Hverdagslæsning Vejledning til læreren
|
|
- Bente Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen
2 Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig især til deltagere i FVU-læsning. Den kan desuden indgå i danskundervisningen på VUC, sprogcentre og ungdomsuddannelser. Bogens opbygning Hvert af bogens kapitler giver deltagerne en indføring i nogle måder at arbejde med tekster på. Der indgår en SE-del, en PRØV-del og en FIND-del i hvert kapitel. I SE-delen præsenteres deltagerne for nogle metoder. SE-delen er tænkt som en lærer-/deltageraktivitet. I PRØV-delen skal deltagerne afprøve de metoder, som de er blevet præsenteret for i SE-delen. PRØV-delen indeholder tekster med tilhørende opgaver, som deltagerne kan løse individuelt eller i grupper. I FIND-delen skal deltagerne arbejde med at overføre de nye metoder til læsning af tekster fra deres egen hverdag. Deltagerne får til opgave at finde tekster fra fx deres arbejds- eller fritidsliv. De metoder, som deltagerne netop er blevet indført i, skal så anvendes på disse tekster. Til bogen hører desuden et materiale, som kan hentes på forlagets internetadresse I dette net-materiale ligger de opgaver fra bogen, hvor deltageren fx skal udfylde et fortrykt skema eller lave understregninger i teksten. De opgaver, hvor net-materialet skal bruges, er i bogen markeret med et symbol. Der er tilstræbt en progression i bogen, således at der begyndes med nogle relativt enkle aktiviteter og sluttes med et kapitel, hvor en række af de introducerede metoder skal kombineres og anvendes på én tekst. Opgaver og tekster Sigtet med bogens opgaver er at indføre deltagerne i nogle metoder, som kan øge deltagernes udbytte af hverdagstekster. Hvis læreren vurderer, at der inden for bestemte områder for nogle deltageres vedkommende er for få opgaver i bogen, kan der suppleres med flere af samme type, idet opgaverne i de forskellige kapitlers FIND-dele kan bruges som model. Derudover kan der hentes inspiration til det videre arbejde i kommentarerne til de enkelte kapitler på de følgende sider i lærervejledningen. Hverdagslæsning Vejledning til læreren 1
3 Teksterne i bogen er samlet i nogle emner, som danner ramme om aktiviteterne. Der er valgt tekster inden for følgende emner: Ferie Parforhold Sundhed og sikkerhed. Disse emner kan antages at være af almen interesse for unge og voksne. Hovedparten af teksterne i bogen er hverdagstekster med et informerende og/eller underholdende sigte. Der indgår kun nogle få skønlitterære tekster. De fleste af teksterne er sprogligt relativt let tilgængelige. Det er hensigten, at deltagerne gennem arbejdet med teksterne i bogen skal få styrket deres lyst til at bruge læsning som redskab til at skaffe sig viden og oplevelser i hverdagen. Teksterne i bogen kan suppleres med og i nogle tilfælde erstattes af andre tekster, som er særligt relevante for bestemte deltagere. Det kan anbefales at opmuntre deltagerne til at læse så meget som muligt og arbejde med nogle af opgaverne mellem undervisningsgangene. Derved får deltagerne mere læsetræning, og samtidig kan der blive mere tid til at arbejde med andre discipliner end læsning i undervisningen. Kommentarer til de enkelte kapitler Kapitel 1 Hvad læser du? I dette kapitel sættes der nogle aktiviteter i gang, hvor deltagerne skal registrere noget af det, de læser i deres hverdag. Formålet med aktiviteterne er at gøre deltagerne bevidste om, hvor meget forskelligt de i realiteten læser. Registreringen vil for mange deltagere have en overraskende effekt, fordi det kommer bag på dem, hvor meget de læser uden at tænke over det. Alt efter deltagerforudsætninger kan der arbejdes videre med registreringen. En deltager, der generelt læser lidt, kan fx foretage tilsvarende registreringer flere gange over en periode og undersøge, om der sker ændringer i læsevanerne. En anden deltager, der læser meget inden for et interessefelt, kan over en længere periode registrere, hvad han læser inden for netop dette felt. I kapitel 4 skal deltagerne arbejde videre med at registrere, hvad de læser. Yderligere inspiration til deltagernes arbejde med at afdække, hvad de læser i hverdagen, kan hentes i det følgende materiale: Undervisningsministeriet: Undervisningsvejledning. Forberedende voksenundervisning (FVU) i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Uddannelsesstyrelsen, (Vejledningen kan hentes på internetadressen Hverdagslæsning Vejledning til læreren 2
4 Kapitel 2 Hvad ved du i forvejen? Deltagerne skal i dette kapitel arbejde med at aktivere deres forhåndsviden om emnet for en tekst. Dette arbejde har til formål at styrke deltagernes forudsætninger for at få udbytte af den tekst, som de efterfølgende skal læse. Der arbejdes med to forskellige metoder: idémylder og registreringsskrivning. (Det sidste begreb bruges dog ikke i teksten til deltagerne.) Ved at udarbejde et idémylder over et emne får deltagerne aktiveret deres viden om emnet og nedskrevet nogle af de associationer, der opstår. En fordel ved idémylderet er, at deltagerne blot skal skrive stikordene, som det falder dem ind, uden at tage hensyn til placeringen af ordene. Deltagerne kan eventuelt arbejde videre med at gruppere stikordene fra idémylderet og lave et mindmap med forgreninger. Arbejdet med idémylderet videreføres i kapitel 10 og 11, hvor deltagerne skal udbygge det i forbindelse med tekstlæsningen. I kapitel 2 skal deltagerne endvidere arbejde med et skema, hvori de registrerer, hvad de i forvejen ved om et emne, og hvad de yderligere kunne være interesserede i at få at vide. Registreringsskrivningen kan støtte deltagerne i at gøre sig klart, hvad de ønsker at få ud af at læse en tekst om et givet emne. I forbindelse med registreringsskrivningen kan deltagere, som kortlægger samme emne, eventuelt arbejde sammen og stjæle fra hinanden. Arbejdet med registreringsskemaet videreføres i kapitel 10, hvor det kobles tættere til tekstlæsningen. Kapitel 3 Hvad tror du, teksten handler om? I kapitlet præsenteres deltagerne for følgende ledetråde i en tekst: Overskrifter, billeder, fremhævede dele af teksten, bagsiden af en bog og indholdsfortegnelse. Formålet er at sætte en før-læseaktivitet i gang, som skal give deltageren et fingerpeg om, hvad teksten handler om, så den efterfølgende bliver nemmere at læse. De opgaver, deltagerne præsenteres for, træner dem i at gætte, hvad teksten handler om. Når de er færdige med at læse teksten, skal de i nogle af opgaverne vurdere, om indholdet svarede til det, de forventede. I forlængelse af opgaverne i bogen kan der eventuelt arbejdes videre med de forskellige typer af ledetråde, som tekster kan indeholde. Kapitel 4 Hvorfor læser du teksten og hvordan? Deltagerne indføres i dette kapitel i, hvordan de kan læse tekster på forskellige måder alt afhængigt af formålet med læsningen. Der gives en introduktion til nogle af de forskellige formål, man kan have med at læse en tekst: At få et hurtigt overblik over teksten At finde en bestemt oplysning At finde det vigtigste i teksten At blive underholdt Hverdagslæsning Vejledning til læreren 3
5 Mange deltagere læser alle tekster på samme måde. Formålet med kapitlet er derfor at gøre deltagerne opmærksomme på, at formålet med at læse en tekst har betydning for, hvordan teksten skal læses. Sidst i kapitlet udbygges den igangsatte aktivitet fra kapitel 1. I kapitel 4 skal deltagerne ikke alene notere, hvad de læser, men også hvorfor. Denne aktivitet kan med fordel gentages senere i undervisningen og eventuelt udbygges yderligere. En mere detaljeret gennemgang af forskellige læseformål og læsestrategier kan fx findes i de følgende materialer: Carsten Elbro og Per Nielsen: Videregående læsning. Dansklærerforeningen, Undervisningsministeriet: Undervisning i andetsprogslæsning og skrivning. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 26, Kapitel 5 Hvordan kan du blive en hurtigere læser? Mange deltagere har en relativt lav læsehastighed og har for vane at gå tilbage i teksten. Formålet med kapitlet er at introducere sådanne deltagere til metoder, som kan hjælpe dem til at komme af med uhensigtsmæssige læsevaner og til at øge deres læsehastighed. Inden deltagerne går i gang med øvelserne i kapitlet, kan læreren eventuelt lade deltagerne udregne, hvor mange ord de gennemsnitligt læser i minuttet. Hvis en deltagers læsehastighed viser sig at ligge inden for normalområdet, kan det diskuteres, om deltageren overhovedet har brug for at komme til at læse hurtigere. For nogle kan det således være mere relevant at bruge tid på at arbejde med forståelsen af det læste end på at træne læsehastigheden. En eventuel træning må forløbe over en længere periode, hvis den skal forventes at have en effekt på deltagernes læsehastighed. Opgaverne i bogen bør derfor følges op af flere øvelser. Deltagerne kan opfordres til at træne videre på lette, skønlitterære tekster, fx læsepædagogisk bearbejdede romaner. Der kan også arbejdes med rullende tekst på computer. Deltagerne kan eventuelt over en periode udregne, hvor mange ord de læser pr. minut og tegne kurver over udviklingen af deres læsehastighed. Læreren og deltagerne kan i forbindelse med træningen diskutere, om et højere læsetempo går ud over forståelsen af det læste. Yderligere inspiration til arbejdet med hurtiglæsning kan findes i de følgende materialer: Flemming Lundahl og Mogens Jansen: Læsetræning et kursus for unge. Alinea, Carsten Elbro og Per Nielsen: Videregående læsning. Dansklærerforeningen, Hverdagslæsning Vejledning til læreren 4
6 Kapitel 6 Hvad har du lært og hvordan? Dette kapitel samler op på det, som deltagerne er blevet præsenteret for i de første fem kapitler. I et afkrydsningsskema skal deltagerne afgøre, om de føler sig sikre eller usikre på stoffet. Formålet er at vise, at det er vigtigt at stoppe op og samle op på stoffet for at få et bedre udbytte af undervisningen. Som led i undervisningen bør lærere og deltagere løbende evaluere undervisningens form, indhold og tilrettelæggelse samt deltagernes læreproces. Kapitlet indeholder derfor også nogle læringsrelaterede evaluerende opgaver, som skulle give deltagerne mulighed for at tænke over deres arbejdsmåder og overveje, om de bør ændres. Læreren bør støtte deltagerne i arbejdet med at tænke over eventuelle uvaner og læringsproblemer og hjælpe deltagerne til at komme videre. Opgaverne i bogen kan uddybes med skriftlige eller mundtlige evaluerende spørgsmål om samspillet og arbejdsklimaet på holdet og lærerens måde at organisere undervisningen på. Alt efter behov og deltagerforudsætninger kan der arbejdes med at føre dagbog/logbog og med portfolio. Der kan hentes inspiration til arbejdet med portfolio i: Karin Taube: Portfolio-metoden. Kroghs Forlag, Kapitel 7 Hvordan er rækkefølgen? Kapitlet træner deltagerne i at få et overblik over rækkefølgen af begivenheder med henblik på at fremme udbyttet af tekster med komplicerede handlingsforløb. I kapitlet skal deltagerne nedskrive begivenheder i kronologisk rækkefølge på en liste. Der kan eventuelt arbejdes videre med at lave en egentlig tidslinje over begivenhederne i en tekst. I forbindelse med udarbejdelse af skriftlige opgaver kan øvelser i at placere begivenheder i kronologisk rækkefølge også indgå. Fx kan deltagerne få til opgave at skrive om en bestemt oplevelse og notere begivenhederne på en tidslinje som støtte til at fastholde et kronologisk forløb i beretningen. Yderligere inspiration til øvelser med rækkefølgediagrammer og tidslinjer kan hentes i: Carsten Elbro og Per Nielsen: Videregående læsning. Dansklærerforeningen, Kapitel 8 Hvad står der mellem linjerne? I dette kapitel skal deltagerne arbejde med opgaver, som kræver, at de foretager følgeslutninger. For at kunne slutte sig frem til noget, der ikke står direkte i teksten, må deltageren udnytte både deres forhåndsviden og de informationer, som teksten rent faktisk giver. Formålet med aktiviteterne er at øge deltagernes Hverdagslæsning Vejledning til læreren 5
7 opmærksomhed på, at man somme tider selv må regne noget ud, som ikke står direkte i teksten. Nogle deltagere vil være uvante med at skulle læse mellem linjerne og kan derfor have brug for, at der bliver arbejdet mere med dette område. Læreren og deltagerne kan fx i fællesskab diskutere, om der står noget mellem linjerne i udvalgte reklamer eller salgsannoncer. Der kan også laves cloze-opgaver, hvor deltagerne skal bruge konteksten og deres egen forhåndsviden til at regne ud, hvilke ord der mangler i teksten. Kapitel 9 Hvad synes du om teksten? Kapitlet har til formål at give deltagerne nogle redskaber til at vurdere en tekst og til at begrunde denne vurdering. Der lægges endvidere op til, at deltagerne fremover inddrager deres erfaringer med vurdering af tekster, når de selv skal vælge læsestof. I arbejdet med at vurdere tekster kan der eventuelt bygges videre på de aktiviteter, der blev introduceret i kapitel 1 og 4. I disse kapitler skulle deltagerne i et skema notere, hvad og hvorfor de læser i hverdagen. Skemaet kan eventuelt udbygges med en kolonne, hvor deltagerne skriver, hvad de synes om nogle af de tekster, de har læst for nylig. Kapitel 10 Hvad ved du, efter du har læst teksten? I kapitel 2 arbejdede deltagerne med at notere deres viden om et emne før læsningen af en tekst ved hjælp af et idémylder og et registreringsskema. I kapitel 10 videreføres disse aktiviteter. Deltagerne skal således i dette kapitel løse opgaver, hvor de skal anvende og udbygge idémylderet og registreringsskemaet under og efter tekstlæsningen. Aktiviteterne har til formål at synliggøre den merviden, som deltagerne får ved at læse teksten. Der kan eventuelt arbejdes videre med at lade deltagerne vurdere, om den nye viden er tilstrækkelig i forhold til det, de har brug for. I forlængelse af dette kan der også arbejdes med metoder til at finde supplerende informationer. Der kan hentes yderligere inspiration til arbejdet med at synliggøre deltagernes viden før og efter læsningen i det norske materiale: Carol Santa & Liv Engen: Prosjekt CRISS Creating Independence through Student-owned Strategies Lære å lære. Stiftelsen Dysleksiforskning, Kapitel 11 Hvad kan du gøre for at være en aktiv læser? Kapitlet giver en oversigt over, hvordan deltagerne kan arbejde med en informerende tekst før, under og efter læsningen. Kapitlet har blandt andet til formål at skærpe deltagernes bevidsthed om det vigtige i at bruge tid på at forberede sig til læsningen og på at overveje udbyttet af det læste. Kapitlet fungerer Hverdagslæsning Vejledning til læreren 6
8 samtidig som en opsamling på en stor del af det stof, der har været arbejdet med i bogen. Der kan være behov for at lade deltagerne bladre tilbage til tidligere kapitler for at genopfriske nogle af de gennemgåede metoder. Der kan hentes yderligere inspiration til aktiviteter før, under og efter læsning i: Carsten Elbro: Læsning og læseundervisning. Gyldendal, Undervisningsministeriet: Undervisningsvejledning. Forberedende voksenundervisning (FVU) i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Uddannelsesstyrelsen, (Vejledningen kan hentes på internetadressen Kapitel 12 Hvad har du nu lært? I kapitlet evalueres deltagernes forståelse af de begreber, de er blevet præsenteret for i bogen. Lige som kapitel 6 indeholder kapitel 12 også spørgsmål, som har til formål at få deltagerne til at tænke over deres udbytte af opgaverne i bogen. Kapitel 13 Hvordan kan du arbejde videre? Dette sidste kapitel indeholder forslag til yderligere aktiviteter i tilknytning til hvert af bogens temaer. Kapitler indeholder således henvisninger til blandt andet bøger, blade og internet-adresser. Deltagere, der har svært ved selv at finde læsestof, kan hente ideer i henvisningerne. Derudover indgår der forslag til skriveopgaver. Kapitlet kan anvendes på flere måder. Fx kan opgaverne bruges som afslutning på et tema, der har været arbejdet med i bogen. Deltagerne kan således arbejde ud fra forslagene i kapitel 13, inden de går videre til det næste tema i bogen. En anden mulighed er at bruge forslagene som ekstra-opgaver sideløbende med det videre arbejde i bogen. Opgaverne kan udbygges efter deltagernes forudsætninger og behov. IT bør indgå som et naturligt arbejdsredskab i forbindelse med både søgning af oplysninger og udformning af skriftlige opgaver. Netmaterialet til kapitel 13 indeholder ikke som de andre kapitler fortrykte opgaver, men kun internetadresserne. Besvarelse af opgaver i kapitel 13 kan fx udformes på computer. Stikordsregisteret Stikordsregisteret indeholder nogle af de begreber, som er blevet behandlet i kapitlerne. I kapitel 12 bliver stikordsregisteret brugt i en evalueringsopgave. For at gøre opgaven overskuelig er registeret udfærdiget så enkelt som muligt. Hverdagslæsning Vejledning til læreren 7
Klart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereDrejebog LO - overenskomstmøder
Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereComputerspil FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereNIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereEvalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereAsien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereSammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.
Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mere(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK
1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereÅrsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter
Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mere[REDSKABER i evalueringsarbejdet]
[REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereKender jeg Halfdan Rasmussen?
Før jeg læser bogen Kender jeg Halfdan Rasmussen? Se på billederne side 19, 21, 23 og 25. Her er billeder af 3 bøger og 1 CD. Nina Sahl Halfdan Rasmussen Gyldendal 1. Hvad hedder de 3 bøger og CD en? 1.
Læs mereIn a dark, dark Town
In a dark, dark Town Niveau 1.-3. Klasse Varighed ca. 8-10 lektioner Om forløbet Historien In a dark, dark Town, er en lille fortælling med små overraskelsesmomenter i. Det er en historie skabt af et ordforråd,
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereFotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse
Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse Oplæg til NLS sektormøde 17. sept. 2013, kl. 15-17 Del 2 Birgitte Holck Bækgaard, lektor på UC Syddanmark,Haderslev. Hanne Sass Nymark, lærer på Christiansfeld
Læs mereChristina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta
Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mere6. klasse. Børnearbejde
6. klasse Børnearbejde Børnearbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Introduktion til børnearbejde Skole og arbejde Baggårdens børnearbejdere Børnearbejde Børnearbejde før og nu Modul 1
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereSTRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Læs mereC-niveau Elevmanual. Følgende elevmanual tager udgangspunkt i model 3, men vil med justeringer også kunne anvendes i model 1 og 2.
C-niveau Elevmanual Følgende elevmanual tager udgangspunkt i model 3, men vil med justeringer også kunne anvendes i model 1 og 2. Forudsætninger og uddannelsestid: På C-niveauet i engelsk på xkøbing erhvervsskole
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereFagdidaktisk kursus i dansk uge 48 hold b
Fagdidaktisk kursus i dansk uge 48 hold b Kære kursusdeltager! I dette dokument finder du: Program for kurset Praktiske oplysninger Adresser På materialeplatformen (BlackBoard) for fagdidaktik i dansk
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereintroduktion til udskrivningsguiden
introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereINTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN
INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN TIL MEDARBEJDERE OG PATIENTER I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI SKREVET AF TIDLIGERE PATIENTER I SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE OG MEDARBEJDERE FRA PSYKIATRIEN 2014 PROJEKT
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereFabians feltdagbog. Opgaver. Danskagenten
Fabians feltdagbog Opgaver Danskagenten Til læreren Tillykke med dit valgt af Fabians feltdagbog af Charlo;e Blay det er en rig>g god bog. Den kan give anledning >l mange samtaler, der kan spejle elevernes
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs merehorer du? / R D O MK A E T I
horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er
Læs mereDenedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!
På Indre Missions Lederkonference 23. - 25. marts 2012 var en del af undervisningen udformet som et "LK12-køkken" med Helene Svinth Mathiassen, Brian Madsen og Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen som de
Læs mereMatematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede
Læs mereÅrsplan dansk 1. klasse 2015/2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereSådan bruger du Spor. Schultz
Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der
Læs mereTabulex Daginstitution Børn
Tabulex Daginstitution Børn Vejledning til medarbejdere 4. september 2015 Side 1 af 23 Indhold Indledning... 3 Hvad er Tabulex Børn?... 3 Hvordan logger man på?... 3 1. Check-in... 4 2. Her og nu... 5
Læs mereSLS-kasserer. - En vejledning til kassererarbejdet i din lokalbestyrelse
SLS-kasserer - En vejledning til kassererarbejdet i din lokalbestyrelse Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Kassereropgaver i SLS-lokalbestyrelsen... 2 Årsregnskab... 2 Ansøgning om støtte til lokalbestyrelsens
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereLærervejledning til før-opgaver til Kampen for det gode arbejdsliv
til Et sprogskoleforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Formålet med opgaverne Opgaverne er udarbejdet som forberedelse til undervisningsforløbet på Arbejdermuseet. Opgaverne er tilrettelagt, så de
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereSIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale
Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereManual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne
Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen
Læs mereSKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering
SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af
Læs mereFVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus
FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det
Læs mereStress eller ikke stress hvordan?
Stress eller ikke stress hvordan? Førarbejde Par/gruppearbejde Kig på billedet Hvad sker der med kvinden? - hvorfor? - kender I den følelse? Hvad er stress? - hvordan føles det? Kvinden på billedet siger:
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereKender jeg Ole Lund Kirkegaard?
Før jeg læser bogen Kender jeg Ole Lund Kirkegaard? Se på side 20. Her er billeder af 4 bøger. Nina Sahl Ole Lund Kirkegaard Gyldendal 1. Hvad hedder de 4 bøger? 1 2 3 4 2. Hvis du kender bøgerne, så tegn
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mere