Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Transkript

1 Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Derfor er det vigtigt og nødvendigt at arbejde med at udvikle elevernes egne læringsstrategier i den daglige undervisning og gøre dem bevidste om, hvordan de lærer. Iflg. den konstruktivistiske læringsteori lægges der vægt på at læring er et personligt anliggende. Læring finder kun sted, hvis eleven tager et personligt ansvar og kun det, der kan forbindes med elevens eksisterende viden, bliver forstået og kan læres. Læring vil derfor føre til forskellige resultater for elever i den samme sociale kontekst. Eleverne skal derfor selv være bevidste om hvornår, hvordan og hvorfor de skal anvende forskellige læringsstrategier. Hvad læreren skal overveje inden læsningen af en bestemt tekst: Tekstens visuelle tilgængelighed Tekstens indholdsmæssige tilgængelighed Tekstens sproglige tilgængelighed Læsning er en aktiv meningssøgende proces. Det medfører blandt andet, at læseren under læsningen skal: aktivere sin egen viden om tekstens indhold sammenholde ny viden med kendt viden integrere ny viden i sin eksisterende viden

2 Læsestrategier til tekster i fremmedsprogsundervisningen Formålet med at læse teksten Det er vigtigt, at eleverne altid ved, hvorfor de skal læse en bestemt tekst, da det er en forudsætning for, at de kan vælge en relevant læsestrategi, så de bedre kan fokusere på det, de skal have ud af læsningen. Derefter er det vigtigt at arbejde med strategier, der kan lette elevernes forståelse af teksten. Det kan være før-læsningsaktiviteter, der aktiverer elevernes forforståelse om emnet samt ordforrådet, så eleverne opbygger nogle læseforventninger, der gør det lettere for dem at læse og forstå nye tekster. Når der arbejdes med elevernes forforståelse, hjælper man dem med at bygge bro mellem deres eksisterende viden og tekstens nye viden. Under læsningen kan det være aktiviteter, der støtter forståelsen, og efter læsningen kan det være forskellige aktiviteter, der bearbejder det læste. Forforståelse og ordforråd. Eleverne skal lære at udnytte den hjælp, som mange tekster giver eleverne i form af overskrifter, fotos og illustrationer. De skal gøres fortrolige med at associere i forhold til en overskrift, at reflektere over en teksts indhold på baggrund af illustrationer, fotos mv., så de bliver i stand til at opbygge en læseforventning. Forslag til før-læsningsaktiviteter, der udvikler forforståelse og ordforrådet Brainstorm eller mindmap ud fra tekstens emne. Se nedenstående forslag. Fælles samtale på klassen om billeder, overskrifter, indledning mv., hvor læreren får inddraget vigtige nye ord fra teksten. Fælles samtale om genren og forventninger til teksten Tip en tekst. Se nedenstående Læseforventningsguide. Se nedenstående Førlæsning med billeder. Se nedenstående Læse indledningen og slutningen af et afsnit eller en tekst og gætte på indholdet imellem. En litterær lancering. Se nedenstående

3 Ex på brainstorm eller mindmap i forbindelse med et nyt emne. Gruppeøvelse Gruppen får udleveret et tankekort i stort format med det centrale emne i midten. Hver elev noterer på gule sedler deres associationer til emnet og sætter dem på gruppens tankekort. Dernæst diskuterer gruppen deres tankekort, og der laves en fælles opsamling af læreren. Her er det vigtigt, at læreren får inddraget centrale ord og begreber fra teksten, så de ikke er helt ukendte, når eleverne skal læse den. Svage læsere bruger al deres energi på selve læsningen og har ikke overskud til selve læseforståelsen. En god forhåndsviden om teksten fungerer som et stillads til selve læsningen. Det er afgørende for læseforståelsen, at eleverne kan bygge bro mellem deres egen viden og erfaringer om emnet og den nye viden, de får præsenteret i teksten. Opgaven kan varieres og gøres mere eller mindre tidskrævende. Tip en tekst I tip en tekst skal læreren udvælge en række sande og falske udsagn fra den tekst, eleverne skal læse. Før eleverne læser teksten, læser de listen med udsagn og markerer, hvilke udsagn de tror er rigtige eller forkerte. Eleverne skal gætte ud fra tekstens billeder, overskrifter indledning mv. Eleverne får aktiveret deres forhåndsviden om teksten, og de får på samme tid skabt nogle forventninger til tekstens indhold og motiveres til at læse teksten. Læseforventningsguide Eleverne skal på forhånd tage stilling til problemstillinger fra den tekst, som de skal i gang med at læse. Aktiviteten går ud på, at eleverne skal vise deres stillingtagen ved at stille sig foran det udsagn, der bedst stemmer overens med deres egen overbevisning. Enig- meget enig - uenigmeget uenig.. Aktiviteten giver en forsmag på tekstens tema og problematikker og skaber motivation.

4 En litterær lancering Denne før-læsningsaktivitet introducerer eleverne til en tekst ved at give dem nogle løsrevne uddrag fra teksten. Hver elev får et kort med en sætning fra den tekst, som de skal læse efterfølgende. Eleverne skal forestille sig, at de ikke kender hinanden. De skal cirkulere rundt og introducere sig for hinanden og nå at tale med flest mulige. Der stilles et krav til eleverne, inden de må gå videre og tale med den næste. Den udleverede sætning skal flettes ind i samtalen. Jo flere eleverne får talt med, jo flere smagsprøver får de fra teksten. Den genkendelse, de så oplever, når de læser teksten i sin helhed, vil indvirke positivt på læseforståelsen. Før-læsning med billeder. Velegnet til begynderniveau Eleverne indvies i store dele af tekstens indhold forud for selve læsningen, ved at der inddrages flere sanser. Tekstpræsentation: Gennem en mundtlig light-version af teksten og med støtte i illustrationer og centrale ord, leder læreren eleverne igennem handlingsforløbet i teksten. For at beholde noget af spændingen til elevernes egen læsning stopper præsentationen, inden tekstens slutning eller pointe bliver afsløret. For at bearbejde det, de er blevet præsenteret for, skal eleverne formulere ja/nej-spørgsmål på fremmedsproget til læreren om deres egne forestillinger om det videre forløb i handlingen.

5 Ordkort med nøgleord, navneord, udsagnsord eller tillægsord For at styrke ordforrådstilegnelsen i forbindelse med læsning af tekster, er det vigtigt at eleverne lærer at arbejde i dybden med centrale ord ved hjælp af ordkort. Ordkortet kan indeholde følgende oplysninger: se bilag Ordets betydning. En lille tekst, der forklarer ordets betydning uden at bruge ordet. Ordets ordklasse Ordets bøjningsformer Forstavelser og afledninger Synonym el. antonym til ordet En sætning med ordet. Læsestrategier under læsningen Eleverne skal være bevidste om, hvilken læsestrategi de skal anvende. Skal de skimme for at forstå hovedindholdet, skal de scanne teksten for at finde bestemte informationer, synspunkter og holdninger, eller skal de nærlæse teksten. Eleverne skal beherske notatteknik for at fastholde informationer og tekstens indhold. Under læsningen vil eleverne ofte støde på nye ord og sætninger som vanskeliggør deres forståelse af teksten. Her er det vigtigt, at de lærer at anvende forskellige strategier.

6 Forskellige strategier til ordgenkendelse. Kan nye ord forstås ud konteksten Kan ordet deles op i kendte ord eller orddele, så ordets betydning kan gættes Ligner ordet et dansk eller engelsk ord eller andre internationale ord Hvis ovennævnte strategier ikke kan hjælpe, må eleverne bruge en ordbog. Hvis de ikke forstår en sætning, skal de også lære, hvilke ord der er vigtigst at slå op først. Forslag til aktiviteter, der kan udvikle elevernes læsestrategier under læsningen Læseteater som en gruppelæsningsaktivitet Hver elev får tildelt en person- eller fortællerrolle. For at fremføre et godt læseteater er det vigtigt, at eleverne får en god forståelse for personrollerne samt teksten som helhed. Som forarbejde kan gruppen arbejde med at lave personkarakteristikker. Læseteater giver gode læseoplevelser samt gentagen læsning af en tekst, hvilket især styrker de svage læsere. Læseroller Ved hjælp af læseroller kan man indkredse og fokusere på forskellige læseopgaver i en gruppe. Når eleverne har klart definerede opgaver, både mens de læser og under den efterfølgende samtale, er det i et fremmedsprogsperspektiv en klar fordel, at ikke alle skal forholde sig til alle aspekter i teksten. Eleverne får tildelt et nr., som står for en bestemt læseopgave. Ex: Nr. 1: Oplæsning af et afsnit af teksten Nr. 2: Mundtligt referat af det oplæste afsnit Nr. 3: Fokus på nye centrale ord Nr. 4: Hvordan hænger afsnittet sammen med det foregående afsnit Rollerne kan skifte efter hvert afsnit.

7 Tidslinie Begrebet tidslinie rækker vidt og kan bruges på forskellige måder, som et redskab til at få et overblik over en tekst og dermed en bedre læseforståelse. Tidslinien kan være en hjælp for eleverne til at strukturere, forstå og huske, hvad de har læst. Det kan f.eks. dreje sig om handlingsgangen i en skønlitterær tekst. Læselog: En læselog kan anvendes på mange forskellige måder. Den kan indeholde: små referater af tekster refleksioner i forbindelse med læsning af tekster kommentarer og vurdering af tekster kommentarer til arbejdet med teksten Fokus på konjunktioner Da det for mange elever kan være svært og udfordrende at få en sammenhængende forståelse af en tekst, kan det være en god strategi at lære eleverne at fokusere på konjunktionerne så som: fordi, når, at, skønt mv., da de skaber sammenhæng mellem sætningerne og dermed også i hele teksten. Lad eleverne gå på jagt efter konjunktionerne i en tekst, og gør dem opmærksom på deres betydning for sætningens mening. Prøv derefter at fjerne konjunktionerne fra et tekststykke og lad eleverne selv forsøge at sætte de rigtige konjunktioner ind i teksten, så den bliver mere sammenhængende og lettere at forstå. På samme måde kan eleverne jagte og arbejde med tidsudtryk og andre ord, der skaber sammenhæng i en tekst.

8 Forslag til efter-læsning aktiviteter Skrive resume af teksten Biodigt. Se nedenstående Showdown. Se nedenstående Skrive en ny slutning på en historie Skrive et brev til tekstens hovedperson Dramatisere teksten Omskriv teksten til en ny genre Biodigt (et biografisk digt): Et biodigt egner sig, som navnet siger til bearbejdning af tekster om personer. Det kan være faktatekster om kendte nulevende eller historiske personer eller litterære tekster og deres fiktive persongalleri. Eleverne præsenteres for en slags lyrisk skriveramme i form af et sæt påbegyndte strofer og med tydelige instrukser om, hvad de selv skal bidrage med alt fra navn og adresse til personens ønsker, følelser, frygt og præstationer. Tekstbearbejdelsen ligger frem for alt i, at central information i en læst tekst opstår i en ny form, som eleverne igennem sine egne valg får sat sit eget personlige præg på. Showdown! En aktivitet i Hit med sangen stil: Der stilles spørgsmål til teksten, der går på læseforståelsen. Aktiviteten organiseres på følgende måde: Eleverne arbejder i tremandsgrupper. Hver gruppe får udleveret papir og en tusch til at skrive med. Læreren stiller fire spørgsmål til teksten, som der kan svares entydigt på. Grupperne skriver svarene på arket og vender sig om (showdown) og holder arket med svarene op for dommerne. Svarene tjekkes, og der gives point. Dette gentages nogle gange, indtil alle spørgsmål er stillet. Metoden repræsenterer en mulighed for variation i lettere tekstbearbejdning og konkurrencemomentet virker ofte motiverende på eleverne.