C. De opnåede resultater C.1. Fodringsforsøg På trods af at bunkerne blev anbragt, hvor der var mange sorte fugle, blev der på intet tidspunkt ædt af bunkerne hos Niels Killemose. En forklaring på det kan være, at bunkerne har været placeret for tæt på et hus. Det kan nævnes at den 23. april kunne de æteriske olier stadig lugtes. Hos Henrik Refsgaard blev der efter lang tids tilvænning den 21. april konstateret, at bunken med ren rapsolie og bunken med cayennepeber (!) var væk. De øvrige bunker så urørte ud. Især bunken med tea tree olie var slet ikke rørt. Den 24. april var bunken med nellikeolie næsten væk. En konklusion på fodringsforsøget må være, at det var svært at få sorte fugle til at æde af bunkerne. Måske faldt tidspunktet sammen med, at fuglene lå på rede. I hvert fald kunne man konstatere, at antallet af fugle var højere i maj end i april, hvilket hænger sammen at i maj skal de voksne fugle skaffe foder til ungerne. Det kan nævnes, at problemet med sorte fugle var stort i 2002 formentlig fordi såning af andre afgrøder skete ret tidligt. I maj måned var der således næsten kun økologiske majsmarker at kaste sig over for fuglene og fuglene var meget hurtige til at finde markerne. En (forsigtig) konklusion på fodringsforsøget er endvidere, at det ser ud til at fuglene kan lide cayennepeber!! Pelleteringen til fodringsforsøgene viste, at pelleteret majs er 1½-2 cm i diameter. Det blev bedømt, at eksisterende sågrej til majs ikke kan håndtere så store emner i forbindelse med udsåning af markforsøgene. Derfor blev der heller ikke udført spireprøver på pelleteret majs. C.2. Spiringsforsøg ved stuetemperatur 4-6 dage efter, at kernerne var lagt til spiring, blev antallet af fremspirede planter optalt. Spireprocenten blev udregnet (se tabel 2). Tabel 2. Resultat af de fire spireprøver. Behandling Procent fremspirede planter Første spireprøve Blandet med olie 23. april Anden spireprøve Blandet med vand 29. april Tredje spireprøve Hvidløgsafkog 3. maj Fjerde spireprøve Hvidløgsolie 13. maj Ubehandlet 90 97 92 Cayennepeber 4 89 Tea tree olie 24 89 Pebermynteolie 4 50 Nellikeolie 1 0 Hvidløg 92 100 Fremspiringen var meget ringe for alle fire midler (blandet med rapsmadolie) i første spireprøve. Ubehandlet, der ikke var behandlet med olie, spirede tilfredsstillende. Resultaterne af første spireprøve blev tolket således, at det var selve rapsmadolien, der havde negativ effekt på fremspiringen.
Dette blev bekræftet af anden spireprøve (blanding med vand), hvor kerner behandlet med cayennepeber og tea tree olie spirede tilfredsstillende. Fremspiringen af kerner behandlet med pebermynteolie var for ringe. Kerner behandlet med nellikeolie spirede slet ikke heller ikke i en enkelt bakke, der fik lov at stå nogle yderligere dage. Tredje og fjerde spireprøve viste, at behandling med hvidløgsafkog og hvidløgsolie ikke påvirkede fremspiringen. Konklusion på spireprøverne er derfor, at fremspiring af majskerner behandlet med cayennepeber, tea tree olie, hvidløgsafkog og hvidløgsolie må forventes at være den samme som for ubehandlede kerner, såfremt opblandingen af midlerne sker med vand. C.3. Markforsøg Niels Killemose Hos Niels Killemose fandt fuglene meget hurtigt marken. Den 10. maj (dagen efter såning), da der blev udlagt kyllingenet, var der cirka 50 krager/råger på marken. Den 18. maj (9 dage efter såning) stod kun planter i de fire behandlede rækker tilbage kerner og spæde planter i resten af marken var fuldstændig væk. I løbet af den 19. og 20. maj forsvandt også planterne i de behandlede rækker. Den 20. maj var planterne under nettet der stadig, men de var væk den 21. maj. Planter (og medfølgende kerne) under nett blev ikke hakket op, men bladene blev hakket af. Se billede 13 og 14. Resultatet er dog det samme: Der bliver ikke nogen majs tilbage at høste. Da planterne således var væk næsten inden de kom op, blev der ikke foretaget optællinger hos Niels Killemose. Det eneste man kan konstatere er, at der altså var en vis virkning af behandlingerne, men den kunne ikke rigtig bruges til noget. Endvidere må det konstateres, at de udlagte net ikke forhindrede fuglene i at ødelægge majsplanterne. Marken blev herefter tilsået med en anden afgrøde byg/ært til grønkorn med udlæg af kløvergræs. Billede 1. Afbidte blade. Den 21. maj. Niels Killemose. Billede 2. Underjordisk del af planter tilbage. Den 21. maj. Niels Killemose.
