AI Signaturprojekt: Hvordan kan kunstig intelligens (AI) understøtte datadreven kvalitetsudvikling i almen praksis?
|
|
- Monika Bertelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat 26. november 2018 /MARAV J.nr AI Signaturprojekt: Hvordan kan kunstig intelligens (AI) understøtte datadreven kvalitetsudvikling i almen praksis? Initiativbeskrivelse Dette projekt integrerer AI i almen praksis, som et redskab til at udvikle datadreven kvalitetsudvikling i almen praksis. Projektet forankres i de praktiserende lægers klyngestruktur, hvilket sikrer den kliniske forankring og den langsigtede bæredygtighed af modellen, og at AI-teknologien dermed bliver et naturligt og udbredt redskab i almen praksis. Projektet er således en væsentlig understøttelse af initiativ 3.2 Datadrevne teknologier til automatisering, prædiktion og beslutningsstøtte beskrevet i Et sikkert og sammenhængende sundhedsvæsen for alle Strategi for digital sundhed (herefter den nationale strategi). Projektet vil ligeledes understøtte det arbejde, der er igangsat i programmet Digital Almen praksis, og vil udnytte de synergieffekter, der vil være i den forbindelse. Baggrund Som beskrevet i den nationale strategi, er almen praksis presset af en stigende arbejdsbyrde. Den demografiske udvikling med flere ældre, der har flere og mere komplekse sygdomme, større servicekrav, kortere indlæggelser og øgede dokumentationskrav øger alt sammen arbejdsbelastningen. Derforuden er der en stigende datamængde at forholde sig til længere journaler, flere prøvesvar osv. Samtidig er der et ønske om, at der leveres bedre behandling, bl.a. hurtigere diagnostik af cancer og anden alvorlig sygdom. De seneste 15 år har der været et politisk fokus, igennem strategier og økonomiaftaler, på digitalisering af sundhedsvæsenet. De sidste par år har interessen udviklet sig og fokus peger nu i retningen af et mere datadrevet sundhedsvæsen, som på samme tid er patientnært og hjælper de sundhedsprofessionelle i hverdagen. Det sidste politiske udspil vedr. data fra regeringen ( Sundhed i fremtiden, juni 2018) efterspørger innovativ udnyttelse af sundhedsdata, f.eks. kunstig intelligens (AI) til bl.a. tidligere diagnosticering og beslutningsstøtte. Samtidig er der i den nyeste overenskomst mellem PLO og RTLN ( ) indgået aftale om, at almen praksis skal udvide deling af data tværsektorielt samt til nationale kvalitetsregistre. Kvalitetsudvikling i almen praksis har optaget særskilt fokus med udvikling af et nationalt program med oprettelse af klynger, hvor der er fokus på datadreven kvalitetsudvikling. IT-systemer, som anvender AI igennem algoritmer, vil på en mere intelligent måde kunne sortere i data, prioritere arbejdsopgaver og understøtte rettidig diagnostik, og dermed potentielt styrke det datadrevne kvalitetsarbejde. Potentielt, vil både arbejdsbyrden og behandlingskvaliteten i almen praksis kunne forbedres ved
2 Side 2 af 7 en mere avanceret og effektiv dataudnyttelse samtidigt med borgerne kan opleve bedre service og kvalitet i diagnostik og behandling. Eksempler, hvor algoritmer kan være behjælpelig i lægens arbejde: afhjælpe den store mængde af meddelelser, som lægen håndterer hver dag. assistere med automatisk håndtering af indkomne prøvesvar, hvor nærmere uddybelse af prøvesvaret er unødvendig. sortering af blodprøvesvar ved markering af vigtige udfald eller lignende. Eksempler, hvor algoritmer kan bedre service og kvalitet for borgerne: Hurtigere svar på undersøgelser og prøver ved bedre sortering og automatisering af svarafgivelse for normale prøver og øget fokus på unormale prøver og