fghanistan Kaos med en vis orden

#1-2010 JORDEN RUNDT: CHRISTIAN FRA DANMARK: DER ER JO FAKTISK IKKE KRIG DERNEDE HELE TIDEN. / ABDUL FRA AFGHANISTAN: DET BEDSTE VILLE VÆRE AT FORHANDLE EN FREDS- AFTALE MED TALIBAN. / ROMA FRA AFGHANISTAN: PIGER HAR OGSÅ RET TIL AT GÅ I SKOLE... MALALAI: Jeg får tit dumme bemærkninger når jeg arbejder på gaden. De er især slemme til at drille når jeg ikke har sko på, siger gadepigen fra Kabul, som ikke har sine egne sko, men må dele med sine søstre. fghanistan Kaos med en vis orden

ZAPPS AFGHANISTA N-REPORTER Ch rist stia ian Bj erregaard Jepsen har skrevet artiklerne og fotograferet ti l de tte nu mm er af ZAPP. Han rejste rundt i Afgh hanistan i efteråret 20 09. Ch ri st ia n er uddannet i statskundskab og jour urnalistik. Han arbe jded e i Afgh anistan i 2006-2009 som info form ations meda rbejder for de n dans nske ngo DACAAR. Du kan kontak akte Chr hristian på e-mail: chri stianj epsen@hotmail.com. ZAPP jorden rundt # 1/2010 Maj 2010 ISSN 0908-0686 ISBN 978-87-91977-52-7 Redaktionen er afsluttet 17. maj 2010 MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE // ACTIONAID DANMARK Rettighederne til dette temanummer af Zapp er overtaget af Udenrigsministeriet. Kopiering er tilladt. Produceret af: MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE // ACTIONAID DANMARK Vibeke Vinther (Ansv.) Kommunikationschef Fælledvej 12 2200 København N tlf.: 7731 0000 www.ms.dk REDAKTØR KORREKTUR GRAFISK DESIGN ILLUSTRATOR UNDERVISNINGSMATERIALE Torben Blankholm TRYK FORSIDEFOTO Christian Bjerregaard Jepsen FOTOS Alle fotos er af Christian Bjerregaard Jepsen på nær følgende sider: 6 > Shutterstock: Lebedev Alexey (skilt), Mark R (røg). 8 > istockphoto: manxman (AK-47 gevær). 9 + 15 > istock photo: Mark Rosica (papir). 20-25 + 36-39 > istockphoto: Jamie Farrant (div. papir stykker). 20 > istockphoto: Fekete Tibor (valmuekapsler). 21 > Shutterstock: blinow 61 (pas). istockphoto: Ken Brown (frimærke). 23 > IRIN (selvmordsbomber). 24-27 > istockphoto: Manley099 (radio). 24 > istockphoto: Juanmonino (kvinde i burka). 30 > istockphoto: Janne Ahvo (tegning). 33 > VII Photo: Stephanie Sinclair (barnebrud) 36-39 > UNAMA 45 > Shutterstock: akva (mønter). Kære læser Afghanistan er over 15 gange større end Danmark og med næsten 30 millioner indbyggere. Mellem hovedstæderne København og Kabul er der næsten 5.000 kilometer. Der er ikke bare langt mellem de to lande, men også stor forskel på hvordan det er at være ung. Når du hører om Afghanistan, handler det ofte om selvmordsbombere, jagten på Taliban-krigere og dræbte soldater. Med andre ord: krig og nød. Men Afghanistan står ikke i flammer. Hovedstaden, Kabul, bliver af og til angrebet med selvmordsbomber, men er ellers ret fredelig. I de fleste nordlige og centrale provinser er der af og til angreb, men folk lever generelt sikkert. Det er de østlige og sydlige provinser som er mest konfliktfyldte. Set fra et trygt land som Danmark ligner det kaos i Afghanistan. Men det er kaos med en vis orden. ZAPP har rejst rundt i det bjergrige land og talt med unge afghanere, som i dette nummer fortæller om livet i deres land. Du vil hurtigt se at der er stor forskel på at være ung bare inden for Afghanistans grænser. Danmark støtter Afghanistan: I 2009 gav vi via skatten 1.467 millioner kroner til militære udgifter, genopbygning og katastrofehjælp. Du kan læse om Danmarks indsats i Afghanistan her i ZAPP og på Udenrigsministeriets Afghanistan-portal: www.dkiafghanistan.um.dk her findes masser af fakta, historier, video, tal og grafer samt fotos. ZAPP ønsker med dette nummer at give et mere nuanceret billede af Afghanistan, som er meget mere end væbnet konflikt og nød! Bladet kan bruges i bl.a. samfundsfag og geografi. God fornøjelse! Bettina Gram Redaktør Læs og bestil denne udgave af Zapp på www.dkiafghanistan.um.dk Dette temanummer er udgivet med støtte fra Danida, Udenrigsministeriet og udarbejdet i tæt samarbejde med Udenrigsministeriets Afghanistan-enhed, Kontoret for stabilisering.

#1-2010 JORDEN RUNDT: CHRISTIAN FRA DANMARK: DER ER JO FAKTISK IKKE KRIG DERNEDE HELE TIDEN. / ABDUL FRA AFGHANISTAN: DET BEDSTE VILLE VÆRE AT FORHANDLE EN FREDS- AFTALE MED TALIBAN. / ROMA FRA AFGHANISTAN: PIGER HAR OGSÅ RET TIL AT GÅ I SKOLE... Afghanistan Afghanistan Kaos med en vis orden ZAPP har besøgt Afghanistan. Man kommer næsten automatisk til at tænke på krig når man hører navnet. Det er ikke helt forkert. De sidste 30 år har der været næsten uafbrudt krig i landet en hel generation har aldrig oplevet rigtig fred. Hvorfor er der krig i Afghanistan? Hvad laver danske og andre udenlandske soldater i en fjern, farlig ørken? Og hvordan kommer der fred? Hvordan mon det er at være ung i et så smadret land? Disse og flere andre spørgsmål forsøger ZAPP at finde svar på. INDHOLD 4 10 16 20 22 24 INTRO Afghanistan Kaos med en vis orden Der er langt fra Viby til Helmand VOXPOP Hvordan oplever du krigen i Afghanistan? FAKTA Afghanistan rundt FAKTA Konfliktens parter 24 Radio Smil pigernes radiostation i Helmand 28 Vilde bjerge og barske stenørkener 36 FAKTA Det gør Danmark 40 Hårdt arbejde i Kabuls gader 46 Fodboldtøser og skatere TEGNESERIE X-perterne 51 Krig, undertrykkelse og fattigdom har i mange år for- hindret afghanske børn og unge i at dyrke sport. Især piger har haft svært ved at få lov at dyrke idræt. Men heldigvis lysner det, bl.a. med hjælp fra Danmark. Læs mere side 46.

