Læse-og Notatteknik
FØR UNDERVISNING - Forberedelse Få overblik Vælg læse-og notatteknik
Før-læsning: Spørg inden du åbner bogen 1. Hvad er det for en tekst? Få overblik over teksten: Kig på Omslaget Indholdsfortegnelsen, Overskrifter, forord, stikordsregister Abstract Indledninger, afslutninger, Tekstbokse, illustrationer, fremhævet tekst Sekundær litteratur og opslagsværker 2. Hvad skal jeg have ud af denne tekst? Hvad har jeg brug for at lære? Hvor vigtig er teksten for mig (skal den overhovedet læses)? Hvor meget tid skal/kan jeg sætte af til at læse den?
Tilpas din læsning
Fikseringer Man læser ikkeen tekst bogstav for bogstav, ord for ord: S-å-d-a-n l-æ-s-e-r m-a-n n-o-r-m-a-l-t i-k-k-e Øjet hopper i ryk fra en del af linientil næste del af linjen: Sådan læser man normalt en tekst Disse ryk/hop kaldes for fikseringer Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
Fikseringseksempel iøfgle en uerndsøeglse på Cmabrigde Uinvertisy, bteyedr det ikke noegt i hivklen rkækefløge bgotsavrene såtr i et ord, det esente vgitgie er at det frøtseog sdistebgosatvi odreter på de rtetepadlser.rsetenkanlngievloaypkmen du vil satdigvræei snatdtil at lsæedet. Det er frodi den mnenesekilge hejrne ikke lesær hevr bgotsav, men odret som en hleehd
Skimning Overfladisk læsemåde med det formål at orientere sig om indhold (omfang, art og niveau) og form (fremstilling og sprog) og at forberede mere grundig form for læsning (eller at afvise teksten). man skimmer ved at lade øjnene glide ned over siderne og gøre stop interessante steder.
Interessante steder findes i begyndelser og slutninger i afsnit af alle størrelser overskrifter fremhævelser, fx kursiverede ord lange ord (som ofte er indholdsmættede) nøgleord som har med tekstens emne at gøre figurerer og tekstbokse
Læsebriller til skimning Retoriske briller Argumentationsbriller Historiske briller Litterære briller Specielle teoribriller Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
Retoriske briller, fx hvorfor er teksten skrevet? hvad er dens formål? hvem er dens målgruppe? hvilke virkemidler benytter teksten sig af? Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
Argumentationsbriller, fx hvad er tekstens hovedpåstand? hvor henter forfatteren sine belæg? er der underforståede påstande og belæg? Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
Historiske briller, fx hvordan udtrykker teksten sin historiske tid? hvordan er forskellene mellem den tid og nutid? hvilket historiesyn finder du i teksten? Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
Litterære briller, fx hvordan er teksten komponeret? hvordan viser forfatteren sig i teksten? hvilke stilistiske virkemidler er der? Hvilke genre-karakteristika finder man i teksten? Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
Specielle teoribriller, fx hvilke teorier bliver nævnt? hvordan passer tekstens informationer ind i teoriens begrebsramme? hvordan ser teksten ud set ud fra forskellige teorier? Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
Mine bedste læseråd 1. Sæt dig selv i centrum. Du skal ikke lade dig styre af bøgerne og deres forfattere 2. Læs altid anvendelsesorienteret -hvad vil du bruge teksten til? 3. Få overblik over teksten, før du går i detaljer -så har du en fornemmelse af, hvad der venter dig 4. Tilpas læsemåden til den tekst du læser 5. Træn skimningsteknikken 8. Flet læsning og notattagning-skriv dog først notater, når du har læst afsnittet/ kapitlet/artiklen færdig 9. Træk paralleller til de bøger du allerede har læst.
Advarsel: Highlighter-tusch forfører let til at tro, at man har forstået det man læser. Det er ikke ens egne formuleringer! 5.1. Validitet relevans og gyldighed Den traditionelle oversættelse af validitet er relevans eller gyldighed. Alle faser i undersøgelsen skal være relevante i forhold til problemstillingen. Der skal med andre ord være overensstemmelse mellem problemstillingen, de indsamlede data og eventuelle konklusioner. Når du tester validiteten, skal du undersøge, hvorvidt operationaliseringen af variablerne og den øvrige håndtering af undersøgelserne har afkastet de data, som du ønskede at indsamle. Med andre ord skal du besvare spørgsmålene: Har dine undersøgelser givet et svar på det spørgsmål, som du oprindeligt var ude efter at få besvaret? Er der en tilfredsstillende sammenhæng mellem projektets konklusion og den problemformulering, som er projektets fundament og udgangspunkt? Undersøgelsen skal også være gyldig i forhold til virkeligheden, dvs. den skal måle sociale relationer som findes og kan genfindes i virkeligheden. Her søger du svar på spørgsmålene: Bygger undersøgelsen på konkrete forhold, som andre undersøgelser kan måle? Fortæller undersøgelsen en virkelig historie? Denne relation mellem undersøgelsen og omverden kaldes for ekstern validitet og testen af den eksterne validitet er stort set identisk med analyserne af generaliserbarheden, som vi har mødt flere gange i denne bog (se for eksempel afsnittet om casestudiet, kapitel 5). Kapitel 6 beskriver, hvordan du i operationaliseringen oversætter problemstillingen til en række variabler. Disse variabler skal indeholde relevante og centrale aspekter af problemstillingen. Kapitel 6 behandler også hvilke faktorer der bestemmer valget af metode og design. Tilsammen peger kapitlet på en række faktorer, der er afgørende i tilrettelæggelsen af dit projekt. Hvis du ikke tager højde for disse faktorer og dermed sløser med tilrettelæggelsen, risikerer du at ende med et konstruktionsmæssigt validitetsproblem, eller sagt med andre ord: Projektet er tilrettelagt forkert, og når du således kommer skævt ind i projektet, kommer du til at spilde en masse tid på at indsamle data, som i sidste ende hverken er brugbare eller relevane i forhold til den oprindelige problemstilling.
Brug som minimum forskellige farver og stregformer til at fremhæve forskellig slags stof og forskellig grad af vigtighed
Dit formål med notater Afhænger af: hvadde skal bruges til og hvornårde skal bruges Hellere aktive noter end highlighter! METANOTER!
2 slags notatteknikker Linære noter Gengiver den rækkefølge stoffet præsenteres i Er gode til strukturerede forelæsninger eller til stof, man i forvejen besidder et vist overblik over Visuelle noter Passer til den menneskelige hjerne Er gode til rodede forelæsninger eller kompliceret stof Er også gode til at brainstorme om nye emner med Fremhæver hvordan stoffet hænger sammen brug onenote(pc) / evernote(mac)!
Tænk på emnet fra sidste undervisningsgang. Skriv dette ind i cirkel og lav derudfra et mindmap ØVELSE
Opsummering; før undervisningen: Skab overblik over det, der skal læses Skimmelæs det Normallæs eller dybdelæs enkelte passager Tag noter der passer til formålet og til dig - fx linære noter eller mindmap
PAUSEslide bliv klogere i pause Enhver notatteknik er bedre end ingen notater (målt på sammenhængen mellem notater og eksamensresultater hos 1200 medicinstuderende) Notattagningstyrker indlæringen, også hvis de aldrig tages frem igen Forelæsningsnotater kan hæmme notat-tagerens evne til at reagere, organisere stof, få idéer, interagere med stof i modsætning til læsenotater Bedste notat-type er sammenhængende referater (målt på kohærens i teksten i essay-tests) (Slotte og Lonka(2001): Note Taking and Essay Writing. I Rijlaarsdam, G.: Studies in Writing, 7).
UNDER SELVE UNDERVISNINGEN
Det er ikke for alle at tage noter undervejs i undervisningen. Måske skal du tage billeder af tavlen i stedet eller optage undervisningen. Men tager du noter er der forskellige måder at gøre det hensigtsmæssigt på
Fokusér på definitioner sammenligninger og modsætninger årsag og virkning hierarkier eksempler mål og midler henvisninger STIKORD
Hástyr på Vær særligt opmærksom i begyndelsen og til sidst. Først får du ofte strukturen, formålet, prioriteringen. Sidst får du ofte resumé, konklusion, perspektiv. Læg særligt mærke til det, som skrives på tavlen eller andre AV-hjælpemidler, og det, som understreges af underviserens kropssprog eller stemme. Styr underviseren; Stil spørgsmål, bed om gentagelser. Læg vægt på de tanker og associationer, du selv får undervejs.
Undervejs kan du 1.Lytte 2.Forstå 3.Skabe sammenhæng 4.Vurdere hvad der er væsentligt 5.Forkorte 6.Og forfra, mens du skriver samtidigt.
En 3. notatteknik Du kan bruge linærenoter eller mindmaps Du kan også bruge zig-zagnoter
Opsummering: Under selve undervisningen Hvis du tager noter i undervisningen, så træf kvalificerede valg om deres formål og metode Vælg den notatform, der egner sig bedst til dig og til emnet
EFTER UNDERVISNINGEN
Lige efter undervisningen kan du Bliv siddende nogle få minutter (vær realistisk) og puds notaterne af til sidst Skriv flere overskrifter Ret misforståelser Tjek at skriften er læselig Tjek at forkortelser og symboler er forståelige Tilføj supplerende oplysninger Notér kommentarer og nye associationer Arkivér ordentligt og gerne digitalt!
Digital organisering Ordentlig mappestruktur fx med mappe til hvert fag Sigende filnavne ikke kun dato Links på tværs hvis overskud fx både emneorganisering og forfatterorganisering Fx Onenote eller evernote
Noter efter undervisningen I (nonstopskrivning) (4. slags noteteknik) Læg alt væk fra bordet undtaget et blankt papir og pen. Skriv med store bogstaver det spørgsmål eller emne, du vil behandle øverst. Stil et ur til 5, 10 eller max 15 min. Skriv uden at stoppe overhovedet, indtil uret ringer. Du må ikke gå tilbage eller rette. Skriv gerne hele sætninger. Hvis du ikke kan finde på noget at skrive, skriver du dit spørgsmål eller emne igen og igen. På computer kan du med fordel slukke for skærmen
Noter efter undervisningen II (Toulmin) (5. slags noteteknik)
Skimmelæs artiklen (xxx min.) Vælg to af de præsenterede notatformer (linære noter, zig-zag, mindmap, nonstopskrivning, Toulmin) Afprøv notemetoden på artiklen ØVELSE
Hvilken noteformer har I afprøvet? Fordele og ulemper? ØVELSE OPSAMLING
Koncentration Læs altidmed et spørgsmål: Hvad vil du vide? Læs anvendelsesorienteret: Hvad kan jeg bruge det her til? Tag noter, mens du læser. Læs efter én ting ad gangen. Læs i uforstyrrede omgivelser, hvor du ikke så let bliver distraheret. Slå telefonsvareren til og mailboksen fra. Læs på de bedste tidspunkter. Lav dine egne regler/ritualer for din arbejdsproces. Varier dine studieopgaver
Du får mest ud af ALT ved at være aktiv
Efter eller før læsning Diskussion Repetition I læsegrupper!
LÆSEGRUPPEN
Gode grunde til at være i en læsegruppe styrker motivation forpligter og giver deadlines udvikler samarbejdsevne giver bedre resultater bedre argumentation middel mod faglig ensomhed og urealistiske forventninger/ambitioner mere læring
Læsegruppemødernes indhold Diskussion af teksters indhold for at forstå Diskussion af teksters indhold for at sætte i perspektiv/udfordre Diskussion af brugbarheden af faglige ideer i praksis Løsning af opgaver Forberede spørgsmål til underviser Diskutere, udveksle og udvikle studieteknik, motivation, metoder til læring, personlige mål
Litteratur om noter og læsning Rienecker og Jørgensen m. fl. (2009): Studiehåndbogen Samfundslitteratur Estrup, Jens & Janne Hovmand Storm: Fra studiestart til studie. Vejen til bedre læse-og notatteknik.gyldendal Uddannelse 2000. Harboe, Thomas og Ravn, Jakob : Kunsten at studere -en håndbog i studieteknik. Teknisk forlag 2004 (3. udgave) Buzan, Tony: Brug hjernen bedre - styrk hukommelse, læsehastighed og kreativ tænkning. Borgen 1995 Elbro, Carsten og Nielsen, Per (1996): Videregående læsning Proces-ser, overblik og forståelse. København, Dansklærerforeningen. Jørgensen, Peter Straymed bidrag af Harboe, Thomas (2007): Akademisk læsning. Forlaget Samfundslitteratur (under udgivelse) Jørgensen, Peter Stray(2001): Notatteknik for studerende -lyt, læs -notér -skriv. 2. Udg. Frederiksberg, Samfundslitteratur Film om notatteknik på www.samf.ku.dk/studieteknik