Handlingsplan

Transkript

1

2

3 Handlingsplan SSP Fredensborg INDHOLD Indledning Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen Generel forebyggelse Specifik forebyggelse Fokuspunkter...7 Indledning Foreliggende handlingsplan beskriver opbygning i SSP- herunder forankringen i kommunen og de organisatoriske rammer for arbejdet, samt fokuspunkterne for SSP Fredensborgs arbejde i perioden sommer sommer Handlingsplanens formål er at skabe et dynamisk arbejds- og styringsredskab til yderligere opkvalificering af SSP samarbejdet i Fredensborg kommune. Tanken er, at handlingsplanen skal fungere som en fælles køreplan for SSP samarbejdet, så alle involverede ved, hvilke opgaver der skal prioriteres de kommende år, hvornår, hvorfor og hvordan. SSP- handlingsplanen er udarbejdet under hensyntagen til Lokalrådets handlingsplan, som er udarbejdet af Lokalrådet for Fredensborg Kommune. SSP koordineringsgruppen har ansvaret for den praktiske implementering af dele af Lokalrådets handlingsplan. Den primære målgruppe for handlingsplanen er de professionelle i SSP samarbejdet, politikere og ledelsen i Fredensborg kommune og Nordsjællands politi. Handlingsplanen løber frem til sommeren 2018, hvor den næste handlingsplan vil tage udgangspunkt i en evaluering over forløbet Der vil i løbet af 2016 blive foretaget en mindre midtvejsevaluering. Formålet med begge evalueringer er at skabe et overblik over, og give en samlet vurdering af SSP arbejdet i Fredensborg Kommune, for på den baggrund at kunne videreudvikle og forbedre den kriminalitetsforebyggende indsats. I evalueringerne vil der blive peget på tendenser og anbefalinger i forhold til nye målsætninger og indsatser, som kan inkorporeres i den kommende periodes handlingsplan. Ydermere fungerer evalu- Side 1

4 eringerne som et styringsværktøj for kommunens politikere og ledelse i forhold til det kriminalitetsforebyggende arbejde. Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen Kredsrådet Det kriminalitetsforebyggende lokalråd SSP Koordineringsgruppen SSP Opsøgende Team Overordnet er SSP-samarbejdet i Fredensborg Kommune defineret ved tre niveauer hhv. Lokalrådet, Koordineringsgruppen og SSP/Opsøgende Team. Lokalrådet Lokalrådet har på baggrund af kredsrådets årlige planer til opgave at drøfte overordnede spørgsmål vedrørende politiets og kommunens kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsats i lokalområdet samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen, indsatsen over for børn og unge der udviser risikoadfærd, SSP-samarbejdet og samarbejdet i øvrigt mellem politiet og lokalsamfundet. Lokalrådet kan fremkomme med henstillinger til Politidirektøren om politiets opgavevaretagelse i lokalsamfundet og kan bidrage ved udarbejdelse af en eventuel handleplan for lokalpolitiets arbejde i kommunen og samarbejdet mellem det lokale politi og lokale interessenter. Lokalrådet består af repræsentanter for det lokale politi og de lokale myndigheder i Fredensborg Kommune. Der foreligger en forretningsorden for Lokalrådet, som blandt andet findes på kommunens hjemmeside. Side 2

5 SSP Koordineringsgruppen SSP er et samarbejde mellem tre parter, som hver har et ansvar for børn og unges trivsel - nemlig skolen, socialområdet og politiet. Koordineringsgruppen har til opgave at assistere Lokalrådet med implementeringen af de kriminalpræventive foranstaltninger og planer, som lokalrådet har beskrevet i sin handlingsplan. Koordineringsgruppen har yderligere til opgave at koordinere og udvikle SSP-samarbejdet i Fredensborg Kommune og at sikre en smidig og relevant udveksling af informationer og viden imellem Forvaltningen og SSP-organisationen samt at arbejde for at sikre en tilfredsstillende og effektiv kriminalpræventiv indsats i Fredensborg kommune. Koordineringsgruppen består af repræsentanter for henholdsvis de fire bysamfunds skoler eller institutioner, leder for Ung Fredensborg), SSP konsulenter, herunder teamleder for SSP, centerledelse fra Center for Familie og Unge, samt kriminalpræventiv konsulent, konsulent fra skoleafdelingen og ledelsesrepræsentant fra politiet. Der foreligger et kommissorium for SSP koordineringsgruppen, som beskriver gruppens arbejde og organisering nærmere. og på SSP Enheden består af to SSP konsulenter, hvoraf den ene har ledelsesansvar over SSP og de opsøgende medarbejdere (Opsøgende Team), som er tilknyttet skolernes AKT samarbejde. Enkelte af dem er deltidsansatte i klubberne. SSP konsulenterne og Opsøgende Team laver i tæt samarbejde med skolerne forebyggende arbejde på såvel generelt som på individniveau. Konsulenterne og teamet har kontor på Kokkedal skole Øst. SSP konsulenterne løser opgaver inden for: Konfliktmægling 1, deltagelse på forældremøder, brobygning til kommunens relevante tilbud, sparring og rådgivning til borgere, skoler og andre institutioner, kriminalpræventiv undervisning i skolerne, deltagelse i bekymringsmøder, samarbejde med boligsociale helhedsplaner, ligesom de er brobyggende mellem kommunens forebyggende fagpersoner og netværk. Et meget væsentligt og gennemgående element i arbejdet er tryghed. Tryghed for borgerne, tryghed for den enkelte unge i forhold dennes situation. SSP og Opsøgende team er bevidste om, at tryghed er knyttet til den enkeltes subjektive oplevelse og er i denne sammenhæng et overordnet begreb, som er relevant at forholde sig til. 1 Se uddybende beskrivelse af Konfliktmæglerkorpsets funktion og arbejde på side 6. Side 3

6 Om Social Pejling Mennesket har et fundamentalt behov for at høre sammen i fællesskaber. Behovet er så dybt, at vi ofte er parate til at opgive holdninger, meninger og værdier for at tilpasse os en gruppenorm. Især børn og unge har behov for at føle sig anerkendt og ønsket i den nære gruppe. På den baggrund pejler de efter andre børn og unge. De gør sig forestillinger om, hvordan andre tænker, mener og hand- Kriminalitetsforebyggelse Specifik forebyggelse - særlig risikoadfærd Forebyggelse Hindre at et problem opstår eller forværres Specifik forebyggelse Opbygning Skabe gode vilkår ved bl.a. at styrke det vi vil have mere af Generel forebyggelse Generel forebyggelse En del af SSP indsatsen omhandler den generelle forebyggelse på skolerne. Ifølge professor i Kriminologi Flemming Balvigs seneste bog Lovlydig Ungdom (2011), viser undersøgelser, at der er en klar sammenhæng mellem trivsel i skolen og lovlydighed. Derfor bliver det påpeget, at det er vigtigt at have endnu mere fokus på trivsel og rummelighed i skolen. Ud over udarbejdelse og løbende opdatering af den vejledende læseplan til brug for lærerne, ligger indsatsen primært på forældremøder, hvor SSP konsulenterne tilbyder at facilitere forældremøder med henblik på optimeret samarbejde forældrene imellem omkring deres børn 2. Dette gælder særligt området forebyggelse af tobak og alkohol (risikoadfærd generelt). Social Pejling og Flertalsmisforståelser SSP konsulenterne forestår undervisning ud fra viden om Social Pejling og flertalsmisforståelser i kommunens 6. klasser. Det er den metode, der har den største præventive effekt, inden for generel forebyggelse (Balvig et. al. 2005), og netop på 6. årgang er eleverne overordnet set parate til at få udbytte af undervisningen. 2 Se mere om forældresamarbejde og netværk under fokuspunkter. Side 4

7 ler og forestiller sig ofte, at de andre udøver mere risikoadfærd 3 (ryger, drikker alkohol, har tidligere seksuel debut m.v.), end de faktisk gør. Her er der tale om sociale overdrivelser. Flertalsmisforståelser opstår, når børn og unge tror, at de fleste af dem, de sammenligner sig med, mener eller gør bestemte ting, mens det i virkeligheden er de færreste. Disse forestillinger danner grundlag for den adfærd, børn og unge selv begiver sig ud i. Denne adfærd er derfor ofte mere risikoorienteret end det, de andre faktisk står for, og måske mere end de selv bryder sig om. Når børn og unge, mere eller mindre bevidst, tilsidesætter viden og værdier i forsøget på at være som andre, har oplysningskampagner ikke den store effekt. Mere virkningsfuldt er det at gøre dem opmærksomme på, at deres forestillinger ikke altid stemmer overens med virkeligheden, og arbejde med at få et mere realistisk billede af deres kammerater. Dette vil i højere grad give børn og unge grundlag for og mod til at vælge handlinger ud fra egen overbevisning, meninger og værdier og resultere i mindre grad af risikoadfærd i gruppen som helhed og hos den enkelte. Dette er den primære grundtanke bag social pejling, og evidensgrundlaget for at vælge undervisning i social pejling til at forebygge risikoadfærd. Specifik forebyggelse SSP varetager også dele af den specifikke forebyggelse dvs. den forebyggelse, der retter sig mod enkelte unge, hvor der er bekymring for trivslen. SSP har ikke myndighed til at foretage foranstaltninger i forhold til unge eller deres familier, men arbejder udelukkende forebyggende. I det arbejde er tryghed for den enkelte unge og dennes familie et væsentligt omdrejningspunkt. Tryghed i forhold til kommunen og den opsøgende medarbejder, men også tryghed for de personer, som er omkring den unge/familien. Nedenfor er beskrevet, hvordan arbejdet overordnet er struktureret i bekymringsmøder, SSP-konsulenternes, opsøgende medarbejderes- og konfliktmæglerkorpsets arbejde. Bekymringsmøder I SSP arbejdet indgår arbejdet med opfølgning på bekymringer som et væsentligt element. Af retsplejeloven 115 fremgår det, at politi og kommune kan udveksle oplysninger med hinanden i kriminalitetsforebyggende øjemed. Fredensborg Kommune og Nordsjællands Politi har i flere år arbejdet sammen omkring opfølgning på bekymrende adfærd blandt børn og unge via et ugentligt døgnrapportmøde. Det er fra marts 2014 afløst af et såkaldt bekymringsmøde, hvor samarbejdet omhandler udpegning af børn og unge, herunder præcisering og vurdering af beskyttelses- og risikofaktorer til visitering til en tidlig kriminalpræventiv indsats. Der er på de enkelte skoler, i tæt samarbejde med de lokale SSP konsulenter og opsøgende medarbejdere, desuden et lokalt bekymringsmøde, hvor skolen og den lokale opsøgende medarbejder deltager. 3 Risikoadfærd er adfærd, der indebærer en ikke ubetydelig risiko for, at man skader sig selv og/eller andre (Balvig, Holmberg og Sørensen) Side 5

8 Ændringen i struktureringen af arbejdet er sket med henblik på at kunne optimere på en tidligere kriminalpræventiv indsats ud fra den tænkning, at jo tidligere og mere præcist barnet/den unges beskyttelses- og risikofaktorer bliver identificeret, jo tidligere og mere specifik en indsats kan der sættes i værk for barnet/den unge. Opsøgende Team De opsøgende medarbejdere kan ligesom SSP konsulenterne kontaktes, hvis en ung har problemer eller bekymringer, eller hvis man som voksen er bekymret for noget, der har med unge i kommunen at gøre. Den opsøgende medarbejders arbejde er vigtigt, fordi mange af de unge, som kontaktes af den opsøgende medarbejder, ikke selv henvender sig til andre relevante aktører for at få hjælp. Det er unge, der af forskellige årsager mistrives og måske udviser risikoadfærd i forhold til udvikling af kriminalitet, herunder uhensigtsmæssig adfærd i forhold til skole, kammerater, forældre eller andre. Når de unge begynder at opføre sig uhensigtsmæssigt, vil de ofte via en henvendelse fra skolen eller forældrene komme i kontakt med en opsøgende medarbejder, eller ved at de visiteres via det ugentlige bekymringsmøde, der finder sted mellem politi, socialforvaltning og SSP konsulenterne. Det er imidlertid vigtigt at opsøge de unge, før de udviser alvorlig bekymrende adfærd. Opsøgende Team bruger ressourcer på kommunens skoler og i klubberne, hvor de har et godt kendskab til de unges trivsel. Ligeledes er det vigtigt at være opsøgende i forhold til de unges forældre. Forældrene er oftest dem, der kan påvirke de unge mest/bedst, men nogle forældre har ikke den gode kontakt med deres børn i hvert fald i nogle tilfælde ikke tilstrækkeligt til at kunne påvirke dem i positiv retning. Derfor er det vigtigt også at opbygge en god kontakt til de unges forældre og støtte og rådgive dem i at hjælpe deres børn bedst muligt. Endelig retter Opsøgende Teams arbejde sig mod kommunens øvrige borgere, samt skoler, klubber, foreninger og tilstedeværelse ved forskellige lokale og kommunale ungdomsfester, byfester, sportsbegivenheder m.m., hvor de unge færdes. Projekt AKUT (Aktiv, Koordineret, Understøttende, Tværfaglig indsats), som kommunen etablerede i slutningen af 2012, med opsøgende socialrådgiverindsats til varetagelse af forstærket hjælp for særligt udsatte familier, er blevet en integreret del af det opsøgende arbejde. Konfliktmæglerkorpset Fredensborg kommune har et konfliktmæglerkorps bestående af kommunalt ansatte med baggrunde inden for arbejdet med unge (Opsøgende medarbejdere, SSP konsulenter, sundhedsplejersker, pædagoger), der er uddannet i konfliktmægling ved Center for Konfliktløsning. Mægling er en konflikthåndteringsmetode, hvor parterne i konflikt oplever sig hørt og respekteret, og hvor de hjælpes til at forbedre deres relationer og tage ansvar for de konsekvenser, deres handlinger har haft. Mægling er relevant, når tilliden er brudt, og når kontakten er negativ og frygt og fjendebilleder trives. Det særlige ved mægling er, at det er en konfliktløsningsmetode, der baserer sig på, at parterne deltager frivilligt, og mæglingsmødet er fortroligt. Metoden går ud på, at en tredjeperson - en voksen der er uddannet mægler - hjælper parterne til selv at finde en løsning, som begge er tilfredse med. Side 6

9 Når det handler om vold og overgreb, går mæglingen i høj grad ud på at hjælpe parterne til at få en gensidig forståelse af, hvad der skete, og hvorfor det skete. Det er i mødet mellem de direkte involverede parter, at konflikten kan opløses. Mægleren hjælper dem respektfuldt til at få talt ud om det passerede og lave aftaler for fremtiden uden at blande sig eller moralisere. På den måde får parterne selv ansvaret for deres konflikt og for løsningen af den. Værdien af mæglingsmødet er således, at de unge tager ansvar for deres handlinger og oplever konsekvenserne af dem. Dermed kan konfliktmægling som redskab medvirke til, at en situation ikke optrappes med eksempelvis vold, isolation eller mobning til følge, og herved kan en eventuel kriminel løbebane måske undgås. Opgaven med koordineringen af mæglingerne varetages af en af SSP konsulenterne. Fokuspunkter SSP har valgt at sætte særligt fokus på tre områder i arbejdet med kriminalitetsforebyggelse de kommende 4 år. Det er udbredelse af kendskabet til SSP, forældrenetværk og inddragelse af forældre. Udbredelse og kendskab til SSP I 2014 vil et af fokuspunkterne være udbredelse af kendskabet til SSP og Opsøgende Team i bysamfundene. SSP har udviklet sig fra at have et primært kriminalitetsforebyggende fokus (altså fokus på at hindre at noget kriminelt sker), til nu at fokusere mere på den opbyggende, tryghedsskabende og forebyggende del i det kriminalpræventive arbejde (altså fokus på at hindre at et problem opstår eller forværres, og på at skabe gode vilkår ved bl.a. at styrke det, vi gerne vil have mere af). Et væsentligt element i den sammenhæng er tryghed. Det betyder at der er sket et paradigmeskift i tænkningen omkring de unge, der arbejdes med fra, forenklet sagt, at se dem primært som værende problemskabende for andre til at være unge, der står i nogle udfordringer, som kan afhjælpes, så de ikke skaber problemer/yderligere problemer for sig selv og andre. Dette medfører naturligvis også ændringer i, hvordan det forebyggende arbejde tilrettelægges, hvad SSP fokuserer på, hvilke arbejdsopgaver der udføres og hvilke metoder, der bruges for at opnå de mål, der er sat for arbejdet. For at skabe forståelse for, hvordan enheden nu arbejder, er det derfor vigtigt at gøre en ekstra indsats for at italesætte det og skabe dialog rundt omkring hos vores samarbejdspartnere, blandt de unge, blandt lærere, forældre m.m. Derfor vil udbredelse og kendskab til SSP og Opsøgende Team være et mål for Forældrenetværk og inddragelse af forældre Både når det gælder generel og specifik forebyggelse, er forældrenetværk, forældresamarbejde og inddragelse af forældre et område, der er udbytte i at arbejde med. På det generelle plan vil SSP Side 7

10 arbejde på et større fokus på det tætte forældresamarbejde i skolen fra klasse jf. Dansk Center for Undervisningsmiljø: Citat: Forældresamarbejdet eller samarbejdet mellem skole og hjem er en afgørende forudsætning for den enkelte elevs trivsel i skolen. Et godt samarbejde mellem forældre og skole om den enkelte klasse bidrager konstruktivt til en god klassekultur med fokus på social trivsel, fællesskab og inklusion gennem kendskab, oplevelser, dialog og håndtering af forskellige interesser og værdier. ( 4 Dårlig trivsel i skolen kan være medvirkende til fravær fra skole med følgende større risikovillighed i forhold til begyndende kriminalitet. Derfor er trivsel i skolen via et styrket forældresamarbejde et af fokuspunkterne for Via den vejledende læseplan for skolerne peges der på forskellige tiltag, hvorpå man kan styrke forældresamarbejdet. Metoderne tager afsæt i evidensbaseret forskning i forhold til, hvad der har positiv effekt. Link til SSPs hjemmeside på fredensborg.dk På forældremøder om forebyggelse af brugen af tobak og alkohol og generel risikoadfærd, hvor SSP konsulenterne deltager, vil der i højere grad end tidligere blive lagt op til dialog forældrene imellem. Fokus vil være på inddragelse, forældre empowerment og inklusion. På det specifikke område, hvor der er særlige udfordringer med enkelte børn og unges trivsel og adfærd, eller med grupper af børn og unge, vil vi ligeledes arbejde på inddragelse, empowerment og inklusion af forældrene, i tæt samarbejde med det omgivende samfund, særligt med skolen. 4 ISBN: Side 8

11

12