TEKST OG FOTO / CHRISTIAN BJERREGAARD JEPSEN KORT / BRYAN d EMIL 4 ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010

Afghanistan. Man kommer næsten automatisk til at tænke på krig og nød når man hører navnet. Det er ikke helt forkert. De sidste 30 år har der været næsten uafbrudt krig i Afghanistan. Hvorfor er der konflikt? Hvad laver danske og andre udenlandske soldater i en fjern, farlig ørken? Hvordan kommer der fred så landet kan blive genopbygget? Og hvordan er det egentlig at være ung i et så smadret land? Eller er det hele nu så smadret? Der er altid mange spørgsmål og svar når det handler om Afghanistan og ZAPP leder i dette nummer efter svar blandt unge afghanere ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 5

Kaos med en vis orden Afghanistan er et land med mange kontraster. Tag nu de tre teenagere Roma, Mosa Jan og Mirwais, som du kan møde her i bladet. Roma er en pige fra den sydlige Helmand-provins, hvor de danske soldater kæmper mod Taliban-krigerne og andre oprørsgrupper. Hun bor i et fladt ørkenområde med mellem 40 og 50 graders varme om sommeren. Der er for det meste nogenlunde sikkert i hendes by, Lashkar Gah, men få kilometer uden for byen er der så usikkert at mange skoler holder lukket. I den østlige del af landet i Nangarhar-provinsen bor drengen Mosa Jan i en lejr for hjemvendte afghanske flygtninge. Hans familie flygtede til nabolandet Pakistan på grund af krig, men nu er de blevet tvunget tilbage til Afghanistan. Her skal Mosa Jan og familien nu til at begynde helt forfra. Mirwais er en ung fyr i hovedstaden, Kabul, som mulighed for at prøve at stå på skateboard, og er nu blevet så dygtig at han underviser andre unge i Afghanistans første skateboard-organisation, Skateistan. Ikke bare sort og hvidt Hvis man ser en enkelt dansk nyhedsudsendelse om Afghanistan, kunne man godt tro at landets problem er en uendelig konflikt mellem langskæggede Taliban-krigere med sorte turbaner og danske soldater iklædt kamuflageuniformer og skudsikre veste. Men det er langt mere kompliceret. Afghanistan er et virvar af folkeslag, etniske grupper og stammer som nogle gange lever fredeligt sammen og andre gange bekriger hinanden og udenlandske soldater med alle midler. Mange steder nelle bander. Længe før der var noget som hed Afghanistan, har fremmede magter kæmpet om at kontrollere området, fordi det dengang var et strategisk vigtigt sted på vejen mellem Europa og Asien. Ingen fremmed magt har dog haft held til at kontrollere Afghanistan, men afghanerne har heller ikke altid selv været særlig gode til det. Afghanistans vanskelige historie Briterne forsøgte uden held at få kontrol over Afghanistan i kolonitiden i 1800-tallet. I nyere tid, nærmere bestemt i 1978, invaderede det daværende Sovjetunionen Afghanistan. Sovjetunionen måtte ti år senere opgive at få bugt med de afghanske modstandsfolk, de såkaldte mujahedin-krigere. Mujahedinerne blev støttet af USA og andre lande. På det tidspunkt var forholdet mellem USA og Sovjetunionen meget dårligt, og amerikanerne forsøgte at spænde ben for russernes besættelse af Afghanistan. Da Sovjetunionen trak sig ud af Afghanistan i 1989, udbrød der en blodig borgerkrig i Afghanistan Nå r ma n spørger afghanerne hvad de mest drømmer om, sv ar er mange: et arbejd e, pe ng e og ikke mindst fred. Hvem er det egentlig der er uenige om Afghanistans fremtid og hvad er de uenige om? Se person galleriet med konfliktens parter på side 22-23. 6 ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 FLERE SLAGS OFRE Det er ikke kun soldater som såres eller bliver dræbt under krig. UNAMA, FN s mission i Afghanistan, anslår at 2.412 civile afghanere mistede livet under konflikten i 2009. Civile er børn og voksne som ikke er soldater. Oprørsgrupperne er skyld i 67 % af dødsfaldene, mens 25 % skyldes luftangreb og militære operationer udført af afghanske og internationale styrker. De sidste 8 % har FN ikke kunnet placere noget ansvar for. KILDE: UNAMA, JANUAR 2010. LÆS MERE OM KONFLIKTENS OFRE PÅ WWW.ZAPP.DK.

mellem de forskellige mujahedin-grupper. I 1996 lykkedes det for en ny gruppe, Taliban, at erobre det meste af landet. Talibans strenge styre Taliban indførte et meget strengt islamisk styre, hvor alle kvinder skulle bære den heldækkende burka med et stofgitter for ansigtet, mens mænd blev tvunget til at have langt skæg. Det var også forbudt at høre radio, at se tv og at flyve med drage. Piger måtte ikke gå i skole, og kvinder ikke arbejde uden for hjemmet. Alle som overtrådte de nye regler, blev straks straffet med pisk, fængsel eller nogle gange henrettelse. ikke så meget kriminalitet dengang. Taliban gav terroristen Osama bin Laden og hans al-qaida-gruppe lov til at have træningslejre i landet. nistans skæbne. Giv os Osama bin Laden! sagerfly kapret af terrorister. To af flyene fløj direkte ind i World Trade Center, to gigantiske skyskrabere midt i New York i USA. Skyskraberne brød i brand og styrtede sammen. Flere end 3.000 mennesker døde. USA gættede hurtigt hvem som stod bag, og Ta- den daværende amerikanske præsident, George W. Bush: Giv os Osama bin Laden, og smid al-qaida ud af landet, eller vi angriber. Det endte med det sidste. Siden 2001 har USA sammen med 43 andre lande, heriblandt Danmark, haft tusindvis af soldater i Afghanistan for at hjælpe den afghanske regering med at få kontrol over landet. Formålet har bl.a. været at forhindre at internationale terrorgrupper igen kan få arbejdsro i Afghanistan til at planlægge terrorangreb i Vesten eller i Afghanistan. Korruption er et stort problem - omdiskuteret valg hvor der blev fusket med stemmesedlerne fra alle kandidaters side. Cirka 30 procent af AFGHANISTAN I TAL Befolkning: 28,1 mio. (2009) Areal: 647.500 km 2 eller 15 gange større end Danmark BNP per indbygger i US dollars: 461 (ca. 2.300 kr. Danmark: ca. 261.000 kr.) Hovedstad: Kabul cirka fire millioner indbyggere Møntfod: Afghani. 100 afghani er cirka 10 kroner Forventet gennemsnitlige levealder: 44 år Andel af befolkningen under 18 år: 53 % Børnedødelighed: 191 ud af 1.000, dvs. at hvert femte barn dør før det er blevet fem år Andel af voksne som kan læse og skrive: 28 % Andel af unge mænd (15-24 år) som kan læse og skrive: 49 % Andel af piger (15-24 år) som kan læse og skrive: 18 % Andel af befolkningen der har adgang til rent drikkevand: 22 % Andel af befolkningen der lever under fattigdomsgrænsen, dvs. mangler bl.a. mad og husly: 36 % Andel af befolkningen der lever lige over fattigdomsgrænsen, dvs. dagligt kæmper for at få mad nok: 37 % KILDER: FN 2010, UNICEF 2006-2007, CIA WORLD FACTBOOK 2009, DEN INTERNATIONALE VALUTAFOND, DANMARKS STATISTIK stemmerne var falske, mente uafhængige eksperter. Samtidig fyger det med rygter om at mange afghanske ministre og embedsmænd er korrupte, dvs. at de udnytter deres job til at berige sig selv. Problemet er stort. Afghanistan er gennemsyret af korruption. Et eksempel på korruption som afghanerne møder i hverdagen, er politiets krav om baksheesh. Det er en slags drikkepenge eller bestikkelse som bilister skal betale for at få lov at køre videre når de er blevet stoppet. Som regel ender det med et beløb mellem 10 og 50 kroner. Selvom det er gratis at gå i skole, kan lærere bede forældre om økonomiske bidrag, det er også baksheesh. Hvis en almindelig afghaner skal have et pas eller et kørekort, koster det igen bestikkelse især hvis man ikke vil vente i flere måneder. Danmark hjælper Afghanistan med at hæve lønningerne for politibetjente og skolelærere så de ikke længere er nødt til at supplere deres løn med baksheesh. > Afghanistan betyder afghanernes hedder landet Den Islamiske Republik Afghanistan. Vejkrydset i Centralasien, kaldes Afghanistan også, fordi det i midten af Asien. ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 7