undersøgelser. Bedre diagnostik og patientforløb ved beslutningsstøtte til sjældne og svære diagnoser Færre utilsigtede hændelser ved bedre beslutningsstøtte omkring ordination af lægemidler. Projektets formål Dette projekt har til formål at udarbejde en model for anvendelse af AI i almen praksis, som kan bidrage til kvalitetsudvikling samt afhjælpe/lette de praktiserende lægers travle hverdag med tunge mængder af information. Patientgevinsten AI kan, som nævnt, være behjælpelig på flere områder for den praktiserende læge, samtidigt med patienterne også opnår flere gevinster ved anvendelsen af den innovative teknologi. Mere tid til patienterne. Med den stigende mangel på læger og lægernes forøgede tid på administrative opgaver, såsom prøvesvar, udskrivningskort og anden kommunikation fra andre sundhedsprofessionelle, er der lige nu minimal tid tilgængelig til patienten. Med udvikling og anvendelse af algoritmer, som kan sortere i administrative opgaver for lægen, kan der frigives mere tid til behandling af patienterne. F.eks. kan håndtering og automatisk svar af helt normale prøver spare tid, som i stedet kan afsættes til at se patienter. Frigivelsen af tid kan muligvis medføre bedre adgang til almen praksis, f.eks. kortere ventetider og udvidede konsultationer osv. Prioritering af indkomne meddelelser og hurtigere svar til patienterne. I forlængelse af ovenstående punkt med administrative opgaver, så fyldes den praktiserende læges indbakke mere og mere med informationer af varierende vigtighed. Nogle meddelelser kræver hurtig handling, mens andre kan ses til, når der er tid. AI kan hjælpe med prioriteringen af de væsentligste meddelelser, så de håndteres i rette tid. Denne håndtering af information skal ses som en god serviceydelse til borgeren. Et eksempel kan være Side 2 af 7
3 Side 3 af 7 svar på en vigtig blodprøve eller andre prøvesvar, hvor der skal ske hurtig handling. Patienten kan dermed forvente svar samme dag, som prøven ligger klar, da meddelelsen er markeret som en prioriteret opgave hos lægen. En anden gevinst kunne være automatisk svar ved negative prøver, f.eks. klamydia eller lignende. Ved sådanne svar skal patienten ikke vente på lægens godkendelse af prøven og lægen kan bruge sin tid andetsteds. Beslutningsstøtte og tidligere diagnosticering. Ved anvendelse af beslutningsstøtte udviklet på algoritmer baseret på store datamængder, kan lægen få hjælp til at stille vanskelige eller sjældne diagnoser. F.eks. er den hyppigste grund til, at patienter går til egen læge, at de har rygsmerter. Blandt disse mange patienter er der nogle få, der har rygsøjlegigt, hvilket kan være en svær diagnose at stille. Derfor får disse patienter ofte stillet diagnosen med adskillige års forsinkelse. AI vil potentielt kunne hjælpe lægen med at stille diagnosen tidligere ved at afdække spor i data, som er typiske for patienter med denne rygsygdom. På lignende vis, vil der potentielt kunne udvikles beslutningsstøtte til andre sygdomme, hvor tidlig diagnostik er vigtig, f.eks. cancersygdom. Patienter vil dermed kunne reagere på deres sygdom tidligere og måske ligefrem forebygge udvikling af sygdom samt gener, som ellers ville have opstået. Dette er blot nogle få eksempler på patientgevinster ved anvendelsen af AI i almen praksis. AI skal anvendes, hvor det giver værdi i det lange løb for både almen praksis og patienterne. Udvidede undersøgelser af, hvilken værdi der tillægges anvendelsen af AI i almen praksis er derfor nødvendig. Deltagende parter MedCom: Ansvarsområder: Det tekniske set-up for projektet (PLSP) Kontakt til interessenter: Sundhedsministeriet (SUM), PLO, DSAM osv. I projektperioden en del af programmet Digital Almen Praksis Understøtte udbredelse i almen praksis Center for Almen Praksis ved Aalborg Universitet (CAM AAU): Ansvarsområder: Udarbejdelse af modelstruktur for projektet Brugerinddragelse (workshop) Evt. inddragelse af tredjepartsvirksomhed til udarbejdelse af algoritmer. Derudover forventes følgende parter: Professor Søren Paaske Johnsen (Leder af forskningsprogram for Sundhedstjenesteforskning, AAU) AI specialister fra AAU NordKAP (Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland) Diverse Almen Praksis Klynger Side 3 af 7
4 Side 4 af 7 Sundhedshuset DOKKEN, Thisted Model for projektet Projektet skal udvikles omkring lægeklynger (se figur 1). Den kliniske forankring Den kliniske problemstilling, som algoritmer og modeller udvikles til at adressere, sker i samarbejde med praktiserende læger i en klynge. Det kan f.eks. være ønsket om mere intelligente arbejdsgange eller beslutningsstøtte. Data Data, der anvendes til udvikling af algoritmer og modeller, leveres pseudonymiserede fra hver enkelte almen praksis i klyngerne til en fælles server. Denne server ejer klyngerne i fællesskab. Data på serveren vil ikke kunne henføres til hverken læge eller patient. Supplerende oplysninger til identificering af de pseudonymiserede data, herunder CPR-nummer og navne, opbevares fortsat i den enkelte almene praksis. Databehandler for klyngeserveren vil være AAU. I tilfælde, hvor algoritmeudvikling fordrer meget store datasæt, kan klyngerne vælge at dele pseudonymiserede data med andre klynger for at opnå tilstrækkelig datamængde. De forskere og databehandlere, der udvikler modeller og algoritmer, tilgår de pseudonymiserede data på samme vilkår, som gælder for arbejdet på Danmarks Statistiks servere. Algoritmer De algoritmer, som udvikles via arbejdet på serveren, føres tilbage til almen praksis. Algoritmerne skal fungere som hjælp i lægens hverdag. Figur 1: illustration af projektets modelstruktur Side 4 af 7
5 Side 5 af 7 Udfordringer De dataetiske og juridiske aspekter skal beskrives nærmere o Dataopsamling o Dataopbevaring og håndtering o Dataansvars- og databehandleraftale o Patientsamtykke o CE-mærkning o CVR-registrering Politiske interessekonflikter, m.fl. skal adresseres o Hvad er PLO, DSAM m.fl. holdninger til AI i almen praksis? Dataetiske dilemmaer ved anvendelsen af store datamængder og AI o Skal lægen opsøge borgere, som ikke selv har bedt om det? o Hvornår skal AI anvendes i behandlingen af patienten? o Hvis lægen ikke må bruge oplysningerne, når de bonner ud uanmeldt, hvornår og hvordan skal AI så anvendes? o Data skal bruges, når det giver værdi, men i hvilke situationer vil det det? Proces Projektets indledende fase skal fokusere på udvikling af model for anvendelse af AI på baggrund af historisk data i almen praksis. Til udvikling og afklaring af den teknologiske model nedsættes en arbejdsgruppe med viden og erfaring på området. Arbejdsgruppen kommer til at blive repræsenteret af MedCom og eksperter fra AAU her i blandt; CAM, dekanatet, forskningsprogram for Sundhedstjenesteforskning og det tekniske fakultet for IT og design. Derudover skal der nedsættes en juridisk arbejdsgruppe til afklaring af de juridiske forhold. Gruppen skal bestå af repræsentanter fra SUM, PLO, AAU og CAM, samt én eller to læger med den nødvendige viden om almen praksis og en fagperson med viden om den tekniske løsning. Et kommissorium udarbejdes for den juridiske arbejdsgruppe og hovedpunkter angår følgende: beskrivelse af de juridiske forhold vedr. dataopsamling