r/j '.li r - IJI itj ti. td I PH 1 W I s 1 tf i

UJ IJI (0 '.li (6 r - 05 O r/j 0) O 1 itj Q < (5 A ti. td I PH 1 1 W I t s 1 tf i ti ^ i va a> ri H F» h> w rø i i 1 i i i i i 1 i n, rw

HANDEL ss Julie Lynn. N R F H. :Int Bygget 19o9 - Dundee Shipbuilding Co., Ltd., Dundee. 1 Stk. 95 NHK. - 52^ IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 15-25-^0" Slaglængde; 27" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. Risteflade 5o Kvadratfod. Hedeflade I.586 Kvadratfod. Arbejdstryk 165 Pund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskine fra RIchardsons, Westgarth & Co., Ltd., Middlesborough. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 21 Fod. Brodæk ^8 Fod. Halvdæk 39 Fod. Poop 13 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 119 Tons Forpeaktank 28 - Agterpeaktank 25-175,6 x 29,1 x 11,8 Fod. 176 / 6zk dw. 69o brutto 376 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 262/19o9 dat. 19A 19o9 er Skibet bygget til: A/S. The Bridgeness Steamship Co., Ltd., Nykøbing M., med Dampskxbsekspeditør Frederxk Lorentsen Knakkergaard, Nykøbing M., som bestyrende Reder. Indregistreret 6/3 19o9«Ifølge Anmeldelse Nr. 2/1916 dat. 3/1 1916 er Skibet solgt til: Ingvald Bjørnebos Rederi A/S., Krxstianssand, for Kr. 355'Oo '- og omdøbt til "Kolsdal". Udslettet af Register 3/1 1916 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 21-183- Lloyd 1916-192 Kolsdal - ovennævnte Rederi 192-1931 Gusten - Rederi A/B. Gusten, Malmø 1951-19^9 Polaris - J. Rang, Tallin. Derefter ikke i Register. 19/5 1911 grundstødt i Thyborøn Kanal. Bragt flot af Svitzer.

ss Julie. Lynn. N R F H, V. - 1 Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur :

i> v - x! ^ li! UJ U) _3 A "C6 fi. 11. i 'i o) fj C) 1 to in O '.s < X", Cl) o o k< < (i-. 0 u «_.t V ^ y i) u V. 1} ' n va t $ li V "V 4 0 Vi <y Ar a -M '.I &- ^

HAMDELSss Julius Holmblad. N J S K.

ss Jullus Holmblad. N J S K. Int. Bygget 1898 - W. Hamiltou, & Co..Port Glasgow; ". 1 Stk. 137 NHK. - 650 IHK. Tregangsmasklne. Cylinderdiameter: 18-29-^7" Slaglængde: 33" 1 Stk. enkeltbundet skotsk Kedel med 3 glatte Fyrkanaler Risteflade 66 Kvadratfod Arbejdstryk 165 Pund pr. Kvadrattomme. Hedeflade2.2oo Kvadratfod. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Blackwood & Gordon, Port Glasgow. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master, 1 Sarasonpost. k Luger. Bak 25' Overbygning 3 ' Poop 9 1 6 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbund 361 Tons Agterpeak 57-2^9,3 x 36,0 x 16,7 158 / 2.000 dw. 1.46^ brutto 925 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 369/I898 dat. 27/5 I898 bygget til: A/S. Det danske Kulkompagni, København. Registrering foretaget 28/3 1898. 13/5 192^ anmeldt solgt til: Lakefield S. S. Co. of Canada, Montreal, for 8.300 Pundj! Sterling, og omdøbt til "Lakefield". 1929 solgt til Newfoundland-Canada Traders Ltd. ( W. A. Shaw), Halifax N. S. og omdøbt til "Cabot-Tower". 1933 ophugget paa Tyne. vend. j

Paa Rejse fra Grangemouth til København kom Skibet i Februar 19oo ud i haardt Vejr og en Braadsø tog Bagbords Baad og anrettede en Del ovenbords Skade. Grundstødt ved Indsejling til Grangemouth i December 19o4-. 17/12 19o7 indbragt Bark "Audhild" af Bergquara til Frederikshavn. Barken var truffen ved Hanstholm med brækket Ror og læk. Bjergeløn Kr. 8.000.- 13/9 19o9: ved Afsejling fra Boness til København med Kul, kolliderede Skibet med en Ankerligger - ss "Formosa" - og blev saa stærkt beskadiget, at det maatte returnere for R e paration.

A4 I A~".$' '^; Al' \A A 1 i 1 X <> O NJ y vi : ^ V i? "V: -si' ;^> t A A) c?; & ^ ;^É

ss Julius Holmblad. N J S K. II - 1, Søforhør i København l/k 1899: Den 18. Marts 1899 medens "Julius Holmblad", Kapt. F. A. 0. Sørensen, lossede Kul i Frihavnen, opstod der Brand ombord. Kl. lo Em. bemærkede Vagtmanden, at der steg Røg op af Skibets Dæk gennem Ristene til Fyrpladsen og ved Undersøgelsen viste det sig, at der var opstaaet Ild 1 noget Opfyringsbrænde, der henlaa tæt ved Donkeykedlen, formentlig ved at noget der liggende Tvist var blevet antændt af en nedfaldende, brændende Tændstik. Brandvæsenet blev alarmeret og det lykkedes dette at slukke Ilden i Løbet af en Time ved Hjælp af en Slange, der blev paasat en af de nærmeste Brandhaner i Land. Søforhør i København 3/6 19ol. Den ;25. Maj 19ol kolliderede "Julius Holmblad", Kapt. F. A. 0. Sørensen, fra Grangemouth til København, i Grangemouth med ss "Newport". Ved Udgaaende af Dokken, med Lods ombord, saas fra "Julius Holmblad" en Damper, ss "Newport" af Leith, som var for indgaaende. 1 lang Tone gaves med Dampfløjten som Opmærksomhedssignal og gentoges ca. 5 Minutter senere. Da Skibene nærmede sig hinanden gaves fra "Julius Holmblad" 1 kort Tone hvilket besvaredes fra "Newport" og samtidig styrede "Julius Holmblad" saa nær som muligt til.styrbords Side af Kanalen. Pludselig drejede "NewportMs Stævn Bagbord over og samtidig afgaves 3 korte Fløjtétoner, uagtet "Newports" Maskine (Skrue) saas at virke ;frem endnu en kort Tid. I "Julius Holmblad", hvis Maskine gik langsom frem, kastedes "Fuld Kraft Bak" mer straks efter kolliderede Skibene, Idet "Julius Holmblad"s Stævn ramte "Newport" forude om Styrbord. Efter at være kommen klar, opankredes "Julius Holmblad" paa Boness Red, hvor Besigtigelse af Skaden foretoges. Denne viste sig at bestaa I, at Stævnen var bøjet ca. 2?" i 12 Fods Længde, og enkelte Plader i Boven var revnede. Efter Besigtigelsen fortsattes Rejsen. "Newport" fik bl. a. et Hul i Boven om Styrbord. Åarsagen til Kollisionen var, at "Newport" tabte Styret og drejede til den fejle Side af Løbet. Søforklaring i Kristianssand 27/12 19o2, Søforhør : i København 8/1 og 3/2 19o3s Søforhør i Rudkøbing 3/3 og lo/3 19o3: Den 21. December 19o2 kolliderede "Jullus Holmblad", Kapt. J..Schmidt, fra København til Grangemouth i Ballast, i Nordsøen med 3m* Skonnert "Valdemar". Kl. 6,15 Em. paa 2. Styrmands Vagt observerede Udkiggen paa "Julius Holmblad" lidt om Styrbord et rødt Sidelys fra en Sejler, hvilket han prajede til Kommandobroen. Da han lidt efter saa, at "Jullus Holmblads" Kurs ikke forandredes, prajede han atter og modtog da Svar fra Rorsmanden. 2. Styrmand, som havde forladt Dækket for at hente Kladdejournalen, kom straks efter paa Broen, og da Sejleren, som senere viste sig at være 5m.

ss Jullus Holmblad. N J S K..11-2. Skonnert!"Valdemar" af Thurø, Kapt. L. Dam, nu var for nær til at der kunde drejes Styrbord over, lagde han Roret Styrbord og da "Valdemar" straks efter ramtes af "Julius Holmblad"s Styrbords Side, stoppedes Maskinen. Kapt. Schmidt, som imidlertid var kommen paa Broen, sendte Baad ombord i "Valdemar", som derefter, da dette Skib havde mistet Sprydet og faaet betydelig Skade paa Stævnen, blev taget paa Slæb og Dagen efter indbragt til Kristianssand. "Julius Holmblad" tog Ingen Skade. Ifølge de afgivne Vidneforklaringer synes Åarsagen til Kollisionen ikke at kunne tilskrives nogen Fejl fra "Valdemars" Side, da det var "Julius Holmblads" Pligt at vige af Vejen.

^i ^ ^ \ Y J*N v v tf A : tf x 4

ss Julius Thomsen. N G S C. / O I C D, 1 ar «% y -\

HANDELSss Julius Thomsen. U G S C. / O Y C D. 2. TOFSM Ml / KS^i»^ ræj^mb^^ki_ / 9- L

KA\D=; ss Julius Thomsen. If G S C. / 0 I C D. ^ A

HAN ss Julius Thomsen. NG3C./0XCD 4..-»s* -

ss Julius Thomsen. HSC, /OICB. III - Berlingske Tidende 17. August 1949: Kryolit-Selskabets Damper "Julius Thomsen" kom henad Midnat til København slæbt af den engelske Bugserbaad "Masterman 11. Skibet gik ind til sin sædvanlige Plads i Hedhavnen.

ss Julius Thomsen. UGSC./OYCD. Berlingske Tidende Fredag Morgen 21. December 1945: For næsten seks Aar siden, nøjagtigt den 31. Marts 1940, sejlede Kryolitselskabets Damper "Julius Thomsen" til G-rønland. Den skulde have været hjemme to Maaneder efter. Men den kom først i G-aar. Og saa var det endda et Under, at den overhovedet kom. Skibet og dets 34 Passagerer, hvoriblandt de 6 grønlandske Forhandlere, fik en meget festlig Modtagelse, da det lagde ind til Nordre Toldbod. Mange Mennesker var samlet, deriblandt flere Børn, hvis Fædre ombord ikke havde set dem, siden de laa i Vuggen - nu stod de med Flag og Skilte, spændte paa at se deres Far. Statsminister Knud Kristensen og fhv. Statsminister Vilhelm Buhl samt Direktør Knud Oldendow fra Grønlands Styrelse var der ogsaa sammen med en Hække kendte G-rønlandsnavne. Saaledes saas f. E. Kaptajn Ejnar Mikkelsen, Landsfoged Eske Brun, Handels chef Lyngbæk, Kaptajn Peder M. Pedersen, Kontorchef Ph. Hosendahl og Fuldmægtig Magnus Jensen, Grønlands Styrelse, Filmfotografen Jette Bang og hendes kvindelige Kollega Varvara Hasselbalch, der ogsaa har en Grønlandsfærd bag sig - m. fl. Et Orkester spillede med Livgardens tidligere Dirigent Th. Dyring som Leder, og da det første bevægede Gensyn var ovre, talte Statsministeren i Mikrofonen til Skibet, dets Besætning og Grønlandsdelegaterne* Han ønskede dem paa Regeringens, Rigsdagens og hele det danske Folks Vegne Velkommen og takkede Skibet for dets store Indsats under Krigen og udtalte til Delegaterne bl. a.: - Vi glæder os til at forhandle og samtale med Dem, og vi haaber og tror paa gode Resultater. Derfor Velkommen til gamle Danmark. Paa Kryolitselskabets Vegne bragte Ingeniør, Baron Otto Lerche Skibet og dets Besætning en varm Tak* Kryolitselskabets Direktør, K. K. Steincke, var ogsaa til Stede* Et Øjeblik efter begyndte Slægt og Venner at myldre om Bord. Midt i det hele, smilende og glad ved sin Hustrus Side, stod Kaptajnen Otto Nielsen, som bl* a. fortalte, at det faktisk var et Under, at et saa lykkeligt Gensyn kunde fejres nu. - Vi gik i Konvoj mellem Grønland og Amerika for at hjælme til med Grønlands Forsyning, fortalte Kaptajnen* Men vi er jo ikke noget særligt hurtigt Skib, og vi sinkede vist Konvojen lidt - men det frelste os en Gang. Vi var kommet lidt bagud i Konvojen, da vi stod ud af en amerikansk Havn en Foraarsmorgen - oprindelig skulde vi have ligget i den forreste Gruppe af tre Skibe - men det gik som sagt ikke. Men De kan tro, vi var taknemlige over, at vi ikke havde været i Stand til at følge med, da vi noget senere saa den Gruppe, vi skulde have ligget i, blive angrebet af tyske U-baade og alle tee gaa ned med Mand og Mus. Ellers har vi ikke haft særlig dramatiske Oplevelser, men sejlet vore sædvanlige Ture - til Boston, Philadelphia og New York med Kryolit - ca. 5.000 Tons Kryolit vil jeg tro, vi har sejlet til Amerika^

ss Julius Thomsen. N GS C. / 0 Y C D B* T. 21/12 1945. (2) s som brugte det i Krigsindustrien til Aluminium. Til Gengæld fik vi Forsyninger med hjem til Grønland. De sidste Par Aar har vi gjort Tjeneste som Kystfartøj paa Vestgrønland, fra Thule til Julianehaab. Og nu er vi her, med 26 Mand fra Kryolitbrudet, Forhandlerne og to Kvinder, en Sygeplejerske og en Sekretær - og vi har 60 Tons Kryolit i Lasten. Berlingske Tidende 13* August 1949s Kryolit-Selskabets Dampskib "Julius Thomsen" har paa Hjemvejen fra Grønland til København faaet en Maskinskade, der har sat den ene af Skibets Cylindre ud af Funktion. Skibet befandt sig i Aftes ca. 150 Sømil Vest for Nordkysten af Skotland og avancerede for de resterende Cylindre med ca. 3-Mils Fart. Kryolit-Selskabets Direktør, Civilingeniør Henry Tuxen, kunde 1 Aftes paa "Berlingske Tidendes" Forespørgsel oplyse, at der ikke er nogen Fare paa Færde, hverken for Skibet eller de Ombordværende. For at faa "Julius Thomsen" i Havn saa hurtigt som muligt, er der i England bestilt Bugser-Assistance, og en engelsk Slæbebaad er undervejs for at "Julius Thomsen" og hjælpe den i Havn. Berlingske Tidende 14. August 1949 s De sidste Efterretninger i Aftes fra Kryolitselskabets Damper "Julius Thomsen" viser, at - bortset fra den formindskede Fart, Maskinskaden foraarsager - er alt vel om Bord. "Julius Thomsen" befandt sig i Gaar Middags paa 59.09 nordlig Bredde og 1,20 vestlig Længde, dvs. Nord for Skotland, næsten fremme i Nordsøen* Vinden var VSV. Styrke 3 og Farten 4 Knob. Man ventede, at den engelske Slæbebaad "Masterman" vilde møde "Julius Thomsen" Lørdag Nat Kl. 4. Det er nu besluttet, at "Masterman" skal hjælpe Damperen helt til København* Berlingske Tidende 16* August 1949: Kryolit-Selskabets Damper "Julius Thomsen" passerede i Gaar Morges Lindesnæs under Bugsering af den engelske Slæbebaad "Masterman". Vejret var godt og man ventede i Aftes, at "Julius Thomsen" - stadig under Bugsering - vil ankomme til København i Aften.

III - ss Julius Thomsen. NGSC. /OYOD. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 10. April 1954: I Dag Kl. 10 sejler Damperen "Julius Thomsen" til Grønlands Vestkyst paa den store Sommertjeneste, der skal vare.helt til Midten af December. I hele den mellemliggende Tid skal Skibet som de foregaaende Aar for Den kongelige grønlandske Handel gaa i Kystfart fra Syd til Nord med Olie, passagerer og Gods fra ±0_ads til illads. Skibet er chartret af Kryolitselskabet for en femaarig reriode. raa Rejsen i Dag følger i alt 49 Passagerer med til Sommerens Arbejder paa Vestkyst-, en.

A^ l IJJ ni i_> S" CO f-- rr: W (^ 6 w _J EU O z. < X v ^ ^ V) S- i 1 Vi Vi fc > o ni i. '> i NI c) : ^; X ;! s ; ; vni

. A->.. XA u< jf 4 S SJ MJ v^ C) X <) A <A ^ LU C.\ S. < X.. V ^ V V. "^C" <t 5 's ^ N v^ *1 4 i \ * N f*> W \Kt i i» i ^ r ^ X K j-*. *r ^> ;, *" ^A,.4 <: ^ M

HANDELS- C 3 S' ss Jungshoved ex Philadelphia ex Pennmanor. N Q. D S,

ss Jungshoved ex Philadelphia ex Pennmanor. N Q D S. :int. - 1, Bygget 19ol - J. Blumer & Co., Sunderland. Byggenummer 157. 1 Stk. 346 NHK. - I.800 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 25-42-68" Slaglængde: 48" 2 Stk. skotske Kedler hver med k glatte Kanaler. ; Risteflade 152 Kvadratfod. Hedeflade 5.4oo Kvadratfod. Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra J. Dickinson & Sons, Ltd., Sunderland^ Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Spardæk. 2 Master. 2 Samsonposter. 3 Luger. Bak 33 Jod. Brodæk llo Fod. Poop 3o Fod. 6 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 928 Tons Agterpeaktank 82-3k9,$ x 46,3 * 3o,5 Fod. 3o3 / 6.o97 dw. 3-841 brutto 2.461 netto. Som ss "Pennmanor" oprindelig bygget til: William Penn S. S. Co., Ltd. (Hill & Cassap), L 0 ndon. Ifølge Anmeldelse Nr. 239/l9o7 dat* 8/4 1907 købt fra ovennævnte Peder! af: A/S. Dampskibsselskabet Ocean, København, og omdøbt til "Philadelphia". Konsul Peter Lauritz Fisker- København, er Forretningsfører. Indregistreret 8/4 19o7. Ifølge Anmeldelse Nr. 437/l91o dat. 21/1o 191o er S e lskabet traadt 1 Likvidation. Registreret 22/1o 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 499/1910 dat. 8/11 191o er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, for Kr. 315.000.- Kegistreret 9/11 19I0. ^Blad 2

ss Jungshoved ex Philadelphia ex Pennmanor. N Q D S. Int. -2. Ifølge Anmeldelse Nr. 532/l91o dat. 23/11 191o har Skibet forandret Navn til "Jungshoved". Registreret 25/H 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 273/1912 dat. 17/6 1912 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København, for Kr. 515.000.- Registreret 19/6 1912. Ifølge Anmeldelse dat. 31/5 1932 er Skibet solgt til A/S. Aalborg Skibs- og Maskinbyggeri, Aalborg. Registreret / 1932. Ifølge Anmeldelse dat. 14/12 1932 er Skibet udslettet af Registret som ophugget. Udslettelsesprotokol Nr. 6 - III - Registreringsprotokol Nr. Maj 1925-28.000 Qrs. Hvede Montreal - Spanish Mediterranean. l8- - Cent pr. loo Ibs. - Maj Febr 1928-5.^00 Tons Majs a 21 sh 6 d. Cape Town/Durban - Continent 25/2-25/3- Jan 193o - 5.5oo Tons Majs 14 sh 6 d. Bahia Bianca - UK. / Continent 8/1-2o/l. Da Skibet blev ophugget blev den midtskibs Overbygning, der vejede 32 Tons, skaaret ud og anbragt paa et Pælefundament til Klubhus for Aalborg Sejlsportsforening, alt det indre bevaredes uændret.

HANDELS- C 3 S~-A?;7S[V!USEEX ss Jungshoved ex Philadelphia ex Pennmanor. N Q D S. :V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

H/s Juno. HANDELS- I III - 1. Berlingske lidende lorsdag Aften 16. Januar 1851: Om det nye Dampskib som skal fare imellem Aalborg og Sjøbenhavn, skriver man os den 8de Januar 1851 fra Aberdeen følgende: "Fra Dhrr. A. Hall & Comp.! s Skibsværft løb igaar et udmærket skjønt Dampskib af Stabelen 400 Ions drægtigt, bygget for et dansk Interessentskabs Regning og bestemt til at fare mellem Kjøbenhavn og Jylland i forbindelse med "Iris", et Dampskib der ligeledes er "bygget her for nogle Aar siden fra samme Værft, og hvis Maskineri er fra D'hrr. Simpson & Comp.'s Etablissement. Det nye Dampskib blev kaldet "Juno" af Oapt. Raahauge, der skal commandere samme, og løb særdeles smukt i Vandet. Skibets Symetri er beundret af alle kyndige Dommere og i den Henseende saaføelsom i Styrke og Elegance vil det sikkerlig hævde Bygmesterens høit bekjendte Dygtighed, maskineriet til dette Skib der er af 51 lommer bevægende Cylindre af 4 Fod i Slaget med lubular Boilers (Kør- Ejedler), er forfærdiget af det fornævnte Huus Dhrr. Simpson & Gomp. og vil indlægge dem megen ^re. Som vi høre er Maskineriet allerede færdigt og vil snarest blive indsat. Berlingske lidende lirsdag Morgen 13. Maj 1851: Mandag Aften: Med Dampskibet "Iris" modtoge vi Efterretning om, at det nye Dampskib "Juno" var ankommen til Aalborg i Løverdags fra Aberdeen, det har tilbagelagt Helsen i 54 Timer. Vi skulle i Morgen efter Aberdeen Avis meddele en udførlig Beskrivelse af dette skjønne Skib. Berlingske lidende lirsdag Aften 13. Maj 1851: Dampskibet "Juno" af Aalborg. Fra Aberdeen skrives i denne Byes lidende; Dette Dampskib, som i Begyndelsen af Aaret løb af Stabelen paa Dhrr. Alexander Hall & Oomps. Skibsværft, og senere har faaet sit Maskineri indsat og det øvrige indvendige, Arbeide fuldført, gjorde i Løverdags otte Dage en Prøvetour, og vi troe at skylde Bygmesteren og øvrige Vedkommende at meddele noget Kærmere om i dette smukke Skib. Dets Dimensioner ere: Længde fra \ Stævn til Stævn l?0_fod, Brede indenfor li julkasserne! omtrent 22 Fod, et Forhold, som vistnok er gunstigt ' for Hurtigseiling. Det er taklet som Skonnert og har Gudinden "Junos" Billede til G-allionsflgur. Dets Drægtighed er 393 Ions (180-190 Gommerce Læster). Udenfra betragtet forener Skibet den smukkeste Syrne-, tri og det' pynteligste Arbeide med iøinefaldende Styrke og Evne til at seile hurtigt. Indenbords er hver lomme Flåds anvendt til Bytte,Intet mangler og Intet er overflødigt, maskinerne ere forfærdigede

; in - 2. H/s. Juno. B. T. 13/5 1851 (2) af Dhrr. "vitilliam Simpson & Comp. paa en i^aade, som Alle indrømme er i enhver Henseende beundringsværdig, Kjedlerne ere rørformige og beregnede paa at bespare Brændsel, de have 180 Hestes Kraft* G-jennemsnittet af Hjulene er 19 Fod, og Fartens Hurtighed anslaaes til 12 Knob i limen. Det er'unødvendigt at beskrive omstændeligt Meublementet og Decoratlonerne i Salonen, eller Dameog Herre-Kahytterne, det er nok at sige, at de forene al den Soliditet og Bekvemmelighed, som findes i de "bedste nyere Dampskibe. Der er intet Afstikkende eller pralende, men en simpel Elegance hersker over det Hele. Hvad der især bør fremhæves, ere de ypperlige Midler, der ere anvendte for at skaffe Lyset Indgang til Kahytterne. Til Passagerernes Beqyem melighed er der indrettet Senge og Sophaer til et Beløb af 80 Stykker. Kort sagt, et fuldstændigere og prægtigere Skib kan man i det Hele taget neppe tænke sig. Frøvetouren gik fra Aberdeen til Peterhead mod en stærk Blæst og svær Sø, og derfra mod Syd til Berwlck, og der var kun en Mening blandt Passagererne om, at det gik saa støt i Vandet, og gled saa jævnt hen, som noget Dampskib, hvormed de nogensinde havde faret. "Juno" tilhører et meget agtværdigt dansk Selskab og skal gaae mellem Kjøbenhavn, Aalborg og Aarhuus i Forening med "Iris", et smukt Dampskib, som ligeledes er bygget og udrustet her. Det føres af Capitain Raahauge, som under sit Ophold her i Aberdeen ved sin Opførsel og Adfærd som Gentleman har skaffet sig mange Venner, som beklage hans Bortreise og ville glæde sig ved at see ham atter komme til Aberdeen naar han skulde behøve en "Jupiter" til sin "Juno". Berlingske lidende lorsdag Morgen 15. Maj 1851: Dampskibet "Juno", Capt. R. Raahauge, afgaaer første Gang herfra til Aalborg Løverdagen den 17de Mai, Kl. 6 Eftermiddag. Fragtgodset maa forud anmeldes i Bxpeditionen, hvorefter Varerne afleveres paa Toldboden Løverdag Formiddag fra Kl. 8 til 11. Passagererne indtegnes i Expeditionscontoiret paa Høibroplads STr. 41. Berlingske lidende Tirsdag Aften 20. Maj 1851: Dampskihet "Juno TS tilbagelagde Reisen herfra til Aalborg i.12 l/2 Time. Det afgik nemlig herfra i Løverdags Eftermiddag Kl. 6, og ankom til Aalborg Søndag Morgen Kl. 6,30.

III - 3 H/s. Juno. Berlingske' Tidende Fredag Aften 23. Maj 1851: Dampskibet "Juno" ankom for første Gang til Aarhuus i Forgaars Eftermiddags Kl. 6. Det har tilbagelagt Reisen, skjøndt det havde Vind og Strøm imod sig i 12 Timer. Berlingske Tidende Onsdag 8. Oktober I85I: "Juno", hedder det i "Aalborg Avis", havde ved sin Ankomst i Dag det Uheld, i Bugten nedenfor Rørdal at paaseile en udgaaende Slup, hvorved sidstnævnte blev saa ramponeret, at Dampskibet maatte tage den med herop paa Slæbetoug. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 22. Oktober I85I: At Dampskibet "Junos" Farter for i Aar vil ophøre efter dets Ankomst fra Aarhuus i Morgen, og at Farterne paa Aalborg og Aarhuus med Dampskibet "Iris" fremdeles vil fortsættes i November Maaned, saafremt Veiret tillader til de sædvanlige Afgangstider, bekjendtgjøres herved. Berlingske Tidende Lørdag Aften 25. Oktober I85I: Da Dampskibet "Juno", ifølge den om dette Dampskib oprettede Bygnings- og Kjøbekontract } skal underkastes et Syn paa Skrog, Maskineri og hvad dermed staaer i Forbindelse, vil dette Dampskib ikke kunne foretage Reisen til Aalborg og Aarhuus den 25de og 29de d, M., hvorimod samme Dampskib igjen afgaaer fra Kjøbenhavn til Aarhuus Løverdagen den den 1ste November og fremdeles indtræder i "Iris's" Tour saavel til Aarhuus som til Aalborg indtil November Maaneds Udgang, navnlig hver Tirsdag og Løverdag fra Kjøbenhavn til Aalborg og Aarhuus og hver Torsdag og Mandag fra Aalborg og Aarhuus til Kjøbenhavn. Aalborg i Dampskibsbestyrelsen, den 2ode October 1851. Wulff. N. Ostenfeldt. Erik Bruun. F. Simoni. J.P.Hemme. Berlingske Tidende Fredag Aften 2. April 1852: "Juno", som forlod Kjøbenhavn i Onsdags Morges Kl. 6, ankom til Aarhuus Kl. 5 om Eftermiddagen. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 27. Juli 1852: Dampskibet "Juno" vil, formedelst Reparation af en Gaffel i Maskineriet, ikke kunne afgaae til Aarhuus imorgen.