Per Thomassen Resultaterne af optællingerne hos Per Thomassen fremgår af tabel 3. Hvert optællingssted repræsenterer to meter sårække. Kun tallene for sidst optælling analyseres se tabel 6 og tekst i forbindelse hermed. Tabel 3. Optællinger hos Per Thomassen. Den 21. maj Den 27. maj Den 3. juni Majs med 1 blad Majs med 3 blade Majs med 4-5 blade Under net I rækkerne Under net Under net I rækkerne Ubehandlet 100 100 100 100 100 Tea tree olie 104 94 100 104 106 Hvidløgsolie 96 87 67 79 100 Antal steder optalt 2 4 1 2 25 Billede 3. Plet i mark set fra øst. Den 21. maj. Per Thomassen. Billede 4. Plet i mark set fra vest. Den 27. maj. Per Thomassen. Per Thomassen gjorde en stor indsats i at holde de sorte fugle væk, hvilket også næsten lykkedes. Der kom dog en enkelt meget lille plet, hvor planter blev ædt. Tilfældigvis var denne plet i den ene ende af de behandlede rækker, se billede 15 og 16. På billede 16 er rækken midt i billedet, hvor flest planter er ødelagt af sorte fugle, behandlet med tea tree olie. Rækken til venstre herfor er behandlet med hvidløgsolie. Rækkerne omkring er ubehandlet. Altså ingen synlig positiv effekt af behandlingerne! Anders Hansen Resultaterne af optællingerne hos Anders Hansen fremgår af tabel 4. Hvert optællingssted repræsenterer to meter sårække. Kun tallene for sidst optælling analyseres se tabel 6 og tekst i forbindelse hermed. Tabel 4. Optællinger hos Anders Hansen.
Den 27. maj Majs med 1 blad Den 31. maj Majs med 3 blade Den 7. juni Majs med 4-5 blade Under net Under net I rækkerne Ubehandlet 100 100 100 Tea tree olie 104 96 83 Hvidløgsolie 96 89 105 Antal steder optalt 2 2 25 Plantebestanden hos Anders Hansen var lav, da en blindstrigling lige før, spirerne brød jordoverfladen, var meget hård ved planterne. Fuglene var ikke særlig hård ved Anders Hansens mark, men sporene kunne dog ses enkelte steder i marken. Billede 17 viser meget tydeligt problemet med sorte fugle! Billede 5. To huller, hvor sorte fugle har hakket majsplanter med to blade op. Den 27. maj. Anders Hansen. Billede 6. Oprevne planter med 3 blade. Række behandlet med tea tree olie. Den 27. maj. Eirik Vinsand.
Eirik Vinsand Resultaterne af optællingerne hos Eirik Vinsand fremgår af tabel 5. Hvert optællingssted repræsenterer to meter sårække. Kun tallene for sidst optælling analyseres se tabel 6 og tekst i forbindelse hermed. Tabel 5. Optællinger hos Eirik Vinsand. Den 21. maj Den 27. maj Den 3. juni Majs med 1 blad Majs med 3 blade Majs med 4-5 blade Under net I rækkerne Under net Under net I rækkerne Ubehandlet 100 100 100 100 100 Tea tree olie 109 89 114 104 73 Hvidløgsolie 91 75 105 96 61 Antal steder optalt 2 4 1 2 21 Der ikke var særlig mange fugle hos Eirik Vinsand, hvilket gjorde, at der kun var begrænset skade i de to majsmarker. På cirka en hektar manglede næsten alle planterne. Billede 18 viser at selv majsplanter med 3 blade (cirka 20 cm høje) bliver hevet op af fuglene for at æde resten af kernen. Samlet opgørelse for alle tre marker Det er kun sidste optælling, der er medtaget i tabel 6, idet der ved de tre optællinger de tre steder ikke skete nogen væsentlig ændring af det generelle billede af fremspiringen. De 71 steder, der er optalt i rækkerne, svarer til cirka 1100 potentielle planter ved 12-14 cm planteafstand. Tabel 6. Samlet opgørelse over sidste optælling i de tre marker Under net I rækkerne Ubehandlet 100 100 Tea tree olie 101 89 Hvidløgsolie 89 88 Antal steder optalt 6 71 Som det kan ses i tabel 6, ser det ud til, at der er en tendens til, at fremspiringen under net er lavere for kerner behandlet med hvidløgsolie end for ubehandlede og tea tree oliebehandlede kerner. Imidlertid blev der flere steder gravet i rækkerne under nettene ved den sidste tælling for at se, om der var en uspiret kerne, hvor der burde have været en plante. Dette var ikke tilfældet. Det ser således ud til at den lavere procent planter, hvor kernerne var behandlet med hvidløgsolie, skyldes en tilfældighed. Ved Per Thomassen, Eirik Vinsand og Anders Hansen blev der ikke konstateret fugleangreb på planterne under net. I de behandlede rækker blev der konstateret lavere plantetal end i ubehandlede rækker stik modsat det forventede. Fuglene må åbenbart have fået smag for de behandlede kerner. Der var da også tydelige spor efter fuglene (se ovenstående billeder). At plantetallet er lavere i de behandlede
rækker kan næppe skyldes en tilfældighed, da der er optalt så mange steder. Det skyldes heller ikke, at kerner blev hæmmet af behandlingen, da der ved opgravning flere steder i rækkerne ikke kunne findes uspirede kerner. Det lavere plantetal skyldes nok heller ikke, at der ikke blev sået lige så mange kerner i de behandlede rækker som i de ubehandlede rækker, da der ikke blev konstateret problemer med at så. Det må altså konstateres, at behandling med hvidløgsolie og tea tree olie ikke havde den forventede effekt tværtimod.