fra privatpraktiserende klinikker afklaring af opbevaring af klinikdata på klyngeservere placeret hos AAU (databehandler) afklaring af regler for datahåndtering udarbejdelse af databehandler- og dataansvarsaftaler samt samarbejdsaftaler afklaring af CE-mærkning for de teknologiske virkemidler Afklaring af behovet for CVR-nummer Derudover planlægges projektet at indeholde en brugerinddragende undersøgelse med almen praktiserende læger fra klyngen Dokken i Thisted i en workshop med indledende oplæg om AI, hvor følgende skal undersøges: Side 5 af 7
6 Side 6 af 7 Hvilke it-relaterede problemstillinger/udfordringer i lægens hverdagen skal løses? Hvilke problemstillinger/udfordringer er der ved at indføre AI i almen praksis? Hvilke informationer skal være tilgængelige for lægen igennem AI? Og hvornår skal informationerne være tilgængelige? Hvilke sygdomsområder kan afdækkes vha. AI? Pilotfase Efter udvikling af nødvendige tekniske løsninger og afklaring af juridiske forhold, vil en pilotfase træde i kraft. I pilotfasen vil afprøvning af AI-modellen finde sted på en håndfuld udvalgte klynger. Løbende evaluering og udvikling af modellen vil finde sted. Potentialer: Kvalitet, økonomi, brugertilfredshed Projektet vil give de praktiserende læger adgang til et værktøj, der kan væsentligt bidrage til mere intelligent datahåndtering og kvalitetsforbedring af almen praksis på baggrund af udnyttelse af de data, der ligger i almen praksis. En mindskelse af arbejdspresset og bedre kvalitet i almen praksis vil have stor betydning for den samlede sundhedssektor samtidigt med, at patienterne vil kunne opleve bedre service og kvalitet. Projektet stemmer overens med program for kvalitetsudvikling i almen praksis (overenskomst mellem PLO og RTLN) i form af datadrevet kvalitetsudvikling i hver enkelte klinik. Vil fremadrettet kunne give feedback/hjælpe klyngerne i deres kvalitetsarbejde. Langsigtet potentiale: udvikling af forskermakine (register) for data i almen praksis til fremtidig forskning? Ikke blot til AI, men andre forskningsprojekter inkluderet også. Muligheder for landsdækkende udbredelse Projektet udvikles med forankring ved AAU, men vil umiddelbart kunne udbredes til hele landet. Forudsætninger for udbredelse En forudsætning for udbredelse er, at der er klynger, som ønsker at gøre brug af mulighederne for at anvende AI til udvikling af kvaliteten i klyngerne. Tidsplan Fire måneder til beskrivelse af model og udførelse af brugerinddragelse. Afslutning af denne fase i slutningen af februar Derefter en fase på minimum et år til etablering af datastruktur, afklaring af tilladelser vedrørende model for datahåndtering, anmeldelse af forskningsprojekt og første pilotprojekt. Side 6 af 7
7 Side 7 af 7 Økonomi [Indsæt] Side 7 af 7
AI i Almen Praksis. Forskningsprojekt
AI i Almen Praksis Forskningsprojekt 7 Projekter (Digital Almen Praksis) Hurtigt patientoverblik Bedre forberedelse til konsultation Den intelligente indbakke Forbedring af epikriser Kommunikation med
Læs mereDagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 546717 Dato: 20-02-2018 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Læs mereStatus DAP projekter. 20. december 2018
Status DAP projekter 20. december 2018 2 Status Hurtigt patientoverblik og Bedre forberedelse Aktiviteter nu og i næste periode A-data har sat nyansat projektleder (dog med titel som kundechef) på begge
Læs mereStrategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereVejledning. Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata. September 2018
