Brobygning mellem forskning og praksis

Transkript

1 Brobygning mellem forskning og praksis - en kommunal tilgang Bente Graversen, Aalborg Kommune

2 Forskning og udvikling i sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsloven Regionen skal sikre udviklings- og forskningsarbejde, så ydelser og uddannelse af sundhedspersoner kan varetages på et højt fagligt niveau. Kommunerne skal medvirke til dette udviklings- og forskningsarbejde, men har ikke en selvstændig rolle eller forpligtelse.

3 Vi ved en del om årsagerne til sygdomme, men vi mangler i høj grad sikker viden om: 1.Effekten af forebyggelsesindsatser, herunder strukturelle tiltag kontra individrettede. 2.Optimal organisering af opgaven. 3.Hvordan skal tiltagene implementeres.

4 Set fra kommunens side er der behov for forskningsmæssig fokus på: effekten af forskellige former for forebyggende indsatser og under hvilke forudsætninger. optimal organisering til understøttelse af forebyggende indsatser, ikke mindst når det handler om tiltag på tværs af sektorer. hvordan indsatser skal tilrettelægges og implementeres på tværs af de kommunale forvaltninger/driftområder, for at opnå den størst mulige effekt. evalueringer, der metodemæssige kan bidrage til opbygning af evidens og best practice, men som samtidig forholder sig til den konkrete indsats i kommunerne. data, herunder forædling og sammenhænge (fx sundhedsprofiler, sundhedsdatabaser og registerudtræk).

5 Kommunale udfordringer Forskningsmæssig tilgang I projekter finansieret af statslige puljemidler er der ikke altid overensstemmelse mellem det, kommunen finder vigtigst i projektet og de krav, der ud fra en forskningsmæssig tilgang stilles til projektet (fx fokus, evalueringskrav, manglende mulighed for tilpasning i projektperioden m.v.). Den forskningsmæssige tidshorisont Det tager ofte lang tid, før effekterne af en forebyggende indsats viser sig, hvis den skal måles i mindsket sygdom og der skal være skabt forskningsbaseret evidens for effekten. I den kommunale verden er der også på kort sigt behov for at kunne vise, at en given indsats virker. Her mangler vi ofte viden om, hvilke faktorer vi skal måle på, for at vide at vi bevæger os i den rigtige retning.

6 Kommunale udfordringer Indsatser på tre niveauer Den samlede opgaveløsning er afhængig af indsatser på både det statslige, det regionale og det kommunale niveau. Hvordan skal den kommunale indsats tilrettelægges og implementeres, for at den største samlede effekt opnås? Kompetenceudvikling og overlevering af viden Hvordan sikrer vi, at kommunen får den optimale læring af projektet? Hvordan kan forskerne bedst videregive en viden, der forholder sig til den kommunale praksis? Hvordan skabes en model, der sikrer forankring af viden i kommunen? Økonomi Det kræver mange mandskabsmæssige ressourcer samt penge til udviklingsprojekter, Ph.d. ansættelser mv. hvis kommunerne skal bidrage til udvikling af ny viden.

7 Sammenfatning Den enkelte kommunes mulighed for at bidrage til forskningsbaseret viden og evidens er begrænset. Forudsætningen for at skabe forskningsbaseret evidens for, hvilke forebyggende indsatser, der virker og under hvilke omstændigheder/forudsætninger, er et samarbejde mellem kommuner, regioner og forskningsinstitutioner. Det kræver samtidig en gensidig udveksling af informationer og en høj grad af forståelse for kommunernes rammebetingelser og for den kommunale virksomhed.

8 Aalborg Kommune er allerede i dag partner eller deltager i en række projekter, hvori indgår en forskningsmæssig del: KRAM 3A, ph.d.-projekt Social kapital, ph.d.-projekt i forlængelse af HEPRO-sundhedsprofilarbejdet TeleCat Kommunal kræftrehabilitering, RC Dallund Den gode overgang, DSI Planlagt Ph.d. projekt med NordKAP, Kronikerenheden KOALA Solsideprojektet

9 3A Projektet Projektets målsætning er: at afdække valide og bæredygtige metoder med dokumenterbar effekt til fremme af den fysiske aktivitet og foreningsdeltagelsen blandt børn og unge i aldersgruppen år. 3-årigt projekt. Samlet budget 6,5 mio. kr. Projektparter: Skole- og kulturforvaltningen Forvaltningen for Udvikling DGI Aalborg Universitet Trygfonden, Sygekassernes Helsefond, Det Obelske Familiefond

10 Baseline test. I efteråret 2008 gennemførtes en baseline undersøgelse på i alt elever i 6. klasse på 37 skoler (dvs alle skoler i kommunen med overbygning) indeholdende: Konditest BMI måling Spørgeskema vedr. sundhedsvaner

11 Interventioner Aktiviteter på 25 skoler: 7 skoler tilknyttes en sundhedscoach til de udvalgte elever. (SOK) 6 skoler får løbende besøg af DGI-Idrætskaravane. (DGI) 6 skoler afvikler fysiske test hver måned (SOK) 6 skoler indarbejder 2X20 min. højintensitet træning pr. uge jf. SST og evidensbaseret viden på området (SBU) 12 skoler udgør en kontrolgruppe, hvor 6 får resultater fra baselinetesten og 6 ingenting får at vide.

12 Anden Test, efteråret 2010 Med henblik på at vurdere effekten af interventionerne bliver de samme elever, som i 2008 blev testet på de 37 skoler, testet igen i Her går de i 8. klasse. Testen består igen af: Konditest BMI måling Spørgeskema vedr. sundhedsvaner

13 Afrapportering Ph.d. en afleverer afhandling, der udover data fra projektet også inddrager andre statistiske datakilder. Fokus på, hvad der skaber uligheden i sundhed. Altså hvilke faktorer gør, at noget virker på nogle skoler men ikke på andre. Vigtig viden i forhold til planlægning af fremtidige indsatser på sundhedsområdet.