Erhvervsstrategi ERHVERVSSTRATEGI FREDERIKSBERG KOMMUNE. Udkast marts 2014 (revideret pba. udvalgsbehandling i februar 2014) Iværksætteri

Relaterede dokumenter
Erhvervsstrategi ERHVERVSSTRATEGI FREDERIKSBERG KOMMUNE. Udkast januar Iværksætteri. Kommunal Servicekultur. Internationalisering

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSSTRATEGI

Frederiksberg Kommunes erhvervsstrategi

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Erhvervsstrategi

erhvervsstrategi KORT VERSION

Strategi og handlingsplan

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

VORES MISSION VORES VISION. Slagelse Erhvervscenter A/S er tæt på virksomhederne.

BILAG 2: Oversigt over indsatsområder og indikatorer i Erhvervs- og Vækstpolitikken

BilagKB_141216_pkt ERHVERVSPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Strategi og handlingsplan

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

UDKAST TIL ERHVERVSSTRATEGI

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BILAG 2: Oversigt over indsatsområder og Indikatorer i erhvervs- og vækstpolitikken

Handlingskatalog Erhvervspolitik

Erhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Strategi og handlingsplan

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

ERHVERVS POLITIK

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervs- og turismestrategi

Høringssvar til Copenhagen - hele Danmarks hovedstad. Til Region Hovedstaden

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik Vedtaget af Byrådet, den 16. december 2015

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Erhvervspolitik

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S

Hillerød Nordsjællands vækstcentrum. Erhvervsstrategi

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Ikast-Brande - resultater

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Notat vedr. indkomne høringssvar på Erhvervs og vækstpolitikken. Dokumentnr.

ERHVERVSSTRATEGI UDKAST

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

ERHVERVSSTRATEGI

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Fredericia - resultater

Ballerup - resultater

Glostrup - resultater

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Handlingsplan Handlingsplan Erhverv

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervsstrategi

Erhvervsstrategi. Fælles om fremtiden. Horsens kommune stedet, hvor teknologi får praktisk værdi

STRATEGIPLAN

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

Odder - resultater OVERSIGTSNOTAT. Overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. Udviklingen i overordnet vurdering af erhvervsvenlighed

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

Erhvervsdialog med Egedal Kommune

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Trekantområdet kort. Området. Samarbejdet. 7 kommuner indbyggere. Etableret 1993/2007

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Bilag 1 Styringsgrundlag Københavns Erhvervsservice (KES)

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

ERHVERVSPOLITIK

ERHVERVSSTRATEGI

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Sammen om det gode erhvervsliv

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Version Erhvervspolitisk handlingsplan Kolding Kommune Sammen med erhvervslivet

Høring vedr. forslag til Københavns Kommunes erhvervs- og vækstpolitik

Erhvervsstrategi ERHVERVSSTRATEGI HANDLINGSKATALOG 2016 FREDERIKSBERG KOMMUNE JANUAR Iværksætteri. Kommunal Servicekultur

Erhvervspolitik

Erhvervsstrategi ERHVERVSSTRATEGI HANDLINGSKATALOG FREDERIKSBERG KOMMUNE. november Iværksætteri. Kommunal Servicekultur

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Skive Kommunes Erhvervspolitik

Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)

Erhvervsstrategi

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade Ringsted

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Transkript:

ERHVERVSSTRATEGI 2014-2017 FREDERIKSBERG KOMMUNE Udkast marts 2014 (revideret pba. udvalgsbehandling i februar 2014) Iværksætteri Internationalisering Kommunal Servicekultur Erhvervsstrategi Destination i Hovedstaden Kommunale Rammevilkår Vidensbyen