Kaos med en vis orden > Islam og nye tider De fleste afghanere tager deres religion, islam, meget alvorligt og beder fem gange i døgnet, som Koranen anbefaler. Afghanerne er samtidig dybt konservative, dvs. at de holder fast i de dyder og traditioner som har været gældende i mange år. Mange kvinder på landet kan eksempelvis ikke forlade hjemmet uden at være i selskab med deres mand eller en mandlig slægtning. Det lyder helt skørt for en dansker, men for afghanerne er familien et meget privat anliggende; og en mand vil gøre alt for at beskytte den og sikre dens ære. Men der er nye tider på vej. I hovedstaden, Kabul, og også steder ude på landet ændrer fx kønsroller sig faktisk hurtigere i Afghanistan end de gjorde i Danmark for bare 50 år siden. I Kabul er det nu almindeligt at kvinder har job uden for hjemmet og færdes i byen på egen hånd. Nogle er endda begyndt at køre bil. Vil have fred Den afghanske befolkning er blandt verdens fattigste. Millioner af afghanere lever stadig i små lerklinede huse uden elektricitet eller rent vand. Mange næsten uden penge til mad og tøj. Men det går faktisk også fremad. 65 procent af befolkningen har nu adgang til medicin og lægehjælp set i forhold til kun ni procent i 2002. Samtidig er syv millioner børn kommet i skole det er halvdelen af alle børn. Under Taliban var det kun drenge som Så hvordan skal det gå Afghanistan? Afghanerne har mange forskellige holdninger til hvordan landet skal fungere. En moderne fyr fra Kabul har fx umiddelbart ikke meget tilfælles med en bonde fra Helmand-provinsen. Kabul-fyren skyper måske dagligt med sin onkel i Danmark, mens Helmand-bonden ikke aner at internettet eksisterer. De har sikkert også meget forskellige politiske og religiøse holdninger. Men én ting er de almindelige afghanere helt enige om: De er dødtrætte af krig. De vil have fred og fremgang, så Afghanistan og de selv kan komme på fode igen. Der er lang vej igen, men de arbejder hårdt for sagen. 8 ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 Det er vigtigt for mig at de danske soldater bliver så længe de kan gøre en forskel, og så længe afghanerne synes de gør en forskel. Den danske forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech, om hvornår de danske soldater skal trækkes ud af Afghanistan (Berlingske Tidende 12. marts 2010). TERRORIST ELLER FRIHEDSKÆMPER? En terrorist bliver oftest opfattet som en person der bruger systematisk vold til at fremme en bestemt politik eller religion. Men der findes ingen definition som alle kan være enige om. Terrorisme afhænger nemlig af øjnene som ser. For eksempel opfatter de fleste i Vesten Taliban som en terrororganisation der truer og dræber den afghanske befolkning og giver husly til internationale terrororganisationer. Talibanerne, derimod, opfatter sig selv som frihedskæmpere der vil befri Afghanistan fra udenlandske soldater, vælte regeringen og indføre et islamisk styre.

SPØRG SMÅL OG SVAR Hvorfor er der krig i Afghanistan? -------------- Efter al-qaidas angreb på World Trade Center i New York i USA den 11. september 2001 stod det klart at terrorgruppens træningslejre i Afghanistan blev brugt til at planlægge angreb mod Vesten. Da Taliban-regeringen i Kabul nægtede at smide Osama bin Laden og hans al-qaida-gruppe ud af landet, besluttede Vesten med USA i spidsen at gøre noget ved sagen. Sammen med afghanere der havde fået nok af Taliban, gik soldater fra en række vestlige lande bl.a. Danmark til angreb på talibanerne og al-qaida-terroristerne i 2001. Hvor (u)sikkert er der i landet? --------- I nyhederne ser det nogle gange ud som om hele Afghanistan står i flammer. Sådan er det ikke. Hovedstaden Kabul bliver med jævne mellemrum angrebet med selvmordsbomber, men er ellers ret fredelig. I de fleste nordlige og centrale provinser er der af og til angreb, men mange steder lever folk uden store sikkerhedsproblemer. De østlige og sydlige provinser er de farligste. Her bliver udenlandske og afghanske militærstyrker ofte angrebet af oprørsstyrker. Hvorfor har Danmark soldater i Afghanistan? -------------- Danmark vil skabe ro og sikkerhed i Afghanistan, både for afghanernes skyld og for Danmarks skyld. Den danske regering og andre mener at hvis terrorister som Osama bin Laden har frit spil i Afghanistan, kan også Danmarks sikkerhed komme i fare, fordi terroristerne uforstyrret vil kunne planlægge nye angreb i fx Danmark. Hvad laver vi ellers i Afghanistan? -------------- Danmark hjælper også den afghanske regering direkte med penge og rådgivning og med støtte via internationale organisationer som fx FN (Forenede Nationer). Danmark støtter også danske hjælpeorganisationer, der bl.a. fjerner miner, bygger skoler, graver brønde og uddanner folk på landet. Læs mere om Danmarks indsats på side 36-39. Hvem har besluttet at Danmark har soldater i Afghanistan? --------------------------- Regeringen (Venstre og Konservative) indgik i 2008 et forlig om den danske indsats i Afghanistan sammen med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokraterne. I det vedtagne beslutningsforslag er der ingen slutdato for den militære tilstedeværelse. Militært har Danmark særligt fokus på Helmand-provinsen, og en gang om året drøfter de politiske partier indsatsen i denne provins. Hvad mener danskerne? --------------------- Omkring halvdelen af den danske befolkning er enig i at de danske soldater skal blive i Afghanistan. Opbakningen har været nogenlunde uændret siden 2002. Hvor mange penge bruger Danmark på Afghanistan? --------------- Den militære indsats i Afghanistan kostede 1 milliard kroner i 2009. Danmark bruger desuden cirka 460 millioner kroner om året på genopbygning og katastrofehjælp. Hvor længe har Danmark været i Afghanistan? -------------- Den danske hjælpeorganisation DACAAR (Danish Committee for Aid to Afghan Refugees) startede med at hjælpe afghanske flygtninge i Pakistan i 1984. Også den danske hjælpeorganisation Dansk Afghanistan Komité har været der i mere end 20 år. Der har været danske soldater i Afghanistan siden 2002. Hvor længe skal vi være der? ---------------------------- Det varer mange år inden Afghanistan kan klare sig uden penge, rådgivning og soldater fra Danmark og andre lande. Når den afghanske regering selv kan klare sikkerhedsopgaven, vil de udenlandske soldater tage hjem. Til genopbygningen af fx skoler, veje mv. har landet brug for hjælp i mange år endnu. Det er Folketinget som beslutter hvornår soldaterne skal trækkes hjem. ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 9

TEKST OG FOTO / CHRISTIAN BJERREGAARD JEPSEN ------------- DER ER LANGT FRA VIBY Da Christian Nielsens far, Thomas, fortalte at han skulle udstationeres som soldat i Helmandprovinsen i Afghanistan, fik sønnen noget at tænke over. ZAPP har besøgt både Christian hjemme i Viby Sjælland og Thomas på arbejde som major i Afghanistan --------------- 10 ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010

TIL HELMAND --------------------- ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 11

------------- DER ER LANGT FRA VIBY TIL HELMAND ----------------------------------- Overdrevne nyheder Solen bagte ned over København den dag i starten af august 2009 hvor Christian, hans mor og søsteren Rikke og en masse andre familier vinkede farvel til rækken af mænd og kvinder i lysebrune kamuflageuniformer. Flere måneder senere, da frosten har sat ind, er ZAPP på besøg hjemme hos Christian i familiens røde parcelhus i Viby Sjælland. Christian taler næsten dagligt i telefon med sin far i Helmand. Samtidig sender og modtager han utallige e-mails. Thomas fortæller til gengæld om livet i militærlejren og om hvordan afghanerne lever. På den måde har Christian fået en masse at vide om Afghanistan. Der er jo faktisk ikke krig dernede hele tiden. Jeg synes tit nyhederne om Afghanistan er overdrevne og handler for meget om krig og for lidt om at det mange steder går bedre end man hører, mener Christian. Christian, Rikke og deres mor har sendt forsyninger af dansk slik, sladderblade, bøger, citronmåner, chips og motorcykelblade til far Thomas i Afghanistan. Det værste har været at tænke på hvis han ikke overlevede. 13-årige Christian Nielsen svarer uden tøven da han bliver spurgt om hvordan det er at have sin far udstationeret som soldat i Afghanistans Helmandprovins. Far Thomas er major og arbejder med planlægning af militære operationer. Dvs. at han ikke deltager i patruljer i felten, men er lidt på afstand af de farligste opgaver. For familien hjemme i Viby Sjælland kommer det alligevel lidt for tæt på når der er dårlige nyheder om de danske soldater i Afghanistan. Vi slukker som regel for fjernsynet når nyhederne fortæller at endnu en dansk soldat er dræbt i Afghanistan. Og så snakker vi om det i stedet, fortæller Dorthe, Christians mor. På besøg i skolen Før udstationeringen var Thomas på besøg i både Christians 7. klasse og lillesøster Rikkes 2. klasse for at fortælle om at være soldat i Afghanistan. Forinden havde han været på en kort tur til Helmand og kunne derfor vise børnene fotos fra landet. Thomas havde også taget noget af sit udstyr, fx skudsikker vest og førstehjælpsudstyr, med. Mine kammerater havde rigtig mange spørgsmål om våben, men dem havde han selvfølgelig ikke taget med i klassen, fortæller Christian. I Rikkes klasse valgte Thomas at læse højt af bogen Min far er soldat, som det danske forsvar har lavet. Og mens han har opholdt sig i Helmand, har han skrevet sammen med Rikkes klasse, som til gengæld har lavet tegninger til ham og sendt hele vejen til Afghanistan. Et spændende job Mange tusinde kilometer fra Viby, nærmere bestemt på militærbasen i Helmands ørken i Afghanistan, stort telt. De har hver sin lille sovekabine på cirka to gange tre meter. De har også en køkkenafdeling og et hyggehjørne med tv og bløde lænestole. Her hersker pinlig orden. Det er soldaterne nødt til med så lidt plads. 12 ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010

---------------------------------------- Den danske major lægger ikke skjul på at han elsker sit job: Prøv at se ud over byen Lashkar Gah om aftenen. For få uger siden var der bælgmørkt, nu er der lys i husene og i gaderne. Det er altså et ret tydeligt tegn på fremskridt for befolkningen, mener Thomas. Han er med til at planlægge militære operationer og sørge for at de danske og britiske soldater arbejder effektivt sammen. Men det er ikke altid lige sjovt at have sin familie så langt borte. Jeg har fx misset både min kones 40-års fødselsdag og mine svigerforældres guldbryllup, fortæller Thomas. Når soldater dør Ligesom hos familien i Danmark tærer det hårdt på Thomas når danske soldater bliver dræbt i Afghanistan. Vi må aldrig glemme at det har konsekvenser når Danmark er i krig, siger han. Mens ZAPP er på besøg, er der mindegudstjeneste for to soldater som blev dræbt i kamp mod Talibankrigerne. Det er to unge mænd en dansk og en Hjemme i Viby glæder Christian sig til at få sin far tilbage fra Afghanistan. Han glæder sig til at de skal spille badminton sammen, de daglige pligter: Der har været lidt ekstra madlavning, opvask, skraldeudbringning og sådan noget, griner Christian og siger med mere alvor i stemmen: Jeg glæder mig faktisk mest til bare at være sammen med ham igen. > HVOR DU FRA? CHRISTIAN FRA DANMARK overvejer lidt at blive professionel soldat. ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 13

------------- DER ER LANGT FRA VIBY TIL HELMAND ----------------------------------- > britisk. For at ære de døde soldater læser Thomas mindeord og et vers op på både dansk og engelsk for flere hundrede soldater fra forskellige lande som er forsamlet på en åben plads på militærbasen. Verset er fra den danske salme Altid frejdig, når du går : Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder, da er livet ej så svært, døden ikke heller. En del af jobbet Thomas fortæller om mindehøjtideligheden i et brev til Rikkes klasse. Han sender også billeder af seje våben, som han har lovet drengene i Christians klasse. Samtidig skriver han i et brev til klassen at de udenlandske soldater kun meget nødigt bruger deres våben: Vi vil meget hellere hjælpe de lokale politibetjente og afghanske soldater til at passe på deres eget folk. For vi skal jo ikke være i Afghanistan hele tiden. På et eller andet tidspunkt tager alle de danske soldater hjem, og så må afghanerne klare sig selv. udsendt til militære operationer som den i Afghanistan, men Thomas glæder sig alligevel meget til at komme hjem til familien i Viby. Jeg arbejder stort set non-stop hernede, så det bliver også godt at komme hjem og se til sofaen. Hjemme i Viby glæder Christian sig også til at få sin far tilbage på den anden side af badmintonnettet når hele familien spiller sammen hver fredag. Men det er ikke det eneste: Jeg glæder mig faktisk mest til bare at være sammen med ham igen, slutter Christian. HVOR DU FRA? THOMAS FRA DANMARK - 14 ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010

TEKST / PERNILLE DUEHOLM, UDENRIGSMINISTERIET SPØRG SMÅL OG SVAR ---------------------------------------- HVOR MANGE SOLDATER? -------------------- Der er cirka 750 danske soldater i Afghanistan, de fleste er i Helmand-provinsen i nærheden af byen Gereskh. HVOR MANGE ER DØDE? ------------------- Mellem 2002 og 2010 (maj) er 25 danske soldater dræbt i kamp i Afghanistan og 104 er blevet såret, ifølge Forsvaret (www.hok.dk). HVORFOR ER DE I AFGHANISTAN? ---------------------------- Soldaterne skal forhindre Taliban-bevægelsen i at angribe de afghanske myndigheder og terrorisere befolkningen. De danske soldater træner den afghanske hær, og danske politifolk uddanner politiet. Deres opgave er afsluttet når det afghanske militær og politi selv kan stå for sikkerheden i landet. HVAD LAVER SOLDATERNE? ---------------------- Soldaterne har mange forskellige opgaver: De skal kunne gå patrulje og kæmpe med våben. De skal aftale med de lokale myndigheder hvilke områder der skal beskyttes, og tale med beboerne om sikkerheden. Soldaterne skal også sætte udviklingsprojekter in i gang indtil det er sikkert nok for myndigheder og hjælpeorganisationer at arbejde i området. Læs mere om soldaternes opgaver på Forsvarsministeriets smin iste riet ets hjemmeside: www.fmn.dk (under Temaer Afghanistan). a HVAD HANDLER DEN MILITÆRE STRATEGI OM? ------------ Oprørsgrupperne i Afghanistan bliver bekæmpet med en strategi der hedder clear-hold-build-transfer. Det betyder at soldaterne først fordriver oprørerne med militære midler (clear). Som det næste stabiliseres området (hold) ved at soldaterne passer på den lokale befolkning. Samtidig uddannes det lokale politi og militær så de kan overtage sikkerhedsopgaven, og når sikkerheden er god nok, sættes genopbygningen af området i gang (build). For eksempel bygger de afghanske myndigheder med hjælp fra Danmark veje, skoler, politistationer, borgmesterkontorer, sundhedsklinikker og brønde. Når de afghanske sikkerhedsstyrker er opbygget og uddannet, overdrages ansvaret for sikkerheden til de afghanske myndigheder, så de internationale styrker kan spille en mere tilbagetrukket rolle og til sidst trækkes hjem (transfer). HVORDAN ER DER I HELMAND HVOR THOMAS ER? --------------- Thomas bor på en militærbase midt i Lashkar Gah, som er hovedstaden i Helmand-provinsen. Det er en af de farligste provinser i Afghanistan, og Lashkar Gah bliver af og til udsat for bombeangreb fra Taliban. Men byen er trods alt fredelig nok til at butikker og skoler kan holde åbent. På landet uden for de større byer i Helmand er der mange steder så farligt at de fleste skoler er lukkede. HVOR MANGE LANDE HAR SENDT SOLDATER TIL AFGHANISTAN? ------------------------- 44 lande har sendt soldater til Afghanistan, Danmark er et af dem. Landene samarbejder i ISAF (International Security Assistance Force) som ledes af NATO (North At- kort over Afghanistan på www.isaf.nato.int. ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 15

VOXPOP ZITARA Jeg har heldigvis ikke oplevet krig tæt på Zitara bor i en by i Helmand- provinsen hvor sikkerheden generelt er nogenlunde stabil. Hun mener at Taliban skal være med til at løse konflikten ZAPP: Hvordan oplever du krigen i Afghanistan? Vi har ikke så mange sikkerhedsproblemer her inde i vores by, Lashkar Gah. HVOR DU FRA? ZITARA FRA AFGHANISTAN - ZAPP: Har du eller din familie oplevet krig eller konflikt tæt på? Der er sket mange grusomme ting her i Helmand, men vi har heldigvis været forskånet for at opleve krig tæt på. ZAPP: Hvad synes du om de udenlandske soldater i Afghanistan? Der er stadig krig mange steder i Afghanistan, så som situationen er her lige nu, synes jeg de skal blive. Vi har brug for hjælp indtil vores soldater og politi selv kan beskytte os mod Taliban. ZAPP: Hvordan kan der blive fred i Afghanistan? Vi bliver nødt til at have Taliban med i forhandlinger om at løse konflikten. Taliban er også en del af det afghanske folk. 16 ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010

TEKST OG FOTO VOXPOP / CHRISTIAN BJERREGAARD JEPSEN ABDUL Vi blev standset i et Talibancheckpoint Abdul bor i Helmand- provinsen og er glad for at soldater fra Danmark og andre lande hjælper afghanerne med at bygge broer, veje og elværker. Men han ved ikke om soldaterne skal blive VOXPOP ZAPP: Hvordan oplever du krigen i Afghanistan? Sikkerheden i Lashkar Gah er blevet bedre i det seneste år især pga. mange nye checkpoints hvor politiet stopper folk og skal se deres identitetspapirer. ZAPP: Har du eller din familie oplevet krig eller konflikt tæt på? For to år siden blev vi standset i et Taliban-checkpoint. Talibanerne stillede en hel masse spørgsmål, men de gjorde os ikke noget. Andre gange har talibanerne tvunget os til at give dem mad og husly. Når Taliban er forsvundet igen, har amerikanske fly nogle gange bombet området. Andre gange har jeg hørt eksplosioner og skyderi på afstand. ZAPP: Hvad synes du om de udenlandske soldater i Afghanistan? De udenlandske soldater har hjulpet meget med fx at bygge broer, veje og elværker. Det er svært at sige om de skal blive. Jeg ved det ikke. ZAPP: Hvordan kan der blive fred i Afghanistan? Det bedste ville være at forhandle en fredsaftale med Taliban, men jeg ved ikke om det er muligt. HVOR DU FRA? ABDUL FRA AFGHANISTAN tre brødre og to søstre. Faren er arbejdsløs, moren arbejder ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 17

VOXPOP MUJIB Politiet chikanerer os hver dag Mujib bor i Afghanistans hovedstad, Kabul. Når han ikke går i skole, arbejder han på gaden med at sælge tyggegummi, vaske biler og pudse sko HVOR DU FRA? MUJIB FRA AFGHANISTAN ZAPP: Hvordan oplever du krigen i Afghanistan? Generelt er sikkerheden i Afghanistan ikke god. Vi er trætte af at der har været krig så længe i Afghanistan. søstre og fire brødre. To søstre er gift og flyttet hjemmefra. Faren er ZAPP: Har du eller din familie oplevet krig eller konflikt tæt på? Situationen er blevet bedre her i Kabul, og de afghanske soldater er virkelig gode. Men politibetjentene generer os hver dag Vi må fx nogle gange betale bestikkelse til politiet for at få lov til at arbejde i fred på gaden. ZAPP: Hvad synes du om de udenlandske soldater i Afghanistan? Det er o.k. at soldaterne er her. Men selvom de er mange, kan de desværre ikke kontrollere hele Afghanistan. ZAPP: Hvordan kan der blive fred i Afghanistan? Hmm jeg er ikke sikker. Måske er det muligt at forhandle med Taliban. 18 ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010

MUJIB Jeg håber der bliver fred Efter skole spiller Mujib bordfodbold med vennerne i Shar-e-Nawparken i hovedstaden, Kabul. Han drømmer om fred i Afghanistan, men ved ikke hvordan freden skal skabes VOXPOP ZAPP: Hvordan oplever du krigen i Afghanistan? Det går o.k. i Kabul, men sammenlignet med andre lande er sikkerheden generelt dårlig i Afghanistan. ZAPP: Har du eller din familie oplevet krig eller konflikt tæt på? Nej, men vi bliver af og til chikaneret af de afghanske politifolk. Det mest almindelige er at de stopper os når vi er i bil, og kræver (bestikkelse /red.) før vi får lov at køre videre. ZAPP: Hvad synes du om de udenlandske soldater i Afghanistan? Jeg synes godt om dem de er her for at hjælpe os. ZAPP: Hvordan kan der blive fred i Afghanistan? Jeg håber der bliver fred, men jeg ved ikke hvordan det skal lykkes. HVOR DU FRA? MUJIB FRA AFGHANISTAN eksporterer æbler, granatæbler og vindruer til nabolandet Pakistan - ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 19

