Makroporetransport på Drænet Jord. Carsten Petersen Institut for Grundvidenskab og Miljø KU-Life

Relaterede dokumenter
Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

Makroporeforbindelser og pesticidudvaskning

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Baggrund og rationale

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor

Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand

Flerdimensional modellering af vandstrømning og stoftransport i de øverste 1-2m af jorden i systemer med markdræn

A5: Driftsmæssige reguleringer

UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

VK#Galla#04/05# #2018#ankomster#

Dagsorden Gladsaxe Gentofte Gladsaxe Orbicon Gentofte

Zink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 213 Offentligt

Galgebakken. Vand i krybekældre. Status på undersøgelser og tiltag

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

AFSTRØMNING/EROSION. God praksis for bedre beskyttelse af vandmiljø. reducer overfladeafstrømning/erosion

Produktion og næringsstofudnyttelse

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

A1: Driftsmæssige reguleringer

Sprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech

Resultater af analyser af vandprøver

Påvirkning af grundvand ved nedsivning af tømidlerfra kunstgræsbaner

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

OVERVÅGNING AF PESTICIDER I GRUNDVAND

Udarbejdet af Laba Kvalitetssikring: Cpa 23. november 2016

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

Undersøgelse af makroporekontinuitet ved markdræn og effekter af direkte forbundne makroporer på jords filterfunktion

Vejledning 3 Vejledning 8

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning

Kamme et alternativ til pløjning?

Fremtidens belægninger. Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

Udvikling af filterteknologi til rensning af vand fra trafikerede områder

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

Fosfortransport og risikovurdering

Status efter 8 år uden plov

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix

OH OH O - Glyphosat og fosfor i drænvand og lysimetervand som indikator for indhold af glyphosat i det dybereliggende grundvand

Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi?

Holstebro Kommune. Teknik og Miljø. Spildevand i det åbne land

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976

Hvor sker nitratudvaskning?

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Byggeri Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Før sprøjtning planlægning. Funktionstest og kalibrering. Sprøjt ikke ved risiko for overfladeafstrømning

Grundvand og terrestriske økosystemer

Klimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret

Opsporing af fejlkoblinger

Biochar fra termisk forgasning og rodvækst

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

C12 Klimavenlig planteproduktion

Byggeri Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Jordpakning Pløjefri dyrkning

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Velkomst og introduktion til NiCA

DRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN

Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land Side 1

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet

Plan for præsentationen. Jordpakning Organisk stof (humus) i jorden Jordstruktur og mekanisk energi

Kommentarer til lokalplanforslag

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

7. Flouriserende tracere til kortlægning af hydraulisk aktive strømningsveje i moræneler ved Gjorslev

Transkript:

Makroporetransport på Drænet Jord Carsten Petersen Institut for Grundvidenskab og Miljø KU-Life Plantekongres 14-01-2009

Store bioporer er afgørende for transporten gennem rodzonen (struktureret jord) 13-01-2009 Dias 2

100 cm Bioporerne kortslutter rodzonen Sporstofforsøg på JB 6 ved markkapacitet 25 mm farvet vand i løbet af 1 time Udgravning dagen derpå d > 0,5-1 mm Transport af pesticider

Generelle effekter Mindre fastholdelse Kortere opholdstid og mindre nedbrydning Hurtigere og større udvaskning af de fleste pesticider fra rodzonen Makroporestrømning betyder mest for transporten af stærkt adsorberende og let nedbrydelige/omsættelige stoffer 13-01-2009 Dias 4

Jordbearbejdning kan mindske transporten i bioporerne 13-01-2009 Dias 5

Minimal jordbearbejdning 100 cm

Ca. 160 cm Ca. 400 cm Intensiv jordbearbejdning (fræsning)

Nogle af de store bioporer har direkte forbindelse til drænene 13-01-2009 Dias 8

Direkte forbindelse til drænene Indirekte beviser - Meget hurtig udvaskning til dræn i forbindelse med kraftig nedbør - Samtidig ankomst af forskellige stoftyper - Indtrængning af planterødder og stor regnorm Direkte beviser - Farvespor mellem overfladelag og dræn. Men kun lokalt ved drængrøfterne!

Poresammenhæng og poretryk (Højbakkegård, Tåstrup) Strømningsaktiv regnormegang, der starter ved jordoverfladen,. slår et sving ved furebunden... - Furebundspakning og ender tæt på et aktivt, gammelt dræn i ca. 120 cm dybde -Godt afløb -3,1 mm h -1 (25 mm i alt)

Hvad sker der ved enden af de blåfarvede bioporer? 50 mm vand med sporstoffer (Rørrendegård Tåstrup, juni 2008) Ø V

Profilvæg få dage efter udbringningen (Størrelse: 6 x 1,7 m) Dræn

Drængrøften To strømningsaktive (blåfarvede) regnormegange med enkelte forgreninger Rør nr. 2 Rør nr. 1 (er fjernet)

Transport gennem drænet Opsamling10-12 m nedstrøms i forhold til forsøgsfeltet

Transportveje til drænet - Slet ikke transport af samme omfang mellem dræn - Ingen tværgående strømning af blåt farvestof (ingen tværgående makroporer), ej heller ind til drænet -Transporten til drænet var et lokalt fænomen! (Relativt svagtadsorberende sporstof, høj intensitet) - Nær tilsvarende resultater er opnået ved højere grundvandstand i 2007og på andre lokaliteter i tidligere år

Nr. 3 Drænrørets nærområde Ind- og udstrømning Nr. 5 Remobilisering? Nr. 4 Nr. 4

Omfattende nedvaskning ved drængrøften (Høj grundvandstand, Snubbekorsgård, Tåstrup) 100 cm

Omfattende nedvaskning ved drængrøften (Høj grundvandstand, Snubbekorsgård, Tåstrup)

Transporten kan være uforholdsmæssig stor i bioporer ved drængrøften, som har god forbindelse til drænet 13-01-2009 Dias 19

Mulige forklaringer Flere bioporer (?) Løsere jord (?) Større porekontinuitet / biologisk aktivitet (?) Større effekt af porer med direkte forbindelse til et dræn (især ved højtliggende grundvandsspejl) - Bedre afløbsforhold, undertryk i makroporer med frit afløb

Konsekvens Bidrager efter alt at dømme uforholdsmæssigt meget til den samlede udvaskning af adsorberende stoffer fra overfladelaget Koncentrationer målt i drænvand kan ikke forventes at repræsentere al vandtransport ud af rodzonen Stor betydning for transporten af adsorberende pesticider til overfladevand Indsatsen mod forurening af overfladevand bør (nok) fokuseres på transporten ved drængrøfterne

Transport i sprækker videre nedefter i jorden under drænet

Nogle muligheder for at begrænse den direkte udvaskning til dræn Stop drænene Undlad udbringning når jorden er våd (eller frostbundet) og ved udsigt til kraftig regn Specielt lige over drænene i afstrømningssæsonen Undgå pakning af jorden, bevar infiltrationsevnen Vandet skal ned i underjorden mellem drænene Minimer omfanget af makroporestrømning ved drænene Hensigtsmæssig, lokal jordbearbejdning