ET STÆRKT ERHVERVSLIV GAVNER HELE BYEN Erhvervslivet er afgørende for hele byen og alle dens mennesker. Jo flere og stærkere virksomheder, desto mere vækst og dermed flere job og bedre økonomi. Derfor vil Frederiksberg Kommune gøre alt, hvad vi kan med de kommunale tilbud, ydelser og initiativer, for at støtte og hjælpe virksomhederne. Det skal denne strategi være med til. Vi har allerede et dynamisk erhvervsliv, der bidrager positivt til byen. Med denne strategi håber vi at kunne medvirke til, at det bliver endnu bedre. Strategien har fire helt klare mål for de fire år, den rækker ud i tiden: Vi skal have flere iværksættere på Frederiksberg. Virksomhederne skal være mere tilfredse med den kommunale service. Detailhandlen på Frederiksberg skal opleve en positiv udvikling. Frederiksbergs image som erhvervskommune skal styrkes. Strategien har også fokus på, at virksomhederne kan være med til at løse nogle af byens udfordringer, eksempelvis i forhold til jobskabelse, ledige, unge med særlige udfordringer, byliv og miljøpåvirkninger. Strategien har seks fokusområder, der skal sikre, at vi når målene. Og med vi menes der især virksomhederne og kommunen, men også en lang række samarbejdspartnere. Byens erhvervsliv er nemlig uløseligt bundet sammen med erhvervslivet i resten af Hovedstadsregionen og i Øresundsregionen. De regionale muligheder skal vi udnytte. En stor del af indsatsen går derfor ud på at koble Frederiksberg så meget som muligt på regionale initiativer, der kan bidrage til, at vi opnår vores mål. Det er langt bedre end selvstændige Frederiksberg-initiativer med begrænset effekt. Frederiksberg Kommune servicerer og støtter alle typer virksomheder,. De store, de små, de internationale, de lokale, de højteknologiske, de socialøkonomiske og alle andre virksomhedstyper i Frederiksbergs mangfoldige erhvervsliv og det skal vi fortsat gøre. Videnservice og handel er dog byens helt store styrker: Derfor har erhvervsstrategien og byudviklingen særligt fokus på disse brancher. De mange uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg er også en helt særlig styrke. Den skal udnyttes til at skabe erhvervsudvikling. Strategien er blevet til i et frugtbart samarbejde med erhvervslivet, dens organisationer og de mange uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg. I fællesskab skal strategien foldes ud, så den kommer til at skabe masser af værdi for erhvervslivet og dermed for hele byen. 1

FOKUSOMRÅDE: IVÆRKSÆTTERI At flere starter virksomhed på Frederiksberg og i Hovedstaden og at de vokser. Frederiksberg Kommune vil Styrke, udvikle og udbrede lokale og regionale iværksættertilbud. Understøtte og samarbejde med lokale iværksættermiljøer. Integrere iværksætteri og innovation i undervisningen i folkeskolerne. Fokusere på, at ledige også kan komme i beskæftigelse ved at starte virksomhed. Facilitere netværk for iværksættere. Synliggøre og samtænke kommunens iværksættertilbud for de studerende. Tilfredshed med og anbefaling af kommunens og byens iværksættertilbud. Antal borgere, der starter virksomhed eller deltager på iværksætterkurser. Antal opstartsvirksomheder, der har gennemført forløb med Væksthus Hovedstadsregionen Antal nye virksomheder på Frederiksberg og overlevelsesraten. En stærk iværksætterkultur er afgørende for et konkurrencedygtigt erhvervsliv med fokus på viden og innovation. At flere starter virksomhed på Frederiksberg er vigtigt for den økonomiske bæredygtighed og bidrager til Hovedstadens vækst. Det vil også betyde jobskabelse ikke mindst for iværksætteren selv. Derfor er det også vigtigt, at man kan få hjælp til at starte virksomhed og at denne service er synlig og tilgængelig. Kommunens indsats for børn og unge er en god indgang til at styrke iværksætterkulturen. Folkeskolereformens fokus på innovation og entreprenørskab understøtter i høj grad bestræbelserne på mere iværksætteri. Et stærkt og mere systematiseret samarbejde med virksomheder i Frederiksberg Kommune og Hovedstaden er i den sammenhæng nødvendigt. Kommunens samarbejde med uddannelsesinstitutioner giver også unikke muligheder for at styrke iværksætterkulturen og lysten til at starte virksomhed. Nystartede virksomheder kan gennem adgangen til eksempelvis universiteters vidensressource og netværk skabe en øget mulighed for vækst og konsolidering. Det høje uddannelsesniveau og den høje ledighed blandt akademikere i kommunen medfører et stærkt fokus på og potentiale for iværksættere inden for videnservice. Det koncentrerede handelsliv i kommunen skaber også en ramme, hvor opstartsvirksomheder inden for handel hurtigt bliver en del af store kundestrømme med stor købekraft. Vidensressourcerne hos uddannelsesinstitutionerne kan også anvendes til at skabe en høj kvalitet af den indlejring af temaerne entreprenørskab og innovation, som den nye folkeskolereform indebærer. Dermed vil iværksætterkulturen på Frederiksberg styrkes. Her er særligt CBS, KU SCIENCE, Niels Brock og TEC interessante samarbejdspartnere. 2

FOKUSOMRÅDE: INTERNATIONALISERING Flere virksomheder på Frederiksberg og i Hovedstaden satser på nye markeder og eksport. Frederiksberg Kommune vil Understøtte og fastholde Væksthus Hovedstadsregionens fokus på internationalisering, som det bærende vækstparameter for Hovedstadens virksomheder. Bruge det nye EU-kontor for Region Hovedstaden til at fremme internationalisering af virksomheder. Facilitere mødet mellem lokale virksomheder og udenlandske studerende med henblik på studiejob og praktikophold. Facilitere mødet mellem ledige borgere af udenlandsk herkomst og virksomheder med henblik på ansættelse. Understøtte virksomhedernes rekruttering af højtspecialiseret arbejdskraft fra udlandet Synliggøre potentialet i eksportmulighederne for især små og mellemstore vidensvirksomheder. Antal Frederiksberg-virksomheder, der orienterer sig mod udenlandske markeder efter rådgivning fra Væksthus Hovedstadsregionen. Antal studiejobs, praktikophold og ansættelser. En af de største vækstpotentialer for Hovedstadens virksomheder er internationalisering og eksport. Dette gør sig særligt gældende i forhold til videnservicesektoren, der udgør en markant del af erhvervsstrukturen på Frederiksberg. Potentialerne ved de nære europæiske markeder er et vigtigt første skridt særligt for mindre virksomheder. Frederiksberg Kommune fokuserer på, at dette potentiale udnyttes for at understøtte Hovedstadens vækst. Det sker primært ved at arbejde for, at Væksthus Hovedstadsregionen fastholder en klar prioritering på dette tema. Frederiksberg Kommune opfatter Væksthus Hovedstadsregionen, gennem det kommunale ejerskab, som en vigtig udfører af kommunens erhvervsstrategiske mål blandt andet i forhold til internationalisering. Men også det potentiale, der er på Frederiksberg med de mange udenlandske studerende og borgere skal udnyttes bedre til at understøtte virksomhedernes fokus på internationalisering. Basale kultur- og sprogbarrierer kan overvindes ved, at virksomheder i højere grad får mulighed for at ansætte studerende og ledige af anden etnisk herkomst. Det skal Frederiksberg Kommune være med til at facilitere. Et fast fokus på internationalisering i forhold til vækst og erhvervsudvikling vil også påvirke virksomhedernes udvikling og konkurrencedygtighed. Skal en virksomhed orientere sig internationalt, vil det betyde et stærkt fokus på innovation og udvikling. 3

FOKUSOMRÅDE: VIDENSBYEN Flere virksomheder inden for videnservice og mere overførsel af viden fra uddannelsesinstitutioner til virksomheder. Frederiksberg Kommune vil Fastholde områder til lokalisering for små og nystartede virksomheder. Mulighed for at mindre virksomheder kan bruge kommunens kulturhuse, biblioteker og lignende til møder og arrangementer. Være en samlet indgang for uddannelsesinstitutioners overførsel af viden til og samarbejde med de lokale mindre virksomheder. Arbejde for, at Væksthus Hovedstadsregionen i højere grad bliver matchmaker mellem vækstvirksomheder og universitets- og forskningsmiljøer. Fastholde og skabe bedre muligheder for lokalisering af mindre vidensbaserede virksomheder, iværksættermiljøer og kontorfællesskaber i kommunen, herunder på campusområderne. Synliggøre fordele og muligheder ved de mange vidensmiljøer på Frederiksberg og i Hovedstaden for virksomheder, der skal etablere sig. Synliggøre virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne for hinanden. Skabe bedre sammenhæng, koordination og samarbejde mellem folkeskolen og de videregående uddannelser på Frederiksberg. Frederiksberg Kommuneplan understøtter lokaliseringsmuligheder for mindre virksomheder. Kommunens kontakt til og netværk med virksomhederne Matchmaking mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner bliver en del af Væksthusets aftale med kommunerne og staten om arbejdsområder. Frederiksberg Kommune og Hovedstaden har en unik koncentration af uddannelsesinstitutioner og en erhvervsstruktur med mange mindre virksomheder inden for videnservice. Kommunen fokuserer derfor på at blive en førende vidensby. Erhvervsstrategien understøtter dette mål. Et af de vigtigste omdrejningspunkter er en bedre kontakt mellem virksomheder og de mange uddannelses- og forskningsinstitutioner. Kontaktfladen er afgørende for overførsel af viden, som kan medføre innovation og bedre konkurrencedygtighed og dermed erhvervsudvikling og vækst. Uddannelsesinstitutionerne har imidlertid svært ved at skabe kontakten til de mindre virksomheder, som er en stor del af erhvervslivet. Her skal kommunen og Væksthus Hovedstadsregionen være brobyggere. En øget kontakt og mere samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesinstitutionerne og vækstvirksomheder vil desuden understøtte væksthusets og kommunens fokus på virksomhedernes internationalisering, fordi uddannelsesinstitutionerne har omfattende internationale netværksforbindelser. 4

FOKUSOMRÅDE: DESTINATION I HOVEDSTADEN Mere byliv og flere oplevelser af høj kvalitet, der styrker butikslivet og turismen. Hvordan Frederiksberg Kommune vil: Understøtte initiativer, der skaber lokale butiksnetværk med henblik på fælles initiativer. Samarbejde med lokale erhvervsaktører om udvikling af butikslivet. Synliggøre kommunens iværksættertilbud for kulturiværksættere og foreninger. Arbejde for, at byens kulturinstitutioner skaber oplevelser ude i byen. Facilitere og tiltrække events koblet til hovedstadsevents primært via Wonderful Copenhagen. Fremme og synliggøre mulighederne for handel, oplevelser og events på Frederiksberg. Facilitere netværk og aktiviteter, der styrker Frederiksbergs brand som by. Antal afholdte events koblet til Wonderful Copenhagen koncepter. Antal afholdte events afholdt i samarbejde mellem lokale butikker og kultur- og fritidsaktører Antal personer fra kultur- og fritidslivet, der har benyttet sig af kommunens iværksættertilbud. Vækst i "handelsbalancen" for detailhandlen på Frederiksberg (dækningsgraden). Beskæftigelsesudviklingen indenfor oplevelsesøkonomien med fokus på detailhandlen. Oplevelsesøkonomien forstået som Kkulturlivet, turisme, events og butikslivet er afhængige af tilstedeværelsen af mennesker og kundestrømme. Da Frederiksberg er en meget tæt by med mange beboere og gæster, kan kultur- og særligt butikslivet med fordel samarbejde om at udnytte hinandens kunder og tiltrækningskraft. Kommunen har en interesse i at skabe et attraktivt byliv og fastholde samt udvikle Frederiksberg som en handelskommune. Kommunen vil samarbejde med butikslivet om udviklingen blandt andet ved at understøtte netværk, events og medvirke til at kulturen kommer ud i byen. Kommunen vil fokusere på, at events kobles til store hovedstadsevents, primært via Wonderful Copenhagen. Derved sikres højere kvalitet og mulighed for at benytte større logistiske og markedsføringsmæssige indsatser. For at understøtte kvaliteten af de events og oplevelser, der foregår på Frederiksberg, vil kommunen også forsøge at udbrede kommunens iværksættertilbud til de kulturiværksættere, der skaber oplevelserne. Der er mange muligheder på Frederiksberg for handel og oplevelser, og de skal synliggøres. Kommunen har i den forbindelse fokus på samarbejdet med Wonderful Copenhagen, formidling på hjemmesiden og på at opstille af digitale infostander på centrale steder i byen. Et attraktivt byliv af høj kvalitet kan også være med til at skabe grobunden for et mere hyppigt møde mellem virksomheder, studerende, forskere og borgere og mange flere. Det understøtter synergier i byens udvikling på flere temaer i erhvervsstrategien. 5

FOKUSOMRÅDE: KOMMUNENS SERVICEKULTUR Frederiksberg Kommune skal være en service- og løsningsorienteret samarbejdspartner for virksomhederne. Frederiksberg Kommune vil Skabe én og ensartet indgang for virksomheder til kommunen. Styrke behandlingen af virksomhedernes sager ved at koordinere bedre internt i kommunen. Være mere service- og løsningsorienterede i kontakten til virksomhederne. Fokusere på og fremhæve at kommunens rolle som myndighed medfører en række services for virksomhederne. Styrke samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet gennem diverse netværk. Tilfredshed med og anbefaling af kommunens service for virksomheder. Vækst i virksomhedernes vurdering af den kommunale service. Opfyldelse af servicemål på sagsbehandlingstider. Frederiksberg Kommune har med sine myndighedsopgaver en stor rolle for kvaliteten af det lokale erhvervsklima og kommunen skal gøre det så let som muligt at drive virksomhed på Frederiksberg. En god dialog mellem Frederiksberg Kommune og virksomhederne er afgørende for et godt samarbejde, og det skal være let at komme i kontakt i kommunen. En højere grad af automatik skal sikre, at henvendelser kommer omkring alle de nødvendige dele af forvaltningen, og de bedste løsninger kan findes ved at bringe flere fagområder ind i sagsbehandlingen. Sagsbehandlingstiderne har stor betydning for virksomhederne og det lokale erhvervsklima. I sagsbehandlingen skal der derfor fortsat arbejdes med en tydeligere og hurtigere forventningsafstemning i forhold til, hvor lang tid det vil tage at få behandlet en sag for virksomhederne og hvilken dokumentation, de skal levere. En del af Frederiksberg Kommunes myndighedsopgaver har også serviceaspekter, og de kan hjælpe virksomheder med konkrete udfordringer. Det er eksempelvis hjælp til energieffektivisering på miljøområdet og Jobcentrets service til rekruttering af arbejdskraft. Det er vigtigt, at denne type services bliver mere udbredt, og at serviceaspektet i mange af kommunens myndighedsopgaver fremhæves og synliggøres. Kommunen prioriterer også mere udviklingsorienteret dialog med virksomhederne, hvor Frederiksberg Kommunes service og det lokale erhvervsklima drøftes. Det sker blandt andet ved at facilitere en række dialogfora og virksomhedsbesøg. 6

FOKUSOMRÅDE: KOMMUNALE RAMMEVILKÅR Frederiksberg Kommune skal levere service og rammevilkår, der lever op til virksomhedernes behov og ønsker. Frederiksberg Kommune vil Styrke og synliggøre Jobcentrets service for virksomhederne til rekruttering og kompetenceudvikling af arbejdskraft. Fortsat udvikle kommunens unikke infrastrukturelle styrker inden for parkering, fremkommelighed og kollektiv trafik. Være med til at styrke og udvikle butikslivet på Frederiksberg i den fysiske planlægning. Styrke professionaliseringen af kommunens udbud og indkøb. Fastholde og udvikle et højt serviceniveau i kommunens institutioner, der understøtter arbejdsmarkedets fleksibilitet og arbejdskraftens grundlæggende kompetencer. Synliggøre og udvikle kommunens grønne serviceaspekter for virksomheder. Tilfredshed med og anbefaling af kommunens service for virksomheder. Opfyldelse af servicemål på sagsbehandlingstider. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) og brugen af private leverandører. Gode fysiske rammevilkår og, hurtig kommunal service og afgifter og gebyrer er vigtigt for det lokale erhvervsklima. Frederiksberg Kommune skal gøre det let at drive virksomhed på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune yder indirekte erhvervsservice ved velfungerende institutionstilbud for børn og pasningsgaranti, herunder institutionsmulighed med udvidede åbningstider. Uddannelsesvejledning, uddannelsen i grundskolen og kontakt med erhvervslivet som en del af undervisningen, er også vigtig for at skabe arbejdskraftens grundlæggende kompetencer og lysten til at starte virksomhed. Dette er afgørende temaer i folkeskolereformen. Kommunen understøtter også efterspørgslen på arbejdskraft, og det er en central del af servicen for virksomhederne. De vigtigste omdrejningspunkter er hjælp til rekruttering og kompetenceudvikling af arbejdskraft i alle aldersgrupper. En vigtig service for virksomhederne er desuden at rådgive og vejlede om mulighederne for at etablere job på særlige vilkår. Flere og mere miljøvenlige virksomheder er et vigtigt fokus for, at Frederiksberg fortsat kan udvikle sig som en bæredygtig by. Kommunen fokuserer særligt på en række samarbejdsorienterede services, der understøtter miljøvenlige virksomheder, særligt i forhold til affaldshåndtering og energieffektivisering. Frederiksberg Kommune kan også påvirke især fysiske rammer, der er vigtige for virksomhederne. Den fysiske planlægning og trafikal fremkommelighed er grundlæggende for et effektivt erhvervsliv. Særligt for handelslivet er trafiksikkerhed, tryghed og præsentable byrum afgørende for at fastholde og tiltrække kunder. At skabe gode fysiske forhold for særligt de virksomheder, der har direkte kontakt til borgere liberale erhverv, detailhandel 7

mv. betyder også, at kommunens fokus på tilgængelighed for alle borgergrupper i byen er med til at skabe gode rammevilkår for virksomhederne. For en tætbebygget by som Frederiksberg med mange mennesker og meget trafik er det også vigtigt for virksomhederne og deres kunder, at der er gode parkeringsforhold. Fra kommunen er der fokus på, at dette sker gennem dialog og aftaler med offentlige og private aktører. Ombygning af vejarealer, brug af institutioners parkeringsarealer til beboerparkering udenfor almindelig arbejdstid, underjordiske parkeringsanlæg og løbende tilpasning af priser og regler, er nogle af de centrale virkemidler for kommunens overordnede tilgang til at skabe bedre parkeringsforhold. Den kommunale sagsbehandling er et afgørende omdrejningspunkt for servicen til virksomhederne. Udviklingen skal gå mere i retning af én og ensartet indgang og være baseret på en dialog- og løsningsorienteret servicekultur. Kommunen er gennem sine indkøb og udbud af produkter og ydelser også med til at skabe økonomisk aktivitet for erhvervslivet og særligt de mindre virksomheder har et behov for bedre information og dialog med kommunen om, hvordan man bliver leverandør til kommunen. 8

KOBLINGER OG SAMMENHÆNGE Erhvervsstrategien sætter pejlemærkerne for Frederiksberg Kommunes erhvervsudviklingsindsats. Det er en tværgående strategi, der dækker hele kommunen og alle dens forvaltninger. Dermed spiller den også sammen med kommunens øvrige strategier. Erhvervsstrategien tager afsæt i kommunens overordnede udviklingsstrategi Frederiksbergsstrategien (planstrategien). Det ses blandt ved videreførelsen af temaerne Vidensbyen og Destination i Hovedstaden. Erhvervsstrategien er altså en udfoldelse af de erhvervsrelaterede målsætninger i Frederiksbergstrategien. Strategien baserer sig også på visionerne, målene og retningslinjerne i Kommuneplan 2013 for Frederiksberg Kommune og er dermed koordineret overordnet med rammerne for lokalplanlægningen i kommunen. Erhvervsstrategien er skabt på baggrund af omfattende dialog med erhvervslivets interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner og andre aktører, der varetager erhvervsopgaver for Frederiksberg Kommune eller i Hovedstaden. Dermed har erhvervsstrategiens fokusområder og konkrete indsatser en stærk kobling til særligt Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening, Væksthus Hovedstadsregionen, Wonderful Copenhagen og Københavns Erhvervsservice. Strategiens fokus på tværs af kommunens forvaltningsområder og til eksterne aktører ses ved en tæt sammenhæng mellem strategiens seks fokusområder. Dette vil også være synligt i den konkrete indsats. Alle seks fokusområder i strategien har snitflader til en eller flere af de øvrige fokusområder. Det er særligt tydeligt for Kommunale Rammevilkår og Kommunal Servicekultur, der hænger naturligt tæt sammen. Kommunal Servicekultur er i sig selv et rammevilkår og understøtter den kommunale service, der skaber rammevilkårene. Kommunal Servicekultur er desuden et fokusområde, der er tæt forbundet til de øvrige fokusområder i strategien. Servicekulturen er en forudsætning for, at kommunen kan indgå som facilitator for erhvervsudvikling og udgøre en partner for erhvervslivet. Kulturen er også en afgørende faktor for virksomhedernes tilfredshed med den service, der udspringer af kommunens myndighedsopgaver. Der er også mange snitflader mellem fokusområderne Iværksætteri og Vidensbyen. De retter sig blandt andet mod at se de mange uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg som et potentiale for opstartsvirksomheder og iværksætterkulturen. Men de peger også på vigtigheden af, at kommunen understøtter vilkårene for særligt de mange mindre og nye virksomheder inden for videnservice. Uddannelsesinstitutionernes eget fokus på iværksætteri og opstart af virksomhed skaber også en vigtig sammenhæng mellem de to fokusområder. De fire centrale mål for strategien understøttes ligeledes på tværs af strategiens seks fokusområder. 9