FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 20 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundene har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette, Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, en analyse af landskabet og særlige karaktertræk ved byen bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor udvalgte forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Bagerst i landsbyplanen fi ndes bilag, der beskriver mulige bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser samt en opgørelse over de støttemuligheder der kan have interesse, når der skal arbejdes videre med indsatsområderne. Endelig fi ndes en samlet oplistning over alle de forslag og idéer, der kom til landsbyplanarbejdet under det indledende workshopmøde med alle interesserede. Denne liste kan være praktisk at have, når landsbyen fremover vil arbejde videre med byens fremtidige udvikling. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. Indhold Forord 2 Historie 4 Karakteristik 6 Landskabsanalyse 8 Byanalyse 10 Indsatser 12 Indsatsområde 1 Stiforløb 14 Indsatsområde 2 Varmingvej, Stavnagervej og området ved Skallebækhus 16 Indsatsområde 3 Bevaringsværdigt miljø - gårdene og byens rum 18 Bilag 1 - Beskyttet natur 22 Bilag 2 - Bindinger 24 Bilag 3 - Støttemuligheder 26 Bilag 4 - Noter fra workshop 27 Landsbyplanen for Varming / Skallebæk er udarbejdet af Esbjerg Kommune og Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL i et tæt samarbejde med følgegruppen udpeget af borgerne i Varming / Skallebæk. Varming / Skallebæks følgegruppe bestod af: Søren Mulvad, Preben Poulsen, Janne Nielsen, Carsten Rask, Brian Johannesen og Anni Hansen 2 LANDSBYPLAN VARMING / SKALLEBÆK
HISTORIE Varming er en meget velbevaret landsby, både med hensyn til bebyggelsen som helhed og de enkelte bygninger. Landsbyen er et klart eksempel på en vejrandby langs vejene Varming Vesterby og Stavnagervej, som er placeret langs en østvestgående indlandsklit. En tæt række af større gårde markerer mod syd kanten ud mod landskabet; nord for vejen ligger mindre huse, hvoraf et enkelt er opført som gendarmhus i grænsetiden. Gårdrækken på Varming Vesterby rummer fl ere gamle og velbevarede gårde, således er nr. 23 byens ældste gård oprindelig fra 1600. Den oprindeligt fi rlængede gård har nu kun stuehus og to korte sidelænger. Også nr. 9, 19 og 25 er fi ne huse. Nr. 35 adskiller sig fra Varmings øvrige bygninger ved at være en villa i stil med villaerne langs Kurveholmen i Ribe. Ved den østlige indkørsel til byen ad Stavnagervej er der et fi nt, oprindelig stråtækt hus, nr. 33, der nu fremstår stærkt istandsat. Ligeledes ligger gården, Varmingvej 28, fl ot, når man ankommer ad den sydlige indkørsel til landsbyen fra Skallebæk. Generelt bærer de gamle huse præg af, at der bor og arbejder mennesker, men funktionsskiftet fra landbrug til andre anvendelser giver gårdrækken et andet udtryk; det større dyrehold med lyde og lugte er fraværende. Det skal også tilføjes, at bevoksningen i nyere tid er øget markant, hvilket i høj grad slører indtrykket af gårdrækken. En beboer har fortalt, at der omkring 1875-80 kun skulle have været et træ i byen, og det var en hyldebusk. Seem sogn ses på det gamle kort (1899) at have kirken liggende mellem de to betydende landsbyer Høm og Varming. Sydvest for kirken ligger landsbyen, der dog fremstår med en mere åben struktur end Høm og Varming, men med smedje, skole og andelsmejeri (oprettet 1912). Både Høm og Varming er i Traps Danmarksbeskrivelse 2. udg. anført med biskoler, mens 3. og 4. udg. angiver skoler. En km syd for Varming ligger Skallebæk (1432 Schalebech Mølle) ved Ribe-Haderslev landevejen, hvor Seem-Varming skole opført 1942 (arkitekt Jac. E. Kjær) er placeret, den tidligere skole fra 1872 lå langs Haderslevvej. Her har tillige ligget kro og smedje. Skallebæk har således rummet en del af de funktioner, der ellers skulle forventes at forefi ndes i en landsby. Hvad angår købmandshandel har såvel Varming som Skallebæk ligget inden for købstaden Ribes læbælte, hvilket begrænsede handelsmulighederne til høkervirksomhed. Brugsforeningen i byen blev etableret i 1908, men er nedlagt. Landsbyens udvikling har bestået i en udbygning med beboelseshuse. Antagelig skal årsagerne til denne udvikling søges i et ønske om at fl ytte til landlige omgivelser kombineret med den korte afstand til Ribe. Den nyere bebyggelse, der ligger op ad bakken på nordsiden af vejen, bliver måske i konsekvens af niveauforskellen, måske grundet en mere tilbagetrukket byggelinie relativt diskret. Det allermest karakteristiske ved byen er, at der ikke er nogen specielt markante huse. Det er helheden med den uforstyrrede række af bevaringsværdige gårde, der udgør et fi nt helstøbt kulturmiljø. I den modsatte ende af byen, ud ad Stavnagervej, har de efterhånden få aktive landbrug haft god plads til at udvide med de stadigt større driftsbygninger uden at denne udvikling har haft nogen negativ indfl ydelse på helheden. Kilder: Trap 5. udgave, 1965 Ribe Amt Links Seem lokalhistoriske Arkiv http://www.ral.lokalarkiver.dk/kode/visning.asp?arkiv=histor isk+arkiv+i+seem+sogn&submit=s%f8g Sognekort over Seem Sogn 1860 Sogn: Herred: Amt: Kortets gyldighedsperiode: Kortets oprindelige målestok: Tegnet/Trykt: Dato for udskrift: Kortet er printet i målestok: 4 LANDSBYPLAN VARMING / SKALLEBÆK Det tidligere gendarmhus Stavnagervej 33 (Foto historisk Atlas Ribe) Elmegård på Varming Vesterby 25 er opført 1755. Foto omkring 1940. (Foto fra Historisk Arkiv i Seem Sogn) Elmegård på Varming Vesterby 25. Foto omkring 1950-60. Længen til venstre er nu nedrevet, og stråtaget er udskiftet med eternit. (Foto fra Historisk Arkiv i Seem Sogn)
Varming / Skallebæk Høje målebordsblade omkring 1899 Varming / Skallebæk Lave målebordsblade omkring 1945 Stavnagervej 37 omkring 1875. Bemærk de få, ikke særligt store træer. (Foto fra Historisk Arkiv i Seem Sogn) Skallebæk Kro, foto fra ca. 1875 (Foto fra Historisk Arkiv i Seem Sogn) Seem-Varming-Skallebæk skole, opført 1872 (Foto fra Historisk Arkiv i Seem Sogn) VARMING / SKALLEBÆK LANDSBYPLAN 5
KARAKTERISTIK Varming og Skallebæk er to mindre landsbyer øst for Ribe ved Ribe Ådal. Byerne er en del af Seem Sogn, der desuden består af bebyggelserne Seem og Høm. Byerne ligger i et spektakulært landskab med Ribe Ådal mod vest, indlandsklitterne mod nord, heden mod øst og Munkesø mod syd. Disse omgivelser er også med til at gøre stedet til noget ganske særligt. Mod syd kommer dyrkningslandskabet ind i byen ved mindre grønninger i Varmings midte, hvor Stavnagervej og Varming Vesterby mødes. Varming er en typisk vejrandby, som ligger langs de to veje Stavnagervej og Varming Vesterby. I byen er der en del ældre bebyggelser, som giver byen sin egenart og skønhed, især ved Varming Vesterby er byen noget helt særligt. Byen består primært af beboelse, og der er ganske få landbrug tilbage. Beboerne i byen er typisk folk fra Ribe, der er flyttet ud. Ved Haderslevvej ligger Skallebæk. Byen ligger omkring det kryds, der er opstået ved Haderslevvej og Varmingvej. Byen har tidligere indeholdt servicefunktionerne i tilknytning til de to byer. Heriblandt kan nævnes skole, kro, mølle, smedje og købmand. Skolen er omdannet til beboelse og medborgerhus. Kroen og møllen er i dag indrettet til beboelse. Byernes data Både Varming og Skallebæk er i Kommuneplan 2010-2022 udlagt som landsbyer, hvilket betyder, at der kan ske en moderat udbygning, der tager udgangspunkt i landsbyernes struktur, bygningsmiljø og bevaringsværdier, og hvor nærheden til det åbne land er en bærende kvalitet. Landsbyernes potentiale for turisme bør også overvejes i udbygningen. Landsbyerne er beliggende i landzone. Omkring Varming er der udpeget et område som bevaringsværdigt miljø. Indenfor denne afgrænsning må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til fastholdelse af den bevaringsværdige helhed. I byerne er der i dag få servicetilbud og erhverv tilbage. I Varming er der to større gårde tilbage i byen samt savværket. I Skallebæk ligger medborgerhuset Skallebækhus ved den nedlagte skole. Syd for Skallebæk ligger Ribe Golfklub samt AMU centret, der begge bidrager til trafik ned ad Munkevej. Fra Varming via Varming Vesterby ind til Tange Skov er der 6 km til Ribe. På cykelstien langs Haderslevvej er der 8 km til Ribe. Varming Vesterby Den nye og gamle gård i det åbne landskab ved Varmingvej Beplantning ved Varmingvej Dyrkningslandskabet ligger tæt på byerne 6 LANDSBYPLAN VARMING / SKALLEBÆK Skallebækhus - byens samlingssted Bebyggelse fra omkring 1980 erne i Varming
LANDSKABSANALYSE Varming og Skallebæk ligger på hedesletten på kanten af Toftlund bakkeø, der stiger op sydøst for Munkesø. I landskabet findes rigtig mange naturtyper, hvilket er særegent for stedet. I nærhed af de to byer findes der enge, mose, hede, overdrev, sø, å og skov, hvilket er ret usædvanligt for så lille et område. Desuden findes en række indlandsklitter, som med deres særprægede topografi og anderledes flora er med til at præge landskabet. Fra de to byer er der flotte kig til ådalen, hvor man kan se helt ind til Ribe. Ribe ådal er udpeget til Natura 2000 område (uddybning af begrebet findes under bilag1). I dette område er der en række restriktioner for udvikling. I landskabet omkring byerne er der en række levende hegn, hvilket pakker byerne ind især ved Varming. Hegnene ligger primært i en nord syd gående retning. Hegnenes retning sikrer et kig til landskabet fra byen, men gør det svært at opleve byen, når man kommer fra Obbekær mod nord. Varming opleves desuden slet ikke, når man kører på Haderslevvej, og man undrer sig over den lille bebyggelse ved Skallebæk. Ved Munkesø er der også sket en udvikling, og søen har både været større og mindre end den er i dag. I 1100 tallet lå der et munkekloster på næsten samme sted som hvor Munkgård ligger i dag. I 1869 blev 40 hektar af søen tørlagt, det tørlagte areal blev brugt til at bjerge hø. En del af søen blev genskabt i 1930 erne, dog ikke til fuld størrelse. Søen er naturfredet i 1966. I Varming er der et terrænspring i landskabet, som medvirker til mere eller mindre stejle skrænter langs Varming Vesterby og Stavnagervej. Den ældste del af bebyggelsen har placeret sig syd for skrænten i lavningen og nyere bebyggelse på højderyggen. Skrænten i landskabet gør, at man primært har kig mod syd og ikke mod nord, da skrænten skygger for udsynet. Indlandsklitter nord for Munkesø Munkesø Landskabet i området har en historie at fortælle, da der er sket en udvikling i landskabets udseende over årene. Omkring 1200 tallet blev der dannet en sø ved vest for Varming i Ribe ådal pga. opstemningen af åen ved Ribe. Denne sø blev til Varming Sø, som over årene efter sigende har budt på et rigt dyreliv både i form af fisk og fugle. Søen er dog sidenhen forsvundet, da den har fungeret som sandfang for Ribe Å. I dag er der imgen spor af søen, men området er stadig i perioder forholdsvis vådt. Varming Vesterby er omgivet af grønt. Dette ville normalt være et stort plus, men i dette tilfælde er det med til at svække byens oprindelige karakter. Hvor det tidligere var typisk for en gård at have åben forhave uden hæk og kun med ganske få træer, er det i dag svært at se de oprindelige gårde pga. hække og store træer. Gårdene langs Stavnagervej ligger mere åbent, og det er nemmere at se de flotte gårde, når man kører gennem byen. Der er grønne rabatter i stort set hele byen både i Varming og Skallebæk. Nogle steder er der dog anvendt grus, hvilket er med til at svække landsbykarakteren. Syd for Skallebækhus ligger der en mindre legeplads med borde-bænke sæt. Dette er byens eneste grønne fællesrum. Ved Varming Vesterby er et åbent privat areal hvorpå der er opsat fodboldmål. Terrænspring ved Varming Vesterby BESKYTTET NATUR Omkring Varming-Skallebæk ligger der en række beskyttede overdrev-, hede-, mose- og engarealer ved Stavnager Hade, Varming Hede og indlandsklitten nord for Varming. Ribe Ådal er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde. Desuden er der skovbeskyttelseslinier omkring skovbeplantningerne ved Stavnager Hede og Varming Hede. Se mere om beskyttet natur i Bilag 1 - Beskyttet natur Ribe Å 8 LANDSBYPLAN VARMING / SKALLEBÆK
BYANALYSE I Skallebæk er der kun ganske lidt bebyggelse. Byen består af både ældre og lidt nyere boliger. De mest markante bebyggelser i byen er den gamle landevejskro ved Haderslevvej, den gamle mølle samt de gamle skolebygninger. Skallebæk: I kanten af Skallebæk ligger området ved den gamle skole. De oprindelige skolebygninger er omdannet til boliger og medborgerhuset Skallebækhus, som er opført som en fjerde længe på et senere tidspunkt end resten af skolen. Den gamle skole er en bevaringsværdig bygning. Det åbne land: Mellem Skallebæk og Varming er der en åben strækning, som tillader kig til det åbne land. Dog er der et massivt læhegn på vestsiden af Varmingvej, som blokerer for udsigten til ådalen på den del af vejen. I området ligger desuden de fire markante gravhøje, samt en mod øst der er skjult af beplantning. Mod øst er der indrammede kig til dyrkningslandskabet. Ved indkørslen til Varming fra syd ser man to trelængede gårde der ligger i dyrkningslandskabet. Den ene gård er en ældre gård, der er fint renoveret, og det oprindelige udtryk er bevaret. Den anden gård er forholdsvis nybygget, men har formået at indpasse sig i landskabet og den lokale byggeskik, så den ikke virker fremmed. De gamle bevaringsværdige gårde: I Varming er den ældste bebyggelse placeret langs Stavnagervej og Varming Vesterby. Bebyggelsen er lagt ud mod engene væk fra skrænten i landskabet. Bebyggelsen dateres helt tilbage til 1600 tallet og det er yderst sjældent at finde så stor en del af oprindelige gårde i en landsby. I Esbjerg Kommune findes det tilsvarende kun i Vester Vedsted. De bevaringsværdige gårde bærer en del steder præg af forfald, og nogle steder en ikke bygningsmæssigt historisk korrekt istandsættelse af ejendommene. Det er imidlertid disse gårde, der rummer potentialet til at gøre Varming noget særligt, hvis de ses i en større sammenhæng og renoveres med et øje for det samlede kulturhistoriske landsbymiljø. Midt i rækken af de gamle gårde ligger en større gård. Gården er en meget stor struktur på strækningen, som ellers er præget af mindre gårde. Den sidste bevaringsværdige bygning langs Stavnagervej mod øst har fungeret som gendarmhus, da Varming lå ved grænsen til Tyskland. De mindre gårde fra ca.1900: Nord for Varming Vesterby og Stavnagervej er der to områder med gårde fra omkring 1900 tallet. Disse gårde er bygget, hvor kanten i landskabet igen er i niveau med vejene. Parcelhusene: Mellem de mindre gårde ligger to mindre områder med parcelhuse fra omkring 1970-1990. Begge områder er lagt ovenfor kanten. Da parcelhusene ligger højere end den resterende bebyggelse, fornemmes de ikke umiddelbart i bybilledet, hvilket er positivt, da de kun i mindre grad påvirker oplevelsen af den bevaringsværdige række af gårde. Savværket: Midt mellem de to parcelhusområder ligger savværket samt en enkelt ældre bebyggelse. Savværket markerer sig fint ved krydset med en fin forplads med et stort træ. Man fornemmer der på et tidspunkt har været en form for centrum her. Byens infrastruktur Der er to primære veje i området. Den ene er hovedlandevejen Haderslevvej den anden er Varmingvej/ Stavnagervej, der benyttes som genvej på ruten Tønder-Ribe- Rødding. I tilknytning til disse to veje kobler der sig mindre veje. Blandt andet Varming Vesterby (Boligvej), Munkevej (med forbindelse til Ribe Golfbane). Der er en række landskabelige stier i området, desværre er de i dag ikke sammenhængende, og man får fornemmelsen af at gå ud og hjem i stedet for rundt. I forbindelse med Munkesø er der en sti i forbindelse med parkeringspladsen ved AMU centret. Nord for Varming er der udlagt trampestier til indlandsklitterne. Fra Haderslevvej kan man komme ind til Stavnager Hede og stierne er oplagte til mountainbiketure. Ved Varming Vesterby fortsætter vejen som en sti (Ansgarruten), der går helt ind til Ribe via Skydebanevej. Varming er desuden koblet op på Ansgarruten, som løber fra Immervad Bro ved Skovby til Ribe. Ruten fungerer som cykelrute, hvor historien, landskabet og forbindelsen til Ansgars gerninger fortælles. Den store gård i Varming Den gamle skole Den gamle kro i Skallebæk Savværket - ved krydset i Varming Nyt boligbyggeri i kanten af Varming BINDINGER Ved Skallebæk ligger gravhøjene som alle er underlagt bindinger for fredede fortidsminder. Hvilket betyder der ikke må dyrkes på højene samt at de skal holdes fri for træer og buske. Ved Munkesø ligger der en landskabsfredning der fungere som en binding for hvad der kan lade sig gøre i området Se mere om bindinger i Bilag 2 - Bindinger 10 LANDSBYPLAN VARMING / SKALLEBÆK
INDSATSER Følgende er ideer og forslag til en styrkelse af byens profil og inspiration til en fremtidig udvikling. Ideerne og forslagene skal betragtes som Varming-Skallebæks borgeres ønsker til forbedringer. Vision Varming-Skallebæk Byerne ligger i et smukt og ret forskelligartet landskab lige udenfor to af Danmarks store turistattraktioner Ribe by og Vadehavet. Det skal byerne udnytte, de skal gøre sig selv synlige på det lokale verdenskort og få trukket ikke bare folk fra Ribe, men også turister ud til den kulturhistoriske og naturprægede perle. Denne tiltrækningseffekt bør ske på to fronter. Den ene ved at fortælle om landskabet omkring byen og de udflugtsmål, der ligger her. Den anden ved skabe et særligt miljø i byen, der fortæller byens lange historie både ved at skabe et indbydende byrum, men også ved at renovere og værdsætte de bygninger og vejmiljøer, der allerede er. For at Varming-Skallebæk skal blive en endnu større succes og tiltrække endnu flere beboere, er det vigtigt at sætte fokus på alle de specielle og udsøgte kvaliteter der er, fortælle historien og dyrke herligheden. 4. Strategi for de bevaringsværdige bebyggelser og byrum ved Varming Vesterby og Stavnagervej Rækken af bevaringsværdige bygninger, der i samspil med omgivelserne gør Varming til noget helt særligt. Dette område bør analyseres for at få lagt en strategi for, hvorledes man bevarer miljøet i Varming.En overordnet analyse er valgt som indsatsområde. 5. Trafikforanstaltninger Farten gennem Varming og Skallebæk er høj, og samtidig er der en del lastbiler, der bruger vejen som en smutvej. Derfor bør der laves gennemkørselsforbud for tung trafik. Samtidig bør der i byerne etableres chikaner eller bump, for generelt at sænke farten gennem byerne. Renovering af diget ind mod Ribe er yderst vigtigt, da forbindelsen dagligt benyttes af mange cyklister. 6. Genetablering af Varming sø Vest for byen har der tidligere været en større sø, som også ses på de historiske kort. Denne sø kunne genoprettes for at understøtte det fugleliv, der allerede findes i ådalen, og samtidig give Varming og Skallebæk en endnu smukkere seværdighed. Varmingvej som den ser ud i dag. Der er ikke meget plads til cyklister og fodgængere Ved fiskepladsen ved Varming Vesterby kan der etableres en kanoplads, hvor sejlere kan raste 1. Stiforløb Varming-Skallebæk ligger i et fantastisk landskab, som desværre er svært at komme ud og besøge sådan som stiforløbene er i dag. Derfor har der fra byens borgere været et stort ønske om at etablere forbindelser ud i landskabet. Samtidig kunne de nye stiforløb være med til at tiltrække folk udefra til at benytte byens landskaber. Planen for stierne er udvalgt til indsatsområde og gennemgås under indsatsområderne. 2. Trafiksanering ved Varmingvej og Stavnagervej For at skabe en sammenhæng mellem de to byer og forsøge at sænke farten langs vejen, foreslås der en ensidig beplantning af Seljerøn langs Stavnagervej og Varmingvej. Ved Stavnagervej etableres den på nordsiden af vejen, mens den ved Varmingvej etableres på vestsiden af vejen. For at højne trafiksikkerheden etableres en sti langs Stavnagervej. Tiltagene langs vejen er valgt som indsatsområde og er nærmere detaljeret i det følgende materiale. 7. Kanopladser Der er ønske om at etablere to kanopladser, en ved Skallebæk samt en ved Varming Bro for enden af Varming Vesterby. Ved kanopladserne kunne der samtidig opstilles shelters, der indbyder til overnatning på stederne. 8. Udbygning af byen Hvis der skal ske udbygning af byen, kan det ske nord for Varming Vesterby i tilknytning til det eksisterende parcelhuskvarter. Dog skal det være en minimal udbygning, der kan bestå af 2-3 nye grunde. I forhold til placering af virksomheder bør der kun etableres mindre virksomheder, indpasset i den allerede byggede struktur. 3. Rekreativt område ved Skallebækhus Området ved Skallebækhus skal styrkes som mødested i byen. Mødestedet kobles til en markering af indkørslen til byerne. Området er udvalgt som et indsatsområde og er nærmere detaljeret i det følgende materiale. Kigget til Ribe Ådal vil ændre sig markant, hvis Varming sø genetableres 12 LANDSBYPLAN VARMING / SKALLEBÆK
INDSATSOMRÅDE 1 STIFORLØB I og omkring Varming og Skallebæk findes en række attraktioner, der bør forbindes vha. et udvidet stinetværk. 1 2 Favrholt Skov Projekt spor i landskabet har etableret en 2 km lang rundgangssti i skoven og området omkring Favrholt. I skoven er der desuden en naturlegeplads. Nørbæk Hede Heden syd for Nørbæk Plantage er fredet areal. Heden er præget af egekrat. Der er i området desuden rester af en stævningsskov (kratskov). Bemærk de sjældne cirkelvolde i området. De er gamle kreaturfolde. 7 8 Skallebækhus Området er mødestedet i sognet, her er der legeplads, opholdssted og sognearkiv. Sognearkivet er åbent efter aftale. Højgruppen i Skallebæk Lige nord for Skallebækhus ligger fire gravhøje smukt i landskabet. Højene kan betragtes fra den omkringliggende mark. Tanken med indsatsområdet er, at det udarbejdede kort kan bruges af beboere, turister og indbyggere i kommunen til at orientere sig i landskabet, og områdets attraktionerne. Stierne har forskellige karakter, som kortet også indikerer. Opdelingen af stierne medfører en overskuelighed for brugerne. Stiernes belægninger er opdelt efter placering og brug. På kortet er der desuden udpeget særlige steder, som er attraktioner i landskabet. Til attraktionerne er der lavet en kort beskrivelse. Som formidling af stiforløbet opstilles der standere på udvalgte steder, der informerer om stiforløbene. Standernes kort kan opdateres løbende, når nye stier tilføjes. 3 4 5 Nørbæk Plantage og Nørbæk Ådal I plantagen kan man være heldig at se kronvildt, og langs Nørrebæk Ådal er der moseareal, troldetræer og stejle skrænter. Helmbjerge Nord for Munkesø ligger et område med indlandsklitter, der med sin helt specielle flora og fauna er et besøg værd. Desuden er der fra indlandsklitterne god udsigt til Munkesø. Munkesø Søen ligger syd for Skallebæk og har tidligere været hjemstavn for et munkekloster, dog er der i dag ingen spor efter dem. Søens størrelse har varieret over årene pga. dræning. Søens størrelse er i dag lidt mindre end den oprindelige. 9 10 11 Stavnagervej og Varming Vesterby Langs Stavnagervej og Varming Vesterby ligger et smukt område med gamle gårde og idylliske byrum. Stedet emmer af sjæl og historie. Se bl.a Varming Vesterby 23 som er byens ældste gård fra 1600-tallet. Varming Bjerge Nord for Varming ligger et større område med indlandsklitter. Klitterne ligger forholdsvis uberørt i et åbent hedeareal. Fra området kan man via stiforbindelse nå Ribe Å. Varming Sø Ude i Ribe Ådal har der tidligere ligget en større sø. Søen er dog over årene blevet fyldt op af sand, og der er kun et større engareal tilbage på stedet. Grussti - kan benyttes i skove og det åbne land. På grusstierne kan man både løbe, gå og cykle. Ved særligt våde områder og ved åløb etableres der simple spang eller hævede træstier 6 Stavnager Hede Hedearealet er i dag plantet til med skov og krat. I arealet er der en række markveje, der er oplagte som mountainbikeruter. 12 Seem Kirke Kirken ligger helt ud til ådalen, da det var det nemmeste sted at få tilskibet materialerne til kirken. Kirken er fra 1200 tallet og ligger midt i Seem Sogn som Varming-Skallebæk er en del af. 13 Tange Bakker Indlandsklitter vest for Tange Skoven, området er i dag hedeareal. Området er et yndet udflugtsmål for indbyggerne i Ribe. Fra bakkerne er der ikke langt over diget til Varming. Fra bakkerne er der fin udsigt over ådalen. 14 Tange Skoven I skoven er der stier rundt samt grillplads og shelters. Stier med højt slid kan anlægges i asfalt, men anbefales ikke da etableringen er et stort og dyrt indgreb 14 LANDSBYPLAN VARMING / SKALLEBÆK Mange markveje kan bruges som stier og især mountainbikere vil kunne benytte markvejene flittigt Trampestier er at foretrække når der skal etableres stier på arealer under naturfredning. Trampestier kan dog på nogle steder suppleres af træstier hvis jorden bliver for fugtig
KARAKTERISTIK - ANALYSE BEVARINGSVÆRDIGE BEBYGGELSE VARMING VESTERBY Varming Vesterby 5 (fra 1800) Huset har en meget høj hæk ud mod Varming Vesterby og er utrolig svær at se fra vejen. Det ville være positivt, hvis forhaven blev åbnet mere op mod vejen. Huset har stadig småsprossede vinduer og ser umiddelbart velholdt ud. Dog er der ikke mange oprindelige detaljer tilbage, og stråtaget er erstattet af eternit. Varming Vesterby 9 (fra 1731) Gården er stråtækt og har mange af de karakteristika fra den oprindelige arkitektur i form af arkengab og småsprossede vinduer. Gården er holdt i oprindelig stil og fremstår velbevaret. Haven ind til gården er delvis lukket, hvilket gør gården svær at se, når man bevæger sig langs Varming Vesterby. Hvis forhaven blev åbnet en smule op, så der blev indkig til gården, ville det bidrage til en forbedring af det samlede landsbymiljø. Varming Vesterby 15 (fra 1721) Huset kan slet ikke ses fra Varming Vesterby. For at komme til gården skal man bevæge sig ad indkørslen til nr. 19. Huset er malet i en grøn farve, hvilket adskiller den fra de andre gårde langs vejen. De småsprossede vinduer er erstattet af usprossede vinduer, og stråtaget er skiftet ud med eternit. Ved at udskifte vinduerne med småsprossede vinduer, kalke facaden hvid og erstatter taget med stråtag, ville man kunne tilbageføre gården til et mere oprindeligt udtryk,. Varming Vesterby 19 (fra 1825) Boligen er meget lig gården (Varming Vesterby 9) længere mod øst ved Varming Vesterby med stråtækt tag og arkengab ved hoveddøren. Haven er her også forholdsvis lukket ud mod Varming Vesterby, dog kan huset fornemmes fra indkørslen. Gården er holdt i oprindelig stil og fremstår velbevaret. Varming Vesterby 23 (fra 1600) Gården er trelænget og har mange fine detaljer og arkengab ved porte og døre. Husets ene længe er blevet renoveret, men de to andre længer er præget af manglende vedligehold. Forhaven er stadig meget åbent og det er nemt at se huset og gårdspladsen. Gården, der er Varmings ældste, kunne med en vellykket renovering blive et pragteksempel i Varming Vesterby. Varming Vesterby 25 Elmegård (fra 1755) Gården er i øjeblikket ved at blive renoveret. I renoveringen er der overvejende valgt småsprossede vinduer samt at lave en større renovering af facaden. For at fuldende renoveringen ville et nyt stråtag og kalkning være med til at fuldende gårdens udtryk. Gården har tidligere været trelænget, men består i dag kun af to længer. Den tilbageværende længe har stadig en del af de oprindelige detaljer. Gårdens tidligere udseende kan ses under det historiske afsnit. Det er nemt at se gården fra Varming Vesterby, da hækken er lav og indkørslen er åben. Varming Vesterby 29 Vestergård (fra 1916) Gården er yderst velholdt og forhaven gør, at man får et klart kig til gården fra Varming Vesterby. Gården er moderniseret med to udkragninger ved indgangene, tegltag og dannebrogs vinduer. Med sin facade i teglsten skiller gården sig ud fra de øvrige huse, der har pudsede facader. Varming Vesterby 35 Villa Vrå (fra 1915) Det gule hus for enden af Varming Vesterby er anderledes end gårdene på strækningen. Byggestilen minder om villaerne, der ses ved Kurveholmen i Ribe. Boligen er fin med mange detaljer, dog er den svær at se fra Varming Vesterby hvilket er ærgerligt. Huset har for nylig fået nyt tag, der i farven afviger fra det sikkert oprindelige røde tegltag. Boligen fremstår velholdt. VARMING / SKALLEBÆK LANDSBYPLAN 19