H/s. Juno..-.:-. -oi'.;u3het III - 4 Berlingske Tidende Lørdag Morgen 25. September 1852; Dampskibet "Juno". At "Juno" ikke vil kunne afgaae til Aalborg i Eftermiddag, men maa ligge over denne Reise for at faae indsat nogle nye Bolte i Maskinen, bekjendtgjøres her ved. Berlingske Tidende Torsdag Aften 7. Oktober 1852: Dampskibet "luno" laae, ifølge privat Efterretning, endnu i Aftes Kl. 7 til Ankers paa Snekkersteens Rhed paa Grund af Stormen. Berlingske Tidende Mandag morgen 1. November 1852: Dampskibet "Juno" retournerede hertil fra Aalborg i Morges Kl. 7 l/2. Skibet, som afgik herfra i Tirsdags Eftermiddags, ankom udenfor Hals i Onsdags Morges, hvor det"under Stormen maatte forblive liggende til Fredag Morgen, da det først blev Lodsen muligt at : komme ud til Skibet, og Vandstanden var for lav til at Capitainen turde risikere at løbe ind i Havnen uden Lods. Imorgen Kl. 6 skal "Juno" atter afgaae til! Aarhuus, hvorfra det ventes tilbage Tirsdag Aften og ; forventes derefter at kunne afgaae igjen til Aalborg : paa Onsdag Eftermiddag. Berlingske Tidende Fredag Aften 1. April 1853: Dampskibet "duno" beliggende ved Bodenhoffs.flåds i Kjøbenhavn, er underhaanden at erholde til Kjøbs. Dette Dampskib, der \ af ny er bygget i Aberdeen paa Dhrr. Villiam Simpson : & Co.s Værft i Aaret 1851, har 2de bevægelige Maski- \ nex paa 180 Hestes Kraft, er heelt igjennem bygget af Eeg med Kobberforhudning, og i alle Henseender solidt og stærkt, ligesom dette har viist at være et. godt Søskib, hvorpaa det i sidste Efteraarsstorme har aflagt flere Frøver, ogsaa er det elegant udstyret efter Nutidens Fordringer med 67 Køier, saavelsom beqvem Blads for flere Passagerer og Rum for Gods og Kreaturer, saa at det især egner sig for Uattoure eller længere Reiser. Nærmere Underretning herom vil kunne erfares hos Dhrr. Brødrene Westenholz i London, H. Pontoppidan i Hamborg, H. B. Hansen i Kiel og Cancelliraad, Lands overrets- samt Hof- og Stadsretspro- curator Hansteen i Kjøbenhavn, paa hvilke Steder tillige forefindes til Liebhaveres Efterretning Gjenparter af Bygnings contracten med vedheftede Specifioation, ligesom Kjøbesummen for dette Skib vil kunne erholdes opgivet paa de anførte Steder. Skibet paavises af dets hidtilværende Fører, Capitain Raahauge i Kjøbenhavn. Aalborg i Dampskibsbestyrelsen, den Ilte marts 1853- j

o \ vi LU I.) I CO :;.) c/i,.. O f.) < o co ' i IU o *>v» fv 3 ^

M&W~;P' o H/s. Juno. ----- _^ ^ ^ Berlingske Tidende Onsdag Morgen 1. Juni 1853: Skibsauction. Dampskibet "Juno", beliggende ved Bodenhoffs Blads i Kjøbenhavn, bliver, efter Vedkommendes Begjering, stillet til Bortsalg ved 3de offentlige Auctioner, som afholdes paa Kjøbenhavns Børs Tirsdagene den 14de og 28de Juni samt 12te Juli næstkommende, hver Dag i Middagsstunden. Dette Dampskib er bygget af Nyt i Aaret 1851 i Aberdeen paa dhrr. Alexander Hall & Co.s Skibsværft,; under stadigt Tilsyn af en skibsbygningskyndig Mand i af den danske Marine, for 2de bevægelige Maskiner paa 180 Hestes Kraft med Rørkjedler af Jern, er helt; igjennem bygget af Eeg, kobberfast og med Kobberfor-j hudning, er drægtigt 325 7/8 Tons ny Maaling eller ; 90 danske Commercelæster, og er i alle Henseender solidt, stærkt og smukt, saa at det hos Lloyds i i London er sat i Klassen Kr. A 1 paa 8 Aar fra 13de Mai 1851, ligesom det og er et godt og hurtigtseilen; de Søskib, hvorpaa det i sidstafvigte Efteraarsstor- 1 me har aflagt flere umiskjendelige Prøver, det er derhos elegant udstyret med 67 faste Køler - særskilte Herre- og Damekahytter og aparte Salons - i har beqvem Plads og Lasterum til Gods og Kreaturer, ; samt er forsynet med fuldstændigt Skibs- og Maski- [ neri Inventarium, saa at det strås kan sættes i Fart. og egner det sig Især til Paketskib for Kattetoure og længere Reiser. fermere Underretning herom vil kunne erholdes hos: dhrr. Brødrene Westenholz i London, H. Pontoppidan og Lorent am Ende & Co. i Hamborg, H. B. Hansen, i Kiel og Cancelliraad, Overretsproourator Hansteen i Kjøbenhavn, hos hvem er henlagt Gjenparter af Bygnings contracten med vedhæftede Specificationer, samt Auctionsconditionerne og T e gning af Skibet, hvilket forevises af Overstyrmand Hansen, som er ombord i samme. Hvilket herved til Liebhaveres Efterretning bekjendtgjøres, med Tilføiende: at dette Dampskib ab- solut bortsælges til den Høistbydende ved bemeldte ; 3die Auotion. Aalborg i Dampskibsbestyrelsen d. 27de Mai 1853. i Berlingske Tidende Onsdag Aften 13. Jxili 1853: Dampskibet "Juno" er igaar blevet solgt paa Auotion for 60.000 Rigsbankdaler. Skibet er kjøbt for den norske Regjering af Handelshuset Carø & Comp. Berlingske Tidende Fredag Aften 22. Juli 1853: Dampskibet "Juno" afgaaer i Eftermiddag til Horten, ført af Gapt. Knap.

HAN ss Juno ex Gurly. N J W S. Int. - 1, Bygget 1891 - Murdoch Se Murray, Port Glasgow. 2 Stk. NHK. - l.ooo IHK. Tregan,;~smaskiner Cylinderdiameter Fabrikat: Slaglængde Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Awning Deck. 3 Master med Skonnertrigning, 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 160 Tons 195,1 x 28,o x 19,3 Fod 180 / 4-70 dw. 850 brutto 597 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 520/I898 dat. 8/9 1898 som ss "Gurly" købt fra af: A/S. Dampskibsselskab et Urania, Køb enhavn, og omdøbt til "Juno". Registrering foretaget 8/9 1898. Ifølge Anmeldelse Kr. 372/1899 dat. 17/7 1899 er Skibet solgt til Amerika for 8.625 Pund Sterling eller Kr. 155.250.- Udslettet af Register 18/7 1899- (Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 13-19 )

ms Jutlandia. (1). USC.P. / O U B, "The Motorship, October 1953: In 1911, the East Asiatic Co., of Copenhagen^ decided to adept Diesel-engined propulsion and ordered the "Selandia" from Burmeister and Wain. She commeneed her maiden voyage in the early part of 1912. The "Jutlandia" was ordered als o hy this company from Barclay, Curie and Co., and was completed in 1912, being the first sea-going oll-englned vessel delivered from a British yard. Opposition to motor snip progress was powerfull and widespread, "but the "Jutlandia", like the "Selandia", was Wholly successful and they formed the basis of the immense motor ship development which followed. The "Jutlandia" continued in regular service untll 1937 9 when she ran ashore at Rafso in Finland, was condemned and broken up. An article on the history of the "Jutlandia" in "The Shijjyard", the Works Journal of Swan, Hunter and Wigham Richardson, makes remarkably interesting reading. Before she was built, comparative figures of costs were estimated and they showed a considerable satøing in fuel consumption, running costs and' deadweight, the detalls being as follow; Motorship Fuel: toris oil sufficient for 28.000 nautlcal miles. Steamship 1.000 tons coal sufficient for 6.850 nautlcal miles. Cargo: 7.150 tons deadweight for 6.850 nautical miles. Fuel consumption: 10 tons oil pr. day. gine-room Staff: Four engineers and four assistants. Fuel cost: 600 per month. Wages: Engineers Staff: 86 per Imonth. Catering cost for Engineers Staffs 24 per month. 6.210 tons deadweight for 6.850 nautical miles. 42 tons cssal pr. day, Four engineers and 12 firemen. 882 per month, 114 per month. 39 per month. The "Jutlandia" was completed a few weeks after the "Selandia" and in the first eight yesrs of her life covered 400.000 miles. The two 1.250 h.h.p.

ms Jutlandia, (l). N S C P. / O Z G- "The Motorship, October 1953- (2): Burmeister and Wain engines had eight cylinders 530 in diameter with a piston stroke of 730 mm.

III - ms Jutlandia. 0 X T H. "The Motorship", Januar 1954: The 16-knot ms "Jutlandia", one of the first ves-j sels to be equipped with B. and W. double-acting two! stroke machinery, and Y/hich was constructed in 1934 i by the Hakskov Skibsværft, was converted to a hospital ship for use in connection with the Korean war, She will now be reconstructed for the Bast Asiatic Co.'s cargo liner service at a cost of 150.000.- to 200.000.- Berlingske Tidende Onsdag Morgen 5. Maj 195k: Nakskov, Tirsdag: Klokken 16,15 i Eftermiddag afsejlede "Jutlandia" fra Nakskov Skibsværft efter i Løbet af fem Maaneder at være genomdannet fra Hospitalsskib til et moderne Fragt- og Passagerskib. Nakskov Skibsværft har med denne Ombygning ydet en stor Indsats baade hvad Kvalitet og Hurtighed angaar. Der er indrettet Een-Mands Kamre til Besætningen, smukke Passagersaloner og en fiks Bar. Et Børneværelse savnes heller ikke. Der er ogsaa indrettet et Badebassin med Solbadeplads paa Fordækket.

.-Jh > K IJI Hj (O :.) vi M O) C) O w. t [II o

*v sf-^e^ v^ v^ ^ tir- ^> r ^ ^ >6 \o? s ^ i- IH CO :"> V sv f tf \ X l ^ ^ NS.. ur g $ u X t ^A> J^. I \ N$* 4 \! *\ ^ KC >^s ^>"^ Vf) N*i ^ n T ^ r ^ ^ /^.^s NT "^ M At

^s-j -^.-> w^

.e4 * r <? *\ N & <? ^ ^ fe& V ^ A-A; ^ ^ ^

ir V) OJ t o v> " :,.J Ml n 1 H: \A* I J AA S N V4 ^ > vi ^ >*» v: 4 i, AI U c?? A< 5 C t/l - > I sr ilaja^^^ I^^^Ai^ # ^ ^ ^ ^1 «I. ^ ^

t W l'a v< < ^ v, ^. S A X c s^ r-: U : ^^ 1 V 14 : M i ^, ^ i?"! ^ 4 -*&-- A- IH II! to :::> AS i i \ 4; $ a> i ~> ( > v LU o O >A * : O N-- ^ ^-» ^

2 l ' 01 LU K c-;s V^ 1 11 i l o : _ : f-'-t o ci i'.; «...j PI Q X s.-a * t S^ '?.3.0 l^llfr^ J 1 '-Si A.\ i V V < t f J.o ^ ti ^ =* viu-s *4-4 V ^* ^ ^ 1 1» t I \» 1» 1 \ \ I 1 1 3 i 41 \ ^ ^ ^ * ^ ^ N ^ - v j M S^ L, $ M.r ^ i *.? NJ 4 -V \ j '3 NH i I f / *»I ^).rr 1 tf 'J ^^- vi V-N vno > j 4 1 ^,A) ) I I ( \ I I ^ ' 1 I I J^ 1 i tj ^^ > J?\^m> I 'i J \-fs**-

^^mtftrrm t r? i: ^ e? ^ c* c ' ' c i" -o * ^- " ^' e' «>" <^ * ^ ^ v v ^ > 5 ^ M ^s ^ i i \ i ' ' ' > i ( i i ' ' ( i i, t ' ' i i l ' Ol * & * - s S -' -* ^ -* I I ^^^>^^^y ^ ^ ^ -*s i- < ) ^»\ i^ J> i i >? I I f

ss Jutta Dan ex Jutta. O X H H. 29/12 1953 afg. loppila til Aarhus 5/1 1954 ank. Odense til ITsstved 12 A ank. Aalborg for Klasning 17/2 afg. Aalborg 21/2 ank. Hangø til Caiais

# ^ sr ^ v T.* &A-'" ^ y ^ i>**^ =«^J~ ^-Ci-.. v«\ v: i- * vi i t ^r \ A 4 fe '* ;.i A\? 4 v: ^s- o ** <"A <s ^ v4 ^ ^ ^ ^ j^ *< V r-i v.^. ^r ' ^ t^ x 4 s? V" S* ^ " ^ C* VNS r& -» A? rs j ^ cs? ^ : r4 *tf

Li Mi (i) Pi FM Ifl te rt i 0) i n3 1 >> 1 ra I

ss Jyden. if S P D. I - 1. Registreringsprotokoller: IX-344. Reglstreringsdato: ll/l 1881. 1/1 1894. (Omregistrering). Certifikater: ll/l 1881. 27/6 1885. Bygget 1880 af Rostocker Actien G-esellschaft fur Schiff- und Maschinenbau, Rostock, ifølge Bilbrev dat. Rostock 29/ll 1880. 1 Stk* 55 ITHK. = 240 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Part: Slaglængde: Pabrikat: Rostocker A/G. Klinkbygget af Jern. 2 Dæk. 2 Master. Skarpt Forskib med lodret Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Bak. Ruf paa Overdæk. Ruf midtskibs. Ifuldstændlg Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 80 Ions. Længde: 152! 2". Bredde: 22 f 4". Dybde: 13! O 11. 60 / 375 dw. 377,94 brutto. 244,37 netto. Ifølge Bilbrev dat. Rostock 29/11 1880 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Randers 10/12 1880 bygget til: G-rosserer J. Ankerstjerne, Randers, Indførselstolden er ifølge G-eneraldirektoratets Skrivelse af 13/12 1880 berigtiget med en Finansministeriet tilstillet Sum, 4,200 Reichsmark, som er yjo af Købesum, 140.000 Reichsmark.

HAN' ss Jyden. N S P D 1-2 Ifølge Kvittering dat. Randers 1/3 1883 fra J, Ankerstjerne for modtagelsen af for Kr, 120.000.- Aktier i Randers Dampskibsselskab samt Nationalitets' og ejendoms Erklæring dat. Randers 15/6 1883 solgt til: A/S. Randers dampskibsselskab, Randers med Mægler Adolph Andersen^ Randers, som bestyrende Reder«

HÅNDE; ss Jyden. N S P D. Int Ifølge Anmeldelse Nr. 22I/I898 dat. 7/2 1898 er A/S. Randers Dampskibsselskab af 1866, Randers, og A/S. Det jydsk-engelske Dampskibsselskab, Aarhus, sammensluttet til et Aktieselskab under Navnet: Det jydske Dampskibsselskab, Randers, Registreret 17/3 1898. til: Ifølge Anmeldelse Nr. 297/19oo dat. 21/5 1898 solgt A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Registreret 28/5 19oo. lo/3 1916 anmeldt solgt til: Moller & Persson, Stockholm, for Kr. I07.000.- og omdøbt til "Nacka". Udslettet af Register lo/3 1916 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 7 - kk. Lloyd 1918/19 NACKA' - Rederi A/B. Vala (0. Hillerstrøm), Helsingborg. Ifl. Lloyds Supplement s. A. omdøbt "Citos". 1919/2o CITOS - Rederi A/B. Ivar, (T. Ohlsson), Malmø. 2/6 1886 slæbt tysk Korvet "Niobe" af G r unden ved Læsø. A 1899 maatte Skibet, paa R e jse fra Aarhus til Hamborg med Kvæg, søge Holtenau Red for Maskinskade. 6/1 1900 ankommen til Leith med Maskinskade. 17/2 19o5 under Ophold i København opstod der Ild i Lasten, hvorved 5o Baller Hamp blev beskadiget. 7/1 19o4 ankommen til Hamborg i havareret Stand efter Forcering af Isen i Randers Fjord. k/9 1909 paa Rejse fra København til Løgstør grundstødt i Draget ved Nibe.

HAM; ss Jvden N S P D. In- - p. Ifølge Anmeldelse Nr. 445/l9o4 dat. 24/9 19o4 har Skibet skiftet Hjemsted fra Randers til Vejle. Registreret 2V9 190 1 *-. Ifølge Anmeldelse Nr. 267/1906 dat. 12/5 19o6 har Skibet skiftet Hjemsted fra Vejle til Odense. Registreret 12/5 19o6.

ss Jyden. U S P D. lilleder: Arkiv J

ss Jyden ex Irmgard Linnemann. N R L F. Int. - 1, Bygget 19o8 - Eiderwerft A/G., Tonning. 1 Stk. 68 NHK. - 529 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 13i-23i-57 3/8" Slaglængde: 23 5/i Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger. k vandtætte Skodder. Vandballast: 191 Tons. Bak 2k Fod. Brodæk k7 Fod. Halvdæk 52 Fod. 175,8 x 29,1 x 13,o Fod. Dybgang paa Last 12,5 Fod. 176 / 62k dw. 629 brutto 379 netto. Som ss "Irmgard Linnemann" oprindelig bygget til:, Harburg, for 2^0.000.- Mark, og ifølge Anmeldelse N r. 354/191< dat. 3/8 191o købt derfra af: A/S. Dampskibsselskabet Jyden, Esbjerg, for 160.000 Mark og omdøbt til "Jyden". Grosserer Jens Villemoes, Esbjerg, er Forretningsfører. Indregistreret k/8 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 237/1913 dat. 9/5 1913 er Skibet solgt til: Werkebacks Angfartygs A/B., Werkeback, for> Kr. 185.000.- og omdøbt til "Rosafred". Udslettet af Register 9/5 1913 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 22-99. Lloyd 191^-1927 Rosafred - Werkebacks Angfartygs A/B. 1927-193^ - - Haugen Tellefsen & Co., Oslo 1934-19^6 Secil - "Secil" Cia. Geral de Cai. e Cimente, Setubal. Der efter ikke i Register.

ss Jyden ex Hermine ex Contest. N S J P. Int. - 1, Bygget 1879 - J. Laing, Sunderland. 1 Stk. 76 NHK. - 360 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 20-^fo" Slaglængde: 3o" 1 Stk. skotsk Kedel med 2 glatte Kanaler. Risteflade 38 Kvadratfod. Hedeflade l.kk3 Kvadratfod. Arbejdstryk 75 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 71 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra G. Clark, Sunderland. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 21 Fod. Brodæk 37 Fod. Halvdæk 33 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast 77 Ions. Klinkbygget af Jern. 16^,5 x 26,2 x 12,5 Fod. loo / 500 dw. ^87 brutto 267 netto. Ifølge Anmeldelse ^r. 306/1913 dat. k/7 1913 er Skibet som ss "Hermine" ex "Contest" købt fra: Skibsreder F. J. Reimers, Hamburg, af: A/S. Dampskibsselskabet Løgstør, Løgstør. for 67.500 Mark og omdøbt til "Jyden". Indregistreret k/7 1913. Ifølge Anmeldelse N r. 196/1915 dat. 8/3 Skibet solgt til: 1915 er, Stockholm, for Kr. 95.ooo.- Udslettet af Register U/5 1915 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 2^ - 18. Lloyd 190^-191^ Hermine - F. J. Reimers, Hamborg 19l8-192o Marta - Rederi A/B. Ester, Norrkoping 192-1936 - - Robert Bornhofen, Hamborge 1936-19^8 - - Rudolf Johansson, Åbo 19^8-1956 - - O/Y Itameren Vienti-Tuonti, Åbo 1956-1959 - - Partrederi Marta O/Y, Slbbo 1951 ombygget til Motorskib. Ifl. "Marine News" I/I966 er Skibet som "Argo" ex "Marta" (1962) solgt af Nicolaos Kathreptis o.a. til S. G. Halarls, begge græske Rederier.

MJ (/) Oi () ro...i!u O x <y i I M j eb I H H I ^! 03 M

H/s. Jylland. IT G K Q. I - 1..I-..ir.-r.J- _L U.1.--TTM- I I I I..11.1 I I. ' I Registreringsprotokoller: IV-87. Registreringsdato: 12/6 1871. (Omregistrering). Cetifikater: 12/6 1871-28/3 1885. i Bygget 1851 af Scott & Russell, London. Bilbrev haves ikke. 1 Stk. 120 NHK. = IHK. Dampmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fart: 11,5 Knob. Fabrikat: Scott & Russell. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 3 Master. Forskib uden Gallionsfigur. Fladt Spejl. Halvdæk agter. 5 Hjulkassekamre. Ruf. Ufuldstændig Inderklædning. Længde: 176»4". Bredde: 22'8". Dybde: 10*0" dw. 344.10 brutto. 188,18 netto. Ifølge Erklæring fra Generalpostdirektionen dat. Købennavn 27/5 1871 tilhører Skibet: Det kongelige danske Postvæsen, Byggeprisen 12.000.- Ommaalt ifølge Maalebevis dat. 20/3 1885: 544.10 brutto. 216,30 netto. Efter at Skibet ifølge Skrivelse af 30/5 1885 mod Kvittering dat. "Sjællandske Statsbaners" Kontor 3/6 1885 er solgt for Kr. 5.725.- til Købmand Johan H. Sonne af Rønne, er Skibet ifølge Rønne Registreringskontors Indberetning af 7/10 1885 ophugget i Rønne. Nationalitetsmærker udhuggede og Certifikatet afleveret. Registrering afsluttet 8/9 1885. (Udslettelsesprotokol Nr. 2. Afdeling III).

.III - 1. B/s* Jylland. Berlingske Tidende firsdag Aften 24. September 1850: "Ribe Avis" meddeler: Af et Brev fra London af 10de September erfare vi, at Dr. Poulsen der har ot>holdt sig en lid og afsluttet Contrakt med en af Londons betydeligste Skibsbyggere om Bygningen af en Dampbaad til Vestjyllandsfarten, for Regjeringens Regning. Baaden vil stikke 6 Fod dybt med fuld Ladning, saaledes at den kan benyttes til Aggercanalfarten. Den faar 120 Hestes Kraft, bliver en Hjulbaad og kan rumme 120 Stk. Qvæg og 80 Ions Gods, foruden 12 Kahyts pas s agerer, og skal begynde Farterne den 1ste April n. A. Berlingske lidende lorsdag Aften 13. Marts 1851 "Ihisted Avis": I (Tirsdags kom en Slup paa Grand ved Indløbet til Agger Canal, det var Sluppen "Frederikke", Capitain A. P. Mortensen af A.jøbenhavn, kommende fra Newcastle, bestemt til Nykjøbing med Steenkul til Dampskibet "Jylland", der som bekjendt i næste Maaned begynder sin Fart mellem England og Liimfjor- ' den. Samme: Dag Kl. 11 kom ovennævnte Slup af Grunden,. men sank faa Minutter efter, saa at kun den ene Ende af Fokkera,aen staaer over "Vandet. En Baad fra Røn, som heldigviis kom til.borde i samme Øjeblik, bjerge- 1 de Mandskabet med Undtagelse af een Mand, som drukne-' de. En Deel af Folkenes løi blev reddet og dette er formodentlig det eneste, der er eller vil blive reddet. Ingen af Skibspapirerne ere blevne bjergede. Skipperen iskal have mistet det meste af sit løi, samt! 5 a 600 Rlgsbankdaler i Kynt, der laae i Kahytten. Berlingske lidende Mandag Morgen 17. Marts 1851: Fra London meddeles i "Danevirke", at det Dampskib, sommer bestemt for Agger Canal Farten, er le bet af Stabelen, oklbet vil kunne føre 500 Læster Gods og 150 Kreaturer. Berlingske lidende Mandag Aften 17. Marts 1851: Om det;nye Dampskib til Farten paa Agger-Canalen (see Morgenavisen) hedder det fra London i "Danevirke": Idag (den 6te) løb det for Agger-Canal Farten byggede Dampskib af Stabelen. Den her brugelige Daabs aet fuldbyrdedes af en dansk Dame (Fru W.) ved at bryde en Flaske Tiin over Skibets Forstavn, nævne dets Navn, "Jylland", og nedbede Held og Velsignelse over dets Fremtid. Smykket med utallige Flag, Dannebrog veiende fra Hækken, gled det deilige Skib, ledsaget af de talrig ; forsamlede Danskes bedste ønsker og Hurraraab, i Van-; det. I Efter hvad man ved et flygtigt Blik kan dømme, i synes Skibet at besidde de Egenskaber, der især ud- \

H/s. Jylland. N G K Q. B. I. 17/5 1851 (2): fordres for at gjøre det af næsten samtlige danske Marineofficerer for umuligt erklærede muligt. Mærke- ' ligt var det at see et Skib, der dog vist idetmindste vil kunne^føre 500 Læster Gods og 150 Kreaturer, ikv kun stikke 2 Fod, det vil med Maskiner og Kul for en Reise neppe komme stort over 4 og med den ovennævnte : Last 6 Fod. Saavidt jeg kunne skjønne, tvivler jeg dog meget om, at Skibet efter Bestemmelsen vil være færdigt først i næste Maaned. Berlingskei lidende Torsdag Aften 1. Maj 1851; Dampskibet "Jylland" er efter 41 limers Seilads ankommen til Agger Canal, afgik derfra til Lemvig og Nykjøbing og ankom til Ihisted den 26de om Formiddag Kl. 11. Iblandt de Herrer, som fulgte med Dampskibet, var ogsaa Kbmd. Regnar V/estenholz (R. af D.) fra London, der ufortrødent fortsætter sine Bestræbelser for at tilyeiebringe en directe Forbindelse imellem Danmark og. England. Berlingske lidende Torsdag Aften 8. Maj 1851' Dampskibet "Jylland", Capt. Sødring, forlod Agger Canalen den 1ste ds. med en fuld Ladning til London, bestaaende af: 128 Stude, 88 Sviin, 2 Heste, 500 Idr. Hvede og Vikker, 700 Snese JEg, noget Voz og saltet Flæsk samt en levende Ræv. Berlingske lidende Mandag Morgen 19. Haj 1851 Dampskibet "Jylland", som har forladt London i Dage 8 Dage, ankom først til Ihisted i Torsdags Eftermiddag. Berlingske lidende Mandag Aften 19. Maj 1851: Thisted den 15de Mai ("Ihisted Avis"): At Dampskibet "Jylland" dennegang ikke kunde forlade London saa tidligt, som var bestemt, var fordi flere Hestekasser og'nødvendige Reqyisiter skulde forfærdiges førend dets Afreise derfra. Det forlod London i Søndags Formiddags, en temmelig heftig Søgang og contrair Vind foranledigede, at det først i Gaar Morges naaede Agger Canal. Ifølge de medfulgte Passagerers Udsagn ere gode Priiser opnaaede for det medsendte Qvæg, især skulle Svinene være blevne^ godt betalte. Dampskibet ankom hertil i Eftermiddags mellem Kl. 3 og 4.

HANDELS- 23 SXX ""SJAUSEE"! HI - 5. H/s. Jylland. N G K Q. Berlingske Tidende Torsdag Aften 22. Maj 1851: Dampskibet "Jylland", som var ankommen til Nykjøbing den 14de ds. med endeel Colonialvarer, har atter forladt denne 3y den 16de. Ladningen til London bestaar af 126 Stude, 127 Sviin, 5 Heste, 19 Kasser Eg og en Kasse Smør samt lidt Kornvarer. Berlingske Tidende Mandag Aften 26. Maj 1851: Af et Brev fra Mors den 17de dennes: Efter at Dampskibet* "Jylland" nu anden Gang har passeret Agger-Canal som udgaaende, vil det ikke være uden Interesse for Dem at erholde nogen Oplysning om denne for vor Egn saa vigtige Forbindelse. I Almindelighed troer jeg, at man snart vil komme: til den Erkjendelse, at Nykjøbing som Hovedstation er saare vel valgt, naar der sees hen til, at Veilængden til Thisted frem og tilbage er 14 Miil større end mellem Agger-Canal og Nykjøbing, og at Forsendelsen af indbragt Gods til de andre Liimfjords- Kjøbstæder er forbundet med langt større Besvær, og paa Grund af Veilængden med større Bekostning for Modtagerne: fra Thisted end fra Nykjøbing. Thisted' har unægtelig en bedre Havn end Nykjøbing, men jeg formener dette at være mindre væsentligt, naar: Dampskibet iøvrigt saare vel kan anløbe Havnen ved; Nykjøbing, og skulde i stormfuld Veir Vanskeligheder frembyde sig, da vise de sig uovervindelige I Thisted, naar der i Nykjøbing paa dens udmærkede Rhed aldeles ingen ere tilstede. Ved Sallingsund og Ottesund ere Indskibninger hidtil udførte med meget Held. Indskibningerne foregaae ved Hgælp af Færgerne, og uagtet disse virke med den Hurtighed, som Omstændighederne tillade, saa vilde det dog være ønskeligt, om Dampskibet kunde anløbe Broen, for saaledes end yderligere at frem me Ezpeditlonen og for at afværge ethversomhelst Uheld, hvortil jeg ogsaa henregner stormfuldt Veir, i hvilket Færgerne ikke kunne benyttes. Ved Sallingsund er der Broer paa begge Sider, men de naae ei tilstrækkeligt ud i Dybet, og den paa Salling-Siden maatte derfor forlænges, ved Ottesund er der ingen Broer, men Dybet er her meget nær mod Land, saa at Broernes Længde her ei behøvede den Udstrækning, som ved Sallingsund. Jeg troer, at Bekostningerne for disse 5 Broer (.hvoraf dog maaskee kun de 2 behøvedes, den ene paa Salling-Siden af Sallingsund, den anden paa Thyholm Siden af Ottesund) neppe vilde beløbe sig til mere end circa 5.000 a 6.000 Rigsbankdaler, der fordeelt paa 3 Amter jo ikke vilde være nogen betydelig Byrde, saameget mindre som Amterne jo vilde blive berettigede til at lade oppebære Bropenge, hvorved Udgifterne med Tiden atter kunde indvindes. Saadanne Anlæg have maaskee tidligere Meningerne j mod sig, men jer er overbeviist om, at Interessen j

III 4. H/s. Jylland. N G K Q. B. I. 26/5 1851 (2): for den nye Handelsvei er saa levende vakt, at Hindringerne nu ville være langt færre end forhen og navnlig vilde disse svinde naar Opfordringen udgik fra Regjeringen til Amterne. "Jylland"kom først hertil den 14de, Kl. 10 Formiddag, blev i Nykjøbing s. D., og seilede til fnisted næste Dags 1 Formiddag. Kl. 2,50 Eftermiddag, den 16de, var Espeditionen sluttet ved Ottesund og nogle Timer efter passerede Dampskibet ud af Canalen til London. Den indgaaende Fragt bestod i 6 Læster Kjøbmandsgods, Størstedelen bestemt til Aalborg. Den udgaaende Ladning var 125 Stkr. Stude, 127 Stkr. Sviin, 3 Stkr. Heste, 19 Kasser Æg og 77 Tdr. Korn og beløb sig til henimod 570 Pund Sterling. Skibet var næsten fuldt ladet og afgav endnu kun Plads for nogle Stykker stort Qvæg: eller Heste paa Dækket. Der var paa Grund af den vedholdende østlige Vind usædvanligt Lavvande i Fjorden,! og Skibet stak med dets fulde Fragt lige 6 Fod, desuagtet gik det uden Vanskelighed over Fjord grunden og udaf Kanalen. Udfaldet af Handelen med "Jyllands" første Ladning var næsten saa heldigt som det kunde ønskes, saaledes har Landmanden her faaet ligesaa mange Specier for en Stud i *frie xenge", som de der have solgt hjemme have faaet i Courant Dalere, og med Svinene gik det endnu meget bedre, selv mindre fede naaede gode Priser. Dette har allerede hos saare Mange vakt Fortrydelse over, at deres Stude afgik til Kolsteen istedetfor til England, hvortil de vel tildels ere forledede af Enkelte imod den engelske Handel interesserede, - og man formener med god Føie, at der til næste Aar vil blive opstaldet et saa stort Antal Stude, bestemt for Englaqd, at det ene Dampskib vil være utiistrækkeligt til Transporten. Vore store og rige Godseiere, der - med Undtagelse af en Enkelt - hidtil har holdt sig tilbage fra directe Forsendelse og afsat deres til England bestemte Qvæg til Mellemhandlerne - medens Bønderne viste en langt sundere Speculationsaand og en roesværdig Iver for at forsøge den nye Handelsvei - have nu faaet Overbeviisning og Mod til at følge Exemplet paa egen Haand, og de. udtale nu selv, at de ikke ville lade Hjemkjøbmanden - som de kalde Mellemhandleren - tage Fordelen. Uagtet dette nu visseligt er et Tegn paa, at den Tilbageholdenhed, som den større og mere velhavende Landmand hidtil, i Modsætning til enkelte driftige Handelsmænd fra Lemvig-Egnen og fra Thisted, har udviist, allerede er svunden, saa troer jeg dog, at det i Regelen, ikke er rigtigt, at hver enkelt Producent bliver selvstændig Forsender. Det vil nok her ordne sig lige som ved Handelen paa Hertugdømmerne, derhen, at danske Handelsmænd overtage Speculationen paa det fremmede Marked, eftersom Værdien af Handelsvaren paa den nye Afsætningsplads bliver Producenten bedre bekjendt. Det er imidlertid i sin Orden og meget glædeligt, at Handelsmændene i Begyndelsen have en stor Fordeel. Med sidste Dampskib ankom en Belgier hertil for at gjøre Opkjøb af Heste, der skulde afgaae med Damp skibet til England, ønskeligt var det, om der vilde indfinde sir flere Hestehandlere, da derved blev

HAVELS- C3,AAA~3^T j IH - 5 E/s. Jylland. N G K Q. B. T. 26/5 1851 (3): Sandsynlighed for at kunne skaffe Skibet Fragt Sommeren over, indtil Efteraaret atter vil give Kreaturfragt. Til 5die og 4de Reise er der indtegnet fuld Pragt Berlingske Tidende Fredag Aften 30. Maj 1851: Nykjøbing paa Mors den 26de Mai: Dampskibet "Jylland", Capt. Sødring, ankom hertil i Eftermiddags Kl. 3. Reisen fra London til Agger-Canal udførtes i 48 Timer, :og Skibet gik ind med temmelig stærk Storm' og Søgang samt paalands Vind. Berlingske itidende Tirsdag Aften 3. Juni 1851: Dampskibet "Jylland" ankom til Thisted Onsdag Morgen og afseilede igjen ved Middagstid, iblandt Kreaturer havde den indtaget i Nykjøbing 2 og hersteds 5 fortrinlige Heste. hvoraf de 5 ere kjøbte til ret gode Priser af den medfulgte fremmede Hestehandler. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen lo. Juni I85I: Dampskibet "Jylland", Capt. Th. Sødring, afgik fra den vestlige Liimfjord til London den 2den Juni, indehavende en Ladnings bestaaende af 8 Stkr. Heste, 131 Stkr. Stude, 2 Stkr. Køer, 125 Stkr. Sviin, 27 Tønder Byg, 5 Kasser Æg, ca. 8.380 Stkr., lo Tønder saltet Kjød, 13 Tønder saltet Flesk, 2o Lispund røget Flesk, 24o Pund Vox, k Tønder Smør og 2 levende Ræve. Berlingske Tidende Tirsdag Aften lo. Juni I85I: Dampskibet "Jylland". Uddrag af Breve fra Salling og Nykjøbing paa Mors den 5te Juni: Capitain Th. Sødring ankom den 26de Mai til Nykjøbing, med indgaaende Ladning af 1 Læst Stykgods (4 Kister Indigo til Aalborg, 3 Colli Manufacturvarer til Viborg, 14 Stkr. Kobberplader, noget Steentøi og Manufacturvarer til Nykjøbing). Den 28de retournerede Skibet igjen fra Nykjøbing til Thisted, Sallingsund og Lemvig, men maatte paa Grund af Storm af KV., som vedvarede i flere Dage, ligge i Lemvig fra den 3ote Mai til den 2den Juni. Først den 2den Juni indladedes Restladningen og Skibet gik ud Kl. 4 om Eftermiddagen med halv paalands Storm, stikkende 6 Fod i Vandet. Den udgaaende Ladning bestod af 5 Kahytspassagerer!og 8 Heste, 133 Stkr. stort Qvæg, 125 Stkr. Sviin, 27 Tønder Korn, 23 Tønder salt Flesk og Kjød og 2o Lispund do.:, 4 Tdr. Smør, 5 Kasser Eg, 24o Pund Vox og 2 levende Ræve»fragten andrager omtrent 4oo Lstr. Heraf

HA>v DELS- HI - 6, H/s. Jylland. N G K Q. B. T. lo/6 I85I (2): I Thisted 47 Stkr. stort Qvæg, 5 Heste, 2o Sviin, i Nykjøbing lo Stkr. stort Qvæg, 2 Heste, 1 Sviin, i Sallingsund 25 Stkr. stort Qvæg, 28 Sviin, i Lemvig 51 Stkr. stort A " 1 Hest, 76 Sviin. Alle Forsendere ere meget tilfredse med Salget af de tvende første Ladninger. Studene ere solgt til en Brutto- Priis af 13 a 16 Pund Sterling, Svinene til 5 & 75 Shilling Sterling pr. Stk., saa at Netto-Provenuet for de bedste Stude har været 137 Daler Courant Parret og for Svinene 3 Pund Sterling. Der er allerede anmeldt halv Ladning til 5te Reise og ligeledes endeel til 6te Reise, og herefter vil der vistnok blive sendt flere Heste, da de hidtil sendte have svaret overordentlig god Regning* Den heldige Gang af denne Fart, hvis Vigtighed nu er indlysende for alle, har allerede havt gode Følger, jeg kan saaledes meddele Siem, at 2de Landmænd paa Mors have bestemt sig til at fede alle deres Stude til England til næste Vinter, istedetfor at lade dem gaae til Husum, og der skal til næste Aar blive flere end nok til et Dampskib. Hvorledes det imidlertid skal blive ordnet med Indtegning til næste Aar indseer jeg ikke, thi Mange ønske allerede at indtegne nu og jeg lod mig gjerne indtegne for 3 fulde Ladninger. Vi behøve derfor nødvendigviis flere Dampskibe. Berlingske:Tidende Mandag Aften 16. Juni I85I: Dampskibet "Jylland". Vi havemodtaget følgende Efterretning fra Nykjøbing paa Mors af 12te Juni: Capt. Th. Sødring ankom fra London hertil idag Kl. 11, efter en meget besværlig og stormfuld Reise paa 60 Timer fra London til Canalen. Skibet har ved denne Leilighed bestaaet sin Prøve som Søskib. Der blæste en Storm da "Jylland" i Gaar kom ind, og der stod meget høi Sø paa Revlen, men omendskjøndt dette har været anseet som den væsentligste Hindring for denne Fart, saa viser det sig dog nu;at det lange Skib gaaer let igjennem. Større Vanskeligheder frembydes ved det snevre og grunde Løb ved Nykjøbing, den ringe Ankergrund i Sundene (Salling- og Ottesund), samt Løbet hvor Toldkutteren ligger, især naar mange Fartøier ligge til Ankers paa dette sidste Sted. Berlingske Tidende Mandag Aften 3o. Juni I85I: Dampskibet "Jylland" vil næstkommende 9de Juli afgaae fra Hjerting til London eller Lowestoft, medtagende Passagerer og Gods.

HANDELS- :3 yyyyxy-ex,.; m - 7, H/s. Jylland. N G K Q. j Berlingske Tidende Fredag Aften 4. Juli I85I: Dampskibet "Jylland", som i London har modtaget flere Forbedringer, ventes paa Tirsdag til Hjerting, istedet for "Cumberland". Dampskibet "Jylland", Capt. Sødring, vil Tirsdagen den 8de Juli indtræffe hertil,! for Dagen efter, den 9de Juli, atter at afgaae til Lowestoft eller London, medtagende Passagerer, Creaturer og Gods; Anmeldelser til denne Fart, modtages indtil 1 Time før Afgangen i Expeditionen af ' P. S. Fragterne uforandrede. Møller Se Lindbergh. Hjerting, den 3ote Juni 1851. 1 Berlingske Tidende Fredag Aften 11. Juli I85I: Dampskibet "Jylland" afgaaer, efter en Bekjendtgjørelse i "Aalborg 1 Avis" af 8de ds., den l6de Juli fra Liimfjorden til London, ril hvilken Reise fuld Ladning er tegnet. Det er sandsynligt, at Dampskibets Fart fra Liimfjorden derpaa vil stilles i Bero, indtil Efteraaret, da der ikke er indtegnet Fragt til nogen senere Reise. Dampskibet "Jylland" afgaaer i Slutningen af denne Maaned igjen fra Hjerting til Lowestoft. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 15- Juli 185I: Dampskibet "Jylland". Af et Brev fra Hjerting den 12te Juli: Vi have herved Fornøjelsen at underrette Dem om, at Dampskibet "Jylland", Capt. Th. J. Sødring (som var bekjendtgjort at skulle ankomme hertil Tirsdagen den 8de ds., for atter den 9de at afgaae til Lowestoft), ankom først hertil Torsdag Formiddag Kl. 9, paa Grund af den længere Tid som var medgaaet til de Forandringer som maatte foretages med det i London, hvorfra det først afgik Mandag Aften. Udlosningen af ca. 8.000 Pund Jern og 2.000 Pund Bly, bestemt til Varde, blev strax paabegyndt efterat Skibet var gaaet til Ankers, men kunde Indlosningen dog ei paabegyndes før Kl. 5 Eftermiddag paa Grund af faldende Vand og Modvind. Man blev imidlertid færdig hermed samme Aften, og Kl. 8 næste Morgen var Skibet fuldkomment seilklart, og efterat Indskibningen af 35 Passagerer var tilendebragt, forlod "Jylland" vor Rhed, Formidaag Kl. 11 med en Ladning bestaaende af 67 Stkr. Stude, k Heste, 35 Stkr. Sviin, 6.44o Pund saltet Flesk og 6 1/3 Tønde Smør. "Jylland", som medbragte lo Passagerer fra London er den første danske Dampbaad, som har anløbet vor Plads,

III - s. H/s. Jylland. N G K Q. B. T. 15/7 1851 (2): men vi haab;e at den Tid ikke maa være fjern, da kun danske Dampbaade, ligesaa vel bygget og hensigtsmæssigt indrettet som "Jylland", maae anløbe Stederne paa Vestkysten, og vx saaledes maae kunde undgaae Fremmedes Indblanding herx. Berlingske Tidende Fredag Morgen l8. Juli 1851: Dampskibsfarten mellem de vestlige Liimfjordsstæder og England. Da der ikke er skeet Fragtantegnelse til Dampskibet "Jylland" hos Expeditionen i Nykjøbing udover dets 5te Reise fra de vestlige Liimfjordsstæder, der er annonceret til den l6de - 17de Juli, ophører som Følge heraf Skibets Fart derfra indtil videre. Expeditionen i Nykjøbing er imidlertid bemyndiget til at modtage Fragt til en fortsat Fart af Dampskibet fra Liimfjorden til England i September og October Maaned, og vil Skibets Afgangstid, saafremt Ladning tegnes, nærmere blive fastsat. Kjøbenhavn den l4de Juli 1851. C. M. Poulsen Berlingske Tidende Fredag Aften l8. Juli I85I: Dampskibet "Jylland" agter at afgaae fra London til Hjerting den 23~25de Juli, og retournerer til London eller Lowestoft den3ote Juli. Berlingske Tidende Lørdag Aften 19- Juli I85I: Nykjøbing paa Mors den l6åe Juli: Dampskibet "Jylland", der afgik fra Hjerting den Ilte ds., ankom Søndag Morgen Kl. 1, efter 36 Timers Fart, til Lowestoft, afreiste derfra samme Dags Eftermiddag Kl. 5, og ankom efter 38 Timers Seilads til Agger-Canal. Berlingske: Tidende Fredag Aften 25. Juli I85I Lemvig,, den 21. Juli: Dampskibet»Jylland" ankom hertil i Gaar Eftermiddags Kl. 3 a ^ og er afgaaet idag Morges Kl. 8 med en Ladning bestaaende af 7 Heste, 92 Stude, 1 Kvie, 168 Sviin, 21 Grise, 6 Kalve, 6 Faar, 2o Lam, 626 Tønder Korn, 15 5/8 Tønder Smør, 188 Pund Ost, 1.4o8 Pund saltet Flesk. Denne Gang har det. indtaget endeel af Ladningen ved. Hacalpsund, hvor det Uheld indtraf at 7 Stude druknede ved at man havde ladet alle Kreaturerne indtage den ene Ende af Færgen, medens den anden Ende var opfyldt af Mennesker, der ved Ankomsten til Dampskibet pludselig forlode Færgen, hvorved den Ende,som Kreaturerne stode i, fik Overvægten saa at den sank og da Dyrene vare fastbundne, indtraf det anførte Uheld.

H/s. Jylland. N G K Q- Berlingske; Tidende Onsdag Aften 3o. Juli 1851: Dampskibet,r Jylland" er bestemt i næste Maaned at afgaae; fra England til Hoyer, og derfra tilbage til Lowestoft. Berlingske.Tidende Fredag Aften 1. August 1851: Lemvig, ; den 28de Juli: Dampskibet "Jylland" kom den 21de ds. ikke længere end til Aggerkanal, hvorfra det paa Grund af Storm og det urolige Hav atter vendte her tilbage og forblev indtil den 24de, da det afgik med godt Veir. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 5«August I85I: Dampskibet "Jylland" er ifølge modtagen Efterretning j ankommet til Hjerting afvigte Torsdag, men da den der mod- \ tagne Ladning ikke var tilstrækkelig, saa afgik Skibet til j Høyer for at supplere Ladningen. "Fædrelandet" har modtaget en Beretning fra Høyer af Istje ds. saalydende: i Høyer, den 1ste August: Dampskibet "Jylland" ankom \ hertil i Eftermiddag Kl. 6. Skibet løb godt ind, men Løbet j har ikke Brede nok til, at det kan svale, hvorfor Communen! strax har sat 5o Mand i Arbeide for at udgrave Kanalens Brede paa det Sted, hvor Dampskibet skal svaie. Det af- \ gaaer herfra paa Mandag eller Tirsdag med fuld Ladning, og vi vente det atter her i Begyndelsen af næste Uge. Til Farterne den 13de og 27de August, er der næsten fuld Ladv ; ning tegnet. i Berlingske Tidende Tirsdag Aften 12. August I85I: "Ribe Avis" meddeler: Den 31te Juli ankom Dampskibet "Jylland" til Ejerting og afgik næste Dag derfra til Høier for at indtage mere Ladning. Tvende Passagerer, som vilde til England medfulgte, men da de i Høyer erfarede, at Skibet ikke vilde kunne afgaae derfra før den 5te August (fordi det maatte bie indtil de Kreaturer, det skulde have med, vare kjøbte paa Markedet i Tønder) og de ingen Garanti havde for, at Skibet ikke kom til at ligge længere end til den 5te, begave de sig til deres Hjem og opgave Reisen til England, paa Grund af, at der ved Dampskibets Reise til Høyer og Ophold der, hvorom Intet forud var bekjendt, var spildt ca. 8 Dage af den Tid, de havde bestemt til deres Reise. At Dampskibsexpeditionen maa erstatte Passagererne i det mindste deres Reiseomkostninger er vel en Selvfølge. Berlingske Tidende Fredag Aften 15. August lo51: I "Flensburger Zeitung" skrives fra Høyer, at den 5te ds. om Aftenen afgik "Jylland" med fuld Ladning af 155 Stk. Qvæg til England.

HftVy=:s ^r= -=.-rr^t^u =ET " n i " X 's. Jylland. N G K Q. Berlingske :Tidende Fredag Aften 15. August 1851 Høyer, den 8de August 1851: Dampskibet "Jyllands Prøvetour hertil den 1ste dennes var god. Let og uhindret flød det heelt ind til Landingsbroen, den værste Malheur var ved Vendingen, thi hertil var Kanalen ikke bred nok. Dog herpaa kunde der snart raades Bod ved en Udgravning, som ogsaa efter føie Tid var i Orden. Den 5te, Kl. 8 om Aftenen,: tog det atter bort og kom lykkeligt og vel ud i det Dybe, ; hvor der er Dandserum nok. Ladningen var denne Gang kun liden: 17 Stude og lol Faar herfra, men det er nu ogsaa i den flaueste Tid med at faae det fedt nok, og Priserne derovre staae jo for Øieblikket mindre godt. Alligevelar der tegnet meget til de to første Reiser, og Forholdene blive udentvivl efterhaanden heldigere. Af Besøgende havde "Jylland" store Flokke, selv vore tydsksindede Damer, som endnu gjerne ville stille sig paa den høie Hest og med Foragt see ned til hvad der er Dansk, have dog ikke kunnet holde sig hjemme, men vare Dagen før Afreisen ombord at drikke Kaffe. Berlingske Tidende Lørdag Aften 16. August 1851 Høyer, den 13de August: Igaar havde vi atter den Glæde j at see Dampskibet "Jylland" tilbage fra London, efterat have tilendebragt den første Tour herfra. De oversendte Kreaturer vare blevne solgte til meget antagelige Priser. Hvor let det var for det at løbe herind saaes deraf, at det løb ind paa den halve Flodtid og ankrede ved Høyers j Losseplads 3 Timer før fuldt Vande. Svainingen af det lange! Skib skete :med største Lethed i det udgravede Bassin. Ind- : ladningen begyndte i Dag Kl. 12 og allerede Kl. 3 afgik j "Jylland" til London med omtrent 9o Stkr. Stude, loo Stkr. ] Beder og 2 isviin. Af Passagerer medfulgte 5, hvoraf 2 af vore største Landmænd og en engelsk Qvæghandler Mr. Slipper, som har opholdt sig her 1 nogen Tid for at samle Commmssioner. Vore 2 afsendte Landsmænds Tilbagekomst vil sik-; kert have det bedste Resultat tilfølge for den fremtidige Forsendelse, da de skulle skaffe alle Oplysninger tilveie om denne nye Forbindelse. Marskbeboerne ere nu en Gang saaledes. Man begynder nu en Gang ikke gjerne noget Nyt førend man har overbeviist sig om Rentabiliteten og at der ingen Fare er forbunden dermed. "Jyllands" hensigtsmæssige Indretning til Qvægtransport, deels meget dygtige og forekommende Fører og den lette og hurtige Indskibning kan jo heller ikke andet end give Folk Mod og Lyst til af al Kraft at drive paa denne Forbindelse. Berlingske Tidende Onsdag Aften 2o. August 1851 Dampskibet "Jylland" har gjort Reisen fra Høyer til London, hvor det ankom den 15de ds. om Morgenen, i k3 Timer.

SANDHLS- C3 SC^PTSMUSEHX III - 11, H/s. Jylland. N G K Q. Berlingske Tidende Mandag Aften 1. September 1851: Høyer, den 28de August: I Tirsdags Formiddag Kl. 11 ankom atter Dampskibet "Jylland" hertil fra London, medbringende 9 Passagerer og l8 Kasser Thee. Skibet var allerede Dagen iforveien kommet List paa 6 Miil nær, men den stærke Storm, der herskede den Dag, havde afholdt Capitainen fra at vove at gaae længere ind. Afsenderne af den Ladning "Jylland" afgik herfra med forrige Gang, ere særdeles velfornøiede med de erholdte Priser, af hvilken Grund der vil stilles Qvæg nok til flere Reiser. I Formiddags har Skibet indtaget fuld Ladning: lo7 Stude, I06 Beder og noget Smør. Losningen og Ladningen er, som Ind- og Udseilingen, ikke forbundet med mindste Vanskelighed, det Hele er et Oiebliks Sag. Dampskibet afgik i Eftermiddag Kl. 2. Berlingske ^Tidende Lørdag Aften 6. September I85I: London, den 1ste September: Dampskibet "Jylland" ankom hertil i Løverdags Aftes, efter en meget haard Reise, som dog heldigen tilbagelagdes i 52 Timer. Lasten bestod af I05 Øxne og Køer samt 113 Faar. Berlingske Tidende Onsdag Aften lo. September I85I: Fra Høyer skrives: Den haarde Nordostvind forhindrede "Jylland" 1 at forlade os, da Vandstanden var saa lav paa Barren, til. den bestemte Tid, og det afgik først imorges (d. 8de) til London med 115 Stude, 77 Faar og 1 Hest. - Medens Skibet laae her, havde vi den Ere at have et Besøg af Ministeren, Hans Excellence Kammerherre v. Bardenfleth, som beærede. Skibet med sin Nærværelse og besaae Localiteterne til diet projecterede Havne-Anlæg, ligesom ogsaa det betydelige Forland, som snart skal inddiges. Maatte hans Nærværelse have det Gode tilfølge, at vi snart kunde vente nogle Forbedringer foretagne ved vort Farvand, saa at denne for Høyer saa vigtige Dampskibsfart maatte have sin uhindrede Gang. Man begynder nu ogsaa mere og mere at interessere sig for Retourladninger, og til næste Aar ville vi haabe at have en regelmæssig Forbindelse i Gang paa England baade frem og tilbage. Berlingske!Tidende Lørdag 2o. September 1851: Høyer, den 13de September: Igaar Eftermiddags kom atter "Jylland" fra England medhavende 5 Passagerer og nogle Varer. Skibet vil imidlertid ikke afgaae herfra for Midten af næste Uge for at faae Qvæget tilpas derover til Markedet. Blandt Varerne kom Sukker, circa 24.000 Pund Netto, til herværende Sukkerraffinadeur Petersen, tillige lo Kasser Thee, samt for andre Byer, deriblandt Varde, 2 store Kasser IndÉgo, flere Baller Tvist m.m.

HA?^3Si,S- A III - 12. H/s. Jylland. N G K Q. Berlingske Tidende Mandag Aften 22. September I85I: Dampskibet "Jylland" vil fra Slutningen af October og indtil medio Marts næste Aar blive sat i Fart mellem Kallundborg og Aarhuus istedet for Dampskibet "Mercurius", der ikke ansees egnet til at bestride denne Fart i Vintermaanederne. Berliz^gske Tidende Onsdag 1. Oktober I85I Høyer, den 26de September: Den vedholdende Østenvind forhindrede "Jyllands" bestemte Afgang herfra til den bestemte Tid. Det var som ved et mærkeligt Naturphænomen, at Vandet saa pludseligt kunde falde 5 Fod, noget, som selv de ældste Folk her ikke kunne mindes. En saa høi Barometerstand have vi ikke kjendt i mange Aar, med Undtagelse i af en halv Dag i forrige Vinter. Denne Forhindring har j imidlertid havt det Gode tilfølge, at man nu dobbelt indseer Nødvendigheden af med Alvor at tage fat paa Farvandens Forbedring. Vi tvivle ikke om, at Regjeringen vist vil gjøre alt for at ophjælpe den for Vestkysten saa vigtige Damp- \ skibsfart, især naar man seer hen til de store Summer, der ; ofres paa Husum, uden at man endnu derfra har seet nogen i Frugter. Man er her nu i Begreb med at gjøre Opmaaling I og Beregning over Udgivterne for at foretage det fornødne i saa Henseende. "Jylland" afgik med 3 Passagerer, l4o! Stude, lk8 Faar og 1 Hest,"i et deiligt Veir og ventes tilbage paa Mandag med en betydelig Retourladning. Berlingske.Tidende Fredag Aften lo. Oktober I85I. Høyer, den 5te October: Dampskibet "Jylland" ankom hertil fra London den 1ste ds. medbringende en betydelig Retourladning af I65 Kister Sukker, flere Kister Thee, Indigo, Tvistballer, Jern og Stykgods. Denne Retourladning havde imidlertid opholdt Skibet over Tiden i London, saa at det først kom til at afgaae herfra igjen den ka\e October medbringende 111 Stude, 99 Faar og 3 Heste. Den lode October afgaaer Skibet sidste Gang directe til London. Berlingske Tidende Onsdag Aften 22. Oktober 1851: Den danske Gesandt i England, Grev Rewentlows Liig ankom i Morges med Regjeringsdampskibet "Jylland". Berlingske Tidende Lørdag Morgen 1, November I85I: Bekjendtgjørelse At Dampskibet "Jylland", som er overladt Postvæsenet fra indeværende Maaneds Begyndelse og indtil medio Marts næste Aar, vil blive stationeret paa Færgeløbet mellem Kallundborg og Aarhuus, og første Gang afgaae fra Kallundborg Søndagen den 2den ds., saasnart Postenær ankommen,

HAND3LS_ Z2, 3, :, T3^U EHT iiii -13. H/s. Jylland. N G K Q. B. T. 1/11 I85I (2): bringes herved til almindelig Kundskab, ligesom ogsaa, at der for Overførselen af Heste og Qvæg med Dampskibet ikkun bliver at erlægge Betaling efter den nugjseldende Smakkefart, nemlig 1 Rigsbankdaler 52 Skilling for et Qvæghøved og 2 Rigsbankdaler for en Hest. Tredie Postsecretariat, den 1ste November 1851. Efter Ordre Brock. Berlingske Tidende Torsdag Aften 6. November I85I: Regjerihgs-Dampskibet "Jylland", hedder det i "Aarhuus Avis" af 3die ds., ført af den dygtige Capitain Sødring, ankom igaar første Gang hertil fra Kallundborg med Posten og med Passagerer, samt med Gods, der var indladet for Aarhuus paa sidste Reise fra London. Til Touren fra Kallundborg havde Skibet brugt nogle Minutter over k Timer. Det er et stort, prægtigt Skib, og Forbindelsen imellem Sjælland og Jylland er nu endelig, idetmindste for nogen Tid, br^gt paa det Punkt, som Forholdene bydende fordre. Vi have blot at beklage, at "Jylland" i Midten af Marts næste Aar atter maa forlade denne Station, uden, saavidt det kan sees at kunne blive afløst af eet af de 2 Regjerings-Dampskibe, der skulle iojgges for at fare imellem Aarhuus-Kallundborg og Aarhuus-rKorsøer. Den vigtige Kreaturoverførsel imellem Aarhuus og.kallundborg skeer nu med dette Dampskib, der har Plads til Iko Stykker Qvæg, til samme Priis som hidindtil med Smakkerne, og der vil altsaa vel ikke længere kunne være Tale Om, som hidindtil, at see Postdampskibet, med Posten og Passagererne ombord, paa Reqvisition imod Timebetaling at maatte lystre som Slæbeskib for Smakkerne med ja selv naar de vare tomme. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 11. November I85I: Om Farten mellem Kallundborg og Aarhuus, hedder det i "Aalborg Avis": Da det af forskjellige Beretninger sees, at Dampskibet "Jylland" gjør sine Toure mellem Aarhuus og Kallundborg endog i lidet over k Timer, tør det ventes, at man ikke tøver med at forandre Afgangen fra Aarhuus derhen og forkorte Opholdet i Kallundborg saaledes, at Post og Passagerer endnu i god Tid om Aftenen kunne være i Kjøbenhavn, Berlingske bidende Torsdag Aften 15. Jamiar 1852: Orkanen. "Aarhuus Avis" meddeler bølgende om Dampskibet "Jyllands" Fart i Søndags: Et saa rædsomt Veir, som igaar, har man ikke oplevet her i mange Aar. Under

III - 14. H/s. Jylland. EF G K Q, B. T. 15/1 1852 (2): en Storm af SO. steg Vandet saa høit, at det paa flere Steder i Aagaden gik op over Bolværkerne, adskillige Tømmerstabler ved Havnens nye Mole bortskylledes, og de Arbeider, som vare paabegyndte ved Skolebakken, ødelagdes, etc. Et lille Fatøi fra Mols, som var underveis i det haardeste Veir, kastedes ind under Klinten, hvor Folkene, et Fruentimmer og to Mandfolk, bleve reddede. Dampskibet "Jylland" kom hertil under en frygtelig, næsten orkanagtig Sneestorm. Et øievidne har herom tilstillet os følgende Beretning: Den stærke, orkanagtige Storm, som nu næsten uafbrudt har hersket i to Døgn, og som kun i Søndags Morges gav Plads for et næsten fuldkomment Havblik, for senere paa Dagen at bryde frem med endnu større Kraft og Voldsomhed, havde samlet et temmelig betydeligt Menneskeantal nede ved Byens Toldbod, for at overvære Dampskibet "Jyllands" Ankomst. Kl. var imellem 2 og 3 9 Søndenvinden drev et tæt og hvirvlende Sneefog foran sig, Stormen var gaaet om til en fuldkommen Orkan, og det var med stor Anstrengelse, at man formaaede at holde sig paa Benene i de Gader, der støde til Havnen, og paa selve Toldboden. I lange, hvide Skumstrimer slog det fraadende Hav over de faste Steendæmninger, som værne den sikkre og lune Havn mod et oprørt Element, og det var med G?læde at man saae en meget stor Brig styre sin Vei gjennem de skummende -bølger og endelig finde sin trygge Ankerplads. En lille Baad, tilsyneladende en Samsinger ankom kort efter, og paa samme Tid øinedes Dampskibet fra Kallundborg. Det laae høit og trodsende paa Vandet med sin mørke S&orsteen og sine svalende Master, men, skjult af Taagen, som Sneefoget medførte, eller rettere frembragte, saae man det kun i dunkle Omrids. - Dog, det nærmede sig mere og mere, og Orkanen tog til stærkere og stærkere. - I Falke- Klyngen hørte man allehaande Formodninger og Gisning' er, man ventede dets Ankomst med spændt Forventning, og Talen førtes naturligviis paa de Ulykker, som allerede denne Storm havde medført, den stakkels Christens Navn nævnedes med Deeltagelse og Bedrøvelse, - og maaskee forestaae endnu en heel Mængde bedrøvelige Efterretninger. - Men Dampskibet nærmer sig mere og mere, det klarer nu den yderste Pynt af Havnen, - det dreier af og styrer ind. Dets vakkre Fører sees paa sin Post, paa det smalle Brædt midtskibs, han maa holde sig fast, men hans Stemme lyder igjennem den tordnende Storm, han Befalinger følges, de to Mand ved Roret anvende hele deres Kraft, Hjulene sreje sig med Lynets Hurtighed, og skjøndt den ene Sø efter den anden slaaer over det stolte Skib og skjøndt det ruller som en Bold for de skummende Bølger, fra den ene Side til den anden, viser det dog sin seirende Kraft - takket være Fultons udødelige Opfindelse, - og faa Øieblikke efter see vi vort "Jylland" i Aarhuus sikkre Havn og velfortøiet. Vi have paa vore Reiser ofte været Vidne til mere end een forrygende Storm, vi have seet Dampskibe af 2.000 Tons Drægtighed søge Havn under lignende Omstændigheder, som de ovenfor berørte, men vi have - vi tilstaae det - s 3 eldent

III - 15. H/s. Jylland. U K Q. B. T. 15/1 1852 (5): seet en Dampbaad saa vel manoeuvreret som "Jylland" i Stormen i Søndags - og Capt. Luja (?) og hans ufortrødne Mandksab fortjene vistnok herfor saavel deres Medborgeres som de ombordværende Passagerers største Erkjendtlighed. Berlingske Tidende Lørdag Aften 28. Februar 1852: Dampskibsfart fra Halvøens Vesthavne til London. Af en Beretning om Kreatur- og Vare-Udførslen pr. Dampskib optage vi følgende: Dampskibet "Jylland", 120 Hestes Kraft blev bygget i j London for Finantsernes Regning, det ankom til Fykjø-j bing paa Mors i Slutningen af April 1851 og alle Ud- ; gifteme ved Anskaffelsen, Forsyning med Inventarium,! Udrustning og Overførelse til Kykjøbing samt Tilkjøbs, afgiften, beløb sig til omtrent 119*000 Rigsbankdaler^ Fra den 1ste Mai til den 8de October udførtes med Ski! bet 12 Reiser fra Halvøens Vestkyst til London, hvor-; af 5 fra Aggercanal og 7 fra Hjerting og Høier. Udfør; selens Beskaffenhed fremgaaer af den efterfølgende Oversigt: I Heste 59 Stk. Stude 1.246 Stk. Sviin 790 Stk. Faar 752 Stk. Kalve 8 Stk. Korn 699*5 Tdr. Smør 46,5 i Tdr. Plæsfc og Kjød 14.869 Tdr. Eg 78.160 Stk. Vox : 1.279 Pund. ; Deraf fra Hjerting 82 Stude og 4 Heste, og fra j Høier 567 Stude, 697 Faar og 6 Heste. Efterat Skibet i October Maaned var underkastet et Eftersyn i Londæn, afgik det med Stykgodsladning til Kjøbenhavn og indtog i Slutningen af Maaneden, efter Overeenskomst med G-eneralpostdirecteuren, Station som Postskib mellem Aarhuus og Kallundborg, i hvilken Fart det forbliver indtil medio Marts d.a. Skibets Udgifter fra 1ste Mai til ultimo October (6 Maaneder) have i det Hele været 5?276-8-4. indtægterne beløb sig til 5.744-5-10 T hvoraf 1.878-12-7 for 5 Agger-Reiser, 1.644-17-7 for 7 Reiser fra Hjerting og Høier, samt 220-15-8 for Reisen til Kjøbenhavn. Der fremgaaer altsaa et Overskud af Indtægterne og Udgifterne af 467-17-6 eller ( a 9 Rigsbankdaler) 4.210 Rigsbankdaler 84 Skilling, hvortil endnu maa føies 406 Rigsbankdaler 70 Skilling for Salg af 664 Stk. ufornødne Sække og Leie af Skibet for dets Afbenyttelse i Postvæsenets Tjeneste i 5 Vintermaaneder, calculeret til 5.950 Rigsbankdaler (5 pct. af Anskaffelsessummen), lait 10.567 Rigsbankdaler 58 Skilling. Uagtet dette Drifts-Overskud ingenlunde er tilstrækkeligt, naar der tages Hensyn til Dannelsen af det fornødne Reservefond til forekommende større Reparationer og Kjedlemes Fornyelse, saavelsom til Anskaffelsessummens Forrentning og Afbetaling, saa

HAN3=LS-_=^ C^.---TSMJSE T: III - 16 ' - ' - H/s. Jylland. H G K Q. I B. I. 28/2 1852 (2): tør det dog efter Omstændighederne kaldes tilfredsstillende. Det maa nemlig ikke tabes af Sigte at Ski-. bet i Concurrencen med de ved Finantsministeriets, Foranstaltning allerede udviklede Dampskibsforbind- i eiser mellem Halvøens Vestside og England, har aab- i net Farten fra tvende nye Udførselspunkter, der for at kunne komme i Betragtning maatte betjenes af et særegent construeret Skib. Dampskibet "Jyllands" ' ringe Dybgaaende, der er betinget af de Anløbssteder,! hvortil det er bestemt, gjør det naturligviis mindre i fordeelagtigt som Fragtskib, idet Anskaffelsessummen! og Driftsomkostningerne blive de samme for et mere! dybtgaaende Skib, der vilde kunne rumme henved l/5 ifilere Kreaturer. I den forestaaende Saison ville imid lertid Driftsomkostningerne kunne formindskes noget. Skibet vil begynde sin Fart en Maaned tidligere og kan udføre et større Antal Reis er i samme Tidsrum. (Sluttes). Berlingske Tidende Tirsdag Aften 2. Marts 1852: Dampskibsfart fra Halvøens Vesthavne til London. (Sluttet. Se ogsaa Lørdag 28. Februar). Det har fuldkommen bekræftet sig, hvad der alt ved tidligere Leiligheder er udtalt, at en Dampskibsforbindelse mellem den vestlige Liimfjord og England, vilde have en saa meget større Betydning for disse Egnes Producenter, som Afsætningen af Fedeqvæg derfra var vanskeliggjort ved den store Afstand fra de betydelige continentale Markeder. Der har paa Smithfield Marked været stærk Søgning efter det ved "Jyl-r land" fra Liimfjordegnene overførte Fedeqyæg. Slagtekvæg opnaaede en Priis af 12 til 17 pr. Stk. og Sviin fra 55 til 75 Sh.Sperling pr. Stk. Det er derfor naturligt, at der har yttret sig stor Tilfreds hed med den aabnede Handelsvei i Jylland, og at Lysten til dens Afbenyttelse nu er almindelig. Da Græsfodring af Staldstude, der uden Tvivl meget vel kan finde Sted i Thye-, Salling- og Lemvig ^gnen, saavelsom paa Mors ikke var forberedet, saa I ophørte Farten paa Liimf jorden 1 Juli Maaned af Man-! gel paa Fragt. Det blev imidlertid efter Andragende i fra Høier strax sat i Fart mellem denne Plads og Ion- 1 don. Ogsaa her have Forsenderne yttret deres Tilfreds^ hed med Afsætningen, og efter Fartens Ophør udtalt i deres Tak for den knyttede Forbindelse, som de ønske j fortsat fra Juli Maaned d. A. Dampskibet vil saale- i des kunne vente fuld Beskjeftigelse fra Liimfjorden : og Høier i den forestaaende Sommer. ] Forbindelsen mellem Hjerting, Ballum og Lowestoft i udførtes efter Overeenskomst med "The Uorthem Steam ; Packet Company", for dettes Regning, ved Skibene "Prince", "Cumberland", "Royal Victoria" og "Lowestoft", desuden afgik Dampskibene "Wilberforce" og "Jylland" enkelte Gange fra Hjerting. Fra Tønning concurrerede det ovenfor nævnte Dampskibscompagni med "The General Steam Navigation Company" om Udførslen,

ra -.'. III 17. H/s. Jylland. SF G K Q. B. T. 2/5 1852. (2): der deels gik directe, deels over Lowestoft til London. Der udførtes fra 8de Juli til 21de November f. A. i Alt 68 Reis er herfra med Dampskibene "Tiger", 159 l/3 Commercelæster, "Cumberland", 158 Commercelæster, "Heptune", 151 Commercelæster, "City of lorwich", 189 Commerce Læster, "Wilberforce", 163 Commercelæster og "Royal Victoria" 107 Commercelæster. Den efterfølgende Oversigt udviser, at Qvægudførslen pr. Dampskib fra samtlige Havne paa Halvøens Vest side i Sammenligning med foregaaende Aar er stegen meget betydelig, og at altsaa den af Flere nærede Frygt for, at Hamborg efter Krigens Ophør atter vilde tilvende sig Mellemhandelen i denne Retntng, har vist sig aldeles ugrundet. D'en samlede Udførsel pr. Dampskib fra Jyllands og Slesvigs Vesthavne til London 1851 s Heste 91 Stk. Stort Qvæg 17.456 Stk. Kalve 8 Stk. Faar 6.546 Stk. Sviin 1.523 Stk. Ræve 16 Stk. Kalkuner 21 Stk. Smør 382 l/2 Tdr. Kom 2.777 1/2 Tdr. Flæsk 215*914 Pund Eg 83*940 Stk. Vox 1.279 Pund. Der har fra Finantsministeriets Side været gjort Skridt for at tilveiebringe en dansk-engelsk Dampskibsforening for samtlige jydsk-slesvigske Vesthavne, idet man er$:jendte det mindre Hensigtsmæssige i at Staten umiddelbart leder en Dampskibsforbindelse, hvis Hovedøiemed er Kreatur- og Product-Iransport, saasnart Private kunne bevæges til at overtage denne for Handelen og Samfærdselen med England saa vigtige Entreprise. En saadan Forening maatte have 5 Dampskibe, omtrent af "Jyllands" Beskaffenhed, til Disposition for at kunne besørge Udførselen fra ethvert af de ovennævnte Udskibningssteder, og den danske Regjering kunne håbe deeltaget i Foreningen med l/5 af Actiebeløbet ved at overdrage Dampskibet "Jylland" til den» Det er imidlertid ikke lykket paa den anførte Maade at sikkre den jydske Qvægesports Fremtid ved et eget derpaa baseret Actieforetagende. Saalænge ikke idetmindste saa megen Sikkerhed for denne vigtige Udførsel er naaet, anseer Regjeringen det ikke for hensigtsmæssigt, eller stemmende med det Liimfjordsegnens Producenter givne Tilsagn, at afhænde Dampskibet "Jylland" og derved overlade Agger- Farten udelukkende til den private Foretagelsesaand, der ikke har mægtet selv at bringe den istand, og som let kan befrygtes at ville lade den falde, hvis noget Uheld eller nogen Skuffelse i Henseende til Udbyttet af denne endnu i sin Barndom værende Dampskibsforbindelse indtraadte.

?A H/s. Jylland. N G K Q. III - 18 Berlingske Tidende Torsdag Aften 18. Marts 1852: Om Transportfarten mellem Kallundborg og Aarhuus, hedder det i "Aarhuus Avis": Idag Morges? (d. 15.) afgik Dampskibet "Jylland" for sidste Gang fra Aarhuus til Kallundborg som Post- og Qvægtransportskib. Det har beseilet denne Post- og Færgeløbslinie fra 2den November f. A., og i den Tid ført 1.409 Stk. Hornkvæg og 373 Stk. Heste fra Aarhuus til Kallundborg. Berlingske Tidende Mandag Aften 5. April 1852: Nykjøbing paa Mors den 2den April: Den 25de f. M.: afgik Dampskibet "Jylland" fra Aarhuus, for at begynde Farten paa England herfra. Det ankom hertil via; Aalborg og Løgstøer den 27de om Morgenen, og, efterat; Forholdene ved Aggercanalen vare undersøgte af Capt.! Sødring, indtog Skibet sin Ladning i Nykjøbing, Thi- ; sted og Lemvig den 50te og 51te Marts. Skibet afgik ; igaar Middags Kl. 1 efter Bestemmelsen Canalen ud, til Lowestoft, med en Ladning af 132 Stk. Stude og 80 Stk. Sviin. Berlingske Tidende Lørdag Aften 10. April 1852: Nykjøbing paa Mors, den 7de April: I mit seneste af 2den dennes underrettede jeg Dem om, at Capt. Sødring var gaaet Canalen ud, idag har jeg den Fornøjelse at melde Dem hans lykkelige Ankomst hertil igaar Eftermiddags. Reisen har saaledes - Tour og Retour - kun udfordret 7 Dage, og regnet fra Afgangen fra Canalen til Ankomsten hertil kun 5 Dage, saa at det er let beregnet, hvilken -^'ordeel det er, at gaae til Lowestoft istedetfor directe til London. Den 10de dennes afgaaer Skibet atter herfra. Det befordrer i høi Grad Espeditionen herfra Fiorden, at Sundstederne ikke mere anløbes, og den store Fordeel der ligger i den hurtigere l&cpedition, vil vel blive erkjendt, skjøndt Mange vise sig utilfredse med denne Forandring. I "Aalborg Avis" meldes fra Nykjøbing paa Morsø den 7de April: Dampskibet "Jylland" ankom fra Lowestoft tilbage hertil i Gaar Aftes Kl. 8,3o, efter at være afgaaet herfra idag 8 Dage. Salget af de overfedte Stude skal have været megex favorabelt. Paa Fredag afgaaer Dampskibet efter Bewtemmelsen igjen til England med fuld Ladning. Der er i det Hele tegnet til 5 fulde Ladninger. Berlingske Tidende Fredag Aften 16. April 1852; Nykjøbing paa Morsø den 12te April: Dampskibet "Jylland" gik ud af Canalen 2den Gang iaar den Ilte dennes, Morgen Kl. 9, til Lowestoft, med en Ladning af 136 Stude og 70 Sviin. Alt vel indenborde.

III - 19 H/s. Jylland. N G K Q. Berlingske Tidende Onsdag Aften 21. April 1852: "Aaåborg Avis" meddeler fra Nykjøbing den 16de April: Dampskibet "Jylland", Capt. Th. J. Sødring, ankom hertil i Eftermiddags Kl. 3 (medbringende 5 Kister Indigo), efter at have gjort Reisen frem og tilbage mellem Canalen og Lowestoft i 5 Dage. Næste Gang "Jylland" gaar fra Lowestoft vil det nye Dampskib "Liimfjorden", som skal fare paa Hjorden, medfølge hertil. Berlingske Tidende Torsdag Aften 29. April 1852: Dampskibet "Jylland", Capt. Sødring, er den 22de April udpasseret gjennem Agger-Canal til Lowestoft med 133 Stk. Stude og 111 Stk. Sviin. Berlingske Tidende Mandag Morgen 17. Mai 1852: Dampskibet "Jylland", Capt. Sødring, hedder det i } "Thisted Avis" af lede ds., ankom til Nykjøbing fra Lowestoft den 10de Mai, medbringende 4 Collis Mamifacturvarer, 2 Foustager rorter, 1 Anker og 1 Kjet- i ting, samt 8 Stk. Sviin. Den 12te, Eftermiddag, for- j lod Skibet atter Nykjøbing for at gaae til Thisted i og videre derfra til Lemvig. Paa Grund af Mangel paa j Fragt ophører Farten sandsynligviis i nogen Tid, men I formodes at begynde igjen ultimo Juni eller først i j Juli. I Berlingske Tidende Torsdag Aften 5- Juni 1852: Dampskibet "Jylland"' ankom, hedder det i "Aalborg j Avls" fra Nykjøbing, imorges hertil for om nogle Da- ge at gjøre sin 6te Reise herfra til England, denne- I gang dog for Størstedelen med Korn. Det er meget j uheldigt for Dampskibets Farter iaar, at Salgspriser-! ne for Kreaturerne ikke have været saa gunstige som forrige Aar, eller rettere at Kornpriserne have været saa høie her hjemme, at Udbyttet ved at fede til England ikke har stillet sig saa gunstigt som Aaret forud. Berlingske Tidende Torsdag Aften 17. Juni 1852: Dampskibet "Jylland" - hedder det I "Thisted Avis" - der den 6te gik ud af Agger Canal, medførte som Ladning 1.500 Tønder Havre, 2 Heste, 22 Stude, 29 Sviin og 5 Idr. Smør.

wyeiy:y.yx.xxsxy^_ III - 2o, H/s. Jylland. N G K Q c Berlingske Tidende Torsdag Aften 24. Juni 1852: Dampskibet "Jylland", Capt. Sødring, ankom fra LonH don igaar Eftermiddag. ; Berlingske bidende Fredag Aften 5* November 1852: Dampskibet "Jylland" har havt det Uheld at støde paa Grund ved Dragøe, hvor Posten og Passagererne bleve landsatte. De nødvendige Foranstaltninger for at redde Ladningen bleve øieblikkelig trufne, og Damp skibet "Skirner" afsendtes, saasnart man her havde faaet Underretning om det indtrufne Uheld, til "Jyllands" Assistance. Om Udstrækningen af den skete Skade lader der sig Intet for Øieblikket angive. Berlingske Tidende Lørdag Aften 6. November 1852: Dampskibet "Jylland" ankom igaar Aftes her paa Rheden, bugseret af Dampskibet "Skirner". Godset antages for største Delen at være i uskadt Tilstand. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 16. December 1852: Bekjendtgjøreise. At Dampskibet "Jylland", som er overladt Postvæsenet til midlertidig Afbenyttelse, vil blive stationeret paa Færgeløbet mellem Kallundborg og Aarhuus og første Gang afgaae fra Kallundborg Fredagen den 17ae næstkommende, saasnart posten er ankommen, bringes herved til almindelig Kundskab, ligesom ogsaa, at der for Overførslen af Heste og Qvæg med Damp skibet ikkun bliver at erlægge Betaling efter den nugjældende Smakketast, nemlig 1 Rigsbankdaler 52 Skil-, ling for et Qvæghøved og 2 Rigsbankdaler for en Hest. Tredie Postsecretariat den Ude December 1852. Brock. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 22. Februar 1853- "Aarhus Avis" meddeler: I Anledning af en Beretning i kjøbenhavnske Blade om, at Dampskibet "Jylland" ikke har kunnet landsætte Posten paa den jydske Kyst, :gjøres herved opmærksom paa, at Aarhuus Havn, uagtet den stærke Frost, er og har været aaben bestandig, saa Dampskibet uden Vanskelighed kunde løbe ind her, men det har formodentlig ikke kunnet komme frem for Drivis ved Thunøe og deromkring.

H/s. Jylland. N G K Q.! III _ 21 Berlingske Tidende Lørdag 26. Februar 1853: Kallundborg den 23de Februar 1853; Til den ærede Redaction af "Berlingske Tidende". Da jeg i Capt. Sødrings Fraværelse var Førelsen af Dampskibet "Jylland" anbetroet de Dage da Frmsten indfandt sig den 10de og Ilte ds., har jeg formedelst en Artikel 1 "Aarhuus Avls", og som senere er aftrykt i "Berlingske Tidende" for igaar, fundet mig foranlediget til at uleilige den ærede Redaction med følgende factiske Oplysninger, som jeg meget let kunde bevlisliggjøre. Fredag den Ilte, som var en af Afgangsdagene fra Kallundborg, var det et saadant Sneefog og Storm at jeg ikke kunde forsvare at gaae med Skibet. Dagen derpaa (Løverdag) om Morgenen Kl. 6, da Veiret nogenlunde bedagedes, afgik jeg fra Kallundborg, og ankom udenfor Aarhuus Havn Kl. 10,45> da en Lodsbaad fra Aarhuus kom paa Siden, som meldte mig at "Havnen var fuld af Ils og at jeg maatte lægge til ved det yderste.brohoved". Jeg kom ogsaa igjennem en Deel lis til Broen og fortøiede. Da saae jeg først hvorledes Tilstanden var i Havnen. Efter Lodsernes eget Udsagn var lisen 2 Alen tyk i Havnen og den strakte sig meer end 1/2 Kabels Afstand udenfor samme. Efter at have lagt ved Brohovedet til Kl. 12,50 med en stiv Kuling af Nord, som satte en Deel "Skavly" ind mod Broen og foraarsagede at Skibet hamrede betydeligt, afgik jeg igjen, ved at bakke ud gjennem lisen, for om muligt at naae Havn førend Mørket faldt paa, som ogsaa lykkedes mig, og saaledes sikredes Skibet for Natten. De 2 paafølgende Dage var Vinden den samme og endda mere østlig, saa at der maatte være al Sandsynlighed for at lis-tilstanden i Havnen ikke kunde forandre sig til det Bedre. Siden den Tid har Skibet været indefrosset i Kallundborg. Skulde den ærede Redaction behage at tage nogen Notice af Ovenstaaende vilde det for min egen Satis faction, og ogsaa for at gjøre Artiklen i "Aarhuus Avls" til en virkelig Usandhed, meget glæde mig. Ærbødigst J. F. W. Looft. Overstyrmand paa Dampskibet "Jylland. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 12. April 1853= Overtrædelse af Reglerne for Tilladelsen for Dampskibe til med Ild under Kjedlen at gaae igjennem Bommen ved Kjøbenhavns Toldbod. Da Tiltalte, Skibscapitain Thomas Jeppesen Sødring, der ifølge Begjering af den Kongelige Administration for Havnevæsenet i Kjøbenhavn tiltaltes for den 16de December f. A., da han som Fører af postvæsenets Sampskib "Jylland", dengang beliggende;

HA!\A H/s. Jylland. N G K Q. 'III _ 22. B. T. 12/4 1853. (2): ved den saakaldte V/ilders Plads, skulde afgaae med samme til Kallundborg, at have stukket Fyr under Kjedlen uden i Forveien at have gjort den ifølge Placat af 5. April 1843 derom fornødne Anmeldelse for Havnefog- i den og den nævnte Holmens Vagt, havde vedgaaet at have gjort sig skyldig heri, blev han, - hvis Anførte: at det formeentlig maatte paaligge ikke ham, men den Mægler, der udklarerede Skibet, at gjøre saadan Anmeldelse, fandtes at være uden Grund, - ved CrimIn alog politirettens Dom af 9de April herfor anseet efter [ nysnævnte Placats Nr. 3 med en Mulet, der bestemtes til 25"Rigsbankdaler og tilfalder Kjøbenhavns Havnecasse, hvorhos han tilpligtedes at tilsvare denne Sags, Omkostninger. Berlingske Tidende Torsdag Aften 14. April 18535 Postdampskibsfarten mellem Kallundborg og Aarhuus er nu begyndt. Dampskibet "Jylland" ankom til Aarhuus den 10de om Eftermiddagen og medbragte Posten fra Kjøbenhavn for i Løverdags. Berlingske Tidende Fredag Aften 6. Maj 1855: Dampskibet "Jylland" har nu igjen begyndt med Qvæ^ transporten til England. "Thisted Avis" meddeler, at Dampskibet "Jylland" udgik den 1ste ds. Morgen Kl. 9 af Canalen med 155 Stk. Stude, 1 Hest, 6 Stk. Sviin, samt 1 Hjort og 2 Passagerer, nemlig Hr. Landoeconom Toldorph og Hr. Skolelærer G. Møller. Berlingske Tidende Lørdag Aften 7. ^aj 1853= Vi have modtaget følgende Efterretning fra Nykjøbing paa Mors den 1ste Mai 1855: Dampskibet "Jylland" gik den 20de f. M. for første: Gang i dette Aar ud af Aggercanalen med fuld Qvægladning til Lowestoft. Uagtet Skibet havde en temmelig urolig Overfart, ankom Ladningen i god Behold. Smith-, field-markedet var særdeles heldigt, der betales 3 Lstrl. a 5 Lstrl. 10 Sh. pr. Stk. mere end forrige Aar, saa at Afsenderne vistnok blive tilfredse. En Qvægcommissionair, John Sliper, melder mig, at han havde faaet 21 Lstrl. for een Stud af "Jyllands" Ladning og 15 Lstrl. for de simpleste. Dampskibet passerede atter i Morges Kl. 9 Canalen ud. Skibets tre- : die Reise herfra er fastsat til Tirsdagen den 10de Mai.

HANDELS- H/s. Jylland. N G K Q. i in 23. Berlingske Tidende Torsdag Aften 12. Maj 1853: Nykjøbing paa Mors d. 8de Mai: Igaar kom Dampskibet "Jylland" hertil paa sin 2den Reise fra England. Der er i det hele tegnet 5 fulde Ladninger iaar herfra til England. Berlingske Tidende Lørdag Aften 14. Maj 1853: Dampskibet "Jylland", Capitain-Lieutenant Schultz, er ifølge Efterretninger fra Nykjøbing paa Mors af 10de ds. samme Dags Morgen Kl. 5,30 gaaet Aggercanalen ud med en Ladning af 157 Stk. stort Qvæg, 42 Tfir» Flesk, 3 Sviin og 1 Faar, og er Indladningen til 4de Reise annonceret til d. 18de ds., og vil Dampskibet saaledes atter kunne gaae Canalen ud den 19de, naar ingen Hindringer indtræffer. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 24. Maj 1853: Fra Hjerting hat man velvilllgen meddeelt os Følgende: Forhaabentlig vil Dampskibet "Jylland", efter at have endt sine Farter fra Aggercanalen, udføre en Fart herfra i Begyndelsen af næste Maaned, hvortil der til Dato er anmeldt ca. 60 Stude og noget Gods..berlingske Tidende Onsdag Aften 25. Maj 1853: Nykjøbing paa Mors, den 20de Maj: Dampskibet "Jylland", Capitainlieutenant Schultz, er idag gaaet ud af Canalen med en Ladning af 135 Stk. Stude, 10 Beder, 5 Sviin og 60 Tdr. Flesk. Skibets 5te Reise er bestemt til den 29de ds., og da der ikke er tegnet nogen Fragt for Skibet til flere Reiser 1 dette Foraar, vil Farten som Følge deraf ophøre. Høyer, den 22de Maj: Dampskibet "Jylland" vil den 2den eller 3die Juni ankomme hertil for at overføre en Ladning Fedeqvæg herfra til Lowestoft. Skibet skal dernæst være bestemt til at gjøre en R e ise fra Hjerting til Lowestoft. Berlingske Tidende Lørdag Aften 4. Juni 1853: Nykjøbing paa Mors 31te Mai: Dampskibet "Jylland" ankom atter hertil den 27de Mai, og gik igjen for 5te og sidste Gang i Aar, igaar Eftermiddags Kl. 6 ud af Canalen med en Ladning af 148 Stk. Stude, 24 Sviin og 10 Faar.

H/s. Jylland. N G K Q, III - 26 Berlingske Tidende Torsdag Aften 2. Marts 1854: Dampskibet "Jylland", Capt. Schultz, hedder det i "Aarhuus Avis" af 27de ds., havde i Løverdags Aftes, under et meget haardt Veir og usædvanligt Høivande, det Uheld, paa dets første Tour fra Korsør hertil, at løbe mod Brohovedet, hvorved det tog endeel Skade paa den ene Side, som dog ventes at kunne blive sat istand saaledes, at det i Ugens Løb vil kunne igjen fortsætte sine bestemte Farter. Imidlertid er "Gerda", Capt. luja, der kom hertil i Formiddags istedet for iaftes, da man igaar havde havt et meget haardt Veir paa den sjællandske Side, idag afgaaet herfra med Post og Passagerer baade til Kallundborg og Korsør, fra hvilken sidste Station det skal bringe Posten hertil i Morgen. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 4. Marts 1854: Bekj endtgj øreise. I Forbindelse med min Bekjendtgjøreise af 27de f. M. bringes det herved efter Ordre til offentlig Kundskab, : at Dampskibet "Jylland" fra idag atter udfører Farten mellem Korsør og Aarhuus. Andet Postsecretariat, den 3die Marts 1854. Lund. Berlingske Tidende forsdag Aften 25- Marts 1854: Bekj endtgj ørels e. Det bringes herved efter Ordre til offentlig Kundskab, at Dampskibet "Jylland" vil slutte sine Farter mellem Korsør og Aarhuus med Afgangen fra Korsør Løverdagen den 25de dennes, og at der Søndag den 26de dennes ikke vil afgaae noget Dampskib fra Aarhuus til Korsør, hvorimod Farten forventes igjen at ville blive fortsat ved Dampskibet "Freyr"s Afgang fra Korsør til Aarhuus Tirsdagen den 28de dennes. Andet Postsecretariat den 23de Marts 1854. Levy. Fuldm. Berlingske Tidende Mandag Aften 10. April 1854: Thisted, den 6te April: Dampskibet "Jylland" ankom hertil i Tirsdags Aftes, afseilede igaar middags med en Ladning af 130 Stude, 2 Heste og 2 Faar. Paa Grund af det urolige Veir besluttede Capitainen at gaae gjennem Hals, forbi Skagen, istedetfor gjennem Canalen.

H/s. Jylland. N G K Q. III 27. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 11. April 1854: Aalborg, den 7de April: Damperen "Jylland" har idag landsat sine fiirbenede Dækspassagerer, for at de kunne forfriske sig noget efter de Besværligheder, de alt have overstaaet og forberede sig til dem, de fremdeles ville komme til at døie. Det har hele Dagen atter været en svær Storm af VNV. og da det løier af ved Aftenstid, vil det rimeligviis atter tage fat imorgen, saa det ved slig Leilighed ikke er at tænke paa at gaae ad Nordsøen til. Berlingske Tidende Onsdag Aften 19. April 1854: Thisted, den 15de April: Efterat Dampskibet "Jylland" i Løverdags Formiddags havde forladt Frederikshavn, tiltog Stormen i den Grad, at Capt. Schultz saae sig nødsaget til at søge Nødhavn og løbe ind til Christianssand i Søndags, hvor han landsatte sine fiirføddede Passagerer og afgik atter dermed i Tirsdags Aftes den Ilte ds. Berlingske Tidende Mandag 24. April 1854: Fra Nykjøbing paa Morsø skrives under 20de ds.: Dampskibet "Jylland", Capitain A. S. Schultz, er, efter at være ankommen for et par Dage siden, atter idag herfra udklareret til Lowestoft, indehavende: 50 Stk. Stude, 9 Faar og 5 Sviin, Resten af Ladningen, ca. 80 Stk. Stude, indtages ved Lemvig, hvorpaa det agter imorgen at passere Agger Canal, hvor Vandstanden nu er lidt bedre. Berlingske Tidende Fredag Aften 5. Maj 1854: Thisted Avis af 2den ds. meddeler: I Morges afseilede Dampskibet "Jylland" herfra til Lowestoft med 134 Stude, 2 Heste og 9 Sviin. Det er ubestemt om Dampskibet i denne Saison kommer i det Hele taget til at gjøre mere end 7 Reiser, thi det er som bekjendt for iaar bortfragtet af Regjeringen til det engelske "North and Europe Steam Navigation Company" for 1.600 Rigsbankdaler maanedlig mod Forpligtelse til kun at foretage 7 Reis er paa Agger-Canal. j^aa Grund af den lave Vandstand for en 14-Dages Tid siden i Canalen, havde fornævnte Compagnies Agent tilskrevet Bxpediteuren i Nykjøbing, at han paa Grund af den besværligere Fart gjennem Hals og Kattegattet, ikke havde isinde at ville lade Skibet foretage flere Reiser herpaa end de bestemt 7* Hr. Agent Steenberg havde imidlertid strax tilskrevet Vedkommende og underrettet ham om Canalens forbedrede Vandstand, men Svar fra ham var endnu ikke ind-; løbet. I

. o^.o^iic - H/s. Jylland. N G K Q. III - 28. Berlingske Tidende Fredag Morgen 26. Mai 1854: "Thisted Avis" af 20de ds.: Igaar Morges ankom Dampskibet "Jylland" og afseilede igjen efter nogle Timers Forløb herfra gjennem Canalen til Lowestoft med 156 Stude, 1 Hest og 4 Sviin. Berlingske Tidende Torsdag Aften 22. Juni 1854: "Thisted Avis" af 17de ds.: Dampskibet "Jylland! ankom hertil imorges fra Nykjøbing, indtog her 49 Stude og afseilede dermed i Middags. At Dampskibet endnu kommer til at gjøre en Reise i denne Saison her paa Liimfjorden veed man, man siger at der skal være tegnet Kreaturer til en Ladning til, men om det engelske Selskafø, der har fragtet det, vil tillade det eller ikke, derom er man endnu uvidende. Berlingske Tidende Fredag Aften 23. Juni 1854: "Aalborg Avis" meddeler fra Nykjøbing paa Mors den 20de Juni: Iforgaars gik "Jylland" ud af Canalen med en Ladning af 144 Stude, 5 Sviin og 2 Beder, Berlingske Tidende Mandag morgen 3* Juli 1854: "Thisted Avls" meddeler: Dampskibet "Jylland", som den 25de Juni indkom gjennem Agger-Canal fra Lowestoft til Nykjøbing, er igjen I Torsdags udgaaet gjennem Canalen med en Lad ning af 130 Stude, 2 Heste, 2 Ræve og nogle Sviin til Lowestoft. Da Capitainlieutenant Schultz er indkaldt til Marinens Tjeneste, er Capt. Raahauge bleven Fører af Dampskibet. Berlingske Tidende Fredag Aften 28. Juli 1854: "Flensburger Zeitung" melder fra lønningen for i Mandags, at Dagen iforveien ankom Dampskibet "Jylland", Capt. Raahauge, fra.lowestoft, under Qvarantaineflag. Dette Skib havde to Cholerapatienter ombord, en 3die Patient havde Capitainen landsat i Lowestoft, paa Reisen fra London hertil, hvor han døde. Reisen fra Lowestoft til lønningen medtog 36 Timer. Berlingske Tidende Torsdag Aften 5. August 1854: Tønning den 21de Juli: Idag udførtes med Dampskibet Jylland til Lowestoft 132 Stk. Oxer og 146 Faar.

H/s. Jylland. N G K Q. : XII - 29 Berlingske Tidende Torsdag Aften 10. August 1854: Om Cholera-lilfælde paa "Jylland" meddeler "Flensburger Zeitung" fra Flensborg den 7de August: Det kongelige Politikammer i Tønning har tilstillet Redactionen af "Flensburger Zeitung" følgende Skrivelse til Optagelse: "I Henhold til den Artikel i Nr. 172 af "Flensburger Zeitung". hvori der omtales flere forekommende Tilfælde af Cholera ombord paa "Jylland", som farer mellem Lowestoft og vor By? og de derved udbredte skadelige Rygter om den herværende Sundhedstilstand, finder jeg mig foranlediget til, efter derom anstillet Undersøgelse, at bringe til offentlig Kundskab, at det ingenlunde er beviist, at de paa Dampskibet "Jylland" forekommende Sygdomstilfælde have været Cholera. Efter Capitain Raahauges Udsagn indskrænker det sig til, at paa Seiladsen fra London til Lowestoft blev en Mand syg den 23de f. M., han blev samme Aften sat i Land i Lowestoft og døde den næste Morgen efter dencferværende Læges Udsagn af Cholerasymptomer, og at senere, resp. i Lowestoft og paa Reisen til Tønning, 2 Mand følte sig upasselige, hovedsagelig af Hovedpine, formodentlig paa Grund af uforsigtig Drikken efter Nydelsen af salte Spiser. Efterat have anvendt den saakaldte amerikanske Choleramedicxn, bleve de saavidt raske, at de 3 a 4 Timer efter kunne udføre deres Arbeide. Andre Sygdomstilfælde ere ikke forekomne paa nævnte Skib, og Sundhedstilstanden her paa Stedet er nu som før overordentlig god. Tønning, det kongelige Politikammer, den 4de August 1854. W. Johannsen. Tønning den 3die August: Idag afgik "Jylland" til Lowestoft med 121 Stk, Hornqvæg og 55 Faar. Berlingske Tidende Onsdag Aften 11. Oktober 1854: Tønning: Dampskibet "Jylland" er ankommen hertil med endeel Stykgods. Det synes saaledes, at man har gjort Begyndelsen med større directe Afskibninger fra England til slesvigske Stæder. Berlingske Tidende Mandag Morgen 4. Marts 1855: Dampskibet "Jylland", hedder det i "Aalborg Avis" fra Nykjøbing paa Morsø, skal begynde sine Farter herfra paa England, saasnart Fjorden bliver fri for lis. Der er alt tegnet til 5 fuldstændige Toure og

HANDELS- CA. H/s. Jylland. N G K Q. jui _ 50 B. T. 4/3 1855. (2): flere ventes. Qvægtransporter betaler sig jo brillant forunderligt nok, at man i Forbindelse hermed aldeles ikke forsøger et Dampskibs Afgang med Reisende og Gods fra Kjøbenhavn til England gjennem Liimfjorden, vistnok den behageligste og korteste Tour, istedetfor udenom Skagen. Berlingske Tidende Fredag Aften 18. Maj 1855: Nykjøbing paa Morsø, den 12te Mai: Igaar Formiddag Kl. 10 gik Dampskibet "Jylland" ud af Aggercanal med Ladning af 142 Stude, 21 Sviin, 2 Faar, samt 4 Kahyts- og 3 Dæksrelsende. Næste Reise Løverdag den 19de. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 29. Maj 1855: Løverdagen den 19de ds. gik Dampskibet "Jylland" ud af Aggercanalen til Lowestoft med en Ladning af 148 Stude og 1 Sviin. xierli4gske Tidende Fredag Aften 1. Juni 1855: Nykjøbing paa Morsø den 28de Mai: Dampskibet "Jylland" gik igaar ud af Aggercanal med Ladning af 149 Stude og 5 Sviin. Næste Reise Mandag den 4. Juni. Berlingske Tidende Lørdag 23. Juni 1855: "Thisted Avis" af 21de ds.: Dampskibet "Jylland" afseilede igaar herfra og afgik til Lowestoft med 153 Stk. Stude, 2 Heste og 2 Sviin. En Kahytspas sager medfulgte. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 26. Juni 1855: Flensborg - Kjøbenhavn - Christiania. Det hurtigseilende Dampskib "Jylland" vil fra medio Juli af blive sat i regelmæssig Fart imellem ovennævnte pladser og afgaae saaledes: fra Flensborg hver Søndag Eftermiddag, straz efter Jernbanetogets Ankomst c. Kl. 3? fra Christiania hver Onsdag Aften, fra Kjøbenhavn til Christiania hver Mandag Aften og fra Kjøbenhavn til Flensborg hver Fredag Aften medtagende rassagerer og Gods.

H/s. Jylland. N G K Q. : III B. T. 26/6 1855. (2) Passagerfragten er den samme, som med den norske Regjerxngs Dampskibe. Dagen for Fartens Begyndelse vil nærmere blive bekj endtgj ort. Kochs Dampskibsexpedition. Berlingske Tidende Mandag Morgen 16. Juli 1855: Flensborg - Kjøbenhavn - Gothenborg. Ifølge forandret Bestemmelse vil det hurtlgseilende Dampskib "Jylland" nu begynde sine Farter i ovennævnte Route Søndagen den 15de Juli fra Flensborg og ; afgaaer derefter: fra Flensborg hver Søndag Eftermiddag, strax efter Jernbanetogets -ankomst fra Altona Kl. 3«fra Gothenborg hver Onsdag Eftermiddag Kl. 4 og fra Kjøbenhavn til Gothenborg Mandag Eftermiddag Kl. 6 og fra Kjøbenhavn til Flensborg Torsdag Eftermiddag Kl. 6. Kochs Dampskibsexpedition. j Berlingske Tidende Tirsdag Aften 7. August 1855: Dampskibet "Jylland". Paa Reisen fra Gothenborg til Kjøbenhavn den 1. August havde Skibet det Uheld, da det paa Høiden af Winga stoppede Maskineriet for at lade Lodsen gaae fraborde, satte Strøm og haard Blæst Skibet i Drift, saa at det ikke vilde lystre Roret, hvilket havde tilfølge, at Dampskibet svaiede rundt og berørte en Grund med Agterdelen, saa at Roret løftedes et Par Tommer ud af sine Hængsler. Man maatte da vende tilbage, og man var nu ifærd med at nedtrykke Forenden for at komme til at undersøge Skaden. Posten, som det havde med, sendtes over Land, og 25 Passagerer, som vare ombord, afventede Undersøgelsens Udfald. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 5. Oktober 1855: Dampskibet "Jyllands" Farter paa Gothenborg ere ophørte for iaar. Kochs Dampskibsexpedition. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 31. Oktober 1855: Dampskibet "Jylland" vil formedelst Forsinkelse af det stormfulde Veir først afgaae til Flensborg Torsdag den 1ste November Kl. 2 Eftermiddag.

H/s. Jylland. G K Q. Hil - 32 Berlingske Tidende Lørdag Morgen 24. November 1855: Dampskibet "Jylland" slutter sine Farter for iaar Reisen fra Flensborg den 2den December d. A. Kochs Dampskibsexpedition. Berlingske Tidende Mandag Aften 21. April 1856: Korsør den 19de Aprils Dampskibet "Jylland", Capt. Raahauge, som, ved Jernbanens forestaaende Aabning (man siger den 28de ds.) er bestemt til at fare mellem Korsør-Kiel, ankom i Gaar Eftermiddags her i Havnen. Berlingske bidende Tirsdag Aften 6. Maj 1836: Hamborgerposten ankom ikke med Jernbanetoget, Grunden til denne Forsinkelse er et Uheld, som fandt Sted i Nat, idet begge Postdampskibene, "Eideren" og "Jylland" stødte paa hinanden, og det sidstnævnte var nødt til at tage "Eideren" paa Slæbetoug, da dette blev endeel beskadiget. Ingen Mennesker ere komne til Skade. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 7. Mai 1856: Vi have modtaget følgende Skrivelse fra Korsør den 6te Mai 1856: Dampskibene "Jylland" og "Eideren" have Inat paaseilet hinanden ca. 3 Miil fra Kiel, hvorved åiåstnævnte, der fik "Jyllands" Stød omtrent midtskibs, blev saaledes beskadiget, at det maatte bugseres her tilbage. Intet Menneske er kommen til Skade uden forsaavidt Postføreren, som fører den jydske Post paa "Eideren" til Kiels fik nogle Contusioner og Skrammer, men Pakke- og Pengeposten gik tildeels overbord, man siger, at omtrent 4.000 Rigsdaler ere borte. Passagererne, der laae rolig i deres Køier og sov, bleve ved det voldsomme Stød kastede hovedkulds ud paa Gulvet og betragtede hinanden med Forundring et Øieblik, indtil Raabet "Alle bjerge sig" lød ned til de forskrækkede. Det hed nu at komme i Fartøieme og ombord paa "Jylland" saa hurtigt som muligt, da man strax formodede., at "Eideren" havée faaet en betydelig Læk. Senere viste det sig dog, at dette ikke var Tilfældet, men at Stødet heldigviis var blevet opfanget af Hjulkassen, hvorved denne og Hjulet samt en Deel af Rælingen var bleven knust. "Jylland" havde mistet sit Bougspryd, efterladt sin Gallien paa "Eideren" og beskadiget Forstavnen, men Maskineriet var i brugbar Stand. Det ankom hertil omtrent Kl. 8,50 med "Eideren" paa Slæbetoug. Passagererne til Kiel befordres med "Hermod" Dags Middag til deres Bestemmelsessted.

li H/s. Jylland. N G K Q. I III - 55 Berlingske Tidende Torsdag Aften 8. Maj 1856: Om de 2de Dampskibes Sammenstød. Vi maae med Hensyn til vor Meddelelse fra Korsør bemærke, at Sammenstødet fandt Sted Kl. 1,45 under Langeland. Berlingske Tidende Fredag Aften 9. Mai 1856: De sammenstødte Dampskibe. Endnu have vi ikke seet nogen officiel Meddelelse om denne ulykkelige og uforklarlige Hændelse, vi sige "uforklarlige", fordi begge Skibsførere vide jo, at Dampskibene møde hinanden hver Nat omtrent midtveis til og fra Kiel og foreløbig itide maa være forberedte paa et Møde, og saaledes være bedre istand til at und- : vige hinanden. Skibene ere jo ogsaa forsynede med cou-; leurte Lanterner, saa at man i lang Frastand kan see hinanden,.og desuagtet har et saadant Sammenstød fund-i et Sted, uden at man endnu har erfaret hvad der egent-j lig har foranlediget det. Vi ere overbeviiste om, at! Postdirectionen allerede har sørget for en alvorlig I Undersøgelse, og at Resultatet heraf uden Ophold kom- j mer til Publikums Kundskab. Vi ere ogsaa overbeviiste om, at dersom det viser sig, at Nogen har gjort sig I skyldig I en eller anden forsømmelse, at saadan, uden j Hensyn til Person, alvorligen maa blive afstraffet. j Man maae dog betænke, hvilken Fare man udsætter Passa- gererne for naar Skibsførerne vise Skjødesløshed eller! Sligt. Denne Gang, Gud være lovet, mistede ingen Liv- ; et, men Faren var ligefuld stor. Desuden maa dog vel! Tabet af Penge og Gods ogsaa komme i Betragtning, og især Tabet af Brevposten, det hedder nemlig, at endeel; af Brevsækken skal være tabt, hvorom man hidtil exhel-i ler har seet nogen officiel Bekjendtgjøreise. Berlingske Tidende Onsdag Aften 14. Maj 1856: Om de sammenstødte 2de Postdampskibe. Idet vi henholde os til hvad vi før have yttret herom, meddele vi efter "Fædrelandet" følgende: Til Undersøgelse af Forholdene ved det mellem Postdampskibene "Eideren" og "Jylland" skete Sammenstød er paa Foranledning af Generalpostdirecteuren udnævnt en Commission, bestaaende af Commandeur C. van Dockum, Justitsraad, Assessor Meyer og Vaterskout Stæger. løvrigt gjentage vi, at det er os ufirklarligt, at Postdirectionen aledles ikke har meddelt noget om denne uheldige Indragelse, og om hvad der ved denne Leilighed er bleven tabt.

HAADcLS- H/s. Jylland. N G K Q. j III - 54 Berlingske Tidende Tirsdag Aften 15* Juli 1856: "Geiser" og "Jylland". Sagen angaaende Sammenstødet af disse Postskibe, vil nu, som vi erfare, blive sendt til Søretten. Berlingske Tidende Onsdag Aften 16. Juli 1856: Dampskibet "Geiser" er, som enhver Læser vel selv kunde begribe, ved en Feiltagelse nævnt som det der har havt Sammenstødet med "Jylland", istedetfor at Sammenstødet som bekjendt skete med sidstnævnte Skib og "Sideren". Dampskibet "Jylland" vil nu efter fuldendt Reparation begynde sine forrige Farter igjen. Mandag Morgen 1. September 1856: Korsør 30te August: Imorges indtraf "Jylland" fra Kiel, atter opholdt af den stærke Storm inat, først hertil Kl. 9 Formid- af 1 dag. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 6. Januar 1857: i j Korsør, den 5* Januar 1857: Den i et Par Dage vedholdende stærke Storm har atter bragt Uregelmæssigheder i Postdampskibsfarten.; "Jylland" ankom igaar Aftes Kl. 8,15 fra Aarhuus. Berlingske Tidende Lørdag Aften 31* Januar 1857: Nyborg: Byens Avis af 29de ds. meddeler: Afvigte Nat j har Postfart over Beltet ei kunnet finde Sted. Kor- 1 sør-fjord er fuld af lis og imellem Knudshoved og \ Nyborg ligger Natiis. Imidlertid havde dog saavel "Skirner" som "Jylland" arbejdet sig igjennem og erej ankomne her til Skibsbroen ved Middagstid, første! medbragte rosterne saavel fra i Nat som i Morges, og sidste de Reisende og Posten, hvormed samme skulde have gaaet til Aarhuus. Begge Dampskibe ere igjen vendte tilbage til Kotsør. \ Berlingske Tidende Torsdag Aften 5. Februar 1857: Da de sidste Dages østlige Vind og mildere Luft havde foranlediget nogle Aabninger i det omtrent 1/2 Miil brede Iisbælte,.som har sat sxg fast udenfor Korsør Havn mellem Badstue- og Halskov-Rev, og

s. Jylland. N G K Q. III - 55 ' 1. 5/2 1857. (2): da Iistilstanden I den øvrige Deel af Beltet paa den i Tid ikke syntes at frembyde nogen særdeles vanskelig-! hed for Dampskibsfarten, blev der den 4de dennes om! Morgenen Kl. 8 gjort Forsøg paa med Dampskibet "Jylland" at aabne en Passage gjennem bemeldte Iisbelte. ; Forsøget maatte imidlertid efter 4 Timers fortsat Ar- i beide opgives, idet lisen blev funden saa fast, at en j Gjennemtrængning, om den overhovedet havde været mu- J lig, ikke blot vilde have været ødelæggende for Damp- ; skibet, men ogsaa vilde have udkrævet en saa uforholds 1 mæssig æang Tid, at Postens Overførsel langt lettere og hurtigere kunde skee med Iisbaade. Berlingske Tidende Fredag Aften 20. Februar 1857: Ifølge modtagen Underretning fra Korsør er Dampskibet "Jylland" ankommen til Korsør i Middags Kl. 12 Berlingske Tidende Torsdag Aften 25. Februar 1858 Store Belt. "Korsør Avis" fra igaar: Istransporten har idag taget sin Begyndelse. Endnm i Morges indtraf "Freyr! hertil fra SIxpshavn efter en besværlig Overfart, da Beltet overalt er fyldt med lis. Man venter "Jylland", som idag er afgaaet fra Aarhuus, men om det vil kunne naae hertil er meget tvivlsomt. Berlingske Tidende Lørdag Aften 4. September 1858: Paas e ilings s ag. Vi have nu endelig fra vedkommende Domstol modtaget Efterretning om den nu snart i halvtredie Aar under Behandling værende Sag, betræffende paaseilingen ; mellem Dampskibene "Eideren" og "Jylland" og ile med nedenstaaende at meddele den i bemeldte Sag igaar af- [ sagte Dom. Efterat Postdampskibene "Eideren" og "Jylland" Natten mellem den 5te og 6te Mai 1856 i Langelandsbeltet vare stødte sammen og havde erholdt betydelig Skade, ligesom og en stor Deel af ir'ostgodset var bort-- kommet, sagsøgte Kammeradvocaten paa Embeds Vegne, ] først Premierlieutenant i Søexaten Rothe, der var Pø- rer af "Eideren" og hans Bedstemand Hans Peter Kofoed \ til enten in solidum eller hver for sig at erstatte I Skaden, hvis Beløb ansattes til 9.169 Rigsdaler 77 Skilling og 86 Rigsdaler. Ligeledes inddrog Kammeradvjbcaten senere under Sagen Dampskibet "Jyllands" ' Fører, Skibscapitain Raahauge, hvem han paastod dømt in solidum med de 2de andre Indstævnte. I denne Sag har Søretten den 3dle d

HANDELS- H/s. Jylland. N G K Q. III - 36 B. T. 4/9 1858. (2): følgende Dom: Skjøndt det i Præmisserne bemærkes, at "det? da Sammenstødet fandt Sted, var smult Vande, samt godt og klart Veir, saa at man fra begge Sider betimelig kunde observere og virkelig havde observeret hinan- ] den i en betydelig Afstand, ligesom heller ingen j ydre Omstændigheder vare til Hinder for at undvige i hinanden", kom dog B-ettens søkyndige Medlemmer,, j der udgjøre Pluraliteten, og til hvilken Minorite- ten, der formeente herom ikke at kunne have nogen j Mening, sluttede sig, efter Sagens samtlige Omstæn- digheder til det Resultat, at ingen af de Indstæwn-1 te kunne være at dømme til Skadeserstatning, men at' Tildragelsen maatte betragtes som henhørende under!! 4-3-3* thi skjøndt Forseelse rimeligviis havde fundet Sted fra en af Siderne, eller maaskee fra i begge Sider, var det dog, paa Grund af de indbyrdes i aldeles modstridende under Sagen afgivne forklaring! er, ikke muligt at udfinde, hvem Skylden skulde kun+ ne tillægges. Forsaavidt det in specie var lagt Pre-r mierlieutenant Rothe til Last, at han havde forladt; Dækket og var gaaet ned for at tage Hvile, da fandt i Retten, at dette, om det end kunde ansees som en Forseelse, noget der imidlertid efter de erhverve-, de Oplysninger ikke kunde antages, dog ingen Ind- flydelse vilde haføe, eftersom den foregivne Forseelse ingen beviislig Skade havde bevirket og hele Sagen kun havde Skadeserstatning til Gjenstand. De Indstævnte bleve følgelig frifundne for Kammeradvocatens tiltale, og da begge Skibene tilhørte postvæsenet^ blev der ei Tale om Skadens Fordeling efter L. 4-5-5. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 12. April 1859: Da Postdampskibet "Jylland" i Søndags Eftermiddags var ankommet fra Aarhuus til Korsør, indtraf der et Tilfælde, som let kunde have havt sørgelige Følger. Dampskibet havde en Deel fede Stude med, hvoraf een, efter at være kommet iland, pludselig blev sky og i vild Fart satte ned imod Bolværket, hvor den tørnede imod en Arbeidsmand, som hovedkulds styrtede ned i Vandet, og Studen bagefter, heldigvis skete der intet nyt Sammenstød i Vandet, og medens Manden reddedes af Styrmand Dynweber, der tidligere ved flere Leiligheder har frelst Menneskeliv, blev Studen, ved Hjælp af et par Baade, af Litsenbrødrene praktiseret hen til det nærmeste Slæbested og der halet iland. Berlingske Tidende Mandag Morgen 29. August 1859: Med Aftentoget Fredag indtraf til Korsør en Af. flolins: af Fodearden, der er bestemt til at forret- Ir^gttj^efrSSér Hans Majestæts Ophold paa Lyksbfrgrsamtlige Vogne og Tropper ere x Løverdags Formiddags indskibede paa.rostdampskxbet

H/s. Jylland. N G K Q. ' xn _ 57 B. T. 29/8 1859- (2): 1 "Jylland", som afgik til Flensborg Kl. 11. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 30. August 1859: I Løverdags Aftes Kl. 8 ankom Dampskibet "Jylland" med en Afdeling af den kongelige Livgarde til Fods til Flensborg. 1 Berlingske Tidende Torsdag Aften 20. Oktober 1859: Dampskibet "Jylland" ankom i Tirsdags Eftermiddags Kl. 3 til Korsør fra Flensborg med de kongelige Ekvipager og den kongelige Staldetat. Berlingske Tidende Fredag Aften 23* December 1859 "Jylland", der igaar Morges kom til Korsør fra Kiel, stødte i Mørket og i usædvanligt Lavvande - 5 Fod under dagligt Vande - paa Grund ved Indløbet til Havnen og blev først et Par Timer efter, da Vandet atter steg, slæbt af Grunden af "Ægir". Berlingske Tidende Tirsdag Aften 27. Marts 1860: Postdampskibet "Jylland" har, efter "Korsør Avis", i Fredags Aftes været udsat for Ildløs i Kiels Havn. Kort før Dampskibets Afgang til Korsør bemærkede man en stærk sveden Lugt ombord. Der blev øieblikkelig anstillet Undersøgelser, og idet man aabnede Lugen til Lasten, opsteg der en tyk Røg. Capitainen lod strax den allerede indtagne Ladning losse, og det viste sig da, at der ved Selvantændelse var gaaet Ild i en Kasse, der stod paa Bunden af Skibet og indeholdt ferniserede Klæder til Søfolk. Det var en Lykke, at dette Uheld opdagedes før Skibets Afgang, da et saadant Tilfælde ved Nattetid paa aaben Sø let kunde have afstedkommet stor Forvirring og udsat Passagerer og Mandskab for Fare. Berlingske Tidende Lørdag Aften 20. Oktober 1860: En Jagt, ført af Skipper J. F. Mathiesen fra Arnis, er blevet overseilet af Dampskibet "Jylland" i Kieler-Fjord og er Vrag. Mandskabet, 3 Mand, laa under Sammenstødet i Kølerne og bjergede med Nød og Neppe Livet.

H/s. Jylland. N G K Q. III - 38, Berlingske Tidende Mandag Aften 22. Oktober 1860: Paaseilingen i Kielerfjord, ved hvilken en Jagt blev seilet i Sænk af Postdampskibet "Jylland", er ifølge "Korsør Avis", væsentlig foranlediget ved Forsømmelighed fra Jagtens Side, idet den nemlig ingen Lanterne havde heist. Berlingske Tidende Torsdag Aften 31. Januar 1861: Fra Korsør meldes Kl. 10: - I Korsør Havn og udenfor samme ligger Driviis. "Jylland" arbejder sig Kl. 8,15 med Kjøbenhavnsposten ud gjennem Isen og maa ved Depeschens Afgang have naaet Slipshavn«Berlingske Tidende Mandag Aften 4. Februar 1861: Dampskibet "Jylland" har, efter "Nyborg Avis", I paa Grund af Beskadigelse af dets Skovler, maattet ophøre med dets Farter paa Nyborg. Det var \ paatænkt, at Dampskibet "Skirner", som ligger I i. Korsør Havn, skulde benyttes til at erstatte nævn-: te Dampskib, men Isens Tilstand udfor Havnen har! i de sidste Dage været af den Beskaffenhed, at det I ikke har været istand til at arbeide sig ud gjen- i nem denne. Til Disposition haves altsaa kun "Niord"? der saaledes bringer Post og Reisende fra Halskov! Rev til Knudshoved og omvendt. i Berlingske Tidende Tirsdag Aften 5- Februar 1861: Fra Korsør meldes: - "Jylland" afgik til Aarhuus efter Morgentogets Ankomst og arbeldede sig langsomt, dog uden Vanskelighed, gjennem lisen I og udenfor Havnen. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 20. Februar 1861 Korsør, den 18de Februar: - Vi kunne ikke noksom fremhæve den Redebonhed, hvormed Generalpostdirectionen kommer den private Skibsfart tilhjælp med Assistance af Dampskibe, en Redebonhed, som Skonnertbriggen "Marie" kan takke for, at den nu ligger velfortøiet her i Havnen med sin kostbare Hvedeladning. Bemeldte Fartøi maatte i den stærke Sneestorm i forrige Uge kappe sine Master under Refsnæs og blev i Fredags slæbt hertil af Postdampskibet "Jylland".

H/s. Jylland. N G K Q. ] III - 39. Helsingør Avis Mandag 10. Juni 1861: Aarhuus, den 7de Juni: - Hans Majestæt Kongens ; forestaaende Ankomst har allerede bevirket et liv- i ligt Røre i vor Havn: Igaar Middags ankom Dampskibet "Jylland" hertil med kongelige Betjente og Eqvi! pager, og iaftes Kl. 9*30 ankom Hans Majestæts prægtige Skrue-Dampskonnert "Falken", ført af Orlogscapitain, Kammerherre Møller. Vor Havn var saaledes igaar besøgt af ikke mindre end 6 Dampskibe: ; "Falken", "Jylland", "Skirner", "Gerda", "Waldemar" og "Albion". i Berlingske Tidende Lørdag Morgen 19. April 1862: Dampskibet "Jylland" er paa en Tour fra Kjøbenhavn til Korsør Natten mellem Onsdag og Torsdag stødt paa Hvenegrundene nordvest for Landtangen mellem Skjelskør og Vordingborg. Efter Forlydende er Dampskibet "Skandinavien afgaaet til dets Assistance. Helsingør Avis Tirsdag 22. April 1862: Dampskibet "Jylland", som paa Touren til Korsør Natten mellem Onsdag og Torsdag kom paa Hvenegrundene ved Karrebeksminde, var ifølge de seneste Efterretninger fra igaar Morges endnu ikke kommet af, uagtet baade Grosserer Svitzers "Skandinavien" og Postdampskibet "Freyr" vare blevne sendt til Assistance. Skibet har en betydelig Læk, og dets Stilling skal være meget critisk. Som det hedder, havde Lodsen forladt Skibet kort forinden det kom paa Grund, men Uheldet skal nok være bevirket ved, at Vageren, der betegner Grundene, manglede. Marinens Dampskib "Ægir" er sat i Gang paa Routen mellem Korsør og Kiel. Helsingør Avis Onsdag 23. April 1862: Dampskibet "Jylland" er i Mandags kommet af Grunden, uden at Maskinerne have taget Skade. Berlingske Tidende Onsdag Aften 23. April 1862: Dampskibet "Jylland" paa Slæb af "Skandinavien 1 passerede imorges Kl. 7,45 Bomløbet indefter.

H/s. Jylland. N G K Q. Helsingør Avis Mandag 28. April 1862: Dampskibet "Jylland" er nu indsat i den nye Dok paa Nyholm og den ved Grundstødningen frembragte Beskadigelse synlig. I en Strækning af ca. 10 Alen ere 2 Bundplader meer eller mindre sønderbrudte, i Særdeleshed i Bagbordsside, og 16 Jernsbanter enten brukne eller saa spolerede, at nye Stykker maae indsættes istedetfor disse. Dog er der Haab om, at Maskineriet ikke behøver at udtages, da Beskadigelsen hovedsagelig er imellem Maskineriet og Kjedlerne. Skibets Reparation vil vistnok andrage henved 10.000 Rigsdaler, og vil der hengaae 5 a 6 Uger, førend det atter vil kunne komme i Fart. Helsingør Avis Torsdag 30. Oktober 1862: Aarhuus, den 28de October: - Under det haarde Veir igaar Eftermiddags, da Postdampskibet "Jylland" var kommet ind i Havnen, sprang begge Trosserne, hvorved Skibet var fastgjort, saa det for en kort Tid maatte gaae ud igjen med Post og Passagerer. Helsingør Avis Tirsdag 10. Marts 1863: Hamborgposten til Kjøbenhavn udeblev igaar. "Jylland", der paa Grund af Sneestorm og Tykning først afgik fra Kiel i Søndags Aft$s Kl. 11,45 var igaar Morges Kl. 8 ikke avanceret længere end til Buick, hvor "Freyr", som kom fra Korsør, mødte det. Helsingør Avis Torsdag 51. December 1865: Kiel, den 29de December: - Imorges Kl. 7 stillede de danske Tropper paa deres Alarmpladser og forbleve der, til de tydske Tropper vare i Sigte, hvorpaa de marcherede bort omtrent Kl. 12. Strås derefter bleve tydske og schleswig-holsteinske Faner udstukne af Husene, næsten uden Undtagelse. Da det tydske Flag blev heiset paa Skibsbroen, lagde Dampskibet "Jylland" sig straz ud paa Strømmen. Helsingør Avis mandag 1. Pelsruar 1864; Den østerrigske og den preussiske Gesandt d'hrr. Brenner'og Balan, have iaftes forladt vedstaden og ere over Korsør med Dampskibet land", der blev stillet til deres Dispositi on, af- " '" E

H/s* Jylland. JSI G K Q. Helsingør Avis Torsdag H # Februar 1864 Forinden de danske Tropper forlod Flenaborg. havde man stillet Dampskibet "Jylland" til Disposition for de danske Embedsmænds Familier* Berlingske Tidende Mandag Aften 25. April 1864 ages nervea eixer,: at rostdampskibsfi Als, som Følge af Postdampskibet "Jyllands" Repaa og med Onsdagen den 27de ds. at regog indtil videre $ vil blive Indskrænket fra :eui Berlingske Tidende Tirsdag Aften 16. August 1864: Skruekorvetten "Thor", Orlogsdamperen "Slesvig" samt Dampskibet "Jylland" ankom i Formiddags fra swinemunde her til Kheden med henimod 1.900 danske Krigsfanger, der i Løbet af Formiddagen bleve ilandsatte ved Qvæsthuusbroen. Berlingske Tidende Lørdag Aften 20. August 1864: Paa Regjeringens Foranstaltning vil Mandagen den 22de August, Kl. 6 Formiddag, Dampskibet "Jylland" afgaae herfra til Aabenraa, for at overføre Eiendele for afsatte slesvigske Embedsmænd. Berlingske Tidende Fredag Aften 26. August 1864: Det tidligere omtalte Dampskib, der skal overføre fordrevne Embedsmænds Bohave hertil fra Flensborg, Dampskibet "Jylland", afgaaer herfra paa søndag Morgen Kl. 6. tserlingske Tidende Lørdag Morgen 3- September 1864: Dampskibet "Jylland", som idag i Marinens Ærinde; afgaaer til Fanø, vil derfra kunne medtage fordrevne slesvigske Embedsmænds Bohave.

H/s. Jylland. N G K Q III - 42. Helsingør Avis Torsdag 22. September 1864: Om det: Aarøeske Streifcorps skrives i "Kallundborg Avis": - Dette Corps bestod ved dets oprindelige Dannelse kun af henved 50 Mand under et Par Officerer, men blev efterhaanden og navnlig under Vaabenhvilek fra 12te Mai til 12te Juni bragt op til omtrent 600 Mand og formeret i 4 Compagnier, hvoraf 1ste Compagni, under den svenske Friherre Lieutenant Raab, udelukkende bestod af Svenskere, Nordmænd og enkelte Finner, 2det (Premierlieutenant Schultz), 3die l,premierlieutenant Holst) og 4de (.Premierlieutenant Esmann) dannedes derimod af Frivillige fra de forskjellige Regimenter. Til Corpset hørte endvidere en Deling Dragoner ( 28 Mand) af 4de Regiment under Lieutenant Baumann, samt 4 riflede 6-pundige Kanoner, nogle smaa 2- pundige Målmkanoner og 2 smaa Morterer med en Betjening af 24 Artillerister. Lieutenant Baumann forrettede tillige Adjutanttjeneste ved Corpset, til hvis Raadighed Postdampskibet "Jylland" og Jerntransportbaaden Nr. 5 stod. - Hvad Corpsets Bevæbning angaaer, var den den samme som det øvrige Infanteries, dog var en stor Deel Menige, navnlig af 1ste Compagni, forsynet med Dolke, lange Knive og Revolvere. Uniformen var ligeledes den almindelige med Undtagelse af, at hver Mand bar en rød og hvid Baandsløife paa Brystet, til hvilken de frivillige af Naborigerne desuden fødede deres: Nationalfarver. Af Officererne var omtrent Halvdelen Svenskere eller Nordmænd, og da de uden Undtagelse var meget behjertede og raske Mænd og meget humane, vare de meget afholdte af deres Undergivne, ligesom der i det Hele herskede en sjelden god Tone mellem Officerer og Menige. En Deel af Officererne, som Lieutenant Schmalz (svensk), Frederiksen, Andersen (begge Nordmænd), Balslev o. fl., havde tjent deres Epauletter paa Valpladsen. Under den første Vaabenhvile laae Corpset i Cantonnement paa Thorseng, men ved Krigens Gjenudbrud blev det forlagt til Kallundborg, hvor det ankom den 28de Juni, Dagen før Als faldt i Fjendens Haand. Corpsets Bestemmelse var nu fra den stille og skjulte Kallundborg Fjord at forurolige Fjenden paa den jydske Kyst, og et bedre Opholdssted for et Streifcorps under disse Omstændigheder skal vanskelig kunne paaviises. Omendskjønt det ogsaa her:snart var omgivet af Spioner, hvoraf flere arresteredes, var dette dog af mindre Betydning, da enhver Efterretning om Corpsets Foretagender maatte have tabt sit Værd, inden den naaede Fjenden, paa Grund af den store Afstand imellem ham og dette og Vanskeligheden ved at faa ham den tilstillet. Da Depeschen om Ais's Erobring indtraf den 29de Juni henxmod Middag, kom der kort efter Ordre til Aarøe om med "Jylland" og omtrent 50 Mand hurtigst muligt at anløbe Ais's Nord- og Østkyst, for at optage muligen forsprængte Dele af Armeen. Henxmod Aften afgik "Jylland" og naaede den 30te om Morgenen at redde endnu en stor ^ee L La 5 aret 5f? n^f 1 " de og Syge fra Nordborg Lazareth, hvorefter det

HA ADELS- H/s. Jylland. N G K Q. I III - 43 Helsingør Avis 22/9 1864. (2) gik til Kegnæs og var behjælpelig med Overførelsen af Tropper til $yen. Ais's Fald og den deraf følgende Bestyrtelse over hele Landet forandrede ogsaa den Plan, som oprindelig var lagt for det Aarøeske n orps, da det blev forlagt hertil. Et rar Dage efterat "Jylland" var kommet til- j bage hertil fra Als, den 6te Juli, foretoges en Expedition med en Deel af 2det Compagni under LIeu- tenant Schultz's Anførsel til Grenaa, hvor man hav-! de Efterretning om, at en mindre preussisk Styrke i var henlagt, og Maalet var nu om muligt at fange denne. Mandskabet blev den 7de Juli om Morgenen i Kl. 1 sat i Land i Baade henved 1 Miil fra Grenaa! og marscherede langs Strandkanten imod Havnen, som i ligger noget afsides fra Byen. I et Nu vare Bygning^ erne omringede, men desværre kom Vore forseent,! idet Størstedeelen af rreusserne nylig var kjørt j bort. 3 røde Husarer, hvoraf 1 underofficer, og 4 ; Gardister vare dog endnu tilstede, og bleve førte bort som Fanger tilligemed lied deres Vaaben og ; Armatur. Modstand gjorde de ikke, men vare Vore komne et Qvarteerstid senere, havde hele Expedi-! tionen formodentlig været forgjæves, da ^gtvognene! som skulde befordre de sidste Preussere, allerede! holdt paa Pladsen. Man fortæller, at der var ud- j stillet 2 Poster, men da Vore nærmede sig, bleve S de grebne af en saa panisk Skræk, at de kastede j deres Vaaben og løb ind i en Kornmark og skjulte i sig uden først at allarmere dem, de vare satxe til i at bevégte. Dampskibet vendte tilbage med Mandskab j og Fanger ved Middagstid, men afgik allerede samme Aften til Abelø, for at afhente 4de Compagni, som et Par Dage iforveien var forlagt dertil. i Fra Æbelø gjordes om Natten mellem den 8de og \ 9de Juli en Diversion mod Ashoved, en fremspringende Landspids paa den Halvø, som dannes af Veile- j og Horsensfjorden. Mandskabet gik som sædvanlig i ; Land i Baade fra "Jylland", og da man opdagede 3 j Vagtblus paa Tungen og deraf kunde slutte sig til,! at der var 3 Feltvagter tilstede, besluttede man \ sig til først at angribe den bageste Feltvagt, for j om muligt at tage dem alle tre. Man kom ubemærket j heelt ind under den Indhegning, som Mandskabet j havde lavet sig til Dy imod Vinden, men her havde j man med Østerrigere at bestille, som, uagtet de saae sig omringede af en overlegen Styrke, ikke ; vilde tage mod Pardon, men stillede sig tappert til Modværge. En morderisk Salve sendtes nu'imod dem, og et Par Mand faldt dødeligt trufne til Jor- i den, hvorefter Resten overgav sig. 4 Menige og 1 j Cadet (en Søn af General Grev Pful), som anførte Feltvagten, alle af Regiment Holstein, medtoges ; som Fanger, medens 2 Haardtsaarede bleve satte i j Land i Bogense, hvor de senere døde. De Døde paa i Valpladsen lod man ligge. Vi havde intet Tab ved f denne Affaire, som, hvor ubetydelig den end var, dog var meget morderisk paa Grund af den Haardnak- i kethed, hvormed Østerrigerene negtede at modtage i Pardon. I denne Affaire deeltoge omtrent 40 Mand j af 4de Compagni under Lieutenanterne Esmann og i Baumann. Da de andre Feltvagter imidlertid vare! blevne allarmerede, og man ikke kj endte deres Styr-j ke, gik man igjen i Baadene og afsted med Damp-

;"A,\, _ O.J' o c ~z. i H/s. Jylland. N G K Q, III - 44. Helsingør Avis 22/9 1864. (3).: skibet. - Efter Ankomsten hertil opstilledes Compagniet paa Skibsbroen, og det Mandskab, som havde deeltaget i Affairen, blev kaldt frem for Fronten, hvorpaa Lieutenant Esmann forestillede dem for Chefen, som 1 en kort Tale takkede dem og især fremhævede det Lovende i, at denne Fægtning var udført af Folk, som nylig vare komne fra Rekrutskolen og her for første Gang lugtede Krudt. Et Par Dage senere foretoges med "Jylland" en Razzia langs den jydske Kyst for at opsnappe Baade, som man vidste, at Fjenden samlede i stort Antal, og af disse indbragtes ogsaa hertil omtrent 50. Pe Par Gange blev Corpset allarmeret ved Efterretninger om, at Fjenden fra den jydske Kyst vilde gjøre Landgang paa Samsø, men det vendte hver Gang i tilbage hertil efter at have tilbragt en Dags Tid paa Samsø og Thunø. En anden Gang, da man ventede en Overgang til Fyen blev Corpset for et par Dage henlagt til Bogense og nærmeste Omegn, hvor det deeltog i Strandvagten. Da Vaabenhvxlen indtraadte den 20de Juli, bleve 5 Compagnier af Corpset forlagte til de nærmeste Landsbyer heromkring, medens 4de Compagni forblev liggende i Kjøbstaden. Ved VaabenhvÉlens Udløb den 51te Juli bragtes hele Corpset til Kallundborg for, som det hed sig, at afgaae til Svendborg og fra Svendborg Sund allar- i mere Fjenden paa den slesvigske Kyst og Als. Da I Corpset var samlet her paa Skibsbroen forinden Afseilingen, blev der dannet Quarré, og Capitain! Aarøe uddelte efter en kort og kraftig Tale i Hans; Majestæt Kongens Navn Dannebrogsmændenas Hæders- I tegn til Lieutenant, forhenværende frivillig norsk! Sergeant, Frederiksen, Vagtmester Hoffmann og svensk frivillig, Undercorporal Broberg. Desuden \ var svensk frivillig, Corporal Brodersen, udnævnt j til Dannebrogsmand, men formedelst de Saar, han havde erholdt i Affairen ved Sønderballe, havde! han erholdt en hæderlig Afsked fra Corpset. Lieutena nanterne Schultz og Baumann vare kort iforveien i blevne decoretede med Ridderkorset. Efter et kraf- i tigt Hurra for Hans Majestæt Kongen afseilede Corp-iset derpaa pmtrent Kl. 2 under gjensidige Hurraraab fra den forsamlede Mængde for Corpset og for, Kallundborg. Om Aftgneni indtraf et Telegram om, i at Vaabenhvilen var forlænget i 49 Timerm hvilken! Efterretning Corpset maa have modtaget ved dets 1 Ankomst til Svendborg, i hvilken By og Omegn det derefter blev liggende i Qvarteer, indtil det den 20de August blev opløst, efterat der den 2den Au- ; gust var indtraadt en mindst 12 Ugers Vaabenstil- ; stand. De Frivillige, navnlig fra Broderrigerne, i lovede Alle som Een ved Hjemforlovningen i Tilfæl-i de af Krigens Gjenudbrud atter at give Møde under [ Dannebrog. Corpset har under sit Ophold i Kallund i borg og paa Egnen gjort sig særdeles afholdt og vil længe mindes med Velvillie. Den fortrykte og ' ilde Stemning, hvorom der har været saa meget Talej der herskede i Armeen i denne Krig, mærkedes Ikke i noget til ved dette Corps, tvertxmod var her idel \ Lyst og Iver for at komme Fjenden til Livs, og var Krigen udbrudt paany, og Chefen havde faaet nogenlunde frie Hænder, vilde Corpset, som det nu var sammensat, upaatvivlelig kunne have gjort megen Nytte. I

B/s. Jylland. N G K Q. III - 45. Berlingske lidende Fredag'Aften 14. Oktober 1864: Dampskibet "Jylland", (fer igaar Eftermiddags gik Bomløbet udefter, kom i derværende snevre Farvand i en saadan Berørelse med den heri Staden hjemmehørende Jagt "Christine Henriette", der i det Samme skulde passere Bomløbet indefter, at denne derved led Skade paa Klyver, Bugspryd og Skandseklædning. Berlingske Tidende Mandag Aften 31. Oktober 1864: Postdampskibet "Jylland" har i Løverdags Formid- j dags imellem Stevns og Falsterbo bjerget Mandskabet,; som bestod af Kapitain og 4 Mand, fra Galeasen "Ca- i tharina Charlotta", Kapt. P. L. Petersen, af Pata- i holm. Skibet var læk og maatte flyde paa sin Trælast, hvormed det fra Ixmmernabben far bestemt for Landscrona, det ankom hertil Rheden sildig igaar! Aftes. I Berlingske Tidende Mandag Morgen 20. Marts 1865: Korsør, Kl. 10 Form.: - Modtagex underretning om, at Aarhuus Havn kan beseiles, men kun den søndre Arm anløbes. "Jylland" afgaaer. Berlingske Tidende Mandag Aften 20. Marts 1865: Ifølge Melding fra Korsør vil paa Grund af lisforholdene ved Aarhuus intet Postdampskib afgaae dertil fra Korsør. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 21. Marts 1865: Fra Korsør meldes idag Kl. 1,30 afgik Kl. 1,15 til Aarhuus. _ ti Jylland" Berlingske Tidende Onsdag Aften 22. Marts 1865: Fra Korsør meldes Kl. 1: - Aarhuus Havn fri for lis. "Jylland", som imorges Kl. 5,30 forlod Aarhuus, indtraf Kl. 11,30 til Korsør. Helsingør Avis Fredag 24. Marts 1865: Aarhuus, den 21. Marts: - Da utvivlsomt mange ; igaar have undret sig over Postdampskibets Udebliv-; else, skulle vi, for at oplyse denne Sag, tillade j os at offentliggjøre nedenstaaende os velvillig I meddeelte Depescher, idet vi haabe, at Generalpost-j directeuren nærmere vil lade undersøge, hvorvidt i ;

H/s. Jylland. N G K Q III - 46 Helsingør Avis 24/3 1865. (2): dette Tilfælde rette Vedkommende ikke har vlist Mangel paa samvittighedsfuld Tjenesteiver.: Aarhuus, 20de Marts 1865, Kl. 12,15 Em.: Consul Mørk, Adresse: Rigsdagen, Kjøbenhavn. Efter sikkert Forlydende kommer intet Dampskib xdag, grundet paa, at Capt. Wulff skal have telegrapheret til Korsør, at her var lis i Havnen. Det er Ixdt Sjapiis, som ikke kan eller bør genere, og paa denne Aarstid ligesaa hurtig igjen er borte. Behag at g a ae strås til Generalpostdirecteuren og foranledige Dampskibet uden Ophold igang igjen. Broge. Kjøbenhavn, 20de ^arts 1865, Kl. 2,05 Em.: Broge, Aarhuus. Wulff har indberettet: - Kl. 8,15, Bugten er fuld af Ils, og intet aabent Vande at see, fraraader at afsende Skib - Efter denne bestemte Erklæring maa bestemt Mod-Erklæring fra Authoriteterne, saasom Havnecommission, Lodscorporation, Havnemester, forinden Generalpostdirecteyren handler imod. Telegrapher mig snarest mulig saadan, da fortsætter jeg Bestræbelsen. Aarhuus, 20de Marts 1865 Kl. 4,50 Em.: Mørk. Consul Mørk, Kjøbenhavn. Havnecommissionen erklærer: - Her ingen lis paa Bugten, som kan forhindre en Fiskerbaad i at gaae igjennem, I Havnen langs den søndre Mole aldeles aabent Vande. Havnefoged Haug tiltræder Havnekommis sionens Erklæring, ligeledes Lodserne Meinertsen, Buchreitz og Nicolaisen, med den Bemærkning, at Birkerne roede tilsøes Kl. 8, kom tilbage Kl. 12 uden at den Iishinde, som laae paa Vandet, generede dem. Broge. Kjøbenhavn, den 20. Marts 1865, Kl. 7,20 Em.s Bro ge, Aarhuus. Ankommen til Korsør indberetter Wulff: - Aarhuus Havn pakfuld, gammel lis, lisen ligger til Samsø. Generalpostdirecteuren vil derefter ikke paatage sig Befaling til Skibets Afgang, men telegrapherer Deres Depesche til Korsør. Mørk. Aarhuus, den 22de: - Dampskibet "Jylland", Capitain Wulff, ankom hertil igaar Eftermiddags Kl. 7 og afgik herfra, ganske uventet og uden at avertere Publicum derom, imorges Kl. 6. Grunden til, at det saaledes er seilet baade fra Passagerer, Post og Gods, er os ubekjendt. (Aarhuus Avis).

H/s. Jylland. N G K Q. ' III - Helsingør Avis Fredag 4. August 1865: Indgaaet i Helsingør Havn 3/8: Dampskibet "Jylland", Kapitaln Wulff, af Korsør, fra Travemunde, ledig. Medhaver paa Slæb 1 pram, hvori 1 Jernbanevogn, tilhørende Regjeringen. Skal være den Vogn Kong Frederik VII afbenyttede paa den sydslesvigske Jernbane, og som nu er udleveret af den preussiske Regjerxng. "Jylland" skal her paa Beddingen for at skrabes og males i.bunden. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 2. Januar 1867: Postdampskibet "Jylland" skulde ifølge "Korsør ; Avis" iforgaars indtræffe til Korsør fra Aarhuus, men ifølge Telegram fra sidstnævnte By vilde Skib- : et ikke kunne afgaae, idet en Skonnert, hvis For- ; tøining var sprunget. Natten mellem Søndag og Man- ; dag var dreven hen paa Dampskibet, som derved hav-j de faaet nogle Plader beskadiget i Skroget. I Berlingske Tidende Torsdag Aften 3. Januar 1867: Aarhuus, den 31. December: Efterat der allerede fra iforgaars havde viist sig Tegn paa uroligt Veir med Sneefog, reiste sig igaar Aftes temmelig pludselig en Sneestorm, der ud paa Natten blev overordentlig voldsom. Vinden, som begyndte med Sydost, gik noget før Midnat om til Nordost, og denne for vor Havn særlig ugunstige Vindretning satte Søerne ind ad Mundingen, som 1 høi Grad foruroligede Skibene. Da Stormen et Par Timer efter Midnat var paa det Høieste, passerede den Ulykke, at Briggen "Biarke", nylig hjemkommen fra England med en Ladning Kul, sprængte sine Kjettinger og drev ned mod Dampskibsbroen, hvor den deels selv tog ikke liden Skade ved at hugge mod Molen, deels ramponerede Postdampskibet "Jylland" og endelig, skjøndt i mindre Grad, beskadigede et nyt Dampskib, "Thyra". Begge Dampskibene kunde desuden, trods den allerstørste Anstrengelse fra Mandskabets Side, ikke undgaae at tage Skade ved at støde mod : Havnemolerne. Følgen deraf har været, at "Jylland" ovenbords har faaet et ±»ar Huller i Skroget, som hindre det fra at gaae herfra idag.- hvad dog alligevel, paa Grund af Uveiret, neppe var skeet - men som dog forhaabentlig kunne udbedres i en Dags Tid. Berlingske Tidende Mandag Morgen 3. Februar 1868: Dampskibet "Jylland", som kom fra Kiel har imorges i Korsør Havn beskadiget Dampskibet "Pyen" endeel uden selv at tage Skade. Uheldet foranledigedes ved, at Roret mod given Commando lagdes forkert.

HANDHLS- CA SA--' *~SMi ICSCT H/s. Jylland. N G K Q. III - 48. Berlingske Tidende Fredag Aften 3. April 1868: Postdampskibet "Jylland", Lieutenant Mourier, fra Korsør,,indgik heri Havnen igaar Aftes for at underkastes Eftersyn. Berlingske Tidende Mandag Morgen 5- Oktober 1868. "Alexander Newskys" Besætning. Gjennem Ritzaus Bureau have vi modtaget følgende Telegram fra Aarhuus: - Kl. 3* Eftermiddag afgik Dampskibet "Jylland"' til Kjøbenhavn. Ombord vare samtlige Eussere fra det strandede Skib "Alexander Newsky". Paa Slæb havde "Jylland" 2 Jagter med det strandede Skibs Inventarium og Gods.

H/s. Jylland. N G K Q. Bilag I Høiesteretstidende Nr. 54-15. Februar 1861: ; 1# Sag Nr. 63. Tirsdag 5. Februar 1861. ' Postbestyrelsen (den constituerede Kammeradvocat, Conferentsraad Blechxngberg) contra Premierlieutenant af Søetaten A. B. Rothe, (Advocat Liebe, efter Ordrei, forhenværende Bedstemand paa Postdampskibet "Eideren" H. P. Kofoed (Ingen), og Skibscapitain R. Raahauge, (Etatsraad Liebenberg, efter Ordre), angaaende Spørgsmaalet, om de Indstævnte ere forpligtede til enten in solidum eller hver for sig at udrede Erstatning til Postkassen for de Udgifter, der ere Tsaaførte bemeldte Kasse, derved at Postdampskibene "Eideren" og "Jylland" have paaseilet hinanden Natten mellem den 5te og 6te Mal 1856. Kjøbenhavns Sørets Dom af 3die September 1858: "De Indstævnte, Premierlieutenant i Søetaten A. B. Rothe, Bedstemand Hans Peter Kofoed og Skibscapitain R. Raahauge, bør for Kammeradvocatens Tiltale i denne Sag frie at være. Processens Omkostninger ophæves. Procurator Lihme tillægges i Salarium 30 Rigsdaler, der udredes af det Offentlige". Høiesterets Dom: Det er med Føie i den indankede Dom antaget, at de Vidneforklaringer og andre Oplysninger, der ere fremkomne om det Natten til den 6te Mai 1856 i Langelands-Beltet indtrufne Sammenstød mellem Dampskibene "Eideren" og "Jylland", ikke ere af en saadan Beskaffenhed, at det deraf lader sig udfinde, om nogen af de tvende Indstævnte, Hans Peter Kofoed og Skibscapitain Raahauge, der ved denne Leilighed førte Kommando paa Skibenes Dæk, har begaaet nogen Forseelse under Skibenes Styrelse, der kan paadrage dem noget Erstatningsansvar. Medens det derfor bliver overflødigt at afgjøre, om det, som i bemeldte Dom udtalt, kun er grov Forseelse, der kan paadrage Erstatningspligt i Paaseilings Sager som den nærværende, maae det, forsaavidt Lovens 4-3-3- i Dommen er paaberaabt, bemærkes, at Skipperne, der ifølge Slutningsbestemmelsen i denne Artikel skulle gjelde Skaden halv om halv, idet Forseelse, som kan medføre Ansvar, eii ansees nogen af dem overbeviist, blot kunne hæfte for Skaden med de af dem førte Skibe, hvilket, da disse her tilhøre samme Rheder, maa medføre, at der ikke i nærværende Tilfælde bliver Spørgsmaal om nogen Fordeling af Skaden. Naar i Overeensstemmelse med det Foranførte Indstævnte Hans Peter Kofoed ved Styrelsen af "Ei-

KA?\OELS- :2; H/s. Jylland. N G K Q. [Bilag I Høiesteretstidende Nr. 54-15. Februar 1861. (2): : 2. deren" ikke kan antages at have gjort sig skyldig i nogen Forseelse, der kan medføre Ansvar, maa det ; allerede heraf være en Følge, at eiheller Kammeradvocatens overfor Indstævnte, Lieutenant Rothe, nedlagte Erstatningspaastand vil kunne gives Medhold, i og det bliver saaledes, med Hensyn til hvad der er! Gjenstand for Afgjørelse under nærværende Sag, udenl Indflydelse, at han paa den ommeldte Tid havde for-: ladt Dækket og overgivet Skibets Styrelse til Ko- i foed. Med disse Bemærkninger og iøvrigt i Henhold til! de i Sørettens Dom anførte Grunde, ved hvilke ellers intet Væsentligt findes at erindre, vil denne ; Dom, hvis Bestemmelser angaaende Processens Omkostninger og Procurator Lihmes Salair billiges, være at Itadfiste. Processens Omkostninger for Høiesteret blive efter Omstændighederne at ophæve, og de Etatsraad Liebenberg og Advocat Liebe tilkommende Salairer, der for hver især bestemmes til 100 Rigsdaler, at udrede af det Offentlige. Thi kjendes for Ret: "Sørettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves. Etatsraad Liebenberg og Advocat Liebe tillægges i Salarium for Høiesteret hver 100 Rigsdaler, som udredes af det Offentlige." i i Den indankede Doms Præmisser lyse saaledes: "Efterati Postdampskibene "Eideren" og "Jylland" Natten mellem den 5te og 6te Mai 1856 vare i Lan- i gelandsbeltet stødte sammen og havde erholdt betydelig Skade, ligesom og en stor Deel af Postgod- i set var bortkommen, har Kammeradvocaten, efter der^ til meddeelt Ordre, sagsøgt først premierlieutenant i Søetaten A. B. Rothe, der var Fører af "Eideren", og hans Bedstemand Mans Peter Kofoed til enten in solidum eller hver for sig at erstatte Skaden, hvis Beløb i Indlæg af 7de August 1857 er ansat til 9.169 Rigsdaler 77 Skilling, hvortil senere er følet 86 Rigsdaler. Ligeledes har Kammeradvocaten ef- ; ter yderligere Ordre inddraget Skibscapitain Raahauge under Sagen og paastaaet ham in solidum med de Andre dømt til at betale den fordrede Erstat& ning eller dog saaledes, at han og de Andre udrede ' saameget af samme, som Retten finder at svare til Enhvers Andeel i den bevirkede Skade. : Foreløbig erindres, at det, da Sammenstødet : fandt Sted, var smult Vande, samt godt og klart Veir, saa at man fra begge Sider betimelig kunde ; observere og virkelig havde observeret hinanden i ; en betydelig Afstand, ligesom heller ingen ydre Omstændigheder vare til Hinder for at undvige. Ifølge heraf synes det, at Sammenstød har været ' umuligt uden udviist Uagtsomhed, hvorhos dog bemærkes, at i Paaseilingssager af denne Beskaffen-. hed er det kun grov Forseelse, som kan medføre Er-: statningspligt, og at her som altid fordres hos den, der skal dømmes, beviist Skyld, og ikke blot

H/s. Jylland. N G K Q.!Bilag I Høiesteretstidende Nr. 54-15. Februar 1861. (3): ; 3. en paa de sammenstødende Omstændigheder grundet j Formodning. Hvorvidt en saadan Forseelse har havt i Sted fra nogen af de paagjeldendes Side vil altsaa I være at undersøge, i hvilken Henseende først kan lægges Mærke til, at Indstævnte Kofoed (Indstævnte j Rothe var ikke den Gang paa Dækket) forklarer, at j han paa "Eideren" stadig styrede Coursen SV. til S*; indtil umiddelbart før Sammenstødet, hvorimod Føre-; ren af Dampskibet "Jylland", Capitain Raahauge, an-i giver sin oprindelige Cours at have været NO. 1/2 Nj med Tilføxnxng, at nan, efter at have faaet "Eide- i land" er larsag til Sammenstødet, da skibene f hvis [ denne Afvigning ei havde fundet Sted, maae, x Hen-! hold til de tilveiebragte Oplysninger, antages at ville have passeret hinanden endog i en temmelig betydelig Afstand, noget, der dog ikke kan medføre [ Erstatningspligt for Raahauge, naar han ikke har manglet rimelig Grund til sin Handlemaade. i Efterat have forudskikket dette, gaaer Retten nu nærmere over til det Nautiske, som skal gjøre Udslag i Sagen, og med Hensyn hertil bemærkes, at i de søkyndige Medlemmer (.disse udgjøre pluraliteten,; til hvilken Minoriteten, der ikke selv herom kan have nogen Mening, maa slutte sig) antage, at in- ; gen af de Indstævnte kan være at dømme til Skades- 1 erstatning, men at Tildragelsen bliver at betragte ' som henhørende under Lovens 4-3-3? thi, skjøndt Forseelse rimeligviis har havt Sted fra en af Si-! derne, eller maaskee fra begge Sider, er det, ifølge de indbyrdes modstridende forklaringer, dog ikke muligt at udfinde, hvmem Skylden skal kunne tillægl ges. Hvad nemlig "Eideren" angaaer, da siden Skibene, forudsat Rigtigheden af Kofoeds forberørte Forklaring, kunde have passeret hinanden uden at for-' andre Cours, og da det ikke vidstes, at "Jylland" j var faldet af, saa fandtes der ingen Anledning for 1 hiint til, efter Jbekj endtgj øreisen af 9de August 1844 Paragraf 1 (cfr. og Bekjendtgjørålse af 31te Mai 1854) at lægge Roret Bagbord, og at man senere^ efterat Skibene vare komne hinanden saa nær, at raaseiling ei ved en saadan Manøvre kunde undgaaes? har lagt Roret Styrbord, kan ikke ansees for en Forseelse eller siges at være urigtigt i et Tilfælde, hvor der ikke nødvendigt skulde handles ef-; ter den i Almindelighed foreskrevne Regel, men ef-; ter de vedkommendes sømandsskab, og hvor det var uvist, ved hvilken Fremgangsmaade sxørst Tab var j at befrygte. Forsaavidt det in specie er lagt Ind-! stævnte Rothe til Last, at han havde forladt Dæk- \ ket og var gaaet ned at tage Hvile, da om dette end kunde ansees for en Forseelse (noget, der imid^ lertid efter de erhvervede Oplysninger ikke skjøn-i nes at kunne antages), vil saadant dog in casu ingen Indflydelse have, eftersom den foregivne For T seelse ingen beviislig Skade har bevirket, og hele i Sagen kun har skadeserstatning til Gjenstand. Betræffende dernæst Dampskibet "Jylland", da har dets Fører, Indstævnte Raahauge, naar han har ' beordret Roret først lagt lidt, siden mere Bagbord, naturligviis forestillet sig, at raaseiling var at i befrygte, og en saadan Formening kan heller ikke

KANDELA- H/s. Jylland. N G K Q. jbilag I Høiesteretstidende Nr. 54-15. Februar 1861. (4):! 4. erklæres for i sig selv urimelig, især da det var \ Nat, og da man noget tidlig har taget.beslutning om^ hvad der skulde gjøres. I Særdeleshed maa det erin-' dres, at Raahauge har forklaret, at han kort før Sammenstødet saae "Eiderens" røde Lanterne, og j naar denne Forklaring, der bestyrkes af 2de af ; hans Mandskabs edelige Vidnesbyrd (de sige nemlig, I at de saae alle tre Lanterner), ansees for rigtig, j har han deri havt Hjemmel til at formene, at "Eideren" baade kunde og burde undgaaes ved, i henhold til de citerede Bekjendtgjørelser, at lægge \ Roret Bagbord. ^ Vel har man yttret, at den berørte Forklaring ; gaaer ud paa en Umulighed, og derfor maae betragtes! som urigtig, men Retten finder ikke tilstrækkelig j Grund til at antage dette, thi "Eiderens" Cours lader sig ei med nogen saadan joestemthed oplyse,! at man, imod Raahauge s Udsagn, deraf kan slutte j til Umuligheden af det Forklarede, eftersom en ; Gier eller Afvigelse fra Coursen ikke er utænke-! lig, og forsaavidt Mandskabet paa "Eideren" ei vil j indrømme, at saadant har fundet Sted, maae det be- ' mærkes, at Jioergængeren, efter den Plads han havde og det øvrige Oplyste, er den eneste, som derom ( kunde have begrundet mening. I Henhold til Forestaaende blive de Indstævnte \ at frifinde for Kammeradvoeatens Tiltale, og da ; begge skibene tilhøre Postvæsenet, kan der ei være Tale om Skadens Fordeling efter Lovens 4-3-3* Processens Omkostninger ville efter Umstændig- j hederne være at ophæve, og det Indstævnte Kofoeds befalede Sagfører tilkommende s-alarium bliver at udrede af det Offentlige. Den befalede Sagførelse har været forsvarlig. Det stemplede rapir er rigtig brugt. ; i

H/s. Jylland. N G K Q V - 1. Billeder: Arkiv J

FA KRCA5CAG ss Jylland. N J M C Dampskibet Jylland" af Horsens.

HANOSLSss Jylland. N J M C. - 1 Registreringsprotokoller: V-201, Registreringsdato: 10/1 1873. Certifikater: 10/1 1873. Bygget 1872 af Chr. Schrøder, Horsens, ifølge Bilbrev dat. Horsens 4/1 1873. 1 Stk. 40 NHK. = IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Fart: Blaglængde: Fabrikat: Møller & Jochumsen, Horsens. Kravelbygget af Eg og Fyr. 1 Dæk. 3 Master med Skonnertrigning. Skarpt Forskib med glat lodretstaaende Stævn. Hækhygget Agterskib med afrundet Spejl. Ruf. Fuldstændig Inderklædning. Længde: 128 7". Bredde: 23'2". Dybde: 11»3". dw. 296,70 brutto. 167,17 netto. Ifølge Skibsbygningsattest dat. Horsens 4/l 1873 og Nationalxtets- og Ejendoms Erklæring dat. Horsens 7/1 1873 bygget til: A/S. "Horsens", Horsens, med Skibsmægler H. Olesen, Horsens, som bestyrende [ Reder. i Ved Skøde dat. Horsens 19/6 1876 og Firma An- meldelse bekendtgjort 14/7 1876 samt Nationalitets4 og Ejendoms Erklæring dat. Horsens 21/7 1876 solgt; til: I A/S. Det sydjydske Dampskibsselskab, Horsens, med Skibsmægler Niels Wang, Horsens, som bestyrende Reder. Ifølge Generaldirektoratets Brev af 28/1 1878

ss Jylland. N J M C. - 2. og Søforklaring dat. Blyth 29/12 1877 er Skibet paa Rejse fra Horsens til N ewcastle med Fødevarer strandet paa Klipperne ud f or Blyth. Mandskabet reddet af en lodsbaad. Skib et totalt Vrag. Intet af Ladningen bjerget. Tabet angives af Skipperen j til, for Skibet 5.000.-, for Ladningen 3.00G.-J Cascoassureret for 4.000. - Ladningen er assureret! men for hvor meget vides ej. Fragten uassureret. Anledningen til Forliset angives at være "error ; in judgement and the weather thick with rain". ; Nationalitetsmærker udhugget og Certifikat afle-: veret. Førerens, Kaptajn V. Schulta, Anmeldelse dat. Horsens 2l/2 1878 bekræfter Rigtigheden af ovenstaaende Fremstilling af Forliset. Registrering afsluttet 9/2 1878. (Udslettelses- S protokol Nr. 1. Løbe Nummer 61).! j!

ss Jylland. N J M C. m _ Nationaltidende 1. Januar 1878: ss "Jylland", Kaptajn Schultz, af Horsens, der afgik fra Horsens den 20/12 1877 ladet med Korn og Smør er ifølge "Jyllandsposten" strandet Natten til den 29/12 1877 ved Blyth Rocks ved Indsejlingen til Newcastle. Skibet er formodentlig Vrag. Mandskabet er reddet. "Jylland" var en 3-mastet Skruedamper af 246 Tons Drægtighed, med en Maskine paa 40 NHK., bygget i Horsens 1872 og tilhørte et Aktieselskab. Nationaltidende 2. Januar 1878: Horsens Handelsflaade har som omtalt lidt et Tab, idet ss "Jylland" paa Rejse fra Horsens til Newcastle er strandet under en sydøstlig Storm og Regntykning paa Blyth Rocks, kun faa Mil fra sit Bestemmelsessted. Ifølge "Horsens Avis" er Skibet helt Vrag og vil blive solgt ved Auktion efter Kondemnation«. Hele Besætningen er bjerget.

NDnXS- 02 SS.-ASTS.'VIUSEE ss Jylland. N J V F.! I - 1. i i Registreringsprotokoller: V-295. XIV-59. 1-153.! i Københavns Skibsregister! I - 337.! Registreringsdato: 24/4 1873. ; i 1/1 1894. (Omregistrering). i! i Certifikater: 24/4 1873. 29/8 1882. 18/6 1883. j 27/6 1892. I i Bygget 1872 / 73 af Norddeutsche Schiffsbau A/G., Gaarden bei Kiel, ifølge Bilbrev dat. Gaarden bei Kiel 22/4 1873. 1 Stk. 125 NHK. = 500 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: I Fart: ; i Fabrikat: Norddeutsche Schiffsbau A/G.! i Klinkbygget af Jern. j 1 Dæk samt Stormdæk (Spar Deck) og 1 ufuldstændigt [ Mellemdæk. 3 Master med Skonnertrigning. i Glat opretstaaende Stævn med Vaabenskjold. Hækbyg- i get Agterskib med rundt Spejl. i Kommandohus Ufuldstændig Inderklædning. 5 vandtætte Skodder. Vandballast: 350 Tons. \ Længde: 226»9". Bredde: 29'9". Dybde: 17'5". j 150 / 1.700 dw. 1.418,39 brutto. 906,57 netto.' Ifølge Bilbrev dat. Gaarden 22/4 1873 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 12/4 1873 bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "Kjøbenhavn", København,! i i

HANDci ss Jylland. N J V F.! I - 2 med Grosserer F. W. Kjørboe, København, som bestyr-j ende Reder.! Indførselstolden er betalt i København ifølge Kvittering dat. 23/4 1873 med 5.400 Rigsdaler, som er 37 af Købesummen, 180.000 Rigsdaler. Ifølge Firma Anmeldelse dat. 14/4 1880 er Grosserer H. C. Nyholm, Helsingør, bestyrende Reder. Ifølge Firma Anmeldelse dat. 4/5 1882 er Skibs-! mægler Carl Heckscher, København, bestyrende Reder.; Efter Tilbygning af 2 Sideruf er Tonnagen ifølge; Maalebevis dat. København 28/8 1882 forandret til: 1.430,07 brutto. 1.056,19 netto. I i Ifølge Maalebevis dat. København 18/6 1883 er Tonnagen nu: \ 1.430,07 brutto. 1.039,23 netto, \ efter Ombygning af Maskinrum. (Tilbygning af Jern- ; ruf til Maskinrum og Kabys). i Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. København 13/4 ; 1891 er i Stedet for C. Heckscher, der er død, Skibsmægler Peter L. Fisker, København, valgt til i bestyrende Reder. j Efter Tilbygning af Ruf midtskibs er Tonnagen ifølge Maalebevis dat. Helsingør 2/6 1892 foran- i dret til: 1.428,92 brutto. 1.000,42 netto. (

HANDELS- C3 Sa.--A.Aibi ss Jylland. N J V F. Int. - 1, Ifølge Anmeldelse Nr. ^o6/l9o4 dat. lo/8 190^ er Skibet solgt til: A/S. Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab, København, og omdøbt til "Peter Mørch", (s.d.) 26/lo 189^ kolliderede Skibet i Blyth sned 2 Bugserbaade og fik Buler I 2 Plader. 2/2 I895 paa Rejse fra Reval til London grundstødte Skibet paa Svanegrunden, da det vilde anlobe København for Bunkers. Svitzers "Kattegat" bragte Dagen efter Skibet flot i uskadt Stand,

HANDELS- CG -AoiAUSEET ss Jylland. N J V F. :i - i. Søforklaring for Søretten i Dalene Sorenskrivere (Egersund) 11/12 1896. Søforhør i København 6/1 og 27/1 1897: D e n 7. December I896 om Morgenen observerede "Jylland", Kapt. Å. G. Starck, paa R e jse fra Grangemouth til København med Kul, en Damper, der afgav Nødssignal med Raketter og senere viste Nødssignalet NC. Kl. 9,k3 Fm. kom "Jylland" paa Prajehold af Damperen, der viste sig at være "Ardova" af Liverpool, 3-139 brutto, Kapt. H. Phillips, fra Danzig til New'York med Sukker. Paa Grund af Storm og høj Sø kunde Fartøj ikke udsættes, det forsøgtes da, ved at udkaste en Redningsbøje, at bringe Slæber ombord i "Ardova", men først ved det fjerde Forsøg lykkedes dette. Slæberen sprang imidlertid flere Gange og Bjergning maatte foreløbig opgives, Idet "Jylland" dog Natten over opholdt sig i Nærheden af "Ardova". Næste Dag gentoges Forsøget og skønt Slæberen atter sprængtes, fortsattes Slæbningen dog hele Natten, ligeledes den 9/12, stadig under store Vanskeligheder, da "Ardova", som havde Skade paa Roret girede stærkt. Kl. 11 Fm. kom der Lods fra Egerø ombord. Under Indsejlingen gennem det snævre I n dløb til Egersund maatte "Jylland" slæbe paa Siden af "Ardova" og i Dønningen arbej- I dede Skibene haardt mod hinanden og tog forskellig Skade,! ligesom Slæberne stadig sprængtes. "Jylland" fik flere ; Lækager, men kunde dog holdes læns. Kl. lo Em. opankredes! begge Skibene ud for Egersund. Bugseringen var hele Tiden forbunden med stor Risiko og Fare samt varede omtrent j 2Y Etmaal. \ "Jylland" blev af Søretten i Sgersund tilkendt i Bjergeløn Kr. I0S.500.- Maritime Deposition dat. Methil 19/12 19o2: Den 18. December 19o2 under Indgaaende til Methil fra Kiel i Ballast kolliderede "Jylland", Kapt. C. Åndersen, med en 1 Dokken liggende Damper "Alice" af Lybæk. Ved Kollisionen beskadigedes 3 Plader om Styrbord over Vandgangen i "Alice", medens "Jylland" ingen Skade tog. Åarsagen var, at "Jyllands" Maskintelegraf var i Uorden.

HAN;O LS- OG ss Jylland. U V?. III Nationaltidende 7. Januar 1877 Morgen: ss "Jylland", Kaptajn Snicker, er paa Rejsen fra! Reval til London med Kornvarer indkommen til Køben-i havn den 5/1 i læk lilstand og lagde i G-aar hen til j Pladsen ved østersøisk Kompagni, hvor hele Ladning-;! en skal losses. Nationaltidende 14-. Januar 1877 Morgen: ss "Jylland", der i forrige Uge kom Læk til København har nu ved Pladsen ved asiatisk Plads udlosset hele sin Ladning og afgik i &aar Formiddag til Malmø P hvor det skal i Dok for at istandsættes.

13 -P -H O ri to ^ H3 o cd Hl o td H cd <u <H -P h taj.. Hl tø d o) H o) ^j 0) 'HCD h ri ri ri 0) p S <D <H H -P -H H rø ri «H o>,a. ri.q cq ri Cd & Pi P( H n u ri H ri O ^ -H S S O Dl ^ fh f4 -ri 0) -H S -H Cd M M p W M H< H H? co M M M H) H Hi PN <D,Q CQ tø H ri IS M W tø ri =H cd cd tø -p GO to u *H HCD -P cd,o <a ri Pi S U cd o> cd t tø -p -p ri w 03 o e rø CO ^M tø CQ cd ri ^H cd Pi cs cd P* M U O M ts to ni CO ~~> a> A> [. n <-> (0 es o ei.j LtJ D C"> in O n: ^ (A PH Hl H cd co H cd H t Cd _M -p H o O H ffi S) Q> M n m CD -P ri H & IH CO A -p tø Cd t$ tf P3 tø -p cd to cd -p Ci3 'H cd cd p cd m -P Cd 03 g g te h si M cd H <H -P cd cd cd cd te te Q> <D M PQ FQ cd k -p P 0) ^d ra ri -P ed ri o -p p Pn ca cd» o ^ U -P ^ j eb cd ti) co M d> U & ed <H cd cd H M FH M -H M <H ri <H <H -P 0) cd ri cd,ri cd cd cd _, cd ri -P(G<j>o3(3ritdqBi ririari<d«hcura cd o CD o ^ ^ H r O co H Jl <B H H t Q5 *H».^ -ri EH Hl e P4 cd cd cd O 0) Cd G) P) rq H 0) H O ri KI O H M *H CD tø ri cd F -p cd ri fl ri.& tø hé ta5 Cd H H J3 CO c- CO K*\ -* in tn m vo vø KN C\J H H C\J O H H H CM CM E - = C O 0 0 ( D 0 0 C O a» C r \ H H H H H H H IA VO CM-^CO K\ CO '-O O ^ IA f- W) LfNin CM H H H C \ J CV OJ H H H CM cmc\jtr\kn-^^*^<^inir\tnminir\if\in H (MCM H H CM OJ H H H C M C M t n

Pi CD CD Pi Pi te U CD 0> (H CD m +3 cd cd cd <D OJ q CD t& <& 4> te n pq M M e CQ tø to <H cd CD ^» CQ tø H M a> «CQ tø CQ M tø <H ci ^ th cc5 Pi cd cd Pi H <D Pi 4^ CD Pi q 0 <» H ffl IH M»,n > [> t*,q "s cd cd Q> is M W M Pi M e e M tø >i cd cd c- CO +3 U c'i H Pi to te H Hl <D cg ri tø S *H Cd é 43 pi Bl tø H Pi H H S i o cd p tø ri -H 1 * H H Pi P 0) & T3 t3cd CQ'd'CJ'd'dQ> p to s H h h ^j o o o> <u q -p -p m ^ M W n l r t ^ W M c b c b cd Pi cd H te m -H <H *H -p -p CD ricd^-ptdcdcdri o,o H -P tø tø,a cd!m 0) O -H *H Si U M M ;r pi pi pi M tb te tb cd te eb <d a> ri tø :ra H is te C4 M tb H Pi H o o u CD H cd cd cdcd tø tø ^a tb pi pi M tø H Q) 43 <D -H H }>.O ri H cd s -H a M M HI cd tøcqco >j tø <*H cd cd d <H (d Pi Pi cd cd to tø 03 tø tø o) cd» to tø m «H cd cd Pi o to M tø 05 CO h> v O v ^ y j v ^ M D ^ v ^ v o t ^ t ^ t ^ l ^ C ^ t ^ C O COCO CO O O O O O H H H H C M C M C M O U C M O J C 0 < T \ <? \ & \ O \ <? \ < J \ H H H H H H r - \ H H H H H H H H H H CO^CMa5*O^OC^c6^t<^OC^U^f^^ ta VD Ol» > "=J- ^» KO CO H H i>- - H H H ' " CM " CM " " CM ' H H C v J C M H H CM CM CM H H CM CM CM H H CM CM H H < M H CM

tø ^1 tø cw ri Vi cd cd cd vo «> fr-t*- \. \ \ \ ^ 00 CM o\ fri rri cd cd tø ø 'ri & pi is M H ri rri -P ri cn to cd ri & >> te tb P CDCD cd cd tø tø H -ri tø <D CD tø ri u <3> tø.3 05 H CD fri * to m tø to to Pi Pi Pt cd cd tø -p o> CD J> CG H cd >i.ri & to to p s te -H H h xj tb 43 to cd CD te ri f>> H P to cd te tb cd O tn tq t! h cd O 03 H 4 e e CQ tø tø CO H <H Cd Cd Cd Pi ^^t^^^odcococococo 0O CO CO O C- Ol H CM CM CM la vo t^ c^ * *** C H CM CM in rri cd o Hl cd rd te to 0) QJ cd PN H te H CD. H J! ^ ri cd H -p cd ^ cb P4 Pn M o ri H CD PH Q> <4 tø H m ri o p ri cd cd tø rcf P=l P.. ri CD 0) cd tø Pi te te ri TI CD ct> to & H SI CD M W, 2 M cd cd cd cd ri CD CD rd M PP CD CD M p ri te M <D ri H ^3 O Gt W M Pi ri -P 0)CD i o ** 1 er CD 0) P o> p ri P cd cd tø tø ri -ri Pi Pi 0) M CD <D p CD O) fe fe cd cd.h M -P to cd o o te >4 cd o <D <J> o m Cl CD ri CD cd % CQ H Q> W (4 <D -P P O Pi -p to cd o CD te -p +3 tø cd oj T> ti P P 1 to CQ a> 0) H H fi +3 4d -p -p o o M P i P i t o t o M P i P i M <H 03 M tø to ^1 tø ri <H cd ri *H cd cd Pi cd cd cd Pi to M tø e CG tø m <H cd cd Pi * 03 tø to <H cd cd Pi * CO tø to CH cd cd Pt CO tot Q D - > f t - O C M ^ 4 ( 0 t - H \ i ) C 0 W s t - ( 0 t A H W CMCMCMCMCM H CM OJ H <3 tf\inminif\if\inio«) CO -^ H ^ l A H W t A l A C O CM H H H CV CM CM

PI > cd CO ri O ri m SH +5 -P O Pi cd ri <H P 0) pi O (ti t> H H H 4> -ri «ri ni cd EJ QJ Pi ri O t> -P H H -P P ti H H H ri t> cd ri o G toco ^ ni cd A ri <!> tø ri ri 10 to o ri H > HA r^ MA HA KA \ \ X \ \ H CM o-s o y H H CM CM ri <y pj ri > p ri H -P to cd o o H.p ri tu P4 ri 0) > P ri 3 M M tø ri ri «H cd cd cd <u H -P CO nj O GJ cd u IH OJ.O 10 tø cd H ri P-f cd ri tø *H Pi ni ri ri ri o M pq ri ri ti ti ti tø ri Pi ri -P p- cd OJ ri O tø cd ri > ti M ri CD ri X> w w S CO to ti Pi fii tø ri ni cd QJ u o PQ ri r> ni p,ri ri ni QJ tø,q ri Pi tø cd s to CO cd P< cd QJ ri O 44 ri ctf H -p W cd o OJ ; H ri X ps cd QJ tf ri O tø cd p TS cd -p co ri o ri W H ri p OJ H P CO cd o O O O D O - ^ t E > - C \ l ^ t - - 4 - C 0 1>t A H C M H H C M C M H QJ (O, o M ' C i.- f/j i ( i ; (> (O»,.t 11J O < X Ho G) H 43 CO cd o cd te p H to t> o Pi Pi CO CO M tø cu cd ri p Pt cd cd tø ri Pi -Ci ri <D cd cd tø cd tø ri Pi urs c- S " cd H rri 0) ri a> H to ri o H pq Pi M M PQ tø to M tø to Vi cd ri <H cd cd Pi d ed Pi e tq M tø co ri Vi cd cd ri QJ -P -P O Pi 5 s ri QJ H H H 61 H H ri p^ w tn w Al > ti & ri 41 c;,ri tø H H OJ (O ni > to M O AH IQ W M ti ri Pt cd ho tø Si ri H H O QJ tø 4<i ni cu CO CO ^ _ H H H C M C M C M C M C M C M C M CO OA m a * m m o \ H H r - I H H H r - I H H H H O^j- O ^ 4 l A C 0 4 ^ O r i ^ i ^ m w ' o ^ K% C M C M C M C M C M r - I H C M H H C M t n IACO CO H IA J ^ CM OJ OJ CM CM \ \ \, -..v, w IA UA CO ^ CM H H H CM OJ

HANDELS- C 3 3CAA- : 3!V:j3iiE"i ss Jylland. N J V F. IV 24/6 1879 ank. Kronstadt k/7 afg. Kronstadt til Rotterdam 8/7 pass. København pass. Helsingør for nordgaaende Kl. 3 Em. 9/7 pass. Hirtshals for vestgaaende 12/7 ank. Maassluis 2o/7 ank* Shields fra Rotterdam 24/7 afg. Newcastle til Kronstadt 3o/7 ank. Kronstadt 15/8 afg. Kronstadt til Bremen 19/8 pass. København pass. Helsingør for nordgaaende Kl. 1,15 E &» 22/8 ank. Bremerhaven 3o/8 afg. Bremerhaven til Newcastle 8/9 ank. København fra Newcastle med Kul 15/9 ank. Kronstadt fra København 24/9 afg. Kronstadt til London 3o/9 pass. København l4/lo afg. Newcastle til Reval 2l/lo ank. Reval 7/11 pass. København fra Reval til London 11/11 ank. Gravesend 2o/ll afg. Gravesend til Riga 28/11 ank. Bolderaa 7/12 ank. Helsingør fra Riga til Antverpen for Bunkers 8/12 afg. Helsingør 12/12 ank. Vliessingen

<y O K LU LU CO f. U b: X -,- (.> I I r'l! X '.?. fil C J 0) : X ii ^ i ; '.» CO ' " J 1U f.l c-'- 'A X 0) bi) ri Al 0 ri,o ti ri ri QJ x> Cl) i3 ri 0) TJ!>? ri,q CO H e n3 ri ns rri H S *-P - fifl '» 'i 1 IQ CQ

ss Jylland, (isbrydende Jernbanefærge). N G V p. Int. - 1 Bygget 1894 - A/S. Burmeister S- 'Wain, København, Bygge- 1 nummer l8o. Afleveret til Statsbanerne 15/9 1894«i 1 Stk. I56 NEK. - l e 2oo IHK. Ccmpoundmaskine. Cylinderdiameter: 3o " - 5? rr Slaglængde: 33 E! fabrikat: Burmeister & Wain. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. Ingen Master. 1 Jernbanespor paa. Dækket. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 13o Tons. Længde l8o'o" Bredde 36'o" Dybde 17'9" loo / I60 dw. 716 brutto. 258 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 1778/1894 dat. 6/8 1894 bygget til: De danske Statsbaner. København, med Hjemsted i Korsør. Indregistrering foretaget 8/8 1894,

, III ms Jylland o 0 X J S. Kolding Folkeblad Tirsdag 5. Januar 1954 Kalundborg-Overfarten er forfulgt af Uheld. I Gaar var "Kalundborg" sat ud af Spillet paa Grund af, at det havde faaet noget i Skruen, og i Aftes maatte "Jylland" tages ud af Driften og sendes paa Værft, da det havde faaet Maskinskade i den haarde Sø. Statsbanerne har sendt Seserveskibet "Freia" fra Korsør til Aarhus, for at det i Dag kan gaa ind i "Jyllands" Tur.

HANDcLS- L, r,'-,.". ; -Zjiifi w»«i-t~ : i"-vw^- i -.~ -'., -^~ ss Jytte ex Hadsund ex Østen ex East ex Demetrios ex Ben Ledi. NTWH. /OXZB.

ss Jytte ex Hadsund ex Østen ex East ex Demetrios ex Ben Ledi. NTWH. /OXZB.. i n t. - i, Bygget 1884 - J. Laing, Sunderland. 1 Stk. 173 NHK. - 6oo IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 3o-6o" Slaglængde: 39" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. Risteflade 72 Kvadratfod. Hedeflade 2.794'Kvadratfod. Arbejdstryk: 1 Stk. Donkeykedel med 7o Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra G. Clark, Sunderland. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 34 Fod. Brodæk 56 Fod. Halvdæk 98 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtank 2o9 Tons. 27o,3 x 36,5 x 23,2 Fod. 27o / 2.48o dw. oprindelig 1.916 brutto. 1.22o netto.. 1924 ommaalt til 1.877 brutto I.I63 net. Som ss "Ben Ledi" bygget til: Lloyd 19o4/o3 har Skibet som ss "Demetrios" tilhørende Vaglianos Bros, Cephlonia. 1913/14 Udgaven under samme Navn tilhørende G. Vergottis, Pireus. Ifølge Anmeldelse Nr. 477/1916 dat. 1/7 1916 er Skibet som ss "East" købt fra: af: A/S. Nordisk Fjerfabrik, København, og omdøbt til "østen". Indregistreret 3/7 1916. Ifølge Anmeldelse Nr. 743/1916 dat. 9/9 1916 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Eollo, København. Registreret 22/9 1916. Blad 2,

HANDcLS- C3 S " (: Oit'UoiE: i ss Jytte ex Hadsund ex østen ex East ex Demetrios ex Ben Ledi. N T W H. / 0 X Z B. Int. - 2. Ifølge Anmeldelse Nr. 26/1921 dat. 19/1 1921 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Gylfe, København, for Kr. 899.500.- Registreret 19/1 1921. ; Ifølge Anmeldelse Nr. 38/1923 dat. 19/1 1923 har Skibet forandret Hjemsted fra København til Rødby Havn. Registreret 24/1 1923. Ifølge Anmeldelse Nr. 3o2/l924 dat. 22/5 1924 er Skibet blevet ombygget og Tonnagen ændret til I.877 brut-, to og I.I63 netto. Skibet har samtidig forandret Navn til "Hadsund". Registreret 22/5 1924. Ifølge Anmeldelse Nr. 211/1926 dat. 27/5 1926 er Skibet solgt til: Dampskibsselskabet Halla A/S., København. Registreret 3/6 1926. Ifølge Anmeldelse Nr. 429/1927 dat. lo/ll 1927 er Skibet solgt til: Dampskibsselskabet Hafnia A/S.(III), København, for Kr. loo.000.- Skibsreder T. C. Christensen, København, er korresponderende Reder. Registreret 21/11 1927- Ifølge Anmeldelse N r. 265/I928 dat. 6/6 1928 har Skibet forandret Hjemsted fra Rødby Havn til København. Registreret 11/6 1928. til: Ifølge Anmeldelse dat. 5/11 1935 er Skibet solgt Dampskibsselskabet Ove Skou A/S., København, og omdøbt til "Jytte". Registreret / 1935-. Blad 3.

KAN DELSss Jytte ex Hadsund ex østen ex East ex Demetrios ex Ben Ledi. N T W H. / 0 X Z B. Int. - 3, 27/2 1936 paa Rejse fra Dunston til København grundstødt paa Hveens Nordvestrev. 5/lo 1938 paa Rejse fra Kolding til Bremen tog Skibet Grunden lige udenfor Kolding Havn og blev hængende i Mudderet i nogle Timer.

HANDELS- 03 S3~AA7S^USEET ss Jytte ex Hadsund ex Østen ex East ex Demetrios ex Ben Ledi. N T H. / 0 X Z 1 II - Søforklaring i Newcastle upon Tyne 2o/l2 1939, Forlisanmeldelse dat. København 3o/l2 1939, Søforhør i København 3/1 og 8/1 194o: Forlist efter Eksplosion ved Englands Østkyst den 19/12 1939 paa Rejse fra Immingham til Gøteborg med Kul. Kl. 2,2o Fm., da "Jytte" befandt sig ca. 18 Sømil ' øst af Souter Point, indtraf en voldsom Eksplosion, hvorefter "Jytte" sank i Løbet af faa Sekunder, ss "Avance" ; af København, der befandt sig ca. 2oo Meter foran for "Jytte", ændrede straks Kurs mod Ulykkesstedet og satte ; Baade paa Vandet, der optog 8 Mand af "Jytte"s Besætning, som opholdt sig paa en Redningsflaade eller klamrede sig til Vraggods, ss "Avance" blev liggende paa Stedet Indtil Daggry, og da Farvandet var blevet gennemsøgt, sattes Kursen mod Newcastle upon Tyne, hvortil Akibet ankom Kl. 12. De Omkomne er: 1. Styrmand S. Elgaard Rasmussen, Hasle 1. Maskinmester J. P. H. Bjerrehuus, København 2. Maskinmester A. M. Hougaard, Aalborg Matros Svend Aage Granild, Hundested Letmatros F. Teutsch, Holland Ungmand Niels Karlsson, Sverige Ungmand Gustav Ericsson, Sverige Fyrbøder Heisel, Norge Fyrbøder Joseph Verbichis, Letland Messedreng E. Johansen, Sakskøbing. Eksplosionen antages at skyldes Krigsaarsager.

HAMDELS- CG SØFARTSMUSES 7 " ss Jytte ex Hadsund ex Østen ex East ex Demetrios ex Ben Ledi. N T W H. / 0 X Z V. - I, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur'

,Kt r4 ^

t I &S O V) {'i ( ) w.j VJ n 3: ^ ^4 > t \x A4" * ^i<? ^ >> ^ K- ^ «T^ ^ ^... i?

yoc. ss Jægersborg (i), ex Harrogate. N H D

ss Jægersborg (I) ex Harrogate. N H D Q. Int. Bygget 1883 - E. Withy & Co., W. Hartlepool. 1 Stk. 191 NHK. - 64o IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 3o-62" Slaglængde: 39" 1 Stk. dobbeltendet Kedel med 4 glatte Fyrgange. Arbejdstryk 9o Pund pr. Kvadrattorame. Risteflade 75 Kvadratfod. Hedeflade 2.95o Kvadratfod. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund A r bejdstryk. Donkeykedlen udskiftet med ny 1895. Baade Kedler og Maskine er fra Blair & Co. Ltd., Stockton. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk - Well Deck. 2 Master. 4 Luger. Bak 31' Bro 68' Halvdæk 7o s Poop 3o* 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 354 Tons. 264,6 x 35,5 x 21,6 2oo / 2.35o dw. 1,797 brutto 1.13$ netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 167/1896 dat. 27/4 I896 er Skibet som ss "Harrogate" købt fra England af A/S. Dampskibsselskabet af 1896* København, og omdøbt til "Jægersborg" med Hjemsted i København. Firmaet C. K. Hansen, København, er bestyrende Reder. Registrering foretaget 29/4 I896. Ifølge Anmeldelse Nr. 284/19ol dat. l8/5 19ol er Skibet solgt til A/S. Dampskibsselskabet Neptun, København, for Kr. 2o2.ooo.- Firmaet C. K. Hansen, København, er Selskabets bestyrende Reder. Registrering foretaget 2o/5 19ol. Ifølge Anmeldelse Nr. 658/1916 dat. 28/8 1916 er Skibet den 4. August 1916 sænket i Nordsøen, 12 Sømil NO. for Longstone Fyr, af tysk U-baad. Besætningen reddet. Skibets Værdi Kr. 4oo.ooo.- Assurance samme Beløb, Udslettet af Register 31/8 1916 - Edslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 12-44.

ss Jægersborg (I) ex Harrogate. N H D 0. XI - 1. Indberetning fra Generalkonsulatet i Helsingfors 23/lo 1896: Den 15, Oktober I896 Kl. 2 Fm. med Lods ombord afgik "Jægersborg", Kapt. A. Andersen, fra Råfsohamn til Bremerhaven med Trælast, men grundstødte lo Minutter efter at Lodsen var gaaet fra Borde paa et hidtil ukendt Skær og vendte derfor tilbage for at undersøges af Dykker. Da en ubetydelig Lækage opdagedes, blev 3o Stdr. af Dækslasten oplosset, hvorefter Rejsen fortsattes. Søforhør i København 6/6 19oo: Den 26. Maj 19oo kolliderede "Jægersborg", Kapt. A. M. Agerlin, fra København til Blyth i Ballast, i Kattegat med Skonnert "Egmont", der sank. Kl. ca. 2,45 Fm. sprang Vinden til NV. med frisk Kuling og Tykning. Kapt. Agerlin varskoedes og kom straks paa Broen. Maskinen sattes paa halv Kraft frem og Taagesignaler afgaves med Dampfløjten. Kl. 3-lo Fm. hørtes et Taagesignal, 3 korte Toner, forude. Maskinen stoppedes, og straks efter saas en Sejler for fulde Sejl komme frem af Taagen i knap en Skibslængdes Afstand lidt om Styrbord. Roret lagdes Styrbord og samtidig kastedes Maskinen fuld Kraft bak, men straks efter ramtes Sejleren - Skonnert "Egmont" af Frederikshald - i Boven om Bagbord og sank. Redningsbøjer og Ender kastedes ud fra "Jægersborg" og Baad blev hurtig udsat, hvorved 4 Mand af "Egmonts" Besætning bjergedes, medens 3 Mand druknede. Straks efter lettede Taagen, hvorefter Rejsen fortsattes. "Egmonts" Besætning sattes samme Dag ombord i ss "Sigurd" af København og landsattes i København. "Jægersborg" tog ingen Skade ved Kollisionen. Åarsagen; Taage Maritime Deposition dat. Blyth 3o/7 19oo. Søforhør i København 11/8 19oo: Den 29. Juli 19oo kolliderede "Jægersborg", Kapt. A. M. Agerlin, fra København til Blyth i Ballast, i Nordsøen med Trawler "Germania", der sank. Kl. ca. 5*45 Fm. blev det pludselig tæt Taage og Maskinen sattes paa "Langsom Frem" og Taagesignal afgaves. Samtidig hørtes Taagesignal fra en Damper. Kapt. Agerlin, som nu kom paa Broen, stoppede straks Maskinen og da en Damper - Trawler "Germania" af Grimsby - umiddelbart efter saas tæt forude, kastedes Maskinen "Fuld Kraft Bak" og Roret lagdes haardt Bagbord. Nogle faa Øjeblikke efter ramtes "Germania" lidt agten for tværs om Bagbord af "Jægersborgs" Stævn. Maskinen stoppedes og en Baad udsattes, men denne knustes mod Skibssiden, hvorefter en anden Baad sattes i vandet og dermed bjergedes 2 Mand fra "Germania", som straks efter Kollisionen svingede ned forbi "Jægersborgs" Bagbords Side og sank. Ved Kollisionen sprang Besætningen paa "Germania" op i en Baad, som stod paa Dækket, men denne kunde ikke frigøres og blev trukket ned med det synkende Skib. Herved druknede 7 Mand«Aarsag: Taage.

HANDtLS- 03 S~FATT3.WuS E": ss Jægersborg (l) ex Harrogate. N H Q D. ^Bilag I - 1, Sø- og Handelsretten i København gør vitterligt: Aar.1916 den 21. August Kl. 3 blev Ekstraret sat af Rettens Formand Koch og Rettens Medlemmer: Kommandør Bræstrup og Direktør Hein, og foretoges: Nr. II6/19I6. Søforhør i Anledning af, at Dampskibet "Jægersborg" er torpederet den 4. August 1916. For Retten mødte for Rederiet C. K. Hansen ved In- ] spektør Neergaard. For Krigsforsikringen mødte Direktør Dreyer og Kap-! tajn Michelsen. Af Besætningen var mødt: Kaptajn A. D. Sørensen 1. Styrmand A. P. Hansen 2. Styrmand P. A. Nielsen 1. Mester I. Larsen 2. Mester A. Amorsen Maskinassistent W. Samuelsen Tømmermand C. Bjørnsson Matroserne: Petersen Johansen Lundstrøm og Ladning. Donkeymand S. Sørensen Fyrbøder Bergroth Fyrbøder Storch Hovmester J. Nielsen Kok K. Nielsen Dreng A. Nielsen. j Der fremlagdes Rapport underskrevet af Kaptajnen, der oplæstes for de mødende, der alle henholdt sig til den som rigtig. Den fremlagte Rapport er saalydende: Rapport over ss "Jægersborg"s Sænkning i Nordsøen den 4. August 1916" af en tysk Undervandsbaad. Fredag den 28. Juli 19X6 Kl. 12 Middag afsejlede ss "Jægersborg" fra Narvik i Norge med en Ladning "Swedish Magnetic Iron Ore" paa lait 2.533 Kilo-Tons, bestemt til Middlesborough i England. Sejladsen foregik indenskærs gennem den norske Skærgaard med Lods om Bord. Lodsen kvitteredes ved Koppervik, Onsdag den 2. August Middag. Skudesnæs passeredes Kl. 2 Em. samme Dag, og Kursen sattes over Nordsøen mod Longstone, Farn Island. Vejret var meget stormfuldt over i Nordsøen med Vinde fra NV. drejende til N. og meget høj Sø, saa Skibet maatte lægges op mod Søen i 12 Timer fra Kl. 8 Fm. til Kl. 8 Em. den 3. August, da Rejsen fortsattes. Kl. 6 Eftermiddag den 4. August fik Land I Sigte, som senere viste sig at være det høje Land nord for Longstone, men Luften var lidt diset ind over Landet, saa det ved den Tid ikke bestemt kunde afgøres hvad det var.

HANDELS- S.0.-A-ff3iV!USEET ss Jægersborg (l) ex Harrogate. N H Q D, Bilag 1-2 Kl. 7 5 2o Em. bldv Skibet stoppet af en Undervandsbaad, graamalet og uden Flag, og beordret til at bringe Skibets Papirer om Bord i denne. Bagbords Jolle blev sat I Vandet, bemandet med anden Styrmand og 2 Matroser foruden mig selv, og Skibets Papirer bragte om Bord i Undervandsbaaden, som viste sig at være af tysk Nationalitet. Efter at Chefen paa Undervandsbaaden havde gennemset Skibets Papirer, erklærede han Skibets Ladning for Krigskontrabande, hvilket jeg paa det bestemteste protesterede imod og foreholdt ham, at det var et neutralt Skib, men det nyttede altsammen ikke noget, han gav Ordre til, at "Jægersborg" skulde sænkes, og vi forlod saa igen Undervandsbaaden, medtagende dennes Næstkommanderende og 2 af Mandskabet, som medbragte Bomber til Sænkningen af "Jæfersborg". Kl. 8 Em. var vi igen om Bord 1 "Jægersborg" og der. blev nu tilstaaet os 15 Minutters Frist til at gaa i Baadene og forlade Skibet. Besætningen fra Undervandsbaaden placerede nu Bomber i Lastrummene og tog samtidig et Stykke Erts op af en af Lugerne, for at tage det med sig i Undervandsbaaden. Under Udsætningen af Baadene blev Styrbords Redningsbaad knust mod Skibssiden, da Skibet rullede voldsomt i den høje Dønning, og I denne Baad var alle Skibets Papirer, Logbog, Søfarts- og Afregningsbøger, indpakket i en ' Sæk, og alt gik derved tabt. Maskinjournalen reddedes ved at 1. Mester havde den hos sig. Det lykkedes at komme bort fra Skibet i Bagbords Redningsbaad og Jolle. Klokken var da 8,15 Em., og vi roede nu hen til Undervandsbaaden, som tog os alle om Bord og gjorde Baadene fast til sig. Vi laa da i Nærheden af "Jægersborg", og der paafulgte nu nogle Eksplosioner om Bord i denne, først i Ag- 1 terskibet, siden i Forskibet, Gg Skibet sank saa hurtigt, med Agterskibet først, at det varede kun 1 Minut og 24 Sekunder fra 1. Eksplosion, til Skibet var forsvundet. Klokken var da 8,35 Ea., og Stedet hvor Skibet blev sænket var ca. 12 Sømil misvisende NOv for Longstone Fyr. Undervandsbaaden førte os nu sydefter for at naa en. nordfra kommende ballastet Damper, som mentes at være af.' neutral Nationalitet og sætte os om Bord i den, men kom-. mende nærmere til denne Damper, viste det sig at være en ; engelsk Damper, saa der kunde han ikke sætte os om Bord, : da denne ogsaa skulde sænkes, men Kursen blev saa sat hen imod en Skonnert, som laa i Nærheden. Denne var ogsaa en-r gelsk, "Weronia" af Grimsby, men Chefen for Undervands- : baaden raabte over til Skonnerten, at de skulde tage os ' om Bord, og vi kom saa om Bord i Skonnerten Kl. lo,lo Em., og der opholdt vi os til næste Dags Morgen. Den 5- August Kl. 5,45 Fm., da vi blev optaget af en engelsk Damper "Louga" af Grangesmouth. ;

HANDELS- 03 SOF.-.AASfviaSEET ss Jægersborg (1) ex Harrogate. N H Q D. B ixag 1-3' Vi blev forplejede paa det bedste om Bord i "Louga". Denne var paa Rejse til Leith, og der forblev i:i om Bord til Kl. 2 Em. samme Dag, da vi, kommen ind paa Lelth-Fjorden, blev overført i en engelsk Torpedobaad, som bragte os ind til Leith, hvor vi ankom Kl. 5t~15 Em. samme Dag og blev overgivet til Myndighederne. Efter at de forskellige formaliteter med Myndighederne var overstaaet og Besætningen paa den danske Konsuls Foranstaltning var bleven forsynet med Tøj, blev vi alle installerede i Sailors-Home. Alle blev bjergede, og ingen Mennesker kom til Skade^ men intet blev reddet fra Skibet. Alt gik tabt, og alle mistede deres Ejendele. A. W. Sørensen, ; Fører. Nr. 116/1916. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 29- August 19X6. G. Torup, Ass. Kaptajn Sørensen bemærkede, at Besætningen bestod af. endnu 3 Mand, der er afmønstrede i England. Skibsdagbogen; er gaaet tabt. Kaptajn Sørensen forklarede, at Konnossementerne alle indeholdt Angivelse af Ladningens Beskaffenhed, og : Navnet paa Destinatoren, et Firma i Middlesborough. De Papirer, der bragtes om Bord i Undervandsbaaden, var Kon-. : nossementerne, Bemandingsliste, Maalebrev, den norske Toldseddel og Tilladelsen fra den engelske Konsul i Nar- ; vik til Ladningens Udførelse derfra. Alle disse Papirer var imidlertid, efter at Undervandsbaadens Chef havde gennemgaaet dem, komne midlertidig tilbage, da Ladningen : skulde undersøges, inden Skibet sænkedes, og gik tabt \ med Redningsbaaden, hvori de var blevne pakkede. Kaptajnen forklarer sluttelig, at han udtrykkelig gjorde Undervandsbaadens Chef opmærksom paa, at Ladningen: var "Swedish Magnetic Iron-Ore". Oplæst. Vedtaget. Søforhøret sluttet. Retten hævet. ; J. Koch. C. Bræstrup. V. T. Hein. ; Aar 1917 den 2o. Februar Kl. lo blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand Kriminalretsassessor Rump og dens ; ' Medlemmer: Kaptajn Hein og Kaptajn Olsen og foretoges: ; Nr. 116/1916. Søforhør i Anledning af at Dampskibet "Jægersborg" er sænket den 4. August 19l6. Søforhøret reassumeredes. For Rederiet mødte Kaptajn Neergaard., : Kaptajn Neergaard meddelte, at Kaptajnen er forhin- i dret i at møde, da han er i Fart paa Amerikakysten. For Krigsforsikringen mødte Kaptajn Michelsen og Overretssagfører Winther.

Rflixinp; KANI c ss Jægersborg (1) ex Hatirogate. N H Q D. Bilae" 1-4, Der fremlagdes: Skrivelse fra Registrerings-Bureauet af 2. September : med 1 Bilag. Skrivelse fra Justitsministeriet med 2 Bilag af 5. Oktober f. A. Skrivelse fra C. K. Hansen af 17. d. M. Spørgsmaal til Skibets Styrmænd. Af de fremlagte Dokumenter lyder Skrivelsen fra C. K. : Hansen saaledes: C. K. Hansen. Skibsrederi. Dampskibs-, Havari- og Assurance Agentur, Befragtnings- og Kulforretning. København K., den 17. Februar 1917. Toldbodvej 15. Til Sø- og Handelsretten, København. I Anledning af Dampskibet "Jægersborg"s Sænkning ved tjisk Undervandsbaad i Nordsøen den 4. August 19l6 tillader: jeg mig at anmode Sø- og Handelsretten optage Reassumtionsforhør i Sagen. Ærbødigst pr. C. K. Hansen, Skibsinspektionen H. Neergaard. Nr. 116/1916. Fremlagt i Sø- æg Handelsretten den 2o. Februar 1917. Aage Jacobsen, Ass. De fremlagte Spørgsmaal optages i det følgende udfor de af Styrmand Axel Peter Hansen afgivne Besvarelser deraf. Som Vidne fremstod: Styrmand Axel Peter Hansen, der bekendt med Vidners Sandhedspligt, besvarede de fremlagte Spørgsmaal saaledes : Spørgsmaal til Styrmændene: 1. Var Styrmændene til Stede ved Indlastningen? ad 1.: Ja, begge Styrmænd deltog i Indlastningen, der '. lastedes kun i en Luge ad Gangen. 2. Har Styrmændene tidligere eller senere sejlet med Lad- i ninger magnetisk Erts fra Narvik og kender De denne Vare af Udseende? ad 2.: Vidnet har senere har senere sejlet med en Lad-: ning magnetisk Erts fra Narvik. 3- Var denne Ladning som "Jægersborg" førte efter Styrmændenes Mening magnetisk Erts, saaledes som anført i Konnossementerne? ad 3.: Vidnet ved ikke andet herom end, at Ladningen i var opgivet til at være magnetisk Erts og Ikke : lignede den Erts, Vidnet ellers har sejlet med :

riakdclbss Jægersborg (1) ex Harrogate. N i p, Bilag 1-5. 4. Var hele den i Skibet indtagne Ladning af samme Art og Beskaffenhed? ad 4.: Ja, saavidt Vidnet kunde bedømme det. 5. Har nogen af Styrmændene tidligere sejlet med Svovlkis Ladning? ad 5.: Nej, men Vidnet kender Svovlkis af Udseende. 6. Var nogen Del af "Jægersborg"s Ladning Svovlkis? ad 6.: Efter Vidnets Mening nej. 7. Saa Styrmændene, at der blev taget Prøve af Ladningen af U-baadens Mandskab? ad 7.: Efter Ordre fra Undervandsbaadens Officerer hentede en af Mandskabet en Klump af Ertsen op fra Lasten og puttede den i en Taske. 8. Af hvilke Luger blev Prøven taget? ad 8.: Af forreste Luge i Skibet. 9. Blev der taget flere Prøver af Lasten, medens Styrmændene saa derpaa? ad 9-: Nej. Nr. 116/1916. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 2o. Februar 19X7. Aage Jacobsen, Ass. Oplæst. Vedkendt. derefter fremstod som Vidne 2. Styrmand Peter Andreas Nielsen, der, bekendt med Vidners Sandhedspligt, besvarede de fremlagte Spørgsmaal saaledes: ad 1.: Ja, begge Styrmænd deltog i hele Indlastningen, der lastedes kun i en Luge ad Gangen, da der var Strike. ad 2.: Vidnet har ikke ellers sejlet med magnetisk Erts fra Narvik, ad 3-: Vidnet ved ikke andet herom, end at Ladningen var ' opgivet at være magnetisk Erts, og den lignede ikke de Sorter Erts, Vidnet har sejlet med fra Spanien. ad 4.: Ja,, saavidt Vidnet kunde se. ad 5.: Vidnet har nogle Gange tidligere sejlet med Svovl-i kis Ladning. ad 6.: Ikke saavidt Vidnet kunde konstatere, det lignede i slet ikke Svovlkis. ad 7.: Næstkommanderende modtog et Stykke af Ladningen, som han lod en af Mandskabet hente i Lasten. ad 8.: Nr. 1 Luge. ad 9-: Nej. Oplæst. Vedkendt. Begge Vidner fremstod derefter og bekræftede hver :

HANDEL ss Jægersborg (l) ex Harrogate. N H Q D. Bilag 1-6. for sig, idet de er gjort bekendt med Edens Hellighed og Betydning, deres Forklaring med Lovens Ed. Aftraadte. Søforhøret paany afsluttet. Retten hævet. Rump. V. T. Hein. H. S. A. Olsen. Anm. Ifølge tysk Prlseretsdom er den ved Sænkningen af ss "Jægersborg" forvoldte Skade erstattet med 898.500 Mark.

ss Jørgen ex Jenny. NBKM. /OUHU. Berlingske Tidende 30. Maj 1944 Skibsreder Chr. Borg Damper "Jørgen" af København har Søndag den 14. Maj d. A. været ude for en Grundstødning i Sejlrenden til Sydhavnen. Føreren, Kaptajn C. Grøndal har herom forklaret i Sørettens - Damperen kom fra Fredericia med en Ladning Briketter og gik den 14- med Lods om Bord gennem Broerne. Efter at disse var passeret, blev det taaget, og da man var halvvejs i Renden, blev Taagen tættere, og en Kost lidt til Styrbord blev antaget for at være en af Styrbords-Kostene, men viste sig at være en Skillekost til et andet Løb, og Damperen tog Grunden og blev staaende urokkelig, uagtet der straks blev slaaet "Fuld Kraft Bak". Slæbebaaden "Ymer", der tilkaldtes, kunde helle:) ikke rokke Skibet, og først Mandag Kl. 16, da der var overlosset en Del af Ladningen til to Pramme, kunde "Ymer" slæbe "Jørgen" af Grunden. Kaptajn Grøndal ønskede tilført Protokollen, at Forskellen mellem Styrbords Koste og Skillekoste ikke er tilstrækkelig klar, særlig naar Malingen paa Stagerne er medtaget eller udvisket af Tiden. Nationaltidende 22. September 1952; Dampskibsselskabet Viking A/S. (N. C. Borg) København, har solgt Damperen "Jørgen" til et schweizisk Hederi - Gargos Maritimes S. A. -, der har givet den Navnet "Jura". "Jørgen" er get i Tyskland i 1917 og laster 1.560 Tons.

4 -Al A ni l J c IJL i O. - to i os ; o dy.j MJ O 'Z- < 'X, -SI t*s

^4-. o 1 n, ) V *^ OJ >A r> f\ N M ^ ^ ^ ^ V.V I J.3 ^5 nj K* vij I * I l ^ 4 A- M ^ > > JiJ'j- PI ti il??a i 3

Wi 71 '^ I >l.& vi J \ pj 4 ^A y- a& N X X I<

H US i-u co 16,- L) -. CM O in i:- o '' (.6 ^.J UJ IA W C5 f j ^ H W I 1> tø JH S

ss Jørgen Mærsk. (i). N B K G. Int. - 1, Bygget 192o - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft Byggenummer: 252. Gudmoder: 1 Stk. 128 NHK. - 700 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l6-i--27-44" Slaglængde: 3o" Fart paa Last: 9 Knob. Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master, k Luger. k vandtætte Skodder. Vandballast: 458 Tons. I08.000 cbf. Korn 99.ooo Bales Stykgods. 24-2,1 x 36,3 x 19,3 Fod. l4-o / 2.o35 dw. 1.29o brutto 782 netto. Skibet blev bestilt af og løb af Stabelen for Regning af: Skibsreder A. P. Møller, København, som ss "Jørgen Mærsk" (i). Kontrakten solgt til: Aktieselskabet Dampskibsselskabet Primula, København. ifølge Skøde dat. / 1920 ifølge Anmeldelse Nr. 82/ 192o, samtidig omdøbt til "Skinfaxe". Indregistreret 13/2 192o. Afleveret til Rederiet 25/2 192* Ifølge Anmeldelse Nr. 64-5/1922 dat. 22/11 1922 er Skibet solgt til: A/S. Det Bergenske Dampskibsselskab, Bergen, for Kr. 580.000.- og omdøbt til "Vesta". Udslettet af Pegister 22/11 1922 - Udslettelsesprotokol. Nr. 5 - II - Registrerinrsprotokol Nr. 30-27. 194-8 solgt til Skibs A/S. Birholt, Oslo, og omdøbt "Reili" I959 Bulet State Bconomical Enterprise, Varna, ' omdøbt "Yavor". 21/0 1961 ankommen til Spezia for Ophugning.

-A.NDEL3- ss Jørgen Mærsk. (I). (N B K G). Int. - 1, Bygget 1919/1920 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok & Skibsværft Byggenummer 252. Gudmoder: 1 Stk. 128 NHK. - 700 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 164-27-4-4" Slaglængde: 3o" Fart paa Last: 9 Knob. Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4- Luger. 4 vandtætte Skodder. Vandballast k38 Tons. 242,1 x 36,3 x 19,5 Fod. I08.000 cbf. grain 99.000 - bales. l4o / 2.o35 dw. 1.29o brutto 782 netto. Skibet blev bestilt af: Skibsreder A. P. Møller, Eøbenhavn, og blev søsat den 25/11 1 9 19 som ss "Jørgen Mærsk". Ifølge Skøde dat. / 1920 blev Kontrakten videresolgt ifølge Anmeldelse Nr. 82/l92o dat. 11/2 192o til Aktieselskabet Dampskibsselskabet Primula, Københ avn. og omdøbt til "Skinfaxe". (s.d.) Indregistreret som Skinfaxe 13/2 192o. Afleveringen fandt Sted 25/2 192o.

HANDELSss Jørgen Mærsk. (i). (N B K G). : V. - 1, Billeder: Arkiv (Stabelafløbning) Negativer: Litteratur: