÆNG OG GEOGRAFISK LIGHED I SUNDHEDSVÆSENET OTTE NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

STRATEGIENS FEM INDSATSOMRÅDER

EN HVERDAG MED MERE MEDBESTEMMELSE OG MERE SELVBETJENING

DET MED WEARABLES, APPS OG DATA Man bliver ikke slankere af at veje sig tit men af at træffe de rigtige beslutninger Jim Hagemann Snabe, Bestyrelsesformand, Mærsk

BASERET PÅ PATIENTERNES SVAR HAR PATIENTEN REELT BRUG FOR EN KONSULTATION? Kommunikation og behandling ved hjælp af PRO Gennem regelmæssige besvarelser af spørgeskemaer anvendes PRO til: At undgå unødvendige konsultationer og skabe mere kontinuitet i behandlingen At styrke patientinddragelsen Sikre mere kontrol af sygdom og højere kvalitet af behandling Intet behov for eller ønske om konsultation. Patienten vil automatisk modtage svar og et nyt spørgeskema efter xx måneder. Patienten har muligvis brug for en konsultation. En sundhedsperson vil på baggrund af PRO-data og andre sundhedsoplysninger tage stilling til, om der er behov for en konsultation. Patienten har brug for en konsultation med det samme. https://sundhedsdatastyrelsen.dk/subsites/pro/da/pro

OPSAMLING 1. BORGEN SOM AKTIV PARTNER Forandring Borgere har bedre mulighed for at tage ansvar for håndtering af egen sundhed Borgere har adgang til et samlet overblik over eget forløb og egne data Indsatser 1.1 Min læge-app 1.2 PRO fx på hjerter og diabetes 1.3 Digital understøttet genoptræning 1.4 En samlet visning af borgerens sundhedsoplysninger 1.5 Guide til sundhedsapps 1.6 Støtteværktøjer til kræftpatienter 1.7 Digital løsning til graviditetsforløb

DE RETTE OPLYSNINGER OM PATIENTEN SKAL VÆRE TIL STEDE, NÅR DER ER BRUG FOR DEM

Jeg har ikke overblik over mit sygdomsforløb og føler heller ikke andre har det Jeg vil bekymre mig mindst muligt om min sygdom Jeg skal gentage mig selv igen og igen

DIGITALISERING ER EN DEL AF LØSNINGEN FOR MEDARBEJDERNE Samle oplysninger om medicin, pårørende og aftaler mv., så de er lige ved hånden Hjælpe med at holde overblik og give den rette pleje i god kontakt med borgeren Gøre det lettere for medarbejdere at dokumentere og registrere det nødvendige

OPSAMLING 2. VIDEN TIL TIDEN Forandring Komplekse forløb opleves mere simple for både borgere og sundhedspersoner Borgere mødes af sundhedspersoner, der har forudgående indsigt i deres forløb Borgere vil, hvor det er relevant, kun skulle afgive den samme oplysning én gang Sundhedspersoner bruger mindre tid på at fremskaffe relevant information om de borgere, som de giver behandling og pleje Sundhedspersoner oplever digitale redskaber som hjælpsomme til at løfte kerneopgaverne og at de samtidig per default bidrager til den større sammenhæng Indsatserne er bl.a. 2.1 Bedre, hurtigere og mere sikker digital kommunikation mellem sektorer 2.2 Et samlet patientoverblik til pleje og behandling 2.3 Digitale arbejdsgange i almen praksis og mere målrettet kommunikation med andre aktører

RAMMERNE FOR HVORDAN SUNDHEDSYDELSER KAN LEVERES FLYTTES OG GIVER MULIGHED FOR EN TIDLIGERE OG MERE MÅLRETTET INDSATS

POPULATIONSANSVAR OG ET STÆRKERE NÆRT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN Ikke kun flytte opgaver vi skal gøre noget andet tidligere

FOREBYGGE FORVÆRRINGER Beslutningsstøtte, prædiktion og større egenmestring Handler både om at udbrede relativt simpel teknologi i stor skala fx telemedicinsk hjemmemonitorering og om at få flere erfaringer med de hele nye teknologier som machine learning og kunstig intelligens

OPSAMLING 3. FOREBYGGELSE Forandring Flere borgere tilbydes en tættere og mindre indgribende håndtering af deres sygdom ved hjælp af digitale løsninger til hjemmemonitorering og deling af viden Borgere har bedre mulighed for at tage ansvar for håndtering af egen sundhed Nyere teknologier og dataunderstøttede arbejdsgange hjælper sundhedspersoner til at målrette deres indsats, så borgere behandles og reguleres tidligere og i sidste ende mindre Indsatser bl.a. 3.2 Datadrevne teknologier til automatisering, prædiktion og beslutningsstøtte 3.4 Fortsat udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering 3.5 Digital understøttede forløbsplaner til borgere med kronisk sygdom

MAN SKAL KUNNE SOVE TRYGT OM NATTEN. DER SKAL VÆRE STYR PÅ SIKKERHEDEN OG LOVGIVNINGEN SKAL GØRES DIGITALISERINGSKLAR

DIGITALISERING SOM EFFEKTIVISERING NU OGSÅ SOM TRUSSEL?

OPSAMLING 4. TILLID OG SIKKERHED OM DATA Forandring Borgere har fortsat tillid til, at sundhedsvæsenet passer godt på deres sundhedsoplysninger Sundhedspersoner arbejder med tryghed og sikkerhed digitalt Sikkerhedsniveauet i de digitale løsninger i sundhedsvæsenet højnes og følger løbende behovet ud fra en risikobaseret tilgang Sundhedsvæsenets parter har et styrket fællesskab om cyber- og informationssikkerhed Indsatser bl.a. 4.1 Borgeradgang til logoplysninger fra hospitaler 4.3 Styrket borgerkontrol med oplysninger som deles i sundhedsvæsenet 4.5 Modernisering af it-sikkerhedsstandarder

ET ØKOSYSTEM AF SERVICES OG KOMPONENTER

ET ÅBENT ØKOSYSTEM Et kompleks af systemer, hvor løst koblede komponenter - fælles byggeblokke spiller sammen og gensidigt understøtter hinanden Udgangspunktet er nationalt fastsatte rammer, der konstituerer økosystemet. Services, data og løsninger skal kunne genbruges lokalt. Det stiller også krav om investeringer i udvikling og afprøvning af de fælles løsninger.

FREMTIDENS MÅLBILLEDE FOR IT- INFRASTRUKTUREN

OPSAMLING 5. FREMDRIFT OG FÆLLES BYGGEBLOKKE Forandring Løsninger, der virker godt ét sted, kommer borgere til gavn uanset hvor i Danmark man bor Sundhedspersoner oplever, at de fælles it-løsninger er meningsfulde i forhold til at løse deres kerneopgaver Den fælles infrastruktur er udbygget med nye services og funktionaliteter, der gør det let at udvikle nye løsninger ovenpå og derigennem i fælleskab bidrage til udbygning af økosystemet Indsatser bl.a. 5.1 Digitale velfærdsløsninger ud til borgerne 5.2 Langsigtet målbillede for den fælles it-infrastruktur

FORSLAG OM BEDRE LOVGRUNDLAG FOR DIGITALT SAMARBEJDE Der etableres en fælles digital infrastruktur til udveksling og registrering af udvalgte oplysninger om den enkelte borgers helbredsforhold Sundhedsdatastyrelsen dataansvarlig myndighed for den fælles digitale infrastruktur. Oplysningerne fra infrastrukturen udstilles i et patientoverblik. Det kan tilgås af sundhedspersoner via det lokale fagsystem og af borgere via fx sundhed.dk Man kan frabede sig at oplysninger indhentes fx via sundhed.dk og opslag vil blive registreret og vist (logning) Det er strafbart at tilgå oplysninger uberettiget Det svarer til den model, der er for FMK i dag.

LOVFORSLAGET OM SUNDHEDSPERSONERS ADGANG TIL AT INDHENTE HELBREDSOPLYSNINGER Patienten har ret til fortrolighed og sundhedspersoner har tavshedspligt. Men der er brug for mere moderne og enkle regler om indhentning af helbredsoplysninger: Alle sundhedspersoner må indhente oplysninger i elektroniske patientjournaler, hvis det er nødvendigt i forbindelse med aktuel patientbehandling Andre fagpersoner med tavshedspligt, fx lægesekretærer, må slå op i systemerne og indhente oplysningerne, hvis det er nødvendigt af hensyn til den samlede aktuelle behandling, og hvis ledelsen på behandlingsstedet har givet tilladelse. Både sundhedspersoner og andre fagpersoner med tavshedspligt må indhente helbredsoplysninger i forbindelse med patientbehandling, hvis patienten giver samtykke. Samtykke: Det vil ikke kræve patientens samtykke at dele oplysninger i den fælles digitale infrastruktur Mulighed for samtykke til fremtidig forebyggende indsats

LOVFORSLAGET: OM BRUG AF SUNDHEDSDATA TIL BESLUTNINGSSTØTTE I BEHANDLING Sundhedsministeren kan fastsætte regler for sundhedspersoners adgang til elektroniske systemer, herunder nationale administrative registre til brug for beslutningsstøtte i patientbehandling ( 42 a, stk. 6) Det er planen at fastsætte regler om, at oplysninger fra elektroniske patientjournaler og de nationale administrative registre, fx Landspatientregisteret, kan bruges som beslutningsstøtte, prædiktion og patientbehandling i forbindelse med aktuel patientbehandling. Anvendelse af oplysninger vil skulle ske i pseudonymiseret form. Udmøntning af bestemmelsen vil derfor afhænge af de tekniske løsninger. Værdispringsreglen opretholdes.

LOVFORSLAGET: KLARE RAMMER FOR DATAINDBERETNING FRA PRAKSISSEKTOREN Praksissektoren skal spille en stærkere rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Der er behov for øget viden om den del af patienternes forløb, der varetages i praksissektoren for at skabe bedre sammenhæng i patientbehandlingen. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes fra praksissektoren til brug for kvalitetsudvikling. Det er fagligt strukturerede oplysninger, der skal indberettes. Fx oplysninger om diagnoser, implantater, laboratoriesvar mv. IKKE rent private oplysninger, som ikke er relevante i en behandlingssammenhæng. Sundheds- og Ældreministeriet er i dialog med bl.a. Lægeforeningen og PLO om, hvilket oplysninger der skal indberettes.

DER ER MEGET AT GØRE - TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN