Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen



Relaterede dokumenter
Metodedebatten om evidens

Mere om at skabe evidens

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Referat af heldagsseminar i Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed, d. 24. maj 2011, kl

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

Hvordan kan man evaluere effekt?

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg marts 2012

Evaluering af komplekse teknologier

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler

RANDOMISEREDE FORSØG:

Sundhedsfremme, evidens og evaluering

Vejledning om effektivitetsundersøgelser. Februar rigsrevisionen. rigsrevisionen

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Udfordringer på evalueringsfronten i Danmark. Olaf Rieper forskningschef AKF Anvendt Kommunal Forskning

Evaluering og implementering

Introduktion til projekt Ledelse af Team. Ann-Louise Holten

Ordbog om effektma ling

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf:

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt

EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS

INTERVENTION OVER FOR ALKOHOLSTORFORBRUG INTEGRERET I KRAM-

Evaluering og dokumentation som et strategisk værktøj i kommunerne

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

RANDOMISEREDE FORSØG:

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Artikler

SAMARBEJDE MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

ALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE. Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom

RANDOMISERING AF RØD STUE HVORDAN SIKRES SUCCESFULD IMPLEMENTERING AF ET RANDOMISERET STUDIE?

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

kl Torsdag d. 1. oktober 2015

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

Hedegård Friskoles Evalueringsplan

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Evalueringsdesigns. Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Evaluering af statslige evalueringer

Vejledning om Standardiseret forsøg med mestring af skoledag og hverdagsliv, skoleåret 2018/2019

Brug af evidens i det kommunale forebyggelsesarbejde

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN

Evaluation of usability (gr ) Iphones

- en effektundersøgelse

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

Brobygning mellem forskning og praksis

Gør det tunge let - En deltagerinvolverende intervention for bedre brug af hjælpemidler på danske hospitaler

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler

18. september #sundinaturen

Valg af ekstern eller intern evaluering

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

EVALUERING SOM EFFEKTMÅ- LING OG FORANDRINGSKRAFT

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Break out session 4: Fælles målemetoder er et centralt element men hvad betyder det i praksis?

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav

Programteori: Fra indsats til virkning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Resultatnotat fra indsatser gennemført som led i forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning

Opsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed.

Afslutningskonference Projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøinstituttet Den 19. November 2004

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene

FRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Transkript:

Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel, fællesskab & Faglighed som har til formål at udvikle, afprøve og evaluere en indsats, der skal reducere frafald og rusmiddelbrug blandt elever på tekniske skoler Har udviklet design af effektevalueringen Ved at blive indskrevet som ph.d. studerende Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 2

Formål med effektevaluering Finde effekter/virkninger af en indsats Finde relevante målepunkter i forhold til projektets målsætninger og sandsynliggøre at en funden ændring kan tilskrives den konkrete intervention Bevillingsgivere Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 3

Hvad kan effektevaluering ikke sige noget om? Hvorfor noget virker ikke virker. Hvordan modtagerne oplever indsatsen. Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 4

Hvad kræver det at gennemføre en effektevaluering? Overvej effektmål grundigt: Hvilke effekt(er) skal måles? (evt. programteori) Hvordan måles det? (hvilke spørgsmål eller test) Hvad er en relevant forskel? (hvordan evaluerer vi effektmålet hvornår er en effekt fundet) Hvornår måles det? (Lipsey MW, Cordray DS. Evaluation methods for social intervention. Annu.Rev.Psychol. 2000.51:345-375) Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 5

Hvad kræver det at gennemføre en effektevaluering? Vigtigt at udarbejde en forsøgsprotokol: Hvad skal evalueres? Hvilken effekt forventes at finde? Hvor mange personer skal med (styrkeberegninger)? Valg af kontrolgruppe? Hvilke metoder? Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 6

Hvilket design er velegnet til at dokumentere effekter af en indsats? Så langt op ad evidenshierarkiet som muligt? Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 7

Eksempel på evidenshierarki 1. Randomiserede, kontrollerede eksperimenter (RCT) 2. Kontrollerede studier 3. Før-efter måling, uden sammenligningsgruppe 4. Tværsnitsundersøgelser 5. Kvalitative undersøgelser (Olaf Rieper og Hanne Foss Hansen (2007). Metodedebatten om evidens. AKF) Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 8

RCT Tilfældig udvælgelse til interventionsgruppe og kontrolgruppe Fordel: Mest sikker viden om årsag-virkning Muligt at kontrollere for ukendte og ikke målte andre mulige årsager end indsatsen. Ulemper: RCT forudsætter en veldefineret, ensartet og stabil indsats, men indsatser kan være sammensatte og ikke muligt at standardisere Kan have lav generaliserbarhed Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 9

Kontrollerede studier med sammenligningsgruppe Tilfældig udvælgelse til indsats- og kontrolgrupper kan ikke altid lade sig gøre af etiske og praktiske grunde Vælg kontrolgruppe der ligner indsatsgruppe Efterfølgende korrigere for forskelle i de statistiske analyser Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 10

Før-efter målinger Ingen kontrolgruppe Dette design kan bruges, hvis man ikke ønsker at afholde nogen fra interventionen. Krav om kontrolgruppe kan være svært at gennemføre i praksis (fx manglende ressourcer) Men uden kontrolgruppe er det ikke muligt at vurdere, om eventuelle ændringer skyldes andre forhold end indsatsen Vigtigt med programteori om hvordan indsatsen virker Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 11

Eksempel fra KRAM Alkoholstorforbrug Inklusionskriterier: Alle storforbrugere Indsatsgruppe: Kort motiverende samtale + to foldere Kontrolgruppe: To foldere Selvrapporterede målinger efter ½ år og 1 år Resultat: Nedgang i begge grupper (ca. 7 genstande)! Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 12

Hvad kan forklare resultatet? Selekterede population alle storforbrugere selekteret population i KRAM pga. selv har tilmeldt sig Effekt af at deltage i intervention Effekt af at svare på spørgeskema om alkohol Ikke ren kontrolgruppe Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 13

Faktorer, der kan påvirke fortolkninger af resultater Dårlig implementering Den samme indsats påvirker deltagerne forskelligt Svært at fastholde deltagere i indsats- og kontrolgrupperne Frafald eller ufuldstændige follow-up målinger Opfølgning og svarprocent kræver nøje overvejelser (Lipsey MW, Cordray DS. Evaluation methods for social intervention. Annu.Rev.Psychol.2000.51:345-375) Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 14

Konklusion Forsøgsprotokol Grundig overvejelse af effektmål RCT kan fastlægge årsags-virkningsforhold Men der kan være problemer med ekstern validitet om det virker i den virkelige verden Ressourcekrævende med kontrolgruppe Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 15

Tak for opmærksomheden! Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 24. maj 2011 Susan Andersen Side 16