FAKTA STAN RUNDT > AFGHANISTAN RUNDT > AFGHANISTAN A RUNDT > AFGHANISTAN KT HOVEDLEVERANDØR AF HEROIN Afghanistan er verdens største producent af heroin, som bliver solgt til narkomaner i hele verden. Også i Danmark. Heroin fremstilles af opiumvalmuer som ulovligt bliver dyrket af bønder i især de sydlige provinser som Helmand og Kandahar. Indtægten fra opium er med til at betale for Talibans våben og bomber, som de bruger mod afghanske og udenlandske soldater. Heldigvis har mange bønder de sidste år skiftet opiumvalmuerne ud med lovlige afgrøder som fx hvede. BASARENS TOP 10: MEST SOLGTE VARER 1. Brød 2. Ris 3. Grøntsager, som fx løg, tomater 4. Madolie 5. Te afghanere drikker masser af te 6. Sukker og salt 7. Frugt som fx melon, æbler, - bananer og de berømte granatæbler 8. Kød som okse, får eller kylling. Afghanere elsker kød 9. Småkager, nødder med glasur og andre søde sager jo sødere, jo bedre! 10. Brænde eller gas til komfuret BUZ HVA FOR NOGET? Det er måske verdens vildeste sport, og afghanerne er helt vilde med den. Den kaldes buzkashi. Reglerne er simple. Man hugger hovedet af en kalv eller ged som bagefter bliver brugt som bolden. Alle kneb er tilladt for at tilkæmpe sig det hovedløse dyr, som skal smides inden for en kridtcirkel. Når det lykkes, har spilleren vundet et point og som regel en masse penge. Man kan kun spille buzkashi om vinteren om sommeren er det for varmt for hestene. De bedste buzkashi-heste koster op til 250.000 kroner. 20 ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 SÅ ER DER BØFFER! Musklerne kan næsten ikke blive store nok, mener ningscentre for bodybuildere i alle afghanske byer som er store nok til at have en hovedgade. Hvert år samles alle de bedste bodybuildere i Kabul for at kåre Mr. Afghanistan.

RUNDT > AFGHANISTAN RUNDT > AFGHANISTAN RUNDT > AFGHANISTAN RUND TEKST: CHRISTIAN BJERREGAARD JEPSEN HVOR ER EFTERNAVNET? Flere unge afghanere i dette ZAPP har ikke et efternavn, det gælder for mange afghanere. Navnet på ens familie og klan fortæller andre hvem man er, derfor har man ikke brug for et efternavn. Dog er der blandt middel- og overklassen gået mode i at have et efternavn. Når en afghaner uden efternavn fx skal have et pas, kan han eller hun bruge sin fars fornavn som efternavn. FREDAGSBØN I MOSKEEN Koranen, moskeen, bederitualet og troen på Allah som den eneste Gud er meget vigtige for de fleste afghanere, som tilhører trosretningen islam. Om fredagen beder afghanerne i moskeen og hører mullahernes, de islamiske præsters, prædiken. Før i tiden var der afghanere som var buddhister, jøder, hinduer og sikher, men nu er de fleste muslimer. Det koster kun nogle få afghani at sende en sms, så mobil telefoner er også et hit i Kabul. 78 % af Kabuls befolkning har adgang til at bruge mobil telefon ifølge Asia Foundation 2009. POWERSHOPPING I KABUL I Kabuls gamle basarkvarter er gaderne opdelt efter hvad de handlende sælger. I én gade er der tæpper, i en anden tørret frugt osv. Der er endda en gade hvor du kun kan købe fugle og fuglebure. Gaden hedder selvfølgelig Bird Street. De seneste år er der skudt butikscentre op omkring hovedstaden, ligesom der er i Danmark. Her kan velstående afghanere købe vestligt modetøj, ipods, parfume og alt muligt andet. DØDE BUDDHAER DHAER SLADRER IKKE I Bamiyan i det centrale Afghanistan stod engang to enorme Buddha-statuer fra det 6. århundrede. De cirka 50 meter høje statuer var hugget ind i klippen og var berømte i hele verden. Men talibanerne kunne ikke lide dem og smadrede dem i 2001 med tanks og sprængstof. Taliban opfatter nemlig alle billeder eller skulpturer af ansigter som en hån mod Allah. Nu er der kun de gabende tomme nicher tilbage. Folk i Bamiyan er ekstremt fattige. Nogle bor i de klippehuler som de buddhistiske munke boede i før islam kom til Afghanistan i det 7. århundrede. ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 21

FAKTA TENS PARTER > KONFLIKTENS PARTER > KONFLIKTENS PARTER > KONFLIKT KT BARACK OBAMA TITEL: USA s præsident NATIONALITET: Amerikaner (født 1961) MISSION: USA støtter Afghanistan med genopbygningen efter mange års krig. Foruden soldater støtter USA med penge og eksperter til nødhjælp, narkotikabekæmpelse og infrastruktur som fx veje, skoler og hospitaler, TILHÆNGERE: Fik 52,9 % af stemmerne ved det amerikanske præsidentvalg i 2008. 63 % af afghanerne støtter de amerikanske soldater i Afghanistan. (KILDE: BBC 2009) ANDET: Vil forøge de amerikanske tropper i Afghanistan fra 74.000 til omkring 104.000 og begynde tilbagetrækningen af soldaterne i juni 2011. BAN KI-MOON TITEL: FN s generalsekretær NATIONALITET: Koreaner (født 1944) MISSION: FN (Forenede Nationer) støtter den afghanske regering i gen opbygningen af landet. FN forsøger bl.a. at fordele opgaverne mellem de lande og organisationer som støtter Afghanistan, så alle ikke laver det samme på én gang. TILHÆNGERE: 57 % af afghanerne synes at FN skal være med til at genopbygge landet. (KILDE: GALLUP 2009) ANDET: Har lovet at FN vil blive og hjælpe Afghani- stan i mange år e stan i mange år endnu. HAMID KARZAI TITEL: Afghanistans præsident NATIONALITET: Afghaner (født 1957) MISSION: Leder genopbygningen af Afghanistan efter 30 års krig. TILHÆNGERE: Fik 49,7 % af stemmerne ved det afghanske præsidentvalg i 2009. ANDET: Hans far blev dræbt af Taliban i 1999. Gruppen har flere gange forsøgt også at dræbe ham, trods dette har han inviteret Taliban til at forhandle om fred i landet. GEORGE W. BUSH Da terrorister den 11. september 2001fløj to passagerfly ind i de to skyskrabere World Trade Center i New York meldte den daværende amerikanske præsident, George W. Bush krig mod Afghanistan og krævede: Giv os Osama bin Laden, og smid al-qaida ud af landet, eller vi angriber. Det endte med det sidste. LARS LØKKE RASMUSSEN TITEL: Danmarks statsminister NATIONALITET: Dansker (født 1964) MISSION: Danmark ønsker at skabe ro og sikkerhed i Afghanistan, både for afghanernes skyld og for Danmarks skyld. Danmark hjælper også med penge og rådgivning til at sikre at Afghanistan kan få styr på bl.a. økonomien, menneskerettigheder, demokratiet og korruption. TILHÆNGERE: 67 % af afghanerne synes at de lande som arbejder i Afghanistan, hjælper med til at gøre deres liv bedre. (KILDE: BBC 2009) ANDET: Statsminister i Danmark siden 2009, medlem af partiet Venstre. Besøgte som ung i 1988 de afghanske mujahediner, islamiske oprørsgrupper, i Afghanistan mens de bekæmpede Sovjetunionen, som havde invaderet landet. ANDERS FOGH RASMUSSEN TITEL: NATO s generalsekretær NATIONALITET: Dansker (født 1953) MISSION: støtter den afghanske regering i bekæmpelsen af oprørere som bl.a. Taliban og hjælper med at uddanne de afghanske politi- og militærstyrker. TILHÆNGERE: 59 % af Afghanistans befolkning bakker op om den NATO-ledede militæroperation ISAF (International Security Assistance Force se side 15) i Afghanistan. (KILDE: BBC 2009) ANDET: Generalsekretær for NATO siden 1. august 2009. Statsminister i Danmark fra 2001-2009. 22 ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010

ENS PARTER > KONFLIKTENS PARTER > KONFLIKTENS PARTER > KONFLIKTEN TEKST: CHRISTIAN BJERREGAARD JEPSEN HVEM ER DE DER TALIBANERE? Taliban betyder studerende på sproget pashtu. Bevægelsen opstod i 1994 i Kandahar i det sydlige Afghanistan. På det tidspunkt havde der været borgerkrig i mere end 20 år, og befolkningen var træt af at blive truet og udplyndret af forskellige oprørsgrupper. Taliban nedkæmpede de andre grupper i næsten hele landet kun det nordlige Afghanistan holdt stand og indførte frem til 2001 et meget strengt styre hvor de brugte en særlig hård fortolkning af Koranen som lov. Der har været krig i Afghanistan næsten uafbrudt siden 1979 hvor det daværende Sovjetunionen invaderede landet. Det betyder at afghanere under 30 år aldrig har oplevet rigtig fred. DET SYNES AFGHANERNE Hvordan står det til i dit land? Flere afghanere synes at landet bevæger sig i den rigtige retning. 42 % af afghanerne i 2009 mod 38 % i 2008. Færre synes at det går den gale vej fra 32 % i 2008 til 29 % i 2009. De optimistiske peger på bedre sikkerhed, leveforhold og genopbygning som fx åbning af skoler og sundhedsklinikker samt rent vand. Derimod er de pessimistiske afghanere bekymrede over sikkerhedssituationen, regeringen, korruption og arbejdsløshed. Hvad er det største problem? Den dårlige økonomi er det største problem i Afghanistan, mener 26 % af de adspurgte. Dog synes 63 % af afghanerne i 2009 at deres økonomi er bedre end under Taliban-styret. 24 % peger på sikkerhedssituationen som det værste problem. KILDER: ASIA FOUNDATION 2009 OG BBC 2010 MULLAH MOHAMMED OMAR TITEL: Afghanistans Taliban-leder NATIONALITET: Afghaner (født 1959) MISSION: Taliban ønsker at fjerne den afghanske regering, jage de udenlandske tropper ud af landet og indføre et islamisk styre baseret på sharia, islamisk lov. Se også teksten Hvem er de der talibanere?. TILHÆNGERE: 3 % af den afghanske befolkning ønsker Taliban tilbage til magten (KILDE: ABC/BBC/ARD 2009). ANDET: USA har udlovet en dusør for ham på 55 millioner kroner. Han mistede det ene øje under kamp mod de sovjetiske styrker i Afghanistan i 1980 erne. NAVN: OSAMA BIN LADEN TITEL: Al-Qaida s leder NATIONALITET: Saudiaraber (født 1957) MISSION: Ønsker at den muslimske verden skal styres af sharia-lov. Bruger terror, krig og drab til at bekæmpe Vesten, som han og al-qaida mener fører et kristent korstog mod den muslimske verden. TILHÆNGERE: 8 % af afghanerne støtter ham og al-qaida. (KILDE: BBC 2009). Al-Qaida har små grupper af tilhængere i hele verden, også i Danmark. ANDET: Dusøren på ham er på 138 millioner kroner. Han menes at gemme sig i Pakistans uvejsomme bjerge. 13 ÅR OG SELVMORDSBOMBER Jeg havde mange skænderier med mine forældre om alting. Så jeg flygtede og tog til Miramshah i Pakistan. Shawkat, en af mine venners venner, tog mig med til en koranskole med omkring 25 andre drenge nogle yngre, nogle ældre end mig. Shawkat og andre mænd underviste os i islam, jihad og hellig krig. En eftermiddag lykønskede de mig og sagde at jeg var ble vet udvalgt til at blive martyr. Så ville jeg komme i himlen og blive husket som en helt. De fortalte mig også at jeg ville optjene flere vel signelser hvis jeg udløste min selvmordsvest et sted med mange mennesker. Men den første aften jeg var tilbage i Afghanistan, blev jeg arresteret. Jeg ved at jeg har gjort noget galt og fortryder det. Jeg savner mine forældre, brødre og søstre. Og ønsker at jeg aldrig var flygtet hjemme fra, siger 13-årige Rohullah, der i dag sidder i fængsel i Afghanistan. KILDE OG FOTO: IRIN ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 23

RADIO SMIL pigernes radio station i Helmand TEKST OG FOTO / CHRISTIAN BJERREGAARD JEPSEN 24 ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010

På Radio Muska Radio Smil laver unge piger radio til piger og kvinder i Helmand-provinsen. Det lyder måske ikke af noget særligt, men det er det i Afghanistan. Radiostationen er den første som sender programmer specielt til piger i en af landets mest konservative provinser Den røde elpære uden for det lydtætte radiostudie lyser rødt. En live-udsendelse er i gang. Bag en rude arbejder tre unge piger koncentrerede og rutinerede ved hver deres skærm iført hovedtelefoner over deres tørklæder. Roma Mohammandi er dagens dj. Hun tager imod musikønsker og hilsener fra lytterne, mens Khatia og Usran ved siden af redigerer lydklip. For de tre piger er der tale om en helt normal arbejdsdag, men deres arbejdsplads er på mange måder ret usædvanlig: Radio Muska, som betyder smil på det lokale sprog pashto, er nemlig den første radiostation i Helmand-provinsen som sender programmer til piger og kvinder Det handler om families ære Patsoon, en lokal forretningsmand, der syntes at > ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 25

RADIO SMIL HVAD ER DET STØRSTE PROBLEM FOR UNGE PIGER I AFGHANISTAN? Problemet har ændret sig: Før var det frygten for tvangsægteskab, i dag er det manglen på job. Befolkningen i Helmand-provinsen er meget traditions bundne, så mange unge piger bliver stadig solgt til tvangsægteskab i en meget ung alder. Men de seks piger på Radio Muska er i færd med at bryde det normale mønster i Helmand. De har nemlig alle opbakning fra deres familier til at uddanne sig og arbejde uden for hjemmet samt til selv at vælge deres ægtemænd. Pol olitiet, domstol olene og lo kale jirgas (stammeråd) behandler næsten aldrig kv inde rs klager, og gerningsmændene bliver ku n sjældent stillet for en domstol for at overfalde kvinder eller overtræde deres rettigheder. KILDE: WWW.AW MNESTY.DK/S KRIVFORLIV. > kvinder skulle lære om deres rettigheder og muligheder. Her i Helmand kan kvinder ikke så godt udtale sig til en mandlig journalist, så derfor besluttede jeg at ansætte kvindelige journalister og dj s, forklarer Han håber at de kvindelige stemmer i radioen kan sprede idéen om at kvinder udmærket kan passe et lønarbejde uden for hjemmet. Men et sådant budskab er kontroversielt i Helmand en af de mest konservative provinser i Afghanistan. Her betyder familiens ære alt. I Helmand mener mange at en families ære kan lide stor skade hvis en af dens kvinder bliver for synlig uden for familien. Piger og kvinder skal helst holde sig hjemme, mener de. Radioen gør en forskel Under Taliban-styret var det forbudt for unge piger og voksne kvinder at have et arbejde uden for hjemmet. Alle kvinder skulle bære burka, den heldækkende klædedragt, når de forlod deres hjem og altid være i selskab med deres mand eller en mandlig slægtning. Fra 2001, efter Taliban, har kvinderne i Kabul og i andre større byer fået større frihed til at uddanne sig, at have arbejde og gå i fx smart modetøj. Men i Helmand må langt de fleste piger og kvinder stadig færdes i burka uden for hjemmet, som de også bar før der var noget der hed Taliban. Kun i provinshovedstaden, Lashkar Gah, har kvinder reelt frihed til at have et job. Dette er Khatia fra Radio Muska glad for: Kvinderne i Lashkar Gah er blevet bevidste om at det er muligt for dem at have et arbejde og det kan de takke Muska og andre medier for, siger hun. De programmer vi laver, er vigtige for pigerne og kvinderne her i Helmand, derfor elsker jeg mit job, fortæller Roma og fortsætter: Når jeg bliver gift, vælger jeg en mand med en familie som ikke har noget imod at jeg arbejder for Muska. Jeg ved godt at 26 ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 RADIO FØRER OVER TV 81 % af afghanerne har mulighed for at høre radio i deres hus. 41 % af afghanerne har mulighed for at se tv. KILDE: ASIA FOUNDATION 2009

Takket være Radio Muska og andre medier er piger og kvinder i Lashkar Gah blevet bevidste om at de også kan have et job, siger Kathia. hele verden mener at alle afghanske forældre sælger deres døtre. Men sådan er det altså ikke altid! Snakker om de forbudte ting Da vi startede Radio Muska i 2008, sendte vi mest musikprogrammer, men siden har vi fx gjort mere ud af at fortælle piger og kvinder om deres rettigheder, fortæller Roma: Vi ser bl.a. på årsager til stofmisbrug ved at tage ud og interviewe kvindelige narkomaner. De forklarer at de tager opium og andre stoffer for at glemme de mange års krig og den vold de bliver udsat for i deres familier. Radio Muska fortæller lytterne om hvor farligt det kan være at tage opium og heroin, som mange steder i Afghanistan bliver brugt som billig medicin. Taliban har stadig stor magt i provinsen og har et meget strengt syn på hvad kvinder bør interessere sig for. Derfor er Radio Muskas ansatte nødt til at passe lidt på. Vi er hverken blevet angrebet eller truet, men vi har på fornemmelsen at vi lever livet lidt RADIO SMIL TØR TALE ÅBENT OM KVINDERS ELENDIGE FORHOLD Kvinders forhold i Afghanistan er generelt elendige. Det har internationale organisationer som fx Human Rights Watch peget på i mange rapporter. Trods små forbedringer er vold, voldtægter, tvangsægteskaber og stofmisbrug stadig udbredt i hele landet. Det er ikke noget den afghanske befolkning er så vant til at diskutere åbent, men medier som Radio Muska har insisteret på at tage problemerne op til diskussion. BARSKE OG KORTE LIV 57 % af de afghanske piger bliver gift inden de er fyldt 16, som er aldersgrænsen for hvornår man må blive gift i Afghanistan. I gennemsnit lever en afghansk kvinde 43 år, mens gennemsnitsalderen for en dansk kvinde er 80,7 år. ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 27

VILDE BJERGE OG BARSKE STENØRKENER De fleste afghanere bor på landet, hvor de dyrker jorden og passer deres husdyr. Men livet i Afghanistans bjerge og ørkener er ikke altid nemt. Det er de fire unge teenagere Leyla, Mohammad, Ghulam og Mosa Jan eksempler på. De lever alle ude på landet under meget forskellige vilkår og med ulige muligheder i et land som er 15 gange større end Danmark og meget, meget anderledes 28 ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010

TEKST OG FOTO / CHRISTIAN BJERREGAARD JEPSEN Hvis man flyver højt over Afghanistan og kigger ned, ligner landet et livløst månelandskab. Støvede, brune bjerge strækker sig så langt øjet rækker, og afløses af flade stenørkener. Det er svært at forestille sig at mennesker kan leve e og overleve her. Men efterhånden som man kommer længere ned mod jorden, kan man se brusende floder bugte sig som slanger gennem landskabet. Og hvor der er vand, er der liv. Masser af liv. 80 procent af Afghanistans 28 millioner indbyggere bor og lever nemlig på landet. Overalt på landet i Afghanistan popper små landsbyer op. Husene er lerklinede og brune som den jord de er bygget på. Indeni er husene spartansk indrettede, dvs. at der som regel ikke er møbler, men i stedet tæpper og puder på gulvet. Varme somre og kolde vintre Hvor jorden er frugtbar, dyrker bønderne afgrøder som hvede, grøntsager og frugt. Landbruget er dog langt fra så moderne som i Danmark. Traktorer og mejetærskere er stadig meget sjældne, så bønderne pløjer med hjælp fra køer og høster med håndkraft som de altid har gjort. Bjergene er fulde af husdyr. Her driver hyrder flokke af geder og får rundt i en evig søgen efter græs. Livet er barskt på landet i Afghanistan. Bagende varme somre med temperaturer op til 45-50 grader de varmeste steder afløses af vintre der er så kolde at de svageste af husdyrene omkommer. I de koldeste områder kan termometeret falde til 25 minusgrader. Om foråret når sneen smelter, rammes store områder af oversvømmelser inden den nådesløse sol udtørrer markerne. Afghanerne er vant til at leve med de hårde vil- som regel en måde at overleve. Men kun lige akkurat. Mange familier på landet får kun ét enkelt måltid om dagen. Her går piger ikke i skole Selvom der nu er gået næsten ti år siden Taliban styrede det meste af Afghanistan, fra 1998-2001, er det langt fra alle børn og unge som får mulighed for at se et klasseværelse indefra. Under Taliban var det helt forbudt for piger at gå i skole og få en uddannelse. Heller ikke alle drenge kom i skole. I dag går millioner af piger og drenge på landet stadig ikke i skole. Det er især pigerne som stadig bliver snydt for skolegang. > ZAPP JORDEN RUNDT #1-2010 29