Vejledning Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata September 2018 Vejledningen er godkendt af universitetsrektorer og regionsdirektører Vejledning Tværinstitutionelt
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereÅrskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter)
Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter) Emne: Den teknologiske udvikling på sygehusene de næste 10 år herunder aktører i forhold til innovation og nye løsninger. Allerførst -
Læs mereVision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)
Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG
Læs mereÉt sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle Strategi for digital sundhed og lovforslag om bedre digitalt samarbejde
Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle Strategi for digital sundhed og lovforslag om bedre digitalt samarbejde NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET DSK JANUAR 2019 2010 2011 2012
Læs mereTemadrøftelse af det sundhedsteknologiske og digitale samarbejde i Syddanmark, Det Administrative Kontaktforum, den 4. april 2019
Temadrøftelse af det sundhedsteknologiske og digitale samarbejde i Syddanmark, Det Administrative Kontaktforum, den 4. april 2019 Lovforslag nr. L 127 Digitaliseringspagt Sundhedsaftalen 2019-2023 Formænd
Læs mereÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011
ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole
Læs mereØkonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget
5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes
Læs mereStrategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018
Strategi for digital sundhed 2018-2022 NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018 ÉT SIKKERT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSNETVÆRK FOR ALLE 1. Formål og baggrund
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereForebyggelse INDSATSOMRÅDE 3
INDSATSOMRÅDE 3 Forebyggelse Den teknologiske udvikling flytter markant på rammerne for, hvordan sundhedsydelser kan leveres og giver mulighed for en tidligere og mere mål - rettet indsats. 44 Digitalisering
Læs mereProgram Digital Almen Praksis. Tom Høg Sørensen, programleder
Program Digital Almen Praksis Tom Høg Sørensen, programleder Deloitte - rapporten Digital Almen Praksis - MedCom Digital almen praksis At lette dagligdagen for læger og patienter så der frigøres tid til
Læs mereStrategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET MEDCOM 21. MARTS 2018
Strategi for digital sundhed 2018-2022 NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET MEDCOM 21. MARTS 2018 ÉT SIKKERT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSNETVÆRK FOR ALLE 1. Formål og baggrund 2. Strategiens forandringsfilosofi
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs merePLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereStatus på telemedicin i Danmark
Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereTillid og sikkerhed om data
INDSATSOMRÅDE 4 Tillid og sikkerhed om data 58 Sundhedsvæsenet har i dag et generelt højt niveau af informationssikkerhed. Men med den hastige udvikling i digitale løsninger og datamængder og med et skærpet
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis
Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis Afslutningsfolder for projekt PRO i Almen Praksis (2016-2018) Denne folder er udarbejdet på baggrund af rapporten Evaluering af Patientrapporterede
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet
LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,
Læs mereRegistreringskrav i sundhedsvæsenet: støj eller værdiskabende?
Erik Jylling Sundhedspolitisk direktør, Registreringskrav i sundhedsvæsenet: støj eller værdiskabende? OUH Talks den 6. september 2017 Registrering = Data til dokumentation Data bruges i dag til: Forskning
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereAnbefalet proces for udvikling af fagligt indhold i en forløbsplan
Anbefalet proces for udvikling af fagligt indhold i en forløbsplan Det følger af overenskomstaftalen for 2018 mellem RLTN og PLO, at forløbsplaner skal udvikles og udbredes til patienter med type 2-diabetes
Læs mereInspirationsgruppen for itunderstøttelse lægepraksis. Formål Deltagere Møderne Afrapportering Eksempler på ideer og ønsker
1 Inspirationsgruppen for itunderstøttelse af fremtidens lægepraksis Formål Deltagere Møderne Afrapportering Eksempler på ideer og ønsker Formål Inspirationsgruppen for it-udvikling af fremtidens lægepraksis
Læs mereImplementeringsplan for fysioterapipraksis 2017
Implementeringshandleplan for 2017, november 2016 Center for Sundhed Region Hovedstaden Center for Sundhed Implementeringsplan for fysioterapipraksis 2017 Implementeringsplan for 2017 (for Praksisplan
Læs mereDagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereTværsektoriel afprøvning af PRO Diabetes
Steno Diabetes Center Nordjylland Projektleder Pernille Mejer Højholt Direkte +4541104446 pmh@rn.dk 27. juni 2019 NOTAT Tværsektoriel afprøvning af PRO Diabetes I 2016 besluttede Regeringen, Danske Regioner
Læs mereDagsorden til møde i styregruppen for udbredelse af digitale forløbsplaner den 10. april 2018
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1802054 Dok. nr.: 580916 Dato: 05-04-2018 Dagsorden til møde i styregruppen for udbredelse af digitale forløbsplaner
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereREGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION
REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereretsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006
Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003
Læs mereKvalitet for og med patienten
Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi
Læs mereKL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
KVALITETSPROGRAMMET KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Odeon kongreshus, Odense den 29. marts 2017 Hanne Agerbak, kontorchef, Center for social og sundhed, KL Det nationale kvalitetsprogram
Læs mereElektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger
Elektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger 1 Præsentationens formål og indhold 1. Præsentere resultater fra interessentanalysen 2. Præsentere
Læs mereEvaluering af PRO i almen praksis
Evaluering af PRO i almen praksis 2016-2018 MedComs koordineringsgruppe Torsdag den 9. maj 2019 Tina Aagaard Bjørnsholm Projektleder, MedCom Kort om projektet Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereMere samarbejde, mere
Forskningssygeplejerske, Anne Bendix Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, Kvalitet og Forskning Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg Mere samarbejde, mere Når sundhedsprofessionelle skaber
Læs mereDagsordensmateriale 15. møde i styregruppen for forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1707143 Dok. nr.: 525271 Dato: 19-01-2018 Dagsordensmateriale 15. møde i styregruppen for forløbsplaner Mødet afholdes
Læs mereSundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om?
Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre og billigere at sætte patienten i centrum at skabe en ny milliardindustri at få Danmark tilbage på
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereIndsatsområde 1. Projektledelse og porteføljestyring
Indsatsområde 1. Projektledelse og porteføljestyring Sikre fremdrift og optimal udnyttelse af de afsatte ressourcer i arbejdet i ekvis samt udvikle kompetencer og viden i sekretariatet. Fokus på projektledelse
Læs mereVelkommen til et nyt kvalitetsprogram
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Velkommen til et nyt kvalitetsprogram Sundhedsdataprogrammet Fireårigt statsligt program 2015-2018 også under V-regering Ny national BI-sundhedsdataorganisation på
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereHvorfor bekymrer læger sig om it?
Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage
Læs mereI dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.
Dato: 6. december 2017 Brevid: 3439158 Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereSundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014
Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel 10. April 2014 Begrebet Sundheds-IT Hvad mon det gavner med de sundhedsaftaler? SUNDHEDSAFTALER Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereKL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med følgende
N O TAT Inspirationspapir - Effektiv håndtering af genoptræningsplanen giver patienterne hu r- tig afklaring af deres genoptræningsforløb KL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med
Læs mereRoadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0
Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereWebPatient. Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) i almen praksis. DKO-samarbejdsmøde Fredag den 23. november MedCom
WebPatient Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) i almen praksis DKO-samarbejdsmøde Fredag den 23. november 2018 MedCom 2 Dagens program 10:00-10:15 Velkommen og dagens program 10:10-10:45 WebPatient
Læs mereHvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?
Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Personlig Medicin og Datainfrastruktur en lige, sikker og transparent adgang! Lars Onsberg Henriksen Koncerndirektør Region Sjælland Formand
Læs mereKoordinationsgruppemøde Forbedring af epikriser. Alice Kristensen, MedCom 24. Januar 2019
1 Koordinationsgruppemøde Forbedring af epikriser Alice Kristensen, MedCom 24. Januar 2019 2 Agenda 1. Baggrund for projekt Forbedring af epikriser 2. PLO s overenskomst og aftaletekst 3. Projektets målsætninger
Læs mereP O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,
Læs mereCancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis
Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis
Læs mereDagsorden til 3. møde i styregruppen for pilotafprøvning af forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Sundhedsøkonomi, Sygehusbyggeri, Koncernøkonomi og Analyse Sagsbeh.: SUMSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 239185 Dato: 25. november 2016 Dagsorden til
Læs mereNye teknologier - kunstig intelligens i det offentlige
Nye teknologier - kunstig intelligens i det offentlige Christian Plaschke Digitaliseringsmessen, 2019 Dagsorden Udfordringsbilledet Dansk tilgang til Kunstig intelligens Udvalgte centrale indsatser Konkrete
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereUdfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.
Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Søren Liner Christensen, direktør, Herning Kommune Møde i Sundhedsstyregruppen 27. marts 2019 Opgaven Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereI Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.
Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: Lisbeth.thisted.andersen@rsyd.dk Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv
Læs mereBorgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet
Læs mereReferat af møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: DAICY Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 548197 Dato: 06-03-2018 Referat af møde i styregruppen for Program for digital almen praksis Dato
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs merePorteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. august 2019
Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering august 2019 Farvekoder: Grøn = indsatsen forløber planmæssigt Gul = indsatsen kræver opmærksomhed i følgegruppen/afventer afklaringer
Læs mereMTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose
MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose Workshop om MAST 16-11-2012 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereMøde i styregruppen for Projekt Fælles medicingrundlag
Devoteam Consulting A/S Tuborg Parkvej 10 DK-2900 Hellerup Copenhagen, Denmark Tel +45 39 45 07 00 Fax +45 39 45 07 77 E-mail info@devoteam.dk www.devoteam.dk 01-05-2007 Møde i styregruppen for Projekt
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget L 184 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 L 184 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet ORDFØRERNOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMKFH Koordineret med: Sagsnr.: 1604005 Dok.
Læs mereForslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2018.
Forslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2018. (31/10 2017 uj/ak) I forbindelse med vedtagelsen af en ny sundhedsplan for i efteråret 2017, er der udarbejdet et notat med forslag til indsatsområder
Læs merePRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk
SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen
Læs mereBekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser
BEK nr 851 af 02/07/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 16. november 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Statens Serum Institut, j.nr. 15/04514 Senere ændringer
Læs merePRO-data som redskab til patientinddragelse
PRO-data som redskab til patientinddragelse FAPS møde 4 oktober 2018 Mogens Hørder Telesundhed Sammenhængende patientforlø b Fælles beslutnings -tagning Rekrutterin g Inddragelse af patienter og borgere
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereOftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :
HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without
Læs mereKvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag
Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk 6 indsatsområder i 2013 1. Et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen 2. Innovation, kvalitetsudvikling
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereProjektgruppemøde #1 Forbedring af epikriser. Alice Kristensen, MedCom 23. Maj 2018
1 Projektgruppemøde #1 Forbedring af epikriser Alice Kristensen, MedCom 23. Maj 2018 2 Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af mødedeltagere 2. Digital Almen praksis programmet v. Tom Sørensen 3. Projekt
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereDen ambulante Diabetes konsultation
EBJ-observatoriets årskonference 11. Oktober 2007 Den ambulante Diabetes konsultation Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Jørgen Hangaard medicinsk afdeling, SHF Den ambulante Diabetes konsultation FDDB,
Læs mereSikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor. Sikkerhed og Revision 8. September 2017
Sikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor Sikkerhed og Revision 8. September 2017 Pia Jespersen Chefkonsulent, CISM, ESL Præsentation Sundhedsdatastyrelsen Pia Jespersen Intern driftsfunktion i Sundheds-
Læs mere