Handlingsplan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune 2014

Handlingsplan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune 2014 1

Ydre vilkår, grundlag og strategi Ifølge Folketingets vedtagelse af den såkaldte Ungepakke i 2010, skal kommunerne (under Servicelovens 19, stk. 2 og 3) som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik udarbejde en plan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminalitet. I forlængelse af Retsplejelovens 113 skal der i hver kommune etableres lokalråd, der varetager den tætte kontakt til lokalsamfundet. Det fremgår også, at lokalrådets opgaver navnlig vil være drøftelse af den kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsats i lokalområdet, herunder i tilknytning til SSP-samarbejdet. Af lokalrådscirkulæret (dec. 2006) fremgår det, at Lokalrådet også vil kunne bidrage med udarbejdelsen af en handlingsplan. Handlingsplanen har derfor fokus på den indsats, som kommunen og politiet er fælles om. I Aarhus Kommune har Byrådet besluttet at delegere beslutningskompetencen til rådmændene for Børn og Unge samt Sociale forhold og Beskæftigelse. Handlingsplanen udarbejdes i regi af Lokalråd Aarhus SSP i et samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune. Handlingsplanen har to formål: For det første har handlingsplanen til formål at give en status på udviklingen i ungdomskriminaliteten i det forgangne år. For det andet tegner handlingsplanen retningen for den kriminalpræventive indsats overfor børn og unge på tværs af Aarhus Kommune og Østjyllands Politi i de(t) kommende år. Handlingsplanen bygger således på en strategisk vurdering af den aktuelle udvikling i ungdomskriminaliteten og Aarhus Kommunes generelle tilgang til forebyggelse. Aarhus har en lang tradition for tværfagligt samarbejde generelt og særligt på det kriminalpræventive område. Aarhus Byråd vedtog i sommeren 2012 Forebyggelsesstrategien. Der arbejdes i strategien med et sæt af indikatorer (tegn) på, at et barn/en ung er i øget risiko for at udvikle en risikoadfærd. Det kan defineres som adfærd, hvor der er risiko for, at man på kort eller lang sigt påfører sig selv eller andre skader af psykisk, fysisk og/eller social karakter. Der er en klar sammenhæng mellem en høj grad af risikofaktorer og graden af risikoadfærd. Dette ses for eksempel ved, at børn, der er vokset op i familier med alkoholproblemer, har 2½ gange så stor risiko for at blive indlagt på psykiatrisk hospital, og er i dobbelt så høj risiko for selvmordsforsøg end andre børn. Der er ligeledes et ret entydigt mønster i tyngden af risikoadfærd hos den enkelte unge, idet unge, der har en høj grad af risikoadfærd på én indikator, ofte vil have høj grad af risikoadfærd på andre indikatorer. Dette skyldes, at de grundlæggende komplekse årsager til risikoadfærden hænger sammen med graden af beskyttende faktorer og risikofaktorer. Disse sammenhænge forklarer, at metoder til at mindske risikoadfærd og mulige tegn på mistrivsel - kan være de samme, selvom der er tale om vidt forskellige former for adfærd. 2

Mængden af beskyttende faktorer og risikofaktorer såvel som indikatorer og indsatser kan systematiseres ud fra tre felter, der her illustreres i form af en trekant: Forebyggende Foregribende Indgribende Denne trekant kaldes forebyggelsestrekanten. En central pointe er, at forebyggelsestrekanten skal ses som en helhed. En anden central pointe er, at en indsats i det grønne felt også virker på unge med problemstillinger af en tyngde, der er lokaliseret i trekantens røde felt. Med udgangspunkt i forståelsesramme og model er der formuleret fire principper for en sammenhængende og helhedsorienteret forebyggelsesstrategi: 1. Forebyggelsen skal øge beskyttende faktorer og begrænse risikofaktorer Sammenhængen mellem trivsel, mistrivsel og risikoadfærd forklarer, at metoder til at mindske risikoadfærd kan være de samme, selvom der er tale om vidt forskellige former for adfærd. Disse metoder knytter sig til det mønster af årsagssammenhænge, der er forbundet med de beskyttende faktorer og risikofaktorerne. En virksom forebyggelsesindsats må derfor på alle tre forebyggelsesniveauer tage udgangspunkt i indsatser, der dels fremmer de beskyttende faktorer, som er forbundet med forældreinvolvering og familiens funktionsniveau; evne til selvregulering og selvkontrol; social kompetence; skoletilknytning og skolepræstationer, samt mindske de risikofaktorer der er forbundet med fraværet af disse. 2. Forebyggelsen skal være for alle. Styrke de, der kan selv, understøtte de sårbare og hjælpe de, der har behov. Tænkningen i forståelsesrammen fordrer, at man rammesætter balancen mellem det generelle og det specifikke i den forståelse, at man fastholder eller udvikler en passende volumen i den generelle indsats i den forventning, at dette på længere sigt vil have en varig forebyggende effekt på mistrivsel og risikoadfærd. 3

På samme tid er det naturligvis nødvendigt at have et beredskab til at kunne agere i forhold til konkrete problemstillinger. Det er vigtig at pointere, at en sammenhængende grøn indsats er en forudsætning for, at der kan opbygges virksomme beredskaber til håndtering af de problemstilligner, der viser sig blandt risikogrupper og de mest udsatte børn og unge. Dette understreges af, at sidstnævnte gruppe har potentielt størst effekt af de indsatser, der rettes mod alle børn og unge. 3. Forebyggelsen rettes mod den enkelte, fællesskabet og de institutionelle rammer De beskyttende faktorer og risikofaktorerne kan opdeles efter et individuelt, socialt og strukturelt perspektiv. I forhold til det individuelle niveau vil der være tale om en kompetencemæssig tilgang, hvor indsatsen fokuserer på at udvikle børn og unges mestringskompetencer. På det sociale niveau vil der dels være tale om en kompetencemæssig tilgang, hvor indsatsen skal sætte børn og unge i stand til at bidrage til og profitere af fællesskabet, men også om en strukturel tilgang, hvor de rammer, der stilles til rådighed for fællesskabet, har en betydning for, hvilke fællesskaber og aktiviteter der opstår. Den strukturelle tilgang har som selvstændigt niveau desuden en stor betydning f.eks. i form af fysiske rammer eller lovgivning. 4. Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger En forebyggelsesindsats må være sammenhængende både set i forhold til et aldersmæssigt 0-18-års perspektiv, men også set i forholdt til det samlede problemkompleks. Indsatserne skal som udgangspunkt således ikke rettes mod enkeltstående problemer, men mod de bagvedliggende komplekse mønstre mellem dem, på et alderssvarende niveau i forhold til den aktuelle målgruppe. De generelle trivselsfremmende indsatser rettet mod mindre børn bør således indgå i en samlet fremadrettet strategi for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd, som dermed er medvirkende til at forebygge problematikker, der endnu ikke er konkret aktuelle. Hvad angår børn og unge i risikogrupper må der i de beredskabs- og foranstaltningsmæssige indsatser tages højde for, at de mistrivselssymptomer og eventuel risikoadfærd, der giver anledning til iværksættelse af indsatser, oftest vil være en del af et komplekst sammenspil af problemstillinger, der kræver helhedsorienterede og differentierede indsatser, frem for et ensidigt fokus på enkeltstående problemstillinger hos barnet eller den unge. Basen for det kriminalpræventive arbejde er således alt det positive arbejde, der dagligt leveres af såvel forældrene til børnene og de unge, de lærere og pædagoger, som dagligt arbejder for at skabe gode og trygge rammer for vores alles børn og unge samt andre professionelle, som træder til, når et barn eller en ung har det svært. Dette er på glimrende vis udtrykt i Børn og unge-politikkens vision, ifølge hvilken Aarhus Kommune arbejder for at skabe: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber 4

Denne brede forebyggende og trivselsskabende indsats er for klart flertallet af Aarhus børn og unge nok til at sikre, at de trives i sådan grad, at de ikke påbegynder en kriminel løbebane. Men en lille gruppe af børn og unge har behov for en yderligere indsats, hvis de skal afholdes fra kriminalitet. Der er tale om meget få børn og unge, der i løbet af deres barndom eller ungdom stifter bekendtskab med lovens lange arm. Ud af 26.402 børn og unge i alderen 10-17 år blev 443 individer sigtet for et kriminelt forhold. Dette udgør blot 1,68% af den samlede population. Et så lavt niveau gør også, at der i den statistiske gennemgang, der følger, er tale om meget små tal og meget små bevægelser. Handlingsplanen bygger som sagt videre på det brede forebyggende arbejde, som dagligt leveres i normalområdet, og har til sigte at styrke det forebyggende, foregribende og indgribende arbejde. Denne bredde betyder også, at dokumentet her ikke er et forsøg på at lave en udtømmende liste over samtlige indsatser, tiltag og projekter, der i sidste ende bidrager til den samlede kriminalitetsforebyggende indsats. Bilagt findes dog en kort beskrivelse indsatser, som Aarhus Kommune og Østjyllands Politi er fælles om. Handlingsplanens fokuspunkter Østjyllands Politi, Sociale forhold og Beskæftigelse samt Børn og Unge hæfter sig ved, at de unge aldrig før er blevet sigtet færre gange indenfor et kalenderår. 1 Samarbejdspartnerne hæfter sig også ved, at den personfarlige kriminalitet igen falder til et nyt rekordlavt niveau i 2013. Til trods for det generelle fald viser opgørelserne også, at der er steder, hvor ungdomskriminaliteten udvikler sig i en uønsket retning. Der ses indenfor Lov om euforiserende stoffer en stigning i antallet af sigtede. Hvor udviklingen delvist kan begrundes i en prioriteret indsats fra politiets side, peger undersøgelser samtidigt på, at en lille gruppe af unge kan have et stigende forbrug af euforiserende stoffer (primært hash). En målgruppeanalyse, at 97% af de sigtede i 2013 var drenge og, at 93% var enten 16 eller 17 år. Fra et handlingsperspektiv betyder dette, at indsatsen skal tage højde for, at målgruppen primært er unge, som har forladt grundskolen, og således institutionelt bør kunne findes i uddannelsessystemet en pointe der understøttes yderligere af, at skolerne i Aarhus sidste år oplyste, at man gennem de seneste par år kun har fundet grund til at intervenere cirka 30 1 Igennem den periode, som kommunens database omfatter (siden 2005). 5

gange overfor børn/unge på baggrund af konkrete bekymringer. Dette sker dels i regi af 115 gennem en systematisk screening for tilstedeværelsen af yderligere risikofaktorer, når en ung sigtes efter Lov om euforiserende stoffer. Der vil også blive arbejdet for et øget fokus på såvel problemstillingen som mulige indsatser blandt de professionelle, der har kontakt til unge i aldersgruppen 16-17 år. Ungdommens Uddannelsesvejledning og de medarbejdere, der møder de unge på gaden, vil således være nøgleaktører i forhold til arbejdet med at identificere og brobygge målgruppen ind i nogle af de eksisterende tilbud. Et andet sted, hvor der ses en uønsket udvikling, er tyveri fra byens butikker. For andet år i træk er der tale om en stigning i antallet af børn/unge, som er blevet sigtet for tyveri. Butikstyveri ligger dog fortsat på et lavt niveau når sammenlignet over en længere periode, men udviklingen går i en uønsket retning. Der har gennem 2013 været et øget fokus på førstegangsforseelser hos de børn og unge, hvor man ser en øget risiko for gentagelseskriminalitet (recidiv) gennem tilstedeværelsen af andre risikofaktorer. Fra et forebyggelsesmæssigt perspektiv er der fra samarbejdsparterne fortsat et ønske om at handle endnu tidligere. I 2014 vil derfor stadig være et øget fokus på risikovurderingen på byens fem 115-møder i relation til børn og unge, som sigtes for butikstyveri. Det arbejdes endvidere på etableringen af et netværk med en række aftenåbne butikker, som er særligt ramt af butikstyveri. Her vil man kunne dele erfaringer omkring blandt andet kriminalpræventiv indretning og tiltag. Østjyllands Politi, Sociale forhold og Beskæftigelse samt Børn og Unge glæder sig over udviklingen ift gaderøveri. Gaderøveri har været et fokuspunkt i en årrække, da det er en type af kriminalitet, som skaber en høj grad af utryghed ved de berørte. Samtidigt bidrager det til utryghed mere generelt gennem en følt usikkerhed. Hvor der i 2009 var 64 sigtelser overfor børn og unge for gaderøveri, er dette tal i 2013 nede på 2. En række boligområder, der i større eller mindre grad kan betegnes som udsatte, har igennem 2013 oplevet perioder med en øget grad af utryghedsskabende adfærd. Det har resulteret i hændelser, som til tider har kunnet mærkes som meget voldsomme og har tiltrukket sig en del mediebevågenhed. Opgørelser viser, at kriminaliteten blandt de unge med bopæl i de berørte boligområder faktisk har været faldende de seneste år. Ser vi på udviklingen mellem 2012 og 2013, så er det kun i Bispehaven, at vi ser en svag stigning på 0,4 procentpoint. Der vil i 2014 arbejdes for et øget samarbejde med lokale aktører og interessenter i en række udsatte boligområder, der igennem 2013 har oplevet perioder med en høj grad af utryghedsskabende adfærd. 6

Kort og godt Det er meget få børn og unge, der sigtes for kriminalitet. De, der sigtes, er oftest drenge. De, der sigtes, er oftest i aldersgruppen 15-17 år. Den personfarlige kriminalitet er faldende og udgør en stadig mindre del af ungdomskriminaliteten. Berigelseskriminaliteten er ligeledes faldende, men udgør en stadig større del af ungdomskriminaliteten. Kriminaliteten er ikke organiseret. Der kan ikke lokaliseres en sammenhæng mellem indbrud og lov om euforiserende stoffer. Der kan ikke lokaliseres en typisk kriminalitetstrappe for gruppen af unge, som gentagne gange sigtes for indbrud. Tesen, om at en mindre andel af de unge begår en større andel af kriminaliteten, kan ikke bekræftes. Sociale forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge samt Østjyllands Politi vil i 2014 fortsætte det tætte kriminalitetsforebyggende arbejde med særlig fokus på: At trygheden i byen som helhed og særligt i de udsatte boligområder øges. At udviklingen indenfor butikstyveri stoppes. At gentagelseskriminaliteten fortsætter med at falde. At få brudt en udvikling, hvor en afgrænset gruppe af unge får et stadigt mere uhensigtsmæssigt forhold af rusmidler. Bilagt findes en oversigt over de indsatser, som Sociale forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge samt Østjyllands Politi er fælles om. Foruden ovenstående fokuspunkter vil samarbejdsparterne fortsat arbejde med generel og specifik forebyggelse. 7

Et statistisk overblik Kriminaliteten blandt de 10-17 årige i Aarhus Kommune Nedenfor præsenteres et overblik over udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune. Opgørelsen dækker en femårig periode (2009-2013) 2. Indledningsvist er der fokus på de generelle tendenser i udviklingen. Dernæst brydes data ned i en række yderligere forhold såsom kriminalitetsindhold, alder og køn. Dette har til formål at komme en forklaring på udviklingen og derved mulige fokuspunkter nærmere. GENERELLE TENDENSER Det kan konstateres, at udviklingen i ungdomskriminaliteten mellem 2012 og 2013 viser et mindre fald i såvel antallet som den andel disse udgør af den samlede population. De unge er aldrig blevet sigtet færre gange indenfor et kalenderår 3. Sammenlignet med 2012 er der tale om et fald på 72 sigtelser og 23 sigtede individer. Graf 1 Udvikling i ungdomskriminaliteten sigtede og sigtelser [2009-2013] Antal sigtede Antal sigtelser 700 1237 1400 Antal sigtede/år 600 500 400 300 200 588 1044 472 913 421 984 466 912 443 1200 1000 800 600 400 Antal sigtelser/år 100 200 0 2009 2010 2011 2012 2013 0 Læsevejledning: viser udviklingen i kriminaliteten blandt de unge under 18 år bosat i Aarhus Kommune. Den faldende tendens på ungdomskriminaliteten gør sig også gældende på landsplan. 2 Da databasen ikke benytter såkaldt frosne datasæt og, der derfor kan forekomme mindre ændringer over tid, skal det pointeres, at opgørelserne baserer sig på et udtræk den 29. februar 2014. 3 Igennem den periode, som kommunens database omfatter (siden 2005). 8

Nedbryder vi typen af lovovertrædelser i en række kategorier (graf 2 nedenfor), kan vi se, at Lov om euforiserende stoffer (den grønne kurve) er den eneste kategori, hvor der ses en stigning. Alle andre kategorier er enten stagnerende eller faldende. Graf 2 Antal sigtede/år 400 350 300 250 200 150 100 50 0 378 131 48 Udvikling i ungdomskriminaliteten sigtede opgjort på krim.-kategori [2009-2013] 2009 2010 2011 2012 2013 279 77 71 (Gade-)røveri Lov om euforiserende stoffer Sædelighedsforbrydelse Berigelseskriminalitet Personfarlig kriminalitet Øvrige Læsevejledning: viser udviklingen i kriminaliteten blandt de unge under 18 år bosat i Aarhus Kommune i perioden 2009-2013 opgjort indenfor en række aggregerede kategorier. Er en person både sigtet for brugstyveri og butikstyveri indenfor samme år, vil denne person således tælle for 1 sigtet indenfor den aggregerede kategori. Graf 3 800 Antal sigtelser/år 600 400 200 0 714 Udvikling i ungdomskriminaliteten sigtelser opgjort på krim.-kategori [2009-2013] 171 102 62 96 2009 2010 2011 2012 2013 487 (Gade-)røveri Lov om euforiserende stoffer Sædelighedsforbrydelse Berigelseskriminalitet Personfarlig kriminalitet Øvrige Læsevejledning: viser udviklingen i sigtelser blandt de unge under 18 år bosat i Aarhus Kommune i perioden 2009-2013, som blev sigtet, opgjort indenfor en række aggregerede kategorier. 9

Opgjort i nominelle kan der i forhold til den personfarlige kriminalitet konstateres et fald fra 110 sigtelser fordelt på 82 sigtede individer til 77 sigtede individer med i alt 102 sigtelser. Den personfarlige kriminalitet falder således igen i 2013 til et rekordlavt niveau. Antallet af sigtelser per sigtet individ fortsætter ligeledes med at falde. Nedenfor uddybes udvalgte kategorier og bestemte sigtelsestyper med det formål at lokalisere mere handlingsorienterede tendenser. 10

KØN OG ALDER Drenge sigtes væsentligt oftere for et kriminelt forhold end det er tilfældet med pigerne. For hver én sigtet pige, findes tilsvarende fire sigtede drenge. Tabel 1 Køn / år 2009 2010 2011 2012 2013 Drenge 76,0% 76,1% 79,8% 80,0% 80,8% Piger 24,0% 23,9% 20,2% 20,0% 19,2% En analyse på baggrund af otte års kriminalitetsdata, som uddybes sidste års handlingsplan, viste følgende forhold mellem hyppigheden af sigtede drenge og piger. Graf 4 Forhold mellem antallet af sigtede og sigtelser overfor drenge sammenlignet med piger pba sigtelser pba sigtede Forholdet mellem drenge og piger 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Læsevejledning: viser forholdet mellem antallet af sigtelser (blå) og sigtede (lilla) mellem drenge og piger. En værdi på Y-aksen på 2 angiver, at drengegruppen har dobbelt så mange sigtede/sigtelser end pigerne det pågældende år. Udviklingen mellem 2012 og 2013 understøtter vurderingen af, at forskellen mellem sigtede drenge og sigtede piger bliver mere markant. Dette billede er dog afhængigt af hvilken type kriminalitet, der er tale om. Diagram 1 nedenfor viser fordelingen af gerningsindhold: Diagram 1 Læsevejledning: viser fordelingen af sigtede 10-17 årige i 2013 indenfor de 6 kriminalitetskategorier opgjort på køn. Diagrammet viser, at den mest markante forskel skal findes i kategorien berigelseskriminalitet, som udgør en betragtelig større andel af den begåede kriminalitet hos piger end hos drengene. 11

DEN KRIMINELLE LAVALDER Igennem nedenstående laves der en række opgørelser på aldersgrupperne 10-14 årige og 15-17 årige.. Denne opdeling er begrundet i den kriminelle lavalder. Sidste års handlingsplan viste en stigning mellem 2011 og 2012. Denne kunne lokaliseres til gruppen under den kriminelle lavalder herunder primært indenfor berigelseskriminalitet. Denne udvikling var et brud med den generelle tendens, hvor de yngstes andel af kriminaliteten havde været faldende igennem en længere årrække. I 2013 falder de 10-14 åriges andel af det totale antal sigtede igen. Graf 5 Udvikling i forholdet mellem sigtede under- og over den kriminelle lavalder Under krim.lavalder Over krim.lavalder %andel af årets samlede antal sigtede 10-17 årige 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 60% 40% 2009 68% 75% 70% 32% 25% 30% 2010 2011 2012 74% 26% 2013 Læsevejledning: viser fordelingen af sigtede henholdsvis over- og under den kriminelle lavalder som andel af det samlede antal sigtede i perioden 2009-2013. 2013. Hvilken type af kriminalitet, de to aldersgrupper sigtes for, er illustreret i diagram 2 nedenfor. Diagram 2 Læsevejledning: : viser fordelingen af sigtelser i 2013 for grupperne over og under den krim.lavalder indenfor de 6 kriminalitetskategorier som andel af gruppens samlede antal sigtelser opgjort på køn. 12

Den mest markante forskel mellem de to aldersgrupper ses indenfor Lov om Euforiserende Stoffer, som tegner sig for 14% af sigtelser hos gruppen over den kriminelle lavalder, mens dette blot er 0,4% hos de 10-14 årige. Diagrammet viser også, at berigelseskriminalitet udgør trefjerdedele af sigtelserne overfor de 10-14 år. Hos de 15-17 årige er dette lidt under halvdelen. At den personfarlige kriminalitet udgør en næsten lige stor andel hos de to grupper, selvom der er store forskelle når målt i nominelle tal, er ligeledes bemærkselsesværdigt. Det skal dog her bemærkes, at såvel antallet af sigtede som antallet af sigtelser indenfor kategorien personfarlig kriminalitet er halveret for aldersgruppen 10-14 år siden 2009. 13

BERIGELSESKRIMINALITET Mere end hver anden gang en ung under 18 år sigtes for et kriminelt forhold, er der tale om berigelseskriminalitet. Kategorien omfatter følgende lovovertrædelser: Butikstyveri Tyveri Brugstyveri Indbrud Lokalrådet indstillede sidste år at have fokus på indbrud og førstegangskriminalitet herunder særligt butikstyveri. Grafen nedenfor viser fordelingen af sigtede indenfor hver af de ovenstående fire kriminalitetstyper. Graf 6 Udvikling i antallet af sigtede indenfor berigelseskriminalitet (sigtede i perioden 2009-2013) 250 206 Antal sigtede/år 200 150 100 50 131 102 136 165 0 2009 2010 2011 2012 2013 Brugstyveri Butikstyveri Indbrud Tyveri Læsevejledning: viser udviklingen i antallet af sigtede indenfor hver af kriminalitetstyperne under den samlede kategori berigelseskriminalitet. En person, som både er sigtet for brugstyveri og butikstyveri indenfor samme år, vil tælle som 1 sigtet i begge. Grafen viser, at butikstyveri igen i år tegner sig for en stigning. For andet år i træk er der tale om en stigning i antallet af børn/unge, som er blevet sigtet for tyveri fra byens butikker. Stigningen ligger på 30 individer men samtidigt næsten 100 sigtelser, hvilket tilsvar en stigning på 60%. Som pointeret i handlingsplanen 2012/13, så ligger butikstyveri fortsat på et lavt niveau når sammenlignet over en længere periode, men udviklingen går i en uønsket retning. Butikstyveri var et af de punkter, som lokalrådet indstillede at prioritere sidste år, da samarbejdsparterne samtidigt var ekstra betænkelige ved, at forklaringen bag stigningen skulle findes blandt de under den kriminelle lavalder. Der har gennem 2013 været et øget fokus på førstegangsforseelser hos de børn og unge, hvor man ser en øget risiko for gentagelseskriminalitet (recidiv) gennem tilstedeværelsen af andre risikofaktorer. 14

Fra et forebyggelsesmæssigt perspektiv er der derfor et ønske om at komme på banen endnu tidligere. Ifølge den svenske kriminolog Per-Olof Wikström er alle typer af kriminalitet kendetegnet ved at være handlinger, der forbryder sig mod et sæt af regler, som er nedsat ved lov. Et sådan lovgivningsmæssigt regelsæt er udtryk for en moral, som kan (vil) være forskellig over tid og sted. Ifølge Wikström kan kriminalitet således defineres som en handling, der forbryder sig imod moralske regler besluttet ved lov. Når man skal forstå årsagerne til kriminelle handlinger, er man derfor nødt til at forstå, hvad der får personer til at handle imod denne etablerede moral. 4 En sådan teori har derfor behov for at være personorienteret. Da miljøet (de fysiske omstændigheder, hvor handlingen foretages) må antages at spille ind, skal teorien ligeledes være situationel. Som eksempel kan nævnes en person, der befinder sig alene på en øde ø. Personens muligheder for at begå kriminalitet på siges at være begrænset til sammenligning med beruset person på en overfyldt bar i en storby. Den teoretiske tilgang, som Wikström beskriver, bliver derved en situationel handlingsteori Situational Action Theory (SAT). En hovedpointe i SAT er, at ser en person ikke en kriminel handling som et muligt valg, så bliver selvkontrol, overvejelse og vægtning (deliberation) underordnet for udfaldet. Som eksempel kan det være forskelligt, om personer ser en ulåst parkeret bil som en mulighed for at stjæle den, eller blot tænker at ejer/politi bør kontaktes. At vælge at stjæle bilen vil for mange (de fleste) slet ikke være en handlemulighed. Den proces, der ligger forud for at deliberation, bliver derfor relevant. Denne kaldes i personens moralske filter. Det moralske filter, er det filter ud fra hvilket, der sker en selektion, om en given handling bliver vurderet som passende. Hvis den kriminelle handling anses som mulig, så følger der en proces, som involverer valg og kontrol. 5 Wikströms udleder denne model: 6 4 Wikström, 2010, s. 214ff 5 Wikström, 2010, s. 227 6 Revideret model præsenteret af Wikström på Den Kriminalpræventive Dag 2013. 15

Ifølge model er der fra et forebyggelsesmæssigt perspektiv to mulige indsatsområder : 1. Arbejde med en persons moralske filter. 2. Arbejde med en persons selvkontrol. Får man opbygget et moralsk filter, der betyder, at en kriminel handling ikke længere anses som en handlemulighed, vil udfaldet aldrig blive kriminalitet. Arbejdet med selvkontrol ligger længere ude i processen på et tidspunkt, hvor kriminalitet allerede eksisterer som en mulighed handling. I et forsøg på at opsætte Wikströms teoretiske model til en pædagogisk praksis (en indsats) har SSP udviklet en workshop, hvor man gennem metoden forumspil kan fokusere på og arbejde med det noget abstrakte begreb moral. Workshoppen er opdelt i to forskellige forløb. Indledningsvist stilles deltagerne overfor en række fiktive moralske dilemmaer med det formål at få debatteret moral som begreb. Derefter lægges der op til en fælles diskussion om, hvorvidt man er enige i lovgivningen eller ej. På den måde arbejdes der både med moral i forhold til normer og kulturer, men også moral, som den kommer til udtryk i vores lovgivning. Der formuleres nogle fiktive cases, som skal bruges i workshoppens 2. del. I 2. del af workshoppen udspilles dilemmaerne (cases) af skuespillere som forumspil, der er et pædagogisk redskab, der gør det muligt at bringe virkelighedens dilemmaer ind i træningsrummet. Workshoppens deltagere kan udforske, diskutere og reflektere over handlemulighederne i forhold til sociale og moralske dilemmaer og konflikter, som de møder i hverdagen. Hensigten er, at refleksionerne i forumspillet også kan bidrage til at styrke og udvikle de unges evner til at håndtere virkelighedens dilemmaer og bidrage til, at de unge reflekterer over deres individuelle moralske filter. Formålet med forumspillene er, at gruppen opnår en fælles læring og refleksion omkring den mangfoldighed af handlemuligheder, der er når de møder konflikter eller står i vanskelige moralske dilemmaer. Forumspil har således både potentialer i forhold til bearbejdelse af moral samt konflikthåndtering. Der vil i 2014 fortsat være et øget fokus på risikovurderingen på byens fem 115-møder i relation til børn og unge, som sigtes for butikstyveri. Det planlægges endvidere et samarbejde/netværk med en række aftenåbne butikker, som døjer med butikstyveri. Der er tale om et netværk, hvor man kan dele erfaringer omkring blandt andet kriminalpræventiv indretning og tiltag. 16

INDBRUD Lokalrådet indstillede i 2013, at indbrud skulle være et prioriteret fokusområde. Graf 7 viser, at antallet af unge, som sigtes for indbrud, er faldet mellem 2012 og 2013. Der er tale om et fald fra 67 sigtede individer i 2012 til 51 i 2013. Graf 7 Udviklingen indenfor indbrud Antal sigtede Antal sigtelser Antal sigtelser per sigtet individ Antal sigtede/sigtelser 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2009 2010 2011 2012 2013 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Gns. antal sigtelser per sigtet Læsevejledning: viser udviklingen i antal sigtede, sigtelser samt gns antal sigtelser per sigtet individ indenfor indbrud i perioden 2009-2013. Ser vi på antallet af sigtelser kan der ligeledes konstateres et fald. Siden sidste år er der sket et fald i antallet af sigtelser fra 148 til 84. Dette udgør et fald på hele 43%. Som det tydeligt fremgår af tabellen nedenfor begås indbrud mere elle mindre udelukkende af drenge over den kriminelle lavalder. I 2013 var der faktisk ikke en eneste pige, som blev sigtet for indbrud. Tabel 3 Andel af totale antal sigtelser for indbrud 2009 2010 2011 2012 2013 Drenge 98,7% 97,9% 89,1% 99,3% 100,0% 10-14år 7,1% 11,4% 8,5% 6,1% 14,3% 15-17år 91,6% 86,4% 80,6% 93,2% 85,7% Piger 1,3% 2,1% 10,9% 0,7% 0,0% 10-14år 0,0% 2,1% 0,0% 0,7% 0,0% 15-17år 1,3% 0,0% 10,9% 0,0% 0,0% Total 100% 100% 100% 100% 100% Læsevejledning: viser fordelingen af sigtelser opgjort ift den kriminelle lavalder og på køn over perioden 2009-2013. Sidste års opgørelser viste, at det heller ikke tyder på, at de, der sigtes for indbrud, er avanceret fra butikstyveri over tyveri af f.eks. knallerter til indbrud. Der kunne således ikke 17

lokaliseres en typisk kriminalitetstrappe for gruppen af unge, som gentagne gange sigtes for indbrud. 7 For gruppen af unge med mange sigtelser ses dog en klar tendens til, at gruppen generelt har mange sigtelser på tværs af mange kriminalitetstyper. Politiet vurderer desuden, at indbrud begået af unge overordnet set ikke er organiseret. 7 Unge, der sigtes for indbrud minimum tre år og har mindst 6 sigtelser indenfor perioden [2005-2012]. 18

Personfarlig kriminalitet I dette afsnit er der fokus på udviklingen indenfor den personfarlige kriminalitet. Kategorien personfarlig kriminalitet omfatter følgende lovovertrædelser: Vold Kvalificeret vold Drab og drabsforsøg Samt øvrige personfarlige Der er desuden fokus på henholdsvis røveri og gaderøveri, som måske nok finder sit motiv i berigelse, men adskiller sig ved at indbefatte enten vold eller truslen herom. Som det konstateres i de indledende afsnit, så har den personfarlige kriminalitet med undtagelse af ét år været faldende siden 2006. Med i alt 77 unikke sigtede er niveauet i 2013 det laveste, der er set (i den periode, som kommunen har statistik på). Graf 8 Antal sigtede/år 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 90 Udvikling i antallet af sigtede indenfor personfarlig kriminalitet (sigtede i perioden 2009-2013) 77 61 47 44 41 38 32 25 34 17 16 12 13 21 1 1 2 5 1 2009 2010 2011 2012 2013 Drab og drabsforsøg Vold Vold, kvalificeret Øvrige personfarlige Læsevejledning: viser udviklingen i antallet af sigtede indenfor hver af kriminalitetstyperne under den samlede kategori personfarlig kriminalitet. En person, som både er sigtet for vold og kval.vold indenfor samme år, vil tælle som 1 sigtet i begge. Dette forklar differencen mellem de 77 unikke antal sigtede og den højere total på tværs af værdien i grafen. 19

I 2013 blev i alt 38 individer sigtet for vold. Tallet er faldet kontinuerligt siden 2006, hvor 124 individer blev sigtet for vold. På baggrund af, at kvalificeret vold over perioden udviste en svagt stigende tendens sammenholdt med udviklingen under drab og drabsforsøg, indstillede Lokalrådet i 2013, at den meget alvorlige kriminalitet skulle være et fokusområde. Fokus skulle blandt andet bestå i målrettet brug af myndighedssamarbejdet TUS. Den indledende bemærkning om, at der er tale om meget små tal og meget små bevægelser generelt, når man kigger på ungdomskriminalitet, gør sig i særdeleshed gælder her. Når dette er sagt, glæder samarbejdsparterne sig over en udvikling, hvor der i 2013 var 17 sigtede mod 26 personer i 2012. (GADE-)RØVERI Gaderøverier har siden 2009 været et særligt fokuspunkt for Lokalrådet. I 2011 indstillede Lokalrådet grundet en række begivenheder desuden at sætte fokus på røveri. Siden peaket i 2011 er antallet af unge, som sigtes for røveri, fortsat faldende. Såvel antallet af sigtede som antallet af sigtelser for røveri er faldet mellem 2012 og 2013. Graf 9 Antal sigtede/sigtelser 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Udvikling indenfor røveri og gaderøveri [2009-2013] Gaderøveri - sigtede Gaderøveri - sigtelser Røveri - sigtede Røveri - sigtelser 0 2009 2010 2011 2012 2013 Læsevejledning: viser udviklingen i antal sigtede og sigtelser indenfor røveri og gaderøveri mellem 2009-2013. Ser vi på gaderøveri, så har dette været faldende i flere år. I 2013 var der kun to tilfælde af unge, som blev sigtet for gaderøveri. Til sammenligning var der i 2009 over 50 sigtede. 20

Lov om euforiserende stoffer Når børn og unge sigtes efter Lov om Euforisende Stoffer er der stort set altid tale om hash. En kørsel på otte års samlet statistisk materiale viste i sidste års handlingsplan, at der er tale om en meget afgrænset målgruppe. En analyse sidste af hele perioden 2005-2012 viste; at 9 ud af 10 sigtede var drenge, og at 96% af de sigtede var over den kriminelle lavalder. 8 Ser vi alene på 2013 bekræftes dette billede. I 2013 var 97% af de sigtede er drenge og 93% var enten 16 eller 17 år. Sundhedsstyrelsen udarbejder hvert andet år en rapport omkring udbredelsen af rusmidler i Danmark. Ifølge denne så bliver flertallet af unge mere tilbageholdende ift brugen af rusmidler, mens et fåtals adfærd bliver mere markant (Narkosituationen i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 2012). En anden undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, som omhandler unges brug af alkohol, viser en lignende udvikling. Her er andelen af unge, som slet ikke drikker steget, mens der samtidigt findes en mindre gruppe, hvis adfærd er meget markant. Udviklingen peger således i begge tilfælde i retning af en polarisering. Ser vi på udviklingen i antallet af unge, som sigtes for Lov om Euforiserende stoffer i Aarhus, peger denne i retning af den modsatte tendens: Graf 10 Udvikling indenfor Lov om Euforiserende Stoffer [2009-2013] Antal sigtede Antal sigtelser Antal sigtelser per sigtet individ Antal sigtede/sigtelser 120 100 80 60 40 20 0 2009 2010 2011 2012 2013 1,40 1,35 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 Antal sigtelser per sigtet individ Læsevejledning: viser udviklingen i antal sigtede, antal sigtelser og det gennemsnitlige antal sigtelser per sigtet individ (sekundær Y-akse) indenfor Lov om euf for perioden 2009-2013. 8 Se evt uddybelse side her. 21

Som graf 9 viser, ses der en stigning i såvel antallet af sigtede som antallet af sigtelser samt det gennemsnitlige antal sigtelser per sigtet individ. Når vi sammenholder denne vurdering med Sundhedsstyrelsens konklusioner og målgruppeanalysen ovenfor peger dette i retning af, at den specifikke indsats skal tage højde for, at målgruppen primært er unge, som har forladt grundskolen, og således institutionelt bør kunne findes i uddannelsessystemet en pointe der understøttes yderligere af, at skolerne i Aarhus sidste år oplyste, at man gennem de seneste par år kun har fundet grund til at intervenere cirka 30 gange overfor børn/unge på baggrund af konkrete bekymringer. Ungdommens Uddannelsesvejledning og gademedarbejdere vil således være nøgleaktører i forhold til arbejdet med at identificere og brobygge målgruppen ind i nogle af de eksisterende tilbud. Et forsøg på at komme udviklingen nærmere ud fra en geografisk betragtning er udfordret af det forholdsvist lave sigtelsestal. En kørsel på skoleniveau viser meget små tal og derved meget store forholdsmæssige udsving fra år til år. Ser vi på de unges bopælsdistrikter er der dog en tendens til, at de lokaldistrikter, der befinder sig i eller tæt ved de særligt udsatte boligområder, ligger en anelse højere end normen. En sådan fordeling kan både finde sin forklaring i tesen omkring polarisering samt, at denne type boligområder ofte vil have et forholdsvist højere antal unge. Hæver vi blikket til socialdistriktsniveauet ser vi, at fire ud af hver tiende sigtet ung er bosat i Socialdistrikt Vest. Tabellen viser samtidigt, at Nord tegner sig for den mest markante udvikling både fra en forholdsmæssig betragtning samt i nominelle tal. Tabel 4 Lov om Euforiserende Stoffer Socialdistrikt / år 2009 2010 2011 2012 2013 Centrum 5 7 6 7 4 Nord 16 10 12 9 18 Syd 9 15 10 16 18 Vest 20 21 23 25 31 Total 51 53 51 57 71 Læsevejledning: viser antallet af unge sigtet efter Lov om Euf fordelt på socialdistriktsniveau pba deres bopælsdistrikt på sigtelsestidspunktet. 22

Gentagelseskriminalitet (recidiv) Nedenfor ses nærmere på gentagelseskriminalitet - også kaldet recidiv. Der ses nærmere på to former for gentagelseskriminalitet. Først undersøges omfanget og udviklingen i mængden af unge, som sigtes flere år i træk. Dernæst er der fokus på de unge, som sigtes flere gange indenfor samme år. Diagrammet viser gentagelseskriminaliteten blandt børn og unge på tværs af kalenderår. Diagram 3 Recidiv på tværs af år Aldersgruppe: 10-17 årige Ingen nye sigtelser En ny To nye Tre nye Flere end tre nye Andel af sigtede 10-17 årige 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mål2009-Eval2010 (n=588) Mål2010-Eval2011 (n=471) Mål2011-Eval2012 (n=419) Mål2012-Eval2013 (n=466) Læsevejledning: viser udviklingen i gentagelseskriminalitet for gruppen af unge under 18 år. De individer, der blev sigtet i et kalenderår (måleperioden X), evalueres året efter (X+1) ift, om de her er blevet sigtet igen. Værdien 466 var således en opfølgning på de, som blev sigtet i 2012. Y-aksen er opgjort i andele af det samlede antal sigtede for at gøre årene sammenlignelige. Overordnet set kan det bemærkes, at 75,1% af de børn og unge, som blev sigtet i 2012, ikke er blevet sigtet igen i 2013 (blå kurve). Dette er en lille stigning fra året før og betyder, at en større andel af unge med en eksisterende plet på straffeattesten har formået at afholde sig fra kriminalitet (være blevet sigtet igen). Gentagelseskriminalitet eksplicit blandt den yngste gruppe var et af fokuspunkterne, som Lokalrådet pegede på sidste år. Årsagen til dette fokus ses i diagrammet nedenfor i springet fra 104 til 139 mellem 2011 og 2012 (de to søjler yderst til højre). 23

Diagram 4 Andel af sigtede 10-14 årige 100% 80% 60% 40% 20% 0% Recidiv på tværs af år Aldersgruppe: 10-14 årige Ingen sigtelser 1 ny sigtelse 2 nye sigtelser 3 nye sigtelser Flere sigtelser Mål2009-Eval2010 (n=234) Mål2010-Eval2011 (n=152) Mål2011-Eval2012 (n=104) Mål2012-Eval2013 (n=139) Læsevejledning: viser udviklingen i gentagelseskriminalitet for gruppen af børn/unge i aldersgruppen 10-14 år. De individer, der blev sigtet i et kalenderår (måleperioden X), evalueres året efter (X+1) ift, om de her er blevet sigtet igen. Y-aksen er opgjort i andele af det samlede antal sigtede for at gøre årene sammenlignelige. Figuren viser, at udviklingen går i den rigtige retning, da en større andel i 2013 ikke er blevet sigtet igen. Samtidigt viser den faldende n-værdi, at det samlede antal sigtede i aldersgruppen har været faldende over en årrække. I 2009 var der 234 sigtede under den kriminelle lavalder. I 2013 er dette faldet til 116. Diagrammet nedenfor viser gentagende sigtelser indenfor ét kalenderår. Diagram 5 Recidiv indenfor samme år Aldersgruppe: 10-17 år Andel individer ift samlet antal sigtede 80% 60% 40% 20% 0% 2009 2011 2013 1 2 3 4 5 10-15[ 6-10[ >=15 Antal sigtelser per individ per år Læsevejledning: viser fordelingen af individer på en række intervaller (X-aksen) ift det samlede antal sigtede det pågældende år. Der regnes i andele for at gøre årene sammenlignelige. (eksempel: første søjle på X-aksen indikerer, hvor stor en andel af de sigtede unge det år, som kun blev sigtet 1 gang). Det ses, at klart størstedelen af de sigtede kun sigtes én gang. Samtidigt ses også en lille gruppe af unge, som indenfor samme år sigtes adskillige gange. 24

Udsatte boligområder I dette afsnit ses nærmere på udviklingen i en række boligområder, der igennem 2013 har oplevet perioder med en øget grad af utryghedsskabende adfærd. Det har resulteret i hændelser, som til tider har kunnet mærkes som meget voldsomme og har tiltrukket sig en del mediebevågenhed. Der er tale om Bispehaven, Gellerup, Langkærparken, Rundhøj og Viby Syd. Det er områder, som alle i større eller mindre grad kan betegnes som udsatte. Det skal indledningsvist påpeges, at opgørelserne i dette afsnit ikke kan sammenlignes med de andre afsnit i dokumentet. Årsagen her til er, at data kommer fra to forskellige databaser med hver deres regnskabslogik, hvilket har betydning for inklusionskriterierne. Den geografiske afgrænsning til et boligområde betyder også, at mindre udsving i de nominelle værdier vil kunne fremstå som ret betydelige. Disse forbehold taget i betragtning så kan opgørelserne brugs såvel som sammenligningsgrundlag områderne i mellem og samt til at vise en udvikling over tid. Graf 11 Udvikling i ungdomskriminaliteten i en række udsatte boligområder Andel sigtede 10-17årige i boligområdet 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Bispehaven Gellerupparken/Toveshøj Langkærparken Rundhøj Viby Syd Aarhus (gns) 7,5% 7,3% 6,7% 5,2% 4,7% 4,5% 4,4% 4,3% 2,1% 2,9% 2,2% 1,5% 2009 2010 2011 2012 2013 Periode jan.-nov. det pågældende år Læsevejledning: viser udvikling i ungdomskriminaliteten mellem 2009-2013 blandt de 10-17 årige, som er bosat i en række boligområder. Bemærk henvisningen til de forskellige inklusionskriterier, som det beskrives øverst i dette afsnit. At opgørelsen bygger på perioden jan-nov er begrundet i forsinkelser ifbm seneste opdatering af databasen. Kurven for Rundhøj stopper i 2011, da niveauet i 2012 og 2013 lå under 5 individer (databasens minimum). 25

Grafen viser, at kriminaliteten blandt de bosatte unge faktisk er faldet i samtlige områder, når man ser over en 5-årig periode. Ser vi på udviklingen mellem 2012 og 2013, så er ungdomskriminaliteten faldet i alle andre områder end Bispehaven, hvor vi ser en svag stigning på 0,4 procentpoint. BISPEHAVEN Bispehaven oplevede tilbage i maj og en periode frem en meget høj grad af utryghedsskabende adfærd fra en gruppe (primært) lokale unge. Arbejdet med at genskabe ro og tryghed blandt Bispehavens beboere og brugere har siden haft topprioritet hos kommune og politi. Vurderingen primo 2014 er, at der er forholdsvist roligt i området, men det understreges fra de samarbejdende parter, at der ikke kan stilles nogen garanti for, at dette også er tilfældet i morgen. Der arbejdes fortsat tæt på tværs af Socialforvaltning, Beskæftigelsesforvaltningen, Børn og Unge samt politi og boligforening. Aarhus Kommune er sammen med Østjysk Bolig og Østjyllands Politi i færd med at udarbejde en samlet langsigtet strategi for området kaldet Strategi- og handlingsplan for Bispehaven En fælles plan for en fælles fremtid. Der laves i 2014 en fælles Code of Conduct - et kodeks af gensidige forventninger til hinanden generelt og specifikt ift det tværfaglige samarbejde og en fælles tilgang til områdets børn og unge. Man har endvidere påbegyndt et forløb, som har til formål at opkvalificere de lokale medarbejdere, som arbejder med børn og unge. Der er indledningsvist fokus på mentalisering og konflikthåndtering. Endvidere arbejder Borgmesterens Afdeling, Sociale forhold og Beskæftigelse samt Børn og Unge på et nyt tiltag med at tilbyde hjælp til familier til kriminalitetstruede unge, som ønsker at flytte fra byens udsatte boligområder, men ikke har de fornødne økonomiske og/eller sociale ressourcer. Indsatsen går under betegnelsen Ny Start. Københavns Kommune har haft gode erfaringer med et lignende tiltag. Ovenstående delprocesser skal tilsammen bidrage til at skabe rammerne for en mere ensartet, koordineret og fokuseret tværgående indsats i Bispehaven. TILST Lokalområdet Tilst har periodevis været præget af indbrud, hærværk problemskabende adfærd blandt en gruppe unge. Dette har primært været centeret omkring Langkærparken, TST, DBU, Tilst Bibliotek og Tilst skole. Over julen 2013 skete der en opblomstring i uroen og hærværk i form af en række episoder med stenkast mod Aarhus Sporvejes busser samt hærværk og indbrud centreret omkring Langkærparken, Fakta, TST og det lokale bibliotek. Arbejdet med at genskabe tryghed og ro blandt både beboere og lokale aktører har siden haft høj prioritet. 26

Man har gennemført en tryghedsvandring for at anskue området i et helhedsperspektiv. Tryghedsvandringer er en kriminalpræventiv metode til at anskue de fysiske forhold i et lokalområde med henblik at øge andelen af tryghedsskabende forhold. Lokale og kommunale aktører indkaldes primo 2014 til gennemgang af rapporten for igangsættelse af rapportens anbefalinger. De første fysiske udbedringer i området (nedskæring af beplantning og øget belysning) er allerede påbegyndt af Al2bolig og Tilst Fritidsklub. På baggrund af uroen i julen 2013 blev der hurtigt iværksat en ekstra opsøgende gadeplansindsats koordineret i samarbejde. Siden december 2013 har der ikke været flere episoder med stenkast mod bybusserne i lokalområdet Tilst. Uroen i Tilst vurderes ikke at kunne tilskrives én gruppe unge og at der ikke kunne påvises nogen sammenhæng mellem episoderne med stenkast og det udøvede hærværk og indbrud i området. RUNDHØJ Rundhøj har gennem flere omgange påkaldt sig opmærksomhed i forbindelse med uroskabende adfærd. Sidst oplevede man i vintermånederne en del uro, som vurderes at være relateret til blandt andet slag af hash ved Rundhøj Torv. Den lokale Netto-butik var også plaget af butikstyveri. Et møde med repræsentanter fra Netto viste, at området opleves roligt, og at man ikke længere har de uroskabende unge i forretningen. Der er ligeledes her gennemført en tryghedsvandring. Aktuelt vurderes det til trods for enkelte episoder, at der er roligt i området. GELLERUP Foranlediget af andre steder i byen har man i regi af det lokale 115-forum påbegyndt en afdækning af gruppedannelser blandt områdets unge såvel lokalt som ud ad området. Afdækningen viser, at der er bekymringer for række grupperinger både over og under 18 år, men samtidigt, at disse i større eller mindre grad er kendte unge, som der arbejdes tværfagligt med på både normalområdet, på specialområdet og hos politiet. 27

BILAG 1 Kriminalitetskategori Berigelseskriminalitet (Gade-)røveri Lov om euforiserende stoffer Kriminalitetstype* Brugstyveri Butikstyveri Indbrud Tyveri Gaderøveri Røveri Euforiserende stoffer Personfarlig kriminalitet Vold Vold, kvalificeret Drab og drabsforsøg Øvrige personfarlige Sædelighedsforbrydelse Blufærdighedskrænkelse Forbrydelser mod kønssædeligheden Voldtægt Øvrige Brandstiftelse Dokumentfalsk Hærværk Politivedtægten Retsplejeloven Våben og sprængstof Øvrige *Størrelsen kriminalitetstype er i forvejen en aggregeret størrelse, som kan indeholde flere paragrafer indenfor enten Straffeloven, Retsplejeloven eller Lov om euforiserende stoffer. 28

BILAG 2 SAMARBEJDSOMRÅDER MELLEM AARHUS KOMMUNE OG ØSTJYLLANDS POLITI Nedenfor beskrives kort det samarbejde, der er etableret mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi et samarbejde der foregår på flere niveauer: Strategisk niveau Planlægningsniveau Indsatsniveau STRATEGISK NIVEAU Politidirektøren har formandskabet for Kredsrådsmøderne med deltagelse af de 7 kommuner i Østjyllands Politikreds. Borgmesteren deltager for Aarhus Kommune. Herudover afholdes møder mellem Politidirektøren og Magistratens afdeling for Sociale forhold og Beskæftigelse, repræsenteret ved Rådmanden, Direktøren og Socialchefen. PLANLÆGNINGSNIVEAU Det faste samarbejde mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi er organiseret i Lokalråd SSP Aarhus. I Lokalrådet sidder ledelsen for Magistratsafdelingen for Børn og Unge, der har formandskabet, ledelsen for Socialforvaltningen og ledelsen for Beskæftigelsesforvaltningen og Østjyllands Politi. Der afholdes møder cirka hver femte uge, hvor der tages beslutninger i forhold til planlægning af det forebyggende arbejde for børn og unge. Der samarbejdes også i Lokalråd Aarhus Vest, hvor indsatsen i forhold til de særlige problematikker vedrørende kriminalitetsforebyggelse, der gør sig gældende i de udsatte boligområder i Aarhus Vest, planlægges og koordineres. INDSATSNIVEAU 115: Desuden samarbejdes der i fem faste kriminalpræventive fora fordelt over kommunen (1 i Nord, 1 i Syd, og 2 i Vest), hvor der er mulighed for udveksling af oplysninger mellem Politi og kommune i henhold til Retsplejelovens 115. Her deltager repræsentanter for Socialforvaltningen, Børn & Unge, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Østjyllands Politis Forebyggelsessektion, samt SSP Aarhus, der står for koordination og sekretariatsbistand til møderne. Opsøgende Forum: Tværfagligt samarbejdsforum mellem Børn og Unges FU-opsøgende medarbejdere og gadeplansmedarbejdere fra Sociale forhold og Beskæftigelse, Politiets Forebyggelsessektion og SSP. I særlige situationer indkaldes også repræsentanter for frivillige organisationer, boligforeninger m.m. Koordinationsgruppe for Opsøgende Forum varetager den koordinerende funktion, når der på Netops-møderne opstår behov for hurtige ledelsesbeslutninger. Sektions- og afdelingsledere fra Børn og Unge, Socialforvaltningen (HotSpot-Centeret og Ungdomscenteret) samt Politiet er faste deltagere i koordinationsgruppen. 29

Konfliktråd og mægling: I forbindelse med etableringen af Konfliktråd i Østjyllands Politi er der indledt et samarbejde med Aarhus Kommune om uddannelse af mæglere. Tværgående Ungesamarbejde (TUS): Fælles myndighedssamarbejde mellem Østjyllands Politi, Sociale forhold og Beskæftigelse samt Børn og Unge. Målgruppen er kriminelle unge primært i alderen 14-18 år, som har begået førstegangskriminalitet af et vist omfang, gentagen alvorlig kriminalitet, personfarlig kriminalitet, eller som medvirker til at anstifte uro, men hvor den unge ikke er indstillet til ungesamråd. TUS blev etableret som projekt under navnet YOT i Aarhus Vest i 2007. 1. januar 2013 blev TUS gjort permanent og udvidet fra Aarhus Vest til bydækkende indsats. Lokalråd for SSP: Samarbejdet hviler på en aftale fra 1985 mellem Århus Byråd og Politimesteren i Århus, hvoraf det fremgår, at kommunen og politiet gensidigt forpligter sig til at stille personale til rådighed for et permanent SSP-samarbejde. I forlængelse heraf er oprettet kriminalpræventive 115-fora med tilhørende enkeltsagskoncept vedtaget i Lokalråd Aarhus SSP. Indsats mod diskrimination og radikalisering: Samarbejde om antiradikalisering, etableret som drift under SSP fra 1. januar 2011. Indsatsen består af kompetenceudvikling og indgribende indsatser. Der samarbejdes med Politiets Efterretningstjeneste og Social- og Integrationsministeriet, og en del af den indgribende del af indsatsen er puljefinansieret. Ungesamråd: Politikredsene er pålagt af Justitsministeriet at oprette Ungesamråd i hver kreds. Oprettelse af Ungesamråd i Østjyllands Politikreds er 1. december 2011 besluttet i Kredsrådet, og samrådet er under etablering med Østjyllands Politi som koordinerende myndighed. 360graders-eftersyn: Samarbejde mellem Østjyllands Politi, Told og Skat og Aarhus Kommune, som sigter særligt på økonomiske kriminalitet. Konfliktmægling: Lokalråd Aarhus SSP og Østjyllands Politi anser konfliktmægling /mediering for en væsentlig indsats i kriminalitetsforebyggelsen. Under ledelse af Østjyllands Politi er der derfor igangsat en uddannelsespakke, der omfatter fem undervisningsdage og en praksisfase med en tværfaglig deltagerkreds bestående af Politi, gademedarbejdere samt opsøgende medarbejdere fra både Socialforvaltning og Børn og Unge. Lederråd: Lokalrådet har besluttet, at man skal arbejde hen imod etableringen af lederråd i byens udsatte bolig områder. Et lederråd udgøres af ledelsesrepræsentanter fra relevante lokale og centrale samarbejdsparter og har til formål at koordinere den samlede indsats i området. I dag er der etableret sådan fora i henholdsvist Bispehaven og Gellerup. Social pejling 5. klasse: Aarhus Kommune og Østjyllands Politi igangsatte i 2008 forebyggelsesprogrammet Social pejling 5. klasse. Programmet retter sig mod forebyggelse af risikoadfærd. Det er aftalt, at Aarhus Kommune og Østjyllands Politi stiller instruktører til rådighed for